Original subtitles

- Har du så købt noget? - Hvis jeg har købt noget?

Hvad ville jeg købe for?

Du fortjener bedre end denne bunke sten.

Nonsens.

Du fortjener hele verden.

Hvad laver jeg med hele verden?

Engang var vi én.

Engang vidste jeg ikke hvor din krop sluttede og min begyndte.

Dit blod i mine årer.

En uafbrudt enhed af kærlighed og smerte.

Hvad med at flytte? Bare forlad det hele.

Amerika. Minnesota.

- Du mener det? - Der er jord der.

Den mest frugtbare jord, og de giver den væk helt gratis.

Hvis du bare vil arbejde hårdt, skal du være din egen chef der. Og ingen sulter.

Hvis vi rejser så langt væk...

...så kommer vi aldrig hjem igen, vel?

Eller?

Se aldrig mor og far igen.

Søskende, naboer, alle vi holder af.

Selvom de er i live, vil de være lige så døde for os.

Hvordan tænker du?

- Om fire år skal Lill-Märta arbejde. - Det er ikke sikkert!

Medgift skal bare glemmes.

Så er det Annas tur, og Harald. Og så er der flere børn.

Et liv i trældom, Kristina. Altid i en andens tjeneste.

Har nogen skrevet fra Amerika og sagt, at der vil Lill-Märta blive en herres kone?

Du aner ikke, hvad Amerika er. Du ved intet.

- Vi kan lige så godt flytte til månen. - Det er kun, fordi det er ukendt.

Du var også bange for at flytte hertil. Kan du ikke huske det?

Skal vi dømme vores børn til et liv i elendighed, fordi vi ikke tør tænke selv?

Jeg forstår ikke.

Spørger du mig eller tvinger du mig?

- Vi må stole på, at Gud holder... - Gud hjælper dem, der hjælper sig selv.

Karl Oskar...

Tror du virkelig, jeg ville tvinge dig?

Jeg henter brænde.

Har du nogle kartofler eller noget mad?

Tag en pause nu. Du kom her ikke bare for at arbejde.

- Astrakhan æbler... - Jeg lagde nogle til side til min eneste datter.

- Kan vi også få det? - Det var så lidt.

- Kan jeg få flere? - Vær ikke grådig.

Kom nu.

Kom nu. Anna, kom!

Hvad er der, Kristina?

Karl Oskar taler om at rejse til Amerika...

- Er han helt ude af sig selv? - Han tror, ​​vi bliver bedre stillet der.

Bedre? På bunden af ​​havet.

Skibe synker, Kristina. Havet er de ugudeliges grav.

Karl Oskar fortæller, at skibene er helt sikre.

Ja. Har han fortalt dig om vildene? Om indianerne?

- Indianerne? - Ja, gudløse skabninger.

Med fjer over hele kroppen, halvt menneske, halvt dyr.

Det kan da ikke være sandt, vel?

Man skal ikke modsætte sig naturen.

Hvis Herren ønskede, at I skulle bo i Amerika, ville han have gjort jer til amerikanere.

- Han nævnte det lige. - Ja.

Han er stolt, din mand Karl Oskar.

Ved du det...

...i Amerika, der vil vi ride på en bølge af jern.

Det kaldes en jernbane.

Jernvogne kører på den, uden dyr.

Helt af sig selv.

Man tænder store bål i dem, og så går de bare.

Hurtigere end hundrede heste.

- Hvad er Danmark? - Et land, din fjols!

- Du kan selv være dum. - Leg ikke med maden.

Dumbom, dumbom, dumbom!

- Lad være med at lege med maden, siger jeg! - Det er lige meget.

Vi kan ikke lade et korn gå til spilde. Det er bare mug og råd hele vejen.

- Det bliver en helvedes vinter. - Shit! Lad være med at tale sådan!

Vær god og hjælp!

Kan vi promovere?

Er det realkreditrenten?

Christina! Mor far! Det brænder!

- Hvad der sker? - Det brænder!

Märta... - Bliv der, barn.

Høsten...!

- Satan! - Mor! - Kom så, Johan!

Mere vand!

Den er der stadigvæk. Hveden er der stadig!

Det brænder, for helvede. Det er for sent...

For det er Herren selv, der viser sig i prøvelsen.

Derfor bør du betragte dig selv som heldig for hver uheld, han kaster dig over.

Jeg ved, at der er folk i sognet, der taler om Amerika.

Spredning af løgne om rig jord og fri jord.

Men lyt ikke til dem. De er kun ude efter én ting.

De er kun ude efter én ting.

At vende en mønt fra din ulykke.

Stol på Herren.

Vis ydmyghed over for prøvelser, og din bøn vil blive hørt.

Lad os bede.

Lovet være Gud og æret for evigt.

Kære Gud, tak fordi du holder din hånd over os.

Tak for børnene. Tak for Karl Oskar.

Jeg ved, du tester os -

-men det er svært ikke at kunne stille mad på bordet.

Bare hjælp os igennem denne vinter.

Hvad? Jeg trængte til at tisse.

Kristina. Jeg har tænkt sådan på dig.

- Det er ikke meget, men... - Men kære, det er alt for meget.

Se, Karl Oskar.

- Velsigne dig. - Her er noget brød og noget kød.

Vi har slagtet i år, så vi har det godt.

- Jeg ved ikke, hvad jeg skal sige... - Næste gang er det os.

Han vil betale for sig selv.

Forsvinde!

Hør, dit lort. I skal betale som ordentlige mennesker.

Jeg går ikke, før jeg får mine penge.

Gladan er ikke velkommen her. Chikanere en god, kristen mand.

- Men jeg er velkommen i din seng! - Nu lader du de gode mennesker være.

Jeg er glad for at lade Länsman være i fred. Du kan ikke engang tage den op.

I kan alle brænde i helvede!

Hvad kigger du på? Lille Kristina fra Duvemåla.

Tror du, du er bedre end mig? Man spreder også benene for at få mad på bordet.

- Forsvind! - Lad mig gå!

For de stolte står imod Gud. Men han skåner de ydmyge.

Men nej. Anna, stop! Man må ikke.

Vente. Så.

- Hvad laver du? - Altså. Del det.

Vil du have?

Du kan tage det. Tag den lille.

Det var alt, jeg fandt.

Tre kartofler. Det er alt.

Det er ikke nok...

...hvad jeg end gør.

- Det er ikke nok. - Ja, selvfølgelig gør det det.

Jeg er ikke god nok til dig.

Du...

Det er klart du er.

