Original subtitles

Er du et monster? Et misfoster? V�r min ven!

Eller er du fortabt med bekymringer at l�se, n�r du har n�et vejs ende?

En panisk evakuering. Sikke noget rod.

Det er kun nogle eftern�lere tilbage.

-Hvorfor kan de ikke bevare roen? -Det kan du sagtens sige.

Det er ikke din verden, der bliver �delagt.

Stakkels Empyrium... F�rst Magogangreb, nu det her.

�rsagen til den geologiske ustabilitet er stadig uklar.

Hvorfor vender en evakueret tilbage til planeten?

De vil tydeligvis d�. Rommie, kald dem.

En lerfod glemmer en dingenot og flyver tilbage ind i d�dens k�ber.

Det er nok snarere plyndrende. - De svarer ikke.

Frafaldne eller pirater - det er idiotisk at vende tilbage.

Vi har vist f�et et svar.

De skyder efter os.

Overv�g deres kommunikation, s� vi kan h�re, hvad de p�nser p�.

-Og fort�l dem, at vi stadig er her. -Advarselsskud affyres.

Har I set det her?

-En ny stjerne. -En ukendt brun dv�rg, som v�gner.

-Stjerner dukke ikke bare s�dan op! -De kan lyse efter kollisioner.

-Det er et velkomsttegn. -Trance...

Kommunikationslinjen er �ben, Dylan.

Min rejse ender, f�r den begynder.

Fortabt... Den sidste beboer i en d�ende verden.

Derfor sender jeg min sidste appel ud i intetheden.

M� Den guddommelige h�re mig.

Rev Bem...

Universet er farligt. I vores fremtid k�mper vi for at g�re det sikkert.

Jeg hedder Dylan Hunt, kaptajn p� Andromeda. Det her er vores eventyr.

Min rejse ender, f�r den begynder.

Fortabt... Den sidste beboer i en d�ende verden.

Det er utroligt!

Rev har v�ret v�k i et �r, men dukker pludselig bare op.

Det er hele meddelelsen.

Det skyldes stjernen. Det g�r alle problemer p� planeten. Det er positivt.

-Han pr�ver at v�re optimistisk. -Ja, han lyder rigtig optimistisk...

-Hvorfor dog sende det? -Ud af desperation.

Ved Krishnamurtinovitiatet var der et sted, vi kaldte "Skrigenes klippe".

N�r Vejen f�ltes sv�r, stillede vi os ved klippen-

-og skreg af frustration, l�ngsel og hunger.

Alt det, der holdt os tilbage.

Hvis nogen er interesseret er vores m�l stadig p� vej mod Empyrium.

Start sensorrobotterne.

-Hvorfor er Rev p� den her planet? -Andromeda, spil hans afsked til os.

Lige siden min tid p� Magogskibet har jeg f�lt mig fortabt og forvirret.

Jeg har ingen svar, men nu m� jeg stille sp�rgsm�l, hvor de en f�rer hen.

Indtil vi ses igen, s� husk p� dette: Hvor min rejse end bringer mig-

-vil I altid v�re i mit hjerte, selv i de m�rkeste steder.

Og I vil for altid belyse min vej.

-Det var her han s�gte svar. -P� en d�ende planet i tomheden.

Nej, Harper. Det er stjernen. Han tror, at den skal lede hjem.

Det ville v�re fint, men meddelelsen siger noget andet.

-Det er der Revs signal kommer fra. -Det er nok der de frafaldne skal hen.

-Ja. En havneby ved bjerget. -Hent Rev. Pyt med de frafaldne.

Hvis Rev finder dem, giver ham dem en l�restreg.

-M�ske skyder de p� ham. -Ikke p� den m�de. Han f�lger stjernen.

-M�ske, men alle historier har to sider. -De har flere. Derfor er eventyr gode.

-Jeg tror ikke p� eventyr. -Man skal tro. Og det g�r Rev Bem.

Men alle eventyr har en slutning...

Harper...

Jeg har set dine mareridt. Og jeg forst�r min rolle i dem.

Jeg beder dig, Harper, tag imod min undskyldning.

-Tilgiv mig. -Det er ikke din skyld, Rev.

Men hver gang jeg ser dig, t�nker jeg p� folk der d�r.

