Original subtitles

Henrik... Hvor er Elisabeth?

-Holger, politiet leder efter dig. -Hvor er hun?

Hun har været ude i skoven siden nyheden om Markus.

Kør hen til den nærmeste...

Av, for helvede!

For satan! Hør efter.

Du skal ikke blande dig.

Gå hjem. Gå hjem med dig!

Gå hjem!

Slog du din bror ihjel?

Nej.

Det ville heller ikke have været til at bære.

-I var der altid for hinanden. -Du behøver ikke at spille uvidende.

Jeg går ud fra, du har set overvågningen.

Hvilken overvågning?

Den der viser, at det var et uheld, som Rupert meget belejligt slettede.

-Det ville han aldrig finde på. -Nej. Ikke af sig selv.

-Men hvis hans mor bad ham om det. -Holger...

Uanset hvad der er sket, blev vi ramt af en tragedie.

Det forvirrer vores klarsyn. Også dit, kan jeg høre.

Gå til politiet og få styr på den her sag!

Hvis du bare havde spurgt mig, om der var plads til

Beatrice og Rupert i ledelsen, havde vi fundet en løsning.

-Så havde vi undgået alt det her. -Hvad er det, du taler om?

Beatrice og Rupert sidder ikke i ledelsen,

fordi de ikke er gode nok endnu.

Men det er dine børn og ikke en bastard som mig.

-Hvordan fandt du ud af det? -Camilla.

Ah...

Ja.

Du er adopteret. Og hvad så?

Jeg er ikke en del af dig. Det var jeg aldrig. Så jeg skal ødelægges.

Er det din teori? Fordi du er adopteret, vil jeg ødelægge dig?

Du er en voksen mand. Skulle jeg vente 50 år med det træk?

Du havde brug for mig, indtil Beatrice og Rupert blev modne nok.

Kan du ikke høre, at din anklage er en selvopfyldende profeti?

Du er adopteret, ergo står jeg bag alle dine vanvittige teorier.

Det eneste vanvittige her er, at du løj for mig hele mit liv.

Du har løjet for mig hele mit liv.

Vi kunne ikke få børn, William og jeg.

Det sagde lægerne til os.

Så adopterede vi dig og besluttede, at du var vores barn.

Men lægerne tog fejl, og jeg blev gravid med Markus.

Men du skulle aldrig føle dig uægte.

Du skulle aldrig føle dig anderledes.

Og derfor blev det sådan.

Det eneste, du nogensinde har fået mig til at føle...

er at jeg var uønsket.

Jeg har altid elsket dig.

På den måde jeg kan.

Alt, hvad jeg ejer, er fordelt ligeligt ned til sidste øre.

Ingen af mine børn skal føle sig snydt.

Hvorfor skulle jeg tro på et ord af, hvad du siger?

Det står i testamentet.

Vis mig det.

Ja.

-Politiet har ringet flere gange. -Tak, Lisa.

Jeg tager kontakt. Vi er i kontoret. Vi vil ikke forstyrres.

Laver du en drink? En stor en. Så finder jeg testamentet.

Hvornår er det fra? Testamentet.

Hvad mener du?

Er det 30 år gammelt, beviser det intet. Du kan have skiftet mening.

Kender du mig virkelig så dårligt?

Jeg har ingen hængepartier i livet. Det er jeg alt for gammel til.

I øvrigt er spørgsmålet irrelevant. Det blev ændret for tre uger siden,

fordi jeg fortrød at overdrage dele af skoven til kommunen.

Jeg brænder hellere det hele ned end at forære de idioter noget.

Det er punkt 4.

Tak.

"Derfor skal overstående aktiver og værdier fordeles ligeligt...

mellem mine fire børn, Holger, Markus, Beatrice...

Rupert."

Det her beviser ikke en skid.

Du ville jo ikke have mig!

Jeg var måske ikke den mor, du havde brug for, men den du fik.

-Du sendte mig væk! -Din far kunne ikke lide larm.

Så jeg voksede op på kostskole, fordi mine bøger knirkede for højt?

-Ja, så længe William levede. -Og det lod du ham bestemme? Dig!

Kan du ikke huske din far? Ham sagde man ikke nej til.