Vi er de bedste venner.

Ret?

Hvad er et hjem?

En sang?

En gryde?

En revnet kop?

Jorden du vokser fra?

Eller jorden du sår i?

- Er det havet? - Det stopper aldrig.

Okay så. Og vi skal krydse det med et stort skib med sejl og fem høje master.

Bare vent, så skal du se.

Du kan måske også styre!

Det hedder kaptajn. Kaptajn Lill-Märta.

- Nonsens! - Ja, undskyld.

Kristina, jeg mener. Kaptajn Kristina.

Du giver aldrig op, du.

Men... der må være noget galt. Sæt ned.

- Er dette skib Charlottaen? - Ja.

- Men den skal have fem mestre. - Kommer du?

- Hvad sagde du? - Skal du eller ej? Har du en kontrakt?

- Har du en kontrakt? - Ja ja Ja.

Du skal beholde mor. Hold fast mor.

Så. Martha. Märta, giv mig det.

Gik det godt?

Få ro på båden!

Nu sidder vi pænt her.

Skal jeg hjælpe dig? Her.

- Kom nu, Johan. - Gå baglæns.

Mænd i den retning, kvinder hernede.

- Men vi rejser sammen. - Vi er en familie.

- Dejligt, men alle her er familie. - Har vi et problem her?

Vi klarer os godt, intet problem. Mig og børnene går denne vej.

- Gå derned. - Og du går før. - Det er fint. Tak.

- Og børnene der. - Hørte du det?

- Nej, jeg tager den. - Jeg tager den.

- Der bliver mere plads bagefter. - Hvorfor?

Dig med barnet, her! Du tager denne.

- Her? - Ja. Godt.

Kristina selv fra Duvemåla.

Har du set et spøgelse?

Er du bange for mig? Hvad?

- Jeg har betalt for en plads på skibet. - Jeg har ikke sagt noget.

- Jeg har lige så meget ret som alle andre. - Mor, tak.

Måske skulle du finde et andet sted, som glæder konen.

Hold nu kæft.

- I Amerika er alle lige. - Nemmere at transportere dyr end snudebiller...

Hold kæft, gamle svin!

Nu synes jeg du skal falde lidt til ro.

Fortæl mig ikke, hvad jeg skal gøre, præstinde!

Jeg vil bede for dig.

Kom så, Elin.

Det er synd for hende. Gud vil straffe hende på dommedag.

Er de dine børn?

- Jeg hedder Judit Olausson. - Christina Nilsson.

- Og hvad er dit navn? - Lille Martha.

- Det er lille Harald. - Og så lille Harald.

Hvor er du god til at tage dig af lillebror.

Du skal også... Du skal også til Amerika?

Og.

Jeg er hustru til Petrus, som er præst.

- En præst? - Ja.

Det er rigtig dejligt, at vi har en præst med ombord.

En præstekone...

Løb ikke for langt.

Ingen hvile, ingen hvile. Har konen børn?

Ingen. Gud har andre planer for os.

Ja. Så det kan være.

Sådanne forbandede svin. Betal halvdelen af ​​gården for at blive behandlet som husdyr.

- Det er Judit. - Hr. Nilsson, formoder jeg?

- Judit er en præstekone. - Peter, kom!

- Hej. - En præst på vej til Amerika.

Petrus er blevet kaldt til en svensk kirke i Wisconsin.

- Følge efter! - Ja tak!

- Tak, men vi skal til Minnesota. - Ja.

Storsejl! To træk mere!

Jeg er med barn igen.

Ja, det var utidigt.

Jeg kan heller ikke få børn, når det passer dig!

Kan du ikke bare sige, at det bliver fint? Vær venlig...

Det skal nok gå.

Og så snuser vi også den forbandede kaptajn til en billet.

Derovre, Elin, behandler de kvinder som dronninger.

Hvad ved du om det?

Alle går rundt med smarte hatte.

Og hvis du forgriber dig på en dame, bliver du hængt.

- Hængt? - Mm.

- Først hængt, så skudt. - Vær venlig, rolig. Børnene prøver at sove.

Men hvad i alverden...

Ingen...

- Hvad er det? - Det kommer ikke dig ved.

Lus? Har du lus?

Shit! Stille!

Har du lus, skal du holde dig fra os.

Jeg har aldrig haft en lus på min krop i hele mit liv.

- Det var dig, der svigtede os! - Mig?

Du hørte, hvad jeg sagde.

- Jamen, har jeg lus? - Ja, det tror jeg, du har.

Hun anklager mig. Hun burde undskylde.

Jeg vil hellere falde på knæ for den onde selv.

- Tag det tilbage! - Skal jeg kravle efter en hore?

Jeg vil ikke være flov. - Vi skammer os ikke over nogen.

- Ulrika... - Se så! Ser du nogen lus?

- Vil du måske tage et kig? - Dæk dig selv!

- Slap af. - Kan du se lus, ikke?

Må Gud befri os fra denne snigende sygdom.

Hjælp os...

...milde Herre Gud.

Amen.

Skål!

Og og og!

I min hånd holder jeg nu hele verden.

Det amerikanske sprogs perle - alt hvad du behøver.

Og som du kan få.

en halv dollar.

- Må vi venligst købe det? - Vi har ingen penge, min ven.

Hvis Gud ønsker, at vi skal kunne tale amerikansk -

- så sørger han for, at vi kan gøre det, når vi kommer i land.

Så præstinden har ansat Herren selv som lærer?

Held og lykke med det, du.

Den er din for en kvart dollar.

Det skader ikke at hjælpe Vorherre i processen.

Men...

Men du skal ikke læse andet end katekismus.

- Lyt ikke, hun snakker bare lort. - Hold kæft. Du er fuld, kom væk herfra!

Kom så, lad os danse!

Vær forsigtig.

Jeg kender en flot lyserød en

åh, hvid som et liljeblad

Når jeg tænker på hende

så mit hjerte bliver glad

Dens stemme bringer trøst til hjertet

som nattergalens blide stemme

så fair og så sød

Anna!

Anna, kom. Kom og spil.

Anna. Anna, kom.

Kom, lad os spille.

Anna.

Nej, Anna!

Grøden skal svulme op først. Du vil få meget ondt i maven.

Anna?

Märta, har du flyttet grøden?

Ingen.

Har du taget grøden, Johan?

Anna?

- Anna! Har du spist al grøden? - Jeg ville bare smage.

Hvad tænker du på, pige? Hvad skal vi spise nu?

Undskyld.

Hej!

