Original subtitles

Jeg går ind, mor.

- Mormor! - Suzon, min lille skat.

- Er du træt? - Jeg hviler mig bare lidt.

- Glædelig jul. - i lige måde.

- Hvordan går det med benene? - Op og ned.

Det er slemt at blive gammel. Smerterne er det mindste.

Det værste er at være en byrde og en belastning.

Vi elsker dig alle sammen. Man hjælpes ad i familier.

- Suzon! - Chanel!

Så kom du endelig.

- Store tykke Chanel. - Jeg er stadig lige tyk.

- Sikke et vejr. - Det er dejligt at se Suzon igen.

- Ser hun ikke strålende ud? - Hun er giftemoden nu.

— Jo før, des bedre. - Din far bliver glad for at se dig.

- Har De sagt, de er kommet? - Nej, han ville ikke vækkes.

Hvad? Er far ikke stået op endnu?

Han arbejdede sent i går aftes.

Hvor er det rart at være hjemme. Mit kære barndomshjem.

Med al den sne er det som at være i Sibirien, afskåret fra omverdenen.

Det er dødkedeligt. Heldigvis har vi telefonen og bilen.

Det er Louise, vores nye stuepige.

- Goddag, Louise. - Goddag, frøken.

- Gik rejsen godt? - Ja, bortset fra al den sne.

- Hvornår skal jeg vække herren? - Ikke lige nu.

- Må jeg ikke gøre det? - Nej, han vil jo ikke vækkes.

— Kan jeg gøre noget andet for Dem? - Nej tak, Louise.

- Hvor kommer hun fra? - Et sted her på egnen.

Hun er et fund.

At få en, der gider være spærret inde her midt om vinteren, er heldigt.

- Goddag, tante, hvordan går det? - Mit hjerteflimmer er der stadig.

- Du mener hjerteflimmer. - Her er hundekoldt med al den sne.

Hvorfor er du her? Er du blevet smidt ud af skolen?

Nej, jeg har juleferie, og min karakterbog er fin.

Din mor har vist os den. Men man kan rette i karakterbøger.

- Nu er du ikke sød. - Må jeg ikke udspørge min niece?

Selvfølgelig må du det. Alt går godt.

- Så er der da én, som er glad. - Hentyder du til mig?

— Jeg siger kun, at min datter er glad. - Kun?

Nu begynder i ikke igen. Augustine, du må styre dig.

Vi skal ikke klage. Gaby har taget sig pænt af os.

Vist er det ikke vores eget hjem, men vi må dog takke hende.

Al tak går til din far, der forstår at værdsætte os:

En invalid som din mormor og en retskaffen kvinde som mig.

- Det er Marcels fortjeneste. - Begge tos.

Vær ikke så bitter. Du ved udmærket, at alle her holder af dig.

I en familie skal alle holde sammen og se bort fra den enkeltes fejl.

Kaffen er serveret.

— Varme briocher. Jeg fik kun toast. - Ligesom alle andre.

Briocherne er min hjemkomstsgave til lille Suzon.

- Tag dog en, Augustine. - Jeg elsker briocher.

Jeg henter noget chokolade på mit værelse, så smager de bedre.

Lad som ingenting. Augustine er lidt barnlig.

Det er sødt af din mor at finde sig i hendes nykker.

Kalder du det nykker? Jeg vil kalde det frækhed.

- Men når Marcel finder sig i det … - Far er så sød.

Og overbærenhed er en sjælden dyd.

Han er altid i godt humør, selv om firmaet ikke går så godt.

Jaså? Det ved du mere om, end jeg gør.

Jeg aner intet om hans problemer.

Jeg har mine, han har sine, og det taler vi aldrig om.

For nylig spurgte jeg, om jeg skulle sælge mine aktier.

- Da nævnte han det. - Har du solgt dine aktier?

- Nej, han sagde, jeg skulle vente. - Du har ret.

Behold dem. Man ved aldrig.

- Gæt, hvem det er. - Catherine.

Lille Catherine!

- Pas på mine ben. - Undskyld, mormor.

Hun er vild lige fra morgenstunden.

Skulle hun hellere være nedtrykt som Augustine?

- Har du købt en julegave? - Engelske chokolader.

- Hvor originalt. - Elsker 16-årige ikke chokolade?

- Jeg bliver 17 i februar. - For mig er du altid lillesøster.

- Du ser strålende ud. - i lige måde.

- Men har du ikke taget lidt på? - Det tror jeg ikke.

- Det må være de muffins. - Hvor er far?

- Han sover stadig. - Skal vi hoppe oven på ham?

Vis lidt respekt for din far. Han er den eneste mand her i huset.

Jeg har respekt for min far. På min egen måde.

Og jeg beundrer ham, selv om han ikke er med på noderne.

Du har sagt, lige fra jeg var fille —

— at snyd ingen vegne fører.

Men nu, da jeg er blevet større —

- ser jeg, at det ikke altid passer.

Far, far, hvor er du gammeldags.

Far, hvor er du gammeldags.

Du sagde: ”Mit barn” —

— ”hjælp antire, så bliver du belønnet.”

Jeg lånte din bil til Jean-Pierre.

Den kom totalskadet tilbage.

Far, far, hvor er du gammeldags

Far, hvor er du gammeldags.

Det vil være sundt for dig at gå i skole igen.

Lær noget nyt. Det vil du have godt af.

For at give mig selvtillid sagde du, at arbejde er sundt for sjælen.

Jeg har slidt i det med det resultat, at jeg er totalt kørt ned.

Far, far, hvor er du gammeldags.

Far, hvor er du gammeldags.

Du sagde, en bestemt fyr var dum, og at han ville gøre mig ondt.

Men om natten svæver jeg på en sky og har aldrig været så lykkelig.

Far, far, hvor er du gammeldags.

Far, far, hvor er du gammeldags.

Du er bare så gammeldags!

- Er i færdige med al den larm? - Der har vi jo den smukke.

- Jeg er rasende på dig. - Over hvad, baronesse?

Dit lys var tændt hele natten, så jeg ikke fik lukket et øje.

- Du læser sikkert usædelige bøger. - Hvilke bøger?

Tante mener, at kriminal-, agent- og eventyrromaner er usædelige.

- Det er du for ung til. - Det kan aldrig skade at læse.

Men at gå på toilettet fem gange om natten vækker os andre.

- Og hvad så? Ja, det var mig. - Var du syg, kære?

Jeg kunne ikke sove på grund af din artige datter.

Jeg skulle slukke tørsten. Undskyld.

Så længe det bare er vand, går det.

- Herren svarer ikke. - Gå blot ind, Louise.

Tænk, at han kan sove i al den larm.

Hvor har den stuepige arbejdet før?

Hvis ikke jeg sad i denne stol …

- Frue. Frue … - Hvad er der?

- Herren … - Hvad er der?

- Det er skrækkeligt. - Hvad er der med herren?

Han ligger død i sin seng med en kniv i ryggen.

- Hvad er det dog, De siger? - Der er blod overalt. Skrækkeligt.

Mor, mor!

- Mor! - Skat dog.

— Hvilket syn for så forvildet et barn. - Og hun er nervøs.

Tag jer af hende.

- Mor, er du sikker? - Jeg må derop og selv se efter.

Døren er jo låst. Catherine, har du låst døren?

Den skal kriminalkommissæren have. Ingen går derind før politiet.

Politiet?

Hun har ret. Det står i aviserne. ikke røre ved noget … Fingeraftryk.

- Men min stakkels Marcel. - Gør, som i vil.

— Tror du, at du tør? - Ja, vi må se efter.

Kom.

- Pas på. Måske er morderen der. - Hun har ret. Luk straks døren.

- Åh, Suzon. - Mor!

- Marcel må have begået selvmord. - Nej, han havde en kniv i ryggen.

- i så fald … - En dolk med et hornskæfte.

Herren bad om den i går aftes for at skære noget pap ud.

Det er underligt. Hvad skulle han med pap?

- Ring til politiet. - Nu?

Ja, det skulle være gjort straks.

Hallo.

Hallo? De svarer ikke.

Hallo?

- Se, telefonledningen er skåret over. - Af hvem?

En eller anden.

Det er kun vinden og jeres fantasi.

- Hvad, hvis vi ikke kan ringe? - Jeg henter kommissæren i min bil.

— Mor, du kan ikke køre i den tilstand. - Louise, min pels.

- Hundene. - Hvad med dem?

- De har ikke gøet i nat. - Og hvad så?

- De ville have gøet, hvis … - Hvis hvad?

- Hvis en fremmed var trængt ind? - Netop.

Hvis ingen er trængt ind udefra, vil det sige, at …

Hvem har ringet sidst?

