Original subtitles

Tidligere i Salem...

I aften slutter jeg med Isaac.

Hun slår dig ihjel, hvis hun opdager dig. Denne vej.

Hathorne kræver, at jeg gifter mig med ham. Hvis jeg nægter

anklager han mig for hekseri.

Overbevis Cotton Mather om at ægte dig.

Tilbyd ham noget, som du elsker.

En heksedolk til at dræbe, en månesten til at se

og en medicinpose til at blive uset.

Let anker. Når vi er ude af Boston Havn

sender jeg en hård vind, som kan føre os til Salem.

Og til Mary Sibley.

Har du aldrig tænkt over, hvad der skete med de gamle landes hekse?

Ikke heksejægere, men hende.

Jeg åbner for vores mørke herre.

Det er min bedrift, ikke din.

Din bedrift kommer ikke blot mig ved, den er min skæbne.

I dit hus har jeg efterladt en gave.

Hent lyset!

- Tudsen er væk. - Vi mister ham!

Find tudsen! Kom nu. Find tudsen!

Kom nu, George. Kom nu.

Kom aske på symbolet.

Livets splint, få et godt tag Giv sjælen endnu en dag

Livets splint, få et godt tag Giv sjælen endnu en dag

Livets splint, få et godt tag Giv sjælen endnu en dag

Kom nu, George! Kom nu!

Kom nu, George! Jeg har brug for dig!

Kom nu, George! Jeg har brug for dig! Nej, jeg har brug for dig! Kom nu!

Kom nu, George! Kom nu! Fandens!

- Marburgs forhekselse er for stærk. - Nej! Han er min, ikke hendes!

Du må ikke forlade mig, George.

Vær sød ikke at forlade mig! Jeg beder dig! George! Nej! Kom tilbage!

- Mary! - Jeg har brug for dig! Nej!

Det er nok. Han er fortabt.

Så er alt fortabt.

Din eneste opgave var at passe på mig.

Men du lod en skovheks snige sig forbi dig på vores skib.

- Ingen almindelig skovheks. - Nej.

Mary Sibley er så sandelig mere end det.

Derfor må vi være på vagt.

Jeg lover aldrig at fjerne mit blik fra hende igen.

Ikke hvis du sætter pris på dine øjne.

Det må du da indrømme. At sætte sine fødder her

og sætte vores skib i brand... Pigen er skamløs.

Kom, moder. Slut fred, og lad os fejre det.

Krigen er vundet med et enkelt slag.

Typisk mænd at forveksle slaget med krigen.

Krigen er først vundet, når fjenden er død.

Og selv da...

En død bi kan stadig stikke.

Nogle vil blive dysset til ro...

og nogle vil blive dræbt.

Men nogle vil få alle deres ønsker opfyldt.

En sød lille bi, der er kommet væk fra kuben.

Hvor nyttigt.

Hæv jeres glas, mine herrer!

Skibet, som jeg har chartret til Carolinas, ankommer om to dage.

Skål for erobringen af nyt land i de kommende dage.

Og i aften også for den strammeste mær i hele Salem, Anne Hale!

Den kommende Anne Ha-Ha-Hathorne!

Unge Anne. Jeg kaster mig også selv ud i uberørt land.

Hvor vover du at tale sådan om en dame?

Endsige en dame, som du påstår at elske.

"Elske"? Hvem har sagt noget om kærlighed?

Jeg taler om ægteskabet og den ejendom, der medfølger.

Er hun blot et hus eller en tønde vin?

Minsandten, som alle kvinder, så er hun det.

Og jeg vil knuse hendes døre

tage hul på hendes tønde og drikke alt, hvad jeg kan.

Jeg gjorde det. Jeg dræbte min lille Brown Jenkins

og forheksede en mand for at fremtvinge hans kærlighed.

Virkede det overhovedet?

Hathorne dræber ham lige om lidt.

Når to hunde slås, er det ikke altid den mest erfarne, der vinder

men den mest sultne.

Cotton er mere sulten, end han nogensinde har været.

Op!

Anne har forhekset ham.

Hvis Anne får Cotton til at dræbe ham,

vil Hathornes trusler mod Salem og mod mig forsvinde.

Jeg kunne godt bruge en fjende mindre.

Stik den dybt ind, Cotton.

Du er ingen morder.

Gør det.

Byens dommer og en verdenskendt puritansk gejstlig.

Sikke en skændsel! Forstå, godtfolk, at ingen er hævet over loven.

Smid dem i fængsel! En nat med ubehag og skam gør dem begge godt.

Skal I ikke hjem?

Så det er sandt.

Mordere vender altid tilbage til gerningsstedet.

- Kongelige flag og farver. - Kan I se dem?

Borgere i Salem! Jeg har æren og det store privilegium

at præsentere vores grevinde Ingrid Von Marburg

og hendes søn, baronen, Sebastian Von Marburg.

