Original subtitles

Reklamer for dit produkt eller brand her � Bes�g www.OpenSubtitles.org i dag.

Danske tekster: SUBLiME

www.NXTGN.org

VORT BRYLLUP

BEN, DIN �GTEMAND

- Hvem er du? - Jeg er din mand, Ben.

- Hvad? - Vi blev gift i 1999. For 14 �r siden.

Christine, du er 40 �r.

Du kom ud for en ulykke, en slem ulykke, du fik l�sioner i hovedet.

- Du har sv�rt ved at huske. - Hvilket?

Alt. Du har kun �t d�gns hukommelse -

- n�r du v�gner om morgenen er alt v�k, og du er i tyverne igen.

Du er okay. Bare stol p� mig.

- Jeg er bange. - Det ved jeg.

Jeg elsker dig.

Jeg elsker dig, Christine.

Vi har v�ret gift i 14 �r. Vi m�dtes i dit sidste �r p� Kings -

- du fik din historiegrad, og vi blev gift f� �r senere.

Jeg havde v�ret tilfreds med en tur p� r�dhuset -

- men du �nskede dig et stort bryllup, og jeg hadede det bare.

- Lige til jeg s� dig p� vej ned af gulvet. - Er hver dag s�dan?

Er hver dag det samme?

Her st�r vist alt, du har brug for. Og hvor du finder det.

Aspirin, plaster, h�ndkl�der og toiletgrej. Ting, du er allergisk overfor.

Og en liste over det du skal g�re. Du elsker at holde dig i gang.

- Pakke tasken? - Vi har bryllupsdag i dag.

- Vi skal bort i aften, efter arbejde. - Hvorhen?

Det er en overraskelse. En af de gode.

Du vil forst� det, n�r vi er der. Det lover jeg.

Jeg elsker dig, Christine.

- Christine? - Ja.

Det er dr. Nasch. Men det siger dig nok intet.

Men bare rolig. Vi har arbejdet med din hukommelse.

Vi fors�ger at finde ud af hvad der skete, -

- og om vi kan g�re noget ved det. - Det sagde Ben ingenting om.

Jeg ved ikke, om Ben er klar over det.

Det forst�r jeg ikke.

Du skal g�re noget for mig. �bn kl�deskabet i sovev�relset.

Dit kl�deskab i sovev�relset.

Vi leder efter noget, gemt i bunden af skabet. Bagest i en skuffe.

- Hvad leder jeg efter? - En skot�js�ske.

- Kan du se den? - Nej.

Skabet t�ttest p� badev�relset.

- Fandt du kameraet? - Ja.

For oven, til h�jre, er der en startknap.

T�nd for kameraet.

Tryk derefter p� "play" bagp�.

Mit navn er Christine Lucas. Jeg er 40 �r gammel og lider af hukommelsestab.

I nat, mens jeg sover, sletter min hjerne alt, hvad jeg ved i dag.

Alt, jeg gjorde i dag.

Jeg v�gner op i morgen i den tro, at jeg har hele livet foran mig.

Men sandheden er, at det halve af mit liv er forbi.

Pokkers, han kommer.

TO UGER TIDLIGERE

Dette er ikke et ganske normalt ordin�rt l�ge-patient forhold.

Henter dig hjemme, k�rer dig p� kontoret, konsultation uden din mands vidende.

Er du okay?

Jeg s� dig i parken for seks m�neder siden. Det var ren tilf�ldighed.

Du var henvist til mig af en kollega, men jeg kunne ikke f� fat p� dig.

Jeg genkendte dig faktisk fra et foto i din journal.

Jeg forklarede, at jeg var neuropsykolog med speciale i atypisk hukommelsestab -

- og jeg gerne ville behandle dig.

Uden betaling naturligvis. Du gav mig telefonnumrene fra din dagbog.

Jeg ringede f� dage senere.

Naturligvis huskede du mig ikke, men gik med til at m�des.

Den dag n�vnte du, at du havde talt med Ben om yderligere behandling.

