Original subtitles

SORT GUD, HVID DJÆVEL

Manuel og Rosa

Boede i ødemarken

De dyrkede jorden

Med deres bare næver

Indtil en dag

På en eller anden måde

Sankt Sebastian

Kom ind i deres liv

Han havde godhed i sine øjne.

Og Jesus Kristus i sit hjerte

Fårene, som fór vild

Vandrer fortabt på enge

Og leder efter deres flok

Og Vor Herre

Leder efter sin flok

Og Vor Herre

Jeg vil forlade denne verden

Med min triste skæbne

Leder efter sin flok

Og Vor Herre

Leder efter sin flok

Og Vor Herre

Rosa, jeg har set Sankt Sebastian.

Han sagde, at et mirakel vil redde verden.

Mange mennesker fulgte ham, og de sang og bad.

Mor tror heller ikke på mig.

Men jeg så ham! Han så mig dybt ind i øjnene.

Det er et mirakel, Rosa, et mirakel.

Rosa, på lørdag tager jeg ind på markedet.

Jeg deler kvæget med Moraes.

Måske kan jeg sælge to køer...

og købe et stykke land af ham.

Hvis alt går godt, kan vi plante noget...

og få vores egne afgrøder næste år.

Det nytter ikke.

Jeg ved det ikke. Det er svære tider.

Himlen sender os måske et mirakel.

Ja, Rosa, måske kommer der et mirakel.

Sebastian blev født i ilden I februar måned

Han advarede folk om at Fordømmelse ville ende verden

Og at han kunne redde dem ved sin side

For han var en helgen og en mirakelmager

- Godmorgen chef. - Godmorgen.

Køerne er her, men fire af dem er døde.

- Drak de vand fra brønden i nord? - Ja. Der var kun den.

De blev bidt af slanger.

Jeg havde 12 køer med.

Vi kan afregne nu.

Der er intet at afregne. De døde kører var dine.

Men køerne bar Deres brændemærke, hr. Moraes.

De kunne ikke være mine. Jeg er fattig.

Det var et uheld, men det er sandt.

- Slangerne bed Deres køer. - Stop nu! Loven er på min side.

Undskyld, hr. Moraes, men hvilken lov?

- Siger du mig imod? - Nej, hr.

Men hvad er det for en lov, der ikke beskytter, hvad der er mit?

Det har jeg sagt. Du har ikke krav på noget.

Men hr. Moraes...

- De kan ikke tage, hvad der er mit. - Kalder du mig en tyv?

- De sagde det selv! - Nu kan du lære det!

Min søn, din mor er død

Ikke ved Guds hånd

Ved en lejesoldats våben

Under en kamp i ødemarken

Min søn, din mor er død

Ikke ved Guds hånd

Jeg vidste det, Rosa.

Du troede mig ikke, men Guds hånd ledte mig til djævelen.

Vi må tage til Monte Santo og bede om Sebastians beskyttelse.

Kom.

Vi har ikke andet end vores skæbne at tage med.

Det var Don Pedro Álvares, som opdagede Brasilien

og lavede disse trin af sten og blod.

Denne pilgrimsrejse til Monte Santo vil åbne himlens porte

for de uskyldiges kroppe og sjæle.

J eg har vandret fra landsby til landsby

og fortalt alle, at ild vil springe ud fra klipperne

og brænde verden.

Landets overhoveder, myndighederne og bønderne

sagde alle, at jeg løj,

og at solen var skyld i denne katastrofe.

Sidste år sagde jeg, at vi ville få hundrede dage uden regn,

og det fik vi!

Nu fortæller jeg jer, at på den anden side af dette hellige bjerg

er der et frodigt land.

Hestene æder blomster.

Børn drikker mælk fra floden.

Folk spiser sten, som bliver til brød.

Støv bliver til mel.

Der er vand og mad. Himlens overflod.

Og hver dag, når solen står op,

kan man se Jesus Kristus, Jomfru Maria og Sankt Georg

og min Sankt Sebastian med brystet fuld af strittende pile.

Vi må vise ejerne af landet helgenens kraft og styrke.

De fjernede Dom Pedro fra tronen,

og nu vil de dræbe dem, der elsker kejseren.

Men de, der vil redde deres sjæl, må følge mig fra nu af

og indtil den dag, Guds tegn kan ses i solen.

Hundrede engle med sværd af ild

skal varsle vores afrejse

og åbne vores vej gennem ødemarkens stier.

