Original subtitles

Den danske marine.

Selv den værste landkrabbe ved, det betyder noget med krigsskibe.

Og findes der noget mere imponerende syn end et krigsskib, –

– som pløjer sig frem ad de danskes vej til ros og magt?

Nå ja, selvfølgelig findes der både store krigsskibe og små krigsskibe.

Og MS 1 var måske ikke af de allerstørste.

Til gengæld var vi som en lykkelig lille familie om bord.

Hvad bilder du dig ind, din lille, indskrumpede maskinfusker?

Tror du, jeg vil røre ved dit flossede og ulækre barbergrej?

Ja!

Det stod pænt på sin plads, før du kom.

– Det er mytteri! – Vrøvl!

Tjenstligt skal jeg stå ret for dig, men alle barberkoste er født lige!

Bah!

Måske skulle jeg hellere have begyndt min historie et andet sted.

Hos chefen og næstkommanderende, som støt og uforsagt –

– varetog marinens ældste og bedste traditioner.

Eller hos os andre, der i måneder havde renset Køge Bugt for miner.

Når vi altså kunne finde dem.

Navnlig vores kok var ekspert ... til sit.

Han var nemlig landmand og vidste alt om kartofler.

I alt var vi elleve om bord.

Men historien her drejer sig om det ene, lille punkt, –

– hvor vores båd kom til at skille sig helt ud fra de andre.

Der var mange MS–både.

Nummer 1, 2, 3 og så videre.

Det var bare så upersonligt med de numre, –

– så da vi fik en chance ... Måske var det egentlig Skægs ide.

Skæg var den eneste helbefarne og stod til rors, når det brændte på.

Ellers var det hans slidsomme hverv at holde chefens kahyt i orden.

Selve ideen ... Måske var det mig, som fandt på den.

Men ellers var vi da lige om det.

Og historien begyndte den foregående dag i Køge, –

– hvor vi længe havde ført en mariners anstrengende liv.

Så giver du en friskplukket håndbajer til, ikke?

Om jeg gør.

– Men der er udsolgt for i aften. – Så prøv at kigge under disken.

– Tom? Hvorfor er du ikke om bord? – Jeg betaler regninger.

Er du klar over, at der snart er mønstring? Dav, skat.

Undskyld, piger. Fædrelandet kalder.

Ja, sådan havde vi det altså.

Tjener, betale.

De gifte folk som overfyrbøderen, altså maskinchefen, –

– nød den sidste familiehygge inden afsejlingen.

(spædbarn græder)

Tror du ikke, du kan hjælpe med lidt smøreolie til en af ventilerne?

Ja, eller med en ny pakning.

Herregud, kone, det er vores sidste nat i lange tider.

Det har du sagt før. Det er derfor, du har en stamherre på armen.

Hvad min kollega i maskinen, Peter, foretog sig, anede vi aldrig.

Men han havde vel fundet sig en lun pige et eller andet sted.

Hvis vi anbringer den sidste stang her ved transformatoren, –

– kommer de først i gang, når Hitler er balsameret.

– Vi skal bruge tolv kilo trotyl. – Og vi har ikke engang en kineser.

Der er et stenbrud, hvor de har en hel del.

– Men de er så lovlydige. – Stjæl det.

Først og fremmest skal det knalde, til al ørevokset er rystet ud.

Peter forstod altid at hygge sig.

For ikke at tale om chefen med sommerhus på Stevns, –

– kone og alt det dyre.

Haster det virkelig så stærkt, Erik?

Ja.

Og det ved du meget godt i forvejen.

Jeg er klar om to minutter.

Med mindre du foretrækker, at jeg indtager Køge i forførende natkjole.

Det ville glæde mange.

Det viser sig, at der lige akkurat er halvanden dråbe sherry tilbage.

Det er formodentlig i fuldt alvor, du prøver på at forføre en skibschef.

Hvis du skænker den sidste rest op, så overtager jeg hægten igen.

– Er det alvor denne gang? – Måske.

– Så ved vi da, hvor vi er henne. – Hvor er I henne?

Vi stikker af til Sverige eller sænker skibet.

Forholdsordrer og alt det.

Vi har i hvert fald haft en dejlig sommer sammen.

– Lov mig at være forsigtig. – Jeg ville gerne.

Jeg vil lige høre, om kystpolitiet har nogen nyheder.

(bil kører væk)

(skridt nærmer sig)

Det glemte jeg vist at fortælle. Min historie begynder under krigen.

Natten til den 28. august 1943.

