Original subtitles

Spanien 1944

Borgerkrigen er slut. I bjergene forts�tter v�bnede grupper -

- kampen mod det nye fasciststyre.

Man siger, at for meget l�nge siden...

...i det underjordiske rige, hvor hverken l�gn eller smerte findes -

- levede en prinsesse, der dr�mte om menneskenes verden.

Hun dr�mte om den bl� himmel -

- den k�lige brise og den str�lende sol.

En dag undslap prinsessen sine vogtere og flygtede.

Da hun kom ud, bl�ndede solen hende -

- og slettede enhver erindring om fortiden.

Prinsessen glemte, hvem hun var, og hvorfra hun kom.

Hun ramtes af kulde, sygdom og smerte.

Og med tiden d�de hun.

Hendes far, kongen, vidste dog -

- at prinsessens sj�l ville vende tilbage -

- m�ske i en anden krop, i en anden tid, p� et andet sted.

Han ville vente p� hende, til sit sidste �ndedrag -

- og Jorden oph�rte med at dreje rundt.

Hvad vil du med de b�ger, Ofelia? Vi skal p� landet og v�re ude.

Eventyr...

Du er da ved at v�re for stor til at fylde hovedet med det pjat.

Bed ham stoppe.

Ofelia, lige et �jeblik.

Din bror har det ikke s� godt.

Er der noget galt, frue? Kan jeg hj�lpe?

Nej, jeg skal bare have lidt vand.

Vand til kaptajnens hustru!

Ofelia...

Ofelia, kom nu.

- Jeg s� en fe. - Nej, se nu dine sko.

Kom.

N�r vi kommer frem, skal du hilse p� kaptajnen og kalde ham far.

Du ved ikke alt det gode, han har gjort for os.

Det er jo bare et hult ord, Ofelia.

- Nu kommer de, hr. Kaptajn. - Femten minutter for sent.

Carmen...

Velkommen.

Jeg kan sagtens selv g�.

- Dr. Ferreiro anbefaler det. - Nej.

Jo, kom nu. For min skyld.

Tak.

Ofelia, kom nu ud og hils p� kaptajnen.

Ofelia...

Man bruger den anden h�nd, Ofelia.

Mercedes.

- F� bagagen b�ret ind. - Javel.

Det er en labyrint.

En bunke gamle sten, der l� her, l�nge f�r m�llen kom til.

Du skal ikke g� herind. Du farer bare vild.

- Tak. - Har du l�st dem alle?

Mercedes!

Kaptajnen kalder.

Din far sp�rger efter mig.

Han er ikke min far. Kaptajnen er ikke min far.

Min far var skr�dder. Han d�de i krigen.

Kaptajnen er ikke min far.

Det ved jeg godt. Kom nu.

Har du set min mor? Er hun ikke smuk?

Har du set, hun er syg, fordi hun skal have barn?

Guerillaen er g�et op i bjergene, hvor de er sv�rere at finde.

De er sgu godt kendt i omr�det. Vi blokerer al adgang.

Al mad og medicin uddeler vi herfra.

Vi tvinger dem herned.

Vi etablerer tre nye kommandoposter. Her, her og her.

Mercedes, bed dr. Ferreiro om at komme.

Javel.

Det her vil give en hel nats s�vn.

Bare to dr�ber f�r sengetid.

To dr�ber.

Udm�rket.

Drik ud. Godt.

Kald endelig, hvis der er noget. D�gnet rundt.

De eller Deres sygeplejerske.

Godnat.

Luk d�ren og sluk lyset, skat.

De m� se til ham.

S�ret heler ikke. Benet er meget slemt.

Mere kunne jeg ikke skaffe. Det beklager jeg.

Vidal venter p� sit kontor.

Kom her, Ofelia.

Dine f�dder er jo iskolde, skat!

Er du bange?

Lidt.

- Hvad er det for en lyd? - Det er bare vinden.

N�tterne er noget helt andet her end i byen.

Der h�rer man biler og sporvogne.

Her er alt sammen s� gammelt.

Det hele knirker.

Det er, som om tingene taler.

I morgen har jeg en overraskelse til dig.

- En overraskelse? - Ja.

- En bog? - Nej.