Land vil blive til hav, og havet vil blive til land.

Et menneske skal ikke være et andet menneskes slave.

Han skal forlade det land, som ikke tilhører ham,

så han kan komme til Himlens marker.

De fattige vil blive rige og sidde ved Guds højre side.

De rige vil blive fattige i helvedes dyb.

Vi vil ikke være alene, for herren har sendt

en krigerengel, som hugger hovedet af vores fjender.

Jeg er fordømt, men jeg har mod.

Jeg giver min styrke, så du kan befri mit folk.

Herren være lovet.

Herren være lovet.

Herren være lovet.

Velsign mig, velsign mig.

Gør plads!

Ave Maria!

Har du glemt mig?

Jeg husker ingenting. Hverken nat eller dag.

Vi boede sammen. På gården.

Vi har været her i Monte Santo i lang tid.

Du fulgte Sebastian og efterlod mig.

Jeg skal være alene for at nå den hellige ø.

Jeg må forlade hustru og barn.

Vi bliver i Monte Santo i et år og venter på gylden regn.

Så tager vi til en ø midt ude i havet

og lader himlens ild

brænde denne skammelige stat en gang for alle.

Øen findes ikke. Vi bærer den i vores sjæle.

Hvis den ikke findes, hvorfor skal vi så lede efter den hele livet?

Du skal være min styrke i fredstid og krig.

Du skal kæmpe for mig.

- Øen findes ikke. - Jo, den gør.

Jeg så den på flodens bund.

Sebastian sagde, at øen ikke findes, og at vi skal leve i lidelse.

- Jeg var lige bag dig. Jeg hørte det. - Du lyver.

Du og alle de andre er troløse og fordømte.

Men jeg vil overleve og blive konge.

- Mit kvæg vil græsse på grønne enge. - Det er en drøm, Manuel.

Jorden er tør og vil aldrig bære frugt.

Hvorfor flygte uden noget andet end håb?

Lad os forlade dette sted og skabe et liv et andet sted,

før hæren kommer og gør, som de gjorde i Canudos.

De dræbte mænd, kvinder og børn.

Hvis der er krig,

vil jeg kæmpe imod tusinde soldater med Sankt Georgs spyd.

Hvis helgenens følgere dør, vil jeg skabe øen.

Du vil dø. Jeg vil dø. Ingen vil undslippe.

Skæbnen er større end døden.

Vær hilset, Maria, fuld af nåde, Herren være med dig.

Velsignet er du blandt kvinder, velsignet er frugten af dit skød.

Hellige Maria, Guds moder, bed for os syndere...

Vær hilset, Maria, fuld af nåde, Herren være med dig.

Der er guld i havet i det fjerne.

- Sten bliver til brød... - Der er ingenting!

- Kun ild og død! - Du skal se lyset, Rosa!

Du har mistet troen. Du vandrer i mørke.

Vær hilset, Maria, fuld af nåde, Herren være med dig...

Kom tilbage, Manuel! Kom tilbage!

Forsaget af ti kirker

Uden en hellig beskytter

Der går Antonio das Mortes

Banditternes drabsmand

Siden Sebastian kom, har kirken ikke tjent noget på dåb eller bryllupper.

Sebastian skader både bønder...

...og kirken. Regeringen vil ikke hjælpe os.

Jeg har altid sagt, at vi har to love her:

regeringens lov, og kuglernes lov.

Jeg har aldrig afgjort et valg med en afstemning.

Hvis de stærke ikke står sammen, ødelægger de alt.

At dræbe en bandit er risikabelt, men nemt.

Vi husker alle krigen i Canudos.

Soldaterne kom for at kæmpe mod Conselheiros troende.

Alle troede, det ville blive let, men det udviklede sig til krig.

Hans mænd kæmpede med tro.

Vi må ikke lade Sebastian blive en ny Conselheiro.

Personligt frygter jeg ikke krig.

Jeg har altid levet med den.

Men det er farligt at blande sig i hellige anliggender.

- Sebastian er en fjende af kirken. - Men hans følgere er kristne.

Jeg har ikke selv set det, men han kan tilsyneladende udrette mirakler.

Nuvel.

Kun du kan gøre det her.

Vi giver dig 300 for at befri os fra de saliggjorte.

Kristus fordrev pengeudlånere fra sit tempel med en pisk.

Der er et fortilfælde i evangeliet.

Nå, Antonio? Accepterer du?

300... Det er mange penge.

