Original subtitles

- Vores lille aftale... - Ordner vi, når Ellinor er frisk.

Det udspiller sig i en bombet by, hvor huset braser ned over dem.

Hvorfor finder vi ikke de diamanter?

- Jeg ønsker ikke at hjælpe Fuchs. - Hvem siger, vi hjælper ham?

Det er slut med livet i sus og dus.

Han er blevet i ægteskabet for pengene.

Nürnberg?

Jeg tager kun derned -

- hvis min kone og datter må følge efter.

Din kone?

- Godmorgen. - Godmorgen.

- Det gjorde jeg da ikke. - Det gjorde du da.

Sådan har de været hele morgenen.

Jeg kan lige nå en dukkert før morgenmaden.

- Jeg var i fire gange i går. - Det lyder dejligt.

Nå, det er bare dig. Din far skal åbenbart ikke op i dag.

Næ, fordi jeg holder ferie.

Jeg vil fortælle, at jeg har taget en beslutning. Det går ikke.

En forpagter var en kort drøm. Hvordan styrer jeg det fra Tyskland?

Jeg ringer til mægleren og siger, det bliver som aftalt.

- Han må sætte hotellet til salg. - Det er det rigtige.

Amanda har ret. Hun kan ikke drive et hotel, når hun bor i Tyskland.

Jamen vi aner jo ikke, hvad der så sker.

Det kunne jo undgås, hvis du købte det.

- Jeg skal investere i Amerika. - Det bliver jo aldrig til noget.

Hvis Seerup var interesseret, havde vi fået den aftale for længst.

Hotellet kommer ikke salg, før alle er rejst. Og de skal ikke vide det.

Jeg tør ikke at tænke på, hvad der sker, når de får det at vide.

- Hvornår kommer Deres drenge? - Godt spørgsmål.

De er cyklet tilbage til Hobro, hvor en ko skal kælve.

- Skal de ligefrem se på det? - Det er da spændende for børn.

- Må jeg fortælle det, du sagde? - Det er bare en løs idé.

Jeg tænkte, om jeg skulle holde fødselsdag her.

Olga bliver jo 75 til april.

Om sommeren kan hele familien være med.

Hyggeligt.

Især når det ikke er en hemmelighed, at hr. Weyse er Sarahs...

Det er bare en tanke. Jeg har ikke talt med Amanda om, om der er plads.

Velbekomme.

Hvem ringede?

Teatret vil vide, om de skal arbejde videre med bjerget. Jeg måtte sige:

"Konradsen, jeg har sagt, at sidste akt ikke udspiller sig på et bjerg."

Han havde ikke forstået, at jeg mente det.

Er det ikke pragtfuldt? Jeg har kastet en brand ind i det hus -

- så både Holberg og Oehlenschläger skælver i deres små lænestole.

Herren, som skabte alt på Jord, skabte vel også dette bord.

Godmorgen, hr. Molin.

- Frøken Hansen. - Har De fundet diamanterne?

Kunne jeg overtale Dem til at lukke til dagligstuen?

Altså... hele det her forehavende... Jeg ved virkelig ikke.

- Hvor længe har De været neurotiker? - Neurotiker?

Det mener jeg ikke, jeg er.

De kigger Dem over skulderen, som om der skal ske noget forfærdeligt.

Men de kan stjæle en formue fra den mand, der har ødelagt Deres liv.

Jeg er virkelig ked af, at jeg har indblandet Dem.

Det skal De ikke være. Jeg var nede og lede i køkkenet i nat.

- Det var De vel ikke? - Men jeg fandt ikke noget.

En dør i køkkenet var låst. Der må jeg ind.

- Men der er jo låst om natten. - Derfor må jeg gøre det nu.

Vil De ikke nok være rar? Der er folk derude.

- Det tog ellers sin tid. - Jeg faldt sådan i snak med Fie.

Det er lidt svært at lave en æggestand uden æg.

Ja, ja. De er her jo nu.

Hernede er der også blevet rodet. Nogen har rykket om på det hele.

- Er det ikke bare Trine og Lily? - De har slet ikke været i de skabe.

- Frøken Hansen. - Mangler De noget?

Nej, nej. Jeg har bare aldrig været herude før. Hvor er her hyggeligt.

- Og en lille gård. - Der sidder vi, når vi har en pause.

- Og et ekstra rum derinde? - Ja. Det lukker Martha om natten.

