Original subtitles

Tidligere i Salem...

Increase Mather, jeg kalder dig.

Heksen, du dræbte, går på Salems gader. Hjælp mig besejre hende.

Stjæl din fars Skyggernes bog. Der er hemmeligheder, vi behøver.

Heksemorder, i nat dræber du ingen hekse!

Jeg vil også se Mary Sibley vride sig i smerte

og jeg kan få brug for den skønhed, der bliver din.

Dette værelse, hvis dør kun blod kan åbne, er vores fristed.

- En unik pest. - Du har aldrig set heksepest.

Galden synes at æde sit offer indefra.

Mørkets Herre er allerede i drengen.

Når kometen kommer, lukker vi ham ud.

Du er død. Jeg dræbte dig.

Du skulle udspionere grevinden

ikke hjemsøge Salems gader som et spøgelse i en ussel ballade.

Du lovede at sige, hvordan grevinde Marburg kan knuses.

Du nævnte en genstand. Nå?

Increase, fortæl mig, eller din sjæl vender tilbage til helvedet straks.

Jeg kan fortælle, hvordan man knuser hende, men for en pris.

- Nævn den. - Jeg vil tale med min søn Cotton.

- Om mig? - Nej.

Om mig og ham, forælder og barn.

Det forstår du ikke.

Du kan se din søn, når du har fortalt alt.

Ifølge legenden var grevinden Ingrid Von Marburg

i live, da Lucifer faldt, og en af de første til at kalde ham Herre

til at kysse hans infernalske læber for at blive hans brud.

Hun drømmer om elskeren og virker for hans tilbagekomst.

Der er intet, hun ikke ville gøre, ingen hun ikke ville dræbe:

mænd, kvinder, børn, tilmed hekse, for at få djævlen tilbage.

Hvem ved, hvornår hun døde første gang.

Men dengang da magien selv var ung

opbevaredes hendes lig i en kunstfærdig sarkofag.

Den beskyttede hendes rådnende rester og en gnist af hendes sjæl.

Ligesom omhyggeligt passede gløder er det nok

for at gentænde hendes livskraft igen og igen.

Ingen former for henrettelser, drukning, brænding, halshugning

kan slukke heksens infernalske flamme.

Ja, hun døde adskillige gange, men er altid vendt tilbage

for at forbande verden med sin skønhed.

Alt for at gøre verden til hans rige med sig selv ved hans side.

Det lykkedes næsten for mange år siden, da jeg først mødte hende.

Hun prøvede at gemme sig for mig

ved at forklæde sig mellem flygtningebørn, men...

- Jeg fandt hende. - Increase Mather.

Du vil brænde i helvede for det her.

Hvis det er det offer, jeg må gøre for at dræbe dig, heks

-så må det være sådan.

Bedre mænd end dig har prøvet og døde, men jeg er her stadig.

Jeg måtte leve med smerten hver dag i mit liv.

Mens jeg dræbte hende, forblev kisten med hendes levninger gemt.

- Hvor er den nu? - Skal jeg tro, hvepsen ej stikker?

Nej. Først vil jeg se min søn.

Nej. Først skal du fortælle det.

Ellers? Du har intet at true mig med.

Jeg er død og må tilbage til Helvede,

men du har meget at miste, blandt andet dit liv.

Glem ikke, at hun har dræbt mange flere hekse, end jeg har.

Måske er det på tide, du lærer noget nyt:

Tillid.

Cotton!

At sove, måske at drømme...

Sådan et besnærende syn at se dig bede og stønne.

- Drømte du om mig? - Selvfølgelig ikke!

- Gå! Sådan gør ingen gentleman. - Jeg er ingen gentleman.

- Hvad vil du? - Hold op med at dirre.

Jeg vil ikke have din uskyld.

Jeg har ikke brug for en bleg, uerfaren lille tøs.

Jeg vil have min bog.

Hvis jeg vidste, hvad du søgte...

Ingen tricks, Anne.

Min mor skal have din fars bog. Mere behøver du ikke at vide.

Du gør mig ondt.

Giv mig bogen.

Ellers må min mor bade i dit blod for at lindre skuffelsen.

Slip mig!

Din lille tæve. Jeg skal æde dit hjerte.

Hvad siger din mor, når du dræber den, der kan give hende bogen?

- Hvad skal jeg sige til hende? - At hun havde ret.

Bogen er min, og hun får den ikke, før jeg vælger at give hende den!

Mor!

Jeg er også glad for at se dig, John.

Min kære...

- Hvorfor græder du? - Send mig ikke bort!

Det ville jeg aldrig gøre! Hvor har du det fra?

