Original subtitles

DEL I: FAMILIEN

-Skal du slukke den her? -Ja.

-Jeg vil ikke røre den. -Jeg slukker den.

-Han klarer det godt. -Selvfølgelig.

Undskyld, jeg tog den ikke før.

-Annie, hvor er vores søn? -Ollie!

Ollie!

Jeg fandt ham, Ross. -Hvad laver du der, skat?

-Gemmer mig. -Et godt gemmested.

Kom her. Far har en fed plan.

Kom så!

Okay, så kører vi. Så kører vi ud af byen igen, hva?

Omtrent en time til? Jeg vil bare ikke køre for længe.

Det bliver 60 kilometer. Og det er lige her.

-Okay? -Sejt.

Du, makker. Du må stoppe med at gemme dig under bilen.

-Det har vi talt om. -Okay, far.

Ollie, er du ikke glad for at komme på camping i et par dage?

Ja?

-Har I fundet ud af, hvor vi skal hen? -Ja, det er cirka 60 kilometer.

Jeg tror, du har gjort vores liv til et realityshow.

Ja, måske bliver du en berømt filminstruktør, Ollie?

Vi har en ægte Marty Scorsese her.

-Hvem er det? -Han er en berømt filminstruktør, skat.

-Okay, hvor skal vi hen? -Jeg har kun været der én gang.

Levi Lake har nogle virkelig gode fiskepladser.

Vent, er det søen med den uhyggelige vandretur derhen?

Ja, Stickmans... Hollow. Jeg tror, det er det, de kalder den.

-Det lød ikke sjovt. -Jo, men fiskeriet er fantastisk.

Tilsyneladende døbte man folk der.

Du ved, almindeligt bondebras. Undskyld, landsby-halløj.

Godt sagt, Curtis.

Den mærkelige sti er kantet med uhyggelige figurer.

-Er stien farbar? -Ja, den er helt okay.

Det bliver ret smalt oppe på stien, men det går.

Det er en virkelig smuk tur, og søen for enden er smuk.

-Du kommer til at elske det. -Jeg må vise billeder...

Nej, nej, ingen fiskebilleder.

Hold op, det var så sjovt. Det burde vi gøre oftere, ikke?

-For pokker, dit hår. -Hvorfor ser du altid så godt ud?

-Det er irriterende. -Det er min eneste superkraft.

Ring til mor og sig, at alt er fint, og at vi kommer tilbage.

-Tak for kameraet. Hvad kostede det? -Alt for min elskede nevø.

-Hvornår får jeg en nevø, hva'? -Den fik du, hva'?

-Okay, vi kører. -Hej hej, Ross.

-Det var så hyggeligt at se jer. -Prøv ikke at sætte ild til noget.

Vi skal have et bål. Det kommer til at brænde.

Vi ses til middag næste uge. Vi skal have makaroni og ost.

-Hvad sagde du, Ollie? -Tak for kameraet, moster Alice.

-Hold da op, hvor er du sød. For pokker! -Okay, ingen idéer nu.

-Okay, hej hej, alle sammen! -Ross, nu går vi!

-Nu rocker vi! -Hej hej!

-Hej hej, alle sammen! -Hej hej, Alice!

Hvor seje I ser ud. Hej hej, elsker jer!

Kan du give kameraet tilbage til min søn nu, tak?

Okay, værsgo. Pas på, makker.

-Okay! Så kører vi! -Så kører vi.

-Jeg kører altså ikke ind i træerne. -Nej, det går fint.

-Jeg kan ikke helt vurdere afstanden. -Men det er så smukt, ikke?

-Har vi ikke misset afkørslen? -Nej, jeg tror, vi er på rette vej.

-Mor, må jeg smage? -Selvfølgelig, vil du have en selv?

-Nej. -Okay, værsgo.

Pas på, det er et nyt kamera! Nej, jeg græder!

Er det kameraets stemme du laver?

-Som en lille gammel dame i skoven. -Ja, nu forstår jeg.

-Hvad siger du, Ollie? -Helt bestemt ikke.

-Synes du ikke, det lyder sådan? -Han er ikke enig.