- Hvorfor det? - Gæster havde forsynet sig.

Smør og leverpostej stod fremme. Jeg gad godt at vide, hvem det var.

- Hvad ville du så gøre? - Ja, så ville jeg da bede om mærker.

- Må jeg lige kigge derud? - Ja, værsgo.

- Har pigerne sat stole på stranden? - De vasker.

Jamen så...

- Vi skal have fasaner? Dejligt. - Der er ikke så meget at se herude.

Det er bare her, vi har maden.

Martha!

- Er det dig, Frida? - Ja. Prøv at se.

- Jeg har selv lavet den. - Ja. Næsten helt alene.

Min mor har set den. Hun synes også, den er flot.

Tak, fordi jeg lige måtte kigge. Hvor var det interessant.

- Hvad? - Aner det ikke.

Er det slut med kattekillingerne?

Frida er endelig holdt op med at tale om dem.

- God afledning med dragen. - Hvornår fløj De sidst med drage?

- Jeg ved ikke, om jeg har prøvet. - Er det så ikke på tide?

- Jeg vil ikke være til meget hjælp. - De vil hellere sidde og læse avis.

Er jeg så slem?

Otilia, kom nu.

- Hallo? Dav, Amanda. - Er du stadig med på, at vi sælger?

Jeg er med på alt, hvad du beslutter. Det lyder rigtigt.

- Har du fortalt det til gæsterne? - Nej. De skal ikke vide noget.

- Jeg skriver til dem. - Klogt. Det er nok ret følsomt.

Har du stadig ikke hørt fra Philip? Det har du. Du ved, hvor han er.

Ja. Men jeg har lovet ikke at fortælle det.

Har du talt i telefon med ham, eller har han været forbi?

Han har været forbi, ikke?

Altså I må selv klare det der, Ditmar. Farvel.

- Var det Mitzi? - Nej, det var Amanda.

- Vi sælger. - Hvad?

- Hotellet. Vi sælger det. - Det var da godt.

Jeg har heller aldrig forstået, hvorfor du ville blandes ind i det.

- Jeg kører nu. - Kører? Hvorhen?

- Du er her vel, når Mitzi kommer? - Ja.

Når jeg er 30? Hvor skulle jeg vide det fra?

- Så har du nok fire børn. - Fire børn?

Så skal jeg finde en mand først. Hvad med dig?

- Hvad laver du, når du er 30? - Så er jeg bjergbestiger.

Du er fjollet.

Hvor er jeg glad for, du ikke er sur. Jeg troede ikke, du kunne lide mig.

- At jeg ikke kunne lide dig? - Ja, det virkede sådan.

- Jeg kunne lide dig for meget. - Man kan ikke lide en for meget.

- Det kan man da. - Hvordan?

Hvis man er forelsket, og den anden ikke er.

- Hvorfor siger du det? - Fordi jeg mener det.

En pige kan ikke være forelsket i en pige.

Hvad nu hvis det er det, jeg er?

Jeg lovede Edith at hjælpe med stolene til stranden.

Jamen så gør det. Jeg tager resten.

- Hvad var det nu? - Direktør Konradsen igen.

Panikken har bredt sig. Snedkerne og kostumen har også beklaget sig.

De kan ikke forstå, at jeg har lavet det om.

"Nogen kan ikke være så visionær."

"Det har vi jo slet ikke tradition for."

Selv Konradsen bjæffer med og er bange for økonomien.

- Er det ikke vidunderligt? - Jo. Du virker helt stimuleret.

Hvorfor er mennesker så bange for forandring?

Ja, vi gør ikke, som vi plejer -

- men det kunne jo være, det kunne blive kunst.

- Hvad er nu det? - Flere breve til brevkassen.

Det kan jo være, jeg kan putte det ind, når direktør Konradsen ringer.

- Var det gongongen? - Jeg hørte ikke noget.

Jeg er skrupsulten.

- Hr. Seerup? - Ja. Jeg har prøvet at telefonere.

Kom dog indenfor. Vi har lige været nede at bade.

- Hvordan går det med Deres hustru? - Meget bedre.

- Det var mere forskrækkelsen. - Det kan man da også godt forstå.

Vi skal have frokost. Vil De spise med?

- Er det ikke en ulejlighed? - Absolut ikke.

- Så kan vi tage vores snak bagefter. - Ja. Hvad tænkte De på?

