Original subtitles

1. DEL:

HVORDAN REDMOND BARRY

FIK NAVNET BARRY LYNDON OG DEN STATUS DET INDEBAR.

Spænd pistolerne, mine herrer!

Barrys far blev som mange andre af borgerskabets sønner forberedt...

til en fremtid som jurist.

Han var utvivlsomt blevet en pryd for standen...

hvis han ikke var faldet i en duel.

Anledningen var en handel med heste.

Barrys mor førte efter sin mands død...

et liv, der udelukkede al sladder.

Mange, der havde beundret hende som ung pige...

gjorde nye tilnærmelser.

Men hun afslog alle frierier...

erklærede, at hun kun levede for sin søn.

Og i mindet om sin afdøde helgen.

Den første kærlighed! Forvandlingen den skaber i en ung mand!

Hvilken vidunderlig hemmelighed bærer han ikke på!

Den ømme lidenskab vælder instinktivt frem i en mands hjerte.

Han elsker, ligesom fuglen synger...

og rosen springer ud. Efter naturens lov.

Færdig!

Hvad nu?

Vend dig om mod væggen.

Genstanden for Barrys følelser, og...

årsagen til al hans første modgang...

var hans kusine, Nora Brady.

Jeg har taget båndet af min hals og gemt det på mig.

Finder du det, er det dit.

Du må lede, hvor du vil.

Jeg taber meget for dig, hvis du ikke finder det.

Jeg kan ikke finde det.

Du ledte ikke ordentligt.

Jeg kan ikke finde det.

Du får et fingerpeg.

Jeg kan mærke båndet.

Hvorfor skælver du?

Ved glæden over at finde båndet.

Du lyver.

På den tid var der stor opstandelse i England...

på grund af truslen...

om fransk invasion.

Adelen og andre fremtrædende mænd...

viste loyalitet ved at danne regimenter...

til bekæmpelse af fjenden.

Deres røde frakker og stolte miner fyldte Barry med misundelse.

Byen, hvor Brady lod et kompagni...

slutte sig til Killwangen-regimentet, hvis kaptajn var John Quin.

Hele landet var i alarmberedskab.

Alle tre kongeriger klang af militærmusik.

Hvad er der i vejen, Redmond?

Behøvede du at danse fem gange med kaptajn Quin?

Jeg er ganske ligeglad med kaptajn Quin.

Men han danser godt og er en flot fyr.

Ser også godt ud i sin uniform.

Hvorfor skulle jeg afslå at danse med ham?

Mig afviste du!

Dig kan jeg jo altid danse med.

At danse med sin fætter virker, som om man ikke kan finde andre.

Desuden er kaptajn Quin en mand.

Du er kun en dreng. Uden en klink.

Møder jeg ham igen, skal du få at se, hvem der er den bedste mand.

Jeg vil duellere med denne kaptajn!

Vær ikke så dum!

Jeg mener det.

Kaptajn Quin er kendt som en tapper soldat.

En ting er at klare bondedrengene...

noget andet at slås med en englænder.

Lad din englænder følge dig hjem.

Redmond!

Barry besluttede, at han aldrig ville se Nora mere.

Men sådanne beslutninger, om end de stædigt holdes en hel uge...

opgives let i desperate øjeblikke.

Nej, Nora, undtagen for dig og fire andre...

sværger jeg ved alle guder, at mit hjerte aldrig...

har følt den hede flamme.

Ah, l mænd, l mænd, John...

Jeres lidenskab er ikke som vores.

Vi er som en plante, jeg læste om.

Vi bærer kun en blomst, så dør vi.

Vil det sige, at du... at du...

aldrig har følt sådan for en anden?

Aldrig, John, undtagen for dig. Hvor kan du spørge?

Elskede!

Nora blev overvåget af sine brødre, Mick og Ulick...

som i høj grad ville få glæde...

af et heldigt forløb af hendes affære med kaptajn Quin.

Redmond! Rart at se dig!

Redmond!

Hvordan kan du gøre det mod mig?

Hvad er der dog i vejen?

Hvad taler du om?

Jeg mener, øjeblikket er inde til at give dig noget tilbage.

Tak, Redmond.

Det må jeg have glemt et sted.

Ja, Nora.

Kaptajn Quin, må jeg forestille min fætter, Redmond Barry.

Miss Brady, det ser ud til...

at De har noget privat at drøfte.

Det er nok bedre, jeg går.

Jeg har intet at drøfte privat med min fætter.

For mig at se har De meget at drøfte... privat!

Han er jo kun en dreng og betyder ikke mere end min skødehund!

Jaså!

De giver måske også...

Deres intime klædestykker til skødehunden?

Må jeg ikke give min fætter et bånd?

Selvfølgelig.

Så mange meter De vil.

Når damer giver herrer gaver, trækker andre herrer sig tilbage.

Må jeg ønske Dem begge en god dag.

Jack Quin!

Hvad er der sket?

Det skal jeg fortælle!

Jeg har fået nok af Miss Brady og jeres irske skikke!

Vi vænner Dem til irske skikke eller overtager de engelske.

Efter engelsk skik har en dame ikke to elskere.

Jeg må bede Dem betale, hvad De skylder mig.

Og jeg afgiver alle krav på den unge dame.

Foretrækker hun skoledrenge, så lad hende!

Det er Deres spøg!

Nej! Mit dybeste alvor!

John, vent.

Nævenyttige skarn!

Du blander dig i alt!

Hvor vover du sætte dig op mod en, der har 1500 £ om året?

Redmond, min dreng. Sæt dig ned.

Mrs. Brady, mine damer.

En skål som denne udbringes kun alt for sjældent i min familie.

Lad den derfor omfattes med stor ære.

Længe leve kaptajn John Quin og hans kommende frue.

Kys hende, din slyngel!

Kom nu, Jack!

Sådan!

For et langt og lykkeligt liv sammen!

Tak.

Redmond!

Her er min skål for Dem, kaptajn Quin.

Hvor vover du at opføre dig sådan i mit hus!

Før børnene ud!

Kære ven, har De det godt?

Hvad i himlens navn betyder alt dette?

Sagen er den, sir...

at fjolset er forelsket i Nora.

Han så hende og kaptajnen ømt sammen i haven i dag.

Og nu vil han myrde ham.

De skal vide, at man har fornærmet mig groft i dette hus.

Jeg bryder mig ikke om den opførsel.

Jeg er englænder og en mand af velstand!

Det uhyrlige lille svin...

bør piskes!

Mr. Quin kan få satisfaktion når som helst...

ved henvendelse til Redmond Barry i Barryville.

Jeg følger drengen hjem.

Det er et kønt rod, du har lavet, unge Redmond.

Din onkel mangler penge...

og så vil du forpurre et ægteskab, der betyder 1500 £ om året.

Quin har lovet din onkel de 4000 £, han er så hårdt trængt for.

Han tager pigen uden en penny.

En pige, der har kastet sig i grams for alle mænd i fem år.

Uden held!

Og du, som burde værdsætte din onkel så højt som din far.

Det gør jeg også.

Er det så din tak for hans godhed?

Gav han dig ikke et hjem, da din far døde?

Har han ikke givet dig og din mor det smukke hus i Barryville?

Vid, at hvad det end medfører...

bekæmper jeg den, der tiltysker sig Nora Brady.

Jeg forfølger ham, om det så bliver helt ind i kirken.

Hans blod eller mit!

Ved Gud, jeg tror dig!

Aldrig i mit liv har jeg set en så modig fyr!

Kys mig, kære dreng.

Du er som jeg selv.

Så længe Jack Grogan lever, skal du aldrig savne en ven eller sekundant.

Vil du give ham besked? Arrangere et møde?

Skal det være, så lad det være.

Hør nu her, Redmond. Dette er tosseri.

Pigen gifter sig med Quin. Vær vis på det.

Og lige så sikkert vil du glemme hende.

Du er kun en dreng, og det tager Quin sikkert gerne hensyn til.

Ikke sandt?

Dublin er et fint sted.

Har du lyst til at rejse dertil en måneds tid...

så får du her ti guineas.

Accepterer De det?