Noget meget bedre.

Hvorfor skulle du gifte dig?

Jeg har v�ret alene s� l�nge.

Jeg er da hos dig. Du var ikke alene.

Du har aldrig v�ret alene.

En dag vil du forst�, jeg heller ikke har haft det let.

Nu bliver din bror lidt urolig.

Fort�l ham en af dine historier.

S� falder han nok til ro.

Bror...

For mange, mange �r siden i et fjernt og trist land -

- l� et k�mpe bjerg af sorte, forrevne klipper.

N�r solen gik ned bag toppen af dette bjerg -

- gik en rose i blomst og gjorde den, der plukkede den, ud�delig.

Men ingen turde r�re den -

- fordi dens mange torne var giftige.

Folk talte altid om angsten for d�den og smerten -

- men aldrig om dette l�fte om ud�delighed.

Hver dag hen mod aften visnede rosen -

- uden at kunne sk�nke sin gave til nogen.

Glemt og fortabt stod den p� toppen af det bjerg af kold klippe -

- helt alene til evig tid.

Kom ind.

- Hvordan g�r hun? - Hun er svag.

De kan bare hvile Dem. Jeg sover her.

Hvad med min s�n?

Undskyld, hr. Kaptajn.

- Hvordan g�r det min s�n? - Der er ingen grund til bekymring.

Udm�rket.

Hr. Kaptajn, Deres hustru burde ikke have rejst, n�r hun er h�jgravid.

Mener De det?

Ja, ud fra et rent fagligt synspunkt.

En s�n b�r f�des, hvor faderen er. Det var alt.

Lige en ting, hr. Kaptajn...

Hvorfor tror De, det er en dreng?

Nu m� De holde op.

Klokken 20 var der aktivitet i den nordvestlige sektor.

Skud.

Sergent Bayona tog en mist�nkt til fange.

Den anden er bare hans s�n.

- Min far er en h�derlig mand. - Det afg�r jeg.

Huen af, n�r du taler til mig.

Han havde dette v�ben. Det har v�ret affyret.

- Min far var p� kaninjagt. - Hold din k�ft!

"Hverken Gud, f�dreland eller herre!" Det m� jeg sgu nok sige!

- R�d propaganda, hr. Kaptajn. - Det er ikke propaganda.

Det er en gammel almanak.

Vi er bare landm�nd.

Forts�t.

Jeg var i skoven for at jage kaniner, hr. Kaptajn.

Mine d�tre er syge.

Kaniner...

Hr. Kaptajn, det passer, n�r min far siger, han var p� kaninjagt.

Nej, nej!

De har myrdet ham!

Morder! Fanden tage Dem!

S�rg for at visitere det rak, f�r De ulejliger mig.

Javel, hr. Kaptajn.

Mor...

Mor, v�gn op.

Mor, her er et eller andet.

Hej... Har du fulgt efter mig?

Er du en fe?

Se her.

Det her er en fe.

Skal jeg f�lge med?

Udenfor? Hvorhen?

Hallo!

Ekko.

Ekko.

Hallo.

Hallo.

Er det Dem?

Det er jo Dem! De er vendt tilbage.

Bliv nu endelig ikke bange.

Se her.

Jeg hedder Ofelia. Hvem er du?

Mig?

Jeg har haft s� mange navne.

Gamle navne, kun vinden kan udtale -

- og tr�erne.

Jeg er bjerget -

- skoven og jorden.

Jeg er...

Jeg er en faun.

Deres tro tjener, Deres H�jhed.

Nej, jeg...

De er prinsesse Moana, datter af underverdenens konge.

- Min far var skr�dder. - De er ikke menneskebarn.

M�nen gik svanger med Dem.

P� venstre skulder har De et m�rke, der bekr�fter det.

I hele verden har Deres rigtige far �bnet d�re -

- s� De kunne vende tilbage.

Det her...

Det her er den sidste.

Men vi m� forvisse os om -

- at Deres essens ikke er g�et tabt.

At De ikke er blevet d�delig.

De m� best� tre pr�ver -

- inden fuldm�ne.

Her er Korsvejenes Bog.

Luk den op, n�r De er alene -

- og den vil vise Dem Deres fremtid.