- Hvem har ringet sidst? - Det har jeg.

- Så sig frem. - Det gør jeg også.

Kl. 7.30 bestilte jeg kød hos slagteren -

- men han kunne ikke levere på grund af sneen.

Kl. 7.30 var morderen her stadig. Ledningen blev skåret over senere.

Fortæl om fars forretninger.

Du kendte din far. En pengemand og en handlingens mand.

En meget intelligent mand, men også meget hemmelighedsfuld.

Han havde masser af ideer til at tjene penge.

- Han har aldrig sagt, det gik skidt. - Og han fik god hjælp af Farnoux.

- Farnoux? - Hans nye kompagnon.

- Har den herre været her? - Nej. Jo, en gang eller to.

Vi omgikkes ikke. Jo, ganske lidt.

Når han kom, før hundene over ham. De kunne lugte, han havde hund.

- Det kan altså ikke være ham? - Det er helt usandsynligt.

Mor, hvem arver fars formue?

Det gør jeg. Jeg mener, det gør vi

Fabrikken bliver solgt, og pengene deles mellem konen og børnene.

Halvdelen til konen og … Alt det ved notarerne.

— Catherine, hent et lommetørklæde. - Ja, mor.

- Vi må underrette fars søster. - Sludder. En sådan kvinde?

Du skrev, at hun for nylig var flyttet ind i et hus i nærheden.

- Ved du hvorfor? - Vel for at få forbindelse med Marcel.

Efter sit vilde liv i Paris vil hun vel have hjælp af sin rige bror.

Heldigvis har hun aldrig været her.

Det er forfærdeligt. Jeg er væk et år. Da jeg kommer hjem, er far død.

Myrdet. I dag virker alt anderledes.

— Ansigter ændrer sig meget på et år. - Synes du, jeg er ældet?

Nej, mor. Du er stadig lige smuk, selv om årene er gået.

Måske. Men denne katastrofe vil få min sande alder frem.

Min elskede Marcel … Vi havde det godt og elskede hinanden så højt.

Og derfor sov I hver for sig.

Marcel kom sent hjem og arbejdede tit om natten.

Derfor sov jeg midlertidig ovenpå. Er der mere, du vil sige?

- Nej. - Tag det roligt. Vi må få fat i hjælp.

- Gaby, skynd dig at tage bilen. - Hvad, hvis morderen stadig er her?

Nu digter du. Han ventede ikke på, at vi kom.

Han er for længst væk. Han gik ud ad døren, han kom ind ad.

Morderen er klogere, end vi tror. Og tættere på.

- Lusker en mand omkring her? - Hvorfor skulle det være en mand?

- Hvad skulle det ellers være? - Tja … en kvinde.

- Man skulle tro, De anklager os. - Når man har ren samvittighed …

- Har du da det? - Ja, mere end dig.

- Du mistænker mig, fordi du hader mig. - Du er mig helt ligegyldig.

- Hører I hende? - Augustine, tag det roligt.

Giv endelig Gaby ret. Hun er rig nu.

Hun smider os snart ud, så hyt dit skind.

I tør intet sige, fordi i er feje. Men jeg kan fortælle politiet visse ting.

- Man bagtaler ikke folk uden beviser. - Lad hende bare snakke.

Din tante hader og misunder mig.

Det er klart. Jeg er smuk og rig, og hun er grim og fattig.

- Næste gang får du den i fjæset. - Det var sådan en pæn vase.

- Drik noget, så du kan falde ned. - Jeg drikker kun ved måltiderne.

- Drak du ikke fem gange i nat? - Det er, fordi jeg er syg. i hjertet.

Tag dine piller.

Jeg tager dem alle sammen. Så bliver i fri for mig.

- Augustine dog. - Klap i!

Mormor!

Mor, dine ben! Hvad sker der?

Jeg har det bedre. Det må være sneen eller et julemirakel.

Og vi skulle købe en kørestol …

Louise, jeg har bedt om min pels to gange.

Ja, frue.

- Var tante og mormor glade for far? - Det håber jeg med alt det, de åd.

- Det skete, de skændtes. Ikke alvorligt. - Skændtes om hvad?

Dumheder. Mormor vogter over sine aktier som en høg.

Marcel havde brug for dem til sine forretninger.

Når vi huser dem, ville det være rimeligt.

- Nogle af mormors penge er da dine. - Dem har Marcel fået.

Jeg flåede dem næsten fra hende. Så blandede jeres tante sig i det.

Augustine og mormor vakler mellem taknemmelighed og gerrighed.

De har ikke været så heldige at møde en rig mand.

Er det min skyld?

Jeg måtte tigge Marcel om, at de kunne bo her.

Far kunne ikke holde dem ud. Han har altid foretrukket de unge.

- Frue, Deres pels. - Louise, hvornår kom du her?

- Hvorfor spørger De om det? - Hun startede i oktober.

Inden var jeg to år hos konen til en notar. Vil De undersøge det?

Det er ikke min opgave.

Louise!

Er De sikker på, hundene ikke gøede?

Ja, jeg sov dårligt i nat. Jeg havde en forudanelse.

Herren så dårlig ud, da jeg kom med hans urtete.

- Bad herren om at få en urtete? - Ja, lidt før midnat.

Han drikker aldrig urtete.

Han arbejdede. Måske havde han ondt i maven.

— Han ringede. Så kom jeg med teen. — Var De længe inde hos min far?

- Nej, jeg gik med det samme. - Der stod ingen bakke på værelset.

Gaby, hjælp mig med at berolige din søster. Hun vil tage alle pillerne.

Det er afpresning. Tro hende ikke.

Må jeg gå nu, frøken?

Nej.

Da De lavede urteteen, var Chanel da stadig i huset?

Nej, hun var lige gået. Hun sover i jagthytten bagest i parken.

For at føle sig fri.

Det er hendes ret. Efter fyraften er tiden vores egen, ikke?

- At spille kort gør vel ingen fortræd? - Spiller Chanel kort?

Vidste De ikke det? Nu har jeg vist dummet mig.

Det vidste jeg udmærket. Hvem spiller hun med for tiden?

- Jeg sladrer ikke. - Sig det. Vi siger det ikke videre.

Skidt. Hun spiller med frk. Pierrette, Deres fars søster.

- Hvor ved De det fra? - Fra Deres mormor.

Hun fortalte det en dag, hun var snaldret.

- Hun har en flaske på sit værelse. - Er hun begyndt at drikke igen?

- Hvordan er denne tante Pierrette? - Hun er fhv. nøgendanserinde.

Talentfuld og renfærdig ifølge fru Chanel.

Måske. Men hun bruger sit udseende til at udnytte folk. Og hvorfor ikke?

- Hvordan kommer hun hen til Chanel? - Hun tomler og går det sidste stykke.

- Hun er vant til at trække. - Hvor er frk. Augustine?

- Ovenpå. - Gå op med det til hende.

Gå op med det til hende. Hurtigt.

Javel, frøken.

Sig mig en ting, Chanel. Hvornår gik du i går aftes?

- Lidt før midnat. - Gik du en tur?

Er det din spøg? I det vejr?

- Fik du besøg? - Besøg? Det har jeg ikke haft i ti år.

- Er du sikker, Chanel? - Nu kan det være nok, Catherine.

Jeg har strøget dine bukser. Se så at blive klædt på.

Det skal jeg nok. Men jeg tror, du skjuler noget.

Din søster har ingen manérer. Det er ikke som dig.

Vi er så forskellige, og Catherine er så ung.

Jeres mor burde have en fastere hånd.

- Er denne Louise en god stuepige? - Nu skal jeg sige dig noget.

Hun flakker fra sted til sted for at komme i seng med husets herre.

- Hvad angår de andre … - De andre?

Jeg går ud i køkkenet igen.

Jeg må fortælle dig noget, Suzon. Der er kun dig, jeg kan betro mig til.

- Jeg kommer nu. - Din far havde ikke flere penge.

Fortæl.

Som tak for, at vi må bo her, ville jeg give ham nogle aktier -

- jeg har fra din bedstefar, obersten. Han sagde nej.

”Behold dem,” sagde han. ”Jeg går alligevel fallit.”

Så beholdt jeg mine aktier. Men ikke længe.

- De blev stjålet for to dage siden. - Stjålet?

Der var sovemiddel i min portvin. Et lille glas lindrer mine smerter.

Nogen gik ind på mit værelse og bestjal mig.

- Nogen, der kendte gemmestedet. - Under hovedpuden?

- Hvor ved du det fra? - Det ved alle da.

Alle? Sikke en tyvebande. Stands tyven! Stands morderen!

Stands tyven! Stands tyven!

Mor, hvad sker der? Er du helt fra den?