Ja, hvis Mr. Barry undskylder og rejser til Dublin...

betragter jeg sagen som afsluttet med ære.

Sig, du beklager, Redmond.

Det må du let kunne gøre.

Jeg beklager ikke.

Og jeg undskylder ikke.

Vil hellere til helvede end til Dublin.

Så er der jo ingen anden udvej.

Gud velsigne dig.

Det er ikke en af mine.

Vær rolig, det er min.

Vi bruger dine, hvis en ny omgang kræves.

Held og lykke, Redmond.

Mine herrer...

spænd pistolerne.

Mine herrer...

sigt!

En.

To.

Tre.

Er han død?

Helt død.

Dette var et sørgeligt arbejde for vor familie.

Du har berøvet os 1500 om året.

Rid hellere, før politiet kommer.

De har nok fået færten af sagen.

Jeg følger dig hjem, Redmond.

Alt kunne være gået anderledes, hvis Redmond...

ikke havde elsket Nora!

Og ikke havde kastet vin på kaptajn Quin.

Nu blev hans liv omflakkende.

Og kampen med Quin sendte ham på farten i en ung alder...

som De snart vil se.

Han må skjule sig. l al fald for en tid.

Dublin er det bedste sted.

Der kan han blive til sagen er dysset ned.

Jamen, den stakkel har jo aldrig været hjemmefra.

Er han ikke lige så tryg her?

Gid det var så vel.

Men vi frygter, at politiet allerede er på vej.

Dublin er fem dages rejse herfra.

Ingen kender ham der.

Jeg vil nødig skræmme.

Men De ved, hvad der kan ske med ham, hvis han bliver taget.

Jeg klarer mig.

Jeg klarer mig i Dublin, mor.

Ingen ung fyr, der første gang er på egen hånd og har tyve guineas...

er bedrøvet.

Da Barry red mod Dublin, tænkte han ikke så meget...

på moderen, der nu var ladt alene, eller på barndomshjemmet...

men på alt det eventyrlige, der ventede ham.

Undskyld, Miss.

Kunne jeg få lidt vand?

Goddag, unge sir.

Goddag.

Vil De have et bæger med os?

Nej tak.

Noget at spise?

Ellers tak, men jeg må videre.

Tak.

Farvel.

Undskyld, sir.

Godmorgen igen, unge sir.

Forsøg ikke noget!

Stå af hesten.

Hold hænderne højt over hovedet.

Kom nærmere.

Stands.

Jeg er kaptajn Feeney.

Kaptajn Feeney, til tjeneste.

Den kaptajn Feeney?

I egen person.

Må jeg præsentere min søn... Seamus?

Hvem har jeg den ære at tale med?

Redmond Barry.

Goddag, Mr. Barry.

Nu kommer desværre den mere beklagelige fase af vort bekendtskab.

Drej Dem rundt og hold hænderne højt over hovedet.

Her må være tyve guineas i guld, far.

Ser man det! De er åbenbart en velbeslået ung herre.

Det er de eneste penge, min mor ejede.

Må jeg ikke nok beholde dem?

Jeg er selv på flugt.

Jeg dræbte en engelsk officer i duel og vil skjule mig en tid i Dublin.

I min profession hører vi meget af den art.

Deres historie er en af de mest gribende i mange uger.

Desværre kan jeg ikke efterkomme Deres ønske.

Men en ting giver jeg Dem lov til.

At beholde de fine støvler, som jeg normalt ville have taget.

Den nærmeste by er kun otte km herfra.

Jeg foreslår, De begynder at gå.

Må jeg ikke beholde hesten?

Jeg beklager...

men folk som os må kunne færdes hurtigere end vore klienter.

Farvel, unge sir.

Tag bare hænderne ned.

Gales fodregiment under general løjtnant Charles Gales kommando...

der har vundet stor hæder under de sidste kriser...

ønsker nye folk til at indtage pladserne for de veteraner...

der fortjener at blive pensioneret med en shilling pr. dag for livstid.

Dygtige unge mænd, der er frie og raske...

og stræber efter at blive fine herrer ved at bære våben...

bedes komme frem og tale med rekrutteringsofficeren...

som lover al den støtte...

som god opførsel berettiger til.

De, der opfylder kvalifikationerne vil straks modtage...

Hans Majestæts kongelige håndpenge på 11½ guineas...

og fuldt uniforms- og våbenudstyr.

For Kong George og gamle England!

For en betrængt ung gentleman...

der havde dræbt en mand og søgte et skjulested for loven...

syntes chancen for at vinde hæder i de europæiske krige...

et stort lykketræf.

Kongen havde så hårdt brug for folk, at man så stort på, hvor de kom fra.

Halløj, knægt!

Må jeg få et andet krus? Det her er fuldt af fedt.

Fuldt af fedt! Giv herren et håndklæde og et fad skildpaddesuppe!

Vil du genere ham, så spørg til hans hustru...

den skrappe vaskekone.

Mener De et håndklæde fra Deres kones vasketøj?

Jeg hører, hun tit slår Dem med et.

Spørg, hvorfor han ikke ville se hende, da hun kom i går.

Mr. Toole! Hvorfor gemte De Dem i går, da Mrs. Toole kom på besøg?

Bange for at få varmet ørerne?

Mine herrer! De kan afgøre dette med en nævekamp, hvis De vil.

Vi danner en kreds til formålet.

Herhen, mine herrer.

Giv hinanden hånden.

Gør Dem klar!

Ingen bid, spark eller kradsen!

Den, der længst holder sig oprejst, er vinder.

Mine herrer, start kampen nu!

Barrys træning fortsatte i Dunleary-lejren.

Efter en måned var han blevet en respektabel ung soldat.

Regimentets styrke blev stadig forøget...

ved tilgang af andre tropper.

Forberedelsen til at slutte sig til den i Tyskland kæmpende hær.

En sådan dag...

dukkede et velkomment ansigt op. Hans sekundant i den fatale duel...

Kaptajn Grogan.

Vi havde alle haft det bedre, hvis vi havde hørt fra dig.

Tænkte du ikke på at skrive til din mor?

Selvfølgelig.

Men skammen over at have tabt hendes penge...

og min fars sværd og pistoler...

Derfor kunne jeg ikke.

Alt det betød intet for din mor.

Men du betød alt.

Du må skrive til hende nu i nat.

Fortæl, at du er i god behold.

Ja.

Har Miss Brady det godt?

Der er kun seks Miss Bradyer nu.

Er der sket Nora noget?

Din afrejse tog så hårdt på hende...

at hun måtte trøste sig med en ægtemand.

Hun er nu Mrs. John Quin.

Var der en anden John Quin?

Nej.

Den selv samme. Han kom sig igen.

Din kugle havde aldrig kunnet dræbe. Den var lavet af hamp.

Hamp?

Tror du, at familien Brady ville slå 1500 £ om året ihjel?

Der blev kun lagt op til duel for at slippe af med dig.

For Quin turde ikke ægte hende...

af frygt for dig.

Men ramt ham fik du sandelig, min dreng.

Med en prægtig klump hamp.

Det tog en time at få liv i ham efter chokket.

Mangler du penge?

Du kan få af mig. Din onkel gav mig 200 for min medvirken.

Så længe de rækker, skal du intet savne.

Det ville kræve en dygtig historiker at forklare årsagen til.

Syvårskrigen, der hærgede i Europa...

og som Barrys regiment nu skulle deltage i.

Lad os blot nævne, at England og Prøjsen var allierede...

og i krig mod...

Frankrig, Sverige, Rusland og Østrig.

Barrys første møde med krigen...

var kun en uanselig kamp mod en fransk bagtrop...

der havde taget stilling ved en vej

hvor den engelske hovedstyrke snart ville passere.

Selvom dette møde ikke er historisk...

var det mindeværdigt for dem, der deltog.

Jeg har kun 100 guineas tilbage at give dig.

Jeg tabte resten i kortspil i aftes.

Kys mig, min dreng, for vi ses aldrig mere.

Det er let nok at drømme om en glorværdig krig hjemme i stolen.

Noget ganske andet er at opleve det selv.

Efter sin vens død tænkte Barry ikke mere på militær hæder...

men på at prøve at flygte fra tjenesten...

som han havde bundet sig til i endnu seks år.

