Original subtitles

Drømmen er forbi.

BASERET PÅ BOGEN "1971 - NEVER A DULL MOMENT: ROCK'S GOLDEN YEAR"

-I 1971... -Musikken havde et budskab.

Verden forandrede sig.

Vi skabte det 21. århundrede i 1971.

Dengang, i England, talte man ikke, når man var skæv.

Man kunne sidde 12 personer i et rum og høre musik i tre timer.

Og man anede ikke, hvem nogen af dem var.

UDGIVET I 1971

Jeg var på besøg i en lejlighed i Battersea.

En af dem havde en ven på besøg,

en langhåret fyr, som lignede Lauren Bacall.

Han rullede de mest perfekte joints.

Jeg fortæller den historie, fordi fyren var Bowie.

Og jeg kendte ham ikke.

Det var i 1971 i London, og Bowie var ikke Bowie endnu.

Jeg følte mig ikke som en rocksanger eller en rockstjerne.

Der var en følelse af utilstrækkelighed dengang.

Men jeg var så opsat på at gøre det, jeg drømte om,

og det var at gøre noget nyt.

Hvad ville jeg se på en scene, som ville få mig op at køre?

Og dengang var det interessant

at finde på noget radikalt anderledes.

Fordi der var en modstand mod det.

Jeg vil gerne elske det her land. Det er min mands hjemland,

og det er et meget spændende land.

Men I er meget nostalgiske og taler altid om fortiden,

men vi må leve i nuet,

og så må fortiden vige.

Undskyld mig, den vesttyske økonomiminister...

-Beklager. -De har vist travlt.

Undskyld mig, den vesttyske økonomiminister

har sagt, at britiske forretningsmænd med bowlerhatte

ofte er for gammeldags i deres forretningstilgang. Er De enig?

Det mener jeg ikke.

Hvis vi tilslutter os det indre marked,

bør vi så droppe vores bowlerhatimage?

Det synes jeg bestemt ikke.

Han sagde, at britiske forretningsmænd med bowlerhatte...

Hvad pokker kommer det Dem ved? Skrub af!

Åbn din æske

B-SIDE PÅ POWER TO THE PEOPLE

UDGIVET I STORBRITANNIEN I 1971

Åbn din æske

Lyn bukserne ned

Spred dine lår

Spred dine ben

Må jeg sige noget om den kreative fase,

I gennemgår for tiden?

Jeg tror, I må acceptere, især dig, John,

at den er svær at forholde sig til for dine fans her i landet.

-For mange af dem. -Ja.

De forstår dig ikke mere.

YOKO: DENNE SANG ER BLEVET FORBUDT FORMENTLIG FORDI JEG ER EN KVINDE

Folk syntes, at John og Yoko var sære.

De var meget skeptiske over for dem.

Der var en skepsis over for modkulturen.

Jeg frygtede, at etablissementet ville slå ungdomskulturen tilbage

til tiden før Beatles.

At vi skulle tilbage til, at alting var rart og trygt og gennemsnitligt.

Jeg måtte opfordre folk til ikke at drømme sig tilbage til 60'erne.

Det er ikke godt. Man må leve i nuet.

VÅGN OP DØDE MENNESKER

UDGIVET I 1971

Jeg var 15 år gammel.

FILMINSTRUKTØR OG DJ

Jeg forsøgte at finde min plads.

Dette er National Front.

STOP INDVANDRING BRITERNE FØRST

Partiet, der sætter Storbritannien og briterne først.

Jeg var en del af den første generation af britiskfødte sorte.

Dengang kunne man læse graffiti med ordene:

"Storbritannien for hvide."

ENOCH HAR RET

Man så det overalt.

STORBRITANNIEN FOR HVIDE

Jeg var vokset op med den amerikanske borgerrettighedsbevægelse.

Men vi var jo ikke amerikanere.

Jeg havde den alder, hvor musik og stil betød meget.

