Original subtitles

Bellerophon er mere end blot et skib, det er menneskeheden sidste chance-

-for at t�mme universet. Paul Museveni - far til Drago Museveni, CY 8401.

-Status, Tyr? -To ogamiskibe p� vej.

Interessant, et planlagt angreb p� vej hjem fra et fredsm�de.

-Bev�ger vi os ikke skjult rundt? -Hvad med vores sikkerhed?

Vi m� tale med den, der har l�kket vores rejseplan.

-Hvis vi overlever, ja. -Det m� vi ordne senere.

Uanset hvem det er, skal de betale for en ny slipstreammotor.

Pr�ver vi at bruge den, f�r de en flot fyrv�rkeriforestilling.

-Hvorfor g�r den altid i stykker? -Se p� sk�rmen, Dylan.

Lyt til mig, han er sk�r, han vil sl� os alle ihjel.

-Identificer. -Sporer sendingen.

Du m� g�re noget. Vi kan hj�lpe dig.

Ogami m� angribe dem ogs�. Kan vi skabe kontakt?

-Skibet er en eneste stor motor. -Hun har god smag i fjender.

Hvad er det?

Jeg tror, at vi f�r chancen for at sp�rge dem det.

Universet er farligt, men vi k�mper for at g�re det sikkert.

Jeg er Dylan Hunt, fra Andromeda Ascendant. Det her er vores eventyr.

-Hvad siger forbundet? -De kan ikke finde dem.

Gennems�g hele systemet. Brug alt du har.

Jeg har fundet noget. Spor af energi fra v�ben der er blevet affyret.

-Nogle spor efter Maru? -Intet peger p� at hun er v�k.

De kom for tidligt og k�mpede mod nogle skurke. S� jeg t�nker...

-Hvor er bes�tningen? -Hvor er mit skib?

Hvad laver I? De reddede os.

-Jeg s�rger for at vi forst�r hinanden. -Hvis forhandlingerne bryder sammen.

Skibet virker bekendt. Der er noget...

Indmaden ligner den ydre skal.

Det kan v�re menneskeligt, m�ske endda fra jorden.

Jorden er et �deland.

H�r efter! Vi vil ikke have problemer, s� skab ikke nogle.

- Afvent vores kontaktgruppe. -Hvad g�r vi nu, fr�ken V�benl�s?

Slip dem ind. Nu g�r vi hvad fremmede g�r i disse situationer.

Siger at vi kommer i fred og beder dem f�re os til deres leder.

-Nadya Ratmansky fra Bellerophon. -Dylan Hunt fra Andromeda.

Sagde du Bellerophon? Ingen har set det skib i 3 000 �r.

Undskyld, vi har v�ret alene i lang tid, vi har l�rt at v�re forsigtige.

F�lg med mig.

-Tak. Vi fik jeres SOS... -Umuligt, vi har ikke sendt noget.

-Selvf�lgelig har I det... -Vi har ikke sendt noget!

-Hvem angreb jer? Vi m� vide det. -Ogami, hedder de. De er pirater.

-Jeg m� tale med kaptajnen. -Det kan ikke lade sig g�re.

F�r kaptajn Hunt til broen.

Javel.

-Vent her. -Denne vej.

Bellerophon? Fantastisk.

Missionen var at indsamle oplysninger om civilisationer i det ydre rum.

Og tage dem med hjem til jorden.

Vi har ikke br�ndstof til at flyve hjem, men vi kan stadig k�mpe.

Jeg er interesseret i ogamis infanteritaktik.

I klarer det ellers fint.

Tak, men det er spild af ilt. Ilt som vi snart l�ber t�r for.

-De er om bord. -De g�r om bord p� d�k C.

V�r forsigtige, de er brutale og hensynsl�se.

-Finesse er ikke deres st�rke side? -De har ogs� d�rlige bordmanerer.

-Hvad vil de have? -Alt de kan f�.

M�d os p� den anden side, vi ses i korridor 12. - F�lg med, Kemp!

-Lad mig hente min bes�tning. -Det her er mit skib.

Bliv her, og kom ikke i vejen.

-Nadya?! -Nej, det er mig.

-Ilttyven. -N�ste gang jeg beder dig om at blive-

-beder du mig om at skride. -Forst�et. G�!

-Gode gud, hvad er hun? -Et krigsskib. Hun surmuler lidt.

-Jeg har det snart. - S�ger adgang til ogamiskib.

- Ogamisystem er oppe. -Nu ligner det noget!

-Ogamiskibet er v�k. -Ogamiskibet er v�k.

Ogami er blevet neutraliseret.