Du bestod ikke auditionen.

-Skal jeg spørge ham om vejen? -Sørg for, at vi er på rette vej.

-Vil ikke vende her. -Film ikke den fremmede.

Hej, hvordan går det?

-God eftermiddag. -Vi leder efter en fiskesti.

Stickman's Trail, tror jeg. Ved du, om vi er på rette vej?

Hvorfor vil I ind i den dal?

Smide en line i vandet, du ved. Hale et par fisk op.

Lidt kvalitetstid med min søn.

Jeg går ikke derop så tit. Det er der ikke mange, der gør.

Bortset fra de bibeltro, som tager derop

for at døbe deres børn eller sådan noget pjat.

Er det så den rigtige retning?

Ja, cirka 20 minutter ad vejen, så 30 minutter op ad en grusvej.

Okay.

I vil kende stiens begyndelse, når I kommer dertil.

-Okay, hvordan ved vi det? -Det ved I bare.

Okay. Mange tak.

Fremragende. Har du fået fisk der?

Pas på din familie. Vær forsigtige ved fyrretræerne ved søen.

-Okay. -Mange tak.

-Ja, mange tak, sir. -Ha' en god dag.

-Det var lidt mærkeligt. -Han var helt fin, Ross.

Vi er på landet.

Sådan ser bonderøve ud.

-Curtis og din søster har været her, så... -Det går nok.

-Er du bekymret? -Nej, her er så smukt.

Ja, men vi er virkelig ude på bøhlandet. Jeg kan ikke gøre for det.

Åh, for pokker.

-Det er manden, du giftede dig med. -Jeg ved det.

-Hvad i... -Hvad er der, far?

Jeg tror, nogen havde travlt med at fiske.

-Ollie, sæt dig. -Hvor blev de af?

Det ved jeg ikke... Vent lidt.

-Åh, Ross, gå ikke derhen. -Lad mig lige kigge.

Hvor mærkeligt. Ollie, må jeg se kameraet?

-Klart. Hvad er der galt, mor? -Jeg ved ikke... det er bare...

Det er... mærkeligt.

-Har vi set den her bil før et sted? -Det ved jeg ikke, betjent Ross.

Den ser bekendt ud.

-Hvad er det der? -Vent. Herregud.

-Hvad er det der? -Adr.

-Sikke en stank. -Stik ikke næsen i det.

-Okay, vi kører. -Ja, vi kører.

-Hvad? Wow! -Mor, kør tilbage.

-Jeg så det. -Hvad var det der?

Jeg... jeg ved det ikke.

-Er det stien? -Jeg tror, det er den, han talte om.

-Ja, jeg tror, det er den. -Ja, vi er fremme.

Mærkeligt.

Ja, så er det godt.

-Ret uhyggeligt? -Ja.

-Hvad siger du, makker? -Det ligner en stor actionfigur.

Ja, lidt.

Det er ret cool, egentlig. Det er bare det, at...

-Bare hvad? -Hvorfor?

Hvorfor? Ja, godt spørgsmål.

Jeg begynder at hente bagagen. Hjælp mig, makker.

-Skal vi have den her fleecetaske med? -Ja, jeg tror, vi tager den.

Jeg må ikke glemme, at jeg skal tage mine vitaminer til aftensmad i dag.

-Det bliver så mørkt. -Mor!

Sir? Se der. Det var ingenting.

-Jeg vil være sikker på, at han morer sig. -Det skal nok gå.

-Skal vi blive her hele natten? -Ja. Du lovede ham en nat mere.

-Og så skal I fiske. -Jeg ved det. Jeg ved det.

Det skal nok gå. Jeg passer på dig.

Adr! Mor!

Vil du filme dine forældre, når de kysser?

-Er du færdig? -Tror jeg.

-Lad mig også binde mine sko. -Virkelig modent, far?

-Han har jo ikke snørebånd. -Klassisk.

-Din far er sjov, hva? -Megasjov.

-Den her er lige så lang som dig, makker. -Næsten.

-Hvad er det, Ollie? -Vent.

Ollie?

Okay, vi går videre.