Hvad nyt?

Det er lige oppe over. Skærpet beredskab.

Pas på, de er ladt. Hvis I trykker, går de af.

Javel.

Få så halmen ud af ørerne. Jeg sagde: "Skærpet beredskab".

Jeg var med den niende april. Dengang skete der heller ikke noget.

Men det gør der nu, hvis De ikke kommer ud af fjerene.

Og således begyndte da hin mindeværdige færd, –

– som næste formiddag havde bragt os ud på havet, –

– nærmere bestemt midt i Køge Bugt på vej til Horsens.

(maskinlarm)

(vinden hyler)

Tom, jeg har det ikke rigtig godt.

Sludder og vrøvl. Hvad er du for en sømand?

Bare mand dig op.

– Tom? – Ja.

– Hvad gør man? – Man skaffer sig en landlov.

En solid en på to måneder, mindst. Skriftlig og med chefens underskrift.

Så går man hen til rælingen og tager landloven i munden.

Så kan der ikke ske dig noget.

Se nu hellere at komme i gang igen, så I kan samle god appetit til maden.

(chefen griner)

– Hvad er I for en bande marinere? – Jeg er sgu indkaldt.

– Vi kan ikke ligefrem måle os, vel? – Sagtens. Med dét mandskab.

– Hold kæft, eller jeg brækker mig. – Gu gør jeg ej!

Sorte Sara fra Sahara

hendes dans er vidt berømt

se nu blot hvor hun kan sno sig

mer' end nogen sheik har drømt

selv den brunede araber

bli'r så mørkerød som en rabarber

Sorte Sara fra Sahara

ingen danse kan som hun

Skæg! Kald chefen på dæk.

Helst i dag, tak.

Det var dog satans til kissejav.

Først skærpet beredskab og så yderligere alarm. Ja, hvorfor ikke?

– Hvad mener du med det? – Måske er vi i krig uden at ane det.

Kan du se kanonerne og alt det andet kræs deroppe?

Vi fik lov at sejle i går, men i dag har tyskerne måske bestemt sig om, –

– og så brænder de kanoner af om cirka to minutter.

Og ved du, hvad så? Så gælder det om at dukke hovedet.

Nu vil det vise sig, om der er sket noget, siden vi sejlede fra Køge.

Hvad fanden rager de tyskere os?

De står og glor, som om de havde lov til at være deroppe.

(Tom spiller "Sorte Sara")

når hun danser under palmen

er hun alle sheikers fryd

selv kamelens pukler hopper

hvis den Sorte Sara dansen stopper

Sorte Sara fra Sahara

hun er hed som ørkensol

Sorte Sara fra Sahara

sætter alles blod i brand

der kan skrives tykke bøger

om de mange ting hun kan

men det vigtigste er dansen

den os bringer helt fra sind og sansen

Sorte Sara fra Sahara

bare jeg dog var din sheik

– Det gik sgu da egentlig meget godt. – Ja, men alligevel ...

Alligevel hvad?

Det var, ligesom vi kom igennem en stor dør, der slog i efter os.

Kan du ikke få et nyt nummer på programmet?

Jeg er træt af dine gule ærter.

Så find en ny kok. Jeg vil helst i land hurtigst muligt.

Bevar mig vel. En samling muntre lig. I skulle være jublende glade.

– Hvorfor det? – Fordi I har det så godt. Endnu.

Det bliver meget værre.

Mon dog?

Så har I ikke forstået en skid? Er det ikke sivet ind, –

– at om fem øjeblikke så er vi i krig med gråd og tænders gnidsel?

I den her bananvogn? Der sker aldrig noget her i landet.

– Jeg var med ... – Ja tak, det ved vi alt om.

Det var der, vi tabte krigen i den omgang.

Så sænker vi skibet, ikke? Forholdsordrer.

Mahognikasse fra Holmen. Strengt fortroligt.

Chefens private hemmelighed. Pis og papir.

For det første har jeg ingen fidus til den bombe.

Og for det andet går søkrig ud på at punktere fjenden.

– Hvordan vil du så gøre det? – Snedighed og krigslist.

Som dengang Tordenskjold solgte fisk, til fjenden fik benene galt i halsen.

Du kan da ikke for alvor mene, at vi ...

Ikke? Mon ikke.

Vi hejser det sorte flag med dødningehoved.

– Så går vi i flæsket på Hitler. – Hold kæft.

Her er London. Vi bringer en særmelding, som lyder:

Hilsen til Martha, Thorkild, Mads, Ebba ...