Men for lidt til at blive sikret en plads i helvede.

Præsten tror, Sebastian har indgået en pagt med djævelen.

Men jeg tror, han også har en med Gud.

Drabsmand, drabsmand

Banditternes drabsmand

Drabsmand, drabsmand

Banditternes drabsmand

Forlad dette sted, når du er færdig.

Køb en gård og lev i fred.

Dette er din bodsøvelse, Antonio.

Kun når man begår en stor forbrydelse, kan de mindre blive tilgivet.

600.

Det er det dobbelte af, hvad du blev tilbudt før.

Bed dem tage det roligt. Sebastian er færdig.

Herfra kan jeg se havet

og så Det Forjættede Land.

Gud adskilte jorden fra himlen. Men det er forkert.

Når jeg adskiller dem igen, vil øen være synlig for alle.

Der vil være lykke, Rosa.

Efter ødemarken, havet!

Vær hilset, Maria, fuld af nåde, Herren være med dig...

Velsignet er du, og velsignet er frugten...

Hellige Maria, Guds moder, bed for os syndere...

Solen er lavet af guld! Solen er lavet af guld!

Du må vælge.

Gå derned. Tag din hustru og et barn med.

Først når Rosas sjæl er vasket, vil du være ren.

- For at herske over øen... - Rosa...

- Min hustru har djævlen i sig! - Det er løgn!

I morgen vil der falde en gylden regn. Landet vil blive hav...

...og havet vil blive til land!

Vi kan komme til øen, hvis vi renser syndernes sjæl

med de uskyldiges blod.

Jeg må rense synderne med de uskyldiges blod.

Jeg må rense synderne med de uskyldiges blod.

Nu kan jeg se øen.

Nu kan jeg se øen. Øen findes.

Hestene vil æde blomster. Børn vil drikke af floden.

Øen findes. Øen findes.

Nu kan jeg se øen. Øen.

Min gudfader Sebastians ø. Øen findes.

Men jeg kan ikke hævne Kristi død med de uskyldiges blod.

Jeg kan ikke hævne Kristi død med de uskyldiges blod.

Det kan jeg ikke.

Jeg kan ikke hævne Kristi død med de uskyldiges blod.

Nej!

Hvorfor må man lide indtil det sidste?

Jeg kan ikke hævne Kristi død...

Hvorfor må man lide indtil det sidste?

Jeg kan ikke hævne Kristi død.

Jeg kan ikke hævne Kristi død

med de uskyldiges blod.

Hvorfor må man lide indtil det sidste?

Jeg kan ikke hævne Kristi død.

Øen findes. Hvorfor må man lide indtil det sidste?

Jeg kan ikke hævne Kristi død...

Gudfader Sebastian!

Banditternes drabsmand

Godmorgen. Jeg er Antonio das Mortes.

De døde lykkelige. De bad.

Jeg ønskede ikke at dræbe dem, men jeg var nødt til det.

Jeg skånede to, så de kan fortælle om det.

- Og Sebastian? - Sebastian...

De dræbte ham.

Folket dræbte helgenen.

På bjerget Monte Santo

Overlevede kun Manuel

Ved Antonios nåde

Banditternes drabsmand

Vores fortælling fortsætter Så hør nu efter

Manuel og Rosa vandrede Gennem ødemarken

Indtil en dag

På en eller anden måde

Ind i deres liv kom

Corisco

Lampiãos egen djævel

Jeg holder mit løfte, fader Cicero!

Jeg lader ikke de fattige sulte ihjel!

Jeg vil hævne de vandrende og de døde. I Lampiãos navn!

Der er min Sankt Georg, Rosa.

Min Sankt Georg, sendt af gudfader Sebastian!

Tøm hovedet. Jeg kan ikke holde ud at se dig lide mere.

Der er gået tre dage, og det er lang tid, når man er i krig.

Maria Bonitas krop rådner.

Orme æder hendes smukke øjne.

Maria er død, men Lampião lever.

Hans kød findes ikke længere, men hans ånd er i live.

Hans ånd er i mig, forenet med min.

Jeg er en to-hovedet bandit. En på ydersiden og den anden indvendigt.

Den ene er drabsmand...

...den anden er tænkeren.

Vi får se, om en to-hovedet bandit kan få styr på denne ødemark.

Den onde kæmpe sluger folket for at fede landet op.

Men jeg lånte Sankt Georgs spyd for at dræbe den onde kæmpe.

Her!

Her!