Så vi ledte efter vores egen udgave i musikken.

Vi så mod vores forældres hjemland.

DE SORTE PANTERE

En god ting ved musik

UDGIVET I 1971

-Når den rammer -Føler du ingen smerte

Jeg siger

En god ting ved musik Når den rammer

Føler du ingen smerte

Giv mig noget musik, ja Giv mig noget musik

-Det er -Trench town rock

Se ikke bare til

Trench town rock

Om du er stor eller lille

-Trench town rock -Du høster, hvad du sår

-Trench town rock -Kun Gud ved besked

-Trench town rock -Vend aldrig ryggen til

-Trench town rock -Giv de fattige en chance

Det er musik født af intens lidelse

i et andet land, blandt et folk, som har revolutionen på deres side.

-Svinger -Det er Kingston 12

-Svinger -Det er Kingston 12

Musik er rart, musik er beroligende.

Men nu taler vi om reggae, om rastamusik.

Den er farlig.

Du vil såre mig

Ingen musik møder mere modstand end reggae.

De kan ikke lide den, fordi den lærer os at være os selv.

Reggaen kæmper for de undertrykte i hele verden.

Den giver dem frihed.

Føler du ingen smerte

Giv mig noget musik, ja Giv mig noget musik

I slut-60'erne, start-70'erne, var jamaicansk musik sjældent i radioen.

Etablissementet forsøgte at lukke munden på disse alternative stemmer.

Man taler om, hvor svært der er

at få radiostationerne til at spille reggae.

Mener du, at der er en modstand mod musikken?

Det er altid svært, uanset om det er reggae eller andet musik.

Alle andre genrer har deres eget program,

men det har reggae ikke.

Vi får ikke de tre eller fire afspilninger,

som giver folk mulighed for at vurdere, om de bryder sig om musikken.

Hvis vores musik fik chancen,

kunne den blive populær i hele verden.

Det er god musik.

FRA ALBUMMET SOUL REVOLUTION UDGIVET I 1971

Giver dig lyst til at danse

Reggae var ude i periferien,

men den gav os en slags ligeværd i forhold til vores hvide kammerater.

Den viste os vejen frem.

I skal vide

I min opvækst var der en underlig dobbelthed.

Jeg voksede op blandt sorte, og vi lyttede ikke til rock.

Men jeg spekulerede ikke på, hvorfor jeg foretrak visse typer musik.

Jeg vidste bare, at det vækkede genklang.

Så derhjemme lyttede jeg til reggae,

og i skolen lyttede jeg til Stones, Kinks og Beatles.

Og i 1971, da jeg var 15 år gammel, så jeg The Who.

Det var en meget anderledes lydoplevelse, end jeg var vant til, men det var godt.

Jeg var fem meter fra scenen.

Det eksploderede lige foran mig, og det forandrede mit liv.

Hvem er The Who? The Who er The Who, og det er, hvem de er.

The Who repræsenterede ungdommen.

De stod for rebelskhed, støj,

og for at tage rocken seriøst.

Pete Townshend skriver sangene. Han skrev Tommy.

Det var svært at komme efter Tommy.

Den var en kæmpesucces.

Den forandrede os, men nu stod vi over for en stor opgave:

Hvad gør vi nu?

Har du gjort noget særligt

med de penge, du har tjent?

Det eneste nævneværdige, jeg har gjort,

er, at jeg har bygget et studie.

Det er den vigtigste ting i mit liv udover bandet.

Det gør mig i stand til at omsætte mine idéer til virkelighed.

Det gælder alle kreative, der får succes.

MUSIKPRODUCER

Hvad er det næste skridt?

Hvad gør jeg nu?

Indspilningsprocessen forandrede sig i 1971,

hvilket gav os flere muligheder i forbindelse med indspilningen.

Det udnyttede Pete.

Jeg har altid følt, at jeg måske tog rock for alvorligt,

men det er svært at forklare, hvorfor jeg går så meget op i det.

