Original subtitles

Denne film er baseret på vidnesudsagn fra de tilstedeværende -

- på spillestedet Le Bataclan under angrebene den 13. november 2015.

ET ÅR, EN NAT

Hvad laver du?

- Køber ind. - Vi har aldrig købt ind på nettet.

Forestil dig, at folk går i panik og plyndrer butikkerne.

- Mener du det alvorligt? - Eller i tilfælde af...

Måske har vi ikke lyst til at gå ud.

Vand, kaffe, ris, mælk og... Der mangler noget.

- Hvad er klokken? - Det ved jeg ikke. 12?

Har du sovet?

Ja, en time eller to.

Jeg elsker dig.

Jeg har brug for tre liv for at svare på dem alle sammen.

Hver gang jeg lukker øjnene, ser jeg hans ansigt.

- Har de anholdt nogen? - Nej.

Fremad, fremad! Kig ikke ned!

Ingen pine skal nå dem. For de uforstandige så de døde ud.

Deres bortgang blev betragtet som udslettelse, -

- men de er i fred.

For selv om de for mennesker at se bliver straffet, -

- er deres håb om udødelighed ikke tomt.

De er blevet tugtet, men vil møde store velgerninger.

Gud har sat dem på prøve og fundet, at de er ham værd.

Som guld i en smelteovn har han prøvet dem.

Har du mere vasketøj?

Har du mere?

Ramón?

Ramón.

Slap af. Træk vejret.

Ramón, træk vejret.

Ramón.

Ramón, sig noget.

- Jeg er på vej. - Jeg kan høre, at du ikke går.

Jeg er der om fem minutter, måske otte.

Læg ikke på, før du er ude. Du har ikke tid til at sige farvel.

- Så fortæl noget interessant. - Hvad vil du have, at jeg skal sige?

Jeg ved ikke... Kender du monarksommerfuglene?

De er mystiske, for de rejser fra Canada til Mexico for at overvintre.

Hvor er han irriterende. Han kommer altid for sent.

Drik.

To kvinder og en mand. Da vi var sammen, spurgte du aldrig.

Ja, jeg har lige set din mail.

Jeg er begyndt at filtrere filerne.

For megen snak, for lidt praksis.

Kender I Cybill Shepherd? Hun sagde, hun lavede en Shepherd-sandwich.

Jeg giver en øl. Jeg giver tre, hvis du vil. Jeg giver ti!

- Skål. - Jeg føler mig udenfor.

Skål. Kom så.

Jeg har testet det, og det fungerer fint. Alle mine filer var okay.

Ring, hvis du får problemer. Jeg lader min telefon være tændt.

- Venter I på nogen? - Du kommer altid for sent!

Det er sexet at komme for sent.

- Kom så, Jesse! - Ja, hold nu op med at rive den af!

- Selv folk fra gymnasiet skriver. - Du behøver ikke svare.

De vil bare have sladder. De ved, at du lever.

Hvordan tog dine forældre det?

Kan du ikke sætte den på lydløs?

- Har du fortalt dem det? - Nej. De skal ikke reagere som dine.

De ville ræse herop fra Nice, og jeg vil ikke tage mig af nogen.

Jeg fortæller dem det, når jeg ser dem.

Ja, jeg har kun gjort dem bekymrede.

Tænk ikke for meget over det.

Jeg er stadig helt smadret.

Ville det ikke være rart at komme væk fra Paris et par dage? Har du lyst?

- Ja. - Uden telefoner.

- Jeg kan ikke rejse væk uden varsel. - Jeg tror, de vil forstå.

Ja, selvfølgelig, men jeg kan ikke gøre det mod dem.

Det er et helvede, når nogen er væk. Vi er så få.

Jeg tror, jeg vil sige, at jeg ikke kommer på arbejde et stykke tid.

Jeg forandrer alligevel ikke nogens liv.

- Du behøver ikke gå med mig. - Jeg skal jo ud på et tidspunkt.

Har du nøglerne?

- Du går ind. - Hvad er der?

- Rotten. - Hvad?

Rotten.

Du er blevet skudt efter, men du er bange for en rotte?

Ja. Jeg har svært ved at relativisere. Kom nu.

- Skal jeg åbne? - Ja.

Hvor er du dum.

- Er den der? - Nej.

Kom så! Fart på!

- Nu vil jeg altså gerne gå. - Det kan du ikke lige nu.

Er det, fordi jeg er farlig, fordi jeg er araber?

Nej. Det kan være farligt for dig. Vi er på beredskabsniveau 5, -

- og så kan en mindreårig ikke gå rundt i Paris alene.

- Hvad har det med os at gøre? - Som sagt ingenting.

- I skjuler noget for os. - Men hun må gerne gå ud, ikke?

Se på dig, og se på mig. Hvem tror du, de vil stoppe?

- Jeg er nødt til at gå ud. - Hvorfor?

- Han skal købe en bil. - Synes du, det er sjovt?

Er problemet terroristerne eller politiet?

Lige nu er det farligt for jer derude.

Synes du, det er retfærdigt?

Det handler ikke om retfærdighed. Vi beskytter jer.

- Mod hvem? Franskmændene? - Mod alt, og så er den ikke længere.

Lad os se, hvad franskmændene finder på mod os nu.

- Hvad tror du, du er? - En lort som dig.

De er ligeglade med os.

- Det fik mig til at græde. - Du græder alligevel konstant.

Hvis det gik ud over os, ville alle være ligeglade.

Bliver du ved, får du slet ikke lov at gå ud.

- Skal jeg så blive her døgnet rundt? - Ja.

Hvad er jeres løsning? En bageworkshop?

Han kan gå ud, for han er hvid.

- Chefen! - Hun rejser sig. Nu sker der noget.

- Hvem taler du til? - Dig.

Skål for os!

Er du okay?

Hvad står der?

- Hvad står der? - Han spørger, hvad der står.

Mariachis de la Nada.

- Det er et band. - Jeg vil have.

- Undskyld? Hvad vil han have? - Ham eller T-shirten?

- Nej, det er min øl. - Lad ham.

- Begynder han at græde? - Hav en god aften, hr.

- Han er godt stegt. - Han holder ikke længe.

- Skal vi ikke gå derhen? - Det er forbudt.

- Vi kan ikke se noget her. - Hvis du ikke kan se, så gå bare.

