Original subtitles

Du er altså en del af TVA's tapre og dygtige arbejdsstyrke.

- Ja. - Skabt af Tidsfæsterne.

Korrekt.

I TIDLIGERE AFSNIT

- Du er ikke min eneste analytiker. - Men er jeg måske din favorit?

Besnærelse er listigt.

Jeg skaber en fantasi ud fra deres minder.

Den unge TVA-soldat var en helt almindelig jordboer.

Det er den værste af apokalypserne på den TemPad. Ingen slipper væk herfra.

- Hvor lang tid har vi? - Cirka 12 timer.

- Det bliver kun endnu værre. - Skål for verdens undergang.

Dragen styrtdykker mod paladset, -

- men valkyrien kommer flyvende, besejrer dragen og redder Asgård.

Der er varianten. På vegne af Tidsfæsterne -

- anholder jeg Dem for forbrydelser mod den ukrænkelige tidslinje.

- Nulstil den. - Vent!

Hjælp ham!

Næste sag.

- Næste sag. - Den er her.

- Hvad sagde de? Er du okay? - Nej, det er jeg ikke.

Selv under de bedste omstændigheder er Tidsfæsternes nærvær skræmmende.

- De kan da ikke give dig skylden. - Det både kan og gør de.

Varianten var lige her. Sæt nu, hun var trængt ind til Tidsfæsterne.

- Det gjorde hun jo ikke. - Nej, men hun undslap.

Sammen med den variant, jeg tillod dig at føre hertil.

Er du klar over, hvor umuligt det er at holde tidslinjen stabil?

Kun Tidsfæsterne kan afværge katastrofen.

Og det er godt, vi har dem, men skal jeg finde Loke og varianten, -

- er jeg nødt til at tale med jæger C-20.

"Det er virkeligt."

Jeg må vide, hvad det betød, og hvad hun ellers så sammen med varianten.

Hun kan have oplysninger...

Hun er død, Mobius.

Hvordan det?

Varianten besnærede C-20 og maltrakterede hendes sind.

Hun virkede da ellers okay.

Ved første øjekast. Men da hun blev bragt hertil, -

- kunne hun knap nok tale. Det gik hastigt ned ad bakke.

- Det vidste jeg ikke. - Det er der ingen, der gør.

Vi skal ikke have nogen panik. Sørg for, det bliver mellem os.

Naturligvis. Det gør mig ondt.

Så længe de varianter er løs, er vi alle sammen i fare.

Find dem.

Tilgiv mig.

Jeg kan godt huske Asgård. Ikke meget, men jeg husker det.

Mit hjem, mit folk, mit liv.

Universet vil have sin frihed, så derfor skaber det kaos.

Det skabte mig som falskhedens gudinde.

Så snart det afveg for meget fra den ukrænkelige tidslinje, -

- kom TVA rendende, slettede min virkelighed og tog mig til fange.

Jeg var kun et barn.

Jeg undslap.

Jeg stjal en TemPad og var på flugt i evigheder.

Det var vildt nederen.

Alt, hvad jeg foretog mig, affødte en neksushændelse, -

- der afslørede mig.

Jeg bør ikke eksistere.

Men med tiden fandt jeg ud af, hvor jeg kunne gemme mig.

Det blev så der, jeg voksede op. I tusind verdeners endeligt.

Og nu -

- bliver det der, jeg skal dø.

Der er intet at se.

End ikke ved forhøjet neksusgrænse? Selv et bøjet strå burde give udslag.

Der er vist intet, der overlever.

Undervurder dem ikke. Så du noget i Roxxcart?

De er forsvundet. På vej gennem tiden mod deres næste massakre.

Noget nyt om C-20?

Nej.

Vi må og skal finde dem.

Det skal vi nok.

Nu varer det ikke længe.

Tror du, det særlige ved Loker er, at vi er skæbnebestemt til at tabe?

Nej.

Det kan godt være, vi taber.

Nu og da på smertefuld vis.

