Original subtitles

1987 ULM, VESTTYSKLAND

Saks.

Klampe.

- O.S. - Dr. Rogers til dr. Carson.

Doktor?

- Ja? - Ben, det er Mark.

Kom hen på mit kontor. Der er opstået et særtilfælde.

Okay. Så snart jeg er færdig her.

De blev født ved kejsersnit for tre måneder siden,

og mod alle odds er de stadig i live.

Deres læge fra Vesttyskland ringede til mig i morges.

Tvillinger med occipital kranlopagus har aldrig før begge overlevet en separation.

Det ved han godt.

Hvis de ikke separeres…

…tilbringer de resten af deres liv liggende i en seng.

Hospitalet vil have, jeg flyver til Tyskland og undersøger dem.

Gør du det, Ben?

Der er aldrig nogen, der har gjort det.

I den slags situationer dør det ene barn altid.

ULM, VESTTYSKLAND

Velkommen til Tyskland.

Vi har set frem til Deres ankomst med spænding, dr. Carson.

Tillad mig at præsentere Peter og Augusta Rausch.

Tak, fordi De kom.

- Hvordan har De det, doktor? - Fint, tak.

Og det her er Johann og Stefan.

Jeg ønskede at begå selvmord, da jeg fandt ud af det,

men jeg indså, at jeg også ville slå to andre ihjel.

Og så snart jeg så dem, smeltede mit hjerte.

Bed os ikke om at vælge mellem dem.

De lader ikke til at dele organer, hvilket er godt.

Men der er dele af hjernen, såsom synscenteret,

der ikke er fuldstændigt adskilt.

- Det ved vi først, når vi åbner op. - Hvor snart er det?

Først må vi løse problemet med exsangulnation.

- Exsan… - At forbløde.

Derfor har kraniale separationer aldrig været succesfulde.

Spædbørn har meget lidt blod,

og medmindre jeg finder en måde, så de ikke forbløder,

kan jeg ikke risikere operationen.

Jeg gør det.

Godt.

Tak. Jeg giver den tyske læge besked.

Skal vi planlægge operationen til en måned fra nu?

Lad os sige to måneder. Fire måneder.

Du ved stadig ikke, hvordan du kan redde dem begge, vel?

Jeg arbejder på sagen.

Nummer 12, 14. Nummer 13, 27.

Nummer 12, 14. Nummer 13, 27.

Nummer 15, 33.

Godt, aflever prøven til jeres sidekammerat.

Nå, hvor mange fik I korrekt?

Kathy?

- Femogtyve. - Det er fremragende, Kathy.

- Mark? - Tredive.

Flot, Mark. Du fik dem alle rigtig.

Benjamin?

Benjamin, hvor mange fik du rigtig?

- Ingen. - Ni?

Jamen det er vidunderligt, Benjamin. Jeg er så stolt af dig.

Ikke ni, frk. Williamson. Han fik ingen.

Man skulle tro, han i det mindste fik én.

Han fik én rigtigt sidst, fordi han prøvede at skrive forkert.

Carson, vi ved, du er den dummeste i klassen,

men hørte du, hvad de sagde på Cronkite i går aftes?

Du er verdens dummeste unge.

Han slog ham! Han slog ham!

Hvordan kan det have været en ulykke, Bennie?

Det var næsten en ulykke.

Jeg havde aldrig slået ham, hvis jeg huskede, jeg havde låsen i hånden.

Drengen blev syet med fem sting, og forældrene er meget oprevne.

Jeg ved ikke, hvordan vi disciplinerer Deres søn.

Det sørger jeg for.

Jeg er også bekymret for hans karakterer. Han De set hans seneste karakterbog?

Hvad skete der? Den slags karakterer fik du ikke i Boston.

Det var lettere i Boston. De bad os ikke om så meget.

Det gør jeg heller ikke. Jeg bestemmer det.

Du skal ikke være en fiasko, Bennie.

- Styr dit temperament. - Han kaldte mig dum.

Du kan også forbedre dine karakterer. Det ved jeg.

- Jeg er dum, mor. - Nej, du er ikke.

Du er en klog dreng. Hør på mig.

Du bruger det bare ikke.

Får du altid den slags karakterer,

vasker du gulv på en fabrik resten af livet.

Og det liv ønsker jeg ikke for dig.

Og det ønsker Gud heller ikke for dig.

Nej, mor.

Jeg må tale med ham omkring dig og din bror, Curtis.

Nej. Han inviterede os med til kampen i aften, husker du nok?

Hvorfor tager vi to ikke af sted? Candlestick Park, tak.

Hej, mor. Du er tidligt hjemme.

De havde ikke brug for mig så længe, som de sagde.

Har I lavet jeres lektier?

Det meste.

Du ødelægger dine øjne, når du sidder så tæt på tv'et.

- Har du lavet dine lektier? - Jeg har brug for hjælp.

- Curtis, hjælp din bror. - Jeg skal lave matematik færdig.

Jeg har brug for hjælp, mor.

- Til hvad? - Den her historie. Jeg forstår den ikke.

- Hvad forstår du ikke? - Alle ordene.

Vil du læse det for mig?

Jeg har brug for nye læsebriller. Fortæller du ikke, hvad den handler om?

Det er om Thomas Jefferson og uafhængighedserklæringen.

- Hvad er det for et ord? - Læs det højt.

"Selv… Selv…"

"Og det…"

- Selv… - Se på mig.

Ved du, hvilke morgenmadsprodukter der står henne på hylden?

Selvfølgelig.

- Kan du læse dem? - Ikke herfra. Kan du?

