Original subtitles

Bravita Blodsunge.

– Du har hidkaldt mig. .– Kimæra.

.Tiden er inde.

.Vildheksen er klar.

.– Hvad befaler du? – Vi skal bruge hendes blod.

.Så jeg kan komme fri.

.Så vi sammen kan tage magten i hele den vilde verden.

(fugleskræp)

Hey!

Dumme kat. Helt ærlig.

(spinder)

Det her er en spurvehøg.

Det er en af de mest kendte danske rovfugle.

Arten har et meget stramt hierarki.

Godmorgen, Oscar. Bedre sent end aldrig.

For spurvehøgen gælder, at de svækkede isolerer sig fra flokken.

Ellers udstødes de og udsættes for en voldsom behandling –

– af de dominerende. Efter kort tid...

– Ja, Oscar? – Den kan da bare klare sig selv.

– Det er flokdyr ligesom os. – Men vi kan godt klare os selv.

Hvis vi bliver udstødte, bliver vi ensomme.

Og hvis den ikke vil være med i flokken?

Det viser langvarige studier af fugle. Det kaldes ornitologi.

Du kan ikke vide, hvad den tænker. Den er jo død.

Hvis en spurvehøg ikke er sammen med sin flok, så dør den.

(klokke)

På fredag må I tage jeres kæledyr med.

Kiki har været i bad. Jeg tager hende med på fredag.

Så kan I se, hvor tam hun er blevet.

– Synes I også, her lugter mærkeligt? – Mere klamt, end der plejer?

– Ja. Har I været i bad til morgen? – Hvad tror du selv?

– Selvfølgelig. – Her lugter bare mærkeligt.

Hvad? Den kat igen.

– Clara, kommer du? – Ja.

– Hvad skete der lige i timen? – Shh. Han kommer der.

– Han spørger om de underligste ting. – Han er virkelig creepy.

– Han er så irriterende. – Han skal altid diskutere.

Som om han ved mere om dyr end biologi–Henrik.

Ikke så mærkeligt, ingen vil hænge ud med ham.

– Jeg tror, han selv har valgt det. – Det gør ham endnu mere unormal.

– Han sidder altid alene. – Hvem gider det?

– Snakker du nogensinde med ham? – Med Oscar?

– Hvorfor skulle jeg det? – Jeg tror, han er lidt vild med dig.

– Han kigger altid på dig. – Det gør han da overhovedet ikke.

– Synes I? – Ja.

(snuser)

Ad.

– Tunsalat? – Mm.

Jeg ville ikke spise den der. Den er for gammel.

– Ej, ad! – Godt, du ikke spiste den.

Hvor klamt!

(ringeklokke) Oscar?

– Hej, Clara. – Hej.

– Er du ikke sammen med Josephine? – Ha, ha. Sjovt.

– Josephine K er ikke så slem. – Og det er du sikker på?

Vi er venner. Tror jeg.

– Men du er min bedste ven. – Som om.

Det er rigtigt. Hvem er din bedste ven?

– Det ved jeg ikke. – Hvor er du streng.

Hvad er det for en tåge?

Det er da vildt mærkeligt. Man kan slet ikke se noget.

Næ.

Oscar? Oscar!

Ja.

(ekko)

Her!

Her!

Hvor?

(hvisken)

.Heksebarn. Kom med, heksebarn.

Oscar, er det dig?

.– Heksebarn. – Oscar, det er ikke sjovt.

– Jeg troede, det var dig. – Hvem?

Der var nogen.

– Det var godt nok mærkeligt, hva'? – Mm. Men vi ses i morgen.

– Hvad skal du? – Over til min farmor.

– Skulle vi ikke hjem til mig? – Det havde jeg lige glemt.

(snuser)

Du lyver. Du er nervøs.

– Hvad mener du? – Jeg kan lugte, du sveder.

Vi er bedstevenner, og jeg har aldrig været hjemme hos dig.