- Velkommen! - De er yndig.

Åh, Salem. Vi har hørt om jeres frygtelige situation.

Vi ser nu med vores egne øjne den forsømmelse, I har været udsat for.

Vi satte sejl så hurtigt, vi kunne

for at vise solidaritet og medbringe rigeligt med proviant.

Sikken fremvisning af rigdom og overflod.

Hvordan kan vi nogensinde gengælde?

Dit hengivne og taknemlige blik er tilbagebetaling nok.

Den berømte Mary Sibley.

En ære og endnu mere... en fornøjelse.

Det var så trist at høre om hr. Sibley.

Hans sygdom må tage hårdt på dig, min kære.

Og på hele Salem.

Tak. Men han er meget hårdfør.

Godt. Så har han intet imod, at du bliver min guide gennem gyderne

for jeg må jo vide alt om mit nye hjem.

Hvordan føles det at se alle dem, der skal dø for din hånd?

- Det behager mig ikke. - Det bekymrer mig på dine vegne.

Hvad er idéen med alt det arbejde, hvis det ikke giver nogen nydelse?

Jeg fokuserer på fremtiden, og hvad vi opnår ved deres offer.

Hvordan tror du, den verden bliver?

- Tak. - Et nyt pust af frihed. Utopia.

- Ved du, hvad det ord betyder? - En ideel verden.

Det betyder "intet sted". Bliv ikke blændet af dine drømme.

Disse er blot de første ofre, det vil kræve at opnå vores nye verden.

Vi har andre byer at erobre og andre imperier at fælde.

Og i mellemtiden må vi fremtræde respektable.

Hvorfor dræbte du så George?

For at vise dig, hvem der er dine sande og eneste venner.

For at udrydde din falske selvtillid.

Og for at vise, at dine ældste har mindre kontrol over dig, end jeg har.

Men frygt ej.

Din hemmelighed om George er sikker, så længe vi er allierede.

Er det ikke spændende? Enten begynder dit liv ved min side

eller også er det forbi med det samme. Det er op til dig.

Jeg vælger livet. Der skal nok blive tid til døden.

Desuden vil jeg have muligheden for at lære af så vis en mentor.

Glimrende. Din første lektion er nem.

Øv dig i kunsten at tabe med værdighed.

Nu ser vi, at den verdensberømte tåbe Cotton Mather

hverken kan klare sprut eller holde mund.

Increase sagde altid, at du var en fiasko. Han havde ret.

Du fortjener ikke en pige som Anne Hale.

- Tror du, hun vil have en morder? - Nej, en mand.

En, der tager, hvad han vil have, uden at trygle.

For Guds skyld, Mather. Uden skægget ville du være en kvinde.

Sikken en omgang vås, der kommer ud af dine slatne læber!

- Din forbistrede, grå mide. - Hvad med dig selv?

Kun tarme og ingen hjerne.

- Feje, gemene svin. - Din rådne hund!

Bravo.

Selv Rom havde ikke to så fornemme gladiatorer.

Der er ingen grund til at undskylde.

En lille manddomsdyst sætter gang i blodet

og giver et virilt sind og krop.

Må jeg præsentere mig selv? Jeg er dommeren.

Du er vist havnet på den forkerte side af tremmerne.

Det må De nok sige, grevinde.

Wendell Hathorne.

Det er en ære at stifte Deres bekendtskab.

Wendell Hathorne.

Den samme Hathorne, der tales om i Bostons mest respektable sale?

Selv i London, i Kong William og hans kone Marys hof?

Men jeg vil beskytte kongens hof mod Deres fordrukne sviren.

Og de skandaløse rygter om, at De vil rykke Salems borgere op med rode

og flytte dem til Carolinas.

Den ydmyge mand foran mig kan ikke være i stand til den slags forræderi.

Jeg står i gæld til Dem, grevinde.

Det ved jeg. De kan gå nu.

Jeg har betalt bøden for Deres fuldskab.

- Men fr. Sibley... - Og jeg er af samme mening.

Lad vores motto være:

"Mådehold i alt, deriblandt mådehold."

Jeg kan stadig ikke tro det.

Jeg gjorde det, og det virkede faktisk.

Cotton var en ny mand med en løves styrke.

På grund af mig. Og jeg må indrømme,

at se en mand kæmpe og bløde for min ære

er det mest nervepirrende syn, jeg nogensinde har set.

Brown Jenkins?

Det er umuligt.

Jeg klemte livet ud af din krop.

Og dog er du her...

i live igen.

Mary Sibley sagde, at min tjenende ånd nok skulle finde mig.

Nu ved jeg det. Brown Jenkins er ingen mus.

Han er min tjenende ånd.