Jeg er vist ikke den eneste, der har brug for briller.

Tina, Sarah, Kathy, Bennie.

Tillykke. Det går meget bedre.

Ja!

Det er da en forbedring. Og jeg er stolt over, at du ikke dumpede.

Du er en klog dreng.

- I kan begge blive meget bedre. - Jeg gør mit bedste, mor.

- Jeg ved ikke hvordan. - Det ved jeg heller ikke.

Vi må bare bruge fantasien.

Sådan en har jeg ikke.

Selvfølgelig har du det. Det har alle.

- Ikke mig. - Selvfølgelig har du det.

Hør efter nu. Hvis jeg siger:

”Der var engang en lille, blå mus,”

ser du så ikke en lille, blå mus?

- Nej. - Bennie.

- Min hjerne er for dum, mor. - Din hjerne er ikke dum, knægt.

Jo, den er, mor.

Du har hele verden herinde.

Du skal bare se udover det, du ser.

- Er det et kapløb? - Betty, sæt farten ned.

Du opfører dig, som var det dit sidste måltid.

Vi skal skrive din stil til konkurrencen, Fader.

Så må du hellere skynde dig.

- Bliv nu ikke kvalt. - Jeg tager den.

Det slår aldrig fejl.

Hver gang vi sætter os ned for at spise, ringer telefonen.

Jeg ved, hvordan vi løser det, far. Vi lader være med at betale regningen.

- Det er ikke en dårlig idé. - Det var Joe Phillips, før.

Jeg skal med på hans onkels gård i weekenden.

- Er det ikke skønt? - Men hvordan kommer i derhen?

Joe har kørekort. Vi kunne køre.

Sidst han kørte, smadrede han sin fars bil.

Hvis bil påtænker han at smadre denne gang?

Din.

- Han tænkte… - Jeg ved, hvad han tænkte.

Jeg tør ikke engang overlade Joe Phillips min kængurustylte.

Kom nu, far. Jeg passer på.

Hvordan kan du passe på, når han kører?

Jeg må aldrig noget.

Du får ikke lov til det her.

- Man skulle tro, jeg var ungdomsforbryder. - Det er du, når du opfører dig sådan.

- Spis så din aftensmad. - Jeg er ikke sulten.

Så kan du undskylde dig selv og forlade bordet.

Mor, vi kommer for sent til kirke.

Gå I bare uden mig, skat.

Mor har én af de dage.

Okay.

Jeg husker historien om missionærlægen og hans hustru,

der blev overrasket af nogle forbrydere.

De tyve var nogle forfærdelige mænd.

Blodtørstige. Ondskabsfulde. De ikke bare røvede deres ofre,

de skar halsen over på dem og lo, mens de så dem dø.

I hører ikke efter.

Denne stakkels læge og hans hustru løb for livet,

mens tyvene jagtede dem henover den klippefyldte, golde jord.

Missionærens fødder blev skåret op af skarpe sten.

Deres tøj blev flænset af tornede buske,

og til sidst kom de til en stor fæstning,

men forbryderkongen var lige bag dem.

Lægen løb op til fæstningens hoveddør og prøvede at åbne den.

Men den var låst.

Hvis bare nogen ville lukke dem ind. Men der var ingen.

Lægen og hans hustru gemte sig, men forbryderen så dem og trak sit sværd.

Der var intet, der kunne redde Guds folk.

Forbryderkongen var efter mig, så jeg gemte mig,

og en blå mus kom ud og skræmte hans hest.

Jeg slap væk. Jeg så det i min hjerne.

Det er godt. Det er din fantasi, der gør det.

Men det var helt rigtigt.

- Sagde jeg andet? - Det er ikke rigtigt.

- Derfor kaldes det fantasi, dumme. - Hold mund.

Var din mund, Curtis.

Jeg vil gerne være læge, mor.

En missionærlæge ligesom ham, pastor Ford fortalte om.

Du kan være alt, hvad du vil i livet,

så længe du arbejder hårdt for det.

Det gælder også dig, Curtis.

Gud svigter jer ikke.

Undskyld mig.

Jeg må tale med nogen.

Jeg har et mørke, jeg ikke kan kontrollere.

Kom med mig, frue. Lad os se, om vi kan hjælpe, okay?

Jeg tilbragte min barndom hos plejefamilier.

PSYKIATRISK HOSPITAL

Da min mand, hr. Carson, giftede sig med mig, var han min billet væk derfra.

- Hvor gammel var De? - Tretten.

Vi var lykkelige.

Vi havde et dejligt hjem, to smukke drenge.

Hvad så?

Jeg bryder mig ikke om at tale om det.

Han havde en anden hustru og børn.

Da jeg fandt ud af det, styrtede min verden sammen.

Hvornår var det, frk. Carson?

For fem år siden.

Jeg kunne ikke forlade min mand, for drengene behøvede deres far,

og jeg vidste ikke, hvordan jeg skulle klare det alene.

- Er I stadig sammen? - Nej.

Jeg opdagede, han solgte stoffer, så drengene og jeg flyttede til Boston.

- Jeg har en søster der. - Hvorfor vendte De tilbage til Detroit?

Jeg fik huset i skilsmissen og beholdt det. Jeg lejede det ud som indtægt,

men jeg har gemt penge i en kagedåse,

og drengene og jeg flytter tilbage.

- Hvordan forsørger De Dem selv? - Jeg gør rent og passer børn.

Det er det, jeg kan.

Der er ingen, der ved det her.

Jeg er så dum, at jeg ikke engang kan læse.

