Afrikaans
Akan
Albanian
Amharic
Arabic
Armenian
Azerbaijani
Basque
Belarusian
Bemba
Bengali
Bihari
Bosnian
Breton
Bulgarian
Cambodian
Catalan
Cebuano
Cherokee
Chichewa
Chinese (Simplified)
Chinese (Traditional)
Corsican
Czech
Danish
English
Esperanto
Estonian
Ewe
Faroese
Filipino
Finnish
French
Frisian
Ga
Galician
Georgian
German
Greek
Guarani
Gujarati
Haitian Creole
Hausa
Hawaiian
Hebrew
Hindi
Hmong
Hungarian
Icelandic
Igbo
Indonesian
Interlingua
Irish
Italian
Japanese
Javanese
Kannada
Kazakh
Kinyarwanda
Kirundi
Kongo
Korean
Krio (Sierra Leone)
Kurdish
Kurdish (Soranî)
Kyrgyz
Laothian
Latin
Latvian
Lingala
Lithuanian
Lozi
Luganda
Luo
Luxembourgish
Macedonian
Malagasy
Malay
Malayalam
Maltese
Maori
Marathi
Mauritian Creole
Moldavian
Mongolian
Myanmar (Burmese)
Montenegrin
Nepali
Nigerian Pidgin
Northern Sotho
Norwegian
Norwegian (Nynorsk)
Occitan
Oriya
Oromo
Pashto
Persian
Polish
Portuguese (Brazil)
Portuguese (Portugal)
Punjabi
Quechua
Romanian
Romansh
Runyakitara
Russian
Samoan
Scots Gaelic
Serbian
Serbo-Croatian
Sesotho
Setswana
Seychellois Creole
Shona
Sindhi
Sinhalese
Slovak
Slovenian
Somali
Spanish (Latin American)
Sundanese
Swahili
Swedish
Tajik
Tamil
Tatar
Telugu
Thai
Tigrinya
Tonga
Tshiluba
Tumbuka
Turkish
Turkmen
Twi
Uighur
Ukrainian
Urdu
Uzbek
Vietnamese
Welsh
Wolof
Xhosa
Yiddish
Yoruba
Zulu
- Aktier i Amerika? - Madsen har tjent en formue.
Fru Andersen, det barn, De fik dengang, var det Morten?
Har De slet ikke haft lyst til at fort�lle ham det i alle de �r?
- Har du fortalt ham, at det er hans? - B�rn har ingen plads i din verden.
- Morten kan ogs� v�re spritsmugler. - Bremer kan komme to �r i f�ngsel.
S� g�r Morten ogs�.
Hvis vi gifter os, vil du kunne leve, fuldst�ndig som du vil have det.
Det er m�ske ikke s� tosset. Du bliver fors�rget. Det er frihed.
Hans kone ville vide, hvorn�r han kom hjem. Hr. Berggren er alts� gift.
- Therese, pr�v at m�rke luften. - Tror du, vejret holder?
- Selvf�lgelig. Det har jeg bestilt. - Det kan du ikke betale for.
- Velkommen. - Tak, fr�ken.
- Er Vera ikke med? - Jo, jo. Hun er l�bet op.
- Nej, hvor hyggeligt. - Det bliver koldt p� den her �rstid.
Vi har ekstra dyner p� v�relserne og kommer rundt med varmedunke.
- Ellers noget, De �nsker Dem? - Nej tak, fr�ken. Det er fint.
S� vil jeg sige til fru Andersen, at De er kommet. For resten...
En vekselerer, Henriques, ringede, lige f�r De kom.
S� er kurserne kommet fra i g�r. S� er de steget igen.
Georg, kan du ikke holde fri? Vognene m� snart v�re her.
- Jeg troede kun, der kom �n. - Frighs kommer med Weyse.
- Og Aurlands og fru Fjelds� kommer. - Har du inviteret fru Fjelds�?
Hun skal ikke h�re, at vi har inviteret alle andre.
Og hendes s�ster! Hun tror, hun kan tale med de d�de.
Jeg kan godt lide hende. Vera ville s� gerne have hende med. Georg!
- N�! - Dav. Rigtig hjertelig velkommen.
Tusind tak, fordi vi m� komme uden for s�sonen.
Det er da kun hyggeligt.
- Jeg troede ikke, du kom. - Jeg sagde ikke, at jeg ikke kom.
- Hvor mange kommer der? - De s�dvanlige.