Officerer taler nok højt om heltetiderne...

men glemmer ikke de forhutlede bønder og tyveknægte de anførte.

Disse ynkværdige mennesker var redskaber for hærførere og konger...

i deres morderiske arbejde.

En ung mand kunne ikke havne i værre omstændigheder...

end dem, Barry befandt sig i.

Men skæbnen ville ikke, at han skulle forblive engelsk soldat.

Og noget skete...

der bragte ham ud af tjenesten på ret forunderlig vis.

Jeg håber ikke, du bliver vred, Freddie...

men jeg må fortælle noget, du næppe bliver glad for.

Lov først, at du ikke mister besindelsen.

Vær ikke så dum, Jonathan! Du er så mystisk.

Hvad har du for?

Jeg må desværre af sted igen.

I omkring to uger.

Åh, Gud. Er det dit alvor?

Ja, desværre. Der er intet at gøre ved det.

Hvorhen denne gang?

Til Bremen med vigtige depecher til prins Henry.

Du lovede sidst, at det aldrig ville ske mere.

Ja, og jeg har også holdt min del af aftalen, men...

Pontersby insisterer på, at jeg er den eneste...

Her var den chance for at flygte, han havde søgt efter.

Der var kun kort vej gennem skoven til det af prøjserne besatte område...

hvor han med officersuniform og papirer...

frit kunne passere...

og få forspring for nyheden om, at han var deserteret.

Er du meget vred?

Skam dig! Jeg kan jo aldrig være vred på dig ret længe.

Åh, Jonathan...

l en stund som denne indser jeg, hvor meget jeg holder af dig...

og hvor tomt alt ville være uden dig.

Frederick!

Barry blev lykkelig for at se prøjsernes blå og hvide uniformer.

Beviset på, at han var ude af sine landsmænds område.

Hans mål var Holland...

næsten det eneste neutrale land i Europa.

Derfra ville han prøve at komme hjem.

Mens han red...

følte Barry sig atter i sit rette element.

Og besluttede aldrig mere at frafalde sin rang som gentleman.

Undskyld, Fraulein.

Ja.

Goddag.

Taler De engelsk?

Jeg taler lidt.

Jeg har ikke spist hele dagen. Ingen mad.

Er der en kro, hvor jeg kunne få et måltid?

Det tro jeg ikke.

Før Grünberg er der ingenting at spise.

Bor De i nærheden?

Ja.

Kunne De give mig noget at spise? Jeg betaler for det med glæde.

Det tror jeg.

Er det en dreng eller en pige?

En dreng.

Hvad hedder han?

Peter.

Hvor gammel er Peter?

Et år.

Hvor befinder Peters far sig?

De mener, hvor han er?

Ja.

I krigen.

Hvor længe har han været væk?

Undskyld... Jeg forstod ikke.

Hvad?

Længe.

Siden foråret.

Må være hårdt for Dem at være alene.

Ja.

Det må være meget fare for Dem at være i krig.

Som officer må jeg gøre min pligt.

Er De ofte...

ensom?

Somme tider.

Hvad sagde De, Deres navn var?

Løjtnant Fakenham.

Nej, jeg mener...

hvilket navn er før Fakenham?

Mit fornavn?

Jonathan.

Vil du gerne...

blive hos mig?

Et par dage? Eller somme tider?

Det ville være rart.

Farvel, min smukke, Lischen.

Farvel, Redmond.

Jeg elsker dig.

Pas på dig selv.

Gud være med dig.

En kvinde, der taber sit hjerte til en mand i uniform...

må berede sig på ofte at skifte elsker.

Ellers får hun et sørgeligt liv.

Lischens hjerte var som så mange gennemfartsbyer...

og havde været stormet og besat mange gange, før Barry kom.

I de fem år, krigen nu havde varet...

havde den berømmelige Frederik den Store udmarvet sit lands mænd...

og måtte ty til at hverve folk...

der ikke veg tilbage for nogen forbrydelser...

for at holde sine regimenter forsynet med foder til kanonerne.

Godaften, sir.

Jeg er kaptajn Potzdorf. Hvem har jeg den ære at tale med?

Løjtnant Fakenham fra Gales fodregiment.

Det glæder mig.

Kan vi hjælpe Dem med noget?

Tak, men jeg må videre. Jeg rejser med vigtige depecher.

Hvorhen går rejsen?

Til Bremen.

Så er De på vildspor, løjtnant.

Bremen er i modsat retning.

Er De sikker?

Ja.

Burde jeg have anet!

Min afrejse blev besluttet så hastigt, at man glemte at udarbejde et kort.

Jeg forstår.

Tag mig det ikke ilde op...

men har De legitimation på Dem?

Selvfølgelig.

Tillader De, at jeg ser den?

Selvfølgelig.

Tak.

Tak, løjtnant. Håber ikke, jeg har generet Dem.

Bestemt ikke.

Da vi skal i samme retning...

vil det være mig en ære at byde Dem på et måltid og overnatning.

Og et kort over rejsevejen.

Meget venligt af Dem. Det er mig en ære at modtage Deres indbydelse.

Barry blev behandlet med stor høflighed...

og fik stillet talrige spørgsmål om England.

Som han besvarede efter bedste evne ved at opfinde talrige historier.

Han beskrev kongen og ministrene...

pralede med, at Englands ambassadør i Berlin var hans onkel...

og tilbød endog kaptajnen et introduktionsbrev.

Hans vært lod til at gå ind på historierne.

Men drev samtidig Barry videre med en snedig blanding af spørgsmål...

og smiger.

Tilgiv, at jeg ved så lidt om Deres fædreland...

ud over at det er verdens tapreste nation...

og at det er vores store held at have sådanne allierede.

Løjtnant Fakenham...

lad os drikke på vore to store nationers venskab.

For vor to store nationer!

Hvor er De heldig! At skulle til Bremen i morgen!

Der kender jeg en af Europas yndigste kvinder.

Må jeg bede Dem tage et brev med?

Naturligvis.

Hvem skal De for resten overbringe depecherne?

General Williamson.

General Williamson?

General Percival Williamson?

Netop.

Denne mand er anholdt.

Anholdt? Kaptajn Potzdorf.

Jeg er britisk officer.

De er en løgner og bedrager.

De er desertør!

Den mistanke, jeg fik i morges, er blevet bekræftet af Deres løgne.

De påstår at være på vej til en general, der har været død i ti måneder!

Og at Deres onkel er ambassadør i Berlin...

med det latterlige navn O'Grady.

Vil De slutte Dem til os? Eller udleveres?

Jeg melder mig frivilligt.

Den prøjsiske hær var langt værre end den engelske.

Den menige soldats liv var frygteligt.

De utallige straffe kunne idømmes af enhver officer.

Spidsrod var almindelig straf for mindre forseelser.

Mere alvorlige blev straffet med lemlæstelse og død.

Ved afslutningen af Syvårskrigen ledtes hæren...

hvis høje disciplin var berømt, af indfødte prøjsere.

Men den bestod hovedsagelig...

af mænd fra de laveste klasser...

lejet eller stjålet fra næsten alle europæiske nationer.

Sådan faldt Barry i det aller dårligste selskab...

og var snart yderst fremmelig inden for enhver form for misligheder.

Hjælp mig ud.

Obersten meddelte, at kongen havde udtrykt sin tilfredshed...

med regimentets kampånd ved Audorf...

og at korporal Redmond Barrys mod, der reddede kaptajn Potzdorf...

belønnedes med to gulddukater.

Korporal Barry, otte skridt frem...

march!

Korporal Barry.

De er en tapper soldat. Åbenbart af god familie.

Men De er doven og udsvævende.

Har dårlig indflydelse på mandskabet.

Trods Deres mod og evner vil det nok ende galt for Dem.

Jeg håber, obersten tager fejl af min karakter.

Jeg kom i dårligt selskab, men handlede kun som andre soldater.

Og aldrig har en ven eller en beskytter vist mig...

at jeg var værdig til noget bedre.

Kald mig blot fordærvet og send mig fanden i vold.

For jeg giver mig gerne fanden i vold for at tjene regimentet.