Og det er åbenbart ikke kun katte, der har ni liv

Må Herren vise min sjæl nåde.

Hvis jeg stadig har en.

- Vi kan ikke blive her længe. - Tager vi af sted, finder hun os.

Du kender ikke Mercy.

Hun hader, som andre elsker.

Så rejser vi langt væk herfra.

Vi kan starte forfra i en ny verden med nye navne.

Det bliver en mulighed for at få vores eget.

Jeg mindes, at dommer Hale talte om Vestindien.

Varmt vand og bløde strande, uanset hvor man kigger hen.

Ingen Mercy eller kopper.

Isaac...

Sikke en sød drøm.

Vi behøver ikke vente på nattesøvn, før den går i opfyldelse.

- Dollie... jeg har midler. - Dine penge?

Jeg hørte dem tale om det i klinikken.

- Hvor har du dem fra? - Jeg har tjent dem.

De er mine.

Det er for farligt at rejse om dagen.

Vi må vente til mørkets frembrud.

Nej, spar på kræfterne.

Hvis du går derind i din tilstand, kommer de dig i sengen igen.

- Jeg går. - Nej.

Hvor pinligt. At du er her med din eks og din næste.

- Gå. - Du er smukkere, når du er vred.

- Det vidste jeg, at du ville være. - Du kender mig ikke.

Jo, jeg kender dig, Mary.

Jeg har smagt dig på min mors læber.

Ingen mand, der nogensinde har elsket dig, har tjent dig.

Hver eneste mand i dit liv har kun tjent sig selv.

George tog, hvad han ville have, til du ikke kunne klare mere

og gjorde ham til en tudsebensmand.

John Alden tog, hvad han ville have, og skred.

Han kom kun tilbage for at tage igen.

Ikke én eneste mand

har spurgt, hvad du ville have, eller hvad du havde brug for.

Du ved ikke, hvordan det ville føles at have

så snarrådig og beslutsom en mand som mig.

En, der vier sig fuldstændig til dine behov og ønsker.

Jeg er ingen tåbe.

Jeg ved, at du ikke elsker mig nu. Men det kommer du til

snarere end du tror.

Lad mig starte med at befri dig for dit mest besværlige problem.

Jeg kunne selv have skaffet mig af med George.

Måske. Men jeg foretrækker at have George i min lomme, ikke i din.

Hans korpulente kadaver vil forblive skjult, så længe du opfører dig pænt.

Hvilken mand kurtiserer med afpresning?

Det er ikke kærlighedens begyndelse, der betyder noget, men slutningen.

Jeg ved, hvordan det slutter for os.

Det slutter sådan her:

"Og de levede lykkeligt til deres dages ende."

Du har aldrig tøvet med at dræbe før.

Du skar min hals over, som om du åbnede et brev.

Sandt nok. Jeg har uendeligt meget blod på hænderne.

Men Mary Sibley, Essex-heksenes dronning

stod få centimeter fra din kniv, og du gjorde intet.

- Tiden var ikke inde. - Det tror selv du ikke på.

Du kunne bare ikke gøre det, fordi du stadig elsker hende.

Petrus... bare lad mig være i fred.

Det er ikke første gang, en mand må slå det ihjel, han elsker.

- Jeg ved, hvad jeg må gøre. - Så gør det.

- Klap i. - Hvad venter du på? Tiden løber ud.

Du er næsten lige så død, som jeg er.

Klap i, sagde jeg!

Lille spejl på væggen der...

- Hvem er mest forrådt i landet her? - Hvem er du?

Kald mig din gode fe. Jeg vil opfylde dine ønsker.

Lad mig være i fred. Jeg er ikke længere noget barn...

som kan fortrylles af eventyr.

Og jeg har ikke flere ønsker.

Vi er alle børn indeni, og vi har alle ønsker.

Du, min kære, har to.

Du skjuler dig og ville ønske

at du kunne give Mary halvdelen af den smerte, hun har voldt dig.

Jeg kan hjælpe dig

med at give hende tusindfold mere smerte.

Og du ville ønske, at du var lige så umærket, som du engang var.

Jeg vil give dig mere.

En skønhed som den, der søsatte tusinde skibe, skal blive din.

Hvorfor?

Hvad får du ud af at opfylde mine ønsker?

Det er ikke noget mysterium.

Jeg vil også se Mary Sibley rullet sammen i smerte.

Og jeg har stor nytte

af en skønhed som den, der skal blive din.

Jeg siger dig, frue...

Efter et helt liv med svigt og tortur

har jeg ikke en dråbe tillid tilbage. Jeg kan ikke tro på dig.

Jeg beder ikke om din tillid.

Sådan...

Kom og se.

Jeg vil drøfte et dystert emne.

Vi må tale om Increase.

Jeg har hans blod på hænderne.