Hvad skal jeg sige? Vi ses i morgen.

Vi ses.

(kat miaver)

Hvad laver du her?

Lad være! Gå nu væk. Jeg gider ikke lege.

Gå med dig. Hold nu op.

Av.

(knurrer)

(hvæser)

Dumme kat.

Gå væk. Forsvind.

Væk med dig!

Clara?

Clara?

Hej, skat. Hvad sker der? Hvad er det?

– Jeg ved det ikke. – Clara, hvad er der sket?

Du koger helt vildt. Fortæl lige, hvad der er sket.

Det var en kat, der rev mig.

– En kat? – Ja, sådan en sort en.

Det er blevet værre her til aften. Hendes temperatur er 40,7.

Hvis du så lige vil åbne munden...

– Hvad tror du, det er? – Ganske almindelig influenza.

Clara.

.Clara.

.Du er den udvalgte.

.Den vilde verden kalder på dig.

(piben)

Pas på.

(kurren)

Hej med dig.

Jeg blev bekymret, da penicillinen ikke fik feberen til at falde.

– Er der sket noget andet? – Hej.

Hej, skat.

Det er... Isa.

– Det er din moster. – Har jeg en moster?

Ja. Vi har bare ikke mødt hinanden før.

– Du er kommet til skade? – Jeg blev revet af en kat.

– Var den sort? – Ja.

Sådan en mærkelig en, der fulgte efter mig hele dagen.

– Det kender jeg godt. – Gør du?

– Mere, end du tror. – Isa er her bare for at hjælpe lidt.

Nu skal du se her. Jeg laver noget til dig.

– Drik det her. – Hvad er det?

Bare drik det. Ellers går der lang tid, før feberen forsvinder.

Jeg vil stadig gerne vide, hvad det er.

Det er tudsegift og snogespyt med pilebark og lidt urter.

Det smager virkelig dårligt, men bare drik det alligevel.

Det kan du godt.

Og så noget varm urtete og kolde omslag, og du er frisk i morgen.

Tak, fordi du kom.

– Jeg håbede, at det ikke var... – Hvad havde du forestillet dig?

– Hun blev 12 for et halvt år siden. – Jeg kunne ikke overskue det.

– Ring, hvis der bliver noget. – Det skal jeg nok. Tak.

– Hvad er der galt med mig? – Ikke noget. Du får det godt igen.

– Det smagte virkelig dårligt. – Jeg ved det godt.

Jeg tror, du skal blive hjemme fra skole et par dage.

Hvorfor har jeg pludselig en moster? Det betyder jo, du har en søster.

Hvorfor har du ikke fortalt det? Sådan noget ville jeg fortælle dig.

Shh.

(Bravita stønner)

.Det er hende. Du har fundet vildheksen.

Vildheksen.

.Jeg skal bruge mere.

.Jeg skal bruge alt hendes blod.

.Når jeg er fri, skal vi sammen herske over den vilde verden.

– Hvad befaler du? .– Få fat på hende.

.Inden hun selv kender sine kræfter.

.For så kan det være for sent.

(rallen)

– Hej, mor. – Hvor skal du hen?

– I skole. – Er det nu en god idé?

Jeg har det fint. Du vil alligevel ikke fortælle mig, hvad der foregår.

Det, min moster gav mig, hjalp.

Eller også var det penicillinen. Lægen sagde, du skulle ligge...

Hej hej, mor.

Der er ikke mange, der ved det, men udendørs er den en aktiv hund, –

– som jager naboens kat.

Men indendørs er en pommeraner eller pom pom, som den også kaldes, –

– rolig og afslappet. Jeg synes, det er verdens bedste kæledyr.

Tak, Anne Katrine. Sæt dig bare ned. Det var spændende.

Tag det roligt.

Den næste er Josephine K. Kom herned.

Fortæl, hvad dit kæledyr hedder, og hvor lang tid du har haft den.

Jeg har taget min chinchilla med. Hun hedder Kiki.

