Original subtitles

Mor...

Mor?

Mor!

- Er alt vel? - Nej... jeg er bange.

- Det er bare torden. - Jeg er bange for torden.

- M� jeg sove hos dig i nat? - Du er n�sten seks �r.

- Du m� l�re at sove i din egen seng. - Ogs� n�r det tordner og lyner?

- Ogs� n�r det tordner og lyner. - Men mor...

- De kommer efter mig i m�rket. - Der kommer ingen efter dig.

Undtagen mig, hvis du ikke l�gger dig til at sove.

- Kig efter f�rst. - Javel.

Vil du selv kigge?

Far og jeg er nedenunder. Hiv dynen op over hovedet, s� g�r det nok.

Okay.

Jeg lader d�ren st� p� klem.

Sov godt.

Mor... mor!

Mor!

19 �r senere

Det er mor. Jeg n�r ikke mit fredagsbes�g, men husk pillerne.

Det er dr. Crowley. Den 13. kan du godt forsvare dit speciale kl. 9.

Jeg giver professor Essex besked. Bekr�ft snarest muligt.

Smid cykelbukserne og h�r efter. Jeg har fri i aften. Er du frisk?

Julia, det er Kim. Vi lever i det 21. �rhundrede. F�r du e-mail?

Jeg hader e-mail.

Betragt det som en date. Et afbr�k vil f� dig til at slappe af.

Jeg kan ikke. Jeg skal l�se.

Sig ikke, du ikke kan, fordi du skal l�se. Jeg henter dig kl. 8.

Du har brugt et �r p� dit speciale. Du skal bare forsvare det.

- S� har jeg min magistergrad. - S� kan du analysere min psyke.

- Det kan jeg g�re nu. - M� jeg ikke v�re bare lidt mystisk?

Opfostret af puritanske for�ldre i Midtvesten. Du arbejder h�rdt.

�rlig... n�sten for �rlig, og stor indf�lingsevne.

Okay, min tur.

Opfostret af en n�venyttig mor. Du er lidenskabelig, ansp�ndt...

- For ansp�ndt og hum�rsyg. - Hum�rsyg?

Du kan v�re h�jt oppe og langt nede. Du har f�lelser. Det er godt.

- Derfor er vi gode sammen. - Krop og sj�l.

Er man god til billard, er man dannet.

- Hvem siger det? - En d�d engl�nder.

Hvad skal jeg sige? Jeg kan m�rke det.

Lad os s�tte noget p� h�jkant. Du f�r 20, hvis den ryger i.

Slap helt af.

En gang til. Kvit eller dobbelt.

Du sagde selv, jeg var for ansp�ndt.

- Det er dine penge. - Nu g�lder det.

Pis.

- Hvad s�? - Undskyld, vi er hjemme.

Vi skal bare...

Reese var for tr�t, s� vi nappede en gang hjemmehygge.

...n�r str�msvigt bliver til virkelighed.

Har I betalt elregningen?

Paul, som du selv kan se...

Hvorfor skal vi betale for noget, vi ikke f�r?

- Du blev fyret igen? - Ja.

- Du kan godt l�ne os lidt, ikke? - Til jeg kommer p� benene igen.

G�r I ind p� mit v�relse, bliver I sl�et ihjel.

Det er en aftale.

Det er ikke min skyld.

Endelig alene.

- Beh�ver du tage den? - Ja. Det er m�ske Crowley.

- En fredag aften? - Jeg har bippet ham.

Billy... hej.

Hvad er der?

Jeg kan ikke g� lige nu.

Jeg er midt i noget. Vi kan ses i morgen.

Okay... Jeg kommer og m�der dig.

Jeg er der om en halv time. Farvel.

- Hvad nu? - Det sagde han ikke.

- Han l�d til at have det slemt. - Det g�r han altid. Han er sindssyg.

- Han v�ret meget lort igennem. - Hvem har ikke det?

Jeg ved, I har et n�rt forhold. Du har kendt ham, siden I var fem.

Men du kr�ver meget af en almindelig d�delig.

Du er ikke som andre d�delige.

Det varer ikke s� l�nge.

Julia...

Billy.

Jeg kunne n�sten ikke kende dig.

- Hvad er der galt? - Jeg ser herrens ud, ikke?

R�dsom. Hvad er der sket med din h�nd?

- Det er sv�rt at forklare. - Pr�v.

- De er her. - Hvem?

Det er bare str�mudfald p� grund af uvejret.

Nej, det er ej. Kan du huske de r�dselsmareridt, vi havde?

- Da vi var b�rn? - Der m�rkede de os. De er tilbage.

Hvem?