- Og de skal g� p� jagt? - Ja. Ude p� hr. Madsens jordstykke.
Det er ikke kun derfor. Grev Ditmar og fr�ken Madsen er blevet gift.
- Nej, er de det? Hvorn�r? - For fjorten dage siden.
Brylluppet blev holdt p� Frijsenholm, men de kunne ikke invitere s� mange.
Hr. Madsen inviterede sommerg�sterne og betalte for rejsen og opholdet.
- De bliver hentet i vogne i Aalborg. - Ikke Grev Ditmar og fr�ken Madsen.
Edith! Hvis hun er blevet gift, s� hedder ikke fr�ken Madsen l�ngere.
Nej, det er rigtigt. Nu er hun jo blevet grevinde.
�nsker grevinden, at jeg tager natpotten?
- Otilia! Dejligt, du kunne komme. - Det aftalte jeg med fru Andersen.
- Den f�rste vogn er kommet. - S� hj�lper jeg med bagagen.
- N�! Goddag og velkommen til. - Velkommen. Dejligt, I kunne komme.
Godt, De kunne komme. De har jo lige haft premiere.
Jamen det var s� fint. Vi spiller f�rst mandag igen.
- Gik det godt? - Jo...
- Folk var h�flige nok til at klappe. - Det var nok ikke af h�flighed.
- Er brudeparret kommet? - De er p� vej.
De k�rte fra Frijsenholm i morges. G� nu op med jer. Vi ses til frokost.
Hr. Madsen virker glad. Men Amanda er jo ogs� blevet grevinde.
Tror du bare, det er derfor? Det er hans amerikanske aktier, Alice.
- Ved du, hvor meget de er steget? - Skal vi nu til det igen?
Jeg skulle ikke have lyttet til dig, dengang aktierne faldt lidt.
- Jeg kunne have solgt fabrikken nu. - S� p�tager jeg mig skylden.
Jeg bebrejder dig ikke noget. Du havde ikke forstand p� det.
Hr. Madsen er i dag en af landets rigeste m�nd.
- Jeg ved ikke, hvor Fie er. - Har du h�rt, hun rejser?
Fie? Hvordan rejser?
Hun rejser hjem. Det troede jeg, fru Andersen havde fortalt.
- S� b�r jeg heller ikke. - Selvf�lgelig b�r du det.
Hvorfor rejser hun?
- Det er p� grund af det med Morten. - Klart. Han er spritsmugler, Edith.
Hun h�bede, han flyttede tilbage og k�bte faderens hus.
N�r hun g�r derover, bliver hun s� trist. Hun kommer nok ikke n�ste �r.
- Hvad siger fru Andersen til det? - Netop. Hun havde jo store planer.
- Hvad for planer? - Ja, at Fie engang...
- At Fie hvad? - Skulle k�re hotellet videre.
- Nej! Det lyder meget m�rkeligt. - Nu bliver det jo ikke til noget.
- Sigtekornet er vel indstillet? - Jeg er jo ikke s� �vet.
- Rejsen var ikke for anstrengende? - Nej, nej.
Jeg var nu ogs� en smule bekymret, men min hustru er st�rk og tapper.
- En, der venter sig, er jo ikke syg. - Det forklarer jeg ogs� min mand.
- Vi gl�der os til at hilse p� dem. - De er ikke kommet endnu.
- De er nok kommet sent af sted. - De kan ikke komme ud af sengen.
M� vi da v�re fri, Lydia? Fr�ken! De passer lige p� med det der, ikke?
- Javel, fru Fjelds�. - Har De gev�r med?
Ja. Vi skulle jo p� jagt, ikke sandt?
- Vil du ikke hvile dig lidt? - Lad v�re med at pylre om mig.
- Det synes jeg nu ikke, at jeg g�r. - Ja?
- Deres kamillete, fru Aurland. - Jeg har ikke bestilt kamillete.
Det er mig. Tak, fr�ken. Tak.
Kamillete er dejligt beroligende. Det synes jeg nu ikke er at pylre.
- Men vi kan jo bare g� ned. - G� du bare. S� kommer jeg.
- Hvad laver du her? - Jeg er desv�rre blevet inviteret.
Da jeg s� dig p� f�rgen... Jeg havde lyst til at springe i vandet.
Det ville have v�ret koldt. Hjalmar insisterede.
Ja, det er klart! Han er jo s� stolt af din lille mave.