Jeg tænkte, om vi ikke skulle få noget på papir.

Ja. Det kan vi da gøre med det samme.

- Men Deres frokost... - Den kan snildt vente.

- Jamen så går jeg lidt. - Therese, vent lige lidt.

Men nu er skaden jo sket.

Ja, jeg må se, hvad jeg kan gøre. Ja. Farvel.

Fandens!

Din far og Seerup vil have frokost på værelset. Jeg siger det i køkkenet.

Det står i Skagens Avis, at hotellet er til salg.

- Har du ikke sagt til mægleren... - Han kom til at sige det.

Jeg må have fundet den avis, før gæsterne ser det.

- Har du fundet den? - Ja. Den er ude at flyve.

Frida manglede avis til dragehalen og var kommet til at tage den.

- Sikke et klogt barn. - Ja.

- Dav. - Amanda kunne ikke dy sig?

Hun sagde bare, hun havde talt med dig. Så håbede jeg, du var her.

Jeg har også altid elsket det her sted.

Men... jeg savnede dig derhjemme.

Det var dumt, det, jeg fik sagt.

Men jeg håber virkelig... at du vil flytte hjem.

- Det kommer jeg ikke til, Ditmar. - Philip...

Hvor mange gange skal jeg undskylde?

Skal det ende sådan her? Efter alle de år, vi har været sammen.

Hvor mange gange i alle de år har du ikke fornægtet det, du er?

Fornægtet mig.

Du har villet, du har ikke villet.

- Du har ikke endt dit ægteskab. - Det var for ikke at miste Vilhelm.

Du mistede ham alligevel. Jeg orker ikke mere, Ditmar.

Jeg har det så fint, som jeg har det. Her kan jeg trække vejret.

- Det kan du ikke på Frijsenholm? - Kan du?

Har du nogensinde fået lov til det?

Det mærkelige er, at dem i de største huse er mindst rummelige.

Hvad med Mitzi? Er hun kommet ud?

Ja. Hun er på vej herop.

Det var godt. Så må du hilse.

Det er min mors værk. Det har intet med mig at gøre.

Nej, men det er da godt, hun er kommet ud.

Ja? Jeg har været inde hos Dem fem gange. Hvor har De været?

Jeg har været ude at gå en lang tur og tænkt over det hele.

Må jeg sætte mig?

De kan sætte Dem på sengen. Den kender De. Nedefra.

- Opdagede nogen Dem i køkkenet? - Nej, nej.

Jeg kom også ind i det låste lokale, men der var ikke noget.

Frøken Hansen. Jeg er sikker på, de diamanter ikke findes.

Hvorfor ikke det?

Jeg har kun Fuchs ord for, at hans adjudant skulle have gemt en pose.

Hvem siger, han ikke har beholdt dem?

Hvis de havde været her, så havde vi fundet dem.

- Især De har været overalt. - Nej. Jeg mangler stadig ét værelse.

- Har De været på gæsternes værelser? - Undtagen et.

Enten er han eller hans hustru der. Hr. Weyse.

Fru Weyse skal arbejde i radiostuen. Når han går ned for at bade...

Frøken Hansen. Jeg kan mærke, at det ender galt, det her.

Det sidste værelse, hr. Molin.

Ja?

- Hvilede du dig? - Overhovedet ikke. Hvad vil du?

Give dig den her. Den riesling, vi aldrig fik drukket.

Jeg har lige taget den ud. Jeg håber, den kan holde sig kold.

Tak.

Og så vil jeg sige farvel. Jeg rejser til København.

Min hustru ønsker skilsmisse på grund af fru Weyse.

Hun har en brevkasse, som min kone har skrevet til.

- Det ved jeg. - Nå. Hun har fortalt det?

Hun har vist mig brevet.

Vi vidste ikke, det hele var hendes, og at du blev for pengenes skyld.

- Hvor har du det fra? - Fru Madsens mand.

Grossereren kender ikke min økonomi.

Min hustru ejer huset i Gentofte -

- men jeg tror nu nok, jeg klarer mig.

Jeg er ked af, jeg gjorde min hustru ondt.

Jeg troede, vi var enige om at leve, som vi gør.

Jeg håber, vi kan tale os til rette. Jeg kommer nok ikke mere i sommer.

- Så du må have det godt. - Tak. I lige måde.

