Afrikaans
Akan
Albanian
Amharic
Arabic
Armenian
Azerbaijani
Basque
Belarusian
Bemba
Bengali
Bihari
Bosnian
Breton
Bulgarian
Cambodian
Catalan
Cebuano
Cherokee
Chichewa
Chinese (Simplified)
Chinese (Traditional)
Corsican
Czech
Danish
English
Esperanto
Estonian
Ewe
Faroese
Filipino
Finnish
Frisian
Ga
Galician
Georgian
German
Greek
Guarani
Gujarati
Haitian Creole
Hausa
Hawaiian
Hebrew
Hindi
Hmong
Hungarian
Icelandic
Igbo
Indonesian
Interlingua
Irish
Italian
Japanese
Javanese
Kannada
Kazakh
Kinyarwanda
Kirundi
Kongo
Korean
Krio (Sierra Leone)
Kurdish
Kurdish (Soranî)
Kyrgyz
Laothian
Latin
Latvian
Lingala
Lithuanian
Lozi
Luganda
Luo
Luxembourgish
Macedonian
Malagasy
Malay
Malayalam
Maltese
Maori
Marathi
Mauritian Creole
Moldavian
Mongolian
Myanmar (Burmese)
Montenegrin
Nepali
Nigerian Pidgin
Northern Sotho
Norwegian
Norwegian (Nynorsk)
Occitan
Oriya
Oromo
Pashto
Persian
Polish
Portuguese (Brazil)
Portuguese (Portugal)
Punjabi
Quechua
Romanian
Romansh
Runyakitara
Russian
Samoan
Scots Gaelic
Serbian
Serbo-Croatian
Sesotho
Setswana
Seychellois Creole
Shona
Sindhi
Sinhalese
Slovak
Slovenian
Somali
Spanish (Latin American)
Sundanese
Swahili
Swedish
Tajik
Tamil
Tatar
Telugu
Thai
Tigrinya
Tonga
Tshiluba
Tumbuka
Turkish
Turkmen
Twi
Uighur
Ukrainian
Urdu
Uzbek
Vietnamese
Welsh
Wolof
Xhosa
Yiddish
Yoruba
Zulu
- Det er arkitekt Berggren. - Kommunen sidder p� deres flade.
- Jeg er ligeglad med hans penge. - Hvad s� med hans datter?
- Kom. - Hjalmar sidder lige nedenunder.
Godt. S� lad os g� ned og tale med ham. Fort�lle ham det hele.
- L�gge kortene p� bordet. - Det sker aldrig.
Jeg har f�et brev fra Morten. Skibet er p� vej tilbage til Frederikshavn.
Hun har ikke set Morten i et �r, p� grund af det du fortalte politiet.
Jeg ville h�re, om det m�ske en dag kunne blive os to?
Du vil tale med politiet, hvis jeg siger ja til Ditmar?
Ja, du bestemmer selvf�lgelig selv.
Dav. De skal herind. I kan bare komme den her vej.
- Jenny? - Dav, Edith.
- Hvad skal du? - Jeg skal da hj�lpe til i dag.
Vent lige her, Jenny.
Hotel Udsigten har sendt Jenny.
- Skal vi spise i den opstilling? - Frokosten bliver serveret udenfor.
- Og hvis man ikke vil spise udenfor? - S� serveres den i dagligstuen.
- Dejligt, at man kan blive oplyst. - Det bliver sp�ndende i aften.
Det er et af de helt store �jeblikke i enhver kvindes liv.
Det kan du d�rligt udtale dig om, eftersom du aldrig har oplevet det.
Er det ikke Jenny? Er De tilbage?
Ja, kun i dag til forlovelsen. Jeg arbejder p� Hotel Udsigten nu.
Serverer man ogs� frokost i dagligstuen derovre? Kom.
Vi henter lige fru Andersen.
De er flotte, de her. Dem skal vi have i k�lderen.
- Jenny er derinde. - Det var godt.
- Fru Andersen, det er Jenny. - Ja. Hende har jeg bedt om at f�.
- Hun er lige blevet gift med Mads. - Marthas k�reste.
- N�! Det havde jeg ikke t�nkt p�. - De to m� ikke m�de hinanden.