Han gjorde det klart, at du havde haft rigeligt med terapi f�r i tiden.

Og det tjente kun til at g�re dig oprevet. Efter dig.

F�r en videodagbog. Tid og dato er lagt ind, samt st�rst mulige hukommelseskort.

S� kan du holde fast i de senere dages minder.

Selv om minderne f�r og efter angrebet er v�k -

- giver det lidt kontinuitet. - Hvilket overfald?

For ti �r siden fandt man dig i et industriomr�de, ikke langt herfra.

I f�lge rapporten skyldtes dine skader gentagne slag mod hovedet.

Min mand sagde, jeg var ude for en ulykke.

Jeg har en kopi af journalen her.

Nogle avisudklip. Mest fra ugeblade.

KVINDE FUNDET EFTER GRUOPV�KKENDE OVERFALD

Ikke meget info om selve overfaldet.

Efterladt til at d�? Jeg skulle d�?

- Hvem pr�vede at dr�be mig? - Ingen ved det.

Ingen andre end dig selv.

Ben b�r nok ikke kende til kameraet. Det er din dagbog.

Det er vigtigt, at du ikke f�ler dig begr�nset og overv�get af Ben.

Hvis jeg ikke siger det til Ben, hvordan vil jeg s� vide at kameraet eksisterer?

Gem det i bunden af skabet. Omme bagest.

Jeg ringer om morgenen og minder dig om det.

Betyder det ja eller nej?

Jeg vil gerne v�re rask.

Mit navn er Christine. Jeg er 40 �r og lider af hukommelsestab.

I nat, mens jeg sover, sletter min hjerne alt, hvad jeg ved og gjorde i dag.

Og jeg v�gner i morgen...

Men sandheden er, at det halve af mit liv er forbi.

Pokkers, han kommer.

Christine?

Vi har v�ret gift i 14 �r.

Vi m�dtes i dit sidste �r p� Kings, du fik din historiegrad. Vi blev gift f� �r senere.

Jeg underviser stadig, p� en skole lige rundt om hj�rnet.

Jeg er leder af kemi-afdelingen.

- Hvad laver jeg? - Du er hjemmeg�ende.

Laver jeg intet? Arbejder eller l�ser? Sidder jeg bare her hele dagen?

Du lagrer kun hukommelse for en dag. I morgen er det hele v�k.

Og du er er i starten af tyverne igen.

I nat, mens jeg sover, sletter min hjerne alt, hvad jeg ved og gjorde i dag.

Jeg v�gner op i morgen i den tro, at jeg har hele livet foran mig.

Jeg ville tro p� alt, hvad han sagde.

At du var ude for en bilulykke.

Hvad mere mon han lyver om?

Hvis vi skal holde det mellem os, kan jeg ikke risikere at ringe, n�r Ben er hjemme.

- Hvorfor skjuler han overfaldet? - Det er m�ske lettere.

- Du godeste... - Undskyld.

Gid jeg ikke var s� bange hele tiden.

Er du sikker p�, det er en god id�?

Der er flere tilf�lde, hvor patienten genoplever det hele p� gerningsstedet.

Det er faktisk meget effektivt.

- Hvorfor g�r vi det? - Vi opbygger tillid.

Mr. Neckar? Dr. Nasch, vi har talt sammen.

Dr. Nasch. Jeg ringer tilbage.

Pas p�.

Jeg blev faktisk skr�mt, da jeg opdagede dig.

Lige hernede. Der fandt jeg dig.

- Hvad s� du dengang? - Det er l�nge siden.

- Fort�l, hvad du husker. - Jeg havde lige f�et fri.

- Du l� helt n�gen. - N�gen?

N�gen? Bortset fra et lagen.

- Plastik eller stof? - Plastik.

- Hvor kom jeg fra? - Det huskede du ikke.

Du var meget forvirret. Der var blod.

Mit blod? Hvor?

Over alt.

Hvad lavede jeg ude ved lufthavnen?

Der er mange hoteller i omr�det.