Jeg elskede ham, men vidste, hvornår kampene skulle tages.

Og jeg var ikke en af dem.

Jeg fik dig, og det var min største sejr.

Så måtte jeg acceptere Williams ønsker om din opdragelse.

Hvorfor fanden fik I så Markus?

Som sagt troede jeg ikke, jeg kunne blive gravid, men blev det.

Jeg skjulte det for William så længe,

at en abort ville have været mord.

Jeg troede, at William ville have mig slået ihjel i stedet.

Så det havde ikke en skid med dig at gøre. Far ønskede os ikke.

Jeg tror ikke, han fik det liv, han havde ønsket sig

og lagde skylden på dig, Markus og mig.

Men... jeg dvæler ikke ved fortiden.

Der er rigeligt med problemer her og nu.

Jeg kan ikke... Jeg kan ikke...

klare jeres forpulede løgne.

Der er ikke en eneste af jer, jeg kan...

Ikke en...

Ikke engang Markus.

Nogen... manipulerede Markus til at gå op imod mig.

Satte ham sammen med Mallström, fik Christina dræbt.

og det må være en tæt på. Jeg kan bare ikke finde det.

Mallström? Viktor Mallström?

Hvorfor skulle han hjælpe Markus? Han er vores store konkurrent.

De havde et romantisk forhold.

Er du sikker på det?

Jeg synes ikke, at Mallström er særlig sympatisk.

Du har mødt ham?

En enkelt gang, for et år siden til et af Henriks arrangementer.

Jeg bryder mig ikke om ham. Jeg har også noget med svenskere..

Et af Henriks arrangementer?

Golf.

Jeg havde helt glemt Henriks besættelse af golf.

Det er måske lige voldsomt nok,

men Henrik er glad for golf, ja.

Men han kender Mallström.

Jeg ved ikke, hvor godt de kender hinanden.

Nok til at blive inviteret til et af Henriks arrangementer,

selvom han er en af vores allerstørste konkurrenter.

Henrik er en underspillet mand.

Han har aldrig søgt opmærksomhed, det må man give ham.

Men vi er ikke i tvivl om, hvor hans interesse ligger.

-Hos Beatrice og Rupert. -Selvfølgelig. Han er deres far.

-Han er interesseret i... -At de ikke går glip af noget.

At de har det godt.

Hvorfor skulle han tro, at de gik glip af noget?

Holger? Elisabeth? Hvor er I? Hallo?

Politiet ringede igen. Jeg sagde, jeg ikke vidste, hvor Holger var.

-Han har slået politichefen ned. -Hvad har han?

Du er nødt til at gå til politiet. Du inkriminerer hele familien!

Henrik har ret. Vi er nødt til at informere politiet

og få styr på den her sag. Jeg tager med dig. Kom.

-Jeg siger, at vi er på vej. -Vi er ikke færdige her.

-Holger, du skal stoppe nu. -Ikke færdige med hvad?

Med at finde ud af hvordan du står bag mordet på Christina.

-Og Markus' død. -Undskyld, hvad?

Holger, du kan anklage mig, men hold Henrik ude af det her.

Hvis vi ikke afslører ham nu, slipper han af sted med det.

Jeg tror på, at du er uskyldig. Men du skal overbevise politiet.

Ja. Lyt til din mor. Jeg kører jer.

"Findes der et sted i ens liv, som viser sig at være det vigtigste?

Punktet, hvor passerens spids kan placeres,

fordi alt viser tilbage til det centrum,

hvis betydning man ikke erkender før langt senere?"

Undskyld, jeg forstår ingenting. Tidspunktet er ikke til den slags.

Og hvis jeg hele mit voksne liv har set forkert?

At jeg troede, at én var skyld i alt,

mens det i virkeligheden var en anden.

I morges talte jeg med Markus om, da jeg blev spærret inde på værelset

med en tropisk sygdom. Jeg var bange, troede jeg skulle dø.

Og den jeg havde allermest brug for, dig, du var der ikke.

Men du var der. Sørgede for, at jeg var helt afskåret fra omverdenen.

Ja, selvfølgelig. Det fik jeg besked på af lægerne.

Hvad fortalte Henrik dig?

Vidste du overhovedet, at jeg var syg?

Gjorde du?