- Hvad er det? - Det gør så ondt.

- Altså. - Åh...

Nu går vi indenfor.

Hun har spist alt.

- Nej... - Forbandet læge, der ikke kommer.

Kornet er svulmet op i hendes mave. Det virker ikke, vi må prøve igen.

Så lille ven. Lille ven, prøv nu.

Du skal prøve at få…

Grinet skal ud, ellers brister maven.

Skete der noget?

- Kom her. - Åh...

- Altså. - Nej, det gør for ondt.

- Vi er nødt til at gøre noget! - Lad hende gå!

Hun vil ikke mere!

Mor er her med dig, mor tager sig af dig.

- Skån hende... - Mor vil tage sig af dig.

Jeg vil blive mere ydmyg.

Anna?

Anna?

Så. Kom med bedstemor nu.

- Men jeg vil gerne være sammen med mor. - Nej, ikke nu.

Jeg ville have sat grøden højere.

- Jeg burde have forstået, hvor sulten hun var. - Det er for meget kvist.

Hvorfor tog han hende?

Hvad ønsker Gud, at vi skal gøre?

Det var ikke Gud, det var sult.

- Det er min skyld og ingen andres. - Nej, Karl Oskar.

Kvist... Det er for meget forbandet kvist!

Vi skulle være gået.

Vi skulle være gået.

Jeg følger dig.

Hvis du synes, det er bedst for os...

...så følger jeg dig.

Kristina, her er mors æble... mors æbletræ.

- Kommer det med? Hele vejen? - Det er gjort.

- Der er æbler i Amerika, ikke? - Ikke Astrakhans!

Jeg ville ønske, jeg kunne skrive.

Men det kan Karl Oskar.

Han skriver.

Brev fra Amerika. Tænk, mor.

Jeg vil ikke have dine breve.

Det er for børnenes skyld.

Vente! Æbletræet!

Æbletræet, ja.

Så må du hellere tage dig af det.

Hvis der var en bro tilbage...

Hvis jeg kunne tage børnene og vende...

...havde jeg så gjort det?

Jeg har givet et løfte.

Jeg følger ham.

Vi går udenfor og får lidt luft. Kom nu.

Den er låst.

Hej!

Den er låst! Åben!

Hej! Slip os ud!

En krage!

Amerika!!

Kom nu.

Kan du se landet derovre? Ved du hvad det er? Det er Amerika.

Hvad er et hjem?

Landet du kommer fra?

Eller det sted, du føder dine børn?

Vi er ankommet!

Hvad er et hjem?

- Nu er det vigtigt, at vi holder sammen. - Det gynger. America Rocks!

- Har du det? - Ja. Kan du tage det?

Johan, hold mig på den anden side her, så jeg kan se dig.

Vær så god.

Lille Märta, hold dig tæt på nu.

Gå tæt på far.

Har vi alt nu? Har vi alt?

Hvis du forsvinder her, finder vi dig aldrig igen. Hold dig til os.

Hold dig tæt nu, Lille Märta.

Gå foran mig her.

Gå efter far.

Slik, frue?

Hold om hinanden.

Undskyld mig, skal du et sted hen, sir?

Hvordan... hvordan kommer du til Minnesota?

Undskyld? Undskyld, jeg forstår det ikke.

Min... Minnesota. Vente. - Vi lukker det her ned.

- Minnesota? - Ja, Minnesota!

Jeg kan vise vejen. Toget afgår fra Albany Station.

Jeg kan vise, for en lille skilling.

Minnesota.

- Minnesota... - Minnesota.

- Måske skulle vi gå tilbage til båden? - Jeg ordner det her.

Ingen. Farvel.

Vi går lidt længere.

Hej! Mine svenske venner.

Den bog er absolut værdiløs. De forstår ikke et ord.

For fem dollars kan jeg vise dig vejen.

Fem dollars? Er du ikke klog mand?

Det koster en lille skilling.

- Men fem dollars kan ikke være... - Vi deler det.

- Skal du også til Minnesota? - Jo da. Indlysende.

Hør, det bliver perfekt.

Så siger vi seks dollars. Tre til dig og tre til dig, og du deler det.

Jeg rejser ikke med den kvinde.

Kun indtil vi kommer, så slipper vi af med hende.

Tre dollars hver.

Så fører du os hele vejen til Minnesota, til Taylors Falls.

- Og jeg taler engelsk. - Var i.

Tre dollars.

Jeg er enig Johan. - Kom her til mig, Johan.

- Han kan tage min kurv. - Nej, han holder om mig.

- Johan, du tager min hånd. - Så leder jeg dig.

Nærmere far. Meget, meget tættere på.

Ved de, hvor vi skal hen?

- Har du hele gården med? - Ja, ikke nok.

- Nærmere far. - Lad os gå, lad os gå.

Dagfriske majs.

- Næh... - Hold nu sammen.

Pas på! Indkommende tog!

Dagbladet!

Nu kommer toget. Ser du?

Seneste nyt!

- Hvilket helvede dyr! - Ser du?

Der er togføreren.

- Har du billetterne? - Ja, her.

- Ved du, hvor vi skal hen? - Ja, følg mig.

- Kom med mig, din lille. - Vi kan klare os selv, tak.

Lidt mere.

Her. Læg den ned.

Vågn op.

Elin, kom nu.

John, kom her.

- Hvor er Lill-Märta? - Er hun ikke sammen med dig?

- Du havde hende. - Men jeg tog kisten ind.

- Har du mistet hende? - Martha! Martha!

Har du mistet hende?! - Martha! Martha!

Martha!

Martha! - Kan du holde ham?

Vær venlig. Jeg vil være der så hurtigt jeg kan.

Martha!

Martha!

Lille Martha!

Lille Martha!

Lille Martha!

Martha!

Lille Martha!

Alle ombord! Sidste udkald!

- Vi har mistet vores datter! - Jeg forstår ikke.

Toget afgår efter køreplanen. Skal du eller ej?

Alle ombord! Sidste udkald!

- Er hun her? Er du sikker? - Martha!

Der er hun!

- Stop toget! - Lille Marta!

Stop toget! Bliv!

Stop da! Bliv!

- Pas på toget, dame. - Vi går!

- Hvad sagde du? Jeg forstår ikke. - Giv mig det nu!

Giv det så her!

Forår! Nix!

Hun glemte sin forbandede plante.

Er du ude af dit sind, kvinde?! Kom ned derfra!

Du efterlader ikke børn!

Du kunne have streget over! Det kan vi holde dig ansvarlig for.