Hoteller?

Det kunne forklare lagenet.

Hvorfor skulle jeg bo p� et hotel?

Der kan v�re mange grunde.

Unders�gelserne viste at du havde haft nylig samleje.

Der var ingen spor af s�d, som kunne identificere manden.

- Blev jeg voldtaget? - Ikke if�lge rapporten.

Jeg tror ikke, jeg er typen, der ville bedrage min mand.

Hvordan ved du det?

Hvad end, der skete. Hvad end, jeg har gjort...

Jeg m� huske det. Det ved jeg. For vores skyld.

For os.

Chris?

Nej!

Nej...

Christine, �bn �jnene.

Du ser nogle billeder, fort�l os hvad eller hvem det er.

Er du okay?

Nogle billeder var tilf�ldige, andre fra journalen.

Dette reagerede du p�.

Hvem er hun?

CLAIRE

Havde jeg en ven?

- Mange, du var popul�r. - R�dh�ret?

- Ikke en, jeg husker. - Claire?

Siger mig ikke noget.

- Er du sikker? - Du havde mange venner.

- Jeg huskede pludselig noget. - Noget?

- P� en m�de... tror jeg. - Super. Hvad husker du?

Claire, med r�dt h�r. Hun var en god veninde, tror jeg.

Der var m�ske en...

Der var m�ske en Claire.

Din veninde fra skolen. En der stod dig n�r, som nok hed Claire.

Hvor blev hun af?

Hvad?

Det er ikke f�rste gang, du husker Claire.

- Jeg forst�r dig ikke. - Det taler vi ikke om.

- Hvorfor ikke? - I kom fra hinanden.

- Hvorfor? - Hun flyttede kort efter din ulykke.

- Hvorhen? - Canada, mener jeg.

- Det er jo fuldkommen lige meget. - Men det er vigtigt lige nu.

Sig ikke, jeg ikke advarede dig.

Jeg har dem p� mit kontor.

- Du skjulte dem? - De g�r dig opr�rt.

- Du skjuler min fortid. - For at beskytte dig.

Hun kunne ikke klare, at du ikke anede hvem hun var.

Efter en tid, holdt hun op med at ringe...

- Hun var ikke den eneste. - Hvordan kan jeg stole p� dig?

N�r du lyver for mig.

Jeg bor sammen med dig. Somme tider er sandheden sv�r.

Jeg magter det ikke altid. Normalt men ikke altid. Beklager.

- S� du skjuler ting? - Det handler ikke kun om dig.

Somme tider handler det ogs� om, hvad jeg kan rumme. Jeg kan ikke alt.

Nogle gange er det bedre uden.

Han skjuler Claire for dig. Siger, det er for at beskytte dig...

Stol ikke p� Ben.

- Hallo? - Christine, det er dr. Nasch.

Du husker mig ikke, men vi m�des dagligt.

... i skot�js�ske i skabet n�rmest badev�relset.

Han skjuler Claire for dig. Siger, det er for at beskytte dig...

Han skjuler Claire for dig. Siger, det er for at beskytte dig...

Stol ikke p� Ben.

R�vhul.

- Er du okay? - Jeg er gravid.

N�r du v�gner om morgenen, hvad er det f�rste, du siger?

Hvad er der til morgenmad? Hvad siger du?

Jeg siger: Hvad mon der sker af sp�ndende ting i dag.

Hvordan kunne jeg glemme det? Vi har en lille dreng.

Har vi ikke? Hvor er han?

- Hvor er han? - Kom med ind.

- Nej, hvor er han? - Ikke her, ude i regnen.

- Vi kan ikke tale ude i regnen. - Hvorfor skjuler du min s�n? Hvor er han?

- Jeg skjuler ikke noget. - Hvor er min s�n?

Nej, jeg vil ikke med ind. Hvor er han?

- Han d�de.?????????????????????????? - Nej.

Nej!

Hvordan? - Meget tragisk.?????????????????????????

- Hvor gammel var han? - Otte.