Hendes aktier blev stjålet for to dage siden.

Hun lyver. Hun har solgt dem gedulgt og vil ikke give mig min del.

- Min del! - De er stjålet!

- Umuligt. Du er altid på dit værelse. - Hun går rundt. Gulvet knirker.

- Sover du aldrig? - Nej, aldrig! Jeg lytter hele natten.

Hvis pigerne ikke var her, ville jeg sige, hvad jeg har hørt.

- Stakkels Augustine. - Gaby, du har stjålet mors aktier.

Du har givet dem til en eller anden. Kom med dem!

Kom med dem!

Mor!

- Frue, så dybt må De ikke synke. - Bland Dem udenom.

- Hvor vover De at spytte på fruen? - Det fortjener hun for sine løgne.

Stakkels søster. Det skal du få betalt.

Hold op med at te jer som børn. Far er død.

Du har ret, Suzon. Nu er det nok. Ingen rører sig. Jeg tager bilen.

Frue, Deres taske og Deres nøgler.

Du burde skamme dig, tante Augustine.

I den anden ende af røret hører jeg Deres stemme.

Der er ord, jeg aldrig skal sige.

Ord, der gør folk bange, hvis de da ikke ler ad dem.

De har optrådt i for mange film, sange og bøger.

Jeg vil gerne sige dem til Dem og gennemleve dem.

Men det kommer ikke til at ske. Jeg vil gerne, men kan ikke.

Jeg er inderligt ensom, og jeg ved, hvor De er.

Jeg kommer. Vent. Vi skal lære hinanden at kende.

Afsæt lidt tid. Jeg vil give Dem al min.

Jeg vil gerne komme. Jeg bliver. Jeg hader mig selv.

Jeg kommer ikke. Jeg vil gerne, men kan ikke.

Jeg burde tale med Dem.

Jeg burde komme.

Eller i det mindste sove.

Jeg er bange for, at du er døv. Bange for, at du er fej.

Jeg er bange for at trænge mig på. Jeg kan ikke fortælle dig —

— at jeg måske elsker dig.

Men hvis du en dag tror, du elsker mig —

— så fro ikke, at dine minder generer mig.

Løb, så hurtigt du kan. Kom i mine arme.

Hvis du en dag tror, du elsker mig, og du har svært ved —

— at finde ud af, hvor du er på vej hen —

— så kom i mine arme.

Hvis du har lede ved livet dybt inde i dig selv …

Hvis du føler dig træt af livet —

— så tænk på mig.

Tænk på mig.

Men hvis du …

I tror jeg hader jer, men jeg elsker jer.

Ingen forstår min kærlighed. Folk tror, det er had.

— Som god vin, der bliver til eddike. - Vær ikke ond mod din tante.

Hun er en stakkel. Men det er din mors skyld.

Hun læser hele natten, så jeg ikke kan sove.

— Jeg siger intet til min søster, fordi … - Fordi hvad?

Det kommer ikke mig ved, men Gaby krævede konstant penge af Marcel -

- som hun smed ud til højre og venstre. Men det kommer ikke mig ved.

Jeg har dårligt nyt. Bilen kan ikke starte.

- Kablerne i motoren er skåret over. - Hvem kan have gjort det?

- Hvad mener De? - ikke noget. Det var et spørgsmål.

Når politiet kommer, må jeg fortælle, at De tit går ud om aftenen -

- og at alle ved det.

Når politiet kommer, må jeg fortælle, at De tit går ud om aftenen -

- uden nogen ved det.

- Der er love mod bagvaskelse. - Ligesom der er arvelove.

- Hvad skal det sige? - Det ved De udmærket.

- Hvem drager fordel af forbrydelsen? - Det forstår jeg ikke.

Arvingen er altid morderen. Sådan er det i alle kriminalromaner.

- Læs du hellere på din geografi. - Interesserer hendes lektier dig nu?

Vi bliver nødt til at gå derhen.

- Jeg går nu. - Jeg går med.

Vi er afskåret fra omverdenen.

Se, der går nogen ude i haven.

- Morderen er kommet tilbage. - Jeg tror, jeg bliver dårlig.

Undskyld. Jeg ville aldrig være kommet uinviteret hos min bror -

- og slet ikke i det vejr … Men jeg blev ringet op i morges.

Det må være en spøg, men nogen sagde: ”Kom. Deres bror er blevet myrdet.”

Så blev røret langt på. Jeg har ringet hertil, men telefonen er vist i uorden.

Pludselig blev jeg bange. Bageren satte mig af ved vejen.

Hvorfor ser alle sådan på mig? Det er da en spøg, ikke?

Svar dog.

Marcel?

- Hvorfor er min brors dør låst? - Hvordan ved De, Marcel bor dér?

- De har jo aldrig været her. - Marcel, luk op!

Marcel, det er Pierrette. Hvad er der sket, Marcel?

ikke så højt. Marcel er død.

Død? Det er ikke rigtigt.

Myrdet. Han havde en kniv i ryggen.

- Vi må stille Dem nogle spørgsmål. - Lad mig være i fred.

- Hvem ringede til Dem? - Det ved jeg ikke.

- En mand? - Nej, det var en kvindestemme.

— Jeg tror ikke på den opringning. - Hvorfor skulle jeg opdigte den?

For at De kunne vende tilbage hertil. For De har været her før, ikke?

- Aldrig. - Hvorfor gøede hundene så ikke?

- Hvad ved jeg? Hvorfor er døren låst? - For at ingen skal røre ved noget.

— Jeg vil se Marcel. Giv mig nøglen. - Så De kan fjerne alle spor?

- Giv mig den, eller jeg slår døren ind. - Den ligger på flygelet.

Nøglen passer ikke.

- Hvad? - Prøv selv.

Det er ikke den nøgle.

En her modarbejder os. Der er ingen tvivl.

Tænk dog på, hvad i siger. Mine nerver kan ikke klare det.

Vi må antage det værste. Vi kan alle have udskiftet nøglen.

Også Pierrette, da hun gik derop.

Jeg er den frigjorte kvinde —

— der vender op og ned på dag og nat.

Jeg leger med kærligheden, som små piger gør det.

Men nu og da længes jeg efter at blive tæmmet-

— standse alt mit krukkeri og dele alt.

Hvad nytter det at være fri som fuglen —

— når man lever uden kærlighed?

Hvad nytter det at være fri som fuglen —

— når man lever uden kærlighed?

Jeg har haft tilfældige glæder og fornøjelser.

Men når regningen kommer, skal den betales.

Og du, som er vildere end mig, har lært mig at vente på dig.

At skælve af angst og af glæde i håbet om at vinde dit hjerte.

Hvad nytter det at være fri som fuglen —

— når man lever uden kærlighed?

Hvad nytter det at være fri som fuglen —

— når man lever —

— uden kærlighed?

Nu da Deres nummer er slut, så sig, hvornår De sidst så min mand.

— Vi var uvenner. Det ved De godt. - Men De må have mødt ham.

Jeg traf Marcel tilfældigt nogle gange i byen.

Han holdt meget af mig. Han var ked af, at jeg ikke måtte komme her.

- Men nu er De her. - Ja.

Opringningen har ført os sammen.

Men min bror er død, og jeg mistænker jer alle sammen -

- rent principielt.

Rolig. Jeg er Marcels svigermor.

Det er min anden datter, Augustine.

Min svigersøn, Deres bror, gav os husly her.

Er De Augustine? Jeg tror, vi er medlem af samme bogklub.

Er du medlem af en bogklub? Jeg troede, du hadede at læse.

Undskyld. Har jeg sagt noget forkert?

Overhovedet ikke.

Det er rigtigt, jeg er medlem, men jeg låner aldrig noget.

Men den sludrevorne sekretær sagde -

- at De låner mindst fem kærlighedsromaner om ugen.

- Sludder! - Måske.

Men læste De ikke i sidste uge ”De elskendes gondol”?

”De elskendes gondol”? Nej, det tror jeg ikke.

Jeg læste den lige efter Dem. Næsten ved et tilfælde. Jeg blev overrasket.

Inde i bogen lå noget, der tilhører Dem.

- Så må De give hende det tilbage. - Hvad fandt De i bogen?

- Et udkast til et brev til min bror. - Til Marcel?

Skrev du til Marcel, selv om du så ham hver dag?

- Den kvinde er fuld af opspind. - Uheldigvis for Dem gemmer jeg alt.

Det er en meget gammel vane.

”Kære Marcel, vær ikke vred på mig” -

— ”fordi jeg skabte mig over for mor i spørgsmålet om aktierne.”

”Jeg var nødt til at kræve min del, så hun ikke fattede mistanke om” -

- ”hvor interesseret i dig jeg er.”