Alice? Jeg er ked af, at jeg har været besværlig.

Det er svært ikke at lade sig rive med.

Men jeg beundrer virkelig din principfasthed.

- Se da. Vi har fået besøg. - Dav, Fie.

Dav. Har du fået mit brev?

Jeg er ked af, hvis du føler, jeg har bebrejdet dig...

- Ja, det skrev du. - Jeg mener det.

Jeg ved, du måtte sende dem af sted.

Du har været hos deres forældre?

- Ja, jeg kommer lige derfra. - Fik de det bedre af dit besøg?

Hvordan kan du sige det? De har mistet deres to drenge.

Jeg spørger, om de fik det bedre af at blive mindet om det.

- Måske skulle I snakke i fred. - Nej, bliv du her, Molly.

Der er gået to år. Det eneste, du har opnået, er at rive op i det.

Det er også min sorg. Aksel og Lars boede hos mig i tre år.

Jeg måtte se deres forældre og sige: "I havde dejlige drenge, krigen tog."

Det var noget, jeg havde brug for.

Jeg er lykkelig over vores to levende børn på den anden side af det vand.

Som glæder sig til, at begge deres forældre kommer hjem.

- Det gør vi også. - Gør vi?

Ja?

- Kunne et glas kold riesling friste? - Det lyder dejligt.

Jeg håber stadig, den er kold. Jeg har fået den for en halv time siden.

Den er stadig kølig. Hr. Ødegaard Andersen kom og ville sige farvel.

Han er taget hjem til sin hustru, der vil skilles.

- Det siger De ikke? - Det var det, vi rådede hende til.

Nu redder han sikkert kastanjerne ud af ilden.

Men hvorfor kom han for at sige det til Dem?

Vi har set en del til hinanden.

- Mener De så... - Ja.

Det er imod mine principper at have et forhold til en gift mand.

Men nu har jeg jaget ham tilbage til hans kone.

Jeg har det som prinsessen i "Svinedrengen".

"Ach, Du lieber Augustin. Alles ist væk, væk, væk."

- Skål. - Ja, skål.

Det ville have være dejligt, hvis du havde mindet mig om mine solbriller.

Tusind tak for hjælpen.

Frøken Hansen? Hvad laver De her?

Det kan jeg sagtens forklare.

Det tror jeg ikke bliver nødvendigt, men De finder det ikke der.

Jeg tænkte nok, teatret ville ringe til Dem, og at De blev nysgerrig.

De skulle lige se, om han havde lavet det hele om.

De må gerne låne notatet, men De får ikke glæde af det.

De evner ikke at forstå det -

- så skal vi ikke bare sige, at vi mødes til prøverne i efteråret?

Det ville klæde Dem at have spurgt, om De måtte låne det.

Ja. Undskyld, Edward. Jeg var bare nysgerrig.

- Hotellet skal sælges. - Hvad er dog det for noget vrøvl?

Det er rigtigt. Det står i avisen.

Det kan simpelthen ikke være rigtigt! Jeg nægter at tro det. Nægter!

Vi forstod ikke rigtig Deres mand.

- Hotellet skal sælges. - Sælges?

- Hvor har De det fra? - Det står i avisen.

Hvis hotellet skal sælges, hvorfor har vi så ikke fået noget at vide?

- Skal hotellet sælges? - Det ser sådan ud.

- Sælges? - Det står i avisen.

Der står bare "et historisk hotel".

Der står, det ligger 10 km syd for Skagen.

- Det kan ikke være andet. - Det kan jeg godt se.

Ja, Amanda, det er jo nok bedst, at du selv...

Jeg er virkelig ked af, De skal have det at vide på den her måde.

Fridas far kan ikke få lov til at bo i Danmark.

Vi fik afgørelsen for en uge siden.

Fridas og min fremtid er i Tyskland. Vi rejser, når sæsonen er slut.

Uwe er vidne i Nürnbergprocessen.

- Vel ikke et af forsvarets vidner? - Han deltog i attentatet mod Hitler.

- Nå ja. Det er også rigtigt. - Men hvad med os?

Jeg håber og tror -

- der kommer en ny ejer, der vil drive hotellet, som De er vant til.

Håber og tror...

Hvorfor er mennesket så bange for forandring?

- Var det ikke det, du sagde? - Det er noget andet, Helene.

Noget helt andet.