Og jeg frygter, at mine drenge også ender sådan.

Og at intet bliver til noget.

Jeg prøver at kæmpe mod følelserne. Jeg viser dem ikke til Bennie og Curtis.

Men på det sidste har jeg ikke kunnet stoppe dem.

Jeg har endda overvejet at begå selvmord.

Frk. Carson, hvad siger De til at lade Dem indlægge her?

- Nej. - Bare et stykke tid.

- Jeg har ikke råd til sådan… - Tænk ikke på pengene.

Dem skal vi nok finde.

Drenge, jeg rejser væk et lille stykke tid.

Hvad? Hvad mener du?

- Hvorhen? - Bare et par uger.

Jeg skal tilbage til Boston og se jeres tante, Jean Avery.

- Kan vi ikke tage med? - Nej.

I skal i skole. I har lektier for.

- Efterlader du os bare alene? - Selvfølgelig ikke.

Søster Scott kommer og bor hos jer.

I mellemtiden skal I gøre mig en tjeneste.

I skal begge lære jeres gangetabel, mens jeg er væk.

- Hvad? - Nej!

I kan godt.

Ved du, hvor mange der er?

- Det tager et år. - Det tager ikke mine drenge et år. I er kloge.

Ikke så kloge. Ingen kan huske dem.

Det gjorde jeg, og jeg nåede kun til tredje klasse.

- Men det er hårdt arbejde. - Jamen

hårdt arbejde har aldrig skadet os.

Desuden går I ikke ud og leger, før I har lært den.

Nej, mor. Det er ikke retfærdigt.

Helt ærligt, mor. Du er den ondeste mor i verden.

- Fire gange fem. - Tredive.

- Nej. - Enogtredive?

Det er ikke en gætteleg, Bennie.

Lyt til din bror, Bennie.

- Værsgo, fru Phillman. - Tak.

- Mildred? - Nej.

Kære mor, jeg savner dig allerede. Jeg lover at blive bedre i skolen.

Jeg elsker dig Bennie.

- Kathy? - Toogtyve.

- Mark? - Femogtyve ud af femogtyve.

Fremragende.

Benjamin?

- Benjamin? - Jeg snød ikke.

Det sagde jeg ikke. Hvad fik du?

Fireogtyve ud af femogtyve.

Søster Scott! Søster Scott!

Jeg fik 12!

Jeg fik 12!

Søster Scott! Søster Scott!

Jeg fik… Mor!

- Jeg har savnet dig. - Jeg har også savnet dig.

Jeg kan hele gangetabellen. Jeg fik alle rigtige, på nær én.

Lad mig se. Jeg vidste, du kunne.

Jeg vidste, du kunne.

Professor Burket, jeg er frk. Carson, Deres nye rengøringsdame.

- Frk. Carson? - Hr.?

- Køkkengulvet. - Hvad er der med det?

Det skinner.

Deres forrige rengøringsdame var ikke særlig god.

Jeg gør mit bedste.

Jeg var den forrige rengøringsdame.

Min afdøde hustru var meget syg.

Jeg passede hende og ikke meget mere.

- Det gør mig ondt. - Tak.

Hr.

- Har De læst alle de bøger? - De fleste. Hvorfor?

Jeg er bare nysgerrig.

Flyt resten af Deres mænd fra posten.

De kan være hos korporal Dolans familie, til Barker er væk.

- Ja, hr. - Nu når jeg tænker mig om,

- må De hellere også selv blive der. - Ja, hr.

- Hvorfor gjorde du det? - Hvad sker der? Jeg så det.

I drenge ser alt for meget tv.

- Nej. - Ikke mere end alle andre.

I skal ikke bekymre jer om alle andre. Dem er hele verden fuld af.

Fra nu af vælger I tre, nej, to forvalgte programmer om ugen.

- Om ugen? - Du er skør. Det er tosset.

Og det er efter lektierne.

Hvad skal vi med al den ekstra tid?

Godt, du spøger. I tager på biblioteket og vælger to bøger

og i slutningen af ugen

afleverer I en rapport om det, I har læst.

- To bøger om ugen? - Jeg kan ikke tro det.

- Jeg kan ikke læse én. - Vi dør

- uden tv. - I begynder nu.

Hvorfor spilder I tiden med at se tv?

Hvis I brugte tiden på at udnytte jeres evner,

ville folk snart se jer på tv.

ARISTOTELES

VIDEN ER MAGT

- Manner, der er mange bøger herinde. - Ti stille, knægt. Det er et bibliotek.

"Da brølet lød, tænkte den unge mand, om han havde valgt rigtigt."

"Måske var det snyd."

"Var der virkelig en tiger eller bare en optagelse af et tigerbrøl?"

”Måske var der en tiger bag døren,

”og så ville han dø ligesom alle de andre prinser før ham.”

Det var flot, Bennie. Virkelig flot.

Hvad er det for et ord, mor?

Jeg har brug for nye læsebriller. Læs det højt.

La... La…

Landbrug. L-A-N-D-B-R-U-G.

- Landbrug. - Fremragende, Benjamin.

Kathy. "Kombinere."

Kombinere. K-O-M-B-I-N-E-R-E. Kombinere.

Til tyve point, her kommer det. Mange limericks begynder med:

"Der var en ung dame fra Perth."

Limerick er i Irland. Til ti point: Hvor ligger Perth?

Australien.

Hold da op. Hvordan kan de vide så meget?

- Korrekt, til ti point. - Det ved jeg ikke.

Og til sidst til ti point: Hvilken poet beskriver…

Kom nu, Bernie, vi kommer for sent.