Og hvorfor jeg mener, at rock kan ændre samfundet.

Jeg havde hørt om synthesizere og musikcomputere.

Og jeg kunne se, at der var en revolution på vej.

Du har skrevet om det elektroniske fællesskab.

Den globale landsby, hvor alle er forenet

gennem fjernsynet eller de nye, elektroniske medier.

FRA ALBUMMET WEATHER REPORT

Maskinen fungerer ved,

at man arrangerer kontakterne i et mønster, og så tænder man for den.

DATALOG, MIT

Og så afspiller den en melodi.

Alle hjem vil blive udstyret med en computer.

FILOSOF

Man vil få adgang til al den underholdning og al den information, der findes.

Elektronik er den vigtigste...

FOREGANGSMAND FOR ELEKTRONISK MUSIK

...teknologi i det 20. århundrede.

Der er ingen grund til, at musikere ikke

skulle gøre brug af elektroniske instrumenter.

MUSIKER

Jeg mener, at elektronisk efterbehandling

er fremtiden, ikke mindst for musikken i 70'erne.

PETE TOWNSHEND OM ROCKENS FREMTID

Jeg arbejdede på et meget ambitiøst værk

ved navn Lifehouse, som skulle laves til en film.

Det var en dystopisk idé om, hvordan medier, elektronik...

UDGIVET I 1971

...og teknologi ville forandre samfundet.

Jeg forestillede mig en verden med ekstrem forurening,

hvor det var umuligt at være udenfor.

Så regeringen spærrede os inde i vores huse

og fodrede os med underholdning for at gøre os tilfredse,

mens de rensede luften.

Jeg ser fjernsyn fra 16:30 til midnat,

og så går jeg i seng.

Det er den eneste underholdning, jeg får.

Jeg kaldte det "nettet."

Et globalt kommunikationssystem, hvor alle blev fodret med de samme ting.

Hjernen er en elektrisk maskine.

Det ville være underlagt hemmelig kontrol og censur.

En databank, som indeholder din sygehistorik,

data om din økonomi, parkeringsbøder, alt.

Det er uhyggeligt at tænke på.

Når vi først var fanget og blev fodret med programmer,

ville vi forestille os, at vi havde adgang til alting,

fordi det ville være så overdådigt og overbevisende og smukt.

Hele Vesten er på et indre trip,

men denne gang er vi lysvågne.

Vi er høje på teknologi.

Det var forestillingen om,

at alting ville gå under, men musikken ville bestå.

Han havde sendt mig en masse demoer og et manuskript

til en film, han ville lave, ved navn Lifehouse.

Jeg læste manuskriptet, men jeg forstod det ikke.

Det viste sig, at det var der ingen, der gjorde.

Lidt for mange sagde: "Det er noget fis, han er blevet skør."

Jeg kunne ikke sælge idéen til bandet.

Musikken var ekstremt innovativ.

Det var måden, han brugte synthesizeren på.

Jeg syntes, vi skulle lave det til et album.

Det var svært at oversætte det, Pete havde optaget på sine demobånd,

til noget, som passede til The Who.

De andre i bandet, især Keith og Roger,

foretrak at skrive sange på samme måde som andre bands.

"Vi sidder bare og jammer."

Jeg tog 8-track-båndet og stjal hans synthesizer-optagelse.

Så klippede jeg i det og lavede det til en sang.

Jeg klippede med en saks.

Så klippede Glyn Johns i det,

vi tilføjede trommer og guitar, og jeg skrev teksten.

Vi nærmede os noget,

der mindede om en rocksang.

Jeg afspillede det i bandets hovedtelefoner,

og så spillede de sammen med synthesizer-optagelsen.

FRA ALBUMMET WHO'S NEXT

UDGIVET I 1971

Herude på markerne

Knokler jeg for føden

Tjener til dagen og vejen

Behøver ikke slås

For at bevise, jeg har ret

Søger ikke tilgivelse

Ja, ja, ja, ja, ja

Slap af

Tag det roligt

Det er bare en teenageørken

Det blev sværere og sværere

at lave noget originalt med guitar, bas og trommer.