Du har altid heldet med dig. Jeg bliver sammen med mine venner.

- Hej, Ramón. - Hej.

- Går det godt? - Ja. Hvad med jer?

Alt går godt her, så bare tag det roligt.

Fusionen er gået godt. Alle er glade, så det kan du udnytte.

Ingen er uerstattelig. Ikke engang dig.

Det tager jeg som en kompliment.

Bare fortæl, hvornår du er tilbage, så vi kan planlægge møderne.

Jeg havde lagt dit på onsdag, men jeg kan godt rykke det.

Det vigtigste er, at du kommer dig.

- Det er vores førsteprioritet. - Du kan bare fortælle det senere.

Bare rolig. Jeg udskyder det.

Bare en lillebitte ting. Det drejer sig om Glutsa-mappen.

Vi har brug for at arbejde på den i dag.

Hvor er den? Har Jean den, eller sender du den til os?

- Jeg sender den til jer. - Alle tiders.

- Perfekt. Mange tak, Ramón. - Det var så lidt.

- Farvel så længe. - Pas på dig selv.

I lige måde.

- Hej, Rachid. - Hej. Hvordan går det?

- Jeg tager også en pakke smøger. - De sædvanlige?

Skoene. Tjekker I også dem?

- Hej. En billet, tak. - Otte euro.

Værsgo.

- Goddag, hr. - Tak.

- Ellers andet? - Nej tak.

Nej, jeg vil gerne slutte af med røræg, tak.

- Optaget. - Luk døren op!

Her er optaget.

- Luk op! - Her er optaget!

- Er du okay? - Ramón? Ramón!

Vi bruger mest det rum om sommeren. Nu bruger vi det med alle vinduerne.

Her er toilettet, som du deler med fire andre piger.

Og det her er dit værelse.

For at du ikke er alene, deler du med Djenebou.

Hun er rigtig sød.

- Kan du lide det? - Ja.

- Alt i orden? - Ja.

Hvis der er noget, kan du tale med mig, Aïcha eller Claire.

Der er en god stemning her. Det er ret hyggeligt.

Jeg henter dig om et kvarter, så vi kan spise noget sammen.

Hvad er der? Jeg var ved at tage imod en ny.

Nej, jeg kan ikke svare. Hvad?

Jeg forstår ikke, hvad du siger. Tal langsommere. Hvor er du?

Hvad sker der?

- Kunne du ikke komme hurtigere? - Jeg har først fri om to timer.

Kunne du ikke høre, at jeg havde brug for dig med det samme?

- Hvad er der? - Jeg kan ikke tage herfra alene.

Giv mig din hånd. Alt bliver godt.

Vi er snart fremme. Jeg er her. Det er et panikanfald. Det går over.

- Er der langt igen? - Ti minutter, har jeg sagt.

- Har din ven det dårligt? - Nej, det er et angstanfald.

- Har du en pose af en slags? - Nej.

- Må jeg tage den her? - Luk døren!

- Luk døren! - Jeg dør!

- Luk døren! - Ja, han lukker døren. Stop så!

- Få ham til at falde til ro. - Undskyld. Må jeg tage den her?

- Jeg fjerner... - Skal han kaste op?

Koncentrer dig. Træk vejret roligt.

En, to, tre, fire.

Og træk så vejret ind. En, to, tre, fire.

Ramón, stop! Ramón!

'Tillykke. Du er vendt tilbage til livet.'

Den her er helt utrolig.

En skide filosof. 'På græsk betyder krise mulighed.'

- Sikken frækhed. - Hvor opblæst.

'Gud skriver lige med krumme streger.'

- Grin ikke. Det er fra min tante. - Jeg forstår det ikke.

'Gud skriver lige med krumme streger.'

- Hvor er I lede. - Over 20 'du må komme videre'.

Den og 'livet går videre' giver kun et halvt point.

'Arbejd og vær produktiv.' Kapitalismen stopper aldrig.

Jeg har den bedste. Den er fra min chef.

'Hvad der ikke dræber dig, gør dig stærkere.' Og 'Churchil' med ét L.

Er han din chef?

Den spanske udgave fra en spansk ven.

'Uf! Det gør mig ondt. Hvad der ikke dræber dig, gør dig federe.'

Hvad betyder det?

'Hvad der ikke dræber dig, gør dig federe.'

- Siger I det? - Vi elsker at spise.

Og han sendte emojien med hænderne oppe.

- Er I klar? - Kom bare.

- 'The show must go on.' - Hvem har sendt dig det?

- Fantastisk! Det er en perle. - Den er herlig.

- Nej, den er gyselig. - Førstepræmie!

Kom nu med en af dine.

- Jeg har ikke nogen. - Det kan ikke være rigtigt.

Jeg har ikke fået nogen beskeder.

- Hvordan kan det være? - Jeg har ikke fortalt det til nogen.

- Se ikke sådan på mig. - Hvorfor?

Så de kan sige 'the show must go on'?

- Har du ikke sagt det på arbejdet? - Nej.

Velkommen til livet. Jeg klarer mig fint alene.

- Sikke en kvinde. - Jeg er kæreste med en skide cyborg.

- Rend mig. - Ringer det på?

Hej.

Hvordan går det?

Hvor er du smuk.

Hvor er du tung!

- Vi må hellere gå. - Nej, hun vågner ikke. Bliv.

Dertil og ikke længere. Ellers skal vi være med.

Det er okay. Jeg har kendt hende længere end dig.

Hvad?

Hvad laver du?

Hold op.

Love, love, love, love.

- Hejsa. - Vi er ligesom børn.

- Hvorfor siger dulove? - Fordi jeg elsker jer.

Ikkelove. Had.

Hate, ikkelove.

Næste gang slår jeg dem ihjel.

- Hvad er det, han siger? - Jeg har brug for hadet.

- Jeg er dødtræt af kærlighed. - Det skal nok gå, skat.

Det skal nok gå.

Der var en fyr på Facebook.

De dræbte hans kone på spillestedet.

Han sagde: 'Terroristerne får ikke mit had.'

Jeg så det godt.

- Det var meget smukt skrevet. - Smukt?

- Ja, jeg læste det også. - Det er det fandeme ikke.

De dræbte hans kone!

Selvfølgelig får de mit had. Det sværger jeg.

- Jeg skærer halsen over på dem. - På hvem? Alle araberne?

- Er du klar over, hvad du har sagt? - Hvad?