Kan du se det? H�r p� mig.

H�rer du b�rn gr�de, s� se at komme v�k. B�rn kan fornemme dem.

De p�virker elektriske ting. Lyset, telefoner. De p�virker ting.

Billy, stop. Det er noget sludder. Fort�l, hvad der skete.

Det har jeg gjort. De gemmer sig i m�rket, s� man ikke kan se dem.

Jeg har forsket i det og l�st. Jeg tror ikke, jeg er alene.

Jeg tror ogs�, Poe s� dem. Hans v�rker er dystre og uden h�b.

- Han blev ogs� sindssyg. - Jeg ved ikke, hvad du mener.

Nej. Jeg m� arbejde om natten, s� jeg kan sove om dagen.

Min mor glor p� mig, som om jeg burde v�re sp�rret inde.

Jeg pr�vede at finde ud af, om der var andre som os.

Ved du, hvad jeg fandt ud af? Ingen kan hj�lpe mig.

- Jeg vil hj�lpe dig. - Det kan du ikke.

- Jeg skulle ikke have ringet. - Du gjorde det rette.

Pr�v at forklare mig det.

Jeg er bange.

- Jeg er bange! - Der er intet at v�re bange for.

Du tager fejl.

- Jeg beklager meget. - Hvad?

Nej...

Hallo...

Paul...

Paul?

Paul...

Paul...

Julia, stop!

Hold op. Jeg g�r dig ikke noget.

Skat, h�r nu her.

Der er ikke noget at v�re bange for.

Hvordan kom jeg herud?

Du m� have g�et i s�vne.

Rart at se en anden, der er f�dt efter 1950.

- Hvor kendte du Billy fra? - Vi var barndomsvenner.

Jeg hedder Julia.

Ja... Billy talte meget om dig.

- Jeg er Sam. Det er min bof�lle. - Terry...

Billy, Sam og jeg var n�re venner p� college.

Du var sammen med ham den aften, han?

Det g�r mig ondt. Sagde han noget til dig?

Ikke noget, jeg kunne forst�. Det var ret usammenh�ngende.

- Som om han var p� noget igen. - Du ved vel, at han fik Prozac.

Men det virkede ikke.

Hav mig undskyldt.

Hvad?

Hej...

Jeg vil gerne sige undskyld for det, Jack sagde.

Han t�nker ikke altid, f�r han taler.

Det er okay. Jeg er bare lidt f�lsom for tiden.

Det er vi alle.

Har du set meget til Billy for nylig?

Ja, indtil han flyttede tilbage hertil for 3 mdr. Siden.

Ved du, hvad han ville fort�lle med alt dette?

M�ske planlagde han en meget lang campingtur.

- Eller han var bange for m�rket. - Den f�lelse kender jeg.

Du havde ogs� mareridt om natten som barn, ikke?

Har Billy fortalt dig det?

Ja, i en periode talte han ikke om andet.

Det var grunden til, at han og jeg og Sam m�dtes.

- Vi havde det alle. - Hvad?

Det er sk�rt. Vi blev n�re venner det f�rste �r.

F�rst senere sagde Billy, at han havde udset sig os.

- Han var besat dengang. - Og hvad med for nylig?

Han kom til mig for nylig og sagde, vi havde samme problem.

At vi skulle blive i lyset. Jeg skulle have taget ham mere alvorligt.

Men jeg var s� vant til, at Billy teede sig tosset.

Det faldt mig ikke ind, at det samme kunne ske for os.

Du er dagene, der samles ind som perler og t�lles, f�r du sover.

Julia...

Hej, skat.

Velkommen hjem.

- Er I fulde? - Vi er p�virkede.

Hold nu op. Vi f�r bare lidt at drikke.

- Hvorfor er du s� fjendtlig? - Jeg kom ud for en ulykke.

- En ulykke p� vej hjem. - Er du kommet noget til?

- Nej. - Okay. Fort�l, hvad der skete.

Jeg k�rte rundt ude p� landet. Jeg troede, noget l�b ud foran mig.

Jeg tr�dte p� bremsen og var n�r k�rt af vejen.

- Ramte du s� "det"? - Det ved jeg ikke.

Det tror jeg ikke.

Jeg syntes, jeg s�...

Jeg er ikke helt sikker p�, hvad der skete.

Okay... var det et dyr?

- Det tror jeg ikke. - Hvad s�? Et rumv�sen?

Jeg burde have vidst det.

- Hvad vil du have, jeg skal sige? - Det ved jeg ikke.

Men noget skr�mte mig. Jeg skal op i mit speciale i overmorgen.