Jeg ser dig aldrig, og du var vred på mig under middagen i går.

Jeg har haft meget travlt. Jeg tænker altid på dig. Altid.

Så snart mit værk er færdigt, skal vi være sammen hver dag.

Men jeg er så ensom, mor. Hvorfor må jeg ikke lege ude?

Bare fordi du skal være inde, betyder det ikke, du ikke kan lege.

Den perfekte måde at kultivere din fantasi på, måske endda dit talent.

I din alder er verden et tomt ark.

Vi må finde den bedste måde for dig at ridse din sandhed ind i den på.

Ser du?

John... hvad betyder det her?

De kommer bare til mig.

- Han skal overvåges. - Han har det godt hos mig.

Han er urolig, sårbar. Jeg bekymrer mig kun om barnet.

Hvis du er så øm over min søn, skal du få en opgave, der passer dig.

Du ved sikkert, hvordan man fjerner fuglelort fra hans lagner.

- Cotton? - Anne!

- Hvad er der? Du ser syg ud. - Ja, jeg...

Jeg var så urolig i nat. Jeg...

Jeg så... jeg ved ikke, hvad jeg så.

Det var måske bare en drøm.

Derfor kom jeg hertil for at se, om det her også var...

blot en drøm. At du ville nedlade dig til at ægte mig.

Er du sikker på, at din kærlighed til mig ikke er en drøm?

En, du kan vågne af når som helst?

Ikke i dette liv eller næste. Mit...

Mit hjerte er for evigt dit. Det er jeg sikker på.

I kærlighed forstår jeg mig nu på tro.

Og med min tro...

begynder jeg at forstå mig på kærlighed.

- Hvordan kan det være? - Springet.

I kærlighed og tro kan beviser kun føre dig en vis strækning.

Men så...

Men så...

Og efter springet... hvad kommer så?

- Faldet? - Nej.

Flugt.

Hvorfor vil Marburg absolut have fat i min fars bog, hr. Jenkins?

Du har vel ingen forslag?

- Du er vel ikke færdig med mig? - Nej.

Men måske!

Alt afhænger af, om du kan se, hvor meget vores interesser er ens.

Vores interesser? En heks, og mig?

Hvad kan vi have tilfælles?

Kærlighed og svig. Det er, hvad vi har tilfælles.

Begge har vi elsket samme kvinde, der har svigtet os igen og igen.

Hvorfor tjene hende i alle disse år?

Hvilket valg har en slave udover at tjene og intrigere.

Hvilken rolle har jeg i din intrige?

Det afgør du, John Alden. Der er så meget, vi kan gøre for hinanden.

Vi kommer fra forskellige verdener, vi kan skabe en ny sammen.

Tænk over det.

Rejs dig op. Vi så, hvad der skete med et pestoffer

lad os se, hvad der sker med hundrede.

Er det kærlighed, der har forvirret dig?

- Afviste frk. Hale dig? - Nej.

- Hun har sagt ja til mig. - Pas på, hvad du ønsker dig.

- Hvad bliver vi til efter døden? - Det er ikke døden, blot ægteskab.

For pestofrenes skyld vil jeg finde ud af det ved Klipperne.

- Og med os andre? - Hvorfor tænker du på graven?

Jeg skal fortælle dig noget, ikke engang min elskede ved.

Min fars genfærd besøgte mig i går. Værsgo at grine, hvis du vil.

I går var du langtfra ædru, og da du gik, havde du ikke fået nok.

Stol på fornuften. Din fars billede var din hjernes fantasifoster

Kom nu. Vi kan lige så godt drukne i rodet.

Til Klipperne?

Har du drikke og mad at tage med? Vi bliver der nok et stykke tid.

Jeg ved ikke mere end før om, hvad min far skjulte i denne bog.

Beklager, Brown Jenkins, men dit blod spildtes forgæves.

Mit blod!

Brown Jenkins?

Min fars bog... min fars blod...

Hvad er det her, mit barn?

- Hemmeligheder skal man ikke røbe. - Nej!

Jeg mener bare, at dine minder er dine egne, ligesom din skæbne.

Det er bedst, du beholder dem begge for dig selv lige nu.

Du kan komme frem nu.

Man ser måske ikke verden hinsides horisonten, men den er ikke usynlig.

Kan man skue Guds ansigt?

Nogle mener, at Gud og naturen er det samme.

Nu er du blasfemisk.

Selvom jeg næsten er enig med dig, når jeg ser disse naturens engle.

- Åh, at flyve! - Missund ikke fuglene.

De flyver ikke af glæde, de flyver for at æde.

Læg videnskaben til side, og knæl.

Sådan ser deres plan ud for os. For os alle.