Men vi dør ikke. Vi overlever.

Det gjorde du jo. Du var kun et barn, da TVA tog dig, -

- men du var tæt på at vælte dem, der hævder at styre tidens orden.

Du trak dem rundt ved næsen. Du er eminent.

Der er noget.

Temporallås.

Det er ikke en, der bøjer et strå. Har du set magen til forgrening?

Nej.

Nå? Har du ikke en spydighed, der brænder på tungen?

Jeg har intet at sige til dig.

Jeg burde blive lige så skarpt bevogtet. Det her er en hån.

- Du forrådte mig. - Du forrådte mig.

Det er gået op for mig, at du ikke er falskhedens gud.

Nu kommer den.

Den joviale, bøvede fornærmelse fra det joviale bøvehoved.

Er jeg så selvsabotagens gud? Snigløbets gud?

Bare en skiderik og en dårlig ven. Tyg du lidt på den. Så er den klar.

- Hvad er det? - Det får du at se.

Mobius!

En sidste desperat løgn fra den desperate løgner. Værsgo.

TVA lyver for dig.

Smid ham derind.

Hvad?

Seriøst?

Dig!

Sif.

Din lumske, feje, ynkelige orm. Det her er dit værk.

Jeg håber, du ved, du fortjener at være alene til tid og evighed.

Et fængsel af dårlige minder? Hvor kært.

En sølle straf. Jeg husker tydeligt, hvad jeg gjorde bagefter.

Jeg fik mig et dejligt varmt bad og et glas vin -

- og skænkede det aldrig en tanke igen. Det var jo bare en smule spas.

Dig!

Din lumske, feje, ynkelige orm. Det her er dit værk.

Jeg håber, du ved, du fortjener at være alene til tid og evighed.

En tidssløjfe. Hvor herligt.

Dig! Din lumske, feje, ynkelige orm.

Sif, hør nu her.

Nej, du skal høre efter. Du fortjener at være alene...

Til tid og evighed. Det er sivet ind.

Du er en rekonstrueret begivenhed skabt af dem, der kontrollerer al tid.

Du må stole på mig og hjælpe mig med at flygte.

Storartet.

Ynkeligt.

Skulle du ikke forhøre Loke?

Han steger i tidscellen. Imens ville jeg afhøre den anden variant.

Nej. Hold dig til Loke, og find ud af, hvad der forårsagede neksusudslaget.

Det går hurtigere, hvis jeg bruger dem begge to. Vi må jo spille vores rolle...

Ikke tale om. Hun er alt for farlig.

Ravonna, det er mit gebet.

Og det her er mit gebet. Ingen taler med den variant.

Jeg tror bare ikke, det er Loke, der er hjernen her.

Godt. Så burde han være den nemmeste at knække.

Klø på med Loke og det udslag. Tidsfæsterne holder øje, Mobius.

Som altid. "Klø på med Loke." Det burde være mit mantra.

Okay?

Er hun derinde?

- Det skal ikke være nemt, hvad? - Skulle du ikke forhøre dit kæledyr?

Jeg strækker bare benene.

Vi har haft kree'er, titaner, vampyrer. Hvorfor er de to afguder så bøvlede?

Det var din ide at hente en til ind.

- Den deler jeg gerne æren for. - Mobius...

- Sagde Loke noget til dig derinde? - Han sagde, at TVA lyver for mig.

Hvorfor?

Jeg passer bare mit job.

Dig!

Din lumske, feje, ynkelige orm.

Ikke mere, jeg bønfalder dig.

Jeg er et forfærdeligt individ. Det ved jeg godt.

Jeg klippede håret af dig, fordi jeg mente, det ville være morsomt.

Det var det ikke.

Jeg higer efter opmærksomhed...

...fordi jeg er...

...narcissist.

Og det er formentlig...

...fordi jeg er bange for at være alene.

Du er alene. Til tid og evighed.

Okay, Loke.

Er du parat til at tale?