(bådmotor starter)

Hvor skal I hen?

Korsør.

Til Korsør? Så var det godt, I traf mig.

– Ved I ikke, hvad der foregår? – Vi har ingen forbindelse med land.

Så er det på tide, jeg kommer om bord.

Lokummet brænder som et Sankt Hans–bål, og I vil til Korsør?

Lige i gabet på den halve tyske flåde?

I Skælskør er der kun én nazist: Havnekaptajnen.

Han sover døgnet rundt, og han er god nok.

Ja ...

Ja, jeg ringer igen i morgen tidlig. Ellers kan jeg nås gennem politiet.

Godnat.

Der er ingen afgørelse endnu, men det kan gå galt når som helst.

– Jeg regner med, De alarmerer os. – Naturligvis.

Godnat.

Foreløbigt alt roligt her.

– Og mandskabet? – Er tørnet ind. Noget nyt?

Næ, ikke endnu.

Men det er stadig forbudt at sove på vagten.

Du skulle vel ikke have et par kanoner af de største?

Ja, eller to–tre tønder tjære.

– Tjære? – Ja, godnat, Tom.

(flyvemaskiner nærmer sig)

(telefon ringer)

Skælskør politi.

Tak.

(flyvemaskiner buldrer forbi)

(ringer på)

Hvad er der sket, Olsen?

Tyskerne tager flåden. De skyder på Holmen.

Nogen siger, der også er skyderier ved Sorgenfri.

– Og så? – Den minestryger, der kom i går.

– Den kommer ikke os ved. – Jeg lovede at advare.

Og det havde De ingen adkomst til.

Nu passer De Dem selv. Forstået?

Indtil jeg kommer ned til sædvanlig kontortid, sker der intet.

– Forstod De, hvad jeg sagde? – Ja, hr. politiassistent.

Og derfor skal De også vide, at så går jeg derud på eget ansvar.

Jeg må tale med skipper! Der er ingen tid at spilde!

De er ved at tage flåden. Der er skyderi i København og i Sorgenfri.

Pur bøder og Skæg!

Den lille ø herovre ...

– Agersø? – Hvordan er havnen og befolkningen?

Der skulle være god plads i havnen, og befolkningen fejler ikke noget.

– Tyskerne beslaglægger marinen. – Så må jeg se at få lunet dyret op.

– Skal De ikke klæde om? – Jeg klarer mig.

– Hvad med de andre? – Lad os få skibet ud først.

De har taget alle marinefartøjer i Korsør for to timer siden.

Så er den i frigear! Hvis I tager trossen, så er vi sejlet!

Styrbord.

Styrbord er bedre.

(motorlarm)

Bagbord.

Nu hjælper det ikke, De ringer, for der er ingen i maskinen.

Problemer?

Jeg tænkte på, at det ikke er så nemt mere for den, der har ansvaret.

Så kan man jo også spørge sig selv, om der efterhånden er nogen marine.

Og hvad forventer man så af os?

Så længe vi sejler her, er der en dansk marine.

– O.k., så purrer jeg snorketrynerne. – Ikke så tæt på kosten.

Op med jer. Vi er i krig.

Få luft under futterne, og få gjort klart skib.

Undtagelsestilstand betyder ikke, at du er undtaget.

Chokket har været for meget for ham. Den var gal allerede i går.

Han kan selvfølgelig have været skidefuld.

Jeg bad om svært artilleri, og ved I, hvad han sagde?

– "Tre tønder tjære," sagde han. – Skulle vi smide dem efter tyskerne?

Det må du ikke spørge mig om. Er han helt fra snøvsen?

I skal ud med fiskevognen. Kom her og få noget værktøj.

– Fiskevognen? – Sælge fisk. Ligesom Tordenskjold.

Krigslist, dit skvadderhoved.

(klokke ringer)

(klokke ringer)

Mere fart på. Vi kan vente overflyvninger hvert øjeblik!

Ved De, hvor jeg kan få fat på et par tønder tjære i en fart?

– Du kan jo sige goddag først. – Undskyld, men vi har meget travlt.

– Man skulle tro, krigen var i landet. – Det er den også.

(mandskabet råber)

– Er der en, der har noget tjære? – Det kunne vel klares.

Skæg! Neptun!

Vi skal have de tønder ned til skibet.

– Hov hov, kan du betale? – Det går.

Siden i nat har Danmark og Tyskland været i krig.

MS 1 tilhører den danske marine, og vi har ikke i sinde at give op.