Jeg var på en længere rejse og fik besked om det, da jeg kom hjem.

Og med ét er passerens spids flyttet.

Kan du se det, Henrik? Min mor fravalgte mig ikke.

Du holdt hende væk. Det har du gjort i 35 år, jeg indså det bare ikke.

Holger, altså...

Vi har haft vores problemer, men jeg har altid behandlet dig pænt.

Markus kom på kostskole efter episoden i Sverige med Beatrice.

Vi troede, du ønskede det, men var det i virkeligheden Henrik?

-Vi blev jo enige om... -Var det Henrik?

Har du fuldstændig glemt, at Markus var utilregnelig?

Han var farlig for sine søskende. Han skulle have faste rammer.

-Så det var dig. -Du kan ikke sætte det op sådan.

Din mor og jeg deles om ansvaret her i huset.

Eller har du styret os, mens du gemte dig bag Elisabeth?

Sådan er det slet ikke, Holger. Det er det ikke.

Eller formår han at bilde dig ind, at hans ønsker er dine?

Er det ikke den Henrik, vi kender?

Manden der altid får sin vilje.

Uden at sætte sig selv igennem eller hæve stemmen.

Med en svag berøring får han sat nøjagtigt den kurs, der passer ham.

Jeg ved ikke, om jeg skal være smigret eller fornærmet.

Kontrakten med ComTech. Det var din idé, ikke?

Du kendte til Mallström og vidste, han ville være den perfekte hjælper.

Jeg er ikke en del af virksomheden, det ved du udmærket godt.

Men du kender Mallström.

Kender du Mallström?

Jeg har spillet golf med ham et par gange, det er det.

Ingen spiller bare golf med Mallström.

Han er ekstremt privat. Det har jeg hans læges ord for.

Nej...

Du kendte ham.

Indgående.

Du så hans forkrampede forhold til skiftende partnere,

men du måtte være sikker, og derfor

fik du Markus til at få fat i journalerne. Hvad sagde Camilla?

Mallström vil gøre hvad som helst for den han elsker.

Du vidste, han kunne bruges! At han aldrig ville ødelægge vores firma,

hvis han følte loyalitet, et stærkt, emotionelt bånd.

Et bånd du ikke selv kunne knytte, du er alt for gammel og tør.

Beatrice? Det forkerte køn.

Rupert? Hans sociale kompetencer er som en død vandmands.

Men Markus, søde, sjove Markus, der fik rum til at lyse op.

Opgaven var perfekt for ham. Ikke?

Du ved, at Markus og jeg stort set aldrig talte sammen, det er nonsens!

Mallström ville udsulte byggeriet i Nordhavnen og tvinge mig ud.

Uden mig, ville han genetablere leverancerne via ComTech.

Et farligt spil, men fordi han holdt af Markus, var han til at stole på.

-Alt det har jeg fra Mallström selv. -Markus er død. Så hvad nu?

Ja, nu... er vi færdige.

Mens Markus levede, ville Mallström aldrig knuse firmaet, det er slut.

Beatrice og Rupert kan se frem til at bestyre et firma i frit fald.

Du er fantasifuld. Du slog ikke Markus ihjel, det er mig?

Og du truede ikke virksomheden med dine katastrofale beslutninger?

-Nej, det er også mig og Mallström. -Kan vi ikke stoppe det her nu?

Bare et spørgsmål til. Bare et! Et.

Hvad er dit sidste minde med Markus?

-Ja, det er... -Længe siden?

Det er en familietragedie, at den ældste søn slog sin bror ihjel.

Det er ikke et minde, Henrik. Hvornår så du ham sidst?

-Det er svært at sige. -Fordi det er længe siden?

Det er det desværre, ja.

Din plan har krævet møder og koordinering.

Hvad nu hvis vi tjekker Markus' opkaldshistorik?

Hvor tit har I så talt den sidste måned, hvor I ikke talte sammen?

Skal vi skaffe opkaldslisterne? Det hele står på firmaets regning.

Ja... Der er jo perioder, hvor vi talte mere sammen end andre.

-Sådan er det jo. -Der var kontakt den sidste måned?

Hvornår startede det?

De snakke med Markus, hvornår startede de?

Da du fandt ud af mine planer for Christina, ikke?