De ogami der er tilbage vil �del�gge jeres skib hvis de ikke kan erobre det.

Jeg skylder dig en tjeneste. Pas p�!

Ikke l�ngere.

Lad os dele os op og tage de sidste.

Jeg hader ogami.

Alle fjender er neutraliseret. Reddere til d�k C.

F�r os til den r�de k�mpes ydre korona. Vi skal tanke op.

I reddede mit liv. Vores liv.

-Vi giver jer, hvad I vil have. -Vores skib skal repareres.

-Ingeni�ren har brug for hj�lp. -Det er en aftale.

Endnu en kamp med d�delig udgang, hvor mange flere kan vi klare?

Der er vragdele fra ogamiskibet og Maru. Ingen tegn efter Dylan.

-Kan han have vendt om? -S� havde vi nok st�dt p� ham.

-Maru er nok blevet �delagt. -Jeg h�bede p� bedre nyheder.

Vi ved ikke om Maru er blevet �delagt. Det er en god nyhed.

Vi kan finde dem, det er jeg sikker p�.

-Underligt... -Flere informationer, tak.

Et ionspor leder ud af systemet. Det kan v�re Maru men vi ved det ikke.

-L�ngere ude kan man live fanget. -M�ske havde de ikke et valg.

Det har vi heller ikke. Send fart�jer ud i normalt s�gem�nster.

Maru er her, og bes�tningen ogs�.

Jeres skib er...interessant.

Hvis du vil sige, at det er et vrag, har du ret.

-Men det betyder meget for mig. -Hvad er det, vi skal lave?

-Slipstreammotoren. -Hvad er det?

En motor der kan flyve hurtigere end lysets hastighed men alligevel ikke.

Vi �bner et hul i rumtiden og flyver p� strengene til der, hvor vi vil hen.

Og n�r I flyver p� disse strenge �ldes i s� normalt?

Vi kan pendle mellem M�lkevejen og M31 og n� hjem til aftensmaden.

-Det kan vi ikke. -Det er derfor alle troede I var d�de.

Ingen har set jer i flere �rhundreder.

I m� v�re s� langt ude at skibe flyver forbi og tror, I er et vrag.

Misforst� mig ikke, de laver ikke skibe som jeres l�ngere.

Hvis man ikke t�ller tidsdilatationen og at motoren sluger br�ndstof med.

Ogamistriden tog alle vores reserver, det sker tit.

Pr�cis. Hatten af til jer, der holder hende flyvende.

-I vil m�ske se jorden en dag. -Jeg har glemt hvordan det ser ud.

Man kan ikke g� glip af den. Stor, bl�, �ggeformet.

New Jersey lugter lidt underligt.

Fanget i begivenhedshorisonten omkring et sort hul i 300 �r...

Helt utroligt! Som noget fra en science fiction-roman.

Jeg k�mpede mod 10 000 skibe, og et �jeblik efter var der g�et 300 �r.

Da du opdagede, at din civilisation var brudt sammen genskabte du den.

S�dan noget lignende.

-Utroligt at du ikke er blevet sk�r. -Det siger min indre stemme ogs�.

Jeg mener, at mental sundhed er overvurderet. Jeg har g�et i flere �r-

-uden at se en anden sj�l, udover min egen bes�tning.

Og de v�sener jeg ser vil alligevel v�re d�de om nogle m�neder.

Jeg har set nogle majest�tiske, utrolige og fantastiske ting.

Jeg holder fast i det, jeg har inden i mig. H�bet, min ven.

Jeg s�ger hele universets dr�mme.

-Synes du, at jeg er sk�r? -Nej.

Jeg er faktisk jaloux.

Du og jeg er sk�ret af det samme stof.

Vi har en mission, et m�l, en pligt. En chance for at blive noget stort.

Uden det ville vi v�re galninge.

S� forst�r du, hvorfor jeg m� tilbage til mit skib.

-Hvad er det, du siger? -Slipstreammotoren er kaput.

Uden Andromeda kommer vi ingen steder. Jeg har sendt et SOS.

Du ved, at det ikke hj�lper, det tager 100 �r for det at n� Andromeda.

Sublysmotoren virker, vi kan f�rdes gennem rummet. Tager vi af sted...

N�r vi frem i tide til at m�de Bekas tip-tip-tip-oldebarn.

-Hvor langt ude er vi? -Vi har forladt stjernekortet.

Vi er ikke ude i intetheden, men vi kan se den herfra.

Jeg har t�nkt p� en anden mulighed. Jeg tager jer til n�rmeste solsystem.

Med vores hastighed tager det kun tre m�neder, fra vores perspektiv.

Med maxhastighed er det 57 �r i resten af universet.