Han har intet at v�re stolt af. Jeg er flygtet hele vejen fra K�benhavn.
V�k fra den r�dselsfulde premiere, og her er det s� endnu v�rre.
- Gik det virkelig s� d�rligt? - Jeg aner ikke, hvad jeg lavede!
Under hele pr�veforl�bet var jeg ikke til stede i rollen.
Jeg var kun i mindet om os to. Min karriere, den er f�rdig.
Jeg m� se det i �jnene. Ligesom alt andet.
Du skulle bare vide, hvad jeg har fantaseret om at g�re ved din mand.
S� m� jeg anbefale Hjalmar at blive hjemme fra jagten.
Ja. Ja, du siger noget.
Jeg er ikke herre over mig selv l�ngere. T�nk, hvis jeg kom til at...
Edward, nu m� du simpelthen holde op!
- N�, du er ved at v�re f�rdig her? - Ja, men brudeparret er her ikke.
- Jeg h�ber, de kan holde varmen. - Skal petroleumslamperne op?
- Ja. Lad os g�re det. - Fru Andersen?
- Jeg er ked af at svigte Dem. - Det skal du slet ikke v�re, Fie.
Og du svigter da ikke. Du har brug for at rejse.
Jeg er glad for, at du tager de her dage med.
Det tr�kker ud med brudeparret. Vi m� starte, hvis de skal n� jagten.
Ja. Det kan vi sagtens.
S� g�r jeg ind og siger v�rsgo. S� kommer grev Ditmar og Amanda nok.
- Det er den sidste, Fie. S�! - Tak, fru Andersen.
S� skal jeg nok anrette fisken, s� kan du l�gge fl�deskum p� �blekagen.
- Hvad lavede De i norsk farvand? - Vi kom jo lidt ud af kurs.
- Otto har ikke sejlet i en del �r. - Tak for det, min egen.
- Var det ikke en bil? - Nej, det er bare vinden.
- Den st�r p� her. - Hvad skete der s�?
S� sagde Bremer, at han gerne ville s�ttes af i Kristianssand.
I land blev hr. Bremer anholdt og Ottos b�d beslaglagt.
- Kom De slet ikke ud at rejse? - Nej.
- De har vel f�et b�den tilbage? - Ja, ja. Den ligger i Aalborg.
- Nu har Otto travlt p� fabrikken. - Selvf�lgelig, min egen.
Det er mig en g�de, at De kunne indlade Dem med en kriminel.
- Kan man se det p� et menneske? - Ja, det ved gud.
- Det kan man m�rke p� karakteren. - Alberti sn�d ellers hele nationen.
- For ikke at tale om Harald Plum. - Det har vi lige l�st om.
- Hans virksomhed byggede p� svindel. - Jeg m� tage min mand i forsvar.
- Pas nu p�, det ikke bliver en vane. - Man kan ikke sammenligne dem.
- Hr. Bremer var faktisk sympatisk. - Hvor meget fik han s�?
- To �rs tugthus. - Han skulle ikke have valgt Norge.
Selv Sverige havde v�ret mildere.
- Er de her? - Nej.
Der er telefon til Deres mand... Deres vekselerer.
- S� m� jeg hellere... - Georg, du lovede!
N� ja. Bed ham om at ringe tilbage til mig p� mandag.
- Nu er de her. - Nu kommer de sgu!
- Der har vi jo brudeparret. - Hvor blev I af? Vi tyvstartede.
- Vi punkterede lige uden for S�by. - Ditmar var rigtig dygtig.
- Skiftede De selv hjulet? - Jeg gjorde et fors�g.
Der kom heldigvis en bonde og reddede os.
- F� noget at spise. - Vi skal vaskes lidt.
- Sk�l for brudeparret. - Sk�l.
Det er Deres mor, der har pyntet op herinde.
- Er du tr�t? - Jeg t�nker bare. Hvad laver vi her?
- Din far ville s� gerne. - Vise dem, hvor rig han er.
- Vi er hovedpersonerne. - Der er kun �n hovedperson.
Det er jo kun �n nat. I morgen k�rer vi til Paris. Kun os to.
Hverken dine eller mine for�ldre. Det bliver da dejligt.
Er det det lykkeligste ansigt, du kan stille op?
- Nej. Det bliver godt at komme v�k. - Ja, ikke?
Lad os g� ned og f� noget at spise.
- Det lufter godt. - Det kan v�re meget v�rre.