Korporal Barry, træd af!

Krigen ophørte, og Barrys regiment kom i garnison i hovedstaden.

Han havde i nogen tid indyndet sig hos kaptajn Potzdorf...

hvis tillid til ham nu blev belønnet.

Godmorgen, Redmond.

Godmorgen, kaptajn.

Hils på min onkel, politimester von Potzdorf.

Godmorgen Herr Minister.

Jeg har fortalt ministeren om Dem, og Deres lykke er gjort.

Vi får Dem ud af hæren...

og ansætter Dem i politibureauet. lnden længe...

vil De bevæge Dem i bedre kredse end hidtil.

Tak, kaptajn Potzdorf.

Deres trofasthed mod mig og Deres indsats i regimentet har glædet mig meget.

Nu kan De på ny være os til nytte.

Lykkes det Dem...

kan De være sikker på belønning.

Jeg vil gøre mit bedste.

En herre i den østrigske kejserindes tjeneste kom nylig til Berlin.

Han kalder sig Chevalier de Balibari.

Han er åbenbart spiller.

Og en libertiner.

Glad for kvinder og god mad.

Sleben og elskværdig.

Han taler både fransk og tysk.

Men vi har grund til at tro, at denne Monsieur de Balibari...

stammer fra Deres lrland.

Og at han er kommet som spion.

At De er britisk...

gør Dem oplagt til at træde i hans tjeneste...

og finde ud af om han er spion.

Interesserer opgaven Dem?

Jeg er interesseret i alt hvad der kan tjene Dem...

og kaptajn Potzdorf.

De kan selvfølgelig ikke et ord engelsk.

Undrer han sig over Deres mærkelige accent, siger De, De er ungarer.

De forlod hæren på grund af en svagelig ryg.

Så tjente De Monsieur de Quellenberg i to år.

Han er nu i Schlesien, men De har hans anbefaling med.

Godmorgen, Deres Nåde.

De er den unge mand, som Seebach har anbefalet?

Javel, Deres Nåde. Her er mine anbefalinger.

Deres navn er Lazlo Zilagy?

Javel, Deres Nåde.

De er mig vel anbefalet af Monsieur de Quellenberg.

En meget god herre.

Det var meget uforsigtigt af ham...

men da Barry så chevalierens elegante fremtræden...

og ædle manerer...

kunne han ikke spille komedie.

Folk, der aldrig har prøvet at været i eksil...

ved ikke, hvordan det føles at høre en landsmands stemme...

og vil næppe forstå årsagen...

til det følelsesudbrud, der nu fandt sted.

De synes mig at være den rigtige.

Mange tak, Deres Nåde.

Er De ikke rask?

Sir...

jeg har en tilståelse at gøre.

Jeg er irer.

Jeg hedder Redmond Barry.

Tvunget ind i den prøjsiske hær for to år siden.

Og nu placeret i Deres tjeneste...

af min kaptajn Potzdorf og hans onkel, politiministeren...

for at overvåge Deres handlinger...

og give oplysninger til dem.

Chevalieren var lige så rørt som Barry over at finde en landsmand.

For han var selv i eksil.

Og en venlig stemme, et blik...

kaldte mindet om hans hjemland frem.

Han går regelmæssigt i kirke, er meget religiøs.

Efter messen kommer han hjem til morgenmad.

Så kører han en tur i sin vogn.

Barry aflagde regelmæssigt rapport.

Alt var på forhånd aftalt mellem ham og chevalieren.

Han fik sine instrukser. Og det er altid klogest...

at blande mest mulig sandhed i.

Hans oplysninger var detaljerede og korrekte...

men ikke særlig vigtige.

Vin eller punch, Deres Nåde?

Vin.

De aftalte, at Barry altid skulle spille tjener.

Og at han i andres påhør ikke forstod engelsk.

Og at han skulle holde øje med trumferne, når han serverede champagne og punch.

Og da han var skarpsynet...

og meget lærenem...

kunne han give sin kære herre megen hjælp...

mod hans modspillere.

Hvis han f.eks. tørrede bordet med en serviet...

betød det, at fjenden var stærk i ruder.

Flyttede han en stol, betød det es og konge.

Sagde han "punch eller vin?"...

betød det hjerter, og så videre.

Fyrsten af Tübingen...

havde nære forbindelser med Frederik den Store.

Han var lidenskabelig spiller...

som de fleste ved Europas hoffer.

De skylder mig 15.500 dukater.

Chevalier...

Skønt jeg ikke kan sige hvordan...

tror jeg, De har snydt mig.

Jeg benægter Deres Nådes anklage...

og beder Dem sige, hvordan De er blevet snydt.

Jeg ved det ikke.

Men jeg tror det.

Deres Nåde skylder mig 15.500 dukater...

som jeg ærligt har vundet.

Chevalier...

Vil De have Deres penge nu, må De kæmpe for dem.

Vil De være tålmodig...

betaler jeg Dem måske noget en anden gang.

Er jeg så spag at finde mig i dette...

må jeg, opgive en ærlig og udbytterig beskæftigelse.

Jeg har intet mere at sige.

Jeg står til disposition til ethvert formål, De måtte ønske.

Godnat.

Blev fyrsten snydt?

Så vidt jeg kan udtale mig om den slags... nej!

Jeg tror, chevalieren vandt pengene ærligt.

Hvad vil han gøre?

Det ved jeg ikke.

Fyrsten sagde tydeligt, at han måtte kæmpe for sine penge.

En duel med fyrsten er umulig.

Fyrsten gav ham intet valg.

Kan De komme igen i morgen uden at vække mistanke?

Jeg ved, de vil forhindre en duel med fyrsten.

Men siger jeg det, hvad får ham så til at betale?

Fortæl dem, jeg kræver æresoprejsning.

Se ikke så nedtrykt ud.

De kan intet gøre mig. Det vil den østrigske ambassade forhindre.

Det værste, de kan gøre, er at forvise mig fra deres triste land.

Og gør de det, så vær rolig.

De bliver ikke efterladt her.

Frygt ikke det.

Kongen har besluttet at udvise chevalieren.

Har han krævet oprejsning?

Ikke endnu, men jeg tror, han gør det...

måske i dag.

Så dette må gøres i morgen.

Det hele er forberedt.

De sagde, han kører en tur efter morgenmad hver dag?

Nogen grund til at tro, han ikke gør det i morgen?

Nej, sir.

Godt.

Når han kommer ud til sin vogn i morgen...

vil to officerer følge ham til grænsen.

Bagagen bliver eftersendt.

Udmærket.

Kl. 10 næste formiddag...

gik Chevalier de Balibari...

ud for at køre sin morgentur.

Hvor er min tjener, Lazlo?

Jeg slår trinene ned.

Hvad betyder dette?

Gå ind, Deres Nåde.

Er jeg arresteret?

Vi kører Dem til grænsen.

Til grænsen? Jeg skal til den østrigske ambassade.

Jeg har ordre til at følge Dem til grænsen...

og sørge for, De kommer sikkert over den.

Jeg skal ikke til grænsen.

Men til den østrigske ambassadør i et vigtig ærinde.

Ordren er at føre Dem til grænsen med alle nødvendige midler.

Følger De frivilligt med...

får De af fyrsten denne pung...

med 2000 dukater.

Hele Europa skal høre om dette.

Og sådan, uden papirer eller pas...

og vogtet af to prøjsiske officerer...

blev Barry fulgt over grænsen til Sachsen og friheden.

Chevalieren selv havde i stilhed passeret grænsen natten før.

Disse herlige omstændigheder gjorde Barry fri endnu en gang.

Og han begyndte sin profession som spiller.

Han besluttede for al fremtid, at leve en gentlemans liv.

Fire vandt.

Snart kom han og chevalieren ved alle europæiske hoffer...

og blev hurtigt...

optaget i de højeste kredse, hvor spil blev ivrigt dyrket...

og hvor fagmænd i den videnskab altid var velkomne.

Syveren.

Hvorfor ikke syv?

Indsatser slut.

Nummer syv...

taber.

Gør Deres indsatser.

Vil De give mig kredit for 5000?

Selvfølgelig, lord Ludd.