De traditionelle instrumenter.

Dem, der havde visionen og teknologien,

ville blive datidens kreative foregangsmænd.

Man kunne lave lyde, som ingen havde hørt før.

Du lytter til BBC Radio London.

Det er tirsdag den 29. juni klokken 17:40.

Der er en retssag i gang, hvor folk risikerer

fængselsstraf for at lade en flok børn udtrykke sig.

Det er pendulet, der svinger.

Det er Victoriatiden efter regency-tiden.

Nu svinger pendulet i den andet retning,

fordi man er gået for vidt.

Den frie stemning er under pres.

LONDONS KRIMINALRET

Oz-retssagen var 60'ernes retssag.

FORSVARSADVOKAT

Alle de forfærdelige ting, der foregik.

Stoffer, rock'n'roll, sex i gaderne.

Anklagemyndigheden mente, at Oz var bannerfører for alt det.

At man forsøgte at korrumpere ungdommens moral.

Det var en meget alvorlig anklage.

JAMEN DOG!! HUN ER JOMFRU!! HOLD DA OP!

RUPERT BJØRN OG SIGØJNERJOMFRUEN

Oz fordærvede en uskyldig engelsk tradition.

De gjorde Rupert Bjørn til overgrebsmand.

Derfor skulle de straffes.

Det var noget af en forestilling at møde op på Old Bailey hver dag.

Det var meget højstemt, og de bar selvfølgelig paryk.

Alle derinde var så fornemme.

Uanset hvad de sagde, lød det som en invitation til eftermiddagste.

Vi ankom til retten, og Louise og jeg satte os bagerst.

JOURNALIST OG FORFATTER

Tilhørerpladserne var altid fyldte.

For det meste var stemningen meget anspændt.

Andre gange var det hylende morsomt.

Der skete mange sjove ting.

Man brugte lang tid på en lillebitte reklame,

som jeg ikke engang havde bemærket, i en avis kaldetSut.

Der var en beskrivelse af cunnilingus. En kvinde, som sagde, at hun nød det.

Dommer Argyle spurgte vores ekspert i sociologi:

"Hvad betyder det her "cunnilinktus"?

Hans udtale lød som hostesaft.

Så svarede han: "At sutte, Høje Dommer, eller slikke."

Eller som vi sagde i søværnet: "at jodle i grotten."

Retssagen trak ud.

Alle havde talt sig i stå.

Endelig kom vi til de afsluttende procedurer.

Dommeren var fuld af foragt over for vores vidner.

Han misinformerede juryen om, hvilke beviser de var kommet med.

Det blev bare ved og ved.

Det var tydeligt for alle i retten,

at dommeren hadede dem.

Der var en nærmest fundamentalistisk mission

om at genindføre gamle værdier som renhed og ordentlighed

og nedlægge Oz.

Og han skulle nok sørge for, at de røg i spjældet.

FRA ALBUMMET MASTER OF REALITY

FRIHED ER LOVSTRIDIGT

Den fem uger lange retssag,

den længste utugtssag i landets historie, sluttede i dag.

Etablissementet hylder dommen som en tiltrængt sejr

til de gode kræfter.

For de unge er det en katastrofe,

og de udtrykker deres vrede og frustration

i et hedensk ritual med støj og ild.

Revolution på hjernen

Ungdommen i krig

Mod den verden, de bebor

Og hadet i deres hjerter

Trætte af at blive kostet rundt

Og få fortalt, hvad de skal gøre

De vil slås mod verden Indtil de har vundet

Og kærligheden flyder frit Ja!

Jeg havde aldrig troet,

at det ville ende med fængselsstraf.

Dommer Argyle havde bedt fangevogterne om at klippe os.

Det udløste et ramaskrig.