Og du drikker dig skidefuld sammen med dine t�belige bof�ller.

Nu skal jeg fort�lle dig, hvad jeg var ude for.

13 biler var med i et harmonika- sammenst�d i g�r aftes.

I de sidste 24 timer har jeg sk�ret d�de mennesker fri af biler.

Der er forskel p�, hvad du og jeg har v�ret igennem.

Dit er derinde... Mit er herude.

Bland ikke de to ting sammen.

Billy m� have skrevet i den dagbog siden barndommen -

- s� vi regnede med, du gerne ville se den.

M�ske giver den mere mening for dig.

Det meste er ret forskruet.

F. Eks. Det her.

"Jeg s� dem igen under vinduet i gyden."

"Altid i m�rke og skygge. Hvor kommer de fra?"

"Er m�rket deres vej ind og ud af vores verden?"

"Oprindelse: Nattemarer... f�le v�sner der lurer i m�rket."

"Jeg m� g� ud fra, at lyset er min frelser."

"M�ske er det bare i mit hoved. En skizofrens sindssyge mareridt."

- Du virker ikke overrasket. - Han talte om det, f�r han d�de.

Det kan vel ikke overraske, at han ogs� skrev om det.

Nej, men det er bare... Vi t�nkte p� om...

- Hvad? - Har du haft mareridt for nylig?

Ja, det har jeg faktisk.

Det har vi ogs�.

Siden Billy begik selvmord, har jeg f�lt et ubehag...

Som om jeg bliver iagttaget.

Jeg er 24 �r, og jeg g�r ind i et m�rkt rum.

- Det er som om jeg er fem igen. - Hold nu op.

Vi har haft en traumatisk oplevelse. Det v�kker ubehagelige f�lelser.

- Du kan ikke huske det. - Huske hvad?

- Hvor st�rke de f�lelser var. - Hvad mener du?

Da jeg var fem, s� jeg min s�ster drukne i en s� p� vores ferie.

Kort efter begyndte jeg at f� r�dsomme mareridt.

Der var is�r en slem nat. Jeg v�gnede og skreg som en besat.

Endelig fik mine for�ldre mig til at falde i s�vn.

Et par timer senere kom min mor for at se til mig -

- men jeg var v�k. De ledte overalt.

P� loftet og i k�lderen... I hele huset.

Min mor var hysterisk. Hun troede, jeg var blevet bortf�rt.

S� gik min far ud i haven, og han h�rte lyde fra hundehuset.

Han b�jede sig ned, kiggede ind, og der sad jeg og trykkede mig.

Han rakte ind efter mig, og s� stak jeg ham i �jet med en k�kkenkniv.

Jeg var sikker p�, han ikke var min far, men en d�mon der kom efter mig.

Det var jeg helt sikker p�.

Den f�lelse har jeg ikke haft, siden jeg var barn, men jeg har den nu.

Det har Sam ogs�, og vi troede, du ogs� havde den.

- Julia... - Ja, dr. Booth.

Jeg kan n�sten ikke genkende dig. Faktisk slet ikke, men kom ind.

Det er sv�rt at forestille sig den skr�mte lille pige, der kom her.

- Det m� v�re... - 20 �r siden.

T�nk, at jeg stadig lever... Men hvad har du s� bedrevet?

- Jeg bliver magister i psykologi. - Det er jo alle tiders.

Men bortset fra studierne, hvordan har du det s�?

Jeg har det ikke specielt godt. Derfor ops�gte jeg Dem.

Jeg har ikke sovet s� godt. Jeg f�r anfald igen.

- Af hvad? - Natlige mareridt.

Hvad f�r dig til at sige det?

For et par n�tter siden v�gnede jeg i mit badev�relse.

Helt desorienteret. Min k�reste ville hj�lpe mig, og jeg angreb ham.

Ja, det lyder som et mareridt. Det kan ske for voksne...

- Men det er unormalt. - Ja, det er rigtigt.

Natlige mareridt kan v�re et normalt led i b�rns udvikling.

De voldsomste tilf�lde rammer b�rn med dybe f�lelsesm�ssige traumer.

Du kom til mig, kort efter din far tog sit eget liv, ikke sandt?

S� dine nylige mareridt kan v�re udl�st af stress eller tr�thed.

- Er jeg helt ved siden af? - Nej.

Lad os aftale en tid. Jeg behandler normalt ikke voksne -

- men da jeg har behandlet dig f�r, kan du pr�ve at beskrive det for mig.

S� finder vi ud af om det er natlige mareridt, eller noget andet.

De skr�mte n�r livet af mig.

Undskyld.

Hvad tror du, Billy t�nkte p�, da han gjorde det?