Hvad er der med araberne?

- Ikke alle arabere er terrorister. - Det sagde jeg heller ikke.

Hvis du er så fuld, at du ikke forstår...

Jeg er selv araber. Det er halvdelen af alle spaniere.

Er jeg terrorist?

- Du vrøvler, Carlos. Slap af. - I roder os altid ind i jeres krige.

- Min ven ...Love... - Rør mig ikke. Hold op!

- Hov hov, for fanden! Slap af! - Slap af, okay?

Det er naturligt, at du...

Jeg kan ikke tage metroen.

Hvis jeg ser en arabisk udseende fyr, skider jeg i bukserne.

Og så må jeg ud.

Jeg er ikke racist. Jeg er ikke racist. Jeg...

Jeg var sikker på, at han ville dræbe os. Jeg ved ikke hvorfor.

'Jeg kommer til at dø her i dag. Det er forbi.'

Jeg følte mig allerede død. De slog os ihjel.

Stop, stop, stop. Vi lever. Vi lever.

- Ja. - Vi lever.

- Ja. - Vi lever.

Da jeg var der i salen, -

- føltes det, som om jeg kunne undvige kuglerne.

- Hvad? Undvige kuglerne? - De slog os ikke ihjel.

- Vi er udødelige. - Nej.

Carlos... du reddede mit liv.

Kan du ikke huske det?

- Nej, jeg er en kujon. - Sig ikke det.

Jeg er en kujon. Jeg vidste det ikke.

Havde det ikke været min tur til at have Julie, var jeg brudt sammen.

Det gør ondt at se jer. Jeg ville ikke have, at I kom.

- Tror du, vi havde lyst? - Hun insisterede.

Jeg tør ikke gå ud om natten, og Ramón tror, han skal dø, hver dag.

Vi kan ikke give dem den tilfredsstillelse, vel?

Du er ikke den eneste.

Jeg kan ikke holde op med at tænke på en af dem, der skød efter os.

Han var kronraget.

Hans ansigt...

Da jeg skulle afgive forklaring på politistationen, -

- spurgte betjenten mig, om han var araber.

Ja.

'Det ved jeg ikke, ' sagde jeg. Han insisterede.

Jeg sagde igen: 'Det ved jeg ikke, men jeg kan tegne ham for dig.

Jeg kan huske, præcis hvordan han så ud.

Hver en detalje. Men hvordan skulle jeg vide, hvor han kommer fra?'

Da jeg læste erklæringen, havde han skrevet:

'Slank, skaldet, araber.'

Jeg var så udmattet, at jeg bare skrev under.

Vi så alle sammen ting, vi ikke burde have set. Jeg kan huske en kvinde...

Jeg har ikke lyst til at vide, hvad du så, Lucie.

Lad hende nu tale. Hun vil gerne fortælle noget.

Jeg har bare ikke brug for mere lort i min hjerne.

Det er ikke personligt, Lucie. Det er ikke for at være led.

Det er godt at dele.

Ja, måske, men jeg vil hellere dele en flaske vin. Hvem vil have?

Hvad snakker du om? Du må da også have set noget.

Nej. Jeg gik med det samme og så ingenting.

- Kan du se noget? - Hvad?

- Hvad sker der? - To mænd skyder.

Ned.

Han lader igen! Løb!

Lad mig komme forbi.

Tilbage!

Hurtigt! Kom ud!

Man kan ikke komme ud her.

Jeg håber, den fortager sig.

Vi er snart færdige.

Skal vi tage et glas bagefter?

Nej. Ramón venter på mig derhjemme, og jeg er dødtræt.

De her holder dig vågen.

- Jeg tager ikke den slags. - Céline, der er ankommet en ny.

- Hvad hedder han? - Ahmed.

Hej, Ahmed. Jeg hedder Céline.

Tag dine ting. Så viser jeg dig rundt.

De er tilbage om en time. Der er udendørs aktiviteter hver dag.

Du skal dele værelse med Yvraime. Han er meget flink og hjælpsom.

Forstår du, hvad jeg siger?

Ja? Så kan du godt svare.

Din seng. Behøver du følge efter os?

Jeg gør, hvad jeg er blevet bedt om.

- Har du nogen spørgsmål? - Bliver du, mens jeg klæder mig af?

- Ikke i dag. - Hvorfor ikke?

- Kom så. - Du ved, hvor du kan finde mig.

En af terroristerne fra Le Bataclan trænede på en parisisk skydebane

Ramón? Hej.

Vi har lavet en lille indsamling, så du kan købe, hvad du har lyst til.

- Det her er til dig. - Det behøvede I ikke.

- Tak. - Det er fra os alle sammen.

Tak.

Tak. Jeg sender dem til mine lillebrødre i Spanien.

- Hvorfor? - Så de har noget at spise.

Okay.

Nå, vi ses.

- Hvad er det, du synger? - Den sang, du lærte mig.

- Sådan er den ikke. - Jo. Du sang den forleden.

- Sådan er den ikke. - Hvordan så?

Hen til den klare kilde spadsered' jeg en tur

vandet der var så klart at jeg tog mig et bad

Jeg har ikke set dig siden i går. Dit natarbejde tager livet af mig.

Hvad skal vi lave? Skal vi gå på bar?

Vi har kun en time.

Jeg kan følge dig til arbejde. Så kan vi være sammen lidt længere.

- Du er skør. - Ikke en time.

- Hvad? - Otte måneder.

Otte måneder.

Jeg er din og kun din i otte måneder.

Har du drukket? Mener du det alvorligt?

Hvad snakker du om?

- Hvad? - Har du taget orlov?

Nej. Det tilbød de mig, men jeg afslog.

Jeg vil ikke kunne bakke ud.

- Fantastisk. Det skal fejres. - Ja.

Du er skør.

Hvad laver du her?

Hen til den klare kilde spadsered' jeg en tur

vandet der var så smukt at jeg tog mig et bad

jeg har elsket dig så længe jeg vil aldrig glemme dig

syng nattergal syng du som har et muntert hjerte

dit hjerte er skabt til at le mit er skabt til at græde

Du er musiker, men du kan ikke huske den?

Det er noget andet.

Du havde noget der.

Alle ser ud til at være i harmoni med verden. Det er uhyggeligt.

- De lærer det på psykologistudiet. - Ramón...

De må have et kursus, der hedder 'harmonisk blik'.