Den vil vise Dem, hvad der skal ske.

Den er jo tom.

Mercedes, tilbered de to kaniner til i aften.

De er da for sm�.

- Der er vel til en stuvning? - Javel.

Kaffen er meget br�ndt. Smag selv.

I m� passe bedre p�, n�r den er over ilden.

Ja, naturligvis.

De her skal tilberedes.

- Han kunne ikke lide kaffen. - Den charlatan!

- Vi skal bruge mere k�d og en h�ne. - Hvorfra?

L�gens og borgmesterens kone kommer.

De �der som svin!

- Og de k�fter op. - Selv under vand!

Mercedes, jeg g�r lige et �jeblik.

Ofelia...

Din far inviterer p� middag i aften.

Se, hvad jeg har lavet til dig.

Kan du lide den?

S�dan en kjole dr�mte jeg om som barn.

Og se skoene.

Laksko... Kan du lide dem?

Ja, de er meget fine.

G� nu i bad.

Ofelia.

Ofelia.

Skynd dig nu. Jeg vil gerne se dig i kjolen.

Du skal v�re rigtig fin hos kaptajnen.

Du kommer til at ligne en prinsesse.

En prinsesse?

Rens nu h�nerne godt. Og husk ogs� b�nnerne.

- Hvor er du henrivende, skat. - Sikke en flot kjole.

Se nu at f� arbejdet gjort.

Vil du have lidt m�lk med honning?

G� lidt v�k, s� jeg ikke spr�jter. Du er jo s� fin.

Mercedes, tror du p� feer?

Ikke l�ngere. Men jeg gjorde som barn.

Dengang troede jeg p� s� meget.

- I aftes fik jeg bes�g af en fe. - N� da!

Ikke bare en... Der var flere. Og en faun.

- En faun? - Det sagde han.

Han er meget h�j og gammel og lugter af jord.

Min bedstemor sagde, man skal v�re varsom med fauner.

Mercedes.

G� med.

Hr. Kaptajn, det hele er her.

Mel, salt, olie, medicin -

- h�nsebouillon, oliven, bacon.

- L�kker tobak! - Og rationeringsm�rker.

- De m� gennemg� listen. - Ja.

Mercedes.

- N�glen. - Javel.

- Det er vel den eneste, der er? - Ja.

- Fremover beholder jeg den. - Hr. Kaptajn!

Det er nok ikke noget, hr. Kaptajn.

Det er dem.

Fra tidernes morgen, da skoven var ung -

- levede dyr, mennesker og fantasiv�sener i harmoni.

De v�rnede om hinanden -

- og sov sammen under et stort tr� -

- der stod p� bakken t�t ved m�llen.

Nu er tr�et ved at d�.

Grenene er t�rre, og stammen er gammel og forvreden.

Under tr�et bor en k�mpe tudse, som ikke vil lade det gro.

Du skal give den de tre magiske ravklumper i munden -

- og tage den gyldne n�gle, den har i bugen.

Kun p� den m�de vil tr�et blomstre op p� ny.

Det er ikke tyve minutter siden.

De er flygtet i al hast.

H�jst en halv snes.

Antibiotikum.

De har sgu glemt en lotterikupon.

De er i n�rheden.

De r�vhuller er i n�rheden.

De holder �je med os.

I glemte det her.

Og jeres lotterikupon.

I kan da komme og hente det. Det kan jo v�re, I har vundet.

Hej, jeg er prinsesse Moana.

Jeg er ikke bange for dig.

Skammer du dig ikke over at leve hernede -

- og leve af det kryb, s� du bliver tyk og fed, mens tr�et d�r?

Se!

- Har I ledt p� v�relset og lageret? - Ja, frue.

- Ogs� i haven og laden? - Ja, frue.

- Hvor pokker er den pige? - Denne vej.

M� jeg pr�sentere min hustru, Carmen?

- En forn�jelse. - I lige m�de.

Fremover er der et rationeringskort pr. Familie... Se p� dem.

- Kun et? - Ja.

- Mon det r�kker? - Ja, hvis folk holder hus.

Folk m� ikke give mad til opr�rerne.

De taber terr�n. Mindst en er s�ret.