Her er min riffel, som skal forhindre, at de fattige sulter.

- Hvem er du, fremmede? - Jeg er en af Sebastians tilhængere.

- Hvor er Sebastian? - Antonio das Mortes dræbte ham.

De dræbte også Lampião!

Svinske republik! De har dræbt Sebastian og Lampião!

De dræbte min gudfader!

Kaptajn Corisco!

Kaptajn Corisco!

Herren være med dig!

- Fordriv djævlene fra din krop. - Min blinde ven Júlio.

- Hvem er den fremmede? - Fordriv djævlene og gå i fred.

Fordriv djævlene fra din krop,

og bliv i englenes fred. Få dæmonerne ud af kroppen.

Hvor er præsten fra Monte Santo?

Antonio das Mortes udslettede de hellige. Kun to blev skånet.

De andre døde for længe siden.

Alle er døde for længe siden.

Antonio das Mortes...

- Jeg hørte ikke om det i Alagoas. - Og hvad med Lampião?

Ved du ikke det?

Han blev dræbt for tre dage siden.

Sammen med Maria Bonita og hans mænd.

Ingen kan forestille sig, hvordan det var.

Min sjæl er fuld af sorg.

Smerten vokser som solen.

Vi må blive ved med at huske den.

Det skete klokken seks om eftermiddagen.

I grotten i Angicos.

Han blev dræbt Ved aftenens komme

Og Maria Bonita

Ved daggry

Er der nogen soldater i nærheden? Jeg venter på signalet.

Jeg havde en drøm. I dag skal vi dø!

Dø? Hvordan? Er du vanvittig?

Jeg drømte det, og der var ingen udvej!

Jeg så djævlens riffel skyde to gange, en gang i hvert øje.

I dit øje, Lampião!

Gå til side. Hvem ville vove at skyde mig i øjet?

Min krop er beskyttet af gudfader Cicero.

Men jeg så tegnet. Døden kommer i dag ved solopgang.

Her i vores skjulested?

Kun hvis du gjorde det, hvis du forråder mig, dræber jeg dig.

De andre der, dem, som bor sammen med djævlen.

Jeg går. Min tid er ikke kommet endnu.

Men jeres er!

Dadá!

Folkens! Så går vi!

Maria, Maria...

Arvoredo!

Gavião!

Alle sammen mejet ned.

Jeg kappede elleve hoveder af på forræderens gård.

Så lagde jeg dem i en sæk og sendte den til politiet

med en besked skrevet med blod.

På den måde viste jeg dem, at jeg ville hævne Lampião.

Men mine mænd var bange og forlod mig.

Nu har jeg kun de to.

De to mod tusind soldater.

Et tusind soldater.

Vandrer fortabt på enge

Mere end et tusind.

Kaptajn Corisco.

Jeg vil slutte mig til dig.

Jeg kan hjælpe dig i krigen.

Jeg har ikke noget at lave.

Jeg vil hævne min gudfader Sebastian.

Regeringen og herremændene dræbte ham.

Kan du kæmpe?

Ja, det kan jeg.

Jeg har lavet mange angreb.

Og jeg kan ride.

Sankt Georg hjælper mig.

Jeg har brug for en modig mand.

En mand som mig selv.

Jeg synes om dit mandige ansigt.

- Hvad er dit navn? - Manuel.

Manuel...

Det er en kodrivers navn.

Jeg giver dig et andet.

Fra nu af er dit navn...

...Satanás!

Lad os tage en af herremændene.

Kan du se din brud?

Nu skal hun føde en bandits barn.

Satanás!

Vis mig, at du er en modig mand.

Skær hanrejens manddom af.

Forlad krigen, lad os rejse væk. Det er nu eller aldrig!

Hvor kan vi tage hen?

Jeg bliver her for at hævne min sorg...

...afslutte det onde...

...og opnå retfærdighed.

Jeg dræber ham, Rosa. Jeg dræber ham.

- Rejs dig, kujon! - Dræb mig, kaptajn, dræb mig.

Hvad forventede du, da du løb hjemmefra?

- Retfærdighed! Sebastian lovede det. - Var jeg ikke retfærdig?

Det troede jeg.

Men vi kan ikke være retfærdige, når vi udgyder mere blod.

Da jeg var dreng...

...blev jeg jaget og tævet at denne mands far.

Jeg ventede i 20 år.

Jeg flåede ham for at dulme min sorg.

Men det nytter ikke.