Ollie.

Han nævnte afstanden, ikke? Sagde han ikke det?

Jeg tror ikke helt, jeg forstod... hvad han mente.

Wow.

-Pas på den her stamme. -Ja, klart.

Vi går videre. Hvor langt er der til søen?

Den burde ligge lige foran os. Der er et par sving tilbage.

-Du så den, ikke? -Ja, et sted.

-Mor, er vi snart ved søen? -Når far kommer tilbage?

Han tjekker, vi er på rette vej. Vi vil jo ikke fare vild herude.

-Ollie, jeg tror, vi er fremme! -Endelig!

Herregud, se lige det her!

Ja! Det er her!

-Godt gået, skat. -Godt gået, far!

Han fik os hertil.

-Tag det roligt. -Gud, hvor vildt. Undskyld.

Herregud! Wow!

-Ollie, det her er fantastisk! -Jeps!

-Sagde jeg det ikke? -Jo.

-Hold da op. -Herregud, så fredfyldt!

-Det må du tegne. -Ja, det gør jeg.

Jeg ved, hvad jeg gør. Jeg gjorde det her for to dage siden, jeg sværger.

Med lidt hjælp fra min søster, ikke?

Jeg bad hende ikke sige til dig, at jeg aldrig har sat et telt op før.

-Hun brød min tillid! -Efter ni år anede jeg det ikke.

Ni år? Er det så længe?

-Ja, det er det. -Synes du, vi har været gift for længe?

-Mor? Far? -Ja, skat?

-Jeg går lige ud og kigger lidt. -Gå ikke for langt væk.

-Jeg ved det. -Jeg vil ikke have, du går for langt væk.

Se, hvor du går med den der. Snubl ikke, mens du filmer.

-Ja, jeg skal nok passe på. -Okay, så længe jeg kan se dig.

Pas på.

-Jeg tror, de gav os for mange pløkker. -Okay.

Hvem er der?

Jeg kan høre, du synger, ved du.

Hej, far? Jeg syntes, jeg hørte nogen synge i skoven.

Det er nok bare fuglene, makker. Okay, hvad siger du? Kasket eller ej?

-Ingen kasket. -Okay, så tager jeg den på.

Det er en del af fars fiskegrej. Det er en del af uniformen.

Hvad synes du, vi skal bruge? Vi har... nogle skinnende...

Vi har nogle... svømmende insekter.

Der er masser af ulækre kravl her, vi kan vælge imellem.

-Far, hvor er krogen? -Den er gemt. Ser du?

-Så krogen skal sidde i fiskens mund? -Ja.

Vi kaster ud, sætter den i læben, trækker dem ind og slipper dem igen.

Hvad hvis de sluger den? Sætter krogen sig i halsen?

Det var dig, der ville lære ham at fiske.

Far! Jeg vidste ikke, fisken ville komme til skade.

Jeg kan vise dig at kaste. Det er det bedste. Min favoritdel.

Jeg kan heller ikke lide at se fiskene komme til skade.

Okay. Jeg tror, jeg er klar. Er I klar?

-Action! -Du lyder allerede som instruktør.

Åh, jeg kan ikke uden den.

-Så godt. -Kom nu, far!

Ser du, makker? Det sidder i håndleddet.

Slip lidt line, træk den tilbage, og giv så et svip ud.

-Det hele sidder i håndleddet. -Åh, det var meget flot.

-Det bliver et kæmpekast. -Få den til at flyve langt!

Et...

Som I ser, er far våd.

Jeg tror, vi griller nogle pølser i stedet.

-Jeg er drivvåd. -Ja, hold da op, hvor er du våd.

-Helt gennemblødt. -Herregud. Fik du det med?

Jeg tager den. Giv mig dit brød, tak.

Vent, vent, vent.

-Værsgo, min dame. -Åh tak, min gode herre.

-Hvor er pålægget? -Jeg lagde det i posen dér.

-Lidt parmesan. -Mor, hvad laver du?

-Vent nu bare. -Nej, ikke foran vores søn.

-Lidt jordnøddesmør. -Jordnøddesmør?