Når de kommer hjem, er de normale. Eller psykopater.

Du har haft fem angstanfald på en måned. Du troede, du skulle dø.

Så det er godt, at du taler med nogen.

Hvis det ikke hjælper, så pyt. Men prøv det i det mindste én gang.

- Det er snart vores tur. - Jeg venter på dig her.

- Går du ikke med ind? - Jeg er ikke din mor.

For din egen skyld.

Hvis det ikke hjælper, så pyt. Men prøv det i det mindste én gang.

- Jeg har to psykologer på centret. - Jeg troede, at de var elendige.

Jeg lytter.

Du er sikker her.

Se på mig.

Se på mig.

- Skyderi uden for en café. - Ti stille.

Hvis I vil tale, så tal lavt. Og sæt jeres telefoner på lydløs.

Jeg... Jeg kan ikke.

Hallo? Ja.

Ja, far. Alt er i orden. Vi er i biografen.

Jeg må lægge på. Ellers begynder folk at brokke sig.

Jeg vågner med hans ansigt. Jeg falder i søvn med hans ansigt.

Jeg kan ikke holde op med at tænke på det.

På det, der skete, og hvad jeg kunne have gjort.

Jeg har absurde tanker.

Jeg overvejer flugtplaner for steder, jeg aldrig har været.

Men jeg kan ikke slippe ud af det.

Jeg drømmer ofte om de partikler, der hang i luften i salen, -

- da vi var på vej ud af Bataclan.

Jeg mener...

Det var smukt.

Senere fik vi at vide, at det var støvpartikler og damp fra...

fra ligene.

- Hvad kan jeg gøre med alt det? - Ramón...

Det er ikke kun det. Jeg er besat af frygten for at glemme noget.

At glemme dem ved siden af mig i salen eller selv bartenderne.

Jeg skal have styr på alle detaljer fra garderoben.

Hvad tænkte du, da du løb væk for at gemme dig i garderoben?

At jeg ikke havde gjort noget med mit liv.

Hvad mener du? Hvad skal man gøre med sit liv?

Jeg ville ikke dø som en fiasko.

Dine tanker om døden holder dig tilbage.

- Det havde været bedre at blive der. - Vi skal arbejde på at få dem væk.

Du kunne bringe orden i dine tanker ved at skrive om din oplevelse.

Har du prøvet det? Det, du har oplevet, fortjener at blive fortalt.

Skriv det ned. Du kan dele det med din partner.

Og læg så meget energi, du kan, i at dyrke sport.

Åbnede de nødudgangene eller døren til trappen først?

- Hvad? - Jeg kan ikke huske det.

Carlos og Lucie kan heller ikke huske det. Kan du?

Jeg ved, at vagten var ved siden af mig, -

- og han skulle gå gennem salen for at komme hen til nødudgangene.

Jeg ved ikke, hvorfor jeg ventede.

Måske var det den tid, det tog mig at tage min taske.

Så du kom ikke først ud?

Nej. Der var allerede en masse på vej ud.

Og var der folk efter dig?

Ja, det var der vel. Der var mange på vej ud.

Hvordan var trappen?

Den var lige.

Lige? Det kan ikke passe.

Hvis man skulle tre etager op, må den have drejet.

Jeg er sikker på, at den var lige.

Jeg husker turen op ad trappen, men ikke ind i garderoben.

For døren var allerede spærret, ikke? De ville ikke lukke mig ind.

Folk slog hinanden.

Men samtidig trak nogen mig ind.

- Så du mig gå ind, eller ...? - Jeg vil gerne sove.

- Jeg er ved at skrive det ned. - Vi kan tale senere.

Der er så meget, jeg ikke kan huske. Du sagde, du tog din taske med, -

- men jeg så den ikke i garderoben, og du havde den ikke med ud.

Vent.

- Jeg opdigter ting. - Ramón, det er ikke sundt. Hold op.

Jeg troede, jeg kunne huske det hele, men der er ting, jeg har glemt.

Selv rummet forandrer sig.

Som jeg husker det, havde Carlos T-shirt på i november.

Vi havde alle sammen T-shirts på. Det var meget varmt.

Vi efterlod vores jakker i garderoben. Det var varmt.

Jeg er nødt til at skrive det ned, før jeg glemmer det.

Jeg forstår ikke, hvorfor du absolut vil huske det.

For at overleve har vi brug for at glemme. Hold nu op.

Hvordan skal andre forstå os, hvis vi ikke deler det, vi husker?

- Hvorfor skal de forstå os? - Jeg har brug for at fortælle det.

Da du slap væk, -

- kiggede du så efter mig?

Nej.

Jeg løb og så ingen steder hen.

Jeg tænkte på det, da jeg var på trappen, men...

- Hvad med dig? - Nej.

Jeg tænkte ikke på noget, før jeg råbte dit navn i garderoben.

Jeg elsker dig.

Stille!

Kan vi komme ud?

Pis!

Vi kan ikke komme ud her.

- Politiet har vist fået gidsler ud. - Her står, at de har sprængstoffer.

- Lukker de os ud? - Vent. Man kan ikke høre noget.

De kan ikke være i gang med at evakuere.

- Jeg kan ikke trække vejret. - Det skal nok gå.

Tag det nu roligt.

Det skal nok gå. Vent og se.

Pas på. Tag det roligt.

Jeg har mistet min kæreste. Céline!

- Ramón. - Træk vejret.

- Ramón. - Du er her.

De holder ikke op med at skyde efter folk.

Slap af.

De holder ikke op med at skyde efter folk.

Slap af.

- Godmorgen. - Godmorgen, smukke.

Hej.

Ja.

Hvad er der, Adrián?

Hvad vil du have at spise? Vil du over til mig? Kom.

- De skide unger og deres kanonslag. - Tal pænt foran børnene.

- Godmorgen. Du ser træt ud. - Lidt juice, tak.

- Hvordan har I det? - Fint nok.

- Nogle har det bedre end andre. - Du vil ikke have mere, vel?

- Her er noget juice, skat. - Kaffe?

- Hvad vil du have? - Lad os se... Ikke noget.

- Bedstemor har givet dig det, ikke? - Allerførst...

- Ikke den her. Den her. - Hvad er det?

B12-vitamin mod tømmermændene. Undskyld. For hangover.

- Mod tømmermænd. - Okay.

- Hov hov. - Nej.