Jeg har haft den i cirka halvandet år.

Hvis en chinchilla ikke er tam fra starten af, –

– må man vænne den til at være sammen med én... Den er lidt livlig.

En lille vildbasse, hva'?

Man må aldrig nogensinde tage en chinchilla hårdt rundt om maven.

Mig?

Ud?

– Clara? – Den rigtige måde...

Clara, lad være. Sæt dig ned. Hvor skal du hen?

– Clara! – Kom tilbage!

Josephine. Bliv siddende. Josephine!

– Hvad laver hun? – Hvad laver du dernede?

– Clara, hvad laver du? – Nu er du fri. Farvel.

Clara! Hvad er det, du gør? Hvad er det, du har gjort?

– Kom herop omgående! – Hvad har du gang i?

Den sagde, den var spærret inde.

Den skulle ud i den vilde verden.

Kiki!

Clara!

Clara!

Clara, vent.

– Clara! Hvor var det vildt! – Vildt? Det var sgu da ikke vildt.

For to dage siden var jeg normal. Nu fatter jeg ingenting.

– Jeg må få det her til at gå væk. – Hvorfor det?

Det er en katastrofe. Jeg bliver frosset ude som en freak.

Og hvad så?

– Tager du ikke med hjem til mig? – Det passer ikke så godt i dag.

– Hvad skal du? – Jeg bliver nødt til at smutte nu.

Okay... Fed ven, jeg har.

.– Hvad vil du? Ring ikke igen. – Lad mig nu forklare.

.Forklare, at Kiki talte til dig? Glem det!

Men...

Isa...

Jeg har sluppet Kiki løs. Det fortalte den mig, den gerne ville.

Hvorfor har jeg pludselig en moster? Hvad er det, du ikke fortæller mig?

Det er ikke så let at forklare. Hvor skal du hen?

Over til min moster. Hun er åbenbart den eneste, der kan hjælpe mig.

(dør smækker)

– Stop. – Fortæl mig, hvad der foregår.

Jeg havde håbet, at det ikke ville ske.

Hvad mener du?

Jeg mener, at du er lidt anderledes end andre.

– Jeg skal så meget have styr på det. – Du ved ikke engang, hvor hun bor.

Der går vel en bus.

Jeg kører dig.

– Er vi der ikke snart? – Jo, vi er der lige om lidt.

Se. Der står Isa og Tumpe.

– Hej. – Hej.

– Virkede drikken ikke? – Jo, jeg fik det bedre.

Men jeg blev upopulær i skolen. Jeg slap min venindes chinchilla fri.

– Den bad dig vel om det. – Kan du ikke høre, det lyder skørt?

Det var Josephine K's kæledyr. Jeg kan ikke komme tilbage til skolen.

– Du må hjælpe mig. – Med hvad?

Med at få det til at gå væk.

Jeg træner kun vildhekse, der gerne vil være vildhekse.

Hvad mener hun? Jeg ved ikke, hvad en vildheks er.

Det finder du ud af.

Jeg vil ikke være vildheks. Jeg vil bare være normal.

Isa, kom nu.

Jeg har tænkt over det. Jeg vil gerne have din hjælp.

Hvis der bliver noget...

Det er kun dig, der bliver. Så må vi se, hvordan det går.

Vi finder lige dine ting. Kom.

– Jeg elsker dig. – Jeg elsker også dig.

– Vi ses. – Ja, vi gør. Afsted.

Hej.

Tumpe, kom.

Heksebarn.

(hane galer)

(dyrelyde)

(prut)

Ej, Tumpe!

(radio)

(skifter kanal)

Godmorgen.

Hej.

Nårh.

Godmorgen. Har I sovet godt?

Isa!

(fjern kvindesang)

(kvindesang)

Og du fortsætter.

Vildt.

– Godt, Kahla. Det er Clara. – Hej.

Er du her også for at blive normal?