Kuglen... det samme alle andre t�nker p�, f�r de beg�r selvmord.

At de hader deres liv og vil f� det bedre, hvis de d�r.

Gad vide, hvordan det er at n� dertil?

Hold op med at pille i det. S� heler det aldrig.

Det heler alligevel ikke. Jeg kan lige s� godt f� lidt gl�de af det.

- Det bliver v�rre. - M�ske er det cancer.

Du er simpelthen syg i hovedet, ved du det?

- M�ske skulle jeg have l�st jura. - Du er syg i hovedet.

Jeg g�r ud og bliver afgiftet lidt. Kan du godt klare den alene?

- Er du sikker? - Ja.

Okay. Farvel.

Der fik jeg dig.

De skide rotter.

- Julia, hvordan g�r det? - Elendigt. Jeg er ved kap. 4.

Jeg kan ikke huske halvdelen af kilderne i min bibliografi.

Hvis du dumper, er det 12 m�neder mere i helvede og 20.000 oveni.

Det kunne v�re v�rre. Jeg ved ikke hvordan.

Kim, gider du ringe senere og tjekke, at jeg er v�gen?

Tak. Farvel.

Institut for psykiatri...

...oplever psykiske problemer...

...paranoide vrangforestillinger...

T�nd lige lyset igen.

Hallo!

Luk d�ren op.

S� hj�lp mig dog!

Fandens!

Moores teori om uoverensstemmelse postulerer, at patienter-

- som stilles over for beviser, der strider mod deres verdensbillede -

- oplever uoverensstemmelse eller pr�ver at fortr�nge dem.

Og uoverensstemmelse er her defineret som...

...vrangforestillinger som hidr�rer fra traumer fra barndommen -

- og voldsom nerv�sitet... ja. Undskyld.

Ved at �ge de kendte eksterne stimuli vil individer...

...vil individer pr�ve...

Individer, der oplever uoverensstemmelse vil...

- Jeg vil gerne bede mig fri. - Naturligvis.

Det er Julia. L�g besked efter klartonen.

Julia, tag telefonen. Jeg ved, du er der.

Jeg beklager det forleden aften. Betragt det her som en undskyldning.

Hvordan gik dit forsvar? Jeg er sikker p�, du jordede dem.

Tag nu telefonen.

Jeg har fattet det. Jeg bliver ved, til du ringer tilbage.

Det er Julia. L�g besked efter klartonen.

Paul...

Hallo...

Julia, det er Sam.

Hej.

Jeg m� tale med dig.

- Det er Julia. - Kom bare ind.

Hallo?

Sam...

Deprimerende, ikke?

Undskyld, jeg ringede. Men du er den eneste, der vil forst� det.

- Forst� hvad? - Du kan godt se det, ikke?

- Jeg ved ikke, hvad jeg ser. - Men du f�ler, der sker noget slemt?

- Ja. - S� du forst�r det alts�.

Terry er forsvundet. Hun kom ikke hjem i g�r aftes.

De ringede fra centret. De havde fundet hendes taske med hendes ting.

Sam, rolig. M�ske glemte hun bare sine ting i sit skab...

Og forlod bygningen i badedragt?

- Har du ringet til politiet? - Ja... de finder ikke noget.

Jeg har studeret Billys dagbog, siden vi fandt den.

Jeg kan ikke f� det til at give mening... vent. H�r p� mig.

Jeg kan ikke f� det til at give mening...

Jeg blev f�rt til deres verden som 5-�rig og m�rket, men det gik v�k.

De m�rker kun b�rn, der har mareridt om natten.

H�r her...

"I sidste uge blev m�rket synligt igen. Det betyder, at de kommer efter mig."

H�r lige det sidste, han skrev.

"Jeg kan ikke skrive meget mere. M�rket p� min h�nd bliver v�rre."

"Jeg kan ikke klare det. Jeg hev den tingest ud, de anbragte i mig."

Billy var uligev�gtig. Han havde haft problemer, siden han var barn.

Det havde vi alle.

Er det ikke muligt, at noget der skr�mte os som b�rn -

- er kommet tilbage for at hente os?

- Hvad er det, du siger? - Jeg s� aldrig Billys m�rke.

Men jeg s� Terrys, og hendes lignede det her.

Hej.

- Hvad hedder du? - Sarah.

Jeg hedder Julia. Er du helt alene?

- Hvor er din mor? - I Himlen.

Arbejder du her? Det g�r jeg heller ikke.

Jeg er patient.

- Sarah, har du onde dr�mme? - Somme tider.

- Hvad sker der i dine dr�mme? - De kommer efter mig.