Fem tusinde.

Det hele på fireren.

Ikke flere indsatser.

Fire taber.

Det er lige meget.

Jeg er træt.

Jeg vil have middag. Skal vi gå?

Undskyld mig, lord Ludd.

Hvis De ikke har noget imod...

Ikke spor.

De gav altid kredit til enhver af rang eller adel.

De pressede ikke for at få deres gevinster...

og modtog gerne gældsbeviser.

Men Gud nåde den, der ikke betalte, når de forfaldt.

Så præsenterede Barry ham for regningen.

Og kun få betalte ikke.

Det var hans færdighed og villighed som fægter...

der opretholdt "firmaets" ry.

Jeg betaler Dem i dag.

Som man ser, var deres liv...

trods al sin glans ikke uden farer og vanskeligheder.

Det krævede evner og vilje til succes.

Og et uroligt omflakkende liv.

Skønt de flød højt på heldets bølge...

og vandt i kortspil, ejede de kun lidt...

udover smukke klæder og lidt småting.

Fem år i hæren og en del verdenserfaring...

havde nu forjaget de romantiske forestillinger om kærlighed...

som Barry begyndte livet med.

Og han besluttede, som så mange herrer før ham...

at ægte en kvinde af rigdom og stand.

Og som det så ofte går...

faldt disse tanker sammen med hans første møde med en dame...

som fra nu af spiller en stor rolle i hans livs drama.

Grevinden af Lyndon.

Viscountess Bullingdon af England.

Baronesse Castle Lyndon af lrland.

En kvinde med uhyre rigdom og stor skønhed.

Gift med sir Charles Reginald Lyndon.

Ridder af Bath...

og George llls minister ved flere mindre hoffer.

En krøbling, kørt rundt i rullestol.

Udmarvet af gigt og utallige andre sygdomme.

Hendes Nådes kapellan, Mr. Runt...

var lærer for hendes søn, den lille viscount Bullingdon.

En melankolsk lille dreng, meget nært knyttet til sin mor.

Samuel, jeg går ud og trækker luft.

Javel, mylady.

For at gøre en lang historie kort...

seks timer efter de mødtes, var Hendes Nåde forelsket.

Og snart fandt Barry...

utallige lejligheder til at gøre bekendtskabet mere intimt.

Han veg næsten aldrig fra hendes side.

Godaften, mine herrer.

Sir Charles!

Godaften, Mr. Barry.

Er De færdig med min lady?

Undskyld?

Hør nu her. Jeg vil hellere være kendt som hanrej end som fæ.

Jeg tror, De har fået for meget at drikke.

Deres kapellan præsenterede mig for Deres lady...

for at råde mig i en religiøs sag, som hun er ekspert i.

Han vil træde i mine sko!

Er det ikke en glæde for mig, nu da jeg nærmer mig målet...

at se mit hjem så lykkeligt?

Min kone er så glad for mig, at hun endog tænker på min efterfølger.

Hvilken trøst at se hende så samvittighedsfuldt...

berede alt til sin mands bortgang!

Jeg håber ikke, De tænker på snart at forlade os.

Ikke så snart, som De måske kunne ønske.

Jeg er blevet opgivet mange gange de sidste fire år...

og der var altid en kandidat eller to...

der stod parat til at søge stillingen.

Synd for Dem, Mr. Barry.

Det piner mig altid, at måtte lade en herre vente.

Hvad om De forhandlede med min læge?

Eller lod kokkepigen krydre min omelet med arsenik?

Hvor meget vædder De på, at jeg skal opleve at se Mr. Barry hængt?

Lad dem le, der vinder, sir.

D'herrer.

Jeg henter en læge.

Lidt cognac, sir Charles.

Fra en meddelelse i Saint James' Chronicle:

"Død i Spa i Belgien...

"Den højvelbårne Sir Charles Reginald Lyndon...

"ridder af Bath, medlem af Parlamentet...

"og i mange år...

"Hans Majestæts udsending ved europæiske hoffer.

"Han efterlader sig et navn som er alle hans venner kært."

PAUSE

DEL II.

REDEGØRELSE

FOR DE ULYKKER OG KATASTROFER SOM DRÆBTE BARRY LYNDON

"Mine kære...

"Vi er samlet her for Guds åsyn...

"og foran denne menighed...

"for at forene denne mand og kvinde..."

Et år senere, den 15. Juni...

i året 1773...

havde Redmond Barry den ære, at føre grevinden af Lyndon til alteret.

Vielsen blev foretaget af pastor Samuel Runt, Hendes Nådes kapellan.

"Derfor må det hellige ægteskab...

"ikke bruges uovervejet...

"letsindigt eller usømmeligt...

"til at tilfredsstille menneskets kødelige lyster...

"som hos dyr uden forstand...

"men ærbødigt...

"betænksomt...

"velovervejet...

"mådeholdent...

"og i Gudsfrygt...

"under hensyntagen til ægteskabets formål.

"For det første...

"til at avle børn, opdraget...

"til at frygte Gud og lovprise Hans hellige navn.

"For det andet...

"som middel mod synd og til hindring af utugt."

Barry havde nu nået velstandens tinder...

og havde ved sin egen energi hævet sig til de fornemste kredse.

Han havde skaffet sig Hans Majestæts tilladelse til at føje...

sin yndige ladys navn til sit eget.

Derefter anlagde Redmond Barry sig den stil...

som navnet Barry Lyndon indebar.

Redmond, har du noget imod at holde op med at ryge et øjeblik?

Det blev snart lady Lyndons lod at indtage en plads i Barrys liv...

som ikke betød mere end de elegante tæpper og malerier...

som blev den smukke baggrund for hans tilværelse.

Lord Bullingdon, De ser så trist ud i dag.

Vær glad over, at Deres moder har giftet sig igen.

Ikke på den måde.

Og ikke med den hast.

Og bestemt ikke med den mand!

Jeg synes, De dømmer deres moder for hårdt.

Kan De ikke lide Deres nye fader?

Ikke ret meget.

For mig at se er han en simpel opportunist.

Jeg tror slet ikke, han elsker min moder.

Og det sårer mig dybt at se hende gøre sig selv til nar.

Et år efter skænkede Hendes Nåde Barry en søn.

Bryan Patrick Lyndon kaldte de ham.

Hendes Nåde og Barry levede efter en tid ret adskilt.

Hun foretrak et stille liv. Eller rettere, han foretrak det for hende.

Han satte pris på beskeden og rolig optræden hos en kvinde.

Desuden var hun moder, og ville finde stor glæde...

i at klæde, opdrage og lege med deres lille Bryan.

For hans skyld var det passende, mente Barry...

at hun gav afkald på verdens glæder...

og overlod den del af en fornem families pligter...

til ham.

Lady Lyndon havde tilbøjelighed til tungsind og tårer.

Og ladt alene af sin mand var hun sjældent glad.

Nu måtte hun føje skindsyge til sine andre lidelser...

og finde rivalinder selv blandt sine piger.

Samuel, hvad er klokken?

11 .25, mylady.

Skal vi lade dette være sidste spil?

Godmorgen, damer.

Jeg vil gerne tale alene med lady Lyndon.

Undskyld.

Denne frakke er lavet af det fineste Stittlefiele-fløjl...

elegant indvævet med sølvtråd.

De vil aldrig se smukkere fløjl noget sted.

Undskyld mig.

Godmorgen, min kære!

Vi kører med børnene til landsbyen og er tilbage til te.

God fornøjelse. Så ses vi.

Farvel, lille Bryan.

Lord Bullingdon...

pas godt på deres moder.

Giv Deres fader et rigtigt kys.

Lord Bullingdon...

opfører De Dem sådan over for Deres fader?

Har De tabt mælet?

Min fader var sir Charles Lyndon. Jeg har ikke glemt ham... hvis andre har.

De har krænket Deres fader!

Frue, De har krænket min fader!

Undskyld os. Lord Bullingdon og jeg har noget at drøfte privat.

1...

2...

6.

Lord Bullingdon...

jeg har altid været villig til venskab med Dem.

Men vær klar over en ting!

Som mænd tjener mig, tjener jeg dem.