Fancy teknologi. Truende forhørstaktik.

Det er, som om vi to er i vores egen tidssløjfe.

Der er løbet meget vand i stranden siden da.

Du sagde, at TVA lyver for mig.

Eller var det bare et udslag af lusens selvopholdelsesdrift?

Slip mig fri, så skal jeg fortælle dig det.

Lusen, noteret. Hvor længe har du arbejdet for varianten?

Arbejdet for hende? Må jeg være fri.

Hvad går det så ud på? Er I partnere?

Ikke tale om.

Hun er vanskelig og irriterende, og hun prøver hele tiden at slå mig.

- Nej, ikke partnere. - Du bruger vel ikke partnere.

Medmindre du har til hensigt at forråde dem senere hen.

Målet helliger midlet.

Velkommen til den virkelige verden, hvor de modbydelige får deres vilje.

Skal en prins belære mig om verden?

Fortæl mig, hvad der forårsagede neksushændelsen på Lamentis.

Jeg har ikke tænkt mig at fortælle dig det.

Du sløjfer mig bare umiddelbart bagefter.

- Så er vi vel kørt fast. - Det er forbi.

Jeg vil savne vores små hyggestunder.

Du spiller dam, mens gamle Mobius spiller skak.

Du må hilse den ærværdige Sif.

Nej, nej, nej...

Vent nu lidt. Vent. Vent.

Ja?

Selvfølgelig var det mig, der trak i trådene.

Hun opsøgte mig i Asgård engang for længe siden -

- og tog mig med til en apokalypse, hvor vi lagde vores plan i fællesskab.

- Hvilken plan? - En, der skrider lystigt frem.

- Og varianten? - Bare en brik i mit spil.

Der er noget stort under opsejling. Bagefter skaffer jeg hende af vejen.

Vi har sparet dig ulejligheden. Hun er allerede blevet sløjfet.

- Hvis jeg nu slipper dig fri... - Hvad var det, du sagde?

- "Hvis jeg nu slipper dig fri." - Er varianten død?

Ja, men hun dræbte to af vores først.

Hun slap fri på vej til cellen. Jæger B-15 greb ind og bøffede hende.

Så send hellere B-15 et takkekort, for nu er du den overlegne Loke.

Jeg ville have sat pengene på hende, men sådan kan det jo gå.

Gudskelov for det.

Hvad griner du ad?

Jeg kan se på dig, du er lun på hende.

Er hun også lun på dig? Det er klart, I ikke aner, -

- hvad der er skyld i hændelsen på Lamentis. I er helt væk i hinanden.

To varianter af samme væsen, og så lige netop dig, -

- i et forkvaklet romantisk forhold.

Det er kaos, der vil kunne smadre virkeligheden. Det smadrer min.

Gudfader for en narcissist. Du faldt for dig selv.

- Hun hed Sylvie. - Sylvie. Hvor fint.

Staves det med i-e eller bare i?

Er hun i live?

Indtil videre.

Var infiltrationen af TVA hele tiden jeres endemål?

Vores interesser flugter.

- At styrte Tidsfæsterne? - Måske fortjener de at blive styrtet.

Hør nu. Hvis Sylvie taler sandt, berører det os alle sammen.

Du har allerede fortalt 50 løgne i løbet af de seneste ti minutter.

- Skal jeg nu tro på din kæreste? - Hun er ikke min kæreste.

Kald hende, hvad du vil. Dit kvindelige jeg, du er forgabt i.

I er alle sammen varianter!

Alle, der arbejder hos TVA. Tidsfæsterne har ikke skabt jer.

De har bortført jer fra tidslinjen og udvisket jeres minder.

Minder, hun kan nå ind til gennem besnærelse.

Du har haft en fortid før det her. Måske har du haft en familie, et liv.

Den var god.

Virkelig god. Sikke et par, I to er.

Alt, hvad I gør, ender i død, ødelæggelse og undergang.

Jeg lukker den her sag nu, for jeg har ikke brug for dig længere.