Undskyld. Har De nogen bøger om sten?

Godt,

hvad med den her? Er der nogen, der ved, hvad det er?

Slet ingen?

Ja, Benjamin,

kan du identificere denne sten?

- Det er et obsidine. - Obsidian. Det er korrekt.

Ved du, hvordan den blev lavet?

Den blev dannet efter et vulkanudbrud,

af lynnedkølingen af lavaen, når den rammer vandet.

Vulkanen udbryder, og lavaen flyder ned, rød og varm.

Når den så rammer vandet, smelter elementerne sammen,

og eftersom vandet er koldt, presses luften ud,

og overfladen glaseres, og lavaen bliver hård,

og det bliver til obsidine. Jeg mener, obsidian, undskyld.

Må jeg tale med dig efter timen?

- Hvad skete der? - Undskyld.

Hvorfor undskylder du? Døren blev åbnet op.

Se her.

Ved du, hvad det er?

Det er en helt anden verden, Benjamin.

Du er lige trådt ind i en helt ny verden.

Størrelse. S-T-Ø-R-R-E-L-S-E. Størrelse.

Mark. "Forevige."

Forevige.

"Festen"

"med uhævede…"

"De uhæ..."

- Uhævede. - Uhævede.

Ja.

Kom nu, B. Jeg skal tisse.

Er du derinde, Bennie?

Hvilken eliksir bestod af en blanding af kirsebærtærte, flødecreme, ananas…

Alice i eventyrland.

Den eliksir, Alice i eventyrland drak,

der fik hende til at vokse flere størrelser.

Da Kain bosatte sig øst for Paradis, i hvilket land levede han?

- I landet Nod! - I landet Nod.

Korrekt. Hvor mange fortællinger er der i Canterbury Fortællingerne?

- Fireogtyve. - Korrekt.

Så er der tyve point i bonus. Her kommer det.

En førende baseball-spiller mellem…

Mantle. Mickey Mantle.

Korrekt. Mellem kanten og midten…

Du svarede, før jeg spurgte færdigt.

Godt. Rutgers, til tyve point.

- "Slentre." - Slentre.

S-L-E-N-T-R-E. Slentre.

- "Lakere." - Lakere.

L-A-K-K-E-R-E. Lakere.

Desværre, Cliff.

Benjamin, hvis du staver det korrekt, så vinder du.

Lakere.

L-A-K-E-R-E. Lakere.

- Det er korrekt. - Ja!

Diplomet for eleven med det bedste akademiske resultat

i ottende klasse går til Benjamin Carson.

Inden Benjamin sætter sig, vil jeg gerne sige et par ord.

Benjamin er en sort dreng.

Han har ingen far i sit liv.

Han har store udfordringer.

I burde være bedre end ham.

Hvad er der galt med jer? I prøver ikke hårdt nok.

I burde skamme jer.

Diplomet for enestående samfundssind går til Alexa Courtney.

Korrekt til ti point.

Godt, her er bonus til tyve point, Brandels.

Identificer komponisten.

- Vivaldi. - Korrekt, til ti point.

Dette maleri af Monet klassificeres som fransk impressionisme.

Til ti point, hvordan klassificeres dette maleri?

- Primitivt amerikansk. - Korrekt.

Sluk for det!

- Jeg skruer ned. - Nej, det er godt. Skru op.

Banker fru Graham ikke i loftet igen?

Det kan hun bare gøre. Vi flytter.

Flytter vi?

Talen, din klasselærer gav, gjorde mig gal, så jeg gik i banken.

Jeg har endelig sparet nok penge op

til at tage vores udlejede hus tilbage.

Så næste forår starter du på en skole, der værdsætter dig.

Carl, ved du, hvad genbrugsbutikken gør med tøjet, der er så gammelt og grimt,

- at end ikke alkoholikere vil gå med det? - Hvad?

De giver det til den nye dreng derovre.

Har du nogen penge tilbage?

- Hvad mener du? - Jeg har brug for tøj til skolen.

- Du har tøj til skolen. - Gammelt tøj.

- Godt tøj. - Ikke godt nok til Hunter High.

Jeg har set det tøj, de unger går i. Det er billigt.

Nej, det er ikke.

Jeg sagde ikke, det ikke koster noget. Jeg sagde, det er billigt.

De fleste, der bærer billigt tøj udenpå, er døde indeni.

Dem, jeg arbejder for, køber tøj, der holder.

Det prøver jeg at købe til dig.

Jeg vasker professor Burkets tøj hver uge, og det er altid…

Du smækker ikke med ting her,

og du går ikke, når jeg taler til dig!

Hej, Carl, de burde bruge Carsons bluse i fysik.

- I fysik? - Ja,

for den lugter så dårligt, at den dræbte alle krybene, der ynglede i den.

De ynglede, fordi din mor bar den.

Jeg tror, du blander det sammen med din egen mor.

Hendes tøj er så laset, at selv mumien afviste hende.

Din mor er så gammel, at hun er mumiens mor.

Din mor er så gammel, at din far er en dinosaur.

Din mor er så gammel, at der står "udløbet" på hendes dåbsattest.

- Hvor skal vi hen? - Kom nu.

Har du nogen penge?

- Jeg har brug for tøj til skolen. - Det har du.

Ikke godt nok til Hunter High.

Kom nu.

Jerome.

Det er min kammerat.

Giv ham pengene.

Okay.

- Godmorgen. - Godmorgen.

Hvorfor går du ikke med de bukser, Jeg gav dig? Passer de ikke?

Det ved jeg ikke. Jeg prøvede dem ikke.