Jeg har aldrig før pryglet en lord...

men tvinger De mig, kommer jeg hurtigt i øvelse.

Noget at sige til forsvar?

Nej.

De kan gå.

Barry troede, og ikke uden grund...

at Bullingdon fra begyndelsen havde erklæret ham krig.

Og at de onde følger herfra...

kun skyldes Bullingdon.

Nu gør jeg Dem til tryllekunstner, Bryan.

Jeg viser Dem en knude, som aldrig var der.

Som Bullingdon voksede op og blev en mand...

voksede hans had til Barry...

lige så stærkt som hans kærlighed til sin mor.

Fint, Bryan!

Læg det på bordet.

På Bryans otte års fødselsdag kom den lokale adel, og deres børn...

for at lykønske.

Tom indvendig og udvendig.

Bevæg Deres hånd over den.

Skønne farverige tørklæder.

Buk, Bryan. Det gjorde De storartet.

Lad os se, om De har noget bag Deres ører.

Her er den... Bag min albue.

Bevæg nu hånden over mit grønne silketørklæde...

og se om vi kan trylle en blomst frem.

Her kommer den.

Regnbuens farver!

Der er de. Alle regnbuens farver danner kun en farve.

Intet i mit tryllekabinet.

De danner farven... hvid.

Og der er min egen...

smukke hvide kanin!

Storartet Bryan!

Vi krøb op på fortet, og jeg sprang først over muren.

Mine folk fulgte mig.

Du skulle have set franskmændenes ansigter, da 23 vilde djævle...

med sværd og pistol stormede ind på deres fort.

Snart havde de mistet lige så mange hoveder...

som der var kanonkugler.

Senere besøgte vor ædle prins Henry os.

"Hvem har gjort dette?" Jeg trådte frem.

"Hvor mange hoveder huggede De af?"

"19", sagde jeg... "og sårede flere".

Da han hørte det, brast han i gråd!

"Ædle ven", sagde han.

"Her er 19 guineas. En for hvert hoved, De huggede af."

Hvad siger du til det?

Fik du lov til at beholde hovederne?

Nej, de tilfalder altid kongen.

Vil du fortælle en historie til?

I morgen.

Og spille kort med mig?

Selvfølgelig. Sov nu.

Må lysene være tændt?

Store drenge sover ikke med lysene tændt.

Jeg er bange for mørket.

Der er intet at være bange for.

Jeg kan li', lysene er tændt.

Det er i orden. Du må sove med lysene tændt.

Tak, papa!

Redmond!

Velsignet at se min kære dreng i en position, der tilkommer ham.

Og som jeg selv med møje opdrog ham til.

Lille Bryan er en dejlig dreng...

og du lever i stor pragt.

Din lady-hustru ved, at ingen hertug...

ku' have skænket hende større skat.

Men skulle hun en dag blive træt af min vilde Redmond...

og hans gammeldags irske opførsel...

eller hvis hun skulle dø...

hvilken fremtid er der så for min søn og sønnesøn?

Du har ikke en penny selv...

og kan ikke handle uden grevindens underskrift.

Ved hendes død vil alt gå til unge Bullingdon...

som nærer ringe hengivenhed for dig.

Du kan stå uden en penny i morgen.

Og den kære Bryan være afhængig af sin stedbroders nåde.

Skal jeg sige dig noget?

Kun på en måde kan du og din søn få virkelig sikkerhed.

Du må opnå en titel.

Jeg får ikke ro, før jeg ser dig som lord Lyndon.

Du har betydningsfulde venner.

De kan sige dig, hvordan det gøres.

Med penge på rette tid og sted...

kan man opnå alt.

Og Barry kendte en der vidste, hvordan den slags blev gjort.

Ingen ringere end den højtstående sagfører og forhenværende minister...

lord Hallam...

som han havde mødt, som så mange andre, ved spillebordet.

Kender De Gustavus Adolphus, 13. jarl af Wendover?

Det tror jeg ikke.

Denne adelsmand er medlem af Hans Majestæts kabinet...

og står vor højt agtede monark meget nær.

Jeg mener De gør klogt i at søge hans støtte...

til at opnå den adelige rang, De ønsker.

Når jeg tager mig af nogen, Mr. Lyndon, er han eller hun sikker.

Enhver tvivl er fjernet.

Mine venner er blandt de bedste. Jeg mener ikke de dydigste...

eller de udydigste eller klogeste...

eller dummeste, rigeste eller af fornemste fødsel.

Men de bedste!

Mennesker, om hvem der ingen tvivl hersker.

Jeg kan ikke sige, hvor længe det vil vare.

Det er ingen let sag.

Men enhver herre med et gods og 30.000 om året...

bør være adelig.

Jeg så mig omkring. En fremmed stod bag mig.

Og han sagde til mig:

"Undskyld, ved De, om lord Wendover lever eller er død?"

Jeg blev stum af forbløffelse.

Så blev jeg lidt vred og sagde: "Han er død."

Denne stræben efter en titel var en af Barrys uheldigste handlinger på den tid.

Han bragte store ofre for at gennemføre det.

Ødslede med penge her og diamanter der.

Han købte jorder til ti gange deres værdi...

og malerier og værdisager til ruinerende priser.

Han holdt fester for de venner, der støttede ham...

og som kunne tale hans sag for kongen.

Og der blev brugt bestikkelser. Også på højeste steder...

så nær Hans Majestæt, at man ville blive forbløffet over...

hvilke store adelsmænd, der nedlod sig til at modtage lån af ham.

Dette er Ludovico Cordi...

elev af Alessandro Allori.

Dateret 1605...

og viser "De Hellige Tre Kongers Tilbedelse".

Det er smukt.

Jeg elsker kunstnerens brug af blåt.

Ja, meget smukt.

Må jeg spørge om prisen?

Det er et af mine bedste billeder.

Men synes De virkelig om det, finder vi nok en ordning.

Lord Wendover, Deres Majestæt.

Det glæder mig at se Dem.

Hvordan går det med lady Wendover?

Tak, Deres Majestæt. Det går meget bedre.

Godt! Hils hende fra mig og sig vi savnede hende i dag.

Og Deres storartede drenge?

De har det fint. Charles er til søs under kaptajn Geary...

og John lærer sig at prædike og bede i Oxford.

Godt, godt!

Må jeg forestille Mr. Barry Lyndon.

Vi holdt meget af sir Charles Lyndon.

Hvordan har lady Lyndon det?

Udemærket, Deres Majestæt.

Mr. Lyndon har sendt et kompagni til Amerika for at bekæmpe oprørerne.

Godt, Mr. Lyndon. Send endnu et kompagni derover og tag selv med.

Barry hørte til dem, der er kloge nok til at vinde en formue...

men ikke evner at holde på den.

De evner og ambitioner der fører en mand frem...

er netop ofte årsag til hans senere ruin.

Nu da han var bebyrdet med det tyngende ansvar...

som desværre følger med høj rang og store besiddelser.

Hans liv i denne periode...

syntes mest at bestå i skriverier til sagførere og pantelånere...

og endeløs brevveksling...

med dekoratører og kokke.

Mine herrer, jeg må forlade Dem et øjeblik. Fortsæt arbejdet.

Bully.

Hvad betyder...

an... "anstrengende"?

Jeg prøver at arbejde, Bryan.

Hvad betyder det?

"En indsats, der kræver kræfter."

Hvad er en "firsidet" po... lygon?

Det er en firkant som f.eks. et kvadrat eller et rektangel.

Ti nu stille og lad mig arbejde.

Vær nu stille, Bryan!

Har du set min blyant?

Nej, Bryan.

Hold så op med at støje sådan!

Det er min blyant. Giv mig den!

Vel er det ej!

Jo! Det er min.

Jeg har haft den hele tiden.

Det er min blyant!

Ti så stille!

Det er min blyant!

Jeg skal lære dig!

Hvad fanden foregår her?

Jeg har jo sagt, De aldrig må røre det barn.

1...

2...

Seks.

Er De færdig, Mr. Redmond Barry?

Ja.

Så hør her.

Fra nu af underkaster jeg mig ikke flere revselser fra Deres side.