Vi må ikke lade hans sidste galskab blive til hans varige arv.

Hans ry som en stor heksedræber hviler på hans tidligere succes.

Min far var heksenes plage i det gamle land.

Ikke kun i Essex, men også i Tyskland.

Han stoppede en germansk heksestamme

anført af en gammel sirene, som han sendte tilbage til Helvede.

Han sagde tit, at det var hans stolteste øjeblik.

Og din far oplærte dig til at gå i sine fodspor.

Du skulle føre krig mod heksene her i Salem.

Og ligesom i så meget andet har jeg fejlet... ynkeligt.

Nej, for det er ikke slut endnu.

Gransk din hukommelse, Cotton.

Din far må have fortalt noget om sin sejr.

En ledetråd om, hvordan han besejrede sirenen.

Måske kan det hjælpe os med at besejre dem her.

Det ville jeg ønske, at han havde.

Jeg er bange for, at hans hemmeligheder døde med ham.

Hvis bare vi kunne høre om din fars sejr fra hans egne læber.

Det er det værd, sir. Kom indenfor.

Jeg var bange for ikke at se dig igen.

Vi skal af sted med det samme.

Hvad er der sket? Er du uskadt?

- Jeg er heldig at være i live. - Nej, jeg er heldig.

Jeg kunne ikke håbe på mere.

Jeg har sørget for, at vi kan rejse fra Salem med båd.

- Hvordan? - Der sejler et skib i aften.

Det kostede næsten halvdelen af dit guld at overtale kaptajnen.

New Providence, en ø i Bahamas, som du ønskede.

Varme, eksotiske mennesker, ingen puritanere...

Eller hekse.

Det er kaptajnen, der skal sejle os til friheden.

Skynd jer. Skibet er klar til at sejle.

Cotton! Det er sent.

Jeg håber, min tilstedeværelse er kærkommen.

Ja, men hvad er det, der er så vigtigt?

Jeg ville aflevere den her, som en undskyldning.

Men sandheden er, at jeg har fået fornyet livskraft.

Et liv, jeg vil dele med en, der vækker min nyfundne vitalitet.

Ville det ikke være fornuftigt at lade følelserne falde til ro

før man kommer med den slags erklæringer?

Jeg har dystet mod en anden mand for mine stærke følelser.

- Jeg har tilbragt natten i fængsel. - Det er min skyld.

Jeg har aldrig følt mig så levende, som jeg gør nu.

Hvorfor vente med at sige, hvad jeg ved i hjertet?

Jeg må spørge, om du har nydt spiritus igen.

Nej. Hvis jeg er beruset, så er det på grund af dig.

Al min vågne tid og alle mine drømme hjemsøges af ét ansigt.

Én stemme, én duft...

Trods mit store ordforråd har jeg mistet mælet.

Det, jeg prøver at sige, er...

Jeg...

Jeg elsker dig.

Jeg havde ikke et ord for det.

Men det har jeg nu.

Kærlighed.

Dens navn er for altid uadskilleligt fra dit.

Nej, for meget, for hurtigt.

- Undskyld. - Nej.

For øjeblikket skal du bare vide, at jeg elsker dig.

Jeg hviler ikke, før du er tryg. Og det eneste sikre sted er her...

i mit hjerte.

Godnat.

Godnat.

Dollie. Vil du sige farvel til alt, hvad du nogensinde har kendt?

Her er ikke andet for mig end dig.

Og hvor end vi nu tager hen...

så gør vi det sammen.

Så kan intet forhindre os i at forlade dette helvede.

Tag dem!

- Dollie! - Hjælp!

Petrus øjne viste mig det hele, heksedræber.

Du skal ikke dræbe nogen hekse i aften.

Kom nu.

Du har min Dollie. Hvad laver du?

Fjerner din skam og giver dig din ære tilbage.

Tror du ikke, at det her kød har levet et liv med sår, ar

og tidens tand?

Og alligevel bevarer det sin ungdom. Det kommer dit også til.

De pinsler, der har vansiret dit kød

og selv din sjæl, bliver skyllet væk.

Mercy. Hjælp mig.

Hun er min, ikke din.

Vent, til du ser, hvad jeg kan få hende til at gøre for dig.

Kan du huske mig? Hvem jeg er? Hvem du var?

Vi har været bedste venner, siden vi var børn.

Siden vi var børn? Jeg husker det anderledes.

Du var for fin til mig. Altid.

Indtil du så min mørke gave.

Kraften til at dømme folk til døden alene ved hjælp af min fingerspids.

- Og du tog Isaac. Du forrådte mig. - Nej.

Jeg beder dig, Mercy.

Hvad laver du?

Stol på mig.

Her.

Ja.

Kom.

Jeg havde aldrig troet, at jeg skulle ytre disse ord...

men jeg har brug for dig...

Increase Mather.