Tre uger f�r hans f�dselsdag.

Jeg gemmer disse i garagen.

Nogle ting skal du ikke opdage mens du er helt alene.

Her er Adam som helt lille.

Er det mit barn? Adam.

Han er omkring tre m�neder der.

- Hvorn�r blev han f�dt? - 4. august, 1999.

Adam.

Adam Thomas Lucas.

Smuk.

JEG ER SYG, KOM HJEM

Jeg er syg, kom hjem.

- Hvor var jeg? - P� hospitaler.

- Chris... - Nej.

Jeg kan ikke. Undskyld.

Han har v�ret gennem alt det f�r. Sorgen er ikke ny.

Men den er ny for mig.

Og ny igen i morgen...

Og hver eneste dag fremover.

Hver dag, resten af mit liv.

Nej!

Hans sorg er ikke ny, men den er ny for mig.

Hans sorg er ikke ny, men den er ny for mig.

Min er.

Og igen i morgen...

Den vil v�re ny hver dag fremover.

Hver dag resten af mit liv.

- Kendte du til Adam? - Vi har talt om Adam.

M�ske har Ben ret. Det er nok bedre, jeg intet ved.

Kan vi ikke bare sidde her lidt?

Selvf�lgelig.

B�r jeg fort�lle det til Ben?

Om os?

Om terapien?

Var jeg en god mor? Alts� f�r jeg blev skadet.

Du var en vidunderlig mor.

Det m� have v�ret sv�rt for ham, at jeg ikke vidste, hvem han var.

Du elskede Adam h�jt.

Jeg forst�r, hvorfor du skjuler det. N�r du skal igennem det, ulideligt.

Der m� v�re dage, hvor du ikke kan. Jeg kan ikke gennemg� det igen.

Men hvis �gteskabet betyder noget for dig, og det tror jeg p� -

- s� pr�v aldrig mere at skjule min s�n for mig.

Undskyld.

Undskyld.

Adam?

MOR

MIKE

Mike.

Godmorgen Christine, det er dr. Nasch. Jeg er neuropsykolog fra London.

Jeg ringer hver morgen, for at minde dig om kameraet.

Det er bagerst i skabet. Din videodagbog. Jeg henter dig om lidt.

- Mike. - Hvad?

Jeg tror, det er hans navn.

Hvis navn?

Manden, der gjorde det mod mig.

Kom her... Kom nu.

Det er okay.

Kun du g�r mig tryg.

Det skal du v�re.

DR. MIKE NASCH PSYKIATRISK HOSPITAL

Undskyld, Christine.

Christine? Mit navn dr. Nasch.

- Det ved jeg. - Hvordan har du det?

- Ad helvede til. - Jeg gav dig lidt til at slappe af p�.

- Jeg kan godt huske det. - Du er forvirret.

Vi kalder det konfabulation, din fantasi fylder huller ud i din hukommelse.

S� du tror, jeg er den mand som gjorde det her mod dig. Forst�r du det?

- Jeg vil tale med Ben. - Nej.

Nej, jeg har lige fundet ud af noget, som jeg m� fort�lle dig personligt.

Christine, det er om Ben.

- Hvem talte du med? - Hvorn�r?

- Da jeg ringede gik den p� telefonsvarer. - �h, jeg ringede til dig.

Mit navn er Christine. Christine Lucas, jeg er 40 �r og har hukommelsestab.

I nat n�r jeg sover vil min hjerne slette alt og jeg vil intet huske.

Du er s�rbar.

S�rbare patienter udvikler f�lelser for deres psykiater. Det er meget normalt.

Hvad der er mindre almindeligt er at de f�lelser er gensidige.

Vi kalder det overf�rte f�lelser. Det er uprofessionelt.

Helt uprofessionelt.

P� min video siger de, at du er mit eneste h�b.

Jeg overf�rer dig til en fantastisk neurolog og psykiater.

Jeg siger, vi g�r fremskridt

Christine, jeg kan ikke blive ved med at behandle dig. Det vil ikke v�re etisk.