Jeg sagde jo, jeg normalt kun træner dem, der gerne vil være vildhekse.

Skal vi komme i gang?

Gå ned til huset, og pluk brændenælder til aftensmaden.

– Jeg er lige kommet herop. – Gør, som jeg siger.

Clara? Kom!

– Hvad med brændenælderne? – Lad dem stå.

Vildhekse hjælper dyrene.

Men for at hjælpe dem bliver vi nødt til at finde ud af, hvor de er.

Brug jeres sanser til at finde ud af, –

– om der er dyr i nærheden, der har brug for vores hjælp.

Er der nogen, der er kommet til skade?

Er der nogen, der er blevet væk? Det kan være fugle, –

– små gnavere, pindsvin eller andre smådyr.

Så mærk. Lyt. Koncentrer jer.

(piben)

Her! Se, en fugleunge.

Når man har rørt ved en fugleunge, vil dens mor ikke vide af den.

Nu må vi tage den med hjem.

– Prøv at se. – Det er rigtig fint, Kahla.

Den har slået vingen. Den er nok faldet ned fra træet.

Den er ni–ti dage gammel.

Se der. Det er en columba livia.

– Hej, far! – Hej, min skat.

– Det er Mester Millaconda. – Hej.

– Så er du den nye elev? – Jeg er kun på besøg.

Nåh ja. Du ligner din mor.

– Kender du hende? – Næsten alle her kender hende.

– Tak for i dag, Kahla. – Tak for i dag.

– Det var hyggeligt at møde dig. – Vi ses.

Med én hånd.

– Hvad er det? – En vildvej.

En vej, vildhekse kan åbne med deres sanser.

– Kan man rejse med den? – Ja, når man behersker sine evner.

– Jeg troede ikke, mænd var hekse. – Der er stadig meget, du skal lære.

Skal jeg bede Tutu om at flytte sig?

Jeg er bare ikke vant til at spise med dyr.

Nu skal du se her. Det er brændenælderne, du plukkede.

Og så er der rustne rederødder og skovhullæbe i knop.

Afblomstrede gøgeurter. Du må gerne putte salt i.

– Er det ligesom den drik, jeg fik? – Nej. Det her smager godt.

Værsgo.

– Kan det spises? – Det smager faktisk virkelig godt.

– Er Tutu din ugle? – Ja.

– Det er min vildven. – Hvad er det?

En, der kommer, når du har brug for den.

Som hjælper dig til at finde kræfter, du ikke vidste, du havde.

– Har jeg sådan en? – Ja. Det er katten.

– Er den dumme kat min vildven? – Mm.

– Den overfaldt mig i cykelkælderen. – Er du sikker på det?

– Ja. – Jeg tror, den passede på dig.

– Hvad skete der egentlig den dag? – Det var en ret underlig dag.

Om morgenen fulgte katten efter mig.

Om eftermiddagen blev mig og Oscar væk i en tyk tåge.

Og der var sådan et væsen. Det lignede en sort engel.

Sagde hun noget til dig?

"Heksebarn. Kom med."

Skal jeg være bange for det?

Ikke så længe du gør, som jeg siger, og bliver i huset.

(knurrer)

I dag skal vi træne vildsang.

Den skaber kontakt mellem os vildhekse og den vilde verden.

Vildsang kan både berolige dyrene og tiltrække dem.

Jo bedre vi behersker vildsangen, jo bedre kan vi hjælpe naturen.

Det vigtige er ikke sangen. Den hjælper bare til at fokusere energi.

Prøv en gang til med lukkede øjne.

(nynner tone)

Kan du høre, lydene omkring dig bliver højere?

Prøv engang at sætte dig ned. Bare giv dig god tid.

Mærk. Lyt.

Koncentrer dig. Kan du høre naturen svare dig?

(ekko)

(knurren)

(højt skrig)

Fantastisk! Han kom helt hen til dig.

– Øhm, hvad er det, du laver? – Jeg lytter til rødderne.