- Sagde du op, eller blev du fyret? - Jeg sagde op.

- Har du en plan? - Nej. Jeg har brug for at tænke.

- Hvad vil du gøre med hende? - Hun skal ikke støtte mig økonomisk.

Det er ikke det, jeg mener. At ligge på sofaen dagen lang...

Det vil ingen kvinder finde sig i.

Især ikke i en lejlighed på tre kvadratmeter.

Den er på 60 kvadratmeter.

- I byen bor I som fanger. - Hvordan bor I her?

Du må ikke dømme mig, fordi jeg drikker øl.

Min læge er min fætter, og...

Han siger, at hvis jeg drikker øl, -

- så danner jeg mere mælk i brysterne.

Og mælken bliver bedre.

- Det vidste jeg ikke. - Heller ikke jeg, men...

Man lærer noget nyt hver dag.

Værsgo. Livet er godt her, Céline.

Det får du at se efter en måned eller...

Jeg bliver kun et par dage for at slappe af.

Det tror jeg ikke, at din... din svigermor har forstået.

- Måske har min mor misforstået det. - Nej, min sagde det også.

- Til dig. - Mange tak.

Det var så lidt.

Kan I huske den sang, vi sang, da vi var børn?

- Festen er slut. - Ikke flere sange.

- Hvor nuttet. - Pas på med røgen.

Sikke en gentleman.

Ramón.

Tænker du ikke på det hele tiden? Er du ikke bange for at bo i Paris?

Det samme kan ske her. Tænk på Atocha-banegården.

Eller Marcos og spøgelsesbilisten. Hvis det sker, er det bare ærgerligt.

Måske er det ikke så ærgerligt.

Ham her sagde altid, at hans job ikke var tilfredsstillende.

Hvis han har ændret noget nu, er det takket være terroristerne.

Et det det, du vil sige til ham? Tak til terroristerne?

- Tager jeg fejl? - Er det din plan for i aften?

Ville du have ændret noget, hvis det ikke var sket?

Nej. Du ville stadig være der og være ved at dø af kedsomhed.

Men du havde det meget nemmere. Med to af dem her er det hele forbi.

Hør ikke på hende. Hun er fuld. Det her er den sidste.

Undskyld, men...

Nej, vi skal tale engelsk.

Åh, skat...

Nej, men I kender den der skøre idé...

Hvis man kunne rejse tilbage i tiden, -

- ville man så ændre noget?

Hvad snakker du om?

Jeg ville selvfølgelig ikke vende tilbage til Bataclan.

Men det, der skete, er en del af mig nu.

- Du er skør. Jeg ville løbe væk. - Og så en heavy-koncert.

Det er ikke heavy. Hvis du kan lide Extremoduro, kan du også lide dem.

Er det rigtigt, at de begyndte at skyde under en sang om djævelen?

- Ja eller nej? - 'The Devil'.

- Og det var fredag den 13. - Er det rigtigt?

Og koncerten begyndte to minutter over ti. Det vil sige 13.

Det vil sige 12!

Tror I på alt det pis? Hold nu op.

- Vil du have øl? - Ellers tak.

- Jeg kan godt lide spansk øl. - Det bliver lavet i Belgien.

De tragiske hændelser vil for evigt stå prentet i vores hukommelse.

Trods tragedien har Frankrig ikke givet efter.

Trods tårerne står landet oprejst.

Stillet over for hadet har det vist styrken i republikkens værdier.

Kære franskmænd, jeg er stolt af jer.

Min primære opgave er at beskytte jer.

For at gøre det må vi tage fat om ondets rod i Syrien og Irak.

Hændelserne, vi har oplevet, bekræfter det.

Ondets rod i Irak og Syrien. Utroligt.

Hører du, hvad han siger?

Og I har ikke noget med det at gøre, vel?

Forstæderne tager vi os ikke af. Det er for tæt på. Idioter.

- Du tager fejl. - Sikke nogle idioter.

De var ikke ligesom dine unge.

En havde en far, der var gymnasielærer.

De var ikke fattige. Dine unge ville elske at leve som dem.

Hør efter.

Sluk nu for det fjols. Han kan ikke andet end at snakke.

Han tog derhen for at lave sit show, og de måtte standse evakueringen.

Franskmænd alle steder, uanset kår, tro og oprindelse.

Og fædrelandet er kernen i mit engagement.

Var der mindre patriotisme, ville færre folk dø.

- Vil du ikke have, at jeg hører det? - Sluk!

Hvad vil du have, at han skal sige?

- Du kritiserer ham selv. - Ja, men af andre grunde.

Han taler om angrebene som Frankrigs problem.

Er de ikke også det? Det var et angreb på Frankrig.

Hvad med os, der ikke er franske? Bad de os venligt gå?

- Skød de ikke efter os? - Jo.

Men i Frankrig. Ville de angribe Spanien, så havde de gjort det der.

- Det har de gjort. - Så giver du mig jo ret!

Hvad skete der? Demonstrerede du ikke?

Hvem demonstrerede du mod? Din premierminister.

- Jeg taler ikke om politik. - Ikke mod nogen anden.

Fordi han støttede krigen i Irak.

Desuden er de fleste af al-Qaedas og Islamisk Stats ofre fra Mellemøsten.

Lad mig tale.

Det, der sker nu, er på grund af det, de folk har gjort.

De tog til Irak i stedet for at tage fat der, hvor det virkelig skete.

- Nej! - Må jeg ikke sige noget?

Jeg vil ikke høre på dig!

Er det kun franskmanden, der har lov at tale?

Når jeg bliver fransk statsborger, må jeg så sige noget?

Hvad snakker du om? Det har jeg aldrig sagt!

- Råb ikke. - Hvad snakker du om?!

- Råb ikke. - Jeg råber ikke!

Så snart du ikke er i centrum, får du det dårligt.

Sig til din mor, du har det dårligt, og bed hende lave en kop te til dig.

Sig det nu til hende! For jeg kan ikke gøre det rigtigt.

- Du virker glad for, at det skete. - Lad være med at råbe.

'Jeg ville ikke ændre noget.' Var det ikke det, du sagde?

Ved du hvad? Rend mig i røven!

Rend mig i røven!

Alle tiders.

Åbent vindue. Varmen på fuldt drøn. Det er Vesten i en nøddeskal.

Vi kom hertil for at komme væk fra alt det, men du gør ingenting.