- Hvorfor ikke? - Det var den forkerte slags.

Hvad mener du? Jeg har betalt mange penge for dem.

Det var ærgerligt. Aflever dem tilbage, hvis du vil.

Det kan jeg ikke. De var på udsalg.

Det var ærgerligt, jeg går ikke i dem.

Jeg ordner selv det her vindue, så jeg kunne købe de bukser.

Det er dit problem.

Smid dem ud! Jeg går ikke med dem!

Man kan ikke få alt her i livet, Bennie.

- Jeg kan og vil! - Ikke hvis du fortsætter

sådan her. At spille smart og opføre dig dumt.

- Hvis jeg ikke vidste bedre… - Ti stille!

- Du præker altid! Ti Stille! - Bennie!

- Er du sindssyg? - Slip mig!

Jeg sagde stop! Godt!

Køb alt det, du vil.

Du betaler næste måneds regning.

Jeg giver dig hver en øre, jeg tjener.

- Det, der er tilbage, beholder du selv. - Nu begynder det at ligne noget.

Hej, B.

- Hvad er det for noget lort? - Det er ikke lort.

Hold mund.

- Kan du lide det. Kalder du det musik? - Det er bedre end dit.

Lad være med at vise, hvor dum du er. Du behøver ikke være så uvidende!

- Rend mig. - Hvad sagde du?

Lad mig være!

Bennie, hvad gjorde du?

Joe.

Hent en lærer eller noget.

Gud, du er nødt til at fjerne mit temperament.

Jeg beder dig. Bare fjern det.

1969 YALE-UNIVERSITETET

Demonstranterne er her i Central Park, der er 50.000.

Og der har været en betydelig…

Det er efter min mening det mest utrolige organ i menneskekroppen.

Ved at stimulere en del af hjernen hos en 85-årig,

kan man frembringe ordrette minder om en artikel, han læste for 60 år siden.

Tænk på jeres egne hjerner.

De har absorberet og fordøjet nok information til, at I står her,

hvilket ikke er så lidt.

Jeres drømme er mulige på grund af et kilo grå substans.

Vi kan beskrive den fysisk,

men det fortæller ikke, hvordan den gør det, den gør.

Derfor har jeg som kirurg viet mit liv til at undersøge dens mysterier.

Hvordan gjorde De det?

Det krævede meget tid væk hjemmefra, vil min hustru sige.

Men pligtopfyldenhed og intelligens er den lette del.

Man har også brug for en utrolig øje/hånd-koordination, hvilket er en gave.

Hjernekirurg? Du godeste. Jeg har altid sagt, at du kan gøre alt det,

- alle andre kan gøre, Bennie. - Alle andre kan gøre, Bennie.

- Men bare bedre. - Men bare bedre.

Du skal ikke grine, det passer.

- Får du gode karakterer? - De er okay.

Hvordan går det med din kæreste?

- Jeg skal hilse fra min mor. - Jeg glæder mig til at møde hende.

Tror du, hun kommer til forældreweekenden?

Ikke hvis jeg ikke er her.

Hvad? Hvad snakker du om?

Candy, du læser tre hovedfag. Jeg kæmper med mit ene.

- Kæmper? - Yale er for svært for mig.

Hvad laver jeg overhovedet her?

Du har fået et stipendium. Du var top tre i din klasse.

Ja, og alle andre her var de bedste.

Mine karakterer er elendige, især kemi.

Hvis jeg ikke består den sidste eksamen, mister jeg mit stipendium,

og så kan jeg ikke blive læge,

- som er det eneste… - Rolig.

Hvad er du god til?

Hvad er du god til? Når du studerer, hvad fungerer så bedst?

Det ved jeg ikke.

Jeg er god til at læse. Hvis jeg kun læste, ville jeg klare mig.

Men jeg går til kedelige forelæsninger

- otte timer om dagen… - Så spring dem over.

Professorerne er ligeglade.

- Det vil kun gøre det værre. - Det kan ikke blive værre, end det er nu.

Hvad ved jeg? Jeg er bare…

Nej, nej. Du har ret.

- Tak. - Det var så lidt.

- Joseph Lister. - Banede vejen for mikroskopet

og fik kirurger til at bruge rene handsker og vaske sår med karbolsyre.

Newtons anden lov.

En resulterende kraft

er lig med ændringen i et legemes puls.

- Formlen på metan. - Nej.

- Propan. - Nej.

Lav dem færdig.

Du har ikke brug for bogen.

Du har bogen indeni dig.

Tillykke, hr. Carson. De er ankommet i sidste sekund.

Åbn jeres eksamensopgave.

Og begynd.

Måske skal vi spørge. Ikke?

Vi ses senere.

Carson, B. - 97 - 12.

- Hvad? Hvad? - Jeg fik 12.

Nu hvor jeg skal være neurokirurg,

burde vi ikke blive gift, for jeg er meget hjemmefra.

Lover du det?

Johns Hopkins optager kun to studerende på den neurokirurgiske afdeling.

JOHNS HOPKINS-HOSPITALET

I år har vi 125 ansøgere.

Hvorfor skal vi vælge Dem?

Jeg har gode karakterer og fantastiske anbefalinger.

Det har alle vores ansøgere.

Johns Hopkins er mit førstevalg. Mit eneste valg.

De har selvtillid. Det er godt for en neurokirurg.

Men sig mig en ting:

Hvorfor besluttede De Dem for at blive hjernelæge?

Hjernen…

Den er et mirakel.

Tror De på mirakler?

Det er der ikke mange læger, der gør. Der er ikke megen tro blandt læger.