De? Hvem?

De sjæle med sorte hjerter, der står bag Salems rædsler. Hekse!

Min Gud!

Nu ved du, hvad heksene ville gøre med deres pest!

De havde åbnet helvedets port.

- Så djævlen selv var stukket af? - Gud blev jo kød og gik iblandt os.

- Djævlen kan vel gøre det samme? - Helvedet findes kun i mennesket.

Jeg tror ikke på hekse og djævle, men jeg tror på ondskab.

Det her er ondskabens værk, menneskets ondskab.

Det kan være hvem som helst, og de gemmer sig blandt os

så jeg beder dig: Sig ikke mere om det her.

Vi må absolut ikke vække opmærksomhed.

Nøglen er at forstå, hvad de gør og finde ud af, hvordan de standses.

Sig for meget for snart, og det bliver dem, der stopper os for evigt.

Hertil havde heksene bragt hele Salem.

Hele landet, hele verden!

Ind i helvedets åbne svælg.

Endelig kan du se sandheden, min fortabte søn.

Sandheden?

Jeg ved ikke engang... hvad det betyder mere.

Især ikke når det udtales af en vågen drøm.

Gift kan være midlet.

- Er du rejst helt fra Helvede? - Ja, faktisk.

- Og jeg har ikke megen tid. - Forbløffende!

Er du undsluppet selve Helvedet og hvorfor?

For at håne mine fiaskoer en sidste gang?

Hvor du må hade mig, far!

Det er kærlighed, der tvinger mig herhen.

Kærlighed?

Du har aldrig følt et øjeblik af kærlighed.

Hvor opdagede du kærlighed?

Hvor ellers? I helvede naturligvis.

Noget skete mig der. Højst uventet.

Medfølelse med alle, der lider.

Medfølelse trøster. En svalende dråbe vand i vulkanens mave.

Den følelse, når man brænder, lider, og hvem lider mere end dig, søn?

Og din kærlighed, formoder jeg...

tvang dig til at rejse helt hertil...

og advare mig, at hvis jeg ikke ændrer mit liv, ender jeg i helvede.

Jeg kom ikke for at advare dig

men for at fortælle, at du allerede befinder dig i helvede.

Cotton, du befinder dig i helvede, selv nu.

Jeg har set det. Du brænder, og jeg kan ikke holde ud at se det.

Hvis det, du siger, er sandt... så er det jo for sent.

- Red dig selv. - Redde mig selv?

- Men hvordan? - Det ved jeg ikke.

Nu skal jeg sige det, jeg aldrig sagde til dig.

Du er en bedre mand end mig.

Dit sind er dybere, dine ord sande og dit hjerte...

Dit hjerte er meget renere.

Lad ikke mine fejl blive dine.

Og du skal vide...

at jeg elsker dig.

Nej, hun er ej. Min mor er sød.

Hun elsker mig.

Det passer ikke. Min mor er sød.

- Hvem er her hos dig? - Ingen.

- Hvorfor ler du? - Det hedder min ven. "Ingen."

Og hvad var det din ven, Ingen...

fortalte dig om mig?

Du kan fortælle mig det. Kom så!

Min ven er ikke så vild med dig.

Hun siger, at dit smukke ansigt skjuler en hejre, der dræber folk.

Og hun kaldte dig... hvad sagde hun?

Nemlig, en snavset hore.

Hvem har lært dig den slags ord?

Du er alene, og du dør ensom, din blodbesudledehore.

- Hold op! Hold nu op, John. - Hore!

Undskyld, John. Det var ikke meningen.

- Vær sød at tilgive mig... - Du er ikke min rigtige mor.

Det er ikke sandt. Det er ikke... sandt.

Jeg elsker dig af hele mit hjerte.

- Undskyld... - Forsvind. Jeg hader dig.

- John... - Forsvind!

Forsvind!

Sådan, ja. Nu føler hun din smerte.

Det sagde jeg jo, hun ville, og snart vil alle det.

Doktor, sikken dejlig overraskelse.

Overraskelsen er helt min, fordi jeg ikke så tegnene.

- Hvad taler du om? - Vi kan begynde med din Isaac.

Det første offer for pesten, som så umuligt,

men passende begrænses til Salem.

Der fandt jeg Malumet, som fjolset Mather siger, er pestens kilde.

Men ved nærmere granskning finder jeg, at fjolset har ret.

Isaac med en pose med guld, en formue værd.

Isaac, som kun fablede om ét navn i sine feberfantasier: Mary.

Samme Mary, der insisterede på

at pestens offer skal dumpes ved Klipperne.

Mary, der afspærrede Salem og forbød mig at rejse til Andover.