- N�! Varerne er kommet? - Ja, lige netop.
Fru Andersen, her er bordplanen. Vera og jeg har ogs� lavet kortene.
- Det klarer vi. - Kom �stersene?
- Ja. De blev b�ret ned i k�lderen. - Og de s� godt ud?
- Ja. Det er jo f�rsteklasses. - Champagnen skal ogs� i k�lderen.
- Bordplanen? - Den har jeg lige givet.
- Ditmars for�ldre? - De f�r det samme v�relse.
Der er telefon. Det er en direkt�r Skaarup.
- S� er han sgu nok faret vild. - Tror du?
- Ved De, hvem der venter derude? - Ja. Jenny.
- Fru Andersen glemte det med Mads. - Det kan vi ikke lave om p� nu.
- S�! - Martha, vi f�r jo lidt hj�lp.
- Og det bliver alts� Jenny. - Jenny?
I er ikke de bedste venner, men jeg h�ber, I kan arbejde sammen i dag.
- Tror du ikke, I kan det? - Jo... Jo.
Det er jeg rigtig glad for, Martha.
N�, der er Jenny. Velkommen til. Det var dejligt, du kunne komme.
- Er du her? - Hvorfor skulle jeg ikke v�re her?
- De andre piger kender du jo. - Ikke mig. Jeg hedder Fie.
Fie har v�ret her i vinter. Vil du hj�lpe Jenny op, s� hun kan skifte?
- Jeg kender jo vejen. - Ja, selvf�lgelig g�r du det.
- Nej, alts�! Far! Du skal banke p�. - Ellas far har lige ringet.
De var sgu havnet i �lb�k. Han havde spurgt en bondekarl om vej.
- Hvorn�r kommer de? - De kommer sikkert om lidt.
Pusling, Ella kommer sgu ikke med. De har taget fejl af datoerne.
- Hun er stadig i Schweiz. - Nej, det er ikke rigtigt!
- Det er brand�rgerligt. - Jeg havde s�dan gl�det mig.
- Nu kommer hendes for�ldre jo. - Det er jo jeres venner.
Jeg havde bare bedt om min bedste veninde.
- Fandt du en? - Ja. I kassen oppe p� loftet.
- Det er vel ikke en kriminalroman? - Det h�ber jeg.
- Jeg er s�dan set ved at skifte t�j. - N� ja, du skal ned og bade.
- Skal du ned med Ditmar? - Vil du med?
Vil du ikke hellere v�re alene med ham? I skal jo forloves.
Vil du med, eller vil du ikke med?
- Jeg h�rte, at far sk�ldte ham ud. - Hvem? Ditmar? Hvorfor?
Far var gal over, der ikke var sket noget med feriehusene.
Han havde gjort ham til direkt�r, s� han skulle passe sit arbejde.
- Ja. Og hvad s�? - Far bliver nok gladere for ham nu.
- Derfor forlover han sig med mig. - Det sagde jeg ikke.
- Hvad er det s�, du siger? - Ikke noget.
S� synes jeg, du skal holde din mund!
S� er det den store dag. Frk. Malling og tvillingerne er p� heldagstur.
S� de kommer ikke til at forstyrre i aften. Men min mand kommer.
Han har ellers travlt i Aalborg med den nye filial.
"Amandas forlovelse vil jeg ikke undv�re," sagde han.
Ja. Det ville heller ikke v�re det samme uden ham, vel?
Da Otto og jeg blev forlovet, holdt vi det i sejlklubben.
Hans far og farfar var jo �resmedlemmer dernede.
Det havde v�ret gr�vejr hele dagen, og s� pludselig kom solen.
S� sagde Otto i sin s�de tale, at jeg var solen i hans liv.
Det var s� r�rende.
Nu skal du v�re den lille solstr�le i grev Ditmars liv.
Ja...
- Fr�ken, har De h�rt fra Morten? - Nej. Ikke endnu.
- Men De har skrevet til ham? - Ja. Det skulle ligge til ham.
De skrev, at min far vil tale med ham? De skal forklare det samme.
Er han ikke i Frederikshavn nu? Jeg h�ber da, han har f�et Deres brev.