Det gik op for os, at situationen var alvorlig,

men vi manglede penge,

så vi udnyttede vores kontakt til John Lennon.

OZ-FOLKENE FÆNGSLES, MENS KAUTIONEN BESTEMMES

Han foreslog at skrive en sang for Oz.

Vi mener, det er rendyrket fascisme.

"God Save Us" skal dække deres omkostninger.

Jeg tror, vi kan tjene nogle tusind pund på den sang.

Køb den, så vi kan hjælpe Oz.

Giv den til en nevø,

eller gem den som en souvenir.

B-SIDE PÅ GOD SAVE US

UDGIVET I JULI 1971

Lav ozen

Lav ozen

Lav ozen, skat

Lav ozen

Hvorfor skulle de dømmes?

For at statuere et eksempel.

Vi er blevet alt for tolerante. Intet er privat længere.

Hvad mener du om dommen?

De har fået som fortjent.

Man burde sende dem i fængsel og smide nøglen ud.

Fanden var løs.

John Lennon og Yoko Ono demonstrerede mod dommen.

Ingen var nogensinde blevet fængslet for så lidt.

Vi ankede på stedet.

Det var et vendepunkt for England.

Man kunne have udtrykt sin misbilligelse, men man ville sætte dem i fængsel.

Man forsøgte at bremse noget, man ikke kunne kontrollere.

Det var en kulturel revolution.

Folk anede ikke, hvad der foregik, men man kunne ikke stoppe det.

Når man har åbnet Pandoras æske, kan den ikke lukkes igen.

INDSPILLET I 1971

Når man bor i Berlin, må man vænne sig til sære hændelser.

Vi står her ved muren, og det er et godt eksempel.

Hver uger forsøger folk at flygte fra Østtyskland.

Nogle bliver skudt.

Men hvis man bor i Vestberlin,

må man vænne sig til den slags.

I Tyskland var der et desperat behov for et roligt liv.

For at holde alting under kontrol

og ikke løbe nogen risici.

Ingen forandringer. Sikkerhed frem for alt.

I Vestberlin

er mere end en fjerdedel af indbyggerne over 65.

Det er en roligere og mere provinsiel by end for ti år siden.

Jeg forstår det fra et psykologiske perspektiv.

Mange havde forbindelser til nazitiden.

Skyldfølelsen var selvfølgelig enorm.

Men der er altid en ny generation på vej,

og jeg søgte efter min egen identitet.

I 1971 var der en guitarist, som var blevet inviteret til en koncert,

som spurgte, om jeg ville med.

Jeg kendte ikke bandet,

så jeg overvejede at tage hjem med min kæreste.

Heldigvis tog jeg med, for bandet var Kraftwerk.

Det var forbløffende.

Jeg var meget overrasket, fordi deres tilgang til musikken

var så forskellig fra alt det, man kendte.

Få uger senere inviterede de mig med i bandet.

Vi er en ny generation.

En mere industriel generation.

Musik lægger sig altid op ad samtiden.

Og vi lever i en helt anden tid.

Amerikanske og britiske bands introducerede nye tekster

og nye lyde i musikken,

men det blev inden for rammerne af amerikansk populærmusik.

Rockmusik. Vi ville noget helt andet.

Det bliver ikke nyt, før musikken er ny.

Så længe man tager udgangspunkt i Chuck Berry,

er man stadig den samme, desværre.

Jeg vil høre noget nyt. Noget andet end Chuck Berry.

Vi har brug for noget nyt.

Det var et spændende halvt år, da jeg spillede med Kraftwerk.

Vi var på tv, spillede nogle gode koncerter

og nogle knap så gode koncerter.

Men da vi skulle indspille det andet album,

kunne vi ikke få den musik, vi forestillede os, til at fungere i studiet.

Og forholdet mellem Klaus Dinger og Florian Schneider var meget anspændt.

Vi kæmpede altid med trommeslagerne.