- De har ikke v�ret p� jagt f�r? - Nej.
- Jeg skyder med l�nt udstyr. - Ogs� der!
N�r De nedl�gger Deres f�rste sneppe, skal De kysse den i kloakken.
- Hvabehar? - De skal kysse den i m�sen.
- Skal vi af sted? - Hvad med fru Fjelds�?
- Hun har sgu nok ombestemt sig. - Nej, mine herrer. Ingenlunde.
- N�, d'herrer, skal vi? - Ja tak.
- Kommer du ikke ned? - Jo, om lidt.
- Hvordan g�r det? - Mor, vi s� hinanden i g�r.
Derfor har jeg lov at sp�rge, om min datter er lykkelig.
Begynder du nu ogs�? Ditmar sp�rger mig tre gange om dagen.
Sp�rg fru Aurland, om hun er lykkelig. Eller fru Frigh.
- Eller dig selv. Er du lykkelig? - Undskyld, jeg spurgte.
Selvf�lgelig er jeg lykkelig. Jeg er jo blevet gift, ikke?
Vi sidder nede i dagligstuen og drikker kaffe. Det er hyggeligt.
Du kommer bare.
N�, er det Dem?
Ja. Det er bare mig.
Det er s� m�rkeligt at v�re her uden for s�sonen. Hotellet virker s� tomt.
- Det var her, hr. Berggren boede. - Ja. Ja, det var det ogs�.
- Hvordan g�r det med Dem og Morten? - Han bliver i Frederikshavn.
- Vi ses ikke l�ngere. - N�! Det er jeg da ked af at h�re.
- Bliver De her hen over vinteren? - Nej. Jeg rejser hjem p� mandag.
- Vi ser Dem vel til n�ste sommer? - Det tror jeg ikke.
Det var trist. Jeg vil da savne Dem.
Har De h�rt noget fra hr. Berggren, siden han rejste?
- Nej. - Nej. Selvf�lgelig.
Hvorfor skulle De det?
N�! Jeg m� ogs� hellere komme ned til de andre.
- De herskaber, velkommen til. - Er det Deres jordstykke?
Ja. S� langt �jet r�kker. Her fik vi ikke lov at bygge -
- p� grund af de naturfjolser. S� hvis man ser en sj�lden blomst -
- s� kunne man jo lige ulejlige sig og trampe p� den.
- D'herrer, hals og benbrud. - Sk�l. Hals og benbrud.
- Ditmar, kunne du ikke...? - Hvis vi g�r herover, fru Fjelds�.
Ja. Og Weyse, De og Aurland kan tage h�jre flanke.
- Mig sammen med hr. Aurland? - Ja.
Jeg st�r lige og t�nker, om den k�re kontorchef -
- ikke vil f� langt st�rre gl�de af at v�re sammen hr. Frigh -
- der har mere erfaring i krigskunsten?
S� m� vi st�tte os til hinanden. Kom De bare.
- Har De patroner i? - Hvabehar?
- Jo, patroner! Jo, selvf�lgelig. - N�, n�.
N�, for s�ren. Det var da uheldigt. Jeg har glemt dem derhjemme.
S� kan de f� nogle her. V�rsgo.
Ellers kan De jo ikke skyde noget.
Jeg tror, der er noget derovre.
D�r.
Jeg er s� glad p� Deres vegne over, at det endelig lykkedes.
Jeg har haft medf�lelse med Dem, n�r De d�jede med Deres r�kost.
- Det er m�ske det, der har hjulpet. - Ja, det er det m�ske.
Deres mand er s� glad. Man bliver helt r�rt. Ikke, fru Madsen?
- Jo, det er s� dejligt. - Nu er det snart din tur, Amanda.
Med sm�folk i huset.
- Vil De have lidt mere kaffe? - Jo tak.
N�! Den er tom.
Jeg var s� sp�ndt p�, om jeg kunne m�rke hr. Andersen.
- Men det kunne jeg ikke. - Jeg kunne godt m�rke noget.
- Hr. Andersen? - Ikke ham.
Jeg kunne bare m�rke, at der ville ske noget.
- Noget godt eller noget d�rligt? - Er der mere kaffe i den kande?
- Nej, den er tom. - Jeg henter lidt mere.
- M�tte vi f� lidt mere kaffe? - Naturligvis.
- Goddag, fru Madsen. - Vi h�rte, at hotellet havde �bent.
- Vi ville bare lige hilse p�. - Det er et lukket selskab.