M� jeg betale?
Nej.
Nej tak.
Det hj�lper De dem med.
De henter spritten i Tyskland og ligger ude p� Herthas Flak.
Jeg vil ikke have politiet i h�lene.
Jeg m� af sted.
- Vi skal hente gr�ntsagerne, Fie. - Jeg t�nkte lige p� det samme.
Nej, hvor er du fin, Jenny. Vi skal lave en festmiddag. Se med her.
Vi starter med en suppe. Jeg kan ikke udtale det. Det er vist fransk.
S� er der �sters. Der serverer vi seks p� hver tallerken.
Vagtler med brunede kartofler og tytteb�rkompot og blegsellerisalat.
- Hvad er det? - Ja, det er udhulede tomater.
De er vendt om, s� de ligner paddehatte p� en bund af agurk.
- Kan du forestille dig det? - Ja.
Til dessert er der vingel�, og s� er der kransekage til kaffen.
Fru Madsen har lavet menuen. Hr. Madsen vil have champagne til.
- Er du f�rdig med melbollerne? - De er n�sten f�rdige.
- Du og Jenny kan lave vagtlerne. - Det klarer jeg alene.
- S� piller du de sm� kartofler. - Ja.
- Det ender galt. - Det ved vi jo ikke, Edith.
- Det er synd for Martha. - Stakkels Jenny.
Gift med Mads, det fjols. Han har ikke engang givet hende en ring.
- Er der frokost nu? - Det er i dagligstuen i dag.
- Vil De ikke ind og sidde? - Vi skal til Hj�rring.
- Vil De s� ikke have et stykke? - Jo tak.
- S� er De ikke med til middagen? - Jo, den vil vi ikke g� glip af.
- Ikke g� glip af? - Chefens datter skal forloves.
- Sorgens dag! - Du skal glemme hende.
�h, kontorchef!
- De skal ud og male? - Ja.
Un�dvendigt sp�rgsm�l. Skal Deres hustru med?
- Hun kommer senere. - Kunne jeg l�ne hende lidt?
- L�ne hende? - Det kom til at lyde helt forkert.
Jeg har brug for en til at hj�lpe mig med, hvad jeg skal underholde med.
Til forlovelsen. Madsen har spurgt, og det var sv�rt at sige nej.
En skuespillers lod desv�rre. Deres hustru har jo s�dan en sikker smag.
- Det er bedst at sp�rge hende selv. - Jeg ville have Deres tilladelse.
Jeg vil ikke tage mig friheder. Tak, kontorchef.
(hamrelyde)
Hallo?
Er det dig?
- Hvem troede du? - Din far, men han er jo flyttet.
- Fik du mit brev? - Ja.
Du g�ttede rigtigt. Hr. Madsen gik med p�, at det var en misforst�else.
- Ja, det skrev du. - N� ja.
- Hvorn�r flyttede min far? - Det er et stykke tid siden.
- Da min mor d�de? - F�r.
F�r? Selv om hun var syg?
Fru Andersen passede hende. Den sidste tid boede hun oppe hos os.
Du skulle tage forbi kirkeg�rden.
Hun ligger s� fint lige ved siden af din bror.
Kom. Der er noget, jeg skal vise dig.
S� flot har den aldrig v�ret f�r. Hvem holder den?
- Det g�r jeg. - G�r du?
- Sig det ikke p� den m�de. - Kan du finde ud af den slags?
Hvorfor skulle jeg ikke kunne det?
S�t mig ned!
- Finder du mig uimodst�elig? - Hmm...
- Ditmar! - Ja, selvf�lgelig. Det ved du jo.
S� kys mig.
- Amanda, der kunne komme nogen. - Og hvad s�?
Det ville jeg ikke bryde mig om.
Ved du, hvor jeg synes, vi skal bo? En lejlighed ved s�erne.
- Det kunne v�re sjovt. - Ja, ikke?
Men der er jo huset i Charlottenlund.
- Hvad for et hus? - Det, dine for�ldre vil for�re os.
Har jeg ikke fortalt dig det?
- Nej, det har du ikke. - N�! Det troede jeg.
P� Frijsenholm skal vi bo med dine for�ldre.