Du prøver ikke engang på at få det godt.

Du får alle til at bekymre sig om dig på grund af det, du var ude for.

Du vil være et offer for angrebene, indtil du er 70 år.

Det vil jeg ikke være.

Hvad har vi gang i?

Vi mener det samme.

Hvad fanden sker der med os?

Kan du høre mig? Vi kommer snart ud.

De evakuerer.

- Ikke endnu. - Jo, de evakuerer.

- Hvem siger det? - Det siger de alle sammen.

- Hjælp hende. - Vi kan ikke gå ud endnu.

De evakuerer, men de har sprængstoffer.

- Vi kan ikke gå ud. - I dækning!

Ramón.

Ramón!

Det skal nok gå. Ramón. Ramón!

- Ramón. - En, to, tre.

- Lad os komme forbi. - Det er politiet!

- Åbn ikke døren. - Politiet er her.

- Åbn ikke. Det kan være terrorister. - Bed om kodeordet.

- Åbn døren! - Kodeordet!

- De sårede først. - Han bløder!

Bare rolig. Det er overstået.

Op at stå. Kom så.

Hænderne op.

Kig ikke nedad.

Fremad, tak. Det er overstået.

Fremad, fremad.

Gå fremad, tak. Vi tager os af ham.

Kom så, kom så.

Skynd jer ud. Skynd jer.

Ramón.

Céline? Hvordan siger man...

usynlig ven?

Det kommer an på, hvad du mener.

Når man er lille og har en ven, som ingen kan se.

Nå, en fantasiven. Hvorfor?

- Havde du en? - Ja.

- Hvad hed den? - Hun hed Cingale.

- Mærkeligt, ikke? - Nej, det er smukt.

- Havde du en? - Nej.

Ikke før nu.

Jeg præsenterer min usynlige ven.

- Vi siger 'fantasiven'. - Fantasiven.

- Hvad hedder han? - Toti.

- Toti? - Ja.

Jeg hedder Toti, og jeg er meget ængstelig.

Hej, Toti.

Hvor er du fjollet.

Jeg håber, du er sødere end Ramón, for...

Ja. Jeg er meget sød.

Jeg elsker livet.

Du burde tale med en psykolog.

Det her er for at få pædagogikum. Vil du også se på andre muligheder?

Med din profil kan du finde mange jobs i lighed med...

Jeg er færdig med det. Jeg vil gerne undervise.

Det var bare i tilfælde af, at du ikke var sikker.

- Nu skal du udfylde ansøgningen. - Hvordan gør jeg det?

- Sokker. Fire par. - Ingen pot eller hash.

- Hvor mange par sokker? - Fire.

- Ingen sæbe eller ...? - Nej.

Og ingen tandbørste? Det må vi finde til dig.

Han er lige ankommet. Hvorfor visiterer I ham?

- Det er en registrering. - Hvad skal det sige?

- Det er en liste over hans ejendele. - Det er en visitering.

- Og over det, han mangler. - Det er det samme.

Når han tager herfra, kan han få alle sine ting med.

Undersøg mine sokker.

- De er lige der. - Hvad?

De er der. De er fyldt med kærlighed til dig.

Tak.

Det er et stort sted, så det kan være svært at finde rundt i begyndelsen.

De opfører sig pænt, og jeg tror, din undervisning vil motivere dem.

De vil synes om det.

Og vi gør sådan her.

Det er næsten verdens bedste sang. Jeg ved ikke, om I er enige.

Det er den vildeste fest, vi har haft i klassen.

Men vi kan gøre det endnu bedre, -

- for mit program oversætter jeres bevægelser til ordrer.

Tonen bliver højere eller lavere.

Er du virkelig lærer?

Hun skal ikke vokse op her.

Jeg er dødbange.

Men jeg kan ikke tage hende væk herfra, før skoleåret er slut.

Hvis du har brug for noget...

Jeg har givet hendes mor dit nummer. Du slipper ikke.

- Jeg kan godt lide Julie. - Hun er ikke så lidt fræk.

Jeg sagde til hende: 'Jeg skal sige noget vigtigt til dig.

Jeg elsker dig meget højt, okay?'

'Jeg elsker mor, ' sagde hun.

Du må få hende.

Tak.

Vil hendes mor lade dig tage hende med?

Det tror jeg. Rebeca er også bekymret for hende.

Hun vil vist også flytte, så vi kan være tæt på hinanden.

Hun vil klare sig godt i Spanien.

Jeg vil gerne have, at hun går på den franske skole, men det er dyrt.

Jeg sagde ellers, at jeg aldrig ville tilbage til Spanien.

Du må besøge os, når vi er kommet på plads. Det bliver godt.

- Har du husket min medicin? - Ja.

Værsgo.

Tak.

- Tak. Hvordan er det gået i dag? - Fint.

- Jeg har lært at dyrke champignoner. - Skal vi ikke tage væk nogle dage?

Jeg kan lide det. Det er anderledes end det, du plejer at lave.

Det er underligt. Det er muntert og trist på samme tid.

- Synes du det? - Ja.

Det må være dig.

Jeg har lavet det med mit nye program.

Du er den første, der hører det.

Er det rigtigt? Tak.

Må jeg låne dine solbriller? Lyset generer mig.

Åh gud.

Har du sat din dosis op?

- Hvor skal vi holde picnic? - Væk fra det våde sand.

Der? I solen?

Sikke en idé at holde picnic på stranden.

- Kan du ikke lide det? - Jo, men det hele er vådt.

'Det er vådt.' Jeg bader om vinteren.

- Hvad snakker du om? - I spaniere er så kuldskære.

Bade om vinteren? Hold op.

Hvordan var den sang, du lærte mig?

- Hvad for en? - Den her.

Hen til den klare kilde spadsered' jeg en tur

vandet der var så smukt at jeg tog mig et bad

jeg har elsket dig så længe jeg vil aldrig glemme dig

Sådan er den ikke!

Syng nattergal syng du som har et muntert hjerte

mit hjerte...

dit hjerte er skabt til at le mit er skabt til at græde

Kom så! Jeg går i.

Kommer du med?

- Laver du sjov? - Nej.

- Hvad får jeg til gengæld? - Min beundring og agtelse.

Nej! Jeg lavede sjov! Hvad laver du?

Hold op! Ikke med tøj på!

Åh gud! Vent.

Er du okay?