”Du må gerne få dem alle sammen.”

”Jeg vil gøre alt for at hjælpe dig.”

”Men lad være at drille mig med Gaby.”

”Jeg skubber dette brev ind under din dør. Kærlig hilsen” -

- ”Augustine”.

Jeg brød mig ikke om Marcel! Jeg hadede ham!

Han havde kvinder overalt.

Skulle han bruge mine aktier på sine elskerinder?

Hans søster har det samme smil. Det skal De komme til at betale for.

- Er det en trussel? - Ja.

Et motiv til mord og trusler … Det er meget for én person.

Det er ikke mig. Jeg var på mit værelse hele natten.

Fem gange var du på toilettet. Da kan du være gået ind hos ham.

Toilettet? Hvilket toilet?

— Tag det roligt, Augustine. - Fjern de grabber!

Bravo, tante Pierrette, for det nummer med Augustine.

De er dygtig. Men der er nogle ting, jeg vil spørge Dem om.

- Spørg løs. - De nægter at have været her før.

- Ja. - De lyver. Beviset står her.

Jeg har intet sagt. Jeg sværger.

- Hvad skal det sige? - De har mødtes regelmæssigt.

- De elsker at spille kort. - Kort?

Hvad skal det sige, Chanel?

Det er rigtigt.

Pierrette har besøgt mig nogle gange og overnattet.

Min gud.

Jeg har opsøgt min bror én gang for at fortælle ham noget vigtigt.

- Kunne Chanel ikke sige det til ham? - Hun ville sikkert have penge.

— Jeg har aldrig bedt ham om penge. - Men De fik nogle, ikke?

Han vidste, jeg havde problemer, så han hjalp mig nogle få gange.

- Utroligt! - Far var fri. Det er irrelevant.

Hun ville suge penge ud af min mand. De penge var også mine.

- Gid, De må blive kvalt i dem. - Hørte I det? Hvor vover hun?

Hun er skrækkelig.

Vi er nødt til at finde ud af, hvad vi hver især lavede i nat.

- Mor, hvor var du? - Det har jeg sagt. På mit værelse.

- Forlod du det? - Nej … Jo, én gang.

Jeg kiggede ind til Catherine. Jeg syntes, hendes dør klaprede.

— Hun læste. Så lagde jeg mig igen. - Catherine, var du oppe?

Jeg var ude at tisse. Der må mor have hørt mig. Jeg så ingen.

- Og du hørte ikke noget? - Jeg var så optaget af min bog.

— Tante bad mig slukke lyset. - Og du svarede frækt.

- Dumme tøs. - Det skal du få betalt.

Jeg har glemt en ting. Da jeg gik i seng, hørte jeg en mærkelig lyd.

Jeg kiggede ind ad Augustines nøglehul og så hende -

- stå foran spejlet med noget, der skinnede.

Dengang tænkte jeg ikke over det, men nu er jeg sikker på -

- hun hvæssede en kniv.

Løgner. Det var min perlemorskam, som jeg gjorde ren.

- Klokken tre om natten? - Kamme har ingen sengetid.

- Jeg kan hente den. - Vi tror på dig, Augustine.

- Var du på toilettet fem gange? - Ja.

— Mødte du nogen? - Nej.

- Du sagde, du hørte mor stå op. - Det passer.

Nu da du kan gå igen … Var du oppe?

Nej.

Jo, jeg var oppe ved 1-tiden -

- for at gå ned og hente noget garn til mit strikketøj.

Jeg syntes, jeg hørte højrøstet tale fra Marcels værelse.

Jeg ved ikke, hvem der råbte. Jeg gik ud fra, det var dig, Gaby.

Du gik ud fra, det var mig? Tak.

Louise, ved De noget om, hvem der råbte på min fars værelse?

Nej. Da jeg kom med urteteen ved midnat, var herren alene.

- Mødte De nogen? - Ja, frk. Augustine.

- Du sagde, du ikke havde mødt nogen. - Det havde jeg glemt.

Du luskede omkring Marcels værelse. Hvad foregik der?

Det ville du vide, hvis ikke du sov for dig selv.

— Og det skal man høre fra sine børn. - Derfor har jeg aldrig fået nogen.

Sandheden er nok, at ingen mand har ønsket Dem som mor til sine børn.

— Chanel, hvad tid gik du? - Lidt før midnat.

- Før eller efter urteteen? - Han bad om den. Jeg gik lige efter.

- Hvor lang tid efter? - Fem minutter, vil jeg tro.

Jeg skulle rydde op i køkkenet, fordi Louise selv ville lave teen.

- Hvorfor gik De selv op med teen? - Fordi herren bad mig om det.

Jeg begynder at gennemskue alt.

Fint. Jeg vil hellere beskyldes for usædelighed end mord.

De to ting er ikke uforenelige. Amoralsk morder … Det er lige Dem.

Mor, ingen platte insinuationer.

Og hvor var De så i går aftes, Pierrette?

Ude på et helt privat besøg -

- der intet har med denne sag at gøre.

- Det er sikkert, De ikke så Marcel? - Helt sikkert.

De er indtil videre den sidste, der har set min mand i live, Louise.

- Kan jeg så blive anklaget for mord? - Givetvis.

Så må jeg tale ud. Undskyld, frk. Pierrette, men det er jeg nødt til.

Det regnede jeg også med.

Da jeg kom op med teen, var herrens søster derinde.

De har altså løjet. Hvad lavede De sammen med min mand i går aftes?

Jeg ville tale med min bror. Jeg var deprimeret.

Hvorfor talte i så højt? Skændtes i?

Nej. Vi lo faktisk.

Og min mor troede, det var mig. Et kønt vidne.

- De hørte altså samtalen? - Nej, jeg gik straks med bakken.

- Hvad lavede I, efter Louise gik? - Snakkede. Jeg gik kort tid efter.

Det kan jeg bekræfte. Jeg så frk. Pierrette gå forbi køkkenvinduet.

Hun sagde ikke noget?

Nu fortæller jeg alt, så jeg kan få fred.

Frk. Pierrette bad mig holde tæt om sit besøg og gav mig 10.000 francs.

Hvilket jeg fortryder, lille mær.

- Alle ved, De går i seng med alle. - Ja, vi kender jo de samme mænd.

De gav mig de 10.000 francs, fordi da jeg kom op, sagde De til herren:

Får jeg ikke pengene, slår jeg dig ihjel.

— Jeg sagde: ”Slår jeg mig ihjel.” - Nej. ”Slår jeg dig ihjel.”

Deres ord har ingen vægt. De er jo kun en stuepige.

Deres ord har heller ingen vægt. De er jo kun en luder.

- Stands. Vi er ved at tabe hovedet. - Jeg er træt af det her.

Nu henter jeg en bil.

Der er ingen tvivl. Morderen er blandt os.

Det må være en af jer syv.

Inspektør Suzon, De har glemt at afhøre en.

- Hvem? - Dig.

- Mig? - Ja.

Du har spurgt, hvad vi lavede i går aftes. Hvad med dig selv?

Pjat. Jeg hentede jo først Suzon på stationen i morges.

Forkert, mor. Suzon var her i huset i går aftes. Jeg så hende.

- Hvornår så du mig? - i nat.

Jeg så dig gå ind til far klokken fire i morges.

- Jeg dræbte ikke far. Jeg sværger. - Så forklar dig.

Det er en chokerende afsløring.

Jeg tog et tog dagen før.

Om natten gik jeg ind ad bagvejen.

Jeg opsøgte far for at fortælle ham noget alvorligt —

- kun han skulle vide.

Uden hans billigelse var jeg aldrig kommet tilbage.

Han var så sød.

Stakkels far.

Han lovede at støtte mig og bad mig tage tilbage til stationen —

- og møde op til den aftalte tid. Jeg adlød ham. Det er alt.

Hvad fortalte du ham?

Sig frem, skat.

Jeg er gravid, mor.

Frue!

Skulle De ikke hente hjælp?

Indgangen er blokeret. Vi kan ikke komme ud. Vi er spærret inde.

- Undskyld, jeg sagde, du var her. - Det er okay. Mor skulle vide det.

- Du skal altså have en lille? - Ja.

Hvordan er din kæreste? Ligner han far?

Nej. Han er høj og lyshåret med grønne øjne.

Min skat, min ven, jeg drømmer om dig.

Min skat, min ven, kg synger for dig.

Min skat, min ven, Jeg kan ikke leve uden dig.

Min skat, min ven, jeg ved ikke hvorfor.

Jeg har ikke kendt andre drenge end dig.

Og hvis jeg har, husker jeg det ikke.

Hvorfor lave sammenligninger?