- Hr. Kaptajn, hvorfra ved De det? - Vi var t�t p� at tage dem i dag.

Vi fandt det her. Antibiotikum...

Gud har allerede frelst deres sj�le. Deres kroppe ser han stort p�.

Vi st�r til tjeneste, hr. Kaptajn. De er her jo ikke af egen fri vilje.

D�r tager De fejl.

Jeg er her, s� min s�n kan komme til verden i et rent og nyt Spanien.

De folk lever i den vildfarelse, at vi alle skulle v�re lige.

Der er bare den store forskel, at krigen er ovre, og vi vandt.

Og skulle det blive n�dvendigt at dr�be alle de idioter -

- s� g�r vi det. S� enkelt er det.

Vi er her af egen fri vilje.

Vor frie vilje!

- S�t vand over. Jeg henter br�nde. - Ja, det klarer vi.

Ofelia?

Hvordan l�rte De kaptajnen at kende?

- Ofelias far syede uniformer. - N� da!

Da han d�de, fik jeg arbejde i en kolonialhandel.

For godt et �r siden traf kaptajnen og jeg s� hinanden igen.

Det var da pudsigt at m�de hinanden igen efter s� lang tid.

Ja, det er meget pudsigt.

Tilgiv min hustru. Hun er en smule enfoldig.

Hun tror, folk gider at h�re den slags.

Jamen, hr. Kaptajn...

- Frue, pigen er dukket op. - Tilgiv mig.

- Har jeg sagt, jeg traf Deres far? - Nej, det anede jeg ikke.

I Marokko... Det var ganske kort, men han gjorde et stort indtryk.

Han var en stor soldat.

Soldaterne sagde, at da general Vidal d�de p� slagmarken -

- blev hans ur smadret i faldet og viste pr�cis, hvorn�r han d�de.

Derved kunne s�nnen se, hvordan en tapper mand d�r.

Det er v�s. Han gik ikke med ur.

Det her piner mig alts�.

N�r du har badet, g�r du direkte i seng.

H�rer du?!

Somme tider frygter jeg, du aldrig l�rer at opf�re dig p�nt.

Du har virkelig skuffet mig, Ofelia.

Og ogs� din far.

Mener du kaptajnen?

Ham mere end mig.

Jeg fik fat i n�glen.

F�r mig til labyrinten.

Hej.

Jeg kommer med n�glen.

Det der er mig, og pigen er Dem.

Og barnet?

De fik fat i n�glen.

Det gl�der mig.

Hun troede p� dig lige fra starten.

Det fryder hende, at det lykkedes.

Behold n�glen. De f�r meget snart brug for den.

Og ogs� denne stump kridt.

Nu mangler der blot endnu to pr�ver -

- og det vil snart v�re fuldm�ne.

Hav t�lmodighed. Vi vil snart spadsere -

- gennem de syv runde haver ved Deres slot.

Hvordan kan jeg vide, det er sandt?

Hvorfor skulle en stakkels faun som jeg fylde Dem med l�gn?

- G� bare i gang. - Hold jeres kort klar.

Kom s�! Navn?

- For- og efternavn... - Narciso Pe�a Soriano.

Til tjeneste.

Det er det daglige br�d i Francos Spanien -

- som vi opbevarer her. De r�de lyver.

I det nye, samlede og frie Spanien -

- er der ikke et hjem uden kaminild eller br�d.

Vis mig, hvad der nu vil ske.

Fort�l mig det.

Ofelia...

Ofelia, hj�lp mig.

Hr. Kaptajn!

Kom hurtigt!

I det samlede og frie Spanien er der intet hjem uden kaminild eller br�d.

Her er det daglige br�d i Francos Spanien.

Deres hustru har brug for absolut ro.

Hun skal have noget beroligende det meste af tiden.

Pigen b�r sove i et andet rum. Jeg bliver her, til hun har f�dt.

F� hende rask.

Uanset hvad det kr�ver, eller hvad det m�tte koste.

F� hende rask.

Du skal ikke v�re bekymret.

Din mor bliver snart rask igen.

Det er h�rdt at f�de et barn.

S� vil jeg aldrig have b�rn.

Du hj�lper dem i skoven, ikke?

Har du fortalt det til nogen?

