Original subtitles

Tidligere i Salem...

Jeg kommer fra kajen. Grevinden har vores søn ombord.

- Hvorfor skal jeg døbes? - For at genfødes.

Mægtigere end før med mig ved din side.

- Og hvad vil du mig? - Der er en dreng.

Får vi ikke djævelen ud af ham, er det slut.

Red ham, John!

Jeg skal virkelig have drengen.

- Ellers? - Dræber jeg Cotton Mather.

- Hvor er drengen? - Hos Anne.

Anne Hale er en heks.

- Hvad er det for nonsens? - Se med mine egne øjne.

Du traf en klog beslutning, kære datter.

Din kamp er forbi.

Nej!

Fødsel.

Det er så slidsomt arbejde.

Vi fødes alle skrigende og må siden hvile os.

Men hvilke drømme om vores nye verden flimrer bag de øjenlåg?

Skal jeg give jer et glimt?

I 2000 år har de forsøgt og fejlet i at bygge Guds kongerige.

Nu er det vores tur.

Under vores mørke herres regime -

vil Salem blomstre og blive en mægtig nation.

Og det hele begynder her... med denne lille dreng.

Jeg havde også en drøm engang.

En drøm om frihedens nyfødsel.

Men min søvn fremkaldte kun et uhyre.

Et uhyre er blot en gud set gennem angstfulde øjne.

- Visdom kommer med accept. - Jeg accepterer.

Jeg accepterer, at jeg har spillet min rolle i denne tragedie.

- Nu har jeg fået nok. - Næppe.

Der er ikke krævet meget af dig. Vær beæret over at tjene din søn.

Jeg så min søn dø ved klipperne, jeg så dig drukne ham.

Det kan ikke være min søn.

Din søn var blot et tomt lerkar.

Værdiløst indtil det bliver fyldt.

En dag vil du takke mig.

Når han vågner, vil du få det anderledes.

Verden er et meget mørkere sted nu, da også dit lys er blegnet.

Tag jer ikke af hende. Hun havde gjort det samme.

Hav tålmodighed.

En moders kærlighed overvinder hendes modstand.

Jeg drømmer.

Det her er ingen drøm.

Kom. Vi må gå.

Jeg kan ikke.

Min søn. Mary.

John.

Kom med os.

Du lever.

Hvor er han? Hvad har du gjort ved drengen?

Vil du virkelig vide det?

Problemet ved at have vished om ting er, at man aldrig kan omgøre dem.

Ja. Jeg må vide alt.

Jeg byttede hans liv mod dit.

Nu forstår jeg, hvorfor jeg allerede brænder i helvede.

Du er ikke i helvede, Cotton. Du er her med mig i Salem.

Er det ikke helvedets nye hovedstad?

Så... du er en heks.

Ja.

Og jeg antager, at Mary Sibley gjorde dig til en.

Næppe, men hun tilbød mig vejledning.

Det var min far. Og min mor, grevinde Marburg.

Grevinden?

- Din mor? - Ja.

Men Cotton, jeg er stadig din Anne, kvinden, der elsker dig.

Nej.

Hekse er inkarnationen af ondskab.

Jeg troede, du var inkarnationen af det gode.

Hvorfor kan jeg ikke bruge min evne til det gode?

Og gøre verden til et bedre og mere retfærdigt sted?

Fordi dine evner kommer fra djævlen selv.

Nej.

Giv mig en chance, husbond.

For at vise dig, hvad jeg kan gøre.

Jeg har kun brugt min evne til at beskytte mig selv og dig.

Jeg reddede os den aften, militsen stoppede vores vogn.

De ville have voldtaget mig og dræbt os, men jeg stoppede dem.

Det var da ikke en ond handling, vel?

En mand døde den aften.

Jeg troede, det var Guds straf.

Det var ikke Guds straf, men min.

- Så var det mord. - Det var ham eller os.

- Hvor skal du hen, Cotton? - Til dommeren.

Jeg må fortælle ham om grevinden og de andre.

Og at du dræbte den mand.

Jeg kan ikke lade dig gøre det.

Farvel, Anne.

- Han er vågen nu. - Hvad vedrører det mig?

Det er op til dig.

Hvad kaldte du den? Kærligheden til din søn?

Betingelsesløs?

Kom så. Bevis det.

Læn Dem tilbage, så fortæller jeg en historie.

Engang i det gamle Harraby var der en lille prins.

Den ældste kone var hans yndling

for hun var smukkest og klogest.

Moder!