Hold op. Hvad laver du?

- Vi har ikke gjort det på stranden. - Folk går forbi.

- Og hvad så? Vi kan invitere dem. - Hold op, dit fjols.

- Vi kan lave en lille Céline. - Ramón, du er irriterende.

Hvad er der?

Tror du, at jeg vil lave en stakkels lille Ramón til?

Så længe han ikke er lige så ondskabsfuld som dig.

Hvorfor ikke?

Jeg ville gerne, men Ramón venter på mig derhjemme.

Med teenagerne er du ikke så naiv.

- Okay. Måske. - Vi har arbejdet meget.

- Lad os danse. - Nej.

- Vi skal da danse. - Jeg har ikke lyst.

- Kom nu. - Det nytter ikke. Lad os danse.

Jeg drikker ud, og så kommer jeg.

Kom så.

Har du en øl?

Hej. Hvordan går det? Jeg har aldrig set dig her før.

Jeg vil ikke snakke, men vi kan danse, hvis du har lyst.

Hej.

- Hvad er der? - Kunne du ikke have ringet?

Jeg glemte min telefon her. Eller det håber jeg i hvert fald.

Jeg kan ikke holde ud at være slave af min telefon.

Jeg er en fri mand.

Jeg er heller ikke din slave.

- Jeg bekymrer mig ikke for dig igen. - Du skal ikke bekymre dig.

Alt er godt.

Har du røget?

Det må du ikke, når du tager medicin.

Er der noget tilbage?

Hold op. Giver du mig noget?

Den her er til dig.

Forsvind ikke sådan igen.

Jeg var sammen med Lucie. Vi har beskåret bonsaitræer.

Du sagde, at jeg ikke lavede noget. Det er slut.

- Ved du hvad? - Hvad?

Vi skal til at øve hver dag klokken 20.

Hver dag klokken 20? Jeg har fri fra arbejde klokken 20.

Ikke hver dag. Du har også nattevagter, ikke?

Jo, hver 14. dag.

Er planen, at vi ses en gang hver 14. dag?

Du kan bare komme derhen.

Alle tiders. Okay.

Det er dig, der siger, at vi skal blive os selv igen.

Jeg prøver. Jeg kommer ud af lejligheden. Jeg er proaktiv.

Proaktiv.

Jeg er ikke din psykolog. Hun må synes, det er fantastisk, -

- men når jeg siger, at vi skal blive os selv igen, så mener jeg...

Så mener jeg os to sammen.

Vi er da altid gået ud hver for sig.

Hvis du vil noget andet, så sig til, og så gør vi det.

Ja, men når du er hjemme, ligger du på sofaen og klynker.

- Og jeg skal gøre alt. - Så er vi i gang igen.

Enten er du en zombie, eller også er du helt oppe at køre.

Og det, at du er anderledes sammen med andre, gør mig endnu mere vred.

- Jeg elsker, vi har hvert sit liv. - Så hold op med at brokke dig.

Men ikke hvis jeg får alt det dårlige.

Ikke hvis jeg skal gøre alt. Du har været sådan, siden du sagde op.

Du fik den idé at undervise, og jeg skal være forstående, -

- fordi kun du har været ude for en traumatisk oplevelse.

Ikke nu!

For første gang i måneder har jeg det godt. Hold op med at trække mig ned.

Det er irriterende, at du altid tvivler på mig.

Jeg troede, jeg var problemet. Selv Carlos kunne ikke mere.

Det er helt normalt!

Men du befinder dig i din tunnel og bebrejder folk, at de bliver berørt.

Du får mig til at føle mig skør, selv om...

- Selv om hvad? - Vi taler om det en anden dag.

- Hvad vil du have, at vi skal gøre? - Jeg gør, hvad jeg kan.

Jeg tager mig af dig, så godt jeg kan. Jeg gør alt!

Du gør ingenting, og se, hvordan du kommer hjem.

Og så skal jeg berolige dig. Jeg gør, hvad jeg kan, men jeg er træt.

Der er altid noget, der plager dig. Jeg er også ked af, at han er rejst.

- Men kun du må være ked af det. - Det anede jeg ikke.

Du siger aldrig noget, så jeg aner ikke, hvad du tænker.

Det er godt at vide, du har følelser.

Du giver mig ikke plads til at tale. Du siger altid, hvad du føler.

Jeg skal altid høre på dig. Du giver mig ingen plads.

- Du sætter dig aldrig i mit sted. - Jo, jeg stiller dig spørgsmål.

Du siger altid: 'Vi taler om det en anden gang.'

Jeg prøver at sige, at jeg er træt af at gøre det hele. Jeg er udmattet!

Du spørger, hvordan jeg har det.

Men du vil ikke høre svaret. Du vil kun tale om dig selv.

Om, hvad du føler. Og du har det altid værre end andre.

Jeg væmmes ved dig, Ramón. Jeg hader dig. Jeg...

Du så ingenting. Og det var godt for dig.

Du har ikke gerningsmandens ansigt ridset ind i din hjerne.

Det forsvinder ikke. Det bliver hos mig resten af livet.

Hvad end jeg gør, vil det være der.

Céline.

Hvad laver du derinde?

Åbn døren, og tal til mig.

Jeg er træt. Hører du? Jeg er træt.

Det er jeg også, men det kan ændre sig. Kom nu.

Jeg kan ikke mere.

Jeg...

Jeg vil leve, Ramón.

Jeg vil leve, men uden dig.

Jeg kan ikke mere sammen med dig.

Jeg vil også have, at du lever.

Men vi klarer det ikke sammen.

Det kan vi ikke.

Det kan vi ikke.

Ramón, vi kan ikke.

Det er ikke retfærdigt.

Det er ikke mig, der er skyld i det her.

Tillykke med fødselsdagen.

Det er den smukkeste gave, jeg nogensinde har fået.

Det er ikke det hele.

- Du kan da ikke lide Eagles. - Jeg hader dem.

Det er rock for hipstere som dig. Min gave er, at jeg tager med dig.

- Hvor er du dum. - Og du er smuk.

Jeg elsker dig.

Jeg lod dig sove.

- Tak. - Er du syg?

Nej. Jeg sov her, fordi det ikke kunne svare sig at tage hjem.

Kom hjem til mig næste gang. Der kunne ske dig noget her.

Du bør ikke hænge her, for de er meget ophidsede.