De var meget analoge.

Vi kunne aldrig holde på dem, fordi vi bad dem om at elektrificere...

Om at gøre lydene elektroniske.

Det ville de ikke, så en dag var vi kun to tilbage,

og jeg havde tilfældigvis en gammel rytmeboks.

Så vi begyndte at indspille med den i 1971,

og derfra så vi os aldrig tilbage.

INDSPILLET I SEPTEMBER 1971

Det gør ingen forskel, om man drejer på en knap

eller knipser på en streng. Hvad er forskellen?

Der er ingen forskel.

Hvem bestemmer, hvad der er musik?

Han tog til New York i september.

DAVID BOWIES TOURMANAGER 1972-1974

Med manageren og konen, og de ville skrive kontrakt med RCA Records.

Jeg tilbragte lang tid sammen med dem den uge.

DAVID BOWIES TOURMANAGER 1970-1975

De ældre I RCA vidste det ikke,

men de var afhængige af de unge talentspejdere,

som vidste, hvad der var nyt og spændende.

De vidste, at hvis vi ikke fik Bowie, ville det være et stort tab.

Det gav David en enorm frihed.

Pludselig kunne han gøre, hvad han ville.

Idéen var at skabe nye muligheder.

Vi mødtes med Andy på The Factory.

DAVID BOWIE "ANDY WARHOL" INDSPILLET SOMMEREN 1971

Jeg vil tage et cementfix Være en stående biograf...

Husk på, han var ikke Bowie endnu.

Han var ikke en stjerne. Han var ukendt, og det var lidt akavet.

Han begyndte at mime,

og han kunne næsten ikke være mindre cool.

To pence, så kommer du ind

Jeg vil være et galleri

I er alle med i mit show

Andy Warhol ligner en million

Hænger ham på min væg...

Andy nød at blive underholdt,

så han havde en forkærlighed for skøre og flamboyante mennesker.

David bar måske en sjov påklædning og en smule makeup,

men han var langt fra flamboyant.

Han var meget charmerende, men han var ikke typen,

der overtog rummet, når han gik ind ad døren.

Vi indspiller af og til.

Jeg synger, og så siger vi til ham... Du ved.

Han er designer og er hele tiden i Italien.

Så kommer han hjem med idéer og modetøj. Måske kender du ham.

Men det var fint. De smed os ikke ud.

Og nu var han, hvor han gerne ville være.

Warhol og hans følgere

hverken tænker eller lever konventionelt.

Nogle finder måske hans værker eller hans livsstil usympatisk eller anstødelig.

Det kan være svært at finde grænsen mellem virkelighed og fantasi.

FRA ALBUMMET HUNKY DORY

INDSPILLET I SOMMEREN 1971

Han er nede på gaden Vil score søster Flo

Det var en helt ny verden.

Jeg var draget af den verden,

og jeg blev totalt opslugt.

Her var den alternative verden, jeg havde talt om.

KVINDELIG SEKSUALFRIGØRELSE

Voldelig, underlig og bizar.

Og den var virkelig.

Hun er så feminin med sin satin og pynt

Med sin skødefrakke og alt for store hat

Jeg kunne gøre det bedre end det

New York var fyldt med avantgarde-teater.

Alle forsøgte at skabe noget nyt.

Meget af det var provokerende. Det var queer.

Det var ikke ligefrem mainstream.

Der var noget farligt ved det, som David var tiltrukket af.

Det at være en seksuel afviger.

Første gang, jeg mødte Lou Reed,

var i baglokalet på Max's Kansas City.

Det var ikke kun Lou Reed. Iggy var der også.

Det var både Iggy og Lou.

De repræsenterede den amerikanske eksistentialismes vilde side.

Det var en blanding af rock og avantgarde.

Det var det, jeg syntes, vi havde brug for i England,

og jeg mente ikke, det fandtes i England.

Han nærstuderede Iggy og Lou

og tog nogle af deres egenskaber til sig.