Har du altid gerne villet være vildheks?

Det er ikke bare noget, man vælger.

Man kan prøve at skjule det. Men er man vildheks, er det et kald.

– Vil du ikke være vildheks? – Det ved jeg ikke rigtig.

– Jeg synes, det er lidt... – Shh.

– Hvad er der? – Shh. Prøv bare at lytte.

Clara, prøv at se.

Jeg kunne høre den. Den var inde i træet.

Kom. Så går vi en lille tur.

Hej.

Prøv at gøre som mig.

(vildsang)

Er det dig, der har tegnet alle dem her?

De fleste.

Den her har din mormor tegnet.

Det er din mor og mig, der står ude i haven.

– Har min mor boet her? – Ja. Da hun var lille.

Hvorfor har hun ikke fortalt mig, at hun havde en søster, –

– og at hun er vokset op her?

Da vores mor døde, reagerede vi meget forskelligt.

Alting ved den her verden fik hende til at savne sin mor.

Hun besluttede sig for at tage afsted og lægge alt det her bag sig.

Jeg synes stadig, det er mærkeligt, hun ikke har fortalt om det.

Man gør alting af en grund. Vil du ikke prøve at lave en tegning?

Jo, men jeg er ikke særlig god til det.

Man skal bare prøve.

Luk øjnene.

Træk vejret ind gennem næsen, –

– helt ned i maven, og pust ud gennem munden.

Se det hvide papir foran dig uden at åbne øjnene.

Koncentrer dig om papiret. Fjern alt andet fra dine tanker –

– og se, hvordan din tegning træder frem af papiret.

Som om den findes i forvejen. Inden i dig.

Kan du se det?

Her. Så åbn øjnene.

Kan du huske tegningen?

– Ja. – Så tegner du.

Hvordan ved jeg, om jeg gør det rigtigt?

Hvis det kommer indefra, er det rigtigt.

(vildsang)

(skræppen)

Det er bare Clara.

Hvordan gik det med tegningen?

Jeg synes, den blev helt vildt grim.

Man skal øve sig på alting. Uanset om man har talent eller ej.

Det gælder også for vildhekse.

Hvad er det helt præcis, en vildheks laver?

Vi passer på den vilde verden. De vilde dyr og de vilde planter.

Vi er den vilde naturs vogtere, kan man godt sige.

Vil du tage lampen?

Kan du se hegnet her? Det er et vildværn.

Det omkranser huset og fortsætter ud i en stor del af den vilde verden.

Du skal blive inden for hegnet, indtil du kan klare dig som vildheks.

Vi bevæger os i naturen. Vi er i kontakt med de forskellige elementer.

Vand. Jord. Ild. Træ og metal.

Vores bevægelser kan sammen med vildsangen hjælpe os til –

– at kommunikere med naturen og samle vores magiske kræfter.

At blive vildheks er at kontrollere sine evner –

– og på den måde beskytte den vilde natur, den vilde verden.

Prøv.

Den har faktisk været din mors. Og nu er den din.

Den er flot.

Så både min mor og min mormor var vildhekse?

Ja.

Hvordan døde min mormor?

I en kamp mod de mørke kræfter, der vil ødelægge den vilde verden.

– Findes de mørke kræfter stadig? – Ja. Det gør de.

Men de kan ikke nå os, når vi er inden for mit vildværn.

(gøen)

Tumpe?

Rolig, Tumpe. Det er katten.

Den passer på dig.

Vi er selv en lille, men vigtig del af den vilde verden.

Når vi passer på naturen, så passer den på os.

.– Hvorfor vil du være en vildheks? – Min mor var en dygtig vildheks.

– Hvad skete der? – Hun forsvandt.

Hvordan det?

Vildvejene er noget af det stærkeste i den vilde verden.

Hvis man ikke kan kontrollere dem, eller onde kræfter påvirker dem, –

– kan de blive som labyrinter.