Vores interesser flugter ikke mere.

Af alle løgnere her, og der er mange, er du dog den største.

- Fordi jeg løj om din kæreste? - Nej, det har jeg respekt for.

Jeg mener de løgne, du fortæller dig selv.

FIK DU DEM ALLE SAMMEN?

BEKRÆFT ENHVER SLETNING

Luk døren op.

Hejsa... Dit navn er et nummer. Jeg kan ikke læse det herfra.

Kom med.

- Mobius? - Nå ja.

- Er du okay? - Ja, helt sikkert.

Sagen er lukket.

Skål på at lægge alt det her bag os.

Amen.

Hvis du kunne rejse i tid og sted, hvor ville du så tage hen?

- Jeg kan rejse i tid og sted. - Du ved, hvad jeg mener.

Hvorfor ville du ikke lade mig forhøre Sylvie?

- Sylvie? - Det kalder Loke hende.

Hvorfor lod du mig ikke udspørge hende?

- Hun måtte ikke undslippe igen. - Det ville ikke være sket.

Den anden variant undslap under dit første forhør, ikke?

Av.

Hvor som helst på tidslinjen. Hvor ville du tage hen?

Jeg kan godt lide at være her sammen med dig.

Udmærket.

Tidsfæsterne har oplyst mig om, at de vil overvære variantens sløjfning personligt.

Du bedes også deltage.

Det var på tide. Fedt.

Hvornår bemærkede du, at den var gal med C-20?

Mobius, hvad er der med dig?

Vi har opklaret sagen. Tidsfæsterne er tilfredse.

Det er også bare, fordi hun lod til at have det fint, da jeg så hende.

Hun fik det hurtigt mindre fint.

C-20, varianten... Hvorfor stiller du alle de spørgsmål?

Det ved jeg ikke. Der er bare noget, der virker forkert.

Vil du høre sandheden?

Jeg prøver at beskytte dig. Normalt ville du forhøre en som hende.

Men varianten gør mig hunderæd, og der måtte ikke ske dig noget.

C-20 gik fra forstanden. Til sidst kunne hun ikke engang tale.

Det måtte ikke også overgå dig eller andre.

Var det det, du gerne ville høre?

Ja, hvis det er sandheden.

Du har været for meget sammen med Lokerne.

Det har jeg i den grad.

Det, vi udretter, gør en forskel.

Når vi kæmper for tidslinjens skæbne, kæmper vi også for det her.

For os.

Venner på tværs af tid. Kammerater for evigt.

Du har set verdensaltet, ligesom jeg har, så du ved det godt.

Et venskab som vores er en sjældenhed.

Og værd at kæmpe for.

Ligesom den ukrænkelige tidslinje.

- Det var en god tale. - Tak.

Jeg er din yndlingsanalytiker. Var det så svært at indrømme?

- Hvor vil du gøre af det trofæ? - Du har ret.

Lad mig se.

- Hvordan ser det ud? - Smukt. Der er snart ikke mere plads.

Nå, men vi ses senere.

- Én drink? - Jeg har fået to.

Den her sag er en karriereskaber. Er du helt okay?

Jeg er bare udmattet efter alt det bøvl med Lokerne.

Fair nok. Lad os få det afsluttet.

- For al tid. - Og evighed.

Vi ses deroppe. Tak for skænken.

Du vil have en fair kamp. Det har jeg respekt for.

Da du var i mit hoved, så jeg noget.

- Hvad gjorde du ved mig? - Jeg viste dig dit liv før TVA.

Det er bedrag. Jeg er skabt af Tidsfæsterne.

Nej. Jeg kan ikke skabe minder.

Jeg kan kun bruge det, der allerede er der.

Tidsfæsterne har taget jeres liv fra jer. Fra jer alle sammen.

I er varianter.

Vi er ens.

Vis mig det.

Jeg så lykkelig ud.

Hvad så nu?

SØGER

AFDØD

FORTROLIG FIL

I hører ikke efter. Jeg var der. Det, jeg så, var virkeligt.