I K�benhavn skal vi ikke bo ved siden af far og mor.
Din far vil jo for�re os et hus.
Ditmar, du m� l�re at vise, det er dig, der bestemmer.
- Hvad nu? - Nu skal vi ud og bade. Nu.
- Du har f�et lov til at l�ne mig? - Ja. Jeg spurgte p�nt.
Helene, jeg har brug for hj�lp.
Jeg har beg�et den store fejl at forv�nne mit publikum.
Jeg kan jo ikke bare rejse mig op og holde en tale ligesom alle andre.
Jeg skal hele tiden toppe deres forventninger.
Jeg har s�dan brug for, at du vil lytte til mig.
- S� lad mig h�re. - Da ikke her. Nej. S� kom.
- Hvis det er et fors�g p� at... - Det er det ikke.
Det har vi talt om.
- Jeg har forst�et din position. - Tak.
Det, der skete i vinter, hvor jeg stod derude og fr�s og ventede p� -
- at din mand skulle forlade jeres hus og g� ned til Hellerup Station -
- og du tog imod mig med en varme og en l�ngsel...
- Alt det har vi lagt os bag os. - Jeg er glad for, vi er enige.
Det er vi. Det er vi. Jeg forst�r m�ske ikke helt -
- hvordan I kvinder bare kan t�nde og slukke, men det kan I alts�.
Ja, det kan vi alts�. Lad mig s� h�re, ellers g�r jeg.
Ja. Ja!
Det er en lille ting fra mit romantiske repertoire.
Det plejer at v�kke begejstring, n�r jeg turnerer i provinsen.
Det er Christian Winther. Og...
Nej, alts�... Bare jeg siger hans navn, t�nker jeg p� vores vinter.
- Edward, stop! - Ja. Det er ogs� rigtigt. Undskyld.
�h, hun er s�d. Hun er bl�d.
Hun er smal om sit liv.
Hun er b�jelig og f�jelig og rank som et siv.
Hendes kind er s� lind -
- og som rosens s� varm.
Den er rigtig fin. Tag den.
Jeg er ikke f�rdig.
Den bliver Amanda rigtig glad for. Du gjorde det virkelig godt.
- Det er det v�relse, I havde sidst. - Vi kom aldrig til at overnatte her.
Nej, og jeg husker kun alt for tydeligt hvorfor.
- Skal jeg ikke pakke ud? - Nej, tak. Det er ikke n�dvendigt.
Fik du talt med grossereren om den lille sag?
Ja, det er klaret. Han kigger op lidt senere.
Kunne man f� at vide, hvorn�r 'senere' er?
Han tager imod de andre g�ster. Jeg vil g� ned og hilse p�.
G�r du det, min dreng.
- Vil far og mor med? - Nej tak!
Fordi jeg sagde, jeg ikke ville s�tte mine ben her igen, holdes det her.
Det tror jeg nu ikke. Ditmar og fr�ken Madsen m�dte hinanden her.
Fr�ken Madsen! At vores s�n skal forloves med en fr�ken Madsen!
Hun er s�d. Hvis grossereren kan hj�lpe os...
T�nk, at vi skal v�re afh�ngige af en plump grosserertype.
- Har du det ikke for varmt? - Jeg foretr�kker at have det varmt!
Mor, Ditmar fortalte om et hus i Charlottenlund.
Har du hilst p� i dagligstuen?
Mor! Hvorfor har I kun talt med Ditmar om det hus?
Det skulle jo v�re en overraskelse, og det er s�dan et dejligt hus.
Det synes Ditmar ogs�.
- Hvorn�r har han set det? - Han og far gik forbi.
Og talte om et hus, hvor vi skulle bo, en m�ned f�r han frier til mig.
Ditmar har h�bet p�, du sagde ja. Men du skal da lige t�nke over det.
Goddag. Tillykke med den store dag.
- Hvorfor skal vi ikke forloves? - Pr�v at sp�rge hendes far.
Jeg h�ber, De har gode nyheder med fra Hj�rring.
- Det tror jeg. - Deres tro interesserer mig ikke.
Mine venner sp�rger til feriehusene.