Goddag.
Hotellet er ikke �bent.
Jeg er ked af, De er taget den lange vej forg�ves.
Vi bor i Skagen.
Vi har en opgave for den entrepren�r, Deres mand skulle have arbejdet med.
- Vi gik langs stranden. Dejlig tur. - Dejlig og frisk.
I morgen rejser vi til Tyskland. Jeg skal til Dessau. Philip skal...
- Jeg skal til Berlin. - Philip inviterer alle derned.
Selv grev Ditmar slap ikke for en invitation.
- Jeg g�r lige ind med kaffen. - Nej. S�t den der. Jeg tager den.
Kunne jeg f� lov at hilse p� Deres datter?
- Desv�rre. Hun ligger og hviler sig. - Og grev Ditmar...?
Han er p� jagt. Og i morgen tidlig tager de til Paris p� bryllupsrejse.
- P� bryllupsrejse? - Ja.
Amanda og grev Ditmar er blevet gift. Det er derfor, vi er her.
De er kommet for sent. De havde intet at tilbyde hende, da De selv er gift.
Max er lige blevet skilt.
Det g�r mig ondt. G� tilbage til Skagen, inden det bl�ser op.
V�r lidt stille. Der er flere, der ligger og hviler sig.
Vi har en time endnu. Otilia, vi skal tr�kke vinen op.
De er allerede tilbage. De fik kun dem her.
Bare h�ng dem derude, Edith.
- Det var fru Fjelds�, der sk�d dem. - Fru Fjelds�? Er det rigtigt?
Ja. Hun plaffede dem bare ned. Hr. Madsen blev mere og mere sur.
- Du bilder dig m�rkelige ting ind. - Det var mig, der var med derude.
Det er det med Fie. Hvorfor skulle en stuepige k�re hotellet videre?
Fie skulle have v�ret her i �r. Du er sur, fordi hun ikke spurgte dig.
- Hvad skal jeg lave her om vinteren? - Det ved du nok ikke.
Men Fie, hun g�r og t�nker p� hotellet hele tiden.
Alt det nye har hun fundet p�. Det ved du godt.
Men hvis du hellere vil g� og v�re misundelig, s� er jeg da ligeglad.
- Allerede? - Ja, det var jo umuligt i den bl�st.
- Hvorfor har du to gev�rer? - Hr. Weyse opf�rte sig m�rkeligt.
Vi stod sammen. Jeg fortalte ham, hvor meget vi gl�dede os til barnet.
Han stod og flakkede med sit gev�r. "Er De d�rlig, hr. Weyse?"
Pludselig r�kker han mig gev�ret: "Jeg holder s� utrolig meget af Dem."
S� gik han. H�jst besynderligt.
Vi m� hellere g� op og skifte. Der er snart middag, min ven.
Jeg vil lige have varmen.
- Kan du tage rosenk�len, Edith? - Ja.
Damerne er ved at skifte. Herrerne vil have varme toddyer.
- S� m� vi jo klare det, Martha. - Jeg skal nok g�re det.
- Det er stormen. - Vi skal have t�ndt stearinlysene.
- Og sat lys op p� v�relserne. - Fie har sat petroleumslamperne der.
- Vi h�ber, lyset snart kommer igen. - Ja, det ville v�re dejligt.
Kontorchef, tillykke med debuten.
- Jeg ramte jo ikke noget. - N�, det siger De ikke?
Det gjorde de herrer heller ikke. Det var kun fru Fjelds�, der ramte.
- Det var umuligt i den bl�st. - Ja.
De slap sgu da for at kysse en sneppe i r�ven.
Synd, det ikke lykkedes med deres feriebyggeri.
Det var ikke kun naturfredningen, men ogs� ham derovre, der k�bte jorden.
- Er det sandt? Ham Morten? - Ja. Desv�rre. Han vil ikke s�lge.
Anklagede de ikke ham for at v�re skyld i hr. Lindbergs d�d?
- Anklagede og anklagede. - Han var da jaget vildt et �rs tid.
- S� de jordk�b var en h�vnakt? - Manden er tosset.
Det s� jeg allerede, f�rste gang jeg m�dte ham. Han har en skrue l�s.
F�rste gang var sidste sommer, da De k�rte hans h�ns ned.
M�rkeligt, hvad tre d�de h�ns kan f�re til.
Men alt det med ejendomme har jeg overladt til min k�re svigers�n.