Mit hjerte ved, når det har ret —

— og fordi det har taget dit navn.

Min skat, min ven, jeg drømmer om dig.

Min skat, min ven, kg synger for dig.

Min skat, min ven, Jeg kan ikke leve uden dig.

Min skat, min ven, jeg ved godt hvorfor.

Man ved aldrig, hvor kærligheden fører hen.

Jeg troede, jeg altid ville elske dig.

Jeg forlod dig, der var intet at gøre.

Det sker, at jeg kun synger om dig —

— men der bliver længere imellem.

Min skat, min ven, jeg drømmer om dig.

Min skat, min ven, kg synger for dig.

Min skat, min ven, Jeg kan ikke leve uden dig.

Min skat, min ven, jeg ved ikke hvorfor.

- Er han smuk? - Ja, og jeg elsker ham højt.

- Du er heldig. Hvad laver han? - Arbejder i en bank.

- Ejer han banken? - Nej.

— Har han bil? - Nej.

— Så er han fattig. - Tror du, at penge er lykken?

— Har han en bror? - Nej.

- Det var ærgerligt. - Tænk ikke på det. Du er for ung.

For ung. Det er altid den samme sang.

Jeg er ikke et barn mere. Jeg er træt af -

- ikke at måtte læse, kaste med sten, ryge …

Jeg må ingenting.

Hvor tør du prædike for mig efter det, der er sket dig?

Du skal ikke begå de samme fejl. Jeg vil beskytte dig.

- Beskytte mig? Tænk ikke på det. - Catherine!

Catherine?

Catherine?

- Mor? - Hvad er der?

- Har du en ny afsløring? - Nej, jeg har fortalt alt.

En tøs … Det er, hvad du er.

Det er den slags ting, der sker.

Ja, i Deres miljø. Her gifter vi os først.

- Miljøerne er væk. Det er et fremskridt. - Skal jeg ønske hende til lykke?

De burde være mere forstående.

— Vi klarer os uden Deres gode råd. - Jeg prøver kun at hjælpe.

Da De blev gift med min bror, havde De vist også mave på.

Hold op med Deres giftigheder.

Det var heldigt, Marcel var der.

Det er som i en kriminalroman. En af os lyver. Det er morderen.

Hun drager nytte af, at de andre også lyver, men af andre grunde.

Hvis morderen skal afsløres, må alle sige sandheden.

Hør her.

Jeg vil sige noget.

Augustine! Det er hendes hjerte.

Chanel, sæt noget vand over. Suzon, hent hendes ampuller.

- Hvor er de? - i hendes natbordsskuffe.

En sprøjte får hende til live igen. Louise, hent førstehjælpskassen.

Jeg giver hende ingen sprøjte. Jeg er stuepige, ikke sygeplejerske.

Kun De kan give en indsprøjtning. At sige nej er kriminelt.

Som stuepige gør jeg rent, stryger og dækker bord.

Ikke at bistå en person i nød er strafbart. Ved De det, Louise?

Vi har hver vores plads og funktion.

Hvad, hvis dommere optrådte som læger eller købmænd som ministre?

Spar os for Deres syge teorier. Nu giver De hende den indsprøjtning.

Det har intet at gøre med klasse eller slagtere.

Hvad ved De om min klasse? Men da De befaler mig at gøre det -

— må jeg bøje mig for min frues vilje.

- Der er intet i Augustines værelse. - Hun flytter alting. Jeg kommer nu.

- Hun er helt bleg. Er det et nummer? - Hun skal nok komme til sig selv.

Jeg forstår det ikke. Al hendes medicin er væk.

Nogen vil slå hende ihjel.

Lille skat, hvordan går det?

— Skrækkeligt. Mit hjerte er standset. - Lig helt stille.

Jeg dør. Jeg må have min sprøjte. Jeg tror, jeg dør.

Du dør ikke. Du besvimer to gange om dagen.

- Hvorfor gør ingen noget? - Vi kan ikke. Al din medicin er væk.

- Væk? - Vi turde ikke sige det.

Nu er jeg med. I vil se mig dø.

Jeg skal dø som en køter. i vil ikke give mig min sprøjte. Har jeg ret?

Glimrende. Jeg skal kradse af, præcis som jeg levede:

Uden hjælp. Med mit syge og tomme hjerte. Helt alene.

Marcel var den eneste gode her. Jeres ondskab har slået ham ihjel.

”De elskendes gondol”, kapitel 8.

— Jeg har fundet medicinen. - Skynd jer. Hurtigt.

Hvor var medicinen?

Jeg gennemsøgte alle værelser. Den lå under en seng.

- Hvis? - Din.

Min? Det er utroligt.

- Nogen vil kaste mistanken på mig. - Sikkert.

Den, der har gjort dette mod os, må være en fjende af familien.

- Det er den eneste logiske forklaring. - Hentyder De til mig?

ikke specielt. Men Marcel har betænkt Dem i sit testamente.

- Han ville efterlade Dem 2 mio. - Marcel har altså tænkt på mig.

Spil ikke uskyldig. De vidste, han skulle mødes med sin notar.

Så da De var sikker på, at arven var hjemme …

Jeg har en anden version. Jeg stod endnu ikke i testamentet —

- og så slog De til for selv at arve alt.

- Hvor nederdrægtigt. - Fik han lavet det testamente?

Hvis han gjorde, falder mistanken på mig. I modsat fald på Dem.

Jeg kender svaret. Der er ikke skrevet testamente.

Jeg talte med far om det i går. Han sagde:

”Det er godt, du har indrømmet. Jeg skal til notaren i morgen.”

”Jeg skal betænke dig.”

En smart måde at vise sin uskyld på: ”Min far ville betænke mig næste dag.”

Nu anklager du mig for mordet. Tænk at tale sådan til sin mor.

- Jeg siger kun, hvad der skete. - Vil du belære mig i din tilstand?

Kig på din mor og vov at sige det, du lige sagde.

Hvordan kan du være så hård, når du oplevede det samme med far?

Det her overlever jeg ikke.

- Hvilken stor skuespillerinde. - Ti stille.

- Fortæl, hvor De var i nat. - Det fortæller jeg til politiet.

De var vel sammen med en mand.

Jeg dør. Skynd Dem.

Du dør ikke. Nu får du din indsprøjtning.

Åh, det er dejligt.

- Jeg så noget andet under din seng. - Hvad så du?

Dine kufferter. Pakkede og klar til afgang.

- Skulle du ud og rejse? - Det kommer ikke dig ved.

Fortæl mig en ting. Var far min rigtige far?

- Det vil jeg helst ikke tale om. - Det har jeg ret til at få at vide.

Du blev gift med far, da du var gravid. Sig det så.

Det gør ingen forskel nu.

Det tilhører fortiden.

Marcel holdt af dig, som om du var hans egen datter.

Hvem er min far?

En mand, jeg elskede.

Du har hans øjne. Også hans kindben.

Hans ansigtsudtryk.

Når du smiler, bliver jeg rørt.

Når jeg ser dig, er det ham, jeg ser.

Hvor er han nu?

Han døde, før du blev født. I en bilulykke.

Jeg tænker på ham hver eneste dag.

At se dig er både …

At have dig hos mig er både en glæde og en smerte.

Louise, der ikke ville give hende en indsprøjtning. Det er unormalt.

Hvorfor skulle hun myrde herren?

Fordi tjenestefolk ikke er, hvad de var engang.

Chanel, forklar mig i øvrigt en ting.

De sagde, De gik herfra ved midnat.

Hvorfor så jeg så Deres frakke og tørklæde —

- ved et-halvto-tiden -

- da jeg hentede mit garn i dagligstuen?

- De svarer normalt så rask. Svar. - Ja, svar dog.

- Jeg kom tilbage ved l-tiden. - Hvorfor har du ikke fortalt det?

Jeg troede, at vi ville finde den skyldige hurtigt.

Hvorfor kom du tilbage efter midnat?

Jeg ville have fat i Pierrette.

- Og hun var oppe hos far kl. 1? - Ja.

Hvad ville du have fat i hende for?

- Det vil jeg helst ikke sige. - Vi skal sige sandheden. Sig frem.

Jeg elsker Pierrette og ville beskytte hende.

Hun er lesbisk!

Det er umuligt. Chanel, elsker De kvinder?

Er det forbudt? Har De haft noget at udsætte på mig?

- De må behandles. De er syg. - Chanels privatliv er hendes sag.

— Synderinderne finder sammen. - Spar os for dine fordomme.

Vi må videre. Chanel -

- du ville beskytte Pierrette. Mod hvad?

Jeg var jaloux, fordi Pierrette elskede sin bror.

- Det bliver bedre og bedre. - Der var kun ømhed mellem os.