Vi råder ikke over nogen magtmidler, men tjæretønderne her er vores våben.

MS 1 forsvinder, og i stedet får vi en nymalet, sort slæbebåd.

Og den skal være færdig inden næste overflyvning.

Samtidig anmoder jeg alle om at holde sig borte fra havnen.

Dels kan I ses fra luften, og dels kan vi få brug for kanonen.

De sagde ovre i Skælskør, at jeg kunne regne med jer.

Gu kan du så. Bare du husker, du skylder mig for tjæren.

Der er jo Anker. Han går jo rundt og leger nazist.

– Han er bare lidt skør. – Han kan ellers blive balstyrig nok.

Du ser ud til at være en rask dreng.

– Hvad hedder du? – Jens.

Ved du, hvor telefoncentralen ligger? Skal vi to løbe derop?

Nap cyklerne. Så kommer I hurtigere af sted.

Ole! Gustav! Flyderne!

(flyvemaskiner nærmer sig)

Flyverskjul!

Spred jer! Søg dækning!

– Der har vi Ankers små venner. – Ja.

Og der har vi Anker selv.

Hvad fanden foregår her?

Det kunne du lide at vide.

Og derfor skal vi også nok fortælle dig alt om det.

Altså, De forstår, foreløbig ingen forbindelse til Sjælland.

Jo, det ordner sig.

Jeg hører jo lidt dårligt. Navnlig udenbys.

– Måske har De hørt om Anker. – Ja.

Min hørelse fejler ikke noget.

Jeg ved, at Anker skal over og hente sin familie fra Skælskør –

– med båden fra Omø.

– Hvornår kommer den? – Den er her vel om en snes minutter.

(snakken)

Værsgo, du gamle.

Den er mægtig. Tak.

Så får du sådan noget der. Tak skal du have.

(Skæg pifter)

Ole! Peter! Gør otte–millimeteren klar.

Er alle de efterårsmanøvrer grundet på rutebåden og Anker?

Ja, delvis.

Vi er ellers stærkt i færd med at likvidere ham.

Er det ikke sådan, det hedder?

(uforståelig fuldemandssang)

Det holdt hårdt at få ham ned med nakken.

Første hold har allerede givet op.

De var to om ham, men den anden har vi måttet bære hjem og i seng.

– Du er ikke selv med i skudlinjen. – Mig? Jamen, jeg er jo afholdsmand.

Jeg har aldrig smagt spiritus i alle mine livs skabte dage.

Vil du ikke have en sejltur?

Hvad hedder du?

Der kommer rutebåden.

(tuder i hornet)

Tjah, nu skal vi altså i krigen, –

– og så vil du ikke sige mig, hvad du hedder.

Merete.

Den har ikke andet end æg fra Omø med om bord.

(tuder)

(fuldemandssang)

(ræber og stønner)

Nu kommer mit lille, lille "schkiw".

Jeg vil holde Deres skib tilbage, men så begynder de vel at spekulere.

Stol på os. Vi skal ikke sige noget til tyskerne.

Ikke andet end, at de er nogle røvhuller.

I dag skulle vi helst ikke have ballade.

Hvad er nu det?

De bliver selv nødt til at vove pelsen.

– Mig? – Ja, dig.

Det skulle ellers lige være mig, der fik sådan et tilbud.

Måske burde man prøve, hvordan sådan noget skidt smager.

(chefen griner)

(Anker stønner)

Det er nu slet ikke så dumt, det her.

Men det er stærkere end mælk. Meget stærkere.

(stønner)

Nu tager jeg over til fastlandet –

– og slås med de forbandede tyskere.

(nynner)

Slip mig! Jeg skal med Skjelskør!

Jeg skal over og tæve tyskerne!

Skjelskør sejlede for en halv time siden!

(folk griner)

Står du der og fortæller os, at du har rigtig smøreolie?

Du kunne hænde, hvis vi gravede dybt i jordbærbedet, –

– at vi fandt noget. Jeres grafitsovs duer sgu ikke til kapsejlads.

– Men har I dieselolie? – Masser.

– Kontanterne er ved at slippe op. – Vi sender regningen til Hitler.

Kan I to dovne didrikker give en hånd med?

Og så var der ... Har I noget smør?

I kan få frisk smør her eller på mejeriet. Lige så meget I vil.

– Jo, men smørmærker? – Skidt med dem.

– Hvor meget vil I have? – Tjah ...

Lad bare de store skabe sig.

Vi danske går klogeligt under disken så længe.