Jeg m� forklare dem, at nogle naturtosser vil have omr�det fredet.
Naturfredningsforeningen kan ikke rejse en fredningssag.
- Hvorfor er det s� g�et i st�? - For et syns skyld.
Ventetiden er slut. Der mangler bare amtmandens godkendelse.
Hvor lang tid tager det at f� den? Vi skulle gerne i gang, Berggren.
Jeg er helt enig.
Arranger et m�de med amtmanden. Endnu bedre.
- Inviter amtmanden herud. - God id�.
Ja, som De burde have f�et.
- Gode nyheder. - Ja. Tak for l�n.
- Vi m� se p� Deres reklameforslag. - N�r som helst.
- Nok ikke i dag. - Nej. Det forst�r jeg fuldst�ndig.
Jeg synes ikke rigtig, du fik spurgt chefen om hans datter.
- Morten er kommet. - Er han det?
- Han er derovre. - Hvor er jeg glad for at h�re det.
Det er bedst at vente til i morgen med at tale med hr. Madsen.
- Det har han da ret i. - M�ske skal fr�ken Madsen vide det.
- Jo, men kan det ikke vente? - Ja.
- S� vil jeg g� op og skifte. - Ja, g�r du det.
Fru Andersen, jeg tror lige, De m� komme.
- Jeg spurgte, hvor piskeriset var. - Det er, hvor det altid har v�ret.
- Jamen piger! - Jeg kan ikke forklare hende alting.
- Jeg har travlt. - Det har jeg da ogs�.
- V�rsgo. - Tak.
Du er da kommet langt, Martha. Og de er rigtig flotte, Jenny.
- Du har ikke glemt dit h�ndelag. - Tak, fru Andersen.
- Hvor langt er vi med bordd�kningen? - Vi er i gang.
- Jeg skal bare lige op med den. - S� er vi jo alle rigtig godt med.
Hvorn�r har hr. Madsen t�nkt sig at begunstige os med en visit?
Grosserer Madsen er lige g�et en tur. De skulle se p� jorden ved vandet.
- Javel, ja. - Tak, fr�ken.
- Det er utilstedeligt. - Der er andre g�ster.
VI er Ditmars for�ldre. Han ved, vi er kommet. Han hilser ikke engang p�.
V�rsgo. Vil du ogs� have kage? Den ser rigtig god ud.
- Jeg er ved at sy knap i min kjole. - Jeg kom i tanke om en anden.
Jeg tror, den er bedre. S�t dig ned. Det er s� sv�rt, n�r publikum st�r.
- Jeg f�ler, at de er ved at g�. - Det er jeg ogs�.
Det er et lille stykke af Emil Aarestrup.
Og det hedder 'Til en veninde'.
Der er en trolddom p� din l�be
der er en afgrund i dit blik.
der er i lyden af din stemme...
- Undskyld! - Havde jeg ikke l�st?
�benbart ikke. Jeg venter bare, til De er f�rdig.
Tag Dem bare god tid. Ikke at De beh�ver tid til at g�re Dem smuk.
Fordi det er De da allerede, hvis jeg m� v�re s� direkte.
En af de smukkeste piger, jeg har set. Nu er det bedst, jeg fortr�kker.
Undskyld, fr�ken.
- Fik jeg sagt undskyld? - Det tror jeg.
S� det er muligt at f� betjening! Min s�ster har bestilt kaffe.
Undskyld, fru Fjelds�. Vi har ikke f�et en bestilling.
- De har flyttet bridgebordet! - Der er mange g�ster i aften.
- Og hvordan skal vi s� spille? - Vi kan flytte det ind i spisesalen.
Alts� frokost i dagligstuen og bridge i spisesalen?
�nderne kommer kun frem, n�r de er helt trygge.
De skal m�rke k�rligheden i rummet. M�rker de vrede, s� g�r de igen.
- Hvordan kalder man dem frem? - Man koncentrerer sig.
Kunne vi se, om vi kunne tale med hr. Andersen?
- Du vil sp�rge ham om noget? - Det er noget, jeg vil fort�lle ham.
S� giv mig din h�nd.
Luk �jnene.
Hr. Andersen, hvis De er her, s� giv Dem til kende.