- Måske da vi var børn … - Det afhænger sandelig af familien.

Undskyld, Pierrette.

Jeg stolede blindt på Dem. De fik den ære at opdrage mine døtre.

Jeg har intet at bebrejde mig selv. Og Jeg har intet givet dem.

Den slags vil jeg ikke høre. Slet ikke fra en af Deres … natur.

- Når politiet kommer, skal De få at se. - Som De vil, frue.

Jeg har ikke mere at skjule.

For ikke at leve alene lever man sammen med en hund.

Man lever med roser eller med et kors.

For ikke at leve alene bilder man sig ting ind.

Man elsker et minde, en skygge, hvad som helst.

For ikke at leve alene lever man for foråret —

— og når foråret dør, for det følgende forår.

For ikke at leve alene elsker jeg dig og venter på dig.

Det giver mig en illusion om, at jeg ikke lever alene.

At jeg ikke lever alene.

For ikke at leve alene elsker piger piger —

— og man ser drenge gifte sig med drenge.

For ikke at leve alene er der andre, der får børn —

— og hønerne er alene, som alle børn er det.

For ikke at leve alene bygger man domkirker —

— hvor alle de ensomme klynger sig til en stjerne.

For ikke at leve alene elsker jeg dig og venter på dig.

Det giver mig en illusion om, at jeg ikke lever alene.

Da damerne gerne vil høre hele sandheden, vil jeg fortsætte —

- med en oplysning, De ikke har.

Hvad finder De nu på?

Marcel og den nye stuepige, Louise, har kendt hinanden i fem år.

Hvad?

Fem år i små lejligheder med hemmelige weekender.

I år skulle man have ny stuepige, og Louise søgte stillingen.

- Det kaldes ”hjemmeservice”. - Pas De Deres egne beskidte affærer.

Kendte De herren inden, Louise?

Ja.

Og så besluttede , at De skulle være stuepige?

Ja, vi kunne lide hinanden.

Det undrer mig. De virker så almindelig.

Marcel var nok træt af usædvanlige kvinder.

Han betalte Dem vel?

Fruen har kun penge i hovedet.

Men det må De godt forestille Dem.

Jeg vil ikke forestille mig noget. Jeg vil vide det.

Fantasi er ellers en god ting.

Marcel fik udløsning med mig som aldrig før.

- Ofte i helt nye stillinger. - Stands Deres sjofelheder.

Er det så slemt at hengive sig fuldt og helt?

Er kærligheden ikke det smukkeste, man kan bruge sit liv på?

De har valgt et forkert arbejde. De burde være blevet nonne.

Jeg taler om kærlighed, og De ler.

Men var fruen ikke tilfreds med, at jeg adlød hendes ordrer -

- og overtog nogle af hendes ægteskabelige pligter?

— Vi har delt den samme intimitet. - Ti stille. Mine døtre er her.

Jeg troede, De ville have hele sandheden.

Herrens død ændrer intet. Jeg står stadig til Deres tjeneste.

Så har man hørt det med. Vorherre bevares.

Stakkels Marcel. Hvad skulle han med alle jer?

— Du ville gerne trøste ham, ikke? - Skal det nu gå ud over mig?

Du blev sur, da du overraskede Marcel og Louise, mens de horede.

- Så hævnede du dig om natten. - Tal ikke sådan, når pigerne er her.

Catherine er doven, ondskabsfuld og rundt på gulvet af sine romaner -

- og Suzon venter en unge.

Alligevel forhører hun os, som var hun retfærdighedens gudinde.

Før var unge piger respektable.

I dag går de på café, i biografen, går i bukser -

- camperer og lader sig besvangre i flæng. Det er sørgeligt.

Din børneopdragelse bærer frugt. Du har været dem et godt eksempel.

- Så klog du er. Hvorfor har du ikke 12? - Fordi mænd har respekteret mig.

- Er tante stadig jomfru? - Ja. Hvem vil have hende?

Hold op med at bagtale din søster. Hun er sart. Hun var nær død før.

Hold op med at pylre om hende og prædike moral for mig.

Du er en alkoholiseret heks, der spiller invalid.

Du er en løgner og hykler, der er ved at dø af nærighed.

- Bare jeg havde ladet dig rådne op. - Utaknemmelige tøs!

Hvor vover du at tale sådan, når din mand lige er myrdet?

- Præcis som far. - Hvad mener du?

Du er en giftslange. Både konkret og i overført forstand.

- Mit hjerte … - Frue!

— Jeg har fundet ud af det. - Fundet ud af hvad?

- Det hele. Næsten altså. - Sig frem.

Der mangler kun et sidste bevis. Alle bliver her.

Jeg skal tjekke noget på terrassen. Giv mig to minutter —

- så skal jeg fortælle, hvordan herren i virkeligheden døde.

- Tror i på hende? - Hun ved noget.

Ingen måtte gå herfra, og nu gør hun det.

- Nu flygter hun. - Er det hende?

Det har anet mig i en halv time.

Nu kommer hun. Lad os gemme os og se.

Jeg vidste det!

Hvor er de henne? Hvorfor er I gået? Hvor er I?

Fru Chanel!

Min gud!

- Er hun død? - Det var, fordi hun vidste det.

- Nu er vi sikre. - På hvad?

At hun ikke er morderen.

Sig noget.

Du ved noget. Fortæl mig det.

Hun siger intet.

Louise, De forskrækkede mig.

- Er Chanel kommet til bevidsthed? - Ja, kuglen ramte hende slet ikke.

- Men hun siger ikke noget. - Morderen ville ikke dræbe hende.

Eller også er han nærsynet. Hende kan man ikke undgå at ramme.

Måske manglede han sine briller.

Hun skulle skræmmes til ikke at sige noget.

- Jeg er i alt fald træt. - Herren må have udmattet Dem.

Måske.

De lytter jo ved dørene. Hørte De ikke, at han nød det?

Jo … Det ved jeg ikke.

Det minder mig om … Jeg vil godt …

- Jeg vil godt spørge Dem om noget. - Ja?

— Nej, det er lige meget. - Jo, sig det nu.

Jeg vil godt vide …

Hvordan forfører man en mand?

Spørger De mig, hvordan jeg forførte Marcel?

Ja tak.

Forstår De, frøken …

Kvindelighed, charme og det at forføre er ikke noget, man kan lære.

Enten har man de våben, eller også har man dem ikke.

Men man kan gøre visse ting. Frisuren, brillerne …

Hvad nytter det at vende sig om mod tavlen?

Kridtet forsvinder, der er ikke flere spor.

Jeg lever mit liv plat eller krone og mine følelser plat eller krone.

Det kommer ud på et.

Nogle gange går det godt, andre gange går det skidt.

Jeg vil leve plat eller krone og have affærer plat eller krone.

Det hele er plat eller krone, og jeg satser alt.

Det kan gå skidt eller godt.

Hver dag ser jeg i spejlet drømme dukke op —

— og andre, der forsvinder. Det er tiden, der går i svang.

Men jeg lever livet plat eller krone og mine følelser plat eller krone.

Hver en fornemmelse plat eller krone.

Nogle gange går det godt, andre gange går det skidt.

Jeg lever givet plat eller krone og mine følelser plat eller krone.

Det kommer ud på et.

Nogle gange går det godt, andre gange går det skidt.

Det kan jeg ikke. Nej, det går aldrig godt.

Stakkels Augustine.

Du ville nok gerne bolle med far, men han foretrak stuepigen.

Du er lige så ondsindet som din mor.

Bare jeg ikke er jomfru i din alder.

Jeg har fået nok. Vi må væk herfra.

Jeg vil ikke ydmyges mere.

Hører du, mor? Hvorfor siger du ikke noget?

Hvordan så den kniv ud, der sad i ryggen på Marcel?

Louise siger, det var en dolk, men hun lyver måske.

Men hvis bladet sad dybt inde -

— kunne hun ikke se, hvordan det så ud.

Pin ikke dig selv med den historie. Alt det kommer ikke os ved.

Lad os pakke.

Hvis skæftet ikke var af horn, men af perlemor —

- kan det ikke være en fiskekniv.

Du er chokeret over det, Gaby sagde. Det er da klart.

- Hvad sagde Gaby? - At du havde myrdet far.

Ler du ad din datters frygtelige løgne?

Det er ikke en frygtelig løgn, men sandheden.

Er du gået helt fra snøvsen? Hvorfor skulle du have myrdet far?

Der er forskellige kvindetyper.

Der er også forskellige tidsaldre og forskellige generationer.

Din far -

- sørgede for, at jeg fik et problemfrit liv.

Alle mine behov blev dækket, alle mine luner tilfredsstillet.