Du tr�nger til det eneste, som al din viden ikke kan give dig - visdom.

-Hvorn�r rejser vi, boss? -Godt fors�g, Harper.

Jeg kan ikke tage dig med. Det er for usikkert. Jeg har brug for dig her.

Kom nu!

Okay... Men s�rg for, at han kommer tilbage.

Dylan, vi har f�et st�rre problemer.

�rsagen til tidsb�lgerne p� Empyrium er et irrationelt punkt.

-Hvordan er den havnet i planeten? -Den har m�ske v�ret der l�nge.

-Som en tidsindstillet bombe. -Eller ogs� er det et baghold.

Det er nok den samme kraft, som kommanderer Rev.

Alt er lige slemt. Uanset om det er k�d�dende magoger, frafaldne-

-eller noget andet lumsk. P� den anden side handler det om Rev.

-Han s�ger. -Han er der og sikkert helt alene.

Jeg m� forts�tte. Jeg m� holde ud!

Til rejsens ende.

Er der nogen her?

Jeg m� forts�tte. Jeg m� holde ud...

Rev Bems signal er 840 meter den vej.

Alle er flyttet.

Og ikke et sekund for tidligt.

Empyrium blev virkelig f�dt under en uheldig stjerne.

Det er ikke stjernen, der er uheldig her.

-Mit h�r g�r ondt. -Du kommer dig efter et st�rkt stof.

Ubehaget er uundg�eligt.

Sjovt... Jeg er altid den, der er samlet...

...men lige nu f�ler jeg mig splittet i en million dele.

Jeg har altid ment Den guddommelige elsker os mest i sv�re stunder.

Magogen har v�ret her. Men han lader til at v�re v�k nu.

-Signalet er v�k. -Det kommer du og da. Nogen sender.

Fortabt...

Den sidste beboer i en d�dende verden.

Derfor sender jeg min sidste appel ud i intetheden.

M� Den guddommelige h�re mig.

Vi har ledt forg�ves? Skal vi f�lge min n�se?

S� l�nge den f�lger stjernen.

Men rejser ender ikke uden opofrelser.

-En ven? -Jeg ved ikke, hvad hun hedder.

Men man kan sige, at hun var min mor.

Hun gav mig liv. Eller rettere sagt tog jeg det fra hende.

Min magogfor�ldre gjorde hende en stor uret.

Jeg vil altid b�re det med mig.

Mor...

Jeg er hjemme.

Mor!

-Mor... Jeg er hjemme. -Er du?

Magoger er d�dens b�rn. Alle giver deres mor lidelse ved f�dslen.

Magoger dr�ber deres m�dre. Foragt dig selv og den lidelse du gav.

Irrationalitetens seismiske p�virkning bliver kun v�rre.

Planeten udslettes inden for 36 timer.

-Stjernen er over bjergtoppen. -Og viser vej?

Du m� tro, Harper! Hvad har du ellers? Alt skyldes det samme.

Start uret. Kom.

Vi har knap et d�gn, forudsat at han lever.

-Han lever. -Var det beundring i din stemme, Tyr?

For en magog? N�ppe.

Skal jeg tro, at din genetik ligger til grund for en race af krigerpr�ster?

Fascinerende.

Jeg er en smule jaloux.

Jeg kan forst�, at en nietzscheaner siger det.

Hvad ville en wayist sige?

Vi reddede Paradiset...

...gennem slangen.

M�rke, bliv til lys...

Hvorfor kaldte du p� mig? Hvorfor meddelelsen?

Stakkels fortabte v�sen, som vandrer omkring uden at vide, hvem du er.

-Hvad hedder du, fortabte v�sen? -Broder Behemiel Far Traveller!

Det er navn p� mad! Upassende for en Afgrundens budbringer!

Jeg spurgte, hvad dit navn er! Navnet din far gav dig!

Hvem er du?!

Jeg m� have svar! Jeg har ikke flere sp�rgsm�l!

Magogernes gud - de kalder den Afgrundens �nd.

-Jeg kan give dig, hvad du vil have. -Ved du, hvad jeg vil have?

Jeg vil fejre din f�dsel.

Ser du? Jeg er blevet Vejen!

Vis mig det.