Jeg myrder Dem, hvis De rører mig igen.

Er det helt klart, sir?

Forsvind!

Passer mine sko ham ikke fint, Deres Nåde?

Kære barn...

hvilken skam, at jeg ikke er død for din skyld.

Så ville Lyndons have en værdig repræsentant...

og drage alle fordele...

af familien Barrys ædle blod.

Ikke sandt...

Mr. Redmond Barry?

Min kærlighed til dette barn viser...

hvor højt jeg ville elske hans bror...

hvis han var værdig til moderfølelser.

Frue!

Længere end man kan forlange, har jeg båret...

at blive mishandlet af den rå irske omkomling, De sover med.

Det er ikke kun hans lave byrd og brutale væsen, jeg foragter...

men også hans skamløse opførsel over for Deres Nåde...

hans brutale, udannede optræden...

hans åbenlyse utroskab...

hans skamløse tyveri og svindel med min ejendom... og Deres.

Da jeg ikke selv kan afstraffe denne uopdragne tøpel og ikke kan bære...

at se på hans behandling af Dem...

og hader hans rædsomme venner...

forlader jeg mit hjem og vender aldrig tilbage.

I al fald i den slyngels levetid.

Og heller ikke i min.

Venter Deres Nåde andre?

Nej, jeg er alene.

Oksestegen er særdeles god.

Goddag, Neville. Hvordan går det?

Åh. Goddag, Barry.

De er alene... så kom dog over til mit bord.

Tak, Barry, det er meget venligt...

men jeg venter nogen om et øjeblik.

Det var en skam. Lady Lyndon og jeg har savnet Dem på det sidste.

De må hilse lady Lyndon...

og sige at jeg har haft for travlt til at gå ud.

Vi får nogle gæster til kortspil den ottende.

Det ville glæde os at se Dem og lady Wendover.

Jeg skal se efter i min kalender, men jeg er vist optaget den aften.

Det håber jeg ikke. Vi vil så gerne se Dem igen.

Jeg skriver til Dem, hvis jeg er ledig.

Glæder mig til at høre fra Dem. Det var rart at se Dem igen.

Hvis Barry havde myrdet lord Bullingdon...

kunne han næppe have mødt større kulde og uvilje...

end den han nu stødte på overalt.

Hans venner trak sig væk...

og en hel myte opstod om hans ondskab mod stedsønnen.

Regningerne væltede ind over ham nu.

Regningerne for al hans ødselhed siden brylluppet...

ankom nu med samlet hastværk fra kreditorerne.

Beløbet var rystende.

Barry var nu fanget i en endeløs kamp mod regninger og gæld...

prioriteter og forsikringer og i evig frygt for nye trusler.

Lady Lyndons indtægter blev tappet i næsten uoprettelig grad...

for at klare kravene.

Er det godt?

Meget fint.

Hvem er det?

En påfugl på væggen.

Hvad står der?

Jeg så denne fugl i går.

Hvem er det?

Mamma i sin vogn.

På vej til London?

Det ved jeg ikke.

Barry havde sine fejl...

men ingen kunne sige om ham, at han ikke var en god og kærlig far.

Han elskede sønnen blindt...

nægtede han intet.

Hans håb for drengen kan ikke beskrives.

Han hengav sig til talløse drømme...

om den strålende fremtid, der ventede drengen.

Men skæbnen ville, at han skulle blive uden efterkommere...

og ende sit liv...

fattig, ensom...

og barnløs.

Papa!

Vil du købe en hest til mig?

Købe dig en hest?

Du har jo allerede lille Julia.

Hun er kun en pony. Jeg vil ha' en rigtig hest...

så jeg kan ride på jagt med dig.

Stor nok til det, tror du?

Ja, papa!

Jonathan er kun et år ældre end mig, og han rider med sin papa.

Det må jeg tænke over.

Åh, sig nu ja, papa! Det er det jeg ønsker mig mest i verden!

Jeg vil tænke over det.

Åh, tak, papa! Tak!

Hvor meget forlanger De?

100 guineas.

Pæn lille hest, men ikke 100 guineas værd.

75 må være rimeligere.

Jeg går med til 80 og ikke en shilling under.

Fem guineas bør aldrig skille to gentlemen.

Vi siger 80.

Tag hesten til Doolans gård og sig, han skal ride den til.

Sig det skal være en overraskelse til Bryans fødselsdag.

Husk det også selv.

Papa!

Ja, min dreng?

Købte du hesten?

Hvilken hest?

Den, du ville købe til min fødselsdag.

Jeg kender intet til nogen hest.

Nelly hørte fra en i stalden, at du havde købt den.

Den var på Doolans gård for at blive redet til.

Passer det?

Hvornår er det din fødselsdag?

På tirsdag.

Så må du vente og se.

Så er det sandt! Tak, papa!

Lov mig aldrig at ride på den hest, uden at din far er med.

Det lover jeg, mamma.

Og jeg lover den herre en gang prygl...

hvis du går derover og ser ham før din fødselsdag.

Forstået?

Ja, papa.

Lover du mig?

Det lover jeg, papa.

Godt. Så spis så.

Undskyld, jeg ulejliger Dem...

men jeg tror, Bryan har været ulydig...

og er listet over til Doolan.

Jeg fandt hans seng tom her til morgen.

En kokkepige så ham passere køkkenhaven ved daggry.

Så De ham ikke gå?

Han må være listet forbi, mens jeg sov.

Åh, Gud! Hvad er der sket?

Jeg så drengen ride over marken...

uden at kunne styre hesten rigtigt.

Pludselig stejlede dyret, og den stakkels dreng blev kastet af.

Åh, Bryan, hvorfor adlød du mig ikke?

Undskyld, papa!

Du prygler mig ikke, vel?

Nej, min skat.

Jeg prygler dig ikke.

Tag min hest og rid som død og djævel til dr. Broughton.

Hvad han end laver, må han komme straks. Forstået?

Lægen blev tilkaldt...

men hvad formår en læge over for den uovervindelige fjende?

Som det gik, stod det klart, at drengens tilfælde var håbløst.

Han blev endnu to dage hos sine forældre.

Det var kun en ringe trøst, at han ingen smerter havde.

Papa...

Skal jeg dø?

Nej, min skat, du skal ikke dø. Du får det bedre.

Jamen, jeg kan ikke føle noget.

Betyder det, at en del af kroppen allerede er død?

Nej, min skat. Det er der, hvor hesten ramte dig.

Du bliver snart rask.

Papa, hvis jeg dør, kommer jeg så i himmelen?

Selvfølgelig, min skat.

Men du skal ikke dø.

Mamma, giv mig din hånd.

Papa, giv mig din hånd.

Vil l begge to love mig noget?

Ja.

Lov mig aldrig mere at skændes sådan...

men elske hinanden.

Så vi kan mødes igen i himmelen...

hvor Bullingdon sagde folk, der skændes, ikke kommer.

Det lover vi.

Vil du fortælle mig historien om fortet?

Selvfølgelig.

Vi krøb op til fortet...

og jeg sprang over muren. Mine folk fulgte efter.

Du skulle have set de ansigter...

franskmændene satte op, da 23 vilde djævle med sværd og pistol...

kom stormende ind på fortet.

Efter tre minutter...

gik vi...

"'Jeg er opstandelsen og livet' siger Herren.

"'Den, der tror på mig, skal leve...

"'om end han er død.

"'Og enhver, som lever og tror på mig...

"'skal i al evighed ikke dø.'

"Men jeg ved, at min løser lever...

"over støvet vil en forsvarer stå frem.

"Når min sønderslidte hud er borte...

"...skal jeg ud fra mit kød skue Gud.

"Ham skal mine øjne se...

"...ingen fremmed.

"Nøgen kom jeg af moders skød...

"og nøgen vender jeg død tilbage.

"Herren gav, Herren tog.

"Herrens navn være lovet."

Barry var utrøstelig i sin sorg.

Den eneste lindring han kunne finde, var at drikke.

Kun hans mor forblev trofast mod ham i hans ulykke.

Mangen en nat, når han ikke ænsede det...

fik hun ham båret i seng.

"Barmhjertige Gud og trøster.