Ville det rigtigste ikke være at stege dem, lige før de serveres?

Du savner nogen at rette på, men jeg laver maden.

I øvrigt steger jeg dem ikke. Jeg bruner dem.

Jeg kan huske, hvad fru Andersen gjorde.

Stop! Der er vigtigere ting, end hvordan man steger en fasan.

Fru Berggren har sat hotellet til salg.

- Valter? - Har du et øjeblik, Edith?

- Er der sket noget? - Nej, nej.

Hvad så? Vi har lige hørt, hotellet kommer til salg.

Ja, det står i avisen. Der er en, der har meldt sig som køber.

Hvem?

- Det mener du ikke?! - Jo. Thøger Thøgersen.

Den mand, der har haft så travlt med at bagtale fru Berggren -

- han vil købe hendes hotel for de penge, han har tjent på tyskerne?

Her får de fasan, og så spiser de ikke noget.

- Hr. Madsen spiste op. - Jeg forstår ikke, han er ligeglad.

Det er ikke sikkert, det bliver så slemt.

I kan lige så godt få det at vide. Thøgersen er interesseret.

- Thøger Thøgersen? - Ja, Thøger Torsk.

- Det går fru Berggren ikke med til. - Måske bliver hun nødt til det.

Måske skulle du ikke fortælle det til gæsterne.

Det har jeg da heller ikke tænkt mig.

Han er her allerede. Champagnen, fik De lagt den på køl?

De må godt komme ind med den med det samme.

Champagne? Champagne i dag?

Hr. Seerup. Og De har taget Deres hustru med. Hyggeligt.

- Hvordan går det? - Godt, tak.

Og går det... better?

Deres engelske er blevet bedre.

Min hustru siger, Deres engelske er blevet bedre.

- Der er så stille her i aften. - Ja. Vi har det helt for os selv.

Gæsterne fik at vide, hotellet skal sælges.

De fleste har mest lyst til at være på deres værelser.

- Hvad taler I om? - Hotellet er blevet sat til salg.

Vores datter flytter til udlandet.

- Deres datter flytter til udlandet. - Aha.

- Nåede De forbi sagføreren? - Ja. Nu skal De se.

Her.

Det hele er, som vi aftalte i formiddags.

- Det ser fint ud. - Så er det tid til at skrive.

Ja.

- Vil De først? - Gerne.

- Værsgo. - Så kommer min her.

- Velkommen til Amerika. - Tak skal De have.

Jamen skål.

- Værsgo. - Skål.

Skål.

- Nå, hr. Weyse er her i det mindste. - Ingen elsker hotellet mere end han.

Er det ikke lidt trist, at han skal sidde derinde helt alene?

... for sentimental reasons.

I hope you do believe me.

I've given you my heart.

I love you

and you alone were meant for me.

Please give your loving heart to me

and say we'll never part.

- Synger han om hotellet? - Det tror jeg, min egen.

Nå. Kært.

Hvad siger De?

Han synger en kærlighedssang til hotellet.

- Er det det, sangen handler om? - Ja.

Darling, I'm never lonely

whenever you are in sight.

I love you

for sentimental reasons.

I hope you do believe me.

I gave you my heart.

Nå. Er De der, Madsen?

Mærkeligt at tænke på, at De ikke ville købe hotellet, men valgte -

- at lade det sejle i sin egen sø.

Nå, skål.

Jeg ville bare sige godnat.

Alle er gået tidligt til ro.

Det er ærgerligt, hvis den nye ejer finder den lille pose.

Nu har De jo været overalt. Også hos hr. Weyse.

Det er også rigtigt. De ser så alvorlig ud.

Gør jeg? Jeg sad bare og tænkte på det, De sagde i morges.

- Hvad sagde jeg? - At jeg er... angstneurotiker.

- Hr. Molin, det var bare... - Nej. De har ret.

Jeg har nok altid haft angsten for at miste.

Miste velstand.

Anseelse.

Kærlighed.

Men at min angst for at miste kastede mig i armene på tyskerne...

Det er ikke sådan, jeg ser mig selv. Det er ikke sådan, jeg er.

Men sandheden er, at vi er det, vi gør.

Så kan det godt være, det hjælper kort at give andre skylden.

Men til syvende og sidst peger pilen kun ét sted hen.

De er alt for hård ved Dem selv, hr. Molin.