Min skæbne er så plettet, at alverdens blod ikke kan rense den.

Du er ligesom englene.

Hvis jeg dør, så tag væk med din kvinde...

...og fortæl folk, at Corisco var mere død end levende.

Lampião er død, og jeg døde med ham.

Derfor må jeg blive og kæmpe til det sidste.

Gøre oprør.

Indtil landet bliver til hav.

Og havet til land.

Han vandrer med anger

Uden en hellig beskytter

Antonio das Mortes

Kommer og leder nat og dag

Efter Corisco af Sankt Georg

Han leder nat og dag

Efter Corisco af Sankt Georg

- Hvem er du? - Har du glemt min stemme?

- Antonio das Mortes. - Jeg har fulgt efter dig i over en uge.

Jeg vil spørge dig om noget.

Hvor er den mand, jeg skånede i Monte Santo?

Den kodriver, der dræbte Moraes.

Kan du huske ham?

Ja. Jeg har ikke hørt noget om ham længe.

Blinde Júlio...

Folk så ham kæmpe ved Coriscos side i sidste uge.

Sig det nu.

Er den kodriver ikke den samme som ham, de kalder Satanás?

Og var det ikke dig, der førte ham til Corisco?

Jeg tror, jeg viste ham i den rette retning.

Jeg kunne ikke have dem med hele tiden.

En bandits sti!

Antonio, kan du se, hvad der venter dig?

- Jeg ser Canudos store ødemark. - Antonio...

I denne ødemark, farvet rød med Conselheiros blod,

blev fire af hærens ekspeditioner udslettet.

Jeg ser dem i min blindhed.

Men jeg forstår ikke, hvorfor du jager Corisco.

Jeg ønsker ikke, at nogen forstår det!

Jeg blev dømt til at gøre det, så det skal gøres.

Uden tanker eller ynk.

Blinde Júlio, sig mig en ting.

Hvem dræbte helgenen ved kirken?

Det kan du ikke spørge om. Man glemmer den slags.

- Hvem dræbte ham? Var det Manuel? - Sagde du ikke, det var folket?

Det var løgn.

Jeg kunne ikke tro det.

Det skyldtes jalousi. Rosa dræbte Manuels tro.

De er begge fortabt.

Jeg dræbte dem ikke første gang, og jeg gør det ikke nu.

- Coriscos er meget træt. - Dræb heller ikke Corisco.

Jeg dræber ham. Jeg vil jage ham, indtil det er slut.

Er at dræbe din måde at elske din næste, Antonio?

Sebastian spurgte mig om det samme.

Jeg ønskede ikke at gøre det, men jeg var nødt til det.

Jeg slagtede ikke de mennesker for penge.

Jeg gjorde det, fordi der ikke kan være hvile midt i denne elendighed.

Det er ikke folkets skyld, Antonio! Ikke folkets skyld!

En dag vil en større krig hærge denne ødemark.

En stor krig uden frygt for Gud eller Djævlen.

Og den vil snart begynde.

Jeg, som dræbte Sebastian, vil også dræbe Corisco.

Og så vil jeg også dø. For vi er to alen af ét stykke.

Antonio das Mortes er i nærheden. Han bad mig advare dig.

Hører du, Corisco? Han er i nærheden. Lad os rejse væk!

Jeg kan kun finde fred i døden i himlen omgivet af engle.

Hør her, Corisco. Den, som dør, er færdig!

Antonio sagde, at dit hoved vil rulle på jorden.

Gudfader Cicero beskytter mig.

Jeg venter på Antonio das Mortes.

Vi skal slås mand mod mand som Gud mod Djævlen.

Corisco vil møde velstandens drage.

Hvis jeg dør, bliver en anden født...

...for ingen kan dræbe Sankt Georg, folkets helgen.

Jeg vil dø for dig, kaptajn.

Var Sebastian og Lampião ikke den samme?

Vil du kende sandheden?

Den hellige mand var værdiløs.

Det er blasfemi. Lad være med det!

Sebastian var større end Lampião.

Hvis du sammenligner de to, så myrder jeg dig.

Har du noget, du vil sige? Jeg er ikke bange.

Vi var blevet besejret ved Raso de Catarina.

Jeg bar Lampião på min ryg.

Ezequiel! Levino! Antonio!

Alle dine brødre er døde, Lampião.

Af din race er kun du i live.

Dine venners sjæle vandrer alene.

Jeg ødelagde alt, men intet blev bedre.