57 �r... Det m� v�re noget p� skibet, der kan hj�lpe os.

Jeg beklager, at situationen er umulig, men I m� gerne blive.

57 �r, Harper. 57 �r.

-Se det som en lang ferie. -Ikke sjovt. Andromeda leder efter os.

Vi kan ikke bare vente p� dem.

Underligt at Metis ikke har fundet noget der kan hj�lpe os i 3 000 �r.

Bellerophons motor er et rigtigt monster.

Man kan ikke andet end respektere den.

Alt om bord kastes omkuld n�r vi begynder at accelerere.

Det bliver lidt som at ride p� en vild hest der sl�r bagud.

Hvis man ikke sp�nder sig fast, ryger man p� halen.

Jeg har sv�rt ved at tro, at du ikke lander p� f�dderne.

Jeg har oplevet fantastiske ting. Mikrobekolonier s� store som m�nen.

De kunne kommunikere med laserfyr.

Hele civilisationer der lever i tomrummet mellem stjernerne.

Men du...

Sammenlignet er de blot hydrogen og stjernest�v.

Jeg er ikke unik. Jeg er skibets avatar, der er andre som jeg.

Som dig? Det har jeg sv�rt ved at tro p�.

Jeg forst�r ikke, hvordan Dylan f�r gjort noget med dig om bord.

Vi forst�r hinanden.

Han lader ikke til at forst� sin situation her.

Han vil fuldf�re sin mission. Du, om nogen, vil forst� det.

Dylan giver ikke op f�r han er tilbage p� sit skib.

Og det kan ikke betale sig at st� i vejen for ham.

Se det som en advarsel. Dylan er en fantastisk mand.

Han ved, hvad han har og hvad han ikke har og f� det bedste ud af det.

Men han er ikke ufejlbarlig.

Sidst verden gik ham forbi gik civilisationen under.

-Han er bange for at det sker igen. -Men det vil v�re v�rre.

Fordi han vil vide, hvad der sker omkring ham - uden ham.

Det ville opsluge ham. Jeg kan lide Dylan, jeg vil gerne hj�lpe ham.

Men d�rlig kampmoral kan blive d�dbringende p� dette skib.

Min bes�tning, mit skib og min mission m� komme f�rst.

Vi er i interstellarrummet. Jeg finder spor af ioner.

S� langt ude er det n�sten umuligt at finde et slipstreampunkt.

-Vi sidder fast i mudderet. -Med lidt held og gode f�rdigheder...

...kan vi m�ske �bne en portal.

-Lyder som noget for Harper. -Synd at han ikke er her.

-Kan vi g�re det her? -Ja, vi kan.

Lad os pr�ve igen.

Nej, sluk for den.

-Hvordan ved du, at den ikke virker? -H�rte du lyden i motorrummet?

-Nej... -Derfor ved jeg at den ikke virker.

-S� du er fra Boston? -Ja, f�dt og knapt opvokset.

Jeg var i Boston aftenen f�r vi tog af sted. S� en baseballkamp p� Fenway.

En baseballkamp p� Fenway...

Sidst jeg var p� Fenway s� jeg Drago-Kazov korsf�ste en fyr.

Hvad? Hvad taler du om?

-Ingenting. -Fort�l, hvad der er sket med jorden.

-Jeg tror ikke, at du... -Fort�l mig det!

De seneste 300 �r har v�ret sure. For jorden har de v�ret ekstra sure.

F�rst kom krigen, hvor mange d�de.

S� kom magog. De spiste alle der bev�gede sig og plantede �g i resten.

De g�r det med deres t�nder. Og ungerne spiser sig ud af en levende.

S� kom nietzscheanerne, Drago-Kazov. De har styret alt siden.

-Vi m� hjem og sl�s. -Vi er f�rst fremme om 1 000 �r.

-Ikke hvis slipstreammotoren virker. -Nej, men...

Jeg vil hjem.

-Du h�rte mig, vi er f�rdige her. -Nej, det er vi ikke.

Forlad min bro.

Forst�r du det ikke? Din mission er forbi.

Vi har intet hjem at vende tilbage til. Ingen g�r op i, hvad vi har set.

Og du vil forts�tte med at vandre mellem stjernerne med os som fanger.

-Du har ikke givet os et valg. -Jo, de valg I allerede har truffet.

En gud, en kaptajn. Tr�d af.

-Vi m� tale sammen. -Ja, det m� vi.

-Jeg har en mulig l�sning. -Hvis I kan lave motoren, s� sig til.

Desv�rre. Men jeg kan spare jer for 57 �r.

T�nd for sk�rmen.