Nej, jeg siger det ikke.

Der m� ikke ske dig noget ondt.

Heller ikke dig.

Kan du ikke en vuggevise?

Kun en.

Men jeg husker ikke teksten.

Det g�r ikke noget. Jeg vil gerne h�re den.

Bliv ikke bange. Det er bare mig.

- Er De klar? - Ja.

S� g�r vi.

Det er vanvid. Hvis han opdager det, myrder han os alle.

- Har du t�nkt p� det? - Er De s� bange for ham?

Nej, det er ikke frygt.

I hvert fald ikke for mit liv.

Pedro!

Bror!

De har undveget pr�ven.

Nej, men min mor er syg.

Det er ikke nogen undskyldning for fors�mmelighed.

Se, her er en alrune-urt.

En plante, der engang dr�mte om at blive menneske.

L�g den under Deres mors seng -

- i en sk�l frisk m�lk.

Hver morgen giver De den to dr�ber blod at drikke.

Og s�rg nu for at udf�re pr�ven.

Fuldm�nen er ved at v�re over os.

Lad Dem lede af dem her.

De skal til et meget farligt sted.

V�r varsom. Det, der sover der -

- er p� ingen m�de menneskeligt.

De vil se et overd�digt bord.

Men De m� ikke hverken spise eller drikke noget som helst.

Intet overhovedet!

Det g�lder Deres liv.

Jeg har lidt br�ndevin, noget tobak og lidt ost.

Her er et par breve til Trigo og Piloto.

Hvordan g�r det med benet, Frances?

Hvad tror De? Det er noget lort.

Lad mig se.

Amerikanske tropper -

- og britiske og canadiske -

- er g�et i land p� en lille strand i det nordlige...

- Frankrig, din stammeh�vding. - Ja.

"Over 150.000 soldater under ledelse af general Dwight D. Eisenhower..."

Er det slemt, hr. Doktor?

H�r her, Frances... Det st�r ikke til at redde.

Jeg pr�ver at tage det med f�rrest mulige sk�r.

Vent lige lidt, hr. Doktor.

"Brug kridtet til at tegne en d�r et eller andet sted i v�relset."

"N�r d�ren �bner sig, s�tter De timeglasset i gang."

"Lad feerne lede Dem p� vej."

"De m� hverken spise eller drikke noget under opholdet."

"Og s�rg for at n� tilbage, f�r sidste sandskorn falder."

Nej...

Det er den her.

Vi f�r snart forst�rkning. Omkring 50 mand.

S� g�r vi lige p� Vidal.

Hvad sker der s�?

I dr�ber ham, og s� kommer der en anden som ham og endnu en.

I er p� r�ven uden v�ben eller fast lejr. I m� have mad og medicin.

Du b�r tage dig af Mercedes. Flygt dog over gr�nsen.

- Det her har I tabt. - Jeg bliver her. S�dan er det.

I m� af sted.

Her er n�glen. Men I kan ikke g� derned nu.

Det er pr�cis det, han venter.

Stol p� mig.

Jeg er en kujon.

Nej, du er ej.

Jo, jeg er.

En skide kryster -

- der st�r til tjeneste for den skiderik.

Vasker hans t�j, reder hans seng og laver hans mad.

Hvad nu, hvis l�gen har ret i, vi ikke kan vinde?

Vi g�r da i hvert fald livet surt for det r�vhul.

Kaptajn Vidal.

Af en eller anden grund er feberen faldet.

Men hun har feber?

Ja, men det viser bare, at kroppen reagerer.

H�r her, hvis De skal v�lge, s� s�rg for at redde barnet.

Den dreng f�r mit navn og min fars. S�rg for at redde ham.

Bror...

Min bror...

Hvis du kan h�re mig -

- sker her ting, som ikke er s� gode.

Men du m� snart komme herud.

Du har gjort mor meget syg.

N�r du skal ud, vil jeg godt bede dig om noget.

Bare �n ting.

Du m� ikke g�re mor fortr�d.

Du skal l�re hende at kende. Hun er meget smuk -

- selv om hun godt kan v�re en del nedtrykt.

Men du skal se, n�r hun smiler.

Du vil holde meget af hende.