Min mor blev fanget i sådan en vildvej.

Jeg vil lede efter min mor og blive så dygtig, –

– at jeg kan lave min egen vildvej.

Det forstår jeg godt.

Kom.

Hvad glor du på? Seriøst? Ingenting?

(gøen)

Tumpe?

Tumpe?

Isa?

Tumpe?

Tumpe?

(hylen)

Tumpe, er det dig? Hvad laver du derude?

(gør og hyler)

Vi må ikke være der!

Tumpe!

Vi må ikke være uden for vildværnet.

Tumpe?

Hvad er det, du kigger på? Hallo? Kan du høre mig?

Vi skal tilbage. Vi må ikke være herude.

Hallo? Tumpe!

Kan du høre mig?

Clara? Clara?

(fjern klokke)

Clara?

Tumpe?

Tumpe!

(hvisken)

Hvem er du?

Kimæra.

– Hvad vil du? – Dit blod.

Har du altid været sådan?

Den vilde verden udstødte mig. Os.

Bravita Blodsunge.

Men med dit blod får vi det hele tilbage.

(kat miaver)

(begge hvæser)

– Hej, skat. – Hej, mor.

– Hvordan har du det? – Fint. Er der sket noget med Tumpe?

Han skal nok klare den. Ikke også, Tumpe?

– Oscar? – Hej.

– Hvad laver du her? – Jeg hørte, du kom galt afsted.

Jeg tog herud med din mor.

Jeg var også næsten ved at...

– Er du okay? – Vent lige.

– Hvad skal du? – Jeg skal lige hente noget.

Se.

Det var hende. Kimæra. Det var hende, der bortførte mig.

Hun prøvede at slå mig ihjel. Ligesom mormor blev slået ihjel.

(skræppen)

– Hvad betyder det? – At ravnemødrene har en besked.

– Hvem? – Ravnemødrene.

Vildheksenes øverste råd.

Ravnemødrene vil gerne tale med os.

Ærede Valla. Ærede Thuja.

Hvad kan vi gøre for Ravnemødrenes Råd?

Vores ravne fortæller os, at Kimæra har vist sig.

Hun bortførte min søsters datter og forsøgte at slå hende ihjel.

Forsøgte...

Hun slap fri. Med hjælp fra sin vildven.

Hvor er hun? Den udvalgte.

Tiden er kommet.

Bravita leder Kimæra længere ind i mørket.

Kimæra vil sætte hende fri fra dødsriget.

Med dit blod.

Det er din opgave. Du er den, vi har ventet på.

Du er den eneste, der kan finde Bravita Blodsunges grav.

Og tilintetgøre hende.

Hvis Bravita får magt, som hun har agt, –

– så har hun tænkt sig at udrydde hele den vilde verden.

– Hvorfor har du ikke fortalt det? – Jeg vidste det ikke.

– Du syntes ikke, det var vigtigt? – Vi skulle aldrig være taget herud.

Det er en syg idé, at jeg skal slå Kimæra ihjel.

Hvis du ikke finder Kimæra, finder hun dig.

Vi kan ikke flygte fra, hvem vi er.

Isa, stop. Glem det. Vi tager hjem i morgen, skat.

De der ravnemødre virker altså ikke helt normale.

Den udvalgte? Jeg skal bare hjem igen.

Jeg har allerede været væk alt for længe.

Hvad er det?

Hvor har du den fra?

– Og hvad er det for nogle sår? – Clara, stop.

Det var dig, der var ude i tårnet. Det var dig, der hjalp mig.

Du er katten.

Du er min vildven. Er det ikke rigtigt?

– Clara, hør på mig. – Det er jo vanvittigt!

De gamle påstår, jeg skal redde verden fra en sindssyg heks.

Og nu er min bedste ven også en kat.

Ufatteligt, jeg ikke opdagede det noget før.

– Det forklarer jo en hel del. – Hvad mener du?

Jeg har aldrig været hjemme hos dig.