Moder. Jeg har savnet dig, moder.

Da jeg endelig mødte min fader, var han alt, hvad du sagde, han var.

Hvis bare vi tre kunne være sammen. En familie.

Det var alt, jeg nogensinde ønskede.

Jeg har brug for dig og dine sange.

Dine historier, dine kys...

Jeg har aldrig glemt synet af dig,

liggende på den fugtige skovbund.

Munden vidt åben af smerte, benene vidt spredte for at føde

og dine øjne, sorte som den endeløse nat, hvor jeg opholdt mig.

Og jeg vidste, endelig, at det var dig.

Jeg husker også den nat.

Tak, fordi du mindede mig om, at du ikke er min søn.

- Du er hans grav. - Mor!

Min kære, glem hende.

Hun har gjort sin pligt.

De behøver ikke hende mere. Hun har intet at tilbyde Dem.

En sand gud vil have sand kærlighed.

Hvem skal give mig det?

Jeg vil.

Det gør jeg allerede.

I hele mit lange liv har jeg aldrig elsket nogen anden.

Det er meget venligt af dig.

Men det er hendes kærlighed, jeg må have.

Kom.

Vi skal spise og drikke og synge i fred.

Alting venter på os.

Nej, det går ikke. Jeg sagde, jeg skulle dø i Salem.

Min søn...

Det har du allerede gjort.

Hvor har du været? Din plads er her.

Indtil han har anerkendt dig, må du vente på hans velsignelse.

- Kom til mig, pige. - Mig?

Selvfølgelig. Ned på knæ.

Sænk blikket.

Du bragte mig til grevinden. Det er godt.

Men du tog mig fra min rigtige mor, og hvordan kan det gå ustraffet hen?

Sku hænderne. Uden et ord kan de true,

bede, vinke, føre

eller blot pege.

Du har brugt fingeren vel og udpeget alle, der ville dø for mig.

Du bed tilmed blommen af, og grevinden gjorde den hel igen.

Helbred den ikke helt denne gang, ellers bliver lektien glemt.

Ud.

Dig.

Jeg ved alt om dig, hver en løgn du nogensinde har fortalt

og alle dine raffinerede måder at så splid på.

Se på mig.

Min gode mor ville aldrig kunne bære at se dig leve.

Jeg beder dig, herre...

Med det kys, giver jeg dig din frihed tilbage.

Brug den til at rejse så langt væk fra Salem som muligt.

Omgående.

Tak, herre.

- Du lovede mig. - Lovede dig hvad?

At gøre mig en af jer

så jeg kan gifte mig med Sebastian og blive en prinsesse.

Dit ønsketænkende sind lovede dig alt det.

Jeg lovede dig din skønhed

og at lade Mary Sibley lide.

Det er ikke nok.

Hvad laver Anne Hale derinde?

Den dumme og forkælede Anne Hale.

Anne Hale er min ægte og dyrebare datter.

Hun er en ægte Marburg.

Siden hvornår?

Hvad har hun nogensinde gjort for dig?

Jeg har hentet børnene til dit bad.

Som det tilfalder en tjener.

Jeg er ingens slave.

Det var en forfærdelig fejl.

Jeg er ked af det. Jeg mente det ikke. Det var en fejltagelse.

- Undskyld. - Det er for sent.

Tillid er noget meget skrøbeligt.

Tillid brydes meget let og er umulig at genoprette.

- Den er lige så skrøbelig som kødet. - Nej.

Nej, nej, nej. Jeg beder dig! Jeg er ked af det! Hav nåde!

- Nej, lad være! - Ud med dig!

Hvis du er så mægtig, kan du hele dig selv!

Hvis jeg ser dit utaknemmelige ansigt igen, skræller jeg det som et æble.

Hvad skal vi gøre først?

Hvordan skal vi erobre og herske?

Jeg elsker alt, hvad du gør for mig.

Men...

Jeg må have min mor ved min side.

Min mor i dag, men min dronning i morgen.

Hun, og kun hun, skal en dag blive min brud.

Men...

Der kan kun være et kongeligt ægteskab.

En sand fuldbyrdelse.

Du ved det, og du må få det til at ske.

Forstår du?

Ja.

Gå så.

Sørg for hende.

Hvorfor beder du til Gud?

Han er blind og døv.

En senil urmager, der for længe siden har glemt sine ynkelige lervæsener.

En bøn behøver ikke blive hørt for at blive besvaret.

Nogle gange er det selve bønnen, der betyder noget.

Nej.