"Vi anråber dig. Se med medlidenhed ned til denne...

"Din lidende tjenerinde.

"Din vrede mod hende er stor..."

Lady Lyndon, evigt melankolsk og nervøs...

fordybede sig i bønner...

så intenst, at man nu og da måtte tro, hun var sindsforvirret.

I den smertefulde tilstand, der nu herskede på Hackton Castle...

tilfaldt ledelsen af huset og besiddelserne...

Mrs. Barry, hvis ordenssans...

sørgede for de tusinde af detaljer, der er i et stort foretagende.

De ville tale med mig?

Ja, pastor. Sid ned.

Der er mere, vi må tale om, Graham...

men lige nu kunne De gå ind og bede Hendes Nåde...

underskrive dette.

Pastor Runt.

Jeg behøver næppe fortælle, at den tragedie, der er indtruffet...

gør en privatlærer overflødig på Hackton Castle.

Og da vi er i store pengevanskeligheder...

beklager jeg dybt at måtte bede Dem om...

at tage deres afsked.

Jeg forstår så godt Deres vanskeligheder...

og De skal ikke bekymre Dem om min løn, som jeg gerne undværer.

Jeg kan umuligt forlade Hendes Nåde i den tilstand, hun er i.

Jeg beklager at måtte sige det...

men jeg er vis på, at De i høj grad er ansvarlig for hendes tilstand...

og jo før De rejser, des bedre vil hun få det.

Med al respekt, frue.

Jeg modtager kun ordrer fra Hendes Nåde.

Pastor Runt!

Hendes Nåde er for tiden ude af stand til at give ordrer.

Min søn har bedt mig sørge for alt på godset...

til han kommer sig over sin sorg og genvinder sin interesse for livet.

Så længe jeg har ansvaret...

får De Deres ordrer af mig.

Min eneste tanke gælder lady Lyndon.

Frue...

Deres eneste tanke gælder Hendes Nådes underskrift!

De og Deres søn har så godt som tilintetgjort en stor familieformue!

De sidste rester...

kan De kun få ved at holde Hendes Nåde som fange.

Pastor Runt!

Der er intet mere at diskutere!

Pak Deres sager og rejs i morgen tidligt!

Åh, Gud! Hjælp! Hjælp!

Midt i alt dette postyr...

prøvede lady Lyndon at tage sit liv med gift.

Hun opnåede kun at blive alvorlig syg...

på grund af en for lille dosis.

Dette blev anledningen til indgriben fra en vis person.

Det var på høje tid.

Åh, Gud!

Var min moder død...

havde jeg følt mig lige så skyldig...

som hvis jeg selv havde skænket giften.

For jeg har for evigt sværtet familiens navn...

ved min fejhed og svaghed...

at lade Barrys brutalitet...

og uvidenhed tyranniserer vort liv...

sønderknuse min moder...

og lade ham bortødsle en stor familieformue.

Mine venner foregiver sympati, men bag min ryg...

ved jeg, de foragter mig.

Og med rette.

Og dog...

ved jeg, hvad jeg må gøre...

og vil gøre.

Koste hvad det vil.

Godmorgen, mylord.

Godmorgen.

Er Mr. Barry Lyndon her?

Ja, han er derinde.

Mr. Redmond Barry.

Da vi sidst mødtes...

forulempede og vanærede De mig...

på en sådan måde og i sådan grad, ingen gentleman vil affinde sig med...

uden at kræve satisfaktion...

hvor lang tid der end er gået.

Jeg er nu kommet for at kræve den satisfaktion.

Mr. Lyndon...

disse to pistoler er ens, og som De så...

har Deres sekundant og jeg hver ladt en.

Men da de tilhører lord Bullingdon, må De vælge.

Lord Bullingdon.

Og nu, mine herrer, for at afgøre hvem der får det første skud...

slår jeg plat og krone.

Lord Bullingdon har, som den forulempede part, ret til at vælge.

Er De begge indforstået?

Ja.

Vælger lord Bullingdon rigtigt, får ham første skud.

Vælger han forkert, får Mr. Lyndon første skud.

Er det forstået?

Hvad siger De, lord Bullingdon?

Plat.

Det er plat.

Lord Bullingdon får det første skud.

Lord Bullingdon.

Intag deres plads.

1 . 2. 3...

8. 9. 10.

Mr. Lyndon, indtag Deres plads.

Mr. Lyndon, er De rede til lord Bullingdons skud?

Ja.

Lord Bullingdon.

Spænd pistolen...

og gør klar til skud.

Den pistol må være defekt.

Jeg må ha' en anden.

Jeg beklager, men De må først gå på plads.

Det er nu Mr. Lyndons tur.

Ja, sådan er reglerne.

Deres pistol gik af, og det tæller som Deres skud.

Mr. Lyndon. De er fuldt bekendt med duelreglerne?

Ja.

Lord Bullingdon.

Er De rede til Mr. Lyndons skud?

Ja.

Godt.

Mr. Lyndon.

Spænd pistolen...

og gør klar til skud.

Er De rede, lord Bullingdon?

Har De spændt pistolen, Mr. Lyndon?

Ja.

Gør klar til skud.

1...

2...

l betragtning af at Mr. Lyndon skød mod jorden...

accepterer De så at have fået satisfaktion?

Jeg har ikke fået satisfaktion.

Mr. Lyndon, er De rede?

Ja.

Lord Bullingdon...

spænd pistolen og gør klar til skud.

Barry blev ført til en kro i nærheden, og en læge blev tilkaldt.

Jeg er straks færdig.

Det gør mig ondt at måtte sige det...

men jeg er bange for at benet må sættes af...

lige under knæet.

Benet sættes af?

Hvorfor?

Ganske enkelt for at redde Deres liv.

Kuglen har knust knoglen under knæet og ødelagt årerne.

Amputation er det eneste, der kan standse...

en yderligere forblødning.

Graham.

Så snart vi kommer, må De informere Mrs. Barry om, hvad der er sket.

Gå ikke i unødige detaljer.

Fortæl blot, hvor han er, og at han er såret i benet.

Hun vil så straks tage derhen.

Sørg for, at hun kommer ud af huset hurtigst muligt...

og ikke får lejlighed...

til at se min mor...

eller lave nogen opstandelse i huset.

Goddag, Mrs. Barry!

Rart at se Dem, Graham.

Fik De... mit brev?

Ja, vi ventede Dem.

Godt. Jeg ville ikke komme uanmeldt.

Hvordan har De det, Mr. Lyndon?

Meget bedre, tak.

Sid ned.

Tak, Mrs. Barry.

Vil De have te?

Nej, nej... Ellers tak... ikke lige nu.

Hvordan er det gået Dem?

Ikke værst.

Befinder De Dem godt her?

Udemærket.

Godt, godt...

Skal vi gå lige til sagen?

Ja, endelig.

Lord Bullingdon har pålagt mig...

at tilbyde Dem en apanage...

på 500 guineas om året på livstid.

På den udtrykkelige betingelse, at De...

forlader England.

Betalingen ophører...

såfremt De vender tilbage.

Lord Bullingdon har også bedt mig understrege...

at hvis De beslutter at blive...

vil De uundgåeligt havne...

i fængsel.

Eftersom der findes...

talrige stævninger imod Dem...

for længst forfalden gæld...

og Deres kreditmuligheder er så ødelagte...

at De ingen chancer har...

for at rejse en shilling.

I sit chok og nederlag...

havde denne ensomme sønderknuste mand intet valg.

Han tog imod apanagen og vendte hjem til lrland med sin mor...

på rekreation.

Nogen tid efter rejste han til udlandet.

Hans liv der har ikke kunnet spores nøjagtigt.

Så vidt vides, levede han atter som spiller...

uden sin tidligere succes.

Han genså aldrig lady Lyndon.

Til Redmond Barry bedes betalt fra min konto 500 guineas for året 1789.

DET VAR UNDER GEORGE IIIs KONGEDØMME.

AT DISSE MENNESKER LEVEDE OG SLOGES;

GODE ELLER ONDE, SMUKKE ELLER GRIMME, RIGE ELLER FATTIGE

DE ER ALLE LIGE IDAG.

[Danish]