Jeg forstår ikke, hvad lokomotivføreren siger, men der var børn overbord!

Du efterlader ikke børn, hører du det?!

Hvilken slags mennesker er I, der efterlader kvinder og børn?

Hun ligner dig.

Jeg vil bare sige tak.

For det du gjorde for Lill-Märta.

Jeg ville aldrig have klaret det.

Jeg gjorde bare, hvad enhver fornuftig person ville gøre.

Jeg har ikke haft ret til at dømme dig.

Tænk ikke over det.

Jeg har ikke været fair.

Det vil jeg bede om din tilgivelse for.

Min tilgivelse?

Ja Ja. Hvad skal du bruge det til?

Det er svært at gøre lige over for Gud.

Da Karl Oskar ville rejse, takkede jeg nej.

En mor bør beskytte sine børn, ikke?

Men det var arrogance.

Derfor... tog han min Anna.

Så da Lill-Märta forsvandt i dag, så...

...Jeg indså, at jeg ikke har lært noget.

Det var Guds advarsel til mig.

Tror du virkelig på det?

At Gud ville ofre dit barn for at straffe dig?

Der skal være en mening.

Min...

Min første var seks måneder gammel, da de tog ham fra mig.

Tog ham fra dig?

Og.

Jeg var fjorten. Hvad havde jeg at sige?

En forældreløs ko, der blev solgt til den lavestbydende landmand i Ålarum.

Han var faderen.

Det havde jeg ingen anelse om.

Min anden fik tre dage.

Han var så lille, at han ikke kunne holde til livet.

Han slap bare...

...som om han ikke ville være her.

Sig mig, hvad straffede Gud mig dengang?

Var det min arrogance?

Min fjortenårige forældreløse arrogance?

Var det det?

Undskyld.

Det vidste jeg ikke.

Du ved ikke noget.

Kan du starte forfra?

Kan du genskabe dig selv?

Er det os, der flytter ind i dette land?

Eller er det landet, der rykker ind i os?

- Der, så. Hvad står der der? - Gård.

Altså bondegård.

Det kaldes et bondehus.

Det hedder gård.

Gård... gård...

Kristina, vågn op!

Hvad er dette?

Åben!

- Har du været ude? - Åbn nu.

Har du trollet?

- Se, vi har også mælk! - Hvor har du det her?

På den forrige station.

Tro det ikke, Elin.

- Der er intet tilbage. - Ja.

Sådan siger man tak.

- Det var så lidt. - Tak.

Hvorfor undgår de os?

Det er som om de selv har set djævelen.

Det er på grund af koleraen. Det følger med båden.

Vi lægger dem her.

Ja, så var vi der.

- Så skilles veje. Tak for selskabet. - Hvad...?

Det var aftalen. Taylors Falls, Minnesota. Vi er ankommet.

Håber du har det godt.

Min rejse fortsætter på den båd.

Skulle du ikke også tage afsted? Du hørte ham, vi er her nu.

Vi efterlader ikke nogen på gaden.

Hallo, for fanden!

Pas på!

Vent her.

Mad... Mad...

- Mad, ja... - Han vil have mad.

Hvordan går det?

Nytilkomne?

Jeg er pastor Jackson.

Pastor? Hvis han der er en præst, så er jeg jomfrumoderen.

Du ser ud som om du har brug for et måltid.

- Ja. - Vi vil have mad.

Mad? Kom nu!

- Tak! - Følge efter.

Så... Miss Ulrika.

sendt

Jamen, er der en mand?

MAND?

Mor... mand! Ja.

MAND...

...død.

Men mor...

Jeg tænkte, at du måske ville vaske dit...

...før aftensmad.

Nu vil præsten også tage vores tøj af.

Er det... Bor der nogen der?

Andre mennesker... lever...

- Her. - Meget... indisk...

Ja. indianere. Bue og pil.

Ingen.

Her.

Her, godt.

Nord, nej.

Nu får vores lus hilse på hinanden.

Huh! Ikke så varmt.

Kom så, Elin.

Du løj for præsten.

Hvad så? Skulle jeg i stedet have sagt, at jeg er Gladan fra Ljuder?

Og du stjæler. Du stjal pengene til turen.

Jeg tog bare, hvad han skyldte mig.

Grisen ville ikke betale for sig selv.

Vær venlig. Kære, græd ikke.

Elin, jeg ville bare give os en chance til.

Jeg er så bange for din sjæl.

Det behøver du ikke at være. Gud ser forskel på små og store synder.

- Hvad sagde du? - Han er ikke dum.

Han ser sikkert forskellen på dig og en gammel hore.

Horbock?

Horbock...!

- Horebuk! - Det sagde mor aldrig, hva'?

Kom så, Elin.

Horbock, va?

Karl Oskar...

Jorden er gold.

Ser du? Næppe bedre end derhjemme.

Du er så god med jorden. Du kan få det til at spire alligevel ikke?

- Vi skal videre. - Vi er lige kommet hertil.

Bliv her med børnene i et par dage.

Jeg henter dig, når jeg finder et jordstykke længere mod nord.

- Vi kan ikke skille os ad. - Lige et stykke tid.

Vi kom ikke så langt bare for at nøjes med det her.

- Der er vilde derude. - Jeg ved, hvad jeg laver.

- Hvorfor spørger du aldrig, hvad jeg synes? - Hvad? Det gør jeg, ikke?

Det tror du måske, du gør.

Lad være med at hænge hovedet på den måde nu.

Vi er i Amerika! Tænk, hvor heldige vi er.

Vi skal starte forfra.

Karl Oskar finder helt sikkert et dejligt sted.

Jeg ville bare ønske, han ikke behøvede at trække sig så langt væk fra folk.

Hvordan skal vi klare os derude, alene i ørkenen?

Mænd tænker kun på sig selv, du ved.

Ingen...

Karl Oskar tænker på os.

Han vil bare ikke stå i gæld til nogen, han vil klare sig selv.

Hvad med dig? Hvad vil du have?

- Mig? - Ja.

Jeg grubler for meget.

Han ved, hvad der er bedst. Vi skal have mad på bordet.

Karl Oskar siger...

Karl Oskar, Karl Oskar, Karl Oskar. Du skal stå på dit hold, kvinde.

Du får det til at lyde så nemt.

Let og let.

Hvis der er én ting jeg ved, én ting jeg har lært -

- så det er, at man kan klare mere, end man tror.

Ethvert menneske har kræfter i reserve. Tro mig.

Skulle han ikke snart være tilbage?