Og bliver det aldrig!

Når jeg har dræbt de andre, dræber jeg mig selv.

Vi finder kun den slags fred i døden.

Jeg er dødeligt såret, Corisco.

Jeg er dødeligt såret.

Så vi gik dag og nat, indtil vi fandt Sebastian,

alene og sulten.

Han havde forladt præsterne

og vandrede ligesom Jesus Kristus.

Han hjalp Lampião.

Plejede hans sår.

Forlangte, at han holdt op med at stjæle, så han ikke døde.

Lampião bad om gudfader Ciceros beskyttelse.

Ved du, hvad Sebastian svarede?

At Cicero var en fjende af Gud.

At han var Gud!

Han ville tage Lampiãos våben og anbringe et kors i hans hænder i stedet.

Hav respekt, uægte præst!

Lampião slog, spyttede og sparkede ham i ansigtet.

En mand er en mand, når han bruger sit våben til at ændre sin skæbne.

Ikke et kors, Satanás.

En dolk eller en riffel!

Løgne! Løgne! Løgne!

Jeg har hele tiden sagt, at du har et forkert indtryk af Sebastian.

Lampião var stor, men ikke altid.

Det er løgn!

Jeg er bange for at drømme om alt det bly, jeg har skudt mod gode og onde mænd.

Jeg er bange for helvede.

Jeg er bange for sjælene af min dolks ofre.

Jeg er bange for at være nedtrykt.

For at være alene som en ko, vildfaren i ørkenen.

Jeg er bange, Corisco.

Jeg er bange for dødens mørke.

Det er sandt.

Dadá...

Dadá, gå med den blinde mand og hent vores datter.

Satanás...

...find ud af, hvor mange soldater Antonio das Mortes har med.

De har dræbt vores datter. De siger, hun skulle bøde for vores synder.

Der er ingen udvej. Soldater har spærret alle veje.

Til Pernambuco, Alagoas, Sergipe.

Antonio har omringet os alle. Nettet strammes til.

Han sagde, han vil sende dit hoved til præsidenten.

Sabiá! Macambira!

Gå nu.

I kan beholde guldet.

Jeg vil møde Antonio das Mortes alene.

Satanás! Går du, eller bliver du?

Jeg har altid trodset dig. Nu må du vælge.

Jeg føler mig tættere på dig nu, så vi kan leve livet.

Hvis vi undslipper, kan vi få et barn.

Ja, et barn.

Jeg, José, vil blive beskyttet af Abrahams sværd.

Jeg, José, vil blive salvet med Jomfru Marias mælk.

Jeg, José, vil blive døbt i Kristi blod.

Jeg, José, vil finde ly i Noahs Ark.

Jeg, José, vil blive låst inde af Sankt Peters nøgler.

Hvor ingen kan se mig,

skade mig eller dræbe mig.

Og blodet fra min krop vil ikke blive taget fra mig.

Han ledte i ødemarken

I hele februar måned

Ondskabens drage

Mod den hellige kriger

Antonio das Mortes ledte

Antonio das Mortes ledte

Hele februar måned

Overgiv dig Corisco!

Nej jeg vil ikke!

Jeg er ikke en lille fugl Der bor i et bur!

Overgiv dig Corisco!

Nej jeg vil ikke!

Jeg overgiver mig ikke til en løjtnant eller en kaptajn

Jeg overgiver mig når jeg dør Med et gevær i min hånd

Overgiv dig Corisco!

Nej jeg vil ikke!

Jeg er ikke en lille fugl Som bor i et bur!

Overgiv dig Corisco!

Nej jeg vil ikke!

Jeg overgiver mig ikke til en løjtnant eller en kaptajn

Jeg overgiver mig når jeg dør Med et gevær i min hånd

Overgiv dig, Corisco!

Mere magt til folket!

De dræbte Corisco De skød Dadá

Fest folkens! Fest! Fest til solen står op

De dræbte Corisco De skød Dadá

Landet skal blive hav

Og havet skal blive til land

Landet skal blive hav

Og havet skal blive til land

Nu har jeg fortalt min historie Som er sandhed og fantasi

Jeg håber du har lært af den

Så dårligt den er delt Er denne verden helt forkert

At vores land tilhører mennesker Og ikke Gud eller Djævlen

Ikke Gud eller Djævlen

Dette land tilhører mennesket Og ikke Gud eller Djævlen

SLUT

Tekster af: Torben Christensen JuneFirst AB