- V�r nu s�d. - Christine.

Hun arbejder p� universitet Kings College. Hun er god.

Hende vil jeg ikke have. Jeg vil have dig. Du heler mig.

Da jeg ringede til dig i morges, havde du allerede set din videodagbog.

Du huskede.

Ja.

Desv�rre s� kan det du husker en dag v�re v�k den n�ste. Selv det vigtigste.

Hvilke ting?

Ben flyttede dig fra et psykiatrisk hospital i 2007 til et plejecenter.

Jeg ringede til afdelingslederen for at aftale et m�de.

Det ser ud til at din veninde Claire har pr�vet at f� fat p� dig.

Her er hendes telefonnummer.

Inspekt�ren spurgte til dig. Hun blev forvirret, da jeg sagde hvordan det gik.

- Hvorfor? - If�lge hendes papirer -

- blev du skilt fra Ben for 4 �r siden.

Hej, du har ringet til Claire l�g en besked.

Claire, det er Christine Lucas.

Jeg har virkelig brug for at tale med dig kan du ikke ringe, mit nummer er...

- Vi er skilt, er vi ikke? - Hvem har fortalt dig det?

Du fortalte mig det. Ingen andre.

Jeg huskede det.

Virkelig? Er du sikker?

- Du husker en masse for tiden. - Hold dig v�k.

Bare fort�l mig sandheden. Hvorfor blev du skilt fra mig?

- Hvorfor blev du skilt fra mig? - Vil du have sandheden?

- Ja. - Sandheden er vi havde en lille dreng.

Vi har en lille dreng. Du blev pludselig syg, og vi mistede ham.

Jeg gik. Jeg faldt sammen.

Jeg kom tilbage, og nu er jeg her.

Jeg vil aldrig forlade dig Chris. Aldrig.

Jeg er ked af det.

- Hej. - Chrissie?

- Claire. - Chrissie skat, er det virkelig dig?

Ja, det er mig.

Du kaldte mig Chrissie.

Jeg ringede til plejecentret.

De gav mig den gamle adresse og alle breve kom retur.

Hver dag, hver eneste dag har jeg ventet p�, at du skulle ringe.

De fortalte mig, at du flyttede v�k.

Flyttede v�k. Hvem gav dig den id�?

Chrissie jeg savner dig s� meget.

Hvordan har du det?

Jeg kan ikke huske en skid, ellers har jeg det fint.

- Hvor er du? - Jeg er hjemme sammen med Ben.

Jeg har virkelig brug for at se dig. Kan vi m�des?

Ja, jeg m� komme til dig, Chris.

- Hvorfor? - Det er sv�rt at forklare over telefonen.

Hvad med at vi m�des ved observatoriet.

- Observ... - I Greenwich, om en time.

Er du okay?

Jeg tror nok, jeg har det godt og jeg skal nok v�re der.

Chrissie?

Chrissie skat, det er mig Claire.

Claire.

Claire.

Jeg kan huske dig.

Kan du?

Jeg har savnet dig.

Jeg har savnet dig s� meget.

Det er utroligt.

- Var jeg en god mor? - �h Chrissie. Adam var meget elsket.

Ben plejede at skynde sig hjem fra arbejde for at se sin lille dreng.

Adam var s� elskelig.

Selvom han var lige s� smuk som hans far.

Hvem gjorde det her mod mig?

Det var h�rdt. Du jonglerede med -

- at passe Adam og var lige startet p� et l�rerjob.

Dig og Ben sk�ndtes meget. Jeg kiggede efter Adam to dage om ugen.

Efter en m�ned tog jeg tilbage p� arbejde. Det s� ud til at g� bedre.

Du begyndte at kl�de dig anderledes. Jeg vidste ikke, hvorfor i starten.

- Jeg begyndte at se en anden. - Jeg spurgte dig.

Du ben�gtede det i starten, men du vidste, jeg ikke var dum.

Vi diskuterede og til sidst fortalte du mig sandheden.