Karl Oskar, Karl Oskar, Karl Oskar.

Åh! Du burde have en.

- Ja! - Du burde have en.

- Det er en fantastisk farve. - Jeg vil have en af ​​dem. Lilla.

Der er også noget med blomsterne...

En anden gang.

Mine dejlige damer, kommer I her igen?

En smuk hat til en smuk dame.

For en smuk pige som dig, kan vi sikkert blive enige om noget.

Ikke sandt?

Tillad mig at introducere mig selv. Mit navn er Peter Abbott.

- Jeg, abbed... - Nej, kom nu, vi går.

- Du ved ikke engang, hvad han sagde. - Jeg forstår mere end nok.

Abbed. Abbed. - Ulrika Abbott.

Det er Karl Oskar!

Fortælle!

Jeg har fundet den.

- Har du lavet madposer til os? - Det er bare noget brød.

- Jeg ville ønske, du kunne komme med. - Hvad skal jeg lave derude?

- Gifte sig med en prærieulv? - Vi vil besøge hinanden, ikke?

Nej, gem ordene. Folk har forladt Gladan før.

Men vi er venner. Du er min bedste ven i Amerika.

- Venner? - Ja selvfølgelig!

Vi ses snart.

- Er det langt herfra? - Nej. Kun en halv dagsmarch.

Så. Hej!

Det virker langt.

Her?

Lake Ki-Chi-Saga.

Kom, min dreng. Nu er vi hjemme.

Det er her, vi skal bo.

Kom nu.

Se, alt dette er vores.

- Alt dette? - Alt dette. Alt hvad du kan se.

- Er det vores? Dette er vores! - Det er kun midlertidigt...

Ja! Alt dette er vores!

Og så tænkte jeg, at huset må være herovre.

- Hvor så? - Her.

Og så laden ved siden af.

Der er også masser af fisk i søen. Jeg fangede to fede ørreder i første forsøg.

- Hvor fint. - Ja.

- John! John! - Ja.

Vil du ikke komme og hjælpe mig med at læsse af?

- Hvad? - Hjælp mig med at læsse af.

Ja.

- Hvor længe skal vi være her? - For evigt.

- Nej. - Ja! For evigt.

- Er vi flyttet? - Ja, vi er flyttet hertil.

- Nej, det har vi ikke. - Ja! Tror du mig ikke?

Hjemmet er væk.

Væk er hjemme.

De to kan aldrig skifte plads.

Jeg kan aldrig binde de to sammen.

Kære gode Gud, tag mig tilbage.

Hvis bare du kunne række din stærke arm ud og tage mig tilbage.

Er du så trist?

Jeg... troede, du sov.

Undskyld.

Kan du ikke tale med mig?

Jeg kommer tilbage engang i aften.

Jeg fryser.

Vi skal lige bevæge os lidt.

Lille Marta, jeg ved det! Vi planter dit træ! Skulle vi ikke?

- Vi planter Lill-Märtas træ! - Ja!

Kom, vi får det. Her er det.

- Den har rejst hele vejen. Se. - Det er fuldstændig ødelagt.

Nej, det er fantastisk.

Det er lidt trist, men det gør ikke noget.

- Se. - Jeg er også lidt kold.

Kom den her vej.

Her! Her tænker jeg.

Lige foran huset, som far skal bygge.

- Kom nu! Lille Märta, kom nu. - Lille Marta, kom!

Lille Märta, kom efter mig.

Her, absolut.

- Jeg kan vogte Harald. - Åh, hvor er du sød.

Kan du huske bedstemors æbler? Hvad?

Astragalus!

- Tror du, der vil vokse noget på det? - Det er klart, at det vil vokse.

Bedstemors æbler, de bedste i hele verden. Det er klart, at vi får dem.

- Du kan håbe... - Vi kan håbe.

Godt, John. - Lille Märta, kom og klap her til sidst.

Godt. Se.

Hvor var du dygtig.

Hr!

Hr!

Lille Martha... bliv. Bliv der.

Bliv der!

Lille Märta, du skal løbe og hente far. Du skal hente far.

Skynd dig.

Det er mit barn.

Tag hvad du vil have.

Kom væk herfra, tak. Vær venlig at komme væk herfra.

Vær venlig at komme væk herfra.

Venligst... ikke babyen... Det er min baby.

Er du uskadt? Skræmte de dig?

Er du uskadt? - Altså.

Her.

Hent Ulrika. Få hende.

Jeg har brug for Ulrika. Få hende!

Babyen kommer.

Märta, pas på de små. Jeg skal til Taylors Falls.

Det skal nok gå. Det gør meget ondt, men det bliver fint.

Barnet kommer snart ud.

- Er du bange? - Nej. Bare lidt forvirret.

Jeg forstår, at.

Bare sæt dig der, det bliver fint.

Far kommer nok snart.

Hvad sker der?

Hjælp mig!

Lille Martha!

Hvad skal jeg gøre?

Hr?

Hr!

Vågne! Vågne!

Langt!!

Her. Giv mig hende.

Christina...

Karl Oskar! Brænd en kniv, få noget vand.

Vand... Kristina, jeg...

Det lilla trick.

Så.

Hun skal hedde Ulrika.

Men hvad er det navn?

Hun burde have et amerikansk navn, ikke?

- Grace er sød. - Nej.

Ulrika

Du...

Mister Abbed har friet.

Mister Abbott? Købmanden?

Ja. Han er ikke meget at se på.

Han lugter af en mands folk, men...

...han kan fodre både mig og Elin, så...

- Men du kan ikke lide ham. - Han er okay, tror jeg.

Ja...

Lille Martha! John! Nu er det sengetid.

Brødet holder sig i to dage. Johan har spist morgenmad til tre.

Kan du ikke blive et par dage?

Det behøver ikke at være så længe.

Lige et lille stykke tid.

Du er velkommen til at blive for mig.

Undskyld. Jeg skal tilbage til butikken.

Mr. Abbot kan ikke lide, når jeg er væk.

Nej, det er klart.

Du...

Du er stærk.

Stærkere end du tror.

Vi er træet, der står alene på sletten.

Træet, der falder i den første storm.

- Kristina... - Mm.

Vi skal bare klare vinteren, så bliver det bedre.

Du vil se, når den er klar.

Når vi er færdige med huset, bliver det anderledes.

Hvem ved, måske kan vi endda købe en olielampe.

Du...

Vi er de bedste venner, ikke?

De bedste.

Han bryder terræn.

Hacker og graver. Hakker og vælter.

Riv op med rod og knold.