- Hvorfor? - Der er sket et angreb i Nice.

En fyr i en lastbil midt i fyrværkeriet.

Leder du efter noget?

Mor? Har I det godt?

Hvor er I? Er det rigtigt?

Ja, jeg kommer ned til jer.

Ja.

Og hvad er det, der stadig skal klarlægges?

Fire antiterrordommere er blevet sat på efterforskningen.

Der foretages ransagninger. Terroristens omgangskreds afhøres.

Man skal finde ud af, hvem han er, og om nogen hjalp ham.

Fra familierne har man fået...

Nytter det ikke at forlænge undtagelsestilstanden?

- Hvad foreslår du så? - At forberede os på livet udenfor.

Måder at lære at beherske os på. Så vi ikke eksploderer.

Når det sker, får jeg piller. Men når jeg holder op, begynder det igen.

Hvad beder du om? Vi har psykologer her.

Det er ikke kun ham. Han og jeg kom sammen og begyndte at slå hinanden.

- Du smed din telefon efter mig. - Du kan ikke styre din vrede.

- Fordi du spiller smart. - Hold kæft, når jeg taler til dig.

- Vi kan ikke tale ligesom jer. - Det, I siger, er meget interessant.

I må prøve at undgå giftige relationer.

- Vi kunne lave en workshop. - Er du psykolog nu? Slap lige af.

Hvorfor kommer I ikke til workshopperne?

Jeg har et spørgsmål. Hvor mange af dem, der har været her, arbejder nu?

- Jeg er vokset op et lignende sted. - Vi taler ikke om dig.

- Lad hende tale. - Hørte du mit spørgsmål?

Vi har ikke kontakt med alle, men nogle har arbejde.

- Som lastbilchauffører? - Hvad mener du?

I taler om det hvert år.

Vi har ikke nok ressourcer til at give jer kørekort.

- Det behøver jeg ikke til én gang. - Hvad mener du?

Én gang. Bum.

Ud med dig! Rejs dig op!

Ahmed, er du okay?

- Det er dem, der beskytter os. - Er det sådan, I beskytter os?

Céline, hvad foregår der? Fortæl mig, hvad der foregår.

- Lad mig være. - Nej. Fortæl mig, hvad der foregår.

Har du problemer derhjemme? Med Ramón?

Du ved, at du kan tale med mig.

Céline.

Hvad er der med dig?

Hvad sker der?

- Jeg var på Bataclan. - Hvad?

Hvorfor har du ikke fortalt mig det?

Jeg kan huske en pige, der dansede ved siden af mig og smilede.

Så begyndte skyderiet, og alle prøvede at flygte.

Folk trådte på dem.

Jeg trådte på lig. Jeg...

For jeg havde ikke noget valg.

Vi ventede...

Vi ventede på, at det holdt op.

Og de lukkede os ud.

De bad os gå i gåsegang.

Og de sagde:

'Kig ikke ned. Kig ikke ned.'

Og jeg kiggede, fordi...

Og den der lugt af blod...

Den forsvinder ikke.

Der var en masse.

Jeg har aldrig set så mange lig.

Og der lå...

Der lå Ramón.

Ramón var død.

Jeg prøvede at bære ham, for jeg ville ikke lade ham ligge.

Jeg ville have ham med ud, men jeg kunne ikke.

Jeg kunne ikke bære ham. Jeg var helt alene.

Jeg var helt alene, og mit liv stoppede der.

Jeg sagde ikke noget, fordi...

fordi der ikke skete mig noget.

- Det skal nok gå. - Jeg kan ikke mere.

- Kan jeg hjælpe med noget? - Nej.

- Nej, nej, nej. Sæt dig ned. - Jeg hjælper dig.

Tak, tak. Lad mig gøre det.

Hvis du virkelig gerne vil hjælpe, kan du så tage det her?

De fleste ser aldrig familien. Oftest vil forældrene ikke se dem.

Der er en pige, som kun har opnået -

- at tale i telefon med sin far i ti minutter.

Det var efter to år. Han fik hende til at skrive under på, -

- at hun ville holde op med at kontakte ham.

Det overrasker mig, at det er dit job.

Jeg havde aldrig troet det, men jeg har savnet det.

Kan du huske, da du tog den der egnethedsprøve?

Nej.

Du havde kun tre procent interesse i sociale emner.

Er det rigtigt? Det kan jeg ikke huske.

Jeg tror aldrig, vi fortalte dig det.

Vi ville vide, hvad du havde evner for, men vi ville ikke påvirke dig.

Så jeg kunne være et geni, -

- men fordi I ikke har sagt det, har jeg spildt mit liv.

Men det tilkommer ikke dig at bebrejde os at have hemmeligheder.

Æblet falder ikke langt fra stammen.

Det er utroligt, at du ventede otte måneder...

- Marie, nu skal du ikke begynde. - Hun har ret.

Velkommen.

- Vi har savnet dig. - Det er ikke gensidigt.

- Føler du dig klar? - Det håber jeg. Og det er fredag.

Det må have været godt for dig. Du har glemt, hvordan fredagene er.

Jeg går ind og siger undskyld til Ahmed for...

Ahmed flyttede ud for to måneder siden.

Hvorhen?

Det kan jeg ikke sige, men han skal nok klare sig.

Goddag. Jeg leder efter en, som arbejdede her for et år siden.

Hun var her under Bataclan-angrebet. Hun lånte mig den her regnfrakke.

- Jeg vil gerne give den tilbage. - Ved du, hvad hun hedder?

- Nej. - Giv den til mig.

- Jeg forhører mig. - Tak. Farvel.

Ramón!

Ramón!

Ramón!

Kig ikke ned. Fremad.

Fremad! Kig ikke ned!

Fremad! Hænderne på hovedet! Kig på os!

Jeg drømmer ofte om partiklerne, der var i luften på Bataclan.

Det var smukt.

Senere fik vi at vide, at det var støvpartikler og damp fra ligene.

Går du ind, eller hvad?

Ramón, jeg troede ikke, at du ville komme.

Jeg overvejede endda at forære dig billetter, men så tænkte jeg:

'Se, hvad der skete sidste gang.'

- Jeg har savnet dig. - I lige måde.

- Skal vi gå ind? - Ja.

TIL RAMÓN, MARIANA, MARíA OG IVÁN

Oversættelse: Rasmus Riis Scandinavian Text Service