Det var en særlig sceneoptræden.

En slags aseksuel dobbelthed. Det havde kant.

Jeg tror, han havde manglet noget.

Og det var det. Det var vejen frem.

Det interessante ved David er, at han ikke var et naturtalent.

Men David var en skuespiller.

Han kunne spille en rolle,

og han blev bedre og bedre til det.

Man begyndte at tale om Dave. Rygtet spredte sig.

Kan vi klare den her?

David begyndte at dekonstruere sig selv i England.

Lige nu.

Vi havde brug for nye, stærke sange fra en ny, stærk Bowie.

Gør det der igen, så kører det.

Hvis David skulle være en musiker, som alle bare måtte se,

måtte han skabe en ny figur.

Nu skal vi have det sjovt.

En helt ny rockstjerne.

En, to, tre, fire.

INDSPILLET I NOVEMBER 1971

Jeg prøvede at rive mig løs fra dig

Fra de brune og de sorte og det tyggegummi, du tygger

Hvor plakater rives i stykker af røveriske bander

Fra homoparkerne og de udbrændte biler

Det skyldtes nok Kubrick.

Jeg ville skabe en kultur

med udgangspunkt i min musik.

Der var noget fascinerende ved den nihilistiske fremtidspessimisme,

som der fandtes i Clockwork Orange.

Den er ulig nogen anden bandefilm eller ungdomsfilm.

Uanset om man fokuserer på stilen eller dynamikken

mellem systemet og den unge arbejderklasse,

så foregriber den meget af det, der skete efterfølgende.

Man skal forstå,

at den helt store ungdomsbevægelse dengang var skinheadkulturen.

Skinheads som Scotswood Aggro Boys

med deres uniformer bestående af ternede skjorter,

store, blanke støvler og tætklippede frisurer.

Mange af dem er stolte af deres voldelige ry.

De har et nærmest puritansk livssyn

og tager skarp afstand fra stoffer, perlekæder og andre hippiesymboler.

Men de har deres egen musik.

UDGIVET I STORBRITANNIEN I 1971

Går ned ad gaden med en pistol i buksen

Johnny, du er en skidt fyr

Går skinheads til rockkoncerter?

Nej. Skinheads vil have deres egen musik.

Hvad med reggae?

Jo, men det er fra Jamaica.

Du røver, og du dolker

Og du plyndrer og du skyder

-Du er en skidt fyr -Skidt fyr

De har taget den til sig, men den er ikke deres.

Hvordan har I det med vestinderne?

Vestinderne? Fint. Som var de englændere.

Hvorfor generer de hvide aldrig vestinderne?

Fordi de får klø.

De kan lide musikken, men reggae er vaskeægte jamaicansk musik.

Hvor flygter du hen?

Du flygter om bag stenen Men der er ingen sten

Mange af mine hvide venner var skinheads.

Det beviste, at kultur kan føre mennesker sammen.

Det kan musik.

-Undskyld mig. -Ja?

Må vi stille et par spørgsmål?

Selvfølgelig.

Er reggae din yndlingsmusik?

Naturligvis.

-Reggae. -Er det jeres yndlingsmusik?

-Ja. -Ja.

Først var det mods og rockere,

så var det trogs og thunderbirds, og nu er det skinheads og greasers.

Men blandt byens borgere har de kun ét navn: ballademagere.

Hvis medierne havde skrevet:

"Sorte og hvide unge forenes gennem musik og stil,"

ville de ikke kunne sælge aviser.

De leder altid efter et nyt fjendebillede,

men hver generation har brug for sin egen identitet.

Noget nyt, der er anderledes og fortryllende.

Det virker så selvmodsigende.

Sex, død og rockmusik.

Hvad går det ud på?

Vi repræsenterer USA.

Det, de helst vil skjule. Vi viser det frem,

fordi det findes, og fordi det er sjovt.

Vi er ikke bare en rockgruppe, vi er et kunstværk.