Og så er du så mærkelig.

– Er du så kat eller menneske? – Mest kat.

– Vis mig det. – Hvad?

– Hvordan du bliver til katten. – Nej.

Skal du ikke forestille at være min vildven?

Så kom i gang. Kom så.

Du har vidst, hvad jeg var, hele tiden.

Du er ligesom dem! Fuld af løgn ligesom de andre.

– Gå. – Hvad?

Jeg gider ikke have noget med dig at gøre.

Gå! Nu.

Okay.

Er I blevet uvenner?

Han er ikke min ven.

Vidste du godt, hvem han var?

Det tror jeg også, du vidste. Inderst inde.

– Far? – Ja.

– Tror du, Clara tager hjem i morgen? – Ja. Det er nok også det bedste.

(hvæsen)

Oscar?

Kimæra.

(skræppen)

Ved du, hvor de tog hen?

.Følg med.

Hun er væk.

Sagde hun noget om, hvad der skete?

Hun sagde...

Hun var blevet uvenner med Oscar.

Måske gik hun ud i skoven for at finde ham og sige undskyld.

– Hvis der sker hende noget... – Hun er en dygtig vildheks.

Jeg har brugt så mange år på at lægge det her bag mig.

Og nu har jeg sendt hende i armene på Kimæra.

– Det er ikke sikkert. – Hun er 12 år.

– Du var også på farten hele tiden. – Hun er væk! Forstår I det?

Kahla? Kahla?

Isa. Mille. Kahla er væk.

Vent! Vent.

Kimæra har taget min vildven. Hvad gør hun ved ham?

– Det, som hun ville gøre ved dig. – Fortæl mig, hvad jeg skal gøre.

Rådet beder den udvalgte træde nærmere.

.Træd nærmere.

Lover du at beskytte den vilde verden mod onde kræfter?

Ja.

Lover du at beskytte den vilde verden med dit eget liv?

Og ikke lade dig drage af de mørke kræfter, der efterstræber dit liv?

Ja.

Du er nu taget i vildhekse–ed.

Vi vil alle bruge vores evner til at hjælpe dig.

.Bravitas grav ligger skjult endnu højere mod det kolde nord –

.– i en fjern vildvej i det yderste af den vilde verden.

.I vildvejen findes ingen retning, ingen hjælp.

.Det er som en anden verden.

.Clara.

.Clara.

.Du skal bruge dine sanser. Dine evner.

.Følg dem og vildvejen.

.Så vil du møde din skæbne.

Hej med dig.

Du er jo helt kold. Er du okay?

Kom her.

(raslen)

Er der nogen?

Hvem er det?

Hej.

Kahla.

Jeg tænkte, at du måske kunne bruge hjælp.

Ja. Det kan jeg helt sikkert.

– Det er en ildøgle. – Jeg fandt den bag en klippe.

– Den var helt kold. – Hej med dig.

– Jeg tror godt, den kan lide dig. – Jeg kan i hvert fald lide dig.

– Hvor skal vi hen? – Jeg prøver at finde en udgang.

Der er langt ned.

Nu kan jeg slet ikke se stien mere.

Der er helt mørkt.

(kvækken)

Det er ildøgler. De er over det hele.

– De hjælper os. – Tak.

– Se, der er lys. – Jeg tror, det er der, vi skal ud.

– Hvor er det, vi skal hen? – Jeg ved det ikke.

Jeg skal bare finde hende. Nu skal jeg finde Oscar.

Vi prøver at gå den her vej.

Der er glat her. Pas på.

Hvad gør vi nu? Vi kan ikke komme videre.

De sagde bare, jeg skulle finde Kimæra i vildvejen.

Men hvordan får jeg den frem? Det kan jeg ikke finde ud af!

(vildsang)

– Hvad laver du? – Havde du ikke brug for en vildvej?

Det kan vi jo ikke lave.

– Hvad gør vi? – Det ved jeg ikke.