Denne planet ligger langt ude i solsystemet.

Stabil nok til jer, hvis I vil blive der.

Sidde og vente p� at blive reddet? Det er ikke min stil.

-Jeg tilbyder jer blot muligheden. -Det er en livstidsdom.

Jeg vil foretr�kke at I bliver.

Vi har talt m�l og vanvid. Nu skal jeg risikere mit liv for hvad?

-En rejse i tomrummet. -Det tomrum...

Jeg har set flere undere og r�dsler mellem stjernerne end omkring dem.

Denne mission er en livstidsrejse. Mange livstider.

-Du vil fortryde dit valg uanset hvad. -Jeg ved, hvad det vil sige.

Tro mig.

-Er det s� slemt at blive? -Ja.

Jeg ved, at det er surt, men det er pokkers koldt derned. Minuskelvin.

Jeg stemmer for at vi bliver her, hvor der er varmt.

Jeg er enig med Harper. P� Andromeda er jeg en normal avatar.

Her er jeg unik. Og jeg vil se, hvad der findes derude. Men du bestemmer.

Metis er en utrolig mand, men du er min kaptajn.

Jeg forst�r ikke, hvorfor I diskuterer det her n�r svaret giver sig selv.

Vi kan ikke se, at det giver sig selv.

Der er en m�de, du vil mislykkes i din jagt p� at genskabe civilisationen.

Bliv om bord. Uanset hvor skr�mmende en planet kan virke-

-er sandheden at du kaster dig ud i fare hver gang chancen viser sig.

-Fare er din ting. -Og det er g�et godt for dig.

F�lger du med Metis vil �rene g�. Historien bliver skrevet uden dig.

Men bliver du og h�ber p� at blive reddet har du i det mindste en chance.

Det her er en privat samtale.

Forst�et. Men f�r I bestemmer jer, er der en ting, I b�r vide.

Jeg tror, vi kan reparere jeres skib og f� jer hjem.

Det har vi altid kunnet. Der er kun en hage.

-Det er der altid. -Kaptajn Metis ville v�re imod det.

Hvis I vil hjem m� I hj�lpe os med at overtage Bellerophon.

-Du taler om mytteri. -Ja, det g�r jeg.

Indstil antimateriekredsl�bet for at �bne en portal.

Hvad laver vi?

-Sker der noget? -Nej, du m� g�re kredsl�bet f�rdigt.

-Hvad med nu? -Stadig ingenting.

Der var noget.

Det er prisen for at lade Harper lave mig om.

-Jeg pr�ver Harpers hj�lpefiler igen. -Det lyder som en modsigelse.

Indstil antimateriekredsl�bet. Harpers hj�lpefil nummer 32.

F�rst f�rer man den sekund�re forbikobling til den bageste r�r.

-Men pas p�, den er str�mf�rende. -Og det siger du nu?

I har planlagt dette l�nge. Beskeden var ikke til os.

Jeg talte med Kemp p� den interne radio. Signalet m� v�re l�kket ud.

Fort�l mig, hvad det handlede om.

Vi er fanger her. Metis er besat af sin mission.

-Vi skulle v�re vendt tilbage. -S� i vil beg� mytteri?

Det er ikke en anden m�de.

I er lige s� meget fanger som vi er. T�nk p� det, f�r I bestemmer jer.

-Jeg kan g� til Metis med det her. -Som sagt, vi har teknologien.

Teknologi som Metis ikke vil give jer. Vi tager kontrol, laver jeres skib-

-og flyver jer herfra.

Universet er et fantastisk sted.

-Men der er ting, jeg savner. -Som f.eks?

Solnedgang i Kampala, duften af eukalyptus-

-en saxofonsolo der g�r direkte i hjertet.

Og en smuk kvindes selskab.

Teknisk set er jeg en androide.

Petitesse. Jeg har aldrig m�dt nogen der f�les mere �gte.

Smart, st�rk og smuk.

Hvis jeg var en kvinde som dig, ville jeg kunne g�re s� meget.

Men du er ikke en kvinde.

Pr�ver du at forf�re mig, kaptajn Metis?

Hvis jeg husker ret, var det dig selv, der inviterede dig ind.

-Ved Dylan det her? -Jeg bestemmer over min fritid.

Jeg m� tilst�, at jeg er glad for at kaptajnen bestemte sig for at blive.

-Det er jeg ogs�. -For hans skyld? Eller din?

Petitesse.

Bev�gelsesdetektoren er deaktiveret.

Tryksensoren er p� et andet kredsl�b. Med lidt held er m�nstret tilf�ldigt.

Vi m� tage finde ud af, hvad der findes derinde.