Han var kun i starten af sin karriere, men var klar til at tjene formuer -

- hvis størrelse du ikke kan forestille dig.

Han var strålende. Han behandlede mig altid med finfølelse —

- og respekt. En sand gentleman.

Men jeg kunne ikke døje ham.

Kan du forestille dig at bo sammen med en mand, man ikke elsker?

Som man ikke kan bebrejde noget og aldrig kan slippe af med?

Dengang kunne man ikke blive skilt som i dag.

Det er rigtigt. Jeg har frataget dig en far og hans penge.

Det er det, der piner mig mest.

Det, der piner dig mest?

Har du lidt?

Hvor vover du at sige det, når jeg aldrig er kommet over fars død?

Undskyld.

- Jeg slår dig ihjel. - Nej.

Jeg slår dig ihjel. Jeg slår dig ihjel.

Med de bare næver. Jeg slår dig ihjel.

- Jeg slår dig ihjel. - Hold op, Augustine.

- Hun slog far ihjel. - Det står ikke til at ændre nu.

- Slå mig ihjel. - Ti stille, mor.

Jeg har brugt mit liv på en galning -

— som jeg har puslet og pylret om. Konen er gal.

— Hold op, begge to. - Hun er gal.

- Slå mig ihjel. - Nu er det nok.

Mor? Mor?

- Har du slået hende ihjel? - Hun er kun besvimet. Åbn skabet.

- Tror du? - Hun kan sunde sig i skabet.

Jeg har fået nok af al den ballade.

Jeg har fået nok. Hvad er der? Du er jo brudt sammen.

- Hvorfor fortalte du mig det ikke? - For at beskytte dig.

- Mit liv er totalt mislykket. - Vist ej.

- Mit liv er totalt mislykket. - Nej, du er bare træt.

Gå op og hvil dig på værelset.

Sikke en dag.

- Jeg er ældet ti år på én dag. - Det samme her.

Det er udmærket.

Det er rart at være en kvinde i stedet for en pige, ingen tager alvorligt.

Nu hører folk efter. De er endda bange for, hvad jeg siger.

Det er godt, Chanel har det godt. Alt det frygtelige, vi har hørt …

- Det er sært, at hun intet siger. - Hun kan ikke eller vil ikke.

- Hun dækker over nogen. - Det tror jeg ikke.

Hør engang. Tror du, det er rigtigt, at mormor forgiftede morfar?

Det håber jeg ikke.

De hader hinanden så meget, at de gør alt for at såre hinanden.

Forhåbentlig får vi det ikke sådan.

Hvordan er det at gå i seng med en dreng?

- Ved du ikke, hvordan man gør? - Jo, men hvordan føles det?

Nød du det?

Nød og nød … Det kommer an på så meget.

Fortæl mig hellere om skolen. Hvordan går det i engelsk?

- Er du for genert til at svare? - Hold op med dine spørgsmål.

- Du virker fuldstændig besat. - Undskyld, jeg spørger.

— Jeg vidste ikke, du var frigid. - Frigid?

- Hvad betyder det nye ord? - At man er som et køleskab.

For kold til at føle nydelse.

Slip!

Jeg advarer dig. Du skal ikke slå. Jeg er stor og kan forsvare mig.

Næste gang du slår, siger jeg til din kæreste, at du er frigid.

— Du er ikke engang min rigtige søster. - Hvad mener du?

Mor har sagt, at far ikke var min rigtige far.

- Det passer ikke. - Det er fint, Marcel ikke er min far.

Hvordan kan du sige det?

Lover du ikke at sige det til nogen?

Det lover jeg.

Det barn, jeg har i maven … Det er Marcels.

Louise, kom med min pels. Læg den dér. Nej, derovre.

Hvad går det ud på? Spiller De fruen i huset?

Ja. Jeg er træt af at være Deres stuepige.

- Giv mig den, så pudser jeg. - De er gal. Hvor tror De, De er?

i et ret rodet hus.

Fruen i huset virker overfladisk og mangler autoritet.

Hvor vover De at dømme mig? Glem ikke, at De er mit tyende.

Når jeg er det, skyldes det hverken nødvendighed eller herren.

Det er for Deres skyld, frue.

Men De har skuffet mig i dag med Deres valenhed -

- og middelmådighed.

Hvem er det? Deres forhenværende frue?

Ja, frue.

Respekterede De hende?

Jeg elskede hende.

Det ser sort ud.

Chanel er blevet stum. Augustine græder hele tiden.

Mormor taler i vildelse, og Louise spiller fin på den.

— Hvor er Pierrette? - Det ved jeg ikke.

Jeg ved det heller ikke.

- Bare hun ikke er gået. - Gået?

- Midt om natten i al den sne? - Jeg siger jo, at hun er farlig.

Hun har ikke besvaret et eneste spørgsmål ærligt.

- Skal jeg skænke? - Ja tak.

- Louise. - Ja, frøken?

- Ved De, at Pierrette er forsvundet? - Hun er næppe langt væk.

Porten er lukket, og hun kravler næppe over muren.

- Er hendes ting her? - Hendes taske ligger i sofaen.

Jeg havde ret. Og folk beskyldte mig for alt muligt.

Hvordan er det muligt?

Pierrette må have skændtes i går med Marcel.

Så er hun gået hen og sove hos Chanel.

Ved daggry er hun gået tilbage og har slået ham ihjel.

I stedet for at gå hjem ventede hun og kom tilbage hertil —

- og talte om en opringning.

- Tror du det? - Helt sikkert.

Derefter ville hun myrde eller skræmme sin veninde Chanel.

Frue, se!

Augustine, hvad sker der?

Ikke noget særligt. Jeg havde lyst til at være smuk.

— Har jeg ikke ret til det? - Jovist.

- Det er en af mine gamle kjoler. - Ja, jeg har lånt dem.

- Gør det noget? - Nej, slet ikke.

Du ser strålende ud. Det er rart at se dig sådan.

Hvor er hun dog forandret.

Det må du se at vænne dig til.

- Hvad var det? - Det kom oppe fra 1. sal.

Pierrette vil slå os ihjel.

- Hvad gør vi? - ikke noget.

Vi gemmer revolveren og sætter os og observerer hende.

- Hvor har De været henne, Pierrette? - På badeværelset.

- Har Chanel sagt noget? - Nej, De kan være ganske rolig.

- Hvad lavede De på badeværelset? - ikke noget særligt.

De ligner en heltinde i en af Deres kærlighedsromaner.

- Kameliadamen? - Bryder De Dem ikke om blomster?

Jo, især kameliaer. De har ingen duft.

- Hvorfor ser alle så mistroisk på mig? - Af følgende grund.

- Den revolver lå i Deres taske. - Nogen har anbragt den dér.

Det er klart.

Det er let at bevise. Politiet finder ikke mine fingeraftryk på den.

- i har derimod alle rørt ved den. - Det havde jeg ikke tænkt på.

Morderen har isoleret os her, så vi ikke kan tilkalde politiet.

Vi må væk herfra. Det drejer sig om liv og død.

- Porten er jo lukket. - Vi må prøve at bruge en stige.

- Jeg går med. - Kom så.

Mor, hold øje med Pierrette.

Hvorfor smiler De?

De burde sige tak, fordi jeg ikke har sagt noget.

- Om hvad? - De har en elsker, ikke?

- En elsker? Er det deres sidste idé? - Nej, min første.

Jeg har vidst det en tid.

Har jeg dræbt min mand, fordi jeg har en elsker?

Det ville være for oplagt.

Hvis alle kvinder med elskere gjorde det, forsvandt alle mænd -

- og elskere, for det er tit de samme, ikke?

De tilbyder mig biler, smykker og pelse.

Det gør du aldrig.

De vil skænke mig deres formue og hente Månen til mig.

Det gør du aldrig.

Når de ringer, siger de, at jeg er smuk.

Det gør du aldrig

De bønfalder og tilbeder mig, men jeg ignorerer dem.

Det ved du godt.

Du er bare en mand som alle de andre.

Det ved jeg godt.

Men da du er min mand, tilgiver jeg dig.

Det gør du aldrig.

De finder på historier, jeg lader, som om jeg tror på.

Det gør du aldrig.

De sværger troskab i al evighed.

Det gør du aldrig.

Når de taler om kærlighed, snakker de alt for meget.

Det gør du aldrig.

Jeg vil blæse på deres formuer, og Månen kan blive, hvor den er.

Det gør ingenting.

Du er bare en mand som alle de andre.

Det ved jeg godt.

Men da du er min mand, tilgiver jeg dig.

Det gør du aldrig.

- Hvordan kan en mand elske Dem? - Er De mere tiltrækkende end mig?

Mænds begær er tit kun laster, vi opmuntrer, ikke sandt?