De kom for at sige godnat. Godnat, frøken Hansen.

- Godnat, hr. Molin. - Sov godt.

I lige måde.

Jeg er sikker på, De har det bedre, når De har fået sovet.

Lily, hold nu op. Glem, hvad jeg sagde tidligere.

- Hvordan skulle jeg det? - Vil du have, at jeg rejser?

Jeg kan gå ned og sige, at jeg ikke kan blive her.

Det kan du da ikke. Jeg vil ikke være her alene.

- Glemmer du så det, jeg sagde? - Ja, ja.

Bare du ikke rejser.

Det er kvælende varmt.

- Der er lige så varmt udenfor. - Ja, fjollehoved.

- Lad os gå ned og bade. - Nu?

Så du det? Det der lys.

- Hvad for noget lys? - I vandet.

- Nej, du skal ikke gå derud. - Hvor er det mærkeligt.

Kom nu ind. Trine, vil du ikke nok komme ind?

- Det kan være farligt. - Det er ikke farligt.

- Det er morild. - Hvad for noget?

Det er små alger, der giver et lysglimt.

Det sker, når vandet er varmt om natten.

- Har du hørt om det? - Er I gæster?

- Ej, det kan man ikke sige. - Vi er stuepiger.

Så må I hilse Edith og Martha.

- Jeg har været i køkkenet deroppe. - Har De det?

- Hvem skal vi så hilse fra? - Philip. Jeg bor i en hytte hernede.

- Her? - 200 meter nede ad stranden.

Kom forbi, hvis I har lyst. Så giver jeg kaffe. Og I kan sagtens bade.

Er du klar? Du hørte jo, hvad han sagde. Kom nu.

- Godmorgen. - Du ser frisk ud.

Lily og jeg badede i nat. Vi mødte en, som sagde, vi skulle hilse.

Philip. Han fortalte, han har arbejdet her.

- I sommer bor han i en hytte. - Han sagde, vi kunne komme forbi.

- Men det tror jeg ikke, vi skal. - Han er ikke interesseret i piger.

- Hvad mener du? - Ja, han er jo...

- Du ved nok... - Hvad?

Ja, altså... interesseret i mænd.

Men han er flink nok alligevel, så du kan sagtens besøge ham.

Se, hvem der er kommet hjem til os, Ditmar.

- Goddag, Ditmar. - Goddag, Mitzi.

- Tak for alt, I har gjort for mig. - Det var mest min mor.

Tak, fordi du giver mig lov til at bo i dit hus.

Det har jeg ikke fortjent. Du skal vide...

Det behøver du ikke, Mitzi.

Jeg vil sige undskyld for de fejl, jeg har begået.

At jeg kunne tro på Føreren.

Ditmar...

Jeg vil aldrig kunne tilgive mig selv... at Vilhelm...

Du er træt.

Det bliver også rart at få noget andet tøj på.

Ikke? Kom. Jeg finder noget til dig, kære.

Ja?

- Hvordan er humøret i dag? - Udmærket, frøken Hansen.

De er dårlig til at lyve, hr. Molin.

- Er jeg? - Ja.

Men det var bare sådan... en irriterende drøm.

Om hvad? Drømme er da spændende.

Da jeg var indlagt, ville en læge hele tiden høre mine.

Har De været indlagt? Det er jeg ked af.

Der lærer man, at dem, der skal passe på os, er de mest tossede.

Nå, lad mig høre. Hvad drømte De?

Bare om...

- Om min egen død. - Og alligevel står De her.

Tja. Jamen jeg...

Jeg drømte om...

... den flyvende hollænder.

Spøgelsesskibet kom sejlende lige imod mig med sin...

... galionsfigur i stævnen.

Og varslede død og... undergang.

Ja, der kan De høre. Det er det rene pjat.

Jeg ved ikke, hvad det er med Dem. At jeg fortæller om mine drømme.

Jeg tror, den drøm handlede om noget andet.

- Kom. - Hvad nu?

Kom lige.

Hvad vil De?

Undskyld, hvad skal vi?

Deres galionsfigur. Her har vi ikke kigget.

Det var jo bare en drøm, frøken Hansen.

- Nå, I beundrer figuren? - Ja. Den er skøn.

Den var hele årsagen til, at hotellet blev startet.

Galeasen Rosita strandede hernede for mange år siden.

Søfolkene skulle have et sted at bo.