Lydia! Hvad laver du?
Vi pr�ver bare at komme i kontakt med hr. Andersen.
- Du skr�mmer jo livet af barnet. - Jeg spurgte selv.
Vera, vil du v�re venlig at g� ind til dig selv?
P� grund af alt dit �ndebavl har jeg ventet over en time p� min kaffe!
Troede du, hr. Andersen ville servere den?
Hvis De stadig har lyst til kaffe, s� er den her, fru Fjelds�.
Tak, det var dejligt. Det var s�dt af Dem, fr�ken.
- Se, Olga. Tre slags kage. - Ja...
- S� er De ved at v�re klar. - Ja. Er der noget nyt om Morten?
- Han kom for et par timer siden. - Er han her?
- Ovre hos sig selv. Vi venter. - Nej. Absolut ikke.
Jeg taler med min far.
- Ikke i dag. - H�r bare hans forklaring.
- Den m� jeg s� h�re i morgen. - Det tager fem minutter.
Der er kommet g�ster fra K�benhavn kun for at v�re sammen med dig.
Morten har v�ret efters�gt et �r p� grund af din forklaring.
- Hold nu op. - Nej!
Du kunne have ringet til politiet og sagt, du tog fejl.
Du ville lige tale med ham f�rst. Nu er han her.
Hvis ikke du taler med ham i dag, s� kommer jeg ikke ned til middagen.
S�, pusling! Hold nu...
Det er allersidste gang. Det lover jeg.
Vil du ikke v�re s�d at s�tte dig, s�de Helene?
Gud, hvor er du smuk. Det er helt, s� man f�r t�rer i �jnene.
- Edward! - Ja. Undskyld.
Din kind, den �bleblomst-r�de
l�n mod mig og kys min mund.
Dine l�ber er vellugt-s�de
men de sarteste k�rtegn gl�de
fra �jnenes m�rk-blanke grund.
Har din arm om min hals jeg trukken
og din barm mod mit hjerte t�t
s� jeg h�rer din sagteste sukken
da fryser jeg ikke i duggen
da b�ver jeg saligheds-let.
Ja...
Det er Sophus Clausen.
- Hvad siger du? - Fandens!
Jeg har ikke tid til det her.
- S�de lille elskede... - Kom. Skynd dig!
Ja.
Helene?
- N�, s� n�ede De det, Frigh? - Ja, ja. Hvad tid er middagen?
- 18.30, tror jeg. De ser tr�t ud. - Mange tak.
- N�! Forsvandt inspirationen? - Motivet. Det klarede op.
S� m� De g�re som Edvard Munch. "Jeg maler, hvad jeg s�."
- De m� bruge hukommelsen. - S� tr�net er jeg nok ikke.
- Det er mit allerf�rste billede. - Er det Deres alvor?
Det beh�ver De ikke at sk�re et �re af for at s�lge. Van Gogh.
Hvordan gik han med briller? �restangen m� da falde ned.
Jeg mener ikke, at Van Gogh brugte briller.
De har ret. Hans solsikker er ogs� lidt sl�rede.
- Hjalmar? - Er I f�rdige?
- Med det du skulle hj�lpe Weyse med. - N� ja!
Vi er lige netop f�rdige.
S� sagde Jenny: "Flyt dig, din t�jte!" "Kalder du mig for en t�jte?"
"Det er lige pr�cis, hvad jeg kalder dig." "Det er dig, der er en t�jte."
- Stoppede du dem ikke? - Jo. Jeg sagde:
- "I kan ikke v�re det bekendt." - S� de stoppede?
Ja. De kunne godt m�rke, jeg var rigtig vred.
Du er s� meget i vejen!
- Det er jo ikke til at komme til! - Jeg har ogs� ret til at v�re her.
Ikke til at g� s� meget i vejen!
- Hvad er der sket? - Det var Jenny.
- Du flytter dig ikke. - Fru Andersen kommer alts� om lidt.
- Jeg tager det ikke. - Edith, tager du ikke lige en spand?
Morten?
- Vi skal nok klare det her. - Tak. Kom.
- Er han ikke efters�gt? - Det er en misforst�else.
Forestil dig, du ikke kunne se Mads i et �r.