Ligesom hvis man lavede A Clockwork Orange til et teaterstykke.

David så Alice på The Rainbow i London.

Det, der fascinerede David,

var, at man kunne spille en rolle på scenen

og lægge musik til.

Det er sådan, jeg vil være, når jeg går på scenen.

Jeg lader Alice gøre, hvad han vil.

Det er skræmmende, og folk vil gerne skræmmes.

Ikke forældrene, men børn elsker at blive skræmt.

FRA ALBUMMET HUNKY DORY

Det var svært for folk at forstå,

at en rockmusiker kunne gå på scenen og være en helt anden person hver gang.

Man behøver ikke være den samme person.

Og jeg stolede på mine egne idéer.

Hunky Dory skulle udgives.

Men David var begyndt at arbejde på et nyt album.

Han og Tony var meget ambitiøse. De ville overtage verdensherredømmet.

14. NOVEMBER 1971

MARINER 9 - FØRSTE RUMFARTØJ I KREDSLØB OM EN ANDEN PLANET

Så længe vi kan huske,

har der været en stor, rød prik på nattehimlen.

Jeg nærmede mig det, jeg drømte om.

UDGIVELSE AF HUNKY DORY

Hunky Dory nåede nye højder.

MARINER 9 FOTOGRAFERER VULKAN I STØVSTORM PÅ MARS

Vi kunne se forandringer på overfladen af Mars.

Hunky Dory-albummet afspejlede min nyfundne begejstring

for det nye kontinent, der havde åbnet sig for mig.

Vi stiller om til Westminster for at høre resultatet.

Vedtaget med 112 flere stemmer,

hvilket er betydelig højere end forventet.

DET EUROPÆISKE FÆLLESMARKED

Vi skal ikke kun have noget ud af Europa.

EF-CHEFFORHANDLER

Vi kan også selv bidrage.

Det føltes som begyndelsen på en ny æra.

Forventede I at blive frikendt?

OZ-REDAKTØRER SLIPPER MED EN ADVARSEL

Håbet var der.

Vi er alle lykkelige for, at vi ikke skal tilbage til fængslet.

Mange har talt om, at Oz-retssagen

har været en sejr for etablissementet over ungdommens frihed.

-Er du enig? -Slet ikke.

For det første er kampen kun lige begyndt.

Hvis der er liv på Mars,

vil vores perspektiv blive udvidet dramatisk.

ASTROFYSIKER

For selvom Jordens organismer ser anderledes ud,

er de fundamentalt ens.

Kemien er den samme.

De fremstår blot forskellige.

I denne velkendte jule- og nytårstid

glemmer vi af og til, hvor meget verden har ændret sig

på grund af teknologiske fremskridt.

Det får mig til at spekulere på, hvordan fremtiden mon ser ud.

Det er umuligt at vide.

INDSPILLET I 1971

...disse unge er helt ligeglade.

De vil blot hilse det nye år velkommen. Et år, som kan indgyde nyt håb.

Om få øjeblikke sker det.

Om fem, fire, tre, to en.

Der skete det!

1971. Godt nytår til alle.

INDSPILLET I NOVEMBER 1971

Åh ja

Ziggy spillede guitar

Jammede med Weird og Gilly

Og Edderkopperne fra Mars

Han spillede med venstre hånd

Men han blev for stor

Blev en stor stjerne Og så var vi Ziggys Band

Det gik op for mig, at det, jeg gjorde,

var indbegrebet af den tid, der fulgte efter.

Som en kat fra Japan

Kunne han slikke dem med et smil

For pokker, hvad har vi gjort?

Vi har slået 60'erne ihjel.

Sådan føltes det virkelig.

Vi er fremtiden.

Hvor var edderkopperne

Mens fluen hånede os

Måtte ty til øllet

Så vi brokkede os over hans fans Og skulle vi knuse hans fine hænder?

Tekster af: Mads Moltsen