Det var et sted, jeg har været. Det var ikke TVA, men et minde.

Jeg har levet dernede. Jeg havde venner.

Jeg har haft et helt liv på den ukrænkelige tidslinje.

Jeg er en variant. Det er I også. Det er alle, der arbejder her.

Nu er det nok.

Jeg har hørt det tusind gange.

"Dig. Din lumske, feje, ynkelige orm. Det her er dit værk."

Har jeg ret?

- Hvad laver du? Holder du af hende? - Sylvie? Det er måske så meget sagt.

Klap i!

Mener du virkelig, du fortjener at være alene?

- Du sagde, jeg skulle klappe i. - Fortjener du at være alene?

Den neksushændelse, I to har forårsaget, -

- kan meget vel omstyrte stedet her. Vi er nødt til at være sikre på...

Sværger du på, at hun ikke plantede de minder i C-20?

Mobius, jeg tror på hende.

Skal jeg så bare stole på to Loker?

Hvad med at stole på en ven?

Du havde ret angående TVA. Du havde ret fra begyndelsen.

Og skal hun reddes, er du nødt til at stole på mig. Kan vi aftale det?

Ja.

Du kan være, lige hvad du har lyst til at være. Sågar god.

Bare hvis nogen har bildt dig noget andet ind.

Du har noget, der tilhører mig.

Ja, jeg var over alle bjerge, før jeg opdagede, at jeg havde taget din.

Hvad foregår der?

Hvad er der galt, Ravonna?

Ved du, hvor jeg ville tage hen, hvis jeg frit kunne vælge?

Derhen, hvor jeg kommer fra. Hvor jeg havde et liv før TVA.

Måske havde jeg en jetski. Det kunne jeg godt tænke mig.

- At stå på jetski. - Sløjf ham.

Vent på mig ved elevatoren.

- Hvem var her sammen med hende? - B-15 insisterede.

Efterlys jæger B-15. Hun er også blevet hjernevasket af varianten.

Er du okay?

Jeg overtager dem herfra.

Kan du huske mig?

Ja. Hvad har du på hjerte, variant?

Hvad affødte min neksushændelse?

- Hvorfor pågreb I mig? - Gør det nogen forskel?

Det var grelt nok til at skulle koste mig mit liv.

Det må have været noget vigtigt. Hvad var det?

Det kan jeg ikke huske.

Nådige Tidsfæstere.

Her er som lovet varianterne.

Efter alle jeres genvordigheder bliver I endelig stedt for os.

Hvad har I at sige til jeres forsvar, inden I møder jeres endeligt?

Er det bare derfor, I har ført os hertil?

For at dræbe os?

Jeg er blevet dræbt et utal af gange, så værsgo. Bare gå til den.

Du og din brovten er ingen trussel mod os, variant.

Det tror I vist ikke på. Jeg tror...

Jeg tror, I er bange.

Nej, variant. I er ikke andet end en kosmisk skuffelse.

- Slet dem. - Jeg er ikke færdig med jer.

For al tid.

Og evighed.

Beskyt Tidsfæsterne!

Kan man få lidt hjælp?

Her!

Kom an.

Denne gang gør jeg arbejdet færdigt.

Du er også Tidsfæsternes barn, Sylvie. Lad os tale om det.

Vent!

Fup.

Viljeløse androider.

Det stopper aldrig.

- Hvem har så skabt TVA? - Jeg troede, det var forbi.

Sylvie...

Ikke endnu en peptalk, vel?

Nej. Der er noget, jeg må fortælle dig.

- Vi skal nok finde ud af det. - Hvordan kan du vide det?

Fordi...

Da vi var på Lamentis...

Det her er nyt for mig.

Hvad?

Hvad er det?

- Gør det. - Nej.

Du skal fortælle mig alt.

Er det her Hel? Er jeg død?

Ikke endnu.

Men du dør, hvis ikke du kommer med os.