- Jeg fortalte dig ikke hans navn? - Du ville ikke fort�lle noget om ham.

- Vidste Ben det? - Ikke f�r politiet fandt dig.

�h gud. Stakkels Ben.

Jeg m�tte sige det til ham. Jeg havde allerede sagt det til politiet.

Ikke underligt, han bliver ved med at lyve over for mig.

Det lyder som Ben. Beskytter dig.

M�ske mener han, vi ikke kan forliges med sandheden.

Han lyver stadigv�k om angrebet, og han taler heller ikke om dig.

Det er en grund til, han ikke taler om mig til dig.

Hvorfor?

Efter din ulykke. Pr�vede jeg at hj�lpe.

Det var h�rdt for Ben at se efter Adam. Jeg gjorde, hvad jeg kunne.

Vi brugte meget tid sammen.

Efter et bes�g, faldt han sammen. Han sagde, at han ikke kunne forts�tte.

Jeg... jeg lagde mine arme omkring ham.

Vi lod os rive med. Det skete kun en gang.

Jeg havde det s� d�rligt. Vi kunne ikke v�re det bekendt.

I fortjente begge to, at jeg blev v�k. S� jeg forsvandt.

Jeg er virkelig ked af det.

Du kan ikke bebrejde os, Christine, efter din aff�re.

Du har aldrig sat pris p�, hvor heldig du er at have Ben.

- Jeg skal g�. - Christine...

- Ben kommer snart hjem. - V�r s�d at vente.

Ben sendte det til mig, kort efter I blev separeret.

Han bad mig om at give det til dig, hvis du var rask nok til at l�se det.

Jeg er glad for, at du er. Du tror mig nok ikke, men jeg holder af dig.

Det er okay.

Min elskede Christine. Jeg kan ikke b�re, at sige ordene.

Jeg har besluttet at forlade dig. Jeg har fors�gt at undg� det, Chris.

V�r s�d at tro p� mig.

Du elskede Adam. Selv om, du ikke kunne huske ham.

Du ville l�fte ham op i favnen, og kort f�le, hvem han var.

Du begyndte at tro, at Adam, som sp�d, var blevet taget fra dig.

Hver gang du s� ham, var det som f�rste gang.

Jeg bad ham fort�lle, hvorn�r han sidst havde set dig -

- og han ville svare "I g�r mor." Men du troede ham ikke.

En dag angreb du mig, tog Adam, og l�b.

Han begyndte at skrige. Jeg forklarede ham det, men han forstod det ikke.

Han blev bange for at se dig.

Jeg tog v�k nogle dage, og ringede for at h�re hvordan det gik.

De sagde, at du var glad.

Da jeg spurgte, om du kunne huske os, sagde de nej.

Jeg elsker dig, Chris. Jeg elsker dig h�jere end alt andet.

Men vores s�n, er kun otte �r gammel. Han er dybt ulykkelig, Chris.

Jeg kan ikke uds�tte ham for s�dan et traume igen.

Jeg �nsker, at I begge er lykkelige. Selv n�r det er v�k fra hinanden.

Tilgiv mig, Ben.

Jeg tilgiver dig. Kan du tilgive mig?

Du var min elsker og beskytter. Mit liv er intet uden dig.

N�r du ser det her, vil du vide alt.

Og du vil vide, at jeg kun f�ler k�rlighed for dig.

Jeg h�ber, at vi kan v�re sammen igen.

Hallo?

- Chris? - Jeg tilgiver dig.

Kan du tilgive mig? Du var min elsker, beskytter. Mit alt.

N�r du ser det her, vil du vide alt...

- Du skal se det fra starten. - Hvad mener du med at vide alt?

Jeg har set en Dr. Nasch.

I et par uger. Han gav mig kameraet.

- Han ringer hver dag, som p�mindelse. - Hvorfor vil han g�re det?

- For at holde fast i min hukommelse. - Hvorfor holde det hemmeligt?

Jeg var ikke sikker p�, om jeg kunne stole p� dig.