Vi har det godt i det lille Danmark. Vi savner ikke noget.

– I er da ikke ved at stikke af? – Det ved kun chefen.

I kan da ikke fare lige ud til tyskerne.

Det skulle forbydes. Men I tror, det er røvere og soldater.

– Har I frimærker og brevpapir? – Nej, frue.

Nej, frue? Der trænger sandelig til en husmor om bord på sådan et skib.

Kunne I ikke lade de stakkels drenge sende et par ord hjem, inden ...

Ja, inden ... Nej, jeg må åbne mit postkontor igen.

– Vi kunne også klare lidt kaffe. – Ja, mange tak.

Næ, nu skal du ellers snart have tak. Da jeg skulle have smurt min cykel, –

– påstod den slubbert, at han ikke ejede en dråbe olie.

(Skæg fløjter)

(Tom hoster demonstrativt)

Alt i orden! Herfra set.

Ja, det er godt med dig. Hvad skal vi kalde hende?

– Sorteper? – Nej, Sorte Sara!

(mandskabet jubler)

hendes dans er vidt berømt

se nu blot hvor hun kan sno sig

mer' end nogen sheik har drømt

selv den brunede araber

bli'r så mørkerød som en rabarber

– Skal "Sara" med eller uden "h"? – Med "h", din odder.

Sorte Sara fra Sahara

sætter alles blod i brand

– Så kan vi sejle for Saras skyld. – Bare chefen bliver tilfreds.

Ole! Henriksen!

Det navn får vist ikke nogen lang levetid.

– Er vi måske ikke i åben krig? – Ikke endnu. Men det kommer måske.

Tom! Peter!

Sorte Sara fra Sahara

(beruset nynnen)

Dav.

Stik nu hellere ned selv. De er den eneste, der mangler.

Nå, der skal I se. Den sidste admiral er ikke død endnu.

– Fikser du babyudstyr? – Flyverkamuflage.

Af hensyn til krigsførelsen har vi pålagt os et smerteligt offer.

Vi har lagt uniformen og er blevet forvandlet til elendige civilister.

Hermed har vi påtaget os et ansvar. Hvad skal kursen være fremefter?

De nytter ikke at spørge marineministeriet. De ved det ikke.

– Kom så til sagen. – Vil det være rart med lidt klaring?

– Jo, mon ikke. – Det er chefens affære.

Er det det? Kunne det ikke være rart at spørge os?

– Vi skal sejle den rådne cigarkasse. – Hop op og sig, vi vil snakke med.

– Da ikke alene! – Hvorfor skal vi nu rodes ind i det?

– Det kunne være skægt at se. – Til makronerne.

Det ser stærkt ud, som om I vil tale med mig.

Det ...

– Det var Tom. – Ja?

Det var ikke sådan ment, men vi ville gerne vide ...

I vil gerne vide, hvad meningen er.

Det er vist også det bedste, at I og jeg er enige.

Jeg havde egentlig tænkt mig, vi skulle ud at sejle.

– Nogen, der har en bedre ide? – Den er helt i lod med os.

(klokke ringer)

Postkontoret her! Skal I ikke skrive hjem, før I sejler?

Stik så af med jer. Tom!

Fald ikke i skægget.

Jeg synes, I skal huske dem derhjemme.

Alle vores brevveninder. Penneveninder hedder det jo.

Gider du give mig noget blæk?

Tak for det.

Det er ikke så nemt at finde på.

åh nu vågner danske helte

(eksplosioner)

(fly nærmer sig)

Væk fra havnen!

(eksplosioner)

(maskingeværsalver)

(fly styrter)

(eksplosioner)

Det er Ingolf og Hvidbjørnen.

De har ikke en chance.

vågner vågner danske helte

springer op og spænder bælte

dag og dåd er kæmperim

dag og dåd er kæmperim

(dump eksplosion)

Så blev de færdige med at skrælle kartofler.

Det er nu alligevel meget ringere, end jeg troede i morges.

Det er ellers første gang, vi har besøg af marinen.

Jeg syntes, det var sjovt, at I kom.

Det synes jeg ikke mere.

Ikke hvis du og dine kammerater skal derud.

Men I bliver vel i havnen.

Den går altså ikke.

Og det bliver ikke anderledes.

Med alt det besvær er Sara blevet vores alle sammens skib nu.

Og så skal tyskerne fandensparkemig ikke have hende.

Ét er i hvert fald klart nu. Vi kan ikke gå ud, før det er mørkt.

(vånder sig)

Så er vi klar, hvis Skjelskør har tyskere om bord?