Lad os prøve.

(vildsang)

Jeg kan ikke se nogen vildvej. Kan du?

Nej. Lad os prøve igen.

(vildsang)

(knagen)

En gang til.

(vildsang stiger)

– Tak. – Tak dig selv. Kom.

Kahla? Stop.

– Hvorfor det? – Du er nødt til at tage tilbage.

– Du kan altså ikke komme med. – Men Clara... Jeg skal med!

Kahla Millaconda!

Jeg kan ikke forklare det, men jeg er nødt til at gøre det selv.

Jeg må fortsætte alene.

– Lover du, der ikke sker dig noget? – Det lover jeg.

Okay.

– Du er en dygtig vildheks. – I lige måde.

– Pas godt på dig selv. – Det skal jeg nok.

Oscar?

(ekko)

Oscar?

(skræppen)

.Clara.

.Clara.

.Du er på rette vej.

– Hvad skal jeg gøre? .– Du skal fortsætte.

.Brug dine sanser, vildheks.

.Heksebarn.

.Heksebarn. Kom med, heksebarn.

.Heksebarn, følg med mig.

.Kom med mig, heksebarn.

– Clara! Skynd dig væk! – Hun har ikke brug for dig mere.

Du har ikke brug for alle dem, der siger, de passer på dig.

Din mor. Din moster. Din såkaldte vildven.

– De har fyldt dig med løgne. – Hun lyver! Clara.

– Fortalte de dig, hvem du er? – Lyt ikke til hende!

– Nej, vel? – Hvad har du gjort?

Men sandheden er, –

– at du ikke har brug for dem længere. Heller ikke din vildven.

.Ja. Endelig kom du.

Det er Bravitas grav. Hun har ventet længe på dig.

Bravita er den største vildheks af dem alle.

Hun bliver en del af dig. Og du bliver en del af hende.

Du kommer til at leve for evigt.

.Kom.

.Lad mig smage...

.... Viridians blod.

.Mere blod.

(hæs latter)

Når Bravita er fri, bliver vi alle en del af den vilde verden igen.

Og så tager vi magten tilbage fra alle ravnemødre og vildhekse.

Hele den vilde verden bliver vores!

.Det er godt.

.Luk ikke Bravita ind. Kun du kan redde den vilde verden.

(svag vildsang)

Ikke græde, lille heksebarn.

Forstår du ikke, at nu tager vi det tilbage, der er vores?

(vildsang)

.– Hvad er det, du gør? – Stop!

(høj vildsang) Stop så, heksebarn!

(skrig)

(raller)

.Lad min sjæl tage bolig i dig, vildheksebarn.

(høj vildsang)

Clara af Viridians slægt.

Tak.

Se. Kan du kende ham her?

– Din vildven? – Ja.

– Tillykke. – Tak.

Vi ses.

– Jeg kommer til at savne dig. – I lige måde.

– Farvel. – Jeg er så stolt af dig.

Pas godt på det hele, til jeg kommer tilbage.

– Selvfølgelig. Farvel, min pige. – Farvel, moster Isa.

Oscar?

(miav)

Nå, der er du.

Jeg havde ikke klaret det uden din hjælp.

Du er en god vildven.

Farvel.

Vi ses.

– Ej, hvor er han dum. – Ja, virkelig dum.

– Det må have gjort ondt. – Hej.

Og hvor har du så været henne?

Ude at slå en sindssyg heks ihjel.

– Du er jo ikke normal, Clara. – Nej, det er jeg ikke.

Jeg er den vildeste heks.

Hvem tror hun lige, hun er?

– Må jeg sidde her? – Ja.

Hvad læser du?

En bog, der handler om en pige, som besøger sin moster, –

– og så lærer hun en masse tricks.

Spændende.

Hvad skal du i dag?

.:: TWA - Your Source Of Quality! ::. www.nordicB.org

Danske tekster: Malene Hollnagel Scandinavian Text Service 2018