Jeg er wayist. Jeg f�lger Den salvedes l�rdom-

-om fred og samarbejde.

Siger de salvede, at du skal bek�mpe dine br�dre og dr�be din egen slags?

-M�d vores skaber, s� skal du se. -Glem min tro! Bare sl� mig ihjel!

Nej, du er en fortabt broder, som s�ger svar!

F�lg med mig, R�dpest. Find dine svar.

Hans lugt er st�rk her.

-Hvad er det? -Et foto p� Rev Bems mor.

Vi har ikke meget tid.

-Er du Afgrunden? -Er du?

-Jeg er broder Behemiel Far Traveller. -Er du?

Jeg har rejst over hele universet og v�ret Vejen tro.

Jeg har v�ret tro!

-Det er en magog! -Ja, men jeg har ikke dr�bt i �revis!

Du er en magog!

-Du frister min m�rke side. -Jeg g�r det for din skyld. Dr�b dem.

-Du vil blive bel�nnet. -Jeg s�ger svar!

Jeg tror, at vi har fundet ham. Kom s�.

Vent. Se, om han har nogle v�rdigenstande.

Hvis jeg virkelig var guddommelig, ville de have dr�bt mig.

Jeg var svag.

Dr�b dem!

Jeg jagede mit bytte og f�lte duften af deres blod.

Jeg smagte og bem�rkede en ting.

Jeg kunne lide det, Beka.

Jeg er R�dpest!

-M�rkelig stank... -Mit navn er R�dpest.

Hvad laver du, Rev?

Rev!

Vejen. T�nk p� Vejen.

Jeg l�nges ikke efter det her...

Jeg m� f�lge Vejen!

Jeg m� holde mit ord!

-Vi fandt de frafaldne... -Hvorfor er vi her?

For at redde en tidligere ven, som un�dvendigt risikerer livet?

Han har reddet dit liv utallige gange. Tid til at geng�lde det.

-P� tre? -Nej, vi skyder dem bare.

Jeg har fulgt en sand vej!

Jeg forbereder ikke vejen for vandreren, men vandreren for vejen.

Du pr�ver mig! Hvorfor?

For at se om magogen er v�rdig?

Kom nu!

Jeg giver ham evigt liv. M� lyset altid lyse over ham.

Giv mig styrke til at f�lge Vejen. At give uden at t�nke p� prisen-

-at k�mpe uden at t�nke p� s�rene...

Jeg er m�rket, som er blevet lys.

Jeg er m�rket, som er blevet sandhed. Jeg er m�rket, som er blevet Vejen...

-Skal vi tro, at han stadig er god? -Det ligger i hans karakter.

Du var ikke p� skibet. Du s� ikke, at han var som de andre, som et dyr.

Han er en magog. Sig hvad I vil-

-men gener er st�rkere end vilje og blod tykkere end n�stek�rlighed.

Vi magoger ved, at Den guddommelige findes, at den skabte stjernerne-

-og planeterne, den svage brise og den lette regn.

Vi ved ogs�, at han skabte mareridt, fordi han skabte os.

-Skabte den situationen som vi ser? -Du sp�rger, hvorfor Gud g�r det her.

S� svarer jeg dette: Hvordan kan han ikke g�re det her?

Den guddommelige bor overalt, men frem for alt...

...bor Den guddommelige her...

...og her.

-Vent! -G� tilbage til jeres skib!

-Vi vil have magogen! -Hvorfor?

-Planeten vil eksplodere! -Vi har intet udest�ende med jer.

Hvorfor skyder I s�?!

Nu har jeg f�et nok af dem. Omring og eliminer dem.

Du har f�rt mig her for at afslutte min rejse, min opgave.

-Jeg har forandret dig. -Du har svigtet din natur.

Godhed er min natur! Jeg vil v�re s�dan mod alle, der m�der mig.

Jeg er noget andet, ikke det her.

Er det dit �nske?

-Gik det godt? -M�gtigt.

S� henter vi Rev.

Jeg blev ikke skabt af Den guddommelige.

Jeg blev skabt af Afgrundens �nd...

...som et v�rkt�j for skr�k og �del�ggelse. Det er mit form�l.

Hvorfor har du f�rt mig her? Her er ingen svar!