-Jeg kan ikke engang se på det der. -Åh, det er så godt. Så godt.

Mmm, lækkert.

-Herregud. Hvordan kan du spise det? -Stop, Ross. Det er så godt.

Det er det ikke, det garanterer jeg.

Da din far og jeg campede første gang, opdagede jeg det her.

Det hedder smør-parma-wurren.

-Sidste år hed den dong-wurren. -Jeg kan lide smør-parma-wurren.

Okay, fint. Gad vide, hvad du kalder den i morgen.

Lige meget hvad den hedder, synes jeg, den er afskyelig.

-Jeg vil prøve. -Nej, nej.

Hvad laver du med vores søn? Jordnøddesmør hører ikke til på en hotdog.

-Hvad var det? -Hvad i helvede? Det lød menneskeligt.

Vi må have hørt syner.

Hvad med bilen, vi så før? Måske er der mennesker her?

-Hvad, i skoven om natten? -Jeg ved ikke. De lokale.

-Jeg hørte en pige synge i skoven. -Okay. Nu går vi i seng.

Ollie, det er sengetid. Kom nu.

Ollie! Hvad laver du derude?

-Kom her. -Kom så. Tilbage i seng.

Okay. Der er ingen grund til bekymring. Jeg tror, det var en gren eller noget.

Ja, det var en gren. Det er okay.

Nu putter vi dig.

-Skal kameraet være tændt hele natten? -Jeg ved ikke. Måske.

-Okay. Tid i seng. -Okay.

-Hvad med en godnathistorie? -Jeg har ingen i aften.

Du kan få min skitsebog. Vil du kigge i den, før du sover?

Du har filmet skitserne, ikke? Det er dedikation.

-Den kan jeg lide. -Mig også.

Okay, nu er det sengetid.

-Herregud. Ollie, har du tegnet det her? -Tegnet hvad?

Ollie, lad være med at drille. Har du tegnet den her?

-Tegnet hvad, mor? -Hvad er det? Må jeg se?

-Oliver. -Det har jeg ikke.

Du skal spørge, før du bruger din mors skitsebog.

-Hvad er det her? -Jeg har ikke tegnet noget i den.

Oliver, du skal sige sandheden. Har du tegnet det her?

Nej.

Okay, det er sengetid. Det er sengetid. Sluk kameraet.

Vi taler om det her i morgen. Sluk kameraet!

Ollie, sengetid!

-Du hedder Oliver, ikke? -Ja. Er du okay?

Jeg har brug for din hjælp, Oliver.

Kan du hjælpe mig?

Du skal være helt stille...

...og komme ud og møde mig her.

Kan du gøre det, Oliver? Du vil ikke vække mor og far.

Sådan. Vær stille nu.

Stille.

Ollie, hvad laver du, skat? Kom og læg dig.

Mor? Mor, det er ikke mig!

Ollie! Ollie!

DEL II: PRÆSTEN

-Er det okay, at jeg filmer? -Ja.

Nogle gange gør det stor forskel med lidt før og lidt efter.

-Film alt. -Ja, selvfølgelig. Okay.

Jeg har aldrig gjort det her før. Jeg er ikke sikker på, jeg tror på det.

Er du heldig, behøver du ikke at tro på det.

-Hvor længe har du været på vej? -Jeg kørte i går klokken seks i morges.

Jeg krydsede grænsen ved midnat. Det har været en vild tur.

-Hvad med dig? -Det var faktisk ikke så slemt.

Jeg kom med et natfly. Jeg ville alligevel ikke sove.

Men jeg måtte tage bus hele vejen ind til byen. Den er knap på kortet.

-Tror du, det er ægte? -Ja.

Præsten fra i går, han...

For mig er han en familiemand. Svaret er enkelt.

Vi må se det i lyset af vores moderne liv og hvad det ville indebære.

-Er det her kvarteret? -Ja. Jeg tjekker lige noget her.

Okay.

-Ja. Drikker du? -Åh nej. Nej, det gør jeg ikke.

-Ryger du? -Nej, sir. Hverken cannabis eller tobak.

Ingen medicin? Intet håndkøbsmedicin?