- Tillykke, grev Ditmar. - Jeg har en gener�s svigerfar.
- Aktier, du! Det er fremtiden. - Helt bestemt, hr. Grosserer.
Therese og jeg sejler til New York om 14 dage. Vi vil k�be et hus derovre.
- Hvor ser det hyggeligt ud. - Kom. S�t dig her ved ilden.
S� g�r jeg op og skifter.
De herrer.
This suspense is killing me
I can't stand uncertainty
tell me now, I've got to know
whether you want me to stay or go.
Love me or leave me and let me be lonely
you won't believe me, but I want you only
I'd rather be lonely, than happy with somebody else.
You might find the night time the right time for kissing
but night time is my time for just reminiscing
regretting instead of forgetting with somebody else.
Ja?
- Har De tid et �jeblik? - Ja, selvf�lgelig. Kom ind.
Jeg burde nok ikke sige det her -
- men jeg ved, hvad De risikerede for at hj�lpe mig.
- De kan m�ske ikke bruge det. - Hvad er det, fr�ken?
Du har v�ret s� tavs hele aftenen.
B�de under middagen og i dagligstuen. Det har da ellers v�ret vellykket.
Har det ikke? Bortset fra vejret. Godt, vi kom tilbage f�r.
- Max og Philip var her i dag. - Her? Hvorn�r?
- Da vi var ude p� jagt? - Jeg talte ikke med dem.
Min mor bad dem om at g�. Fie fortalte mig det.
- Max er blevet skilt. - Det ville han lige fort�lle.
De er i Skagen, men rejser til Tyskland i morgen tidlig.
Philip skal til Berlin. Han havde talt med dig om at tage derned.
Hvad er det for noget vr�vl? Jeg har ikke talt med ham om det.
- Hvorfor skulle jeg det? - Det ved du bedre selv.
Jeg har slet ikke talt med ham.
Nej. Din mor gjorde ret i at smide dem ud.
- Hvorfor render Fie til dig? - Tal ikke med min mor om det.
I den position, du har f�et nu, skal man ikke v�re fortrolig med en ansat.
Har du blandet hende ind i din aff�re?
Godnat, Ditmar!
Undskyld, Amanda. Undskyld.
- Nej, Ditmar! Ditmar! - Hvad er der? Er det ham?
- Nej, det er jo dig. - N�! Skal man nu sammenlignes?
Hver gang vi taler om Philip, skal du altid...
Jeg er ikke s�dan. Jeg har sagt det tusinde gange.
Jeg foragter de mennesker. Jeg foragter dem!
Det er umoralsk, det de g�r. Det er ulovligt.
Det b�r det v�re. De b�r straffes. Med den h�rdeste, h�rdeste straf.
- Ditmar, lad os nu sove. - Det er, fordi du t�nker p� ham.
Lad os stoppe, ellers siger vi noget, vi aldrig kan tr�kke tilbage.
Sig, du elsker mig. Sig det. Sig det. Sig det!
Vil du v�kke dem alle sammen?
Hvad fanden laver de her? Der er ingen, der har inviteret dem.
(det stormer udenfor)
(lyden af en klaprende d�r)
Jeg troede, det var den d�r, der var �ben.
- G� De bare i seng igen. - Nej. Nu er jeg oppe.
Jeg ser i dagligstuen, s� kan du se i k�kkenet.
Hvad laver du her?
Hvor kommer alle de penge fra?
- Jeg kan ikke have dem. - De er efter dig, ikke?
Efter Bremer, s� nu er de efter dig.
Er de ikke, Morten?
Jeg troede, du var ligeglad. Var det ikke det, du sagde?
- Er det dig, Morten? - Fru Andersen skal ikke vide noget.
- Hun kan vel ogs� v�re ligeglad. - Nej, det kan hun ikke.
- Hvad skulle du derovre? - Se til mit rum.
Morten har et lille rum, til n�r han havde tjent en skilling.
- Hvad med en kop stormkaffe? - Nej tak. Jeg g�r i seng.
Hun er s� vred p� mig.
- Kan du ikke tale med hende? - Nej. Det skal du selv, Morten.
- Det skal v�re inden, hun rejser. - Rejser hun?
Kom over i morgen eftermiddag. Det synes jeg, du skal.
- Du har jo ogs� f�dselsdag i morgen. - N�! Det kan du huske?
Ja, det glemmer jeg da ikke. Det var en ganske s�rlig dag.