H�r her... Hvis du g�r, som jeg siger -

- vil jeg love dig noget.

Jeg tager dig med til mit kongerige og g�r dig til prins.

Det lover jeg. En rigtig prins.

Jeg hylede med fl�jten, men de flyttede sig ikke.

Jeg pr�vede at stoppe, men for sent.

Fyrb�deren og jeg n�ede at springe af, men se lige d�r.

- Hvad var der i vognene? - Ikke �n vogn er �bnet.

- Hvad fanden snakker De om? - Der er ikke taget noget.

Ikke det? Er De sikker?

Jeg ved ikke, hvad de var ude efter andet end at forsinke os.

De kom som lyn fra en klar himmel.

De har granater. De er oppe i bjergene igen.

Vi har omringet nogle, der faldt bagud.

De flygtede op i bjergene.

Frygtl�st, Serrano! Det er den eneste anst�ndige d�d.

Serrano...

Lad mig se.

Lad mig nu se.

Kan du sige noget?

J�sses.

Dem kan vi ikke bruge til noget. De siger intet.

Hr. Kaptajn! Her er en, der lever.

Han er kun ramt i benet.

- Hvad sker der? - De har taget en ovre p� lageret.

Mercedes!

Pedro...

- Mercedes. - Hr. Kaptajn, jeg m� lige ind...

- Ikke nu. - Flyt Dem!

Det er da rigeligt.

Skal jeg bringe det op?

Her. Det er halvdelen.

Det beh�ver jeg nok ikke. Jeg har det meget bedre.

Det er mig en g�de, men det gl�der mig da.

Mor...

Den er fandeme god!

Rigtig tobak. Meget sv�rt at f� fat i.

Rend mig!

Garces, endelig f�r vi fat i en, og s� stammer han sgu.

- Det kommer til at tage hele natten. - Ja, men bare han snakker.

Garces har ret. Du fort�ller jo det hele, ikke?

Til den ende tog jeg nemlig et par sm�ting med.

Ting, man l�rer hen ad vejen.

Umiddelbart kan jeg jo ikke stole p� dig, men med det her -

- skal vi nok f� et par sandheder.

Og n�r vi kommer til den her, f�r vi nok...

...skal vi sige et mere intimt forhold.

Som br�dre. Det vil du f� at se.

N�r vi s� kommer til den her, vil jeg tro p� alt, hvad du siger.

Nu skal du h�re... Hvis du kan t�lle til tre -

- uden at stamme, s� er du fri.

Se ikke p� ham. Se p� mig. Over mig er der ingen.

Garces, n�r jeg siger, den nar kan g�, vil nogen s� protestere?

Nej, hr. Kaptajn. S� er han fri.

Der h�rer du. Du skal bare t�lle til tre.

- En... - Fint.

To...

Kom nu. En mere og du er fri.

Det var synd.

Deres mor har det bedre, Deres H�jhed.

Nu kan De uden tvivl tage den langt mere med ro.

Ja tak.

Men ikke alt er g�et s� godt.

Ikke det?

- Jeg havde et uheld. - Et uheld?

Ja.

- De br�d reglerne! - Det var bare to druer!

Jeg troede ikke, det blev opdaget.

- S� tog vi alligevel fejl. - Fejl?

De faldt igennem og kan ikke vende tilbage.

- Det var et uheld. - De kan ikke vende tilbage!

Det er fuldm�ne om tre d�gn.

Deres sj�l vil for altid forblive blandt menneskene.

De vil �ldes som dem og d� som dem.

Deres hukommelse vil med tiden fortabe sig.

Og vi vil forsvinde med den.

De f�r os aldrig at se igen!

Godmorgen, hr. Doktor.

Beklager at tilkalde Dem s� tidligt. Vi f�r nok brug for Dem.

- Hvad har de dog gjort? - Ikke s� meget.

Men nu lysner det da.

Jeg ser gerne, De bliver her.

Det kan v�re meget nyttigt.

Serrano, bliv her.

Jeg snakkede. Ikke s� meget...

- Men jeg snakkede. - Det g�r mig meget ondt.

Dr�b mig.

Vil De ikke nok dr�be mig nu?

Den satan!

Du vil ikke l�ngere f�le smerte.