– Der er masser af tid endnu. – Sørg for, at jeg bliver varskoet.

Hej, sømand.

Tag os med, når I sejler.

– Hvorfor? – Vi vil også med ud mod tyskerne.

Alle sammen vil med til alting.

Jeg vil ikke. Jeg går hjem nu.

Og så er jeg afholdsmand for resten af livet.

Måske har jeg et job til jer. Kan I organisere et par cykler?

Tror du ikke også snart, jeg må slås mod tyskerne?

Hold du hellere næsen fra de voksnes sager.

– Jeg synes, det er så flot, han tør. – Vi er stolte af alle vores gæster.

Nu kan I hjælpe mig med at slæbe alt det her hjem.

Merete, det er, som om jeg har kendt dig hele mit liv.

Hvor mange har du sagt det til?

Bare jeg vidste det.

Det er sgu også noget værre lort alt sammen.

Hvis det havde været i morges, så havde jeg kysset dig nu.

Og så?

Tjah, så prøver man vel, hvor langt man kan gå, ikke?

Det gør man vel.

Det er ikke, fordi jeg ikke har lyst.

Jeg tror også, du gerne ville.

Måske.

Jeg ved det ikke rigtigt.

Jo, du gør.

Kom. Lad os gå videre.

Jeg havde ikke troet, jeg var sådan en torsk.

Ved du, hvad vi gør? Vi går på besøg hjemme hos mig.

Så er der bare det, at far og mor jo nok er der.

Så hvis vi skal nå at sige farvel, så må det være nu.

Det er vist det bedste, vi har set.

Men hvordan får I så materiellet over på Sjælland?

Det ordner sig.

Folkene på gårdene rundt om her, de er gode nok alle sammen.

Ja, men selve indflyvningen ...

Tyskerne har en lyttepost ovre på bakken.

Men hvis de kommer ind fra øst og går lavt op langs sundet ...

Hvorfor vil I med djævlens vold og magt rodes ind i det her?

Er det, fordi det er spændende?

Nej. Det kunne have været det. I morges.

Men med det ude i bæltet så er det, som om man må gøre noget.

Hvad enten det er spændende eller ej.

– Hvor gammel er De egentlig, Ole? – 18.

– Herregud, da. – Det er nok.

Nok til at man kan klare hvad som helst.

Selvfølgelig.

Men i disse dage får vi det hele forærende.

Det er lige nu, der gælder.

For resten er nemlig hvis'er.

Hvis og hvis, så kunne man måske komme næste år og holde sommerferie.

Og så måske ...

... endnu flere hvis'er.

Men vi har god grund til at sige tak for i dag.

Skjelskør kommer om fem minutter.

Så må vi have resten af æblekagen til gode til næste gang.

Det var sgu på tide.

– Nervøs? – Ja, bare de snart ville komme.

– Væk fra havnen! – Vær venlige at gå hjem.

Gå nu hjem, alle sammen! Jeg skyder, hvis han har tyskere med!

Vær venlige at gå væk fra havnen.

Fremad. Vær venlige at gå hjem!

– Han er nu god nok, chefen. – Ja, kæften kan han da bruge.

Men hvor fa'en bliver Skjelskør af?

– Hvor er ham admiralen henne? – Dér.

Skipper!

Det var Skælskør. De ringede derovrefra.

– Ja? – Tyskerne har altså snuppet den.

De har taget kaptajnen og de to om bord.

– Hvorfor? – Der er mægtigt rav i den derovre.

– Og så blev vi afbrudt. – Herregud.

Har de nu taget Frandsen og de to andre?

Det ender sgu med, at de snupper os alle sammen.

Først jer og så os.

Jeg er ikke klar over, hvad du mener.

De kan ikke sejle, før det er mørkt, og derfor bliver de liggende.

– Ja, selvfølgelig. – Bare de nu holder kaje derovre.

Vi bebrejder ikke Dem noget, kaptajn.

– Tak. – Det er bare så infamt.

Når det nu er nogen, man kender.

(hamren og banken)

Så kan vi give den fuld gas, uden at den slår gnister.

Jeg har lagt alt lyset her.

Så er der ingen, der kan tænde ved en fejltagelse.

– Hvad djævlen laver du? – En sikkerhedsforanstaltning.

Hvis chefens mahognikasse skulle være en fuser.

Hvor har du lært det?

I den fri mellemskole.

– Kan I ikke lige give mig et nap? – Hvor vil du have den?