-Jo, milde smertestillende. -Det tæller ikke.

Jeg vil bare sikre mig, at du har alle dine laster under kontrol.

Man skal have et klart hoved og en stærk mave til det her arbejde.

Lort.

Hvad er der, sir?

Dokumentér alt, medmindre jeg siger andet. Forstået?

Ja, Fader.

-Er du okay? -Ja, ja. Jeg har det fint.

Okay.

-Fader Monroe? -Hr. og fru Hall. Må vi komme ind?

Det her er min kollega fra stiftet. Han filmer hele forløbet.

Det er vigtigt at dokumentere de mere usædvanlige sager.

Jeg er bange for, kirken finder det nødvendigt i disse tider.

Gabriel Hall. Det her er min kone, Celina.

Vi er meget taknemmelige for, at I kunne komme med så kort varsel.

-Er barnet i sikkerhed? -Det er hun. For nu.

Pyntet i træet der. Må jeg spørge, hvor det stammer fra?

De små mænd... Claire laver dem i søndagsskolen.

De laver dem ved søen, når nogen i menigheden døbes.

-Okay, jeg tror, vi er færdige. -Ignorér Peter.

I lægger snart ikke mærke til ham. Før vi går i gang, har jeg spørgsmål.

Det er vigtigt at få et fuldt billede af begivenhederne op til i dag.

-Hvad end du har brug for, Fader. -Fortæl mig forløbet.

Hvornår begyndte Clara at vise tegn på mulig besættelse?

Jeg fik et telefonopkald i butikken.

Jeg ejer en isenkræmmer og fik et opkald fra hendes lærer, fru Finley.

Hun sagde, at Clara opførte sig dårligt og var ondskabsfuld.

-Hun havde adfærdsproblemer. -Og så...

Og så skete hændelsen.

Jeg fik endnu et opkald, og skolen ringede og sagde, at

Clara kastede sin afføring på de andre børn, og jeg...

Og senere stak hun af fra skolen den eftermiddag.

Til sidst fandt vi hende bag restauranten

hvor hun rodede i skraldet og spiste kødrester.

Havde det strejfet jer, at hun måske var besat?

Jeg vidste straks, det ikke var min datter. Jeg vidste det.

Min Clara ville aldrig kaste sin lort på... Undskyld.

Du må gerne sige lort, hr. Hall. Jeg er præst, ikke din rektor.

Så da du kom hjem med hende, kontaktede I Fader Edwards.

Først efter at hun begyndte at tale et andet sprog.

-Hvilket sprog? -Gælisk, sagde han.

Ja, en primitiv version.

Og så vidt jeg forstår udførte fader Edwards en eksorcisme i to dage.

Et forsøg på at drive væsenet ud af jeres datter?

Det var før Edwards blev overfaldet i går og endte på hospitalet.

Det stemmer.

-Hvor gammel er jeres datter? -Hun er vågen igen.

Er noget galt, Fader?

Så snart fader Edwards blev kørt væk i ambulance i går,

gemte Clara sig i kælderen, og jeg låste hende inde.

Og hun kommer ikke ud. Jeg satte hængslerne på selv.

Jeg låste hende inde for vores sikkerhed. Hun blev sadistisk, Fader.

Du må have set, hvad hun gjorde ved fader Edwards.

Fader Edwards døde i nat på hospitalet.

Infektionen fra hans sår spredte sig for hurtigt, og hans hjerte gav op.

Hun er kommet længere, end jeg troede.

Jeg skal se det rum, hvor fader Edwards blev angrebet, tak.

Dokumentér alt.

Hun leger gerne far-mor-barn: familie og passe en baby.

-Hvornår tegnede Clara det her? -I går.

Ved I, hvad det forestiller?

Okay, tag i den anden side. Hjælp mig med det her.

-Hvorfor, Fader? -Du får se. - Kom.

Min datter forvandles til et væsen fra helvede.

Måske, hr. Hall.

Der findes værre verdener end menneskets simple drøm om helvede.

Åh, hej, Henry.

Dr. Monroe er her for at møde mig.