- Det ville v�re v�rre for Martha. - Hvorfor? Jeg gider ikke at se ham.
- Hvorfor er I s� blevet gift? - Det er alts� ikke sjovt, Jenny.
- Du er jo selv gift med Mads. - Jeg er da ikke gift med Mads.
- Er du ikke? - Hvem har bildt jer det ind?
- Det har Mads. - Han sagde, han var gift med dig.
- Det er han alts� ikke. - Er ingen af jer gift med Mads?
- S� kan I godt blive gode venner. - Og hj�lpe med at t�rre op!
- Morten... - Fie sagde, jeg kunne vente her.
Selvf�lgelig kan du det, Morten. Bare s�t dig ned.
- S� bliver det alligevel i dag? - Ja. �benbart.
Hvor er det dejligt, du er tilbage. Vi har g�et og savnet dig.
- Vil du have noget? - Nej tak.
- Tak, fordi du tog dig af min mor. - Det skal du da ikke takke for.
- Jeg er ked af, at jeg ikke var der. - Jo, men det vidste hun jo godt.
- Er han s� klar? - Ikke helt endnu.
Vi finder noget kaffe til dig og et par stykker br�d. Ikke, Fie?
S� er grosserer Madsen klar.
Send ham ind.
Det er inde hos ham, far.
Velkommen. Undskyld ventetiden. Jeg h�ber ikke, det har v�ret til besv�r.
- Nej, nej, nej. Bevares. - Glimrende. Vil De sidde?
- Cigar? - Nej tak.
Ditmar har jo ladet mig f� indblik i godsets regnskaber.
Det er en v�rre redelighed.
Lenafl�sningsloven af 1919, det er ikke min opfindelse.
Nej, men De har jo haft ti �r til at betale Deres g�ld til staten.
25% af v�rdien er immerv�k ogs� noget at skulle l�gge p� en gang.
Mange godser har v�ret h�rdt ramt. Gammel Estrup solgte alt indboet.
Vi har en glimrende aftale med vores bank, men De havde et forslag.
Jeg har set lidt p� bankens tilbud. Hvis I skal betale de renter -
- bliver I ikke boende p� Frijsenholm s�rlig l�nge. Vil De flytte?
- Gud fri mig vel. - Nej, det t�nkte jeg nok.
Jeg har f�et sat nogle papirer op. De vil finde det mere favorabelt -
- end det, banken har at tilbyde.
Hvis vi ikke skulle kunne hj�lpe hinanden, n�r vi skal v�re familie...
"Skal Deres mand ikke holde ferie?" Det var fr�ken Vetterstr�m.
"Det har han ikke tid til i �r. Ved De ikke, kurserne stiger i Amerika?"
Det havde hun ikke h�rt om. Jeg fortalte -
- at det er vigtigt at udvide nu, s� man kan klare sig.
B�de hun og fru Fjelds� var rigtig imponerede af dig, Otto.
S�dan.
- Jeg har k�bt en b�d, Alice. - En b�d?
- Hvad mener du? - En sejlb�d. I Aalborg.
- Hvorfor har du dog det? - Jeg vil sejle igen, ligesom...
- Ligesom da vi m�dte hinanden? - Ja.
- Jeg kan ikke t�le at sejle, Otto. - S� m� jeg jo sejle alene.
Jeg har brug for at t�nke over de valg, jeg har truffet her i livet.
- Det bryder jeg mig ikke om. - Det handler ikke om dig.
- Jeg taler om mit arbejde. - Dit arbejde?
Din farfar startede fabrikken. Din far overtog, og nu er det dig...
- Du har da ikke truffet noget valg. - Nej. Netop.
Alle de andre har f�et tilsendt kjoles�t hjemmefra.
Man f�r det f�rst at vide bagefter.
Men du ser nu smuk ud i aften. Du har ogs� f�et lidt kul�r i kinderne.
Hun er b�jelig og f�jelig
og rank som et siv.
- Det var meget gener�st. - Gener�st!
Ved du, hvad vi har m�ttet betale? Han har pant i hele indboet.
Marstrands portr�tter af mine bedstefor�ldre.