Stemmeidentificering: Metis, Fehdman, kaptajn. United-Earth Joint Service.

-Utroligt! Metis har et slip-skib. -Beskadiget, men det kan laves.

Da han inds�, hvad den kunne g�re, gemte han den for at anvende det.

Han l�j for os, han havde det hele tiden.

Han ville ikke have at bes�tningen skulle flyve hjem i det.

Vi kan ikke s�tte motoren i Bellerophon - det vil v�re som en raket p� et �sel.

-Hvad ville han bruge det til? -Nadya fortalte sandheden.

-Kan vi lave Maru med det? -Vi skal bare bruge materielinsen.

Men for at f� den m� vi hj�lpe Nadya, s� bliver der mytteri eller ikke?

Begge dele. Jeg vil hilse p� kaptajn Metis.

-Hvad foreg�r der? -Din bes�tning g�r mytteri.

Nadya kunne ikke vente...

-Er du ogs� en del af det? -Hvorn�r ville du...

Hvorn�r ville du fort�lle mig om din slipfighter?

-Jeg v�rds�tter ikke dit toneleje. -Du l�j. Du los som om du hjalp.

Du kender vel forskel p� en l�gn og at beskytte fortrolig information?

Giver du os det, vi beh�ver, kan vi hj�lpe dig.

De har overtaget maskinrummet og d�k A-K. Bestem dig.

Det er lidt meget st�j her, hvad foreg�r der?

Hvad sker der? Vi er ikke p� Metis side, vi vil ogs� v�k herfra.

Den risiko kan vi ikke l�be. Slap af, det er ikke forbi.

-Kan du h�re det her, Rommie? -Ja.

-Tak for hj�lpen. -Selv tak.

Jeg pr�vede at advare jer.

Vi kan tage hjem. Ikke om flere �rhundreder, men nu.

Vi har en mission.

Det er nok!

Det er nok.

Op mod v�ggen.

Jeg s� dig bruge tiden mellem Algol og Tyfon med at l�se!

Hvad var det? Den guddommelige komedie?

Hvor satte Dante dem, dem der forr�dte deres leder? I helvedets niende kreds!

-"Vi indkvarterede dem i tidevandet"... -Nej, Metis.

-Det er min pligt at vise retf�rdighed. -Ja, og jeg tror at du er retf�rdig.

-Derfor lader du Nadya f�lge med mig. -Jeg m� statuere et eksempel.

Hvis jeg bare lader hende g�...

...mister jeg halvdelen af bes�tningen.

Men missionen vil forts�tte. Det ved jeg.

For jeg gik fra et skib med 4 000 til en bes�tning p� seks.

Vi kan forandre universet sammen.

Fra en galning til en anden.

Jeg f�ler mig som en idiot.

-Jeg m� sp�rge. Det du sagde i g�r... -Var det sandt?

Ja.

At v�re her p� dit skib, uden Dylan, fik mig til at f�le mig unik.

Du kan blive her.

De kan skabe en ny androide til Andromeda og du kan rejse med mig.

Nej, jeg h�rer hjemme med Dylan.

Jeg er hans...skib.

S� er det farvel.

For nu.

Androider holder l�nge. S� n�r du kommer hjem om tusind �r-

-vil jeg v�re der og tage imod dig.

S� vil jeg blot sige...

...at dette m� r�kke i de n�ste tusind �r.

Jeg begynder at t�lle ned fra tusind.

-Hun vil ikke se jorden i tusind �r. -Hvis hun kommer tilbage.

Den jord, hun vender tilbage til, kan blive det paradis den en gang var.

-Det m� vi h�be. -Hvad sker der med os?

-Vi flyver jeg derhen I vil. -Og I m� gerne blive.

-Vi har en slipstream-begivenhed. -Sig ikke, at det er ogami.

Nej, det er mig.

Andromeda har fundet os.

T�nker du p� kaptajn Metis?

P� en m�de.

Jeg m� indr�mme, at jeg var lidt jaloux p� ham.

Mener du det?

Jeg har v�ret soldat hele livet.

Fulgt ordrer og k�mpet mens andre udforskede universet.

Jeg s� ned p� dem, jeg syntes at deres job var ubetydelige.

Men efter at have v�ret med Metis...

...og h�rt om alt det, han har set og gjort...

-Nu ved du, hvad du er g�et glip af. -Pr�cis.

Ved du hvad, Rommie?

N�r vi endelig har bygget vores slot og sl�et alle dragerne ihjel...

...kan vi vel v�lge den mest afsidesliggende stjerne derude-

-og se hvad vi finder derude.

Dig og mig.

Det er en aftale.

Fint.