Her kommer han til at være sin egen præst og sin egen kommandant.

Kan man blive fanget i en andens frihed?

Lille Martha?

Du ville passe hende. Lille Martha!

Lille gammel dame, hej. Sidder du her helt alene?

Lille Martha?

Mor! Mor! Harald pokker på sig selv.

- Mor! Mor! Der er mennesker i skoven. - Folk?

- De kommer her. - Hvor er far?

Karl Oskar! Karl Oskar!

Skjul, skjul!

Så. Sid her nu.

Stadig.

Hej?

Er der nogen der? Hej?

Hej?

Kom ikke... Kom ikke nærmere, ellers skyder jeg!

Christina?

Judith?

Christina!

Hvad laver du...

Judith! Hvad laver du her?

Hvad laver du her, Judit?

Kristina, god dag. Godt at se dig.

- Vi har fået naboer. - Og se på mig, som jeg ser ud.

Børn! Kom og sig hej.

Desværre var kirken i Wisconsin allerede ødelagt.

Korrupt?

Dette land og friheden til at stemme på hvem du vil som præsident, det er én ting.

Men at de selv skulle bestemme vejen til lyksalighed...

Vi har hørt om en baptist i Taylors Falls. Mange svenskere slutter sig til ham.

Henry Jackson, en god fyr.

Dette land vrimler med sekteriske.

De prædiker glæde og kærlighed, men de er Satans sendebud.

Jackson har angiveligt snydt en gammel dame -

- at testamentere hele sin formue til ham.

Er pastor Jackson en sekterisk?

Ja, de kan være forførelser. Du skal passe ind.

Virkelig.

- Kaninkød? - Nej tak, skat.

Vi har fem svenske familier med. En lille menighed.

- Nevø, hva'? - Ja.

Karl Oskar, det er som et lille Sverige herude.

Der bor også nogle landsmænd i Taylors Falls, ikke?

- Ja det gør. - Anders Månsson, Fina-Kajsas søn.

Og Samuel Nöjd, hans nabo. En pelsfanger.

- Og så Ulrika og Elin, selvfølgelig. - Hore?

Hun er et meget bedre menneske nu. Meget bedre.

Du vil kunne lide hende.

Hvornår modtog du sidst nadver?

- Det... - Vi har ikke haft muligheden.

Ingen. Du har så meget at stå for.

Jeg sender nogle mænd, og de vil hjælpe dig med taget.

- Tak, men... - Selvfølgelig.

Selvfølgelig skal vi hjælpe hinanden.

Tak.

Tror vi ses igen.

Herren har været os nådig.

Han har givet os en ny chance.

Selv nåden er større i Amerika.

Hej! Hvor fint du har taget med.

- Judith! Hej. - Hej.

- Jeg kan tage hende. - Nu kan du komme til Judit.

Nu fortjener vi en pause, mine herrer.

- Det går lidt hurtigere nu. - Det bliver fantastisk.

Hej.

Vær nu forsigtig.

Hvor går det hurtigt.

Han sætter sig ind i alt.

Verden slutter ikke, bare fordi du tager imod lidt hjælp.

Næste gang er det dig, der hjælper dem.

Ret?

Kom nu!

Her skal den stå, i Jesu Kristi navn.

Vores svensk lutherske kirke.

Vi er langt hjemmefra, men vi finder vores hjem.

Med Gud.

Det er kun, hvis vi er forenet i Gud, at vi kan modstå synd.

Sammen kan vi bygge det nye land.

Kirker, skoler, butikker - alt er muligt.

I Guds ånd og med Guds kraft. Amen.

Halleluja!

Hvem skal betale for alt dette?

Og hvem skal bygge denne kirke?

- God prædiken. - Tak, Christina.

Lille Martha.

Lad os se...

- Hvad har du med dig? - Du vil se.

- Så hun kan dække sit hår. - Men Judit...

Jeg håber, det passer til Lill-Märta.

Hvor er det smukt. Tusind tak.

Tak.

Sid ned.

- Hvilke vidunderlige børn. - Så ville man se, når de skændes.

Ja, du er virkelig velsignet, kære lille Kristina.

Gudskelov for det.

Er det dig?

Åh! Ulrika!

- Som om jeg har savnet dig. - Og jeg har savnet dig.

- Alt for længe. - Alt for længe siden.

Han er vel smuk? Jeg red her helt alene.

- Goddag, Judit. - Guds fred.

Skal du allerede, Judit?

Vente...

- Hænger du ud med hende? - Hun har været en god ven af ​​mig.

Jeg bebrejder dig ikke, men du har ladet dig vildlede.

- Den kvinde er fordærvet. - Hun lever et andet liv nu.

Hun skal giftes med købmanden Abbed, en god kristen.

- Den amerikanske købmand? - Ja præcis.

Hvis det ikke er hor, så ved jeg ikke, hvad det er.

Gud ønsker barmhjertighed ikke? Så længe du er et godt menneske, så...

Kristina, vi er svenskere, lutheranere. Skal vi omgås horer og sekterister?

Skal vi begynde at kaste rundt med de der nederdele, hatte -

- bare fordi vi er i et nyt land?

Du er forvirret.

Tænk på dem derhjemme. Tænk på din mor. Hvad ville hun have sagt?

Ærgerligt, hun havde travlt.

Er rygtet nået hertil før mig?

Hvilket omdømme?

Der vil være bryllup i foråret.

- Så han mente det alvorligt, hr. Abbed? - Ja, det skal jeg fortælle dig.

Hvad skal jeg sige, Ulrika? Han vil helt sikkert give dig et godt liv, tror du det ikke?

Etc. Men... jeg sagde nej.

- Bliver der ikke noget bryllup? - Ja, det vil jeg sige.

Men hvad mener du? Hvad skete der?

Hvad? Fortæl mig!

Fortælle!

Pastor Henry Jackson. Se!

Han kom ind i butikken og købte sliksukker og majroer -

- og han stjal mit hjerte, Kristina.

Den mand kan prædike! Du skulle have hørt ham.

- Pastor Jackson? - Tænk, Gladan bliver præstekone.

Men Ulrika... han er trods alt baptist.

Ja. Det vil jeg også.

- Er du ikke glad? - Godt...

Ja, jeg er. Jeg er meget glad.

Det bliver et ægte amerikansk bryllup, og jeg vil have en hvid, lang kjole på.

- Hvid? - Ja.

Og du vil være æresgæst.

- Er det til foråret? - Mm.

Jeg ved ikke, om jeg kan, før foråret. Du ved, jeg ammer stadig.