Og der var kun en gård. På hr. Andersens bedstefars tid.

Han fik idéen til at bygge et hotel.

Det er interessant.

Ja. Nu må vi se, om den får lov til at blive hængende.

Når der kommer nye ejere.

- Nå, Rosita. Hvad gemmer du på? - Jeg synes altså ikke...

Ved De, hvor Politiken er?

Nej.

- Desværre. - Er den ikke derude?

Ikke på skranken, som den plejer. Ah, galionsfiguren, ja.

Ja, der er jo faktisk en ret interessant historie.

Vi har lige fået den fortalt af frøken Edith.

Mærkeligt, at hotellet startede på baggrund af ulykkelige skibbrudne.

Har De kigget efter avisen på det lille bord?

Nå. Der er den. Tak.

- Altså nu må det virkelig være nok. - Vent nu lige lidt.

Det er vist Deres diamanter, hr. Molin.

Jeg kan simpelthen ikke tage af sted, før gæsterne er rejst.

Hvordan skulle vi kunne nå det?

Dig? Kan du det?

Ja. Hvis jeg kører nu.

Tak, Morten.

Mor?

Morten har ringet. Uwe skal til Tyskland i dag.

- I dag? - Ja.

Hvis jeg skal sige farvel, skal jeg køre nu.

- Jeg tager Frida med. - Hun er nede på stranden med Otilia.

- Skal jeg hente hende? - Det kan jeg ikke nå.

Fortæl hende, at jeg er tilbage i eftermiddag.

Molly, jeg rejser hjem til børnene.

Morten har alligevel ikke brug for mig her.

Sæt dig ned et øjeblik.

Han ved, du ikke bebrejder ham. Men hvad hjælper det -

- når han ikke kan tilgive sig selv?

Det er mærkeligt at tænke på, at Morten er vokset op i det her hus.

Med nogle, han troede var hans forældre.

En far, der aldrig har kunnet lide ham.

Mens jeg gik rundt på hotellet og... ikke kunne blande mig.

Og da deres egen søn druknede...

... så fik Morten skylden.

- Det var helt uden grund. - Det ved jeg godt.

Jeg tror, det er det, der plager ham igen. Med Lars og Aksel.

Det er ikke jer, han ikke vil tilbage til.

Det er der, hvor det skete. Det er det, der plager ham.

Jeg tror, Morten har svært ved at komme tilbage til Newcastle.

Ja? Enevoldsen.

Goddag, hr. Madsen. Nej, ikke endnu.

Øjeblik. Ja?

Nå, men hun kommer der. Det er din far.

Min far?

- Hallo? - Undskyld, jeg forstyrrer.

- Hr. Seerup vil tale med dig. - Kan det ikke vente?

Det tager kun et øjeblik.

Goddag. Beklager forstyrrelsen.

Min hustru og jeg leder efter en ferieejendom.

Jeg vil fortælle Dem, at vi nu har fundet den rigtige.

Det er jeg glad for, men jeg har travlt.

- Jeg taler om hotellet. - Hotellet?

Ja. Jeg hører, De sælger. Min hustru sagde: "Hvorfor køber vi ikke det?"

- Som ferieejendom? - Som hotel.

Så kan vi være her om sommeren. Det har været spændende for mig -

- at møde så hjertelige mennesker og knytte venskabsbånd her.

Men det er Deres valg, om De har lyst til at sælge til os.

Deres far mente, jeg burde fortælle det.

Tak for Deres venlighed, hr. Seerup. Måtte jeg lige få min far igen?

Ja. Deres datter vil tale med Dem igen.

- Nå? - Hvad siger gæsterne?

- De bliver da glade. - Jeg er nødt til at høre dem først.

Far, jeg kommer til at løbe. Jeg skal giftes.

Hvad siger du?

Amanda? Hvad sagde du?

- Hvad sagde hun? - At hun skulle giftes.

Amanda Berggren, vil du have Uwe Kiessling til din ægtemand?

Ja. Det vil jeg.

Uwe Kiessling, vil du have Amanda Berggren til din ægtehustru?

Ja. Uden tvivl.

I har erklæret at ville ægte hinanden.

Jeg forkynder jer herved at være ægtefolk.

Var det bare det?

Nej, der er også en tale med gode råd og formaninger.

Den behøver vi ikke.

Tekster: Karla Engelbrecht Dansk Video Tekst