Alle veje fører til dig. Konklusionen er uundgåelig.

Du, Mary Sibley, står bag denne pest.

- Hvem har du fortalt det til? - Ikke en sjæl.

Men Mather ville finde ud af det, hvis han havde min viden.

Selvom jeg har overbevist ham om, at det skal håndteres i hemmelighed.

Du vil vel selv have æren af at have fanget heksen?

Jeg drives ikke af retfærdighed, men af nysgerrighed.

Jeg vil vide, hvordan det er muligt.

Vil du have min tilståelse?

Luk dine øjne op, kvindemenneske! Jeg er ikke puritaner eller kristen.

Nej, min religion er videnskaben.

Jeg er overbevist om, at det, kirken kalder hekseri,

bare er uopdaget videnskab.

Jeg har aldrig mødt en kvinde som dig

en, der kunne kigge ned i afgrunden med mig.

Men nu ved jeg, at du har set dybere ned, end jeg har.

- Hvad er det, du vil mig? - Jeg vil lukkes ind.

Forstår du ikke, John Alden, at vi begge ønsker det samme?

Du ved ikke, hvad jeg vil.

Først svigtedes du af puritanerne, siden af hende.

Alle svigtede dig, ligesom de svigtede mig.

Jeg havde hjulpet Essex-heksene dræbe dem, der myrdede mit folk,

men de havde aldrig accepteret mig som en af dem.

Og hun... har aldrig elsket mig.

Bare udnyttet mig.

Forstår du ikke... hvor vidunderligt det havde været?

Og hvor retfærdigt?

Du... jeg... vi knuser dem alle sammen.

Puritaner og heks, begge dele.

Kan du se nu, hvor tætte vore interesser er på hinanden?

Kan du se, hvor godt vi samarbejder?

Forstår du det?

Nej. Jeg forstår stadig ikke.

Gå ad helvede til, hvor du hører hjemme!

Dette planetarium, som et himmelsk urværk, sporer altså kometen?

Den store Edmond Halley mener, at kometer vender tilbage periodisk,

hvilket I hekse har vidst længe.

Hvilken kundskab og magt, alligevel undertrykker I jeres bedrifter.

I er lysår foran os andre! Hvorfor gemmer I jer?

Ellers dræber de os.

Nu forstår jeg. Ligesom Sokrates, Galilei og Bruno,

er I sandhedens martyrer.

Endelig kæmper I tilbage og fører krig mod puritanerne

og tilintetgør jeres fjender.

Tja, det kan jeg sige dig, at jeres fjender er mine fjender.

- Jeg har mange fjender. - Så behøver du flere venner.

Stol på mig, og jeg hengiver mig til dig.

Al min viden, al min indsigt og genialitet.

Bevæbnet med dine hemmeligheder, bliver jeg både en ven og et våben.

Kan du gøre det, stole på mig?

"Der er dem, der ikke drømmer som andre,

som ikke ser, som andre ser, men skuer med mærkeligere øjne."

"De er ikke det, de synes at være om dagen,

men styrer verden om natten."

Hvilken slags mor opgiver sit barn i skoven

og efterlade ham hos modbydelige hejrer i syv år?

- Sådan en sød dreng fortjener mere. - Han fortjener at få alt.

Åh, ja! Sådan skal det lyde.

Luk den op.

- Jeg ved, du kan. - Den er låst. Jeg har forsøgt.

- Mor og Tituba... - Kan ikke holde mig ude og dig inde.

Den der dør tilhører dig. Den er din.

Alt er dit. Bare sig, hvad den skal gøre.

Luk dig op.

Nu deler vi indåndinger.

Al magi indledes med ophidselse.

Langsommere. Stop.

Tøjl din ophidselse.

Styr den, ellers opløses alt dette i en drøm.

Hun lod dig ikke engang gå ud at lege.

Kom! Natten er vores legeplads.

Det her er altså drengen, der får min mors hjerte til at brænde.

Du ser helt almindelig ud i mine øjne, men mor ved bedst.

Hun siger, at du er meget speciel.

En lille prins.

Godt, min lille prins, nu skal vi møde din dronning.

- Increase... - Tak, at jeg måtte se min søn.

Hvis du nogensinde får børn, så følg dette råd:

Sig, at du elsker dem, inden du dør.

Jeg holdt mit ord, skynd dig nu at holde dit.

Hvor har hun gemt kisten, der indeholder hendes sjæl? I Boston?

I sin nærhed, hun slipper den sjældent af syne.

- Hvor? På skibet? - Nej, ikke på skibet.

Det er skibet.

Er det skibet? Hvad mener du? Increase!

Increase?