Du ammer altid. Tag knægten og Karl Oskar med - hele flokken. Alle kan komme.

Godt...

- Er det præstinden, du er bange for? - Nej jeg er ikke.

Er det for hendes skyld, at du har den afskyelige sorte motorhjelm på?

Han er baptist, Ulrika. Baptist. Ved du, hvad det betyder?

Olaussons har tænkt sig at sætte Karl Oskar i menighedsrådet.

Karl Oskar, ham også, hva?

Jeg er ikke sikker på, du forstår dette.

Du skammer dig over mig.

Det er klart, at jeg ikke skammer mig over dig.

Efter alt, hvad vi har været igennem sammen, så...

...sidder du her og lyver for mit ansigt.

Har du fortalt din baptist, hvem du er? Hvad?

Har du fortalt ham det?

- For pokker. - Vi bander ikke i mit hus.

Jeg bander lige så meget som jeg vil.

Må Gud tilgive dig.

Jeg har ikke brug for dine forbandede bønner.

Jeg har ikke brug for dig.

Jeg har ikke brug for nogen af ​​jer.

Ulrika...

- Jeg har slet ikke brug for nogen. - Ulrika...

År efter år med brød på bordet.

Mil efter kilometer dyrket jord.

Samme sol.

Samme himmel.

Lidt Sverige i Amerika.

Er vi der nu?

Er vi hjemme nu?

Godt, Lill-Märta. Se, hvilke dejlige gulerødder.

Nu kommer præsten.

Hvilken storslået skole det bliver.

Fortsætter man i denne takt, kan drengene starte i skole allerede til foråret.

- Bare drengene? - Lill-Märta, sådan taler vi ikke.

Pigerne er velkomne til at læse katekismus med Judit.

Alle burde lære at skrive, ikke?

Og engelsk, de skal lære engelsk, ikke?

Alt har sin tid. Og alt, hvad der sker under himlen, har sin tid.

- Hvad fanden skal det betyde? - Karl Oskar!

Kvinderne i menigheden bør tie, for de har ingen ret til at tale -

- og skal indsende, som loven siger.

Og hvis de vil lære noget, spørger de deres mænd.

Amen.

Kvinderne læser katekismus og tager sig af deres børn -

- ligesom vi altid har gjort i Sverige til alle tider.

Nu er vi ikke i Sverige mere.

Det har kirkerådet besluttet. Med så stærke meninger skulle du have deltaget i møderne.

Amerikanerne underviser både deres drenge og piger.

Måske vil Nilsson sende sine piger i almindelig skole for at blive små amerikanere?

Hvorfor ikke? Min yngste datter blev født her.

Du er imod Guds vilje, Karl Oskar Nilsson.

Guds eller præstens?

Jeg er blevet udnævnt til præst i Guds ånd. Sætter du spørgsmålstegn ved det?

Jeg satte dem i almindelig skole.

- Og det bestemmer du? - Jep. Det bestemmer jeg.

- Vil du sige noget til din? - Du kan kun sige hej.

Noget at fortælle dig, ikke?

Vi har bygget laden og...

...vi har plantet majs.

Det er så længe siden. Tror du ikke hun vil høre fra dig?

Du kan skrive om præriedronningen.

Skriv, at vi har modtaget et komfur, der hedder Præriernes Dronning.

- Ja, det kan du, ikke? - Mor er ligeglad med et komfur!

Christina...

Bøde.

Men skriv, at vi næppe er velkomne i kirken.

At naboerne skyr os. At børnene skal starte i fællesskole.

Skriv det, du! Så bliver hun helt sikkert glad.

Jeg synes bare det er forkert. Vi er svenske.

Stop det, for helvede! Kan du se dette hus?

Kan du se dette hus?!

Jeg byggede den til dig.

Maden i skabene indenfor, vinteropbevaringen i stalden - alt er til dig!

Men man klynker og brokker sig og naver over Sverige.

Sverige var rock, Kristina. Har du glemt det?

Sten og hungersnød.

Ja, men jeg var en i Sverige. Jeg var nogen, og vi hørte til.

Åh!

Kristina, bliv. Bliv.

Du bløder.

- Hvad? - Du bløder.

Barnet...

- Ja, nu havde hun brug for mig. - Mr Nelson...

Fortæl konen, at du skal stoppe med at yngle som kaniner.

Tak. Tusind tak.

Du er ødelagt dernede.

Ja, det gælder også dig.

Hun orker ikke at få børn igen.

Jeg forstår ikke...

Det er nemt. Du burde lade hende være i fred.

Den næste krybbe bliver hendes død.

- Ulrika? - Det finder jeg selv ud af.

Jeg deler det ned for dig.

Du kan holde hjørnet, du føler dig så godt tilpas der.

Jeg har nogle gode planker i skuret...

Mi... s...

Taber...

... I ... søn.

- Mister Nelson? - Mm.

Du læser bedre end en præst, allerede inden skolestart.

"Mister Nelson", hvem er det?

Det er far.

Nelson?

Lader du folk kalde dig det? Hvad?

Hr. Nelson.

Nej, men sæt dig da og tier stille.

Det er alt, hvad jeg får i disse dage. Stilhed.

Stilhed fra Mr. Nelson.

Amerikaneren fra Korpamoen.

Kom til mor. Kom nu.

Kom nu.

Christina...

Det ødelagde mit træ.

- Det udyr ødelagde mit træ! - Det er bare et rådyr.

Du... Det siger lidt udsat. Måske skulle vi plante den tættere på huset.

Det er ikke bare genplantning, forstår du det ikke?!

Du kan ikke bare grave op og grave ned alligevel! Rødderne tåler det ikke!

Hvor er du, Gud?

Hvorfor bliver du ved med at straffe mig?

Hvis du eksisterer, hvorfor viser du så ikke vejen?

Jeg vil også i skole!

- Du er for lille. - Ikke sandt, far? - Ja.

Jeg kan hjælpe dig i stalden, når vi kommer hjem.

Tag noget at spise.

Du kan sige noget.

Vær venlig.

Okay.

Märta, du kan bo hjemme hos mor.

- Jeg går i skole. - Nej.

- Jeg går! - Jeg har ombestemt mig. Gør som jeg siger.

- Jeg tager derhen! - Nu gør du, som jeg siger!

Hop ned!

- Du... - Tal ikke til mig.

Det er for dit eget bedste.

Ved du hvad der er bedst for mig? Har du spurgt mig?

- Du vil forstå, når du bliver ældre. - Du er bare jaloux.