Det levende mirakel, der er din søn, er det eneste svar på nogen bøn.

Kom nu. Han vil have dig.

Nej. En mor kender sin søn.

Og han vil kende dig.

Du forstår det ikke. Du har aldrig forstået.

Det hellige ægteskab mellem himmel og jord forspildes

på en dum og utaknemmelig bondepige.

Du vil have ham. Ikke jeg.

Værsgo. Han er din.

Hvis det bare var så vel.

Men nej.

Du var hans fars hore, og nu skal du være hans. Kom med.

Vil han ikke have dig?

Du har længtes hele livet efter en, der kun vil have mig.

Det må gøre ondt.

- Klap i. - Jeg skal nok.

Jeg skal nok klappe i for os begge.

I vores mødehus.

Hver eneste del af det er bygget af det ældste træ, som engang stod her.

Selv her er du i skoven.

Min skov.

Increase Mather havde ret. Jeg skal brænde for mine synder

og jeg er klar til at begynde nu.

For fornøjelsen af stanken af dig, når du brænder ved siden af mig.

- Hold straks inde, ellers... - Hvad?

Du har intet at true mig med.

Min søn er død, min elskede er død, og mit eget liv er værdiløst.

Du har ikke flere trusler tilbage.

Kom så, magtfulde vandheks. Lad det regne.

Du kan ikke, vel?

Du har hverken hjertet eller tårene.

Du har sikkert aldrig grædt i alle dine liv.

Men du ville ønske, du havde tårer nu til at dæmpe svien.

Uanset hvad der sker med denne krop, vil jeg leve igen.

Hvor lang tid tager opstandelsen? Og hvad med dine planer?

Kan du huske, hvordan det føltes sidste gang, du blev brændt?

Nå, lillesøster. Velkommen i familien.

Hvor længe har du kendt til mig?

Altid.

Mor ophørte aldrig med at tale om sit særlige barn.

Det lader til, at de voksne skændes.

Vil du ikke gøre noget?

Det er op til dig.

Mær!

Jeg slår dig ihjel. Jeg slår dig ihjel.

Dø!

Nej!

Lad mig dø!

Lad mig dø.

Det går ikke af samme grund, som du ikke kunne lade mig dø.

Der er ingen enkel udvej, Mary.

For nogen af os.

Lille barn, sig ikke et ord,

Du får en sangfugl af mor,

Synger sangfuglen ingenting,

Køber mor dig en diamantring

Græd ikke.

Mor er her.

Måske fryser din lille engel. Pak hende ind i dette varme tæppe.

Det lindrer babyens gråd.

Kom. Det er fint.

Kom. Kom.

- Ti stille! - Nej!

Kæmp ikke imod.

Jeg har mere brug for dit blod end dig.

Du tager ikke hendes blod. Gem dig bag mig.

Overlad dette monster til mig.

Du har ingen ret til at stoppe mig. Jeg tager kun det, jeg fortjener.

Det, du fortjener? Hvad fortjener hun?

Hvad fortjente min Dollie?

Skal jeg fortælle om Dollie?

Om hvordan hun græd og bad, da jeg drænede hende?

Om hvordan hun så ud, da hendes blod løb ned ad mit forbrændte kød?

- Dræbte du hende? - Hun var min Dollie-dukke.

Min kære Isaac. Isaac.

- Isaac. - Hold op!

Stop! Stop!

Det er ikke Dollie. Hold inde med din rådne magi!

- Hvem siger det? - Det gør jeg. Jeg holder vagt nu.

Jaså? Det er ude med Salem, hvis den bevogtes af idioten Sir Isaac.

Jeg har stadig venner i byen.

Jeg sagde til dem, jeg ville hidkalde dem en nat.

Giv mig pigen tilbage.

Løb! Der er andre stakler til mig!

Jeg vil ikke blive glemt.

En sand dronning. Og jeg kommer til at regere.

Om så blot i deres mareridt.

Jeg kommer til... at regere.

Du har prøvet alt andet.

Hvorfor ikke forsøge at kapitulere?

Ja, det ville, du synes om.

- At jeg bare opgav. - Nej.

Jeg lærte for længe siden at kapitulere,

men fortsat være stærk indvendigt.

Fortsæt.

Sommetider bliver man bare ved.

Tag dig sammen. Jeg fører dig til ham.

Alt godt. Med tiden accepterer hun, hvordan situationen er nu.

Jeg er næsten imponeret.

Men jeg har en anden tanke nu.

Jeg kan tydeligt se min fejltagelse.