Nu er det snart ovre.

- Hold �je med dr. Ferreiro. - Javel, hr. Kaptajn.

Du bev�ger dig ikke mere. Er du syg?

Hvad fanden laver du der?!

- Kald p� ham. - Hvem?

Dr. Ferreiro, din nar!

Hvad i helvede er det her?

- Nej! - Lad hende v�re!

Se, hvad hun gemte under sengen. Hvad siger du s�?

Ofelia, hvad laver det her under min seng?

Det er en magisk rod, jeg fik af faunen.

Det er det �vl, hun f�r lov til at l�se. Se, hvad det f�rer til.

Lad mig lige tale med hende alene, skat.

Godt... Som du vil.

Det skulle helbrede dig. Det gjorde det jo ogs�.

Ofelia, du m� lytte til din far.

- Det her m� h�re op. - Nej.

Jeg vil ikke v�re her. Lad os tage v�k herfra!

S� enkelt er det ikke.

Du er ved at blive en stor pige.

Du vil snart forst�, at livet ikke er som i eventyr.

Verden er grusom.

Det vil du snart komme til at forst�. Selv om det g�r ondt.

- Nej! - Ofelia!

Der findes ikke magi. Hverken for dig eller for mig eller for nogen anden.

Mor! Hj�lp!

Hj�lp!

Hvorfor gjorde De det?

Jeg havde ikke noget valg.

Nej, De kunne have gjort, som jeg sagde.

Ja, men det gjorde jeg ikke.

Det havde De gjort klogere i.

Jeg forst�r det ikke. Hvorfor adl�d De ikke?

Den form for blind lydighed -

- uden n�rmere eftertanke...

Det er noget, der kun ligger til folk som Dem, hr. Kaptajn.

Hr. Kaptajn.

- Garces, tilkald sygehj�lperen. - Javel, hr. Kaptajn.

Deres hustru er d�d.

Herrens veje er uransagelige.

I hans ord og gerninger -

- ligger selve hans miskundhed.

Herren sender os ganske vist budskabet -

- men lader det v�re op til os at tolke det.

N�r vi vil favne verden, er den blot en tom og meningsl�s skal.

Sj�len er nu langt borte i sin evige himmel.

Det er i smerten, vi finder meningen med livet -

- og det n�deslys, vi fortaber ved f�dslen.

I sin uendelige visdom l�gger Herren svaret i vore h�nder.

Kun ved sit fysiske frav�r -

- stadf�ster han den plads, han optager i vor sj�l.

De kendte dr. Ferreiro ganske godt. Ikke sandt, Mercedes?

Alle her kendte ham godt.

Stammeren omtalte en stikker her i m�llen.

T�nk bare. Lige for n�sen af mig.

Mercedes, tag lige plads.

Hvad t�nker De om mig?

De t�nker vel, jeg er et uhyre.

Det er uden betydning, hvad folk som jeg t�nker.

Hent mig noget mere br�ndevin fra lageret.

Det skal jeg g�re. Godnat.

Mercedes...

Glemte De ikke noget?

Hvad?

N�glen.

Jeg har den eneste, der er, ikke?

Jo.

Der er faktisk en lille ting, der g�r mig p�.

Det betyder nok ikke det store, men efter at de br�d ind i lageret -

- med granater og spr�ngstof -

- var l�sen ikke brudt op.

N�, men det betyder nok ikke noget.

Pas nu godt p�.

Godnat, hr. Kaptajn.

Ofelia...

Ofelia, jeg tager v�k nu i nat.

- Hvorhen? - Det kan jeg ikke sige.

- Jeg vil med. - Nej, det g�r ikke.

- Jeg skal nok hente dig snart. - Jeg vil med.

Jeg h�rte noget.

Det var nok ikke noget. Tag det roligt.

Mercedes.

Ofelia.

Hvor l�nge har du vidst det?

Hvor l�nge har du holdt mig for nar, din lille m�r!

Hold opsyn med hende!

Hvis nogen pr�ver at komme ind, g�r I det f�rst af med hende.

P�lse...

Tobak.

Havde De da bare spurgt, s� havde De f�et det, Mercedes.

Jeg vil have navnene p� brevskriverne.