Vi læser rapporter,

vi skærer i mennesker, det er meget håndgribeligt, solidt.

Men sagen er, at der stadig er så meget, vi ikke kan forklare.

Jeg tror, vi alle er i stand til at udrette mirakler heroppe.

Vi er alle velsignet med utrolige evner og færdigheder.

Tag Händel.

Hvordan kan han komponere noget som Messias på kun tre uger?

Det her er kanalen,

kilden, inspirationen til utrolige bedrifter.

- Kan De lide klassisk musik? - Jeg elsker det.

Det gør jeg også.

Vi skal nok blive gode venner.

Ledende sygeplejerske til anden sal, tak.

Godmorgen.

Godmorgen.

De kommer for sent. Hr. Schwartz i 301 skal ned til operationsstuen nu.

Jeg er ikke portør. Jeg er den nye turnuslæge.

Meld Dem hos dr. Farmington til stuegang.

Dr. Carl, ring venligst til 2-4-8-8.

Denne unge mand lider af sygdommen Hippel-Lindau.

Den er meget sjælden og forårsager adskillige tumorer i hele hjernen.

Han har sin anden operation i morgen, som højst sandsynligt vil invalidere ham.

Carson, tag en blodprøve.

Ifølge hans journal er han måske anæmisk.

- Jeg tror ikke… - Jeg er ligeglad.

De gør, som jeg siger.

Tro ikke, De er speciel, Carson,

bare fordi der ikke er nogen som Dem i denne afdeling.

Hvis De ikke ændrer Deres attitude,

bliver De smidt ud af neurokirurgi, inden De kan nå at sige: "Ja, hr."

- Er De færdig? - Ja.

Godt.

Hej, min ven. Lad os komme i gang her.

Hvordan var det?

Bennie?

Ben?

Godmorgen.

Godmorgen, sygeplejerske Smith.

Han blev slået med et baseball-bræt. Han forværres hurtigt.

Sig, at alle neurokirurgerne på Hopkins er på konference.

Jeg er turnuslæge. Det er ulovligt at operere uden en behandlende læge.

Jeg kan ikke få fat i dr. Farmington og dr. Udvarhelyl.

Hvis der ikke bliver opereret snart, så dør han.

Gør det.

Jeg er ikke kvalificeret til at lave en lobektomi.

Ske din vilje, Gud. Amen.

Skalpel.

Kateder.

Bipolar.

Svamp, tak.

Radiologi, svar venligst opkald.

Dr. Udvarhelyl vil gerne se Dem på hans kontor med det samme.

De opererede denne mand uden tilladelse, uden opsyn.

Hospitalet risikerer sagsanlæg.

Hvis denne mand var død, var Deres karriere færdig.

De klarede det meget flot, dr. Carson.

Jeg lykønsker Dem for at gøre det rigtige,

trods de mulige konsekvenser.

Kom så, hurtigt. Hun har anfald.

- Du skal også se det. - Okay.

Godt.

De giver dig noget, så du får det bedre.

- Jeg har ikke… - Godt.

- Det bliver værre, doktor. - Bare rolig.

Ben, se her.

Patienten er 4-årige Cynthia Gonzales.

1985 - DR. BEN CARSON Chef for Pædiatrisk Neurokirurg!

Hun har haft anfald fra hun var 18 måneder.

Nu har hun 100 om dagen.

De påvirker kun hendes højre side, men de er så hyppige,

at hun glemmer, hvordan men går, taler, spiser, lærer.

Hun har fået stillet diagnosen Rasmussens.

Forældrene har fået at vide, at der ikke er noget at gøre.

Det er det eneste tidspunkt, hun ikke får anfald.

Når hun er vågen, lever hun mellem krampeanfaldene.

Hun har prøvet 35 forskellige medikamenter i årenes løb.

Nogle gange er de så stærke, at hun ikke genkender mig.

Hun er smuk.

En læge kaldte hende en mentalt retarderet epileptiker.

Det kan jeg fortælle Dem, at hun ikke er.

Tror De virkelig, De kan hjælpe?

Jeg kan prøve.

Den venstre side af Cynthias hjerne er som et problembarn på en legeplads,

der banker sin tvilling.

Hvis man kontrollerer det barn, er der ro på legepladsen.

Hvordan gør vi det?

Det findes en operation, der hedder hemisfærektomi.

Der fjerner man den anfaldsprægede del af hjernen.

- Hvad? - Hvordan kan hun leve eller overleve

- med halvdelen af hjernen? - Det er bedre, end det lyder.

Vi ved ikke hvorfor, men et barns hjerne har en utrolig evne til at komme sig.

Det er, som om hjernecellerne endnu ikke har bestemt, hvad de vil være som voksne.

De overtager de ødelagte cellers funktioner

og genopretter med tiden de neurologiske funktioner.

- Tror De, det vil virke? - Ja. Det gør jeg.

Men det er et sats. Det kan vi ikke komme udenom.

Hvis Cynthia overlever, kan hun blive lam i højre side.

Den venstre hjernehalvdel styrer taleområdet.

Hun mister måske evnen til at tale.

Har De selv foretaget sådan en operation?

Nej, det har jeg ikke.

Hvordan går det?

Jeg ville ønske, det var fire måneder fra nu.

Hvorfor? Så vi kan få mindre søvn, end vi gør nu?

Godnat.

Din mor ringede i dag.

Flyttefolkene kommer om en uge. Hun er meget spændt.

Det er jeg også.

Er du klar?

Til min mor eller to børn til?

Til i morgen.