Det får mig til at føle mig særlig.

Clara? Er det dig?

Det er Clara, Henry.

Hvordan ved hun, hvad du hedder?

Jeg er Guds tjener. Jeg vil ikke sige dit sande navn.

Du har en sidste chance for at frigøre de uskyldige fra alt.

Ellers må du gøre bod.

Kom nærmere, Henry.

Husker du hans krop på klipperne? Du lod ham dø, Henry.

Han ville have levet, hvis du lod mig blive i ham.

Jeg kunne have gjort ham stor. Han kunne have været en prins.

Byen ville have dyrket ham.

Fader, hvad siger hun?

Norge, 1998. Jeg var netop blevet præsteviet.

Jeg studerede medicin i Oslo.

Jeg havde udført en lignende eksorcisme på en ung mand.

Ikke meget ældre end Clara.

Hvad jeg ikke vidste, var, at han var udvalgt...

...udvalgt til at huse dette væsen af dem, der dyrkede ham.

Jeg kunne ikke redde ham fra væsenet.

Eller fra tilhængerne.

Så, hvordan kan dette væsen kende mit navn, Peter?

Fordi jeg har mødt ham før. For længe siden.

Hvilken slags tilhængere var det, Fader?

Der findes skjulte kristne sekter, langt ældre end du aner.

Fra dengang evangelierne blandedes med tidlige hedenske tro.

De trodser al vores forståelse af ret og galt.

Deres skikke er profane.

Hold øje med hr. og fru Hall, Peter.

Hvad skal vi gøre, Fader? Er hun for langt ude?

Ikke hvis hun stadig trækker vejret.

-Hvad gør du? -Vi skal bedøve hende.

Kun indtil vi kan nå hende på sikker vis.

Clara!

-Følg mig. -Fader, er det her...

Clara, skat.

-Gud! -Fader! Det er okay!

Lad det bløde! Lad det ikke komme på dig.

Infektionen smitter. Lyt nøje til mig!

-Hvor blev jeres datter døbt? -Levi Lake!

-Der alle børn døbes! -Gå! Hent jeres datter!

Mens hun er bevidstløs! I skal tage hende til Levi Lake!

Døb hende igen! Gå nu! Gå!

Peter!

Peter!

Tag pigen til søen og døb hende i vor Herre Jesu Kristi navn.

-Forstår du mig? -Jeg forlader dig ikke her, Fader!

Du må! Slip hende ikke af syne, Peter.

Der er noget andet i gære her.

Af sted med jer, alle sammen! Alle!

Før hende til det hellige vand! Bind hende! Skjul hende!

Få hende i sikkerhed til det hellige sted!

Peter! Peter! Peter!

Gud være med dig, min søn.

Jeg klarer mig.

Hent en køkkenkniv, vil du være rar.

En brødkniv!

Væk fra vejen! Væk fra vejen!

-Er vi der snart? -Ja, ikke langt igen nu.

Nej! Ikke nu!

Jeg kan mærke ham!

Jeg mærker, han bevæger sig gennem vores datter!

Jeg føler vores engels lys! Han er vågen! Han er her!

DEL III: VÆSENET

Hvad er det her for et sted?

Det var hertil, de kom for hundreder af år siden. Et sted for tilbedelse.

Jeg havde aldrig troet, den stadig var aktiv.

Jeg er så ked af det, Henry! Du kunne intet gøre.

Du må forlade stedet! Vær taknemmelig for, at han er væk... for nu.

DEL IV: REDET

Jeg vinder.

-Shhh! -Okay.

-Hver gang. -Er du klar?

Kyllingemiddag! Nej, du tog kameraet frem.

Jeg må sikre, at overraskelsen kommer på kamera!

-Er der en overraskelse? -Se på bordet.

Hvor? Er det en hvalp?

Nej, nok ikke en hvalp. Det kan være en hvalp.

-Må jeg åbne den? -Selvfølgelig, skat, åbn den!

-Den er smukt pakket ind. -Er du overrasket?

Det er jeg faktisk.

-Er det en blender? -Det er ikke en hvilken som helst blender.