– Sæt den ned ved fundamentet. – Fint.

Skæg.

Roret midtskibs.

Ja, jeg synes, vi skulle give vores gæster et "leve" med på vejen.

– De leve! – Stille, for satan!

(hvisker) De leve ...

(hvisker) Hurra, hurra, hurra.

(motor starter)

Tre meter.

Vi skulle nødig gå på grund nu.

– To meter. – Kom, bagbord.

Tre meter.

– Midtskibs. – Midtskibs.

– Fire meter. – Steady.

Fem meter.

101.

101.

Nå, er du blevet træt af at sejle os i cirkler?

Seks meter. Ingen bund.

Så kom vi så langt med det gode.

– Der var en pige. – Den har vi hørt.

Nej, for inden den historie begyndte, så endte den.

I en høstak for to.

Ved et kaffebord komplet med pigens forældre og det hele.

– Ole er vidne. – Det lyder enkelt.

Det mærkelige var, at jeg helst ville have det sådan.

– Man bliver gammel. – Eller måske bare voksen.

Fanden må vide det.

Jeg synes ikke engang, det er skørt nu.

Verden er sgu så skør, så ingenting er skørt mere.

Vi bliver nødt til at gå udenom og sydover.

– Dér har de patruljebåde ude. – Det ser ikke rigtig rart ud.

Det er ikke rart.

I skal lige vide, at vi sejler gennem et minefelt.

Det er den eneste mulighed, vi har.

Mange tak.

– Det er skideskørt, det hele. – Klap venligst i.

Man kunne godt lide at se logikken i, at vi roder rundt med Sara.

Tyskerne vil gerne have Sara. Så sørger vi for, de ikke får Sara.

– Det er da lige ud ad landevejen. – Nå ja.

Desuden kan jeg ikke fordrage dem. Har I lagt mærke til, de stinker?

Jeg må hellere stikke ned og kigge.

Er du klar til at ryge i luften?

Det kan jeg love dig for, jeg ikke er.

Hør, hvor fint hun snurrer. Som en symaskine uden afbedrag.

Hun snurrer os lige ind i minefeltet.

Og hvad så? Vi er jo afmagnetiserede.

Og skulle der dukke en op, der står "Sara" på, –

– så kan du bede chefen styre udenom.

(Skæg fløjter "Sorte Sara")

Så er vi ved at være der. Neptun tager udkig. Skæg tager roret.

Nu ville det være rart med et kommunalt fortov under fødderne.

For helvede!

(klokke ringer)

(motor stopper)

(mine skraber langs skroget)

(klokke ringer og motor starter)

Det er sgu for galt. Vi ryger i luften alle sammen.

Og hvad så? Du har fået besked på at holde kæft.

– Næste gang får du øretæver. – Da er vi knaldet af.

Så er alt jo godt. Det er fint, hvis vi ryger i luften.

Det er også fint, hvis vi ikke gør. Kan du forlange mere?

Kunne du ikke forklare dig lidt tydeligere?

Om de har brug for Sara eller ej, det er ikke det, det kommer an på.

Hvis vi ryger i luften, bliver vores landsmænd tossede.

Og slipper vi igennem, gør tyskerne. I begge tilfælde har vi balladen.

– Er det særlig rart? – Lige nu? Ja.

Nu har vi hygget os siden 9. april.

Og før vi forstår, der er krig, kommer der ingen virkelig modstand.

Kunne det så ikke være tyskerne, der bliver gale denne gang?

I er skideskingrende skøre.

Jeg tror, det er på tide, vi kravler i skjul nu.

Jensen!

– Kald mandskabet sammen. – Javel.

Chefen vil se jer alle på dækket!

I må hellere sætte jer ned. Ellers ser det lovlig militært ud.

Jeg ved godt, at lige nu tænker I kun på at tørne ind.

Men der er noget, jeg må sige.

Jeg tror ikke, nogen er i tvivl om mine hensigter.

MS 1 må ikke falde i tyskernes hænder.

I værste fald har jeg ordre til at sænke skibet.

Det er en dårlig løsning. I stedet sejler jeg til Sverige i nat.

– Hvis jeg kan. – Kunne vi ikke lige kigge derud?

Det er en tysker.

Jeg håbede, han ville sejle videre, men så nemt skulle det ikke være.

Bliver vi opdaget, er der ingen tvivl om, han skyder.

Det her er frivilligt. Det står enhver frit for at afmønstre.

Hvem vil så med i nat?

Fint. Stik så ned og få noget søvn.