Det er bare fordi man ikke selv kan skrive.

- Ind med dig nu. - Nej.

- Nu gør du, som jeg siger! - Jeg hader dig!

- Hvad er det? - Jeg kan ikke finde Märta.

Hun løb ind i skoven. Karl Oskar tog afsted med drengene. Nogen skal kigge.

- Petrus er til møde med menigheden. - Du kan hjælpe mig.

- Jeg ved ikke, hvornår Karl Oskar kommer... - Hun kommer, når hun bliver sulten.

- Kom, vi går ind og beder for hende. - Bede?

Det er Gud, der lærer din Märta en lektie. Hun har været hovmodig.

- Men hun er bare et barn. - Vi skal alle lære af vores fejl.

Jeg finder hende selv. Pas på Ulrika.

- Kristina... - Pas på Ulrika!

Christina!

Martha?

Martha!

Martha!

Martha!

Hr!

Martha?

- Martha! - Mor!

Hr!

- Märta... - Mor!

Hej min ven. Sidder du fast?

Jeg vil hjælpe dig. Træk benet tilbage.

Min ven... Jeg bærer dig.

Har vi ikke været her før?

Se.

Vi har brug for hjælp.

Bliv der!

Tak.

Tror du, de bor her?

Jeg ved ikke.

Tak.

Er det dem?

Langt!

- Er du uskadt? - Ja.

- Jeg forstuvede min fod. - Åh, hvilken ballade.

Tak, Herre min Gud, som lagde sin hånd på dem.

- Hvad har hun på? - Vi fik hjælp af indianerne.

- Hvad? - Åh min gud, tag den væk.

Tage det væk!

Det var en gave.

Du har ladet dig vildlede. - Kom, jeg skal hjælpe dig.

- Hun beholder den, hvis hun vil. - Jeg vil hjælpe dig.

Hører du ikke, hvad jeg siger, Judit? Det bestemmer Märta selv.

- Hun er et barn. - Ja, og jeg er barnets mor.

- Hun er vrangforestillinger. - Er jeg vrangforestilling?

Vi er alle trætte. Tak allesammen.

Djævelen har taget din sjæl.

Peter, sig noget.

Det er luderens skyld. Gladan i Ljuder.

- Alle ved, hun løber her. - Ulrika?

Pas på denne faldne kvinde. Ønsker ikke hendes skønhed.

Hun hjalp mig, når jeg havde brug for det. Og ved du hvorfor? Hun er min ven.

- Ulrika er min veninde. - Peter...

Og det er mine børn. Og de kan klæde sig og opføre sig præcis, som de vil -

- så længe de har Guds godhed i deres hjerter.

Hører du det? Hører du det!

- Kan du holde din kæft, Nilsson? - Nej, det tror jeg ikke, jeg kan.

Dette hus er urent. Det skal renses!

Urent? Er det mit hus, du taler om?

Gå væk.

Forsvinde!

Ja, de fik alle oplysningerne der.

Jeg vil være din kone igen.

Vi kan ikke.

Nej, det kan vi ikke.

Nej, lægen sagde, at vi ikke kan.

Lægen tager fejl.

Jeg er ikke bange.

- Så må jeg være bange for dig. - Nej du kan ikke.

Gud hjælper dem, der hjælper sig selv. Er det ikke det du plejer at sige?

Jeg vil have dig. Er det ikke nok?

Kan jeg være til tjeneste?

Ulrika

Fru Jackson.

Lige et øjeblik.

Konen? Der er en dame, der leder efter dig.

Hvad vil du have?

Du er det bedste, der er sket for mig i dette land.

Alligevel svigtede jeg dig.

Jeg fortjener ikke noget.

Men hvis... du nu mener, at alle fortjener en ny chance, så...

...det vil jeg spørge dig om.

Jeg savner dig.

Måske har du også brug for mig?

Undskyld. Det var ikke meningen at forstyrre. Undskyld mig, Mrs. Jackson.

Virkelig?

Kristina fra Duvemåla niger for Gladan. Så har jeg aldrig set manden!

Men kom da ind!

Velkommen.

Du ved, jeg har noget til dig.

Følge efter. Kom nu. Kom nu.

- Dette! - Er du sur?

Ingen. Denne vil være perfekt.

- Dude... Karl Oskar kommer snart. - Han bliver nødt til at vente.

- Nu skal du til teselskab. - Det er alt for meget.

Nej tak.

Jeg har savnet dig!

Du fortæller. Hvordan går skolen?

- Det er fint. Engelsk er sjovt. - Mm.

- Men geografi er det sjoveste. - Geografi?

Verdens doktrin, du ved. Kontinenter og sådan noget.

Kontinenter, ikke?

Vi er ligeglade med dem. Kom nu.

Mor, har du det godt?

Ingen...

Ingen...

Vuggefeber.

Jeg prøvede at advare dig, sir.

Hendes krop er for skrøbelig til at bære flere børn.

- Der må være noget, man kan gøre. - Jeg er ked af det, frue.

Vi kan kun håbe og bede.

Hej kære... du...

Jeg troede...

Tror du...

...at du kan hjælpe mig...

...at skrive et brev?

Til bedstemor, i Sverige?

Mm.

Nu skal vi skrive til mormor, om hun vil det eller ej.

Hvad skal vi så skrive?

Kære mor...

Kære mor.

Engang var vi én.

Engang vidste jeg ikke, hvor jeg startede, og du stoppede.

Så du har da ikke fortrudt?

Vi er de bedste venner, ikke?

Dine æbler er modne.

Er det sandt?

Jeg vil se.

Karl Oskar, jeg vil se!

Det smager som hjemme.

Tilgiv mig, mor, men jeg fortryder ikke.

Engang vidste jeg ikke, hvor jeg startede, og du stoppede.

Nu ved jeg. Nu er jeg hjemme.

Kan vi fortsætte?

Hr?

Hr?

Min mor, Kristina Nilsson, døde den 27. august 1856.

Hun havde aldrig tid til at skrive dette brev færdig.

Det er mig, Lill-Märta, der har sat pen på papir.

Jeg går i skole og kan læse og skrive, både på svensk og engelsk.

Mor ville så gerne have et brev fra dig.

Hun sagde altid, at vi ikke måtte glemme, hvor vi kom fra.

Måske du kunne sende mig en? Et brev fra Sverige.

Jeg vil aldrig glemme hende.

Hun er den modigste person, jeg kender.

Undertekster: Ulrika Jansson Båving Svensk Medietekst