Det er blenderen, du altid har ønsket dig. Ikke?

-Ja! Herregud. Wow! -Ja.

-Den er perfekt. Og jeg elsker den. -Og jeg talte med sælgeren.

Det er den mest stille blender, så nu kan du lave smoothies når som helst.

Du mener, jeg kan lave sunde smoothies, når du vil have dem.

Som når du har jobopkald, arbejder hjemme eller spiller tv-spil,

eller klæder dig på, bader eller sover. Som en Stepford-kone.

-Hubbly-jubbly, Haberdashery. -Det er en Oompa-Loompa. Herregud.

Nogen prøver virkelig at få fat i mig i aften.

Det er et ukendt nummer. Hvem svarer et ukendt nummer?

Okay, svar bare.

Nej, det er nok... den der uhyggelige gamle mand.

Eller en slægtning ringer for at ønske os tillykke med dagen.

Men jeg har en fantastisk dag og behøver ingen flere hilsner.

Se, det stoppede. Problemet er løst.

Du er hende fra nyhederne, ikke?

Søsteren til et af ofrene fra Levi Lake-massakren.

Det var for fem år siden.

Men ja, det er mig. Hvorfor?

Der er noget, du måske vil vide.

Politiet heroppe vil ikke efterforske, selv om det er sket flere gange.

-Hvad taler du om? -Jeg og nogle andre lokale...

...har set et barn nær Levi Lake.

Måske en teenager. Jeg ved ikke, om det er dreng eller pige.

-Hvad? -Jeg har selv set det én gang.

Andre har set det flere gange.

Det kan være et hvilket som helst barn.

Min nevø og Clara blev erklæret døde for flere år siden.

-Så det er overstået. -De fandt dog aldrig ligene.

Det her er ikke et barn på lejr. Ingen går op til Levi Lake mere.

Den unge... den er vild.

-Undskyld, er det en spøg? -Nej.

Jeg sværger på mit liv. Jeg må lægge på. Jeg vil ikke blandes ind i det.

-Men jeg mente, du burde vide det. -Nej. Læg ikke på.

-Jeg må lægge på. Pas på dig selv. -Vent!

-Hvad skal vi gøre? -Skat, det er forbi.

De gennemsøgte hele området i flere uger og fandt ingenting.

Der er intet at finde der.

Jeg er ked af det.

Lagde du billetterne i blenderen?

Tror du, jeg kun købte en blender til vores 10-årsdag? Jeg er ikke nærig.

Skat, det er en katastrofe. Opskriften på en fejl.

Jeg ventede bare på afsløringen. Så fik vi et uhyggeligt opkald.

-Det ødelagde min chance. -Jeg troede, du kun købte en blender.

Vi har aldrig været på Barbados. Hvorfor aldrig Caribien?

Jeg ved det ikke. Men det bliver perfekt.

Det er varmt. Åbent hav.

Vent. Vil du så bare fiske hele tiden?

Nej. Jeg tager én dag. Kun én dag. Én dag, skat.

-Jeg lover. Jeg sværger. Én dag. -Én dag.

-Du får én dag. -Tak.

I dag er det fredag. Vi flyver mandag.

Jeg er så lykkelig.

Alice, nej. Nej, det kan vi ikke.

HAR DU SETT DEN HÄR PERSONEN?

Er du sikker på, det er okay for dig? Hvor er den gamle mand, du nævnte?

-Mystisk. Fader Monroe? -Ja.

Kirken holdt ham ude af det her rod så hurtigt som muligt.

Efterforskeren syntes, det var meget svært at få interview med Monroe.

Held og lykke med at få noget ud af en gammel eksorcist.

Mit gæt er, at han gjorde det.

Angiveligt savede han sin egen arm af med en brødkniv.

Hvad? Det har du ikke sagt. Hvorfor skulle han gøre det?

Jeg ved lige så lidt som du. Intet i sagen virker rimeligt.

Okay, men vil du stadig have, at jeg filmer alt?

Hvorfor ikke? Måske fanger vi et forvildet barn på video.

Måske bliver vi berømte.

Det her er en dårlig idé.