- Det ved jeg, at jeg kan nu. - Har du en aff�re?

Nej. Nej.

Jeg ved hvor meget, jeg har s�ret dig, og hvad det har kr�vet at tilgive mig.

Jeg forst� hvorfor du gik. Jeg forst�r det hele nu.

Ben... du er s� god mod mig. Jeg elsker dig s� h�jt.

Hvad gjorde han? Lad mig snakke med ham.

- Han er g�et. - Jeg ringer til ham.

- Jeg ved ikke, om det er en god ide. - Jeg elsker jer begge to.

Jeg ringer tilbage om lidt.

Ben slog mig. Jeg fortalte ham alt, og han slog mig.

Intet kan �ndre det.

- Hallo? - Jeg har talt med Ben.

Han siger, at han har boet alene.

- Hvad? - Ben siger, I ikke har ses i fire �r.

Christine, beskriv Ben.

- Hvad? - Beskriv Ben, hvordan ser han ud?

Er han h�j?

- Ja. - Sort h�r?

Nej, han har, brunt h�r.

Har han et ar?

- Et ar? - Ja, i ansigtet, efter en ski ulykke.

Chrissie?

Nej, det har han ikke. Ben har ikke et ar.

Jeg ved ikke, hvem du bor sammen med -

- men det er ikke Ben.

- Hj�lp mig. - Jeg skal bruge din adresse Christine?

Jeg kan ikke huske det.

- Jeg kommer ud om lidt. - Find ud af det, og jeg ringer tilbage.

Vores bryllup.

- Hvem er du? - Jeg er din mand.

Ben.

- Christine? - Ja?

Det er Dr. Nasch, du husker mig ikke. Vi arbejder med din hukommelse.

- Har du fundet kameraet, Christine? - Ja.

- Se det, og jeg ringer tilbage. - Du er min elsker, beskytter.

Mit liv er intet uden dig.

N�r du ser det her, vil du vide alt. Jeg har kun k�rlighed for dig.

Jeg ved, at vi kan v�re sammen igen.

Ingen video.

- Hallo? - Christine, det er mig. Er alt okay?

Alt er fint.

Claire, ringer.

- Ben? - Ja beklager, jeg sidder i trafikken.

Ville bare v�re sikker p�, at du har pakket til vores �rsdag.

Sytten mistede opkald.

At pakke?

- Jeg skrev det p� tavlen i k�kkenet. - Ja, jeg husker det godt. Ben...

- Jeg elsker dig. - Jeg elsker ogs� dig, Christine.

Ascot. Amtshospital.

Christine Lucas.

Ring op.

Dr. Nasch, kom til receptionen.

- Dr. Nasch? - Kan jeg hj�lpe dig?

- Jeg er Ben Lucas. - Hr. Lucas.

- Hvordan har Christine det? - Ja, hvordan har hun det?

Hold dig fra min kone.

- Er det virkelig vores �rsdag? - Ja.

- Vores bryllupsdag. - Nej, det er en anden slags �rsdag.

Hvorfor har du taget mig med herhen?

Jeg vil have, at du skal huske.

Mike, jeg kan ikke klare det her.

- �h min gud. - Hvad med det her?

Mike?

Mike.

Hvor er Ben?

Ben har forladt dig.

Det gjorde jeg ikke. Jeg blev i n�rheden.

- Holdt �je med dig, beskyttede dig. - Beskyttede mig?

Din s�kaldte mand var ligeglad. Du visnede helt v�k, dag for dag.

Jeg kunne ikke l�ngere holde til det.

- Jeg var n�dt til at f� dig ud derfra. - Fik du mig hjem?

Forfalskede papirer, falsk smil, og det var fint.

Troede du jeg ville slippe godt fra det, hvis ikke alle var ligeglad med dig?

Det her Ben-skuespil var ikke pointen.

Meningen...

Meningen var, at tage sig af dig. Se efter dig, og elske dig.

Det er sandheden. Det var bare...