- Hvad ved du om det? - Ja, hvad ved jeg om det?
Det fort�ller jeg dig i morgen.
- N�, Arne! - Godaften.
- En skonnert ligger p� f�rste revle. - Hvor mange er der ombord?
- Det ved vi ikke. Vi skal bruge reb. - G� bare. Jeg kommer med det.
Jeg tager ogs� hans oliet�j. Jeg s�, det hang derovre.
- Hvad var det s�, hr. Aurland? - En engelsk skonnert med otte mand.
- Det er det, du har kunnet m�rke. - Det tror jeg ikke.
- De er vel blevet reddet? - Ja. De er p� Hotel Udsigten.
- De leder stadig efter �n. - Det var ogs� en ordentlig bl�ser.
- Man kunne d�rligt nok sove. - Det var nok v�rre for dem dernede.
De fik ikke sagt farvel til grev Ditmar og Amanda. De er k�rt.
- N�, allerede. - De skal helt til Paris.
- Det er blevet bragt med et ilbud. - Til mig? N�!
Jeg skulle sp�rge, om de vil have fuglene pakket i en kasse med is?
Nej. Jeg skal p� bes�g hos min s�n og svigerdatter i Uppsala.
- De kan give dem til herrerne. - S� pakker vi til herrerne.
Tak, lille fr�ken. Tak, fordi De har �delagt min morgenmad.
- Hvad er det, hr. Weyse? - Teateret har sendt anmeldelserne.
Jeg har sagt til dem, at jeg vil ikke se dem. Hav mig undskyldt.
Jeg tager min morgenkaffe med op p� v�relset.
Og det der, det kan De smide i pejsen!
Fr�ken! Lad mig lige f� kuverten.
- Tag det v�k! - Du skal lige h�re det her.
Nationaltidende kalder det for din store triumf.
"'Othello' skulle have v�ret p� repertoiret i forrige s�son.
I stedet fik vi Hamlet, hvor Edward Weyse gjorde glimrende fyldest.
Hvor der tidligere kunne snige sig en snert af noget udvendigt ind..."
- M� jeg v�re fri! Udvendigt! - Det er ikke den her forestilling.
S�! "Hvor der tidligere kunne snige sig en..." Af det der.
"...er hans fremstilling af Othello s� gribende -
- at man tager sig i de gange, man selv m�tte v�re blevet svigtet.
Vores eget liv, vores egen jalousi fik stemme der p� scenen.
Da Edward Weyse i fortvivlelse kv�ler sin elskede Desdemona, forstod vi -
- at her er en mand, som man havde gjort uret, og som m�tte handle.
Her blev liv forvandlet til kunst."
Der kan du selv se. Det gik fantastisk.
- Siger han. - Ikke kun ham. L�s Politiken.
Jamen... Synes de virkelig, at jeg var god?
- Ja. - �h gud!
Det var dig, jeg t�nkte p�, da jeg kvalte Desdemona.
Ja, selvf�lgelig.
Du vil altid v�re min muse.
Det er jeg glad for.
- Jeg st�r l�ser gode anmeldelserne. - Tillykke med det. Vognen venter.
- Ja. Jeg kommer. - Tak for nu, Weyse.
Farvel, hr. Weyse.
Tak. Og i lige m�de.
- Nu er det dig, der er tavs. - Hvorfor giftede du dig egentlig?
Hvorfor gjorde du?
- S� er den anden vogn her. - Ja. Kommer nu!
- Det var rigtig hyggeligt. - Ja, det var hyggeligt.
N�! De kunne ikke dy Dem for at se anmeldelserne.
Nej, det var... De skal da v�re velkommen.
Jeg kunne arrangere et par billetter, hvis lysten skulle melde sig.
Ja. Det vil vi da rigtig gerne. Kommer du, Georg?
- Du kan da l�se det der bagefter. - Var der ikke ogs� en Politiken?
Det er derfor, Henriques pr�vede at f� fat i dig.
Henriques... Fr�ken! Jeg vil bestille en samtale til K�benhavn.
Lad nu fr�kenen b�re bagagen ned. Vi g�r alts� ned og siger farvel.
Hvad med General Motors-aktierne?
Henriques, hvad med General Electric?
Og US Steele?
Telefon- og telegrafaktierne? Og Goldman Sachs?
Ogs� dem.
Du har tabt penge p� aktier. Det er jo sket f�r.