Skalpel.

Vi blotlægger nu kraniet.

Læg mere pres på kanten, tak.

Bor.

Skift til en fodplade, tak.

Sav.

Penfield 3.

Kraniet flyttes for at komme ind til durraen.

Bevarer kranieflappen til rekonstruktionen.

Vi er nødt til at mindske hævelsen.

Indfører for at lette væsketrykket.

13.23

15.05

Jeg har fjernet hele venstre hjernehæmisfære.

16.22

Cynthia, kan du høre mig?

Kan du åbne øjnene, søde? Vi er færdige.

Lad mig se de smukke øjne, søde. Kom så.

Det er tid til at vågne, Cynthia. Lad os se de smukke øjne.

Kan du åbne øjnene?

Lad os se de smukke øjne. Vi er færdige.

Jeg ved ikke, hvorfor hun ikke vågner, Ben.

Hvordan har hun det?

Det tog dobbelt så lang tid som beregnet.

Hun mistede fire liter blod, hvilket er dobbelt hendes volumen.

Men hun klarede det fint.

Men det varer måske lidt, før vi ved, om hun kan bevæge sig eller tale.

Mor?

- Far? - Åh, Gud.

Jeg elsker dig.

Tak.

Skatter.

Hun taler, hører, tænker og svarer.

Der er ingen yderligere tegn på svaghed.

- Dr. Carson… - Dr. Carson, hvordan er det muligt?

Hjernen er et mirakuløst organ.

Hvor længe har De praktiseret?

Jeg afsluttede turnus for 3 år siden, men har endnu ikke taget de mundtlige eksamener.

Er der flere anfald, doktor?

Indtil videre er anfaldene standset.

Bedstemor!

- Bedstemor! - Bedstemor!

Skatter.

- Din far… - Hej.

Du vil elske det her.

Ben.

Ben. Vågn op, skat. Vågn op.

Jeg må på hospitalet.

Jeg må på hospitalet.

Åh, nej.

Gør klar til at tilpasse to enheder blod.

- Ja, doktor. - Ben…

Det er bedst, De venter herude, dr. Carson.

Hvordan har De det? Har De nogen veer?

Det strammer nok lidt om armen,

når vi måler Deres blodtryk.

Tilslut skærmen.

Ilten hjælper Dem med at trække vejret. Sådan, fru Carson.

Trækker hun vejret fint?

Bare tag det roligt. De klarer det fint.

Deres hustru skal nok klare det, dr. Carson. Hun skal nok klare det.

Men vi mistede desværre børnene.

Det gør mig så ondt.

Jeg kunne intet gøre.

Jeg kunne intet gøre.

Hvad er klokken?

11.30.

- Burde du ikke være på vagt? - Det er jeg.

Jeg mener neurokirurgi.

- Dine patienter har brug for dig. - Du har brug for mig.

Jeg har dig. Tag på arbejde.

- Ned ad gangen. - Tak.

Doktor, hvor har De været? De kommer for sent. Hvad er der sket?

- Jeg har ringet hjem til Dem hele morgenen. - Jeg gør det godt igen.

Det er…

Dygtig pige. Hej.

Hun er en dygtig pige. Ja, du er.

Hun er en stor pige.

Jeg er vild med begge hænder.

Det er meget godt.

Hvordan har De det?

Hvordan har De det, hr.?

Hjælp mig, Gud.

Johns Hopkins-Hospitalet Børneafdelingen.

Jeg hører, du vil udskyde operationen af tvillingerne.

Jo før vi opererer, jo større chance har de.

Det ved jeg, men de forbløder. Jeg kan ikke finde en løsning.

Du er den bedste pædiatriske neurokirurg i verden.

- Man tror måske, jeg er den bedste. - Derfor valgte de dig.

Hvis du ikke finder en løsning, så gør ingen.

Ligesom i de gode gamle dage, hvad?

Dig og mig i køkkenet, mens vi vasker op efter maden.

Bortset fra at vi ikke havde en opvaskemaskine i Detroit.

Jo, vi havde. Du ser på hende.

Jeg er så stolt af mine drenge.

Curtis, som er ingeniør, du, som er læge.

Du tænker stadigvæk på de siamesiske tvillinger, ikke?

Nogle gange føler jeg…

Jeg ved det ikke, mor.

Som en hane, der er udtørret.

Sådan har jeg haft det mange gange.

Sagen er, at du må finde ud af, hvad der blokerer den,

og fjerne det.

Jeg ved ikke, hvad der blokerer den.

Selvfølgelig gør du det.

Du kan ikke få dine børn tilbage ved at redde dem her,

men selvom du fejler, så gjorde du i det mindste noget.

Bennie.

Du kan godt. Selvfølgelig kan du det.

Du har hele verden herinde.

Du skal bare se ud over det, du ser.

Ja. Kom så.

- Ja. - Ja.

- Hallo? - Mark, jeg gør det.

Først og fremmest skal rummet klargøres med nødstrøm,

hvis elektriciteten går. Så skal vi have to slags af alting:

To anæstesiskærme, to lungemaskiner,

nok folk på hvert hold til begge spædbørn.

Vi skal bruge et anæstesihold, et hold hjertekirurger,

et hold plastikkirurger, et hold neurokirurger.

Og vi må finde ud af, hvordan alle kan være på én operationsstue.

Hvert hold øver proceduren trin for trin,

og hvert hold må udtænke scenarier

for det værst mulige, der kan ske.

Hvis et barn dør, må vi adskille ham så hurtigt som muligt

og give alt fælles væv til den overlevende tvilling.