Det er bare en afgrund!

Det her er slutningen!

Du er en stor mand, men kan umuligt kende Den guddommeliges plan.

Er Den guddommelige ikke i alle ting?

-Jeg f�ler dens had. -F�l hvad der ligger under.

K�rlighed... Under hadet...

...er der k�rlighed...

Jeg forst�r nu. Liv er lidelse og kaos, men...

-...der er en anden vej. -Harmoni, transcendens...

...og d�d!

Dylan... Bjergtoppen.

Det er Rev.

Har jeg ikke ofret nok?

Min rejse m� f� en ende!

Jeg beder dig...

Hvad skal jeg g�re?

Hvad?

Giv slip. G� til Den guddommelige.

Alt hvad du er, alt hvad du har... Sig efter mig:

Smerten tilh�rer Den guddommelige. Den er som luft. Den er som vand.

Hvem er du?

Jeg er ikke enden af din rejse. Jeg er begyndelsen.

-Kom til mig. Skab en ny dag. -Jeg kan ikke!

Jeg kan ikke afslutte uden viden!

Omfavn mig. F�l mine arme omkring dig. Jeg r�rer dig. Kom til mig.

-Fort�l mig det! -Kom til mig. Kom til mig.

Kom til mig nu!

Her! Han var her lige!

-Harper! -Det er t�t p�, boss!

-Har I fundet Rev? -Skynd jer tilbage.

-Om h�jst 36 minutter... -Spr�nger den i luften. Jeg ved det.

Han m� v�re her et sted.

Vent.

St� stille.

-Vis dig. Vi vil ikke skade dig. -Hvem er du?

Hvad er du?

Det er mig...

-Rev? -Hvad?

Rev...

Hej, Dylan.

-En forbedring... -Rev, du er ikke l�ngere en magog.

Kom s�!

V�k. Som en tryllekunst.

Den skulle m�ske aldrig eksplodere. Jeg aner en plan.

Jeg er glad for, at nogen havde en plan.

Det der beskyttede Rev beskyttede jer fra farer.

M�ske det irrationelle punkt slugte den, s� den blev opl�st.

Nej, det skete for Revs skyld. Mirakler kan ikke forklares.

Trance, mirakler er bare f�nomener, som kan forklares videnskabeligt.

For de ikke-troede er ingen forklaring mulig, for os andre un�dvendig.

Hvad? Nej...

Behold den her.

Tyr... Har du aldrig �nsket, at din l�ngsel efter magt og v�lde-

-skulle v�re stille et �jeblik? �nsker du ikke et �jebliks fred?

Jeg f�ler fred. Og det er det, der g�r mig p�.

Den guddommelige elsker dig, Tyr. Husk p� det.

Harper! Det f�les godt at se dig i live.

-Hvordan har maven det? -Tom, gudskelov.

-Altid godt at se dig, Rev. -Bedre at se dig.

Du er smuk.

B�de indvendigt ud udvendigt. Jeg f�r �ve mig p� ydmyghed.

-Du fulgte vist en stjerne. En sol? -Den var som dig.

Et f�nomen, en oplevelse. Varm og omfavnende.

-Jeg er smigret. -Jeg gennemgik s� meget!

En h�jere magt tog sig af mig. Men hvordan det skete...

Nogle gange m� man se sandheden i �jnene for at se det.

Stirre indtil lyset forsvinder.

-S� er sandheden alt, der er tilbage. -S� er kun Vejen tilbage.

Dylan...

-Tak, fordi du kom og reddede mig. -Du reddede dig selv.

Jeg vil have, at du bliver, Rev. Jeg trives i dit selskab.

Tak for det, men jeg kan ikke.

Jeg er f�dt p� ny!

Du m� g� en vej, jeg en anden.

Men jeg mener ikke, at universet er s� stort...

Min ven...

Undskyld mig. Jeg tr�kker mig tilbage og beder en takkeb�n for mit nye liv.

Hvor det end m� f�re mig hen.

Gennem guddommeligt forsyn r�rer jeg skyggerne og viser lyset.

Jeg er m�rket, som bliver sandheden. Jeg er m�rket, som bliver Vejen.

Miraklernes mirakel.

Vidundernes vidunder.