L�gnene blev bare st�rre og st�rre.

Jeg er tr�t af det her. D�dtr�t af at lyve.

Det er derfor, jeg fik dig herhen. For at afslutte det.

Vi forlader dette sted, ikke som Christine og Ben -

- men som Christine og Mike. - Jeg kan ikke mere.

- Jeg kan ikke forts�tte det her. - S� fort�l Ben sandheden.

- Nej. - Sig det.

- V�r ikke dum, det kan jeg ikke. - S� g�r jeg det.

- Hvis jeg var Ben, ville jeg vide det. - Lad v�re med at v�re s�dan.

Du gjorde det her.

Hvad ville du have jeg skulle g�re? Jeg pr�vede at snakke, du ville ikke lytte.

Jeg hader mig selv for, hvad der skete.

Undskyld. V�r s�d ikke at g�.

Jeg er bange.

Du m� ikke g�.

- Bare g�. S� g�. - Tak.

Jeg havde ikke beh�vet g�re det. Det er det, jeg snakker om. S� sker det.

- Det er jeg ked af. - Lad v�re med at undskylde.

Jeg vil bare ikke v�re Ben mere.

Nej, ikke mere.

Forst�r du det?

- V�r s�d at lade mig g�. - Kun hvis vi kan g� sammen.

Nej.

Ikke mere d�rlig samvittighed.

Ikke mere sorg. Ikke flere kampe.

Vi er frie.

Kom her.

- Kom nu. - Nej.

Her.

Kom her.

Kys mig.

Igen.

Glem Ben.

Skide v�re med ham. Du skal glemme Adam.

Han har glemt dig. Adam har glemt dig.

Adam.

Min s�n er i live.

Vi g�r herfra sammen. Eller slet ikke. Fatter du det?

V�r s�d at lade mig g�.

Mit navn er Christine Lucas.

Jeg er 40 �r gammel, og jeg lider af hukommelsestab.

I nat n�r jeg sover, vil min hjerne slette alt hvad jeg ved, alt hvad jeg gjorde.

Og jeg vil v�gne i morgen, i den tro, at jeg har hele livet foran mig.

Og sandheden er, at jeg aldrig vil lade nogen tage mit liv fra mig igen.

Og jeg vil ikke v�gne op i morgen og tro min s�n er d�d.

Det vil jeg ikke.

Christine.

Christine, mit navn er dr. Nash. Jeg er neuropsykolog, jeg behandlede dig.

Men jeg er her ikke i dag som din l�ge. Jeg er her som din ven.

Du har to br�kkede ribben og en mindre hjernerystelse.

S� nogen skal passe p� dig, men du skal nok komme dig.

Din ven Claire er p� vej for at hente dig med hjem.

Kan du huske Claire?

R�dh�ret.

Flot.

Du er i sikkerhed nu.

Politiet har manden, der gjorde det, han ryger i f�ngsel l�nge.

Kan du huske noget fra i g�r?

Christine, jeg har en g�st med. Jeg h�ber, det endelig kan hj�lpe.

Herren der er Ben. I var gift, men har v�ret skilt i fire �r.

- Hun er v�gen. - Tak.

Christine, det er Ben.

Din Ben.

Havde jeg vidst du var i fare, var jeg aldrig blevet v�k.

Jeg var n�dt til det.

For Adams skyld.

Han er vores s�n.

Og han elsker dig meget h�jt.

Det g�r vi begge.

Hej.

Hej.

Jeg hedder Adam.

Adam.

N�r du v�gner, hvad er det f�rste du siger til dig selv?

Jeg siger, hvad er der til morgenmad?

Hvad siger du?

Jeg siger, -

- hvad mon der sker af sp�ndende ting i dag.

Du kan huske.

Adam.

Adam.

Jeg husker.

Jeg husker.

Jeg husker.

Adam. Min Adam.

Danske tekster: SUBLiME

www.NXTGN.org

Reklamer for dit produkt eller brand her � Bes�g www.OpenSubtitles.org i dag.