- M�tte du give ham dem? - F�rhen havde han f�et med stokken.
Vi er jo ikke i din fars tid.
S� forst�r jeg det, jeg har h�rt om Erna. Mads render ovre hos hende.
- Hun falder for hans billige tricks. - Det er typisk Erna. Hun er s� naiv.
Er han deroppe nu?
Det er magtp�liggende for min datter, at vi to taler sammen i dag.
Selv om vi har nok at se til. Hun er st�rkt optaget af Deres ve og vel.
Det bryder jeg mig ikke om. De har d�rlig indflydelse p� hende.
Hun skal forloves senere i dag, og hun bliver s� let forvirret.
S� hvis jeg skal �ndre min forklaring -
- s� skal De holde Dem v�k herfra.
- Fra hotellet? - Nej, nej. Fra hele omr�det.
- Jeg bor her. - Det g�r De s� ikke l�ngere.
Min datter skal ikke kunne st�de ind i Dem, mens vi er her.
Jeg har v�ret efters�gt et �r p� grund af Deres l�gne.
L�gne? Jeg har fortalt politiet, fuldst�ndig hvad det var, jeg s�.
Jeg l�ber en risiko ved at �ndre min forklaring.
Jeg ved jo ikke, hvad der virkelig skete.
Det kan jo v�re, at det var Dem, der slog Lindberg ihjel.
Morten, vent! Du kan da ikke bare g�.
Jeg ved ikke, om han ringer. - T�nk over det til i morgen.
Han skal ikke bestemme, hvor jeg skal bo.
- Han bestemmer alligevel. - Skal jeg g� med p� betingelserne?
- Nej. - Tag med mig.
Det kan jeg jo ikke, Morten. Jeg kan ikke svigte fru Andersen.
Jeg har savnet dig s�dan.
Jeg kommer tilbage.
- Kommer du der? - Ja.
Det var da lige p� pletten.
Hjertelig velkommen, alle sammen.
Kom! Kom indenfor.
Det var godt, I fandt det.
- Hvordan gik det med Morten? - Fint. Alt er i den sk�nneste orden.
G� nu ind og nyd din store aften, Pusling.
Fr�kener, s� m� De godt servere champagnen.
Godmorgen. N�, du er tidligt oppe, Fie.
Jeg har ikke v�ret i seng. De sidste er f�rst g�et op for lidt siden.
- Er du alene her? - Ja. Otilia og Edith gik i seng.
Fik frk. Madsen en god fest?
Ja. Hun fik i hvert fald grev Ditmar med ud at danse.
- Fortalte du hende om Morten? - Nej. Det n�nnede jeg ikke.
De har vist heller ikke f�et sovet. Holdt musikken Dem v�gen?
Nej. Nej, det var bare...
Jeg havde s�dan h�bet, at det kunne blive normalt med Morten.
At han kunne falde til ro og blive her.
At du og ham m�ske...
Efter alt det han har v�ret igennem, fra han var helt lille.
Han kom jo altid herop, n�r han blev straffet derhjemme.
Jeg tror, ham og faderen har haft det sv�rt, siden Morten kom til dem.
Men g� du nu op og f� sovet lidt. Jeg skal ogs� ud og bage de boller.
Var Morten ikke deres egen?
De sagde, at han havde haft det sv�rt, lige fra han kom til dem.
- Var Morten ikke deres? - Nej, det var kun storebroderen.
Ham, der druknede.
Fru Andersen, det barn, De fik og var n�dt til at give v�k...
- Var det Morten? - Nej da.
Var det derfor, De s�gte herud og fik arbejde? For at f�lge ham?
Alts� Fie!
Var det derfor, De giftede Dem med hr. Andersen?
Vidste han...?
- Ved Morten det? - Nej, det g�r han ikke.
Heller ikke hans plejefor�ldre. Og det er der heller ingen grund til.
Har De slet ikke haft lyst til at fort�lle ham det?
Det ville have v�ret s� synd for moderen. Hun holdt af Morten.
Men nu er hun jo ikke mere.
Tekster: Tina Sch�fer Dansk Video Tekst
Can't find what you're looking for?
Get subtitles in any language from opensubtitles.com, and translate them here.