- Georg! Hvor meget taler vi om? - Jeg ved det ikke.
- Hvor meget har du investeret? - Det hele.
- Der er ogs� l�nene. - Hvad for l�n?
Det er s�dan, det fungerer. Jeg har l�nt penge for at k�be nogle flere.
S� du har ikke bare tabt. Du skylder ogs�. Hvor meget?
For helvede, Therese! Det er jo det, jeg ikke ved!
Kan vi...? Vi kan vel ikke g� fallit.
Du skulle ikke have for�ret Ditmar alle ejendommene.
Jeg forst�r slet ikke, hvordan s�dan noget kan ske. Det er jo Amerika.
S� g�r jeg, fru Andersen. Jeg skal v�re tilbage. Er der sket noget?
- Hr. Madsen har mistet sine penge. - Har han tabt sin pung?
- Det er p� aktierne i Amerika. - Det var derfor, han s� s�dan ud.
- Er han k�rt? - Ja. Lige nu. De holder derude.
- Uden at betale? - Han har ikke noget at betale med...
- Det er mange penge, fru Andersen. - Jo, men hvis ikke han har dem.
Grosserer Madsen!
N�, det er Dem, der k�rer. Jeg ville bare sige farvel.
- Har De v�ret tilfreds? - Ja, det har vi da. Ikke, Georg?
- Traktementet var som forventet? - Det var meget fint.
- Hils og sig det til fru Andersen. - M� jeg lige give Dem den her?
- Regningen! Er den ikke betalt? - Nej.
Det m� De meget undskylde. Min mand er lidt sl�j. Din pung.
- De kan sende den. - Nej. Vi betaler nu.
Jeg skulle hilse mange gange. De havde v�ret glade for at v�re her.
Maden var god, og vi havde gjort s� meget ud af det.
De undskyldte, at de havde glemt at betale.
Det var da godt. Tak, Fie.
Du er simpelthen utrolig.
- Sagde du bare: "Hit med pengene."? - Nej, jeg gjorde da ej.
Vent lige, Fie. Edith siger, du vil rejse p� grund af det med Morten.
Skal han bestemme over dit liv? Du har en hel s�rlig evne for det her.
Fru Andersen vil gerne beholde dig. Skal den chance g� til spilde -
- fordi han er tosset i hovedet? Det var bare det, jeg ville sige.
T�nk over det.
Kan du huske, du sagde, du aldrig ville stille sp�rgsm�l?
Jeg stiller ikke sp�rgsm�l. Jeg beder dig komme tilbage om 14 dage -
- n�r vores bryllupsrejse er slut.
- Hvad g�r du imens? - Det skal du ikke t�nke p�.
Hvorfor tager du ikke til Berlin? Hr. Dupont skal jo derned.
Vil du ikke v�re s�d at g� nu?
- S� er de taget af sted. - Jeg t�nkte, vi skulle have frokost.
Bare s�t Dem, fru Andersen.
Du beh�ver ikke at blive. Tag du bare hjem til din far og s�ster.
Jeg klarer det her fint selv.
Jeg har g�et og t�nkt lidt p� det, Otilia sagde.
- N�, det er dig, Arne? - Jeg skal bare sige tak for l�n.
- Jeg smider det herude. - Ja, det er fint.
- Molly, har du lige et �jeblik? - Ja, det har jeg da.
- Vi fik alle sammen ind. - Ja, men der var �n, der var savnet.
Ja. Det er desv�rre en af vores egne.
- Jeg er ked af det. Det er din nabo. - Er det Morten?
- Er Morten savnet? - Ja.
Vi kunne ikke f� b�den gennem br�ndingen. Morten ville derud.
Han kom derud og fik dem i stolen, men da han s� selv skulle tilbage -
- s� kom der en br�ds�, og v�k var han.
Vi har ledt efter ham hele morgenen. Vi har ikke givet op endnu.
Det kan v�re, han er drevet i land l�ngere sydover.
Jeg synes bare, I skulle vide det.
Det, han lagde derovre, det er v�k. Det er v�k, fru Andersen.
Han m� have v�ret der tidligt i morges.
- Hvad havde han da derovre? - Penge.
- Penge? - Ja. Politiet var efter ham.
Ligesom Bremer.
- Men han lever? - Ja, han g�r.
Max...
Tekster: Tina Sch�fer Dansk Video Tekst
Can't find what you're looking for?
Get subtitles in any language from opensubtitles.com, and translate them here.