- Dem f�r jeg i morgen. - Javel, hr. Kaptajn.

Du kan g�, Garces.

Er De sikker, hr. Kaptajn?

Hold nu op. Det er jo bare en kvinde.

Det er det, De hele tiden har ment.

Derfor slap jeg af sted med det.

Jeg var usynlig for Dem.

N� da! De har set mit svage punkt.

Mit hovmod.

Men vi er her jo for at finde Deres svagheder.

Det er s�dan set enkelt nok. De taler.

Og jeg m� forvisse mig om, at De taler sandt.

Til den ende har jeg nogle sm�ting.

Det er ikke s� indviklet.

Det er den slags, man l�rer hen ad vejen.

Umiddelbart kan jeg ikke have tillid til...

Jeg er hverken en olding eller en sv�kling.

Dit r�vhul! Du r�rer ikke pigen.

Du er ikke det f�rste svin, jeg har slagtet!

Han lod hende g�.

Hvad siger du?

Tag hende! F� fat i hende!

- Fang hende s�, for helvede! - Sid op!

F�lg nu bare med uden vr�vl.

Kaptajnen sagde, at hvis du...

Nu ingen dumheder, skat. Hvis nogen skal dr�be dig...

...m� det hellere v�re mig.

Jeg har valgt at give Dem endnu en chance.

De m� love at adlyde.

De skal g�re pr�cis, som jeg siger, uden at stille sp�rgsm�l.

Det er Deres sidste chance.

S� h�r godt efter.

Hent Deres bror og giv ham til mig i labyrinten -

- hurtigst muligt, Deres H�jhed.

- Min bror? - Ham f�r vi brug for.

- Jamen... - Nu ingen sp�rgsm�l!

D�ren er l�st.

Jamen s� m� De jo lave Deres egen d�r.

Tillad mig, hr. Kaptajn.

- De m� komme i en fart. - Hvad er der nu?

- Serrano vendte s�ret tilbage. - S�ret?

Hvor er Garces?

- Hvor mange var de? - Det ved jeg ikke helt, hr. Kaptajn.

- I hvert fald halvtreds. - De andre kom ikke tilbage.

- Vagterne reagerer ikke. - Hvor mange er vi?

Tyve... M�ske lidt f�rre.

Nu tager vi v�k. Du og jeg.

Du skal ikke v�re bange. Der sker dig ikke noget.

Hold udkig ved skovbrynet. Hvis de andre vender tilbage -

- s� giv obersten besked. Vi m� have forst�rkning.

Javel, hr. Kaptajn.

Lad ham v�re.

Ofelia!

Kom hurtigt, Deres H�jhed.

Lad mig f� ham.

Fuldm�nen st�r h�jt p� himlen, s� vi kan �bne porten.

Hvad er det, du har?

Porten �bner sig kun med et blodoffer fra en uskyldsren.

Kun en smule. Bare lige et par dr�ber.

Det er sidste pr�ve. Kom nu.

De lovede at adlyde!

- Giv mig barnet! - Nej!

Min bror bliver hos mig.

S�tter De Deres hellige ret over styr for den snothvalp, De d�rligt kender?

Ja, jeg g�r.

Fraskriver De Dem tronen for hans skyld?

Han, der har forvoldt s� megen ydmygelse og lidelse?

Ja, jeg g�r.

Som De vil, Deres H�jhed.

Nej!

Min s�n.

Sig til min s�n...

Fort�l ham, hvad tid hans far d�de. Sig til ham...

Nej. Han vil end ikke f� dit navn at vide.

Rejs dig, min pige.

Tr�d n�rmere.

Far!

Du har ofret dit eget blod i stedet for den uskyldsrenes.

Det var den sidste pr�ve og den vigtigste.

De traf det rigtige valg, Deres H�jhed.

Kom herhen og tag plads ved din fars side.

Han har ventet dig s� l�nge.

Det siges, at prinsessen steg ned i faderens rige.

Der regerede hun retf�rdigt og hengivent i hundreder af �r.

Hun var h�jt elsket af sine unders�tter.

Hun efterlod sig sm� spor af sin tid p� Jorden -

- som kun er synlige for den, der ved, hvor man skal s�ge.