Gustav tager den første vagt.

– Jeg er ikke varm på ham tyskeren. – Vi havde diskussionsklub nok i nat.

Om så den samlede tyske flåde lå derude, så ville jeg sove.

Undskyld, at jeg overhovedet åbner munden.

Det var satans, så du er fin.

Ja?

Angående det, chefen sagde oppe på dækket ...

Det er ikke, fordi jeg er bange af mig.

Nej, det er jeg ikke.

Men jeg har jo ikke selv bedt om at komme ind, –

– så da der nu byder sig en lejlighed ...

Jeg er ellers ikke meget for at stikke til søs uden en kok.

– Specielt med et dansk mandskab. – Det er netop sagen.

En køn marine. Kartofler og kartofler!

– Døden skal altså have den årsag? – Hvis chefen ikke tror mig ...

De er træt af kartofler. Jeg gav dem, der ville, lov til at afmønstre.

Held og lykke.

– Smøg? – Nej tak, jeg har.

De her er gode.

Tak.

– Bange? – Ja.

Gu er du ej. Så havde du ikke indrømmet det.

Du er ikke i rigtigt humør.

Jeg har nogle bekymringer i land.

– Familie, kone og fem børn. – Ikke netop det.

Selvfølgelig. Den fri mellemskole. Dér, hvor man laver brandbomber.

Man ringer og kalder, I kommer og knalder.

Det skal der ikke snakkes om.

Selvfølgelig bliver jeg her sammen med jer.

Har I set vores lille legekammerat derude?

– Det er ufint. – Mon ikke chefen skulle komme op?

Nu bliver han uartig derovre, han leger med lyset.

Jeg har regnet noget ud.

Hvis I har nogle billeder af kone og børn ...

Må man se en gang? Hun er alt for køn til dig.

Den lille er da også meget sød.

– Han vræler bare så forbandet. – Det går over.

Ikke når man tager faren i betragtning.

Nu lægger jeg det hele herned, og hvis I også har noget ...

– Så sætter jeg den op på dækket. – Nervøs?

Nervøs? Mig? Jeg er aldrig nervøs.

Det er jeg.

Nå, vi skal vel til det.

Jeg sov sgu ellers så godt.

Har I set, hvem der kommer?

– Han er træt af at flakke i skovene. – Og leve af bær og biers honning.

(mandskabet griner)

Jeg tænkte ...

Hvis Tom skulle lave maden ...

Jeg mener de gule ærter.

Undskyldning accepteret.

– Nu var min mave lige så glad. – Så bliver der røg i køkkenet igen.

Så er vi ved at være klar.

Og så står det gode skib Sorte Sara ud på sit foreløbig sidste togt.

Så snart vi er ovre, skal du se, hvor hurtigt hun bliver MS 1 igen.

Sludder.

Én gang søofficer, altid søofficer. Se bare på ham.

– Så er vi klar til at gå. – Tak.

I dækning!

Regnestykket stemmer. Nøjagtigt seks minutter hver gang.

– Så klarer I Peter, ikke? – Tom er i maskinen. Jeg må til rors.

Ellers får han aldrig fred for sin samvittighed.

Bare stol på os.

Hvor fa'en bliver de to idioter af?

Bøder, chefen vil have os på dæk.

Som alle gode tyskere arbejder han derude efter et system.

Der er gået seks minutter mellem hver gang, han har tændt projektøren.

Vi har seks minutter til at slippe forbi ham, og det er ikke meget.

På grund af bundgangene må vi gå op under næsen på ham, –

– inden vi kan smutte østpå.

Hvis han nu holder tiden igen, så stikker vi af.

Vil du lade gå agter?

Nu skal vi se, om han stadig er en rigtig tysker.

Der mangler 15 sekunder. Så er vi klar!

– Hvad helvede er meningen? – Det må du sgu undskylde.

De ringer og kalder, du kommer og knalder.

Hårdt bagbord.

(snak uden lyd)

(motoren begynder at sætte ud)

(motor stopper)

(pifter)

Det er et leje, der er brændt sammen.

(motor syder)

(motor starter)

Han var en rigtig tysker.

Vi klarede den!

(de griner)

Tøsedreng.

Svensk patruljebåd. Hvilket skib?

Dansk minestryger!

Sorte Sara fra Sahara

sætter alles blod i gang

der kan skrives tykke bøger

om de mange ting hun kan

men det vigtigste er dansen

den os bringer helt fra sind og sansen

Danske tekster: Martin Mathiasen Scandinavian Text Service