Dem fortalte hun dig om, ikke? Beatrice.

Beatrice, der påstår, at hun ikke er nådesløs,

men fik Markus til at overvåge Christina "for familiens skyld".

Hvad mener hun med det? "Familien".

Det kan ikke være mig. Eller Markus, for den sags skyld.

Hun opfattede os aldrig som en del af familien, det sørgede du for.

Var det mor? Næ, så skulle hun have udvist et minimum af interesse.

Men for din skyld, farmands skyld, det var det, hun mente.

Du fik hende til at overtale Markus.

Du satte overvågningen i gang. Hun fortalte dig om mine planer.

Nu skulle Christina ryddes af vejen, det kunne du ikke bede en datter om.

For første gang i dit liv måtte du træde ud af skyggerne

og tage direkte kontakt med Markus.

Måske tager jeg fejl.

Måske er det Beatrice, der helt på egen hånd står bag alt.

Skal vi ringe til hende? Høre, hvad hun har at sige?

Høre, om hun kan frikende sin far og påtage sig skylden?

Beatrice har intet med det her at gøre.

Jeg prøvede at redde familien, fordi du var forelsket i en ung pige.

-Og var villig til at ofre alt! -Jeg var ikke forelsket.

Du har bygget over evne og udsat virksomheden for et ekstremt pres.

Og midt i alt det her kom den ikke-forelskelse.

Elisabeth er så forgabt, at hun ikke ser dit vanvid, men det gør jeg.

-Jeg har kun gjort det nødvendige. -Du hylder eneren.

Så længe eneren er dig selv. Alle andre skubber du væk.

Du skubbede mine børn væk, og når du møder modstand?

-Så slår du din egen bror ihjel. -Vi mister alt.

-Der bliver intet til dine børn. -Der findes andre leverandører.

Det handler ikke om byggematerialer, for helvede!

Mallström ved, at vi bestak folk for at få byggetilladelser!

Og finansieringsproblemerne kan ikke ordnes med en leverandøraftale!

Du gav Mallström adgang til vores dybeste hemmeligheder.

Og nu bruger han dem til at smadre os.

Hvis det er slut, kan du kun takke dig selv.

Du har spildt dit liv på at prøve at imponere din mor.

Du skal gå nu, Henrik.

Elisabeth, alt det, jeg har gjort, var for vores børn.

Vær venlig at gå din vej.

Gå!

Du kan ikke bare lade ham gå! Nej, kraftedeme!

Holger! Lad ham være!

Rupert og Beatrice skal ikke snydes for, hvad der er deres.

-Hvad er det? -Videoen der kan frikende Holger.

Vores søn ringede og sagde, Holger ville slette bevismaterialer.

Jeg lovede at tage mig af det. Så jeg sikrede mig den her.

Som leverage, en forhandlingsbrik, eller nu, en livline.

-Giv mig den telefon. -Nej! Jeg sletter det!

Èt tryk og så er den aldrig eksisteret.

Så... Så er det nu. Kom, beslut dig.

Du kan få din hævn, men så ryger du i fængsel.

Og i den version kan vi vinke farvel til firmaet. Alt er forbi.

Vi kan sende videoen til politiet. Holger kan trække sig som direktør,

og Rupert og Beatrice bliver sat ind i ledelsen,

og sammen får vi ordnet Mallström. I den version vinder vi alle.

Ikke Christina. Ikke Markus.

Hjalp Markus dig med mordet på Christina?

Du håber, Markus ikke hadede dig nok til at få Christina slået ihjel?

-Det gjorde han ikke. -John ville ikke adlyde dine ordrer.

Er du sikker på det? Nummeret fik jeg af Markus.

Og så var der John. Tænk, hvad de ord "Jeg er Holgers far" kan gøre.

Dit forpulede svin.

Hvem forsøgte at overdrage firmaet til en ung, kriminel prostitueret?

Hvem var det, John arbejdede for?

Uden dig var intet af det her sket!

-Du slog også John ihjel. -Nej. Det var et rent lykketræf.

Hvis ikke du var så fucking stædig, havde alt lukket sig perfekt.

Tænk, at jeg har elsket den mand.

Tekster af: Sheila N. Hasahya plint.com