Var det sådan, De gav Chanel smag for laster og forførte hende?

Hun behøvede ikke min hjælp for at opdage laster.

Mænd har skuffet mig så meget -

- at jeg tit foretrækker kvinders blide favntag. Tro mig -

- kærligheden mellem to kvinder er ikke anstødelig.

Det er en fornøjelse, De skulle prøve, for at få mænd ud af systemet.

- Har mænd gjort Dem så ondt? - Ja.

- Også Marcel? - især Marcel.

Andre mænds ondskab blev betalt tilbage.

Min eneste familie var min bror. Men da jeg kom her -

- var han fej. Han lukkede døren for mig og sendte mig bort.

Det glemmer jeg aldrig, så jeg tvang ham -

- til at give mig penge. Louise hørte rigtigt.

Får jeg ikke penge, dræber jeg dig.

Nægter man at hjælpe en søster i nød, må man betale.

— Alt peger på Dem. - Nej.

Hverken De eller jeg slår en velgører ihjel.

— Tror De, at jeg er uskyldig? - Helt sikkert.

Tak for Deres diskretion. Især for pigernes skyld.

Det var så lidt. Opfat det som søstersolidaritet.

Jeg må fortælle Dem noget. Jeg burde være væk herfra nu.

Mine kufferter er allerede pakket.

Men han blev myrdet den nat, jeg ville forlade ham. Frygteligt.

Stakkels Marcel.

Og hvad skal der nu blive af mig?

De får de penge, Marcel ikke ville give Dem.

Tænk ikke på det. Jeg løj. Han sagde ikke nej.

- Hvorfor har De ikke sagt det? - Jeg har dem ikke. Jeg gav dem væk.

Til en mand, jeg elsker. Det sker også, at jeg betaler.

Han skulle bruge penge til en rejse til Mexico City.

Mexico City?

- Hvor meget gav De ham? - 500.000 francs.

- i en konvolut? - Ja, en stor, blå konvolut.

Hvad er der? Sig ikke, at … Hvem er Deres elsker?

Det ved De godt. Min mands kompagnon, Jacques Farnoux.

Er Jacques Deres elsker?

- Det er min konvolut. - De får den tilbage.

Den er tom. Nogen må have vidst det.

De har stjålet Jacques fra mig, som De stjal min bror.

De er så velplejet og uden frygt for fremtiden.

Er jeg en mislykket burgøjser, er De en mislykket luder.

Hold så op.

- Stå stille, eller jeg skyder. - Så skyd. Fat mod og skyd.

Fjern mig, som De fjerner alle, der står i vejen for Dem.

- Mor, hvad laver du? - ikke noget.

- Jeg snakkede med Pierrette. - Det kan vi se.

- Det er ikke det, i tror. - Vi tror intet. Vi kigger.

- Kunne i bruge stigen? - Nej, der er for meget sne.

- Vi ville falde ned på vejen. - Jeg var nær død.

Det er min pels. Alle stjæler fra mig i dag.

— Først min søster og nu min stuepige. - Jeg synes, den klæder mig.

Tag den nu af.

- Hent mormor i skabet i køkkenet. - i skabet?

Hun sover til middag.

Mormor, hvordan går det? Svar.

Hvor er jeg? Hvad er der sket?

- Jeg husker ingenting. - Det kan være en fordel at glemme.

Det er underligt. Jeg drømte, at Marcel var død.

Jeg ser, at politiet stadig ikke er kommet.

- Du må ikke stå op. - Nu har det pjat varet længe nok.

Hun ved alt. Det er de ansattes hævn.

De tager fejl. Det er en trist familiehistorie.

- Så kom med den. - Det er en underlig historie.

Catherine, kom her.

- Du ved det hele, ikke? - Jo.

Kom nu, Catherine. Fortæl.

Hør efter. Jeg vil fortælle et rigtigt juleeventyr.

Der var engang en rar mand med otte kvinder, der pinte og plagede ham.

Han kæmpede og kæmpede, men de var stærkere end ham.

I går gik staklen i seng, trættere og mere bedrøvet end nogen sinde.

Så gik de otte kvinder i gang.

Heldigvis havde hans datter gemt sig. Hun så og hørte alt.

Klokken 22: 1. akt.

Hans svigermor vil ikke give ham sine aktier.

Marcel, jeg ved, De er ruineret. Jeg ville give Dem mine aktier -

- men de er blevet stjålet.

Den gamle dame kan redde ham, men hun er gerrig.

Hellere sige, de er stjålet, end give ham dem.

2. akt klokken 22.30.

Augustine, hjemmets snog, kommer for at flirte og bagtale folk.

Jeg er meget glad for min søster …

— Men vi er meget forskellige. — Tante slog ikke far ihjel.

Hun gjorde ham bare mere trist, men det er ikke så farligt.

Kl. 23 starter offensiven på ny. Hans kone, min mor -

- fortæller, at hun vil forlade ham.

Med den mand, der har ruineret ham: Hans kompagnon Jacques Farnoux.

Kl. 23 træder vampen Louise ind.

Hun er en falsk og perverteret stuepige —

— med speciale i at gøre husherrer ulykkelige.

Kort efter kommer Pierrette, fars søster —

— og malker pengemaskinen for 500.00 francs. Ikke dårligt.

Tak.

Imens opfører Chanel -

- der er som forhekset af den fhv. nøgendanserinde, en jalousiscene.

Pierrette, gå så ned i hytten.

Og som kronen på værket -

- ankommer Suzon, hans datter, hemmeligt fra London -

- og fortæller, at hun er gravid.

Derefter var det godnat. Men hvem mødtes far med senere?

”That is the question.”

Hører i efter? Ja, i er lutter øren.

Nu er der kun mig tilbage.

- Min lille pige … - Stakkels far.

Jeg fandt ham kl. 6 i morges. Han sad og græd.

Det er forfærdeligt, når en far græder. Har I set det?

På næsetippen sad en stor tåre. Han sagde: ”Du er en sød lille pige.”

”Du læser for meget og vasker ikke hænder, men jeg har kun dig.”

Jeg svor at ville gøre ham glad. Men han græd stadig.

Han sagde: ”Det må være rart at være død.”

Jeg fik medlidenhed med ham.

Medlidenhed! Jeg fik den idé at befri ham.

- Du siger da ikke … - At jeg har myrdet far?

Hvem taler om at slå ihjel? Far har aldrig været død.

Far har aldrig været død.

- Han er i live bag den dør. - Hvad siger du?

Jeg iscenesatte -

— en lille makaber komedie, så han kunne se, hvordan / var.

Jeg ringede til Pierrette, skar telefonledningerne over —

— kortsluttede bilen, gemte medicinen —

— stjal revolveren og Mers 500.000 francs —

— og tog nøglen til fars værelse, for at give ham fred. Jeg fiksede alt.

I hoppede på den og blev bange.

Kun Chanel fattede mistanke.

- Så du far i vinduet? - Ja.

Undskyld, jeg skræmte dig med revolveren, men du måtte intet sige.

Sandheden skal frem. Endelig falder alle masker.

Far er i live bag den dør. Han har hørt alt, hvad I har sagt.

Nu er far fri for jer. Sammen med Catherine rejser han langt væk.

For jeg er den eneste, der elsker ham og vil ham det godt.

Har du hørt nok, far?

Nu kommer jeg. Ingen skal gøre dig fortræd mere.

Jeg skal passe på dig og give dig alt.

Far?

Far?

Far?

Nej.

Far.

Det var kun for sjov.

Denne gang fik I slået ham ihjel.

Mennesket får intet forærende.

Hverken styrke, svaghed eller hjerte.

Når det tror, det åbner armene, danner skyggen et kors.

Når det prøver at fastholde lykken, bliver den knust.

Menneskets liv er en underlig og smertelig skilsmisse.

Der er ingen lykkelig kærlighed.

Menneskets liv minder om våbenløse soldater —

— der blev skabt til en anden skæbne.

Hvorfor stå op om morgenen —

— når de om aftenen er afvæbnede og usikre?

Sig de ord og hold tårerne tilhage.

Der er ingen lykkelig kærlighed.

Min store og smukke kærlighed, mit sårede hjerte —

— jeg bærer dig i mig som en såret fugl.

Og de, der uden at vide det, ser os gå forbi —

- gentager efter mig mine ord —

— der allerede er døde i dine store øjne:

Der er ingen lykkelig kærlighed.

Når vi endelig lærer at leve, er det allerede for sent.

Vores hjerter græder i samklang i natten.

Der skal megen anger til for at betale for vores gys —

— megen sorg for den mindste sang —

— og megen gråd for en guitars melodi.

Der er ingen lykkelig kærlighed.