Hjertelægerne begynder deres indgreb klokken 6.00.

Hej igen, Peter, Augusta. Velkommen til Johns Hopkins.

Jeres sønners blodkar er som bittesmå vandhaner,

der kun kan miste en vis mængde blod.

Hvis vi kan lukke for de vandhaner, kan vi afholde dem fra at forbløde.

Det kan kun gøres ved at standse deres hjerter.

- Standse deres… - Det er ikke et nyt indgreb.

Det er anvendt af kardiovaskulære kirurger i mange år.

Det er bare aldrig blevet brugt i en situation som denne.

Spædbørn kan klare det i en time, uden at det forårsager hjerneskader.

-Men den time er kritisk. Hvorfor? Hvad sker der i den time?

Vi standser deres hjerter

og bruger den time på at rekonstruere alle blodkarrene,

så når deres hjerter starter igen,

er der intet livstruende blodtab.

Alt sammen på en time?

Derfor har vi øvet og øvet,

og derfor må vi bede.

- Beder De, doktor? - Hver dag.

Jeg fjerner perikardium, der senere kan bruges som vaskulært væv.

Kardio er færdig. Så er det dig, Ben.

Lyset, tak.

Skalpel.

16.21

Jeg har åbnet durraen og blotlagt den venøse sinus, som de deler.

Jeg begynder at adskille nu og starter inferiørt for torcula.

Der er meget blod.

Luk det. Vi prøver et andet område.

21.45

Tilstanden er stabil.

Gud, det er som en sø af blod, den er enorm.

Nål.

Vi er nødt til at begynde hypotermisk tilstand.

Ben, vi kan ikke standse hjerterne lige nu. Vi har Ikke adskilt alle venerne.

Hvis vi gør det, tager det for meget af timen.

Hvis vi ikke standser hjerterne, forbløder de.

- Begynd at nedkøle blodet. - Nedkøler.

Gør klar til saltvandsopløsning.

00.19

Aortisk klampe.

Kardioplegisk nål.

Blodet er nedkølet til 20 grader.

Hjertet er standset. Sluk for hjerte-lungemaskinen.

Vi har en time til at afslutte adskillelsen,

genopbygge de afskårne vener og rekonstruere torcula.

I gang.

Bipolar. Mere sug, tak.

Dr. Wong, kontakt tilkaldecentralen.

Jeg adskiller nu sinus sagittalis.

Godt. Gør klar til adskillelse.

Ja.

Klar.

Jeg er klar.

Godt, på mit signal.

En, to, tre, adskil.

- Langsomt. - Rolig.

Vær klar til at dække til. Vi må ikke forurene området.

Også det gardin.

- Hæng det op. - Tilpas lyset, tak.

Jeg har ordnet gardinet.

Tilpassede du gardinet?

- Ȯnestesi? Hvordan ser det ud? - Giv os et par minutter, Ben.

Begynd rekonstruktionen af torcula.

Det tager tre gange så lang tid, som jeg havde troet.

Det er alt for småt.

Trykket falder, Ben.

Færdig med den vaskulære rekonstruktion.

- Tænd for pumpen. - Ja, doktor.

- Begynd at opvarme blodet. - Ja, doktor. Blodet opvarmes.

Jeg tror ikke, jeg kan nå det.

Et minut og 30 sekunder, doktor.

Du behøver ikke bogen.

Du har bogen indeni dig.

Færdig.

Start pumperne. Varm blodet op.

Pumperne startes.

Gør klar til at starte hjertet, første barn.

Stødplader er inde, andet barn.

Klar, første barn.

Godt. Gør det.

Andet barn. Oplad til ti.

Klar. Godt, gør det.

Vi har sinusrytme.

- Begynd at lukke brystet. - Brystet lukkes.

Begynd at lukke durraen, dr. Long.

Den lukkes, Ben.

Nål, tak.

Nål, tak.

Giv forældrene besked om, at vi snart er færdige.

Ja, doktor.

- Sy dem sammen. Dr. Long? - Et sting til, Ben.

Sluk mit lys, tak.

Lys, tak.

Neuro er færdig. Plastikkirurger, gør klar til at begynde.

Tak, Ben. Plastik træder til.

6. September - klokken 5.15.

Fireogtyve timer senere.

Ultralydstekniker til laboratorium 4, tak.

Peter.

Doktor?

Hvilket barn vil I se først?

Tak. Tak.

Tak.

-Godt.

Jeg er okay.

- Godt. - Ja?

Godt.

- Okay. - Tillykke.

Fantastisk. Flot klaret.

Godt klaret.

Tillykke, Ben. Det var utroligt.

Flot klaret, dr. Carson.

Mine damer og herrer, giv dr. Carson et øjeblik,

så besvarer han med glæde jeres spørgsmål,

så snart han er oppe på podiet.

Jeg har altid sagt, at du kan gøre alt det, alle andre kan,

-Men bare bedre.

Det gælder også dig, mor.

- Jeg elsker dig. - Jeg elsker dig.

Rausch-tvillingerne overlevede operationen og vendte hjem til Tyskland,

hvor de bor i dag.

Ben Carson har siden opereret i alt fem sæt tvillinger med kraniopagus.

Han har opereret hundredvis af børn,

og hemisfærektomier er nu en accepteret behandling af små børn

med tilbøjelighed til alvorlige og hyppige anfald.

Dr. Carson er stadig chef for pædiatrisk neurokirurgi ved Johns Hopkins.

Han og hans hustru har grundlagt Carson Stipendium-Fondet for studerende,

der bestræber sig på akademisk udmærkelse.