Han burde ikke engang have set hende.

Vi skulle have gjort det af med hende.

Alt bliver godt, når hun er borte.

- Borte? - Borte. Lad dette være enden.

- Mor... - Mary Sibley er færdig.

Hun må ikke se endnu en solopgang.

Og du må tage dig af det for mig.

Tag hende ud i skoven, og dræb hende.

Hvis drengen finder ud af det, knuser han os.

Han får det ikke at vide. Gør bare din del.

Som du vil.

Og bring mig hendes blod.

Jeg burde have badet i det for længe siden.

Og når hun er borte, indser han, at jeg er den rette.

Det er næsten smertefuldt.

Trods alt, hvad jeg ved om dig,

kan jeg ikke lade være med at elske dig.

Jeg har truffet en beslutning.

Vi finder en måde.

Du må rejse væk med mig.

Jeg tror ikke, jeg kan.

Er du bange for dem?

Er du bange for, at de myrder mig?

Jeg er ligeglad.

Så bliver du i det mindste fri. Så har hun intet på dig.

Og hvis jeg ikke vil?

Ikke vil?

Du har ingen anelse om, hvordan det er.

At være fyldt med idéer, drømme og tanker om, hvordan det kunne være,

men uden at kunne gøre noget ved det.

Det er sådan, det er at være kvinde.

- Jeg forstår ikke. - Selvfølgelig ikke.

Du er en mand.

Jeg er ikke en almindelig kvinde.

Jeg er heks, og jeg kan gøre en forskel.

Men hørte du ikke, hvad jeg sagde? Jeg elsker dig.

Hvis du havde gjort det fra starten, havde jeg ikke måttet forpligte mig.

Jeg behøvede ikke fremskynde din kærlighed med min fortryllelse.

En fortryllelse?

Det er, hvad du gjorde mod mig.

Du har berøvet os med dit hekseri.

Afstået den eneste sande menneskelige frihed, at elske.

At have valgt at elske af et rent hjerte!

Og for ingenting. For jeg elskede dig.

Jeg har elsket dig, siden vi mødtes.

Jeg skulle bare have lidt tid.

Jeg havde ikke tid!

Du forstår ikke.

Du skal nok forstå en dag.

Jeg havde intet valg.

Ikke da og ikke nu.

Hvad er det, du gør?

Jeg må beskytte dig.

Strit ikke imod, Cotton.

Så gør det bare mere smertefuldt.

Er dette skæbnen, du bad mig kapitulere til?

Tak.

Jeg er rede til at dø.

Jeg har intet imod det.

Men det har jeg.

Det må være nok.

Nu vil mor smage dit blod, bade i det og tro, det er fuldbyrdet.

Men du har tilstrækkeligt meget tilbage, hvis du er forsigtig.

Du er stærk, så du vil snart forny dit blod.

Du er fri, min kære.

Jeg vælger at give slip på dig her af en grund.

Derovre. Kan du se blodet?

Det er ikke dit, men kaptajn John Aldens.

Han flygtede den vej. Du kan se blodsporet.

Følg det, så finder du ham.

Han er formentlig død, men jeg ved, det er ham, du vil have.

Hvorfor gør du det her?

Jeg er også i stand til betingelsesløs kærlighed.

Gå nu... uden betingelser.

En dag, når du har begravet din fortid

og jeg har begravet min,

mødes vi måske igen.

John.

Det er mig, John. Din Mary.

Lad blod til kærlighed flyde. Fremskynd kærlighedens lys.

Lad mit livs kærlighed genfødes.

Mens min sjæl forlader mig.

Har du fundet min mor?

Jeg ved knap, hvordan jeg skal sige det. Jeg ville være sikker først.

Hvad er det?

Hun er borte.

Borte?

Hun var ikke stærk nok.

Måske var det Deres pragt og Deres magt...

Det vældige ære og ansvaret i at blive Deres hustru,

var for meget for staklen.

Hun kastede sig ud fra stor højde, og floden førte hende bort.

Øs Deres sorg ud over mit bryst.

Jeg er her for Dem. Altid.

Hvor vover du at prøve at dræbe min brud?

Nej, herre. Ikke mig.

Jeg elsker Dem!

Sebastian.

Sebastian. Hjælp mig.

Hjælp...

Måske en dag, men ikke i dag.

Godnat, mor.

Mary?

Mary?

Nej.

Mary.

Jeg elsker dig. Vær sød ikke at forsvinde.

Jeg elsker dig.

Vær nu sød.