Her fandt de Gabe og Selena Halls bil.

Det her er det eneste sted, de fandt blod. Lige her på vejen.

Herregud.

Du havde ret. Hvad laver vi her?

Du havde en mavefornemmelse. Den er værd at lytte til.

-Undskyld, at det ødelagde vores dag. -Hold op.

Jeg tænkte, der måske var et sidste spor, der kunne give os afslutning.

Skat, vær ikke bekymret. Okay?

Vi kører ud af skoven, til White Sand Beach og smører dig ind i solcreme.

Du ved, hvor let du bliver solskoldet. Okay?

-Vi glemmer det her. -Ja, okay.

Kan vi stoppe ved den der mega-fede burgerbar på vej hjem?

-Jeg tager fire. Det ved du. -Åh, det ved jeg.

-Jeg elsker dig. -Jeg elsker dig også.

Tante Alice?

Hvad?

-Curtis, hørte du det? -Ja, ja, det gjorde jeg.

Tante Alice!

-Ollie? -Alice! Alice!

-Ollie? -Alice, hvor skal du hen?

Skat...

-Hjælp mig! -Ollie, hvor er du?

Ollie!

-Ollie! -Skat, vent lidt.

Tror du, nogen driller os?

Det må de gøre. Det må være de lokale.

De vil bare udnytte os. De spiller os et forbandet nummer.

Hvorfor skulle nogen gøre sådan?

Tante Alice! Jeg har brug for din hjælp.

Jeg skal bruge hjælp til at finde kameraet, I gav mig. Jeg har tabt det.

Det må være ham. Ollie!

-Bliv hvor du er, skat! -Alice!

Jeg har brug for dig, tante Alice.

-Alice, vent lidt! -Jeg kender min nevøs stemme.

Okay, stol på mig. -Ollie! Hvor er du?

Alice!

Ollie!

Ollie!

Oliver!

Oliver!

Ollie, hvor er du?

Oliver!

-Hvor langt er der til Levi Lake herfra? -Jeg ved det ikke. Vi er langt fra stien.

For fanden.

-Skat, det der er hjorteben, ikke? -Ja. Ja, ja.

-Vi går videre. -Okay.

Er vi faret vild?

Jeg ved det ikke.

-Vi må fortsætte. -Okay.

Solen er på vej ned.

Hvad var det?

-Ollie, vi hørte dig! -Oliver! Bliv hvor du er, makker!

-Tante Alice! -Ollie, vi kommer.

-Ollie! -Skat, pas på!

-For fanden! -Ollie!

Ollie!

-Tante Alice, onkel Curtis! -Hvad sker der?

Noget er galt. Det er ikke, som det ser ud.

Jeg er her, tante Alice.

-Hørte du det? -Ja.

Ollie!

Ollie, vi er herovre. Hvor er du?

Alice, Curtis! Hjælp os! Vi er faret vild.

Annie? Annie!

Jeg hører din søster herovre. Jeg kommer, Annie!

Vi er her.

Ollie!

Jeg er bange!

Jeg kommer, Ollie!

Jeg kommer, Ollie. Bliv ved med at tale.

Ollie!

Curtis!

Curtis!

Curtis?

Nej, nej, nej.

Nej, nej, nej.

Nej, nej, nej.

Ollie!

Jeg er herinde.

Ollie!

Ollie!

Jeg sidder fast.

Jeg har brug for din hjælp. Mit ben sidder fast.

Du skal skynde dig...

...inden hun kommer tilbage.

Jeg kan efterligne alle slags stemmer, Alice.

Åh, Alice...

Alice! Du har så smukt hår!

Jeg er så, så glad.

Jeg har ventet på en med meget smukt hår.

Min baby har brug for hår.

Du vil gerne møde min baby, Alice? Ikke?

Jeg har altid villet have en perfekt baby. Så jeg skabte en.

Med øjne fra mor, lunger fra Ollie,

læber fra far, hud fra Annie.

Nu mangler jeg kun dit smukke hår.

Sig til fader Henry Monroe, at jeg lever.

Før min datter Clara til din trofaste tjener.

Før min datter Clara.