- Hvem? - Dem.

- Hvorfor kommer de efter dig? - For at �de mig.

- Er der noget, der holder dem v�k? - Lys.

- Tror De, jeg er sindssyg? - Nej.

Fort�l mig, hvad du tror, det betyder.

Jeg tror, at vores mareridt slet ikke skyldes f�lelsesm�ssige traumer.

M�ske kom noget efter os, da vi var b�rn og anbragte noget i os.

Og det efterlod et m�rke ligesom p� den lille pige.

Og nu kommer de tilbage?

Ja, m�rkerne kommer til syne igen, s� de kan finde os -

- og f�re os tilbage til det sted i vore mareridt... v�k fra lyset.

Jeg ved, det lyder sk�rt.

Du sagde, du dumpede i dit forsvar af specialet.

M�ske vil du pr�ve med denne sag?

Patienten lider af posttraumatisk stress efter hun s� en vens selvmord.

Under p�virkning af to fremmedes utilregnelige adf�rd -

- begynder hun selv at lide af...

...sin afd�de vens paranoide vrangforestillinger.

- Og hvorfor g�r hun det? - Fordi hun f�ler personlig fiasko...

...og skyldf�lelse over at Billy...

...at hendes ven d�de.

Og du vil gerne v�re en dygtig psykolog.

- Vi ses p� torsdag. - Tak, dr. Booth.

Julia...

Hvis d�monerne kom tilbage, ville du s� ikke ogs� have m�rket?

- Hvad skal jeg lede efter? - Et inficeret m�rke?

Lille og lyser�dt. P� st�rrelse med en m�nt.

Ikke noget endnu, men det er ogs� tidligt.

- Paul, det er alvor. - Undskyld... du er f�rdig. Ingenting.

- Er du sikker? - Jeg har dobbelttjekket.

Ikke fordi jeg vil beklage mig, men hvorfor skulle jeg g�re det?

Jeg m�dte to af Billys venner til begravelsen...

De have begge m�rker som Billys. Jeg sagde det til dr. Booth...

Du synes nok bare, det er sk�rt.

Har vi ikke lige unders�gt hele din krop uden at finde noget?

- Hvad er der at v�re nerv�s for? - Du har ret.

Du har ret.

For fanden!

Hj�lp mig!

Jeg er her. Hj�lp!

Kom nu!

Paulie, vi g�r ned p�... Hall�jsa!

Skrid!

- Er du vred? - Nej... pinligt ber�rt.

- Men jeg kommer over det. - Det g�r Troy nok ikke.

Jeg vil gerne sige undskyld for de sidste par dage.

Du skal ikke undskylde dine f�lelser.

Godnat.

Vi ses i morgen.

Str�msvigtet er nu kritisk, og folk bedes slukke lyset -

- hvis vi skal undg� flere str�msvigt i weekenden.

Str�msvigtet giver problemer for akuttjenesten p� byens hospitaler.

Det her er for meget.

Paul!

Paul!

Luk mig ind.

Jeg kommer nu.

Hvad er der sket med dig? Julia, hvad er der sket?

- Kig p� mig. - Lad mig se dig.

Kig p� mig.

Jeg har f�et det. Ligesom Billy og Sam. Jeg har f�et den tingest...

- Hvordan har du f�et den? - Pas p�. Det g�r ondt.

Bliv st�ende.

Det var n�rmest en stor splint, og jeg hev den ud.

- Hvad hev du ud? - Tingesten. Den sad i mit hoved.

- Rolig. Hvad sad i dit hoved? - Det lignede n�rmest et ben.

De tog mig i min lejlighed. De pr�vede at tage mig.

Jeg l�b ud p� gaden, og jeg var p� et toilet...

Det er noget med lyset. De kan vist ikke t�le lys.

- Billy skrev det ned. - Drik det her.

Og elektriciteten. Alt det med de str�msvigt...

- De kan v�re overalt. - S�t dig. Tag en dyb ind�nding.

Du falder snart i s�vn. Du tr�nger til at sove.

Jeg kan ikke sove nu. Hvad har du givet mig?

- Lad mig v�re. - H�r her. Der sker dig ikke noget.

Det skal jeg nok s�rge for.

Jeg s�rger for, der ikke sker dig noget.

S�t dig ned.

Jeg henter noget rent t�j til dig, og s� passer jeg p� dig.

Alright?

Det du f�ler er forst�eligt oven p� den uge, du har haft.

Du har bedst af at blive her og sove.

Nej!

Nej! Luk mig ud.

Hj�lp mig.

Vent! Nej!

Nej!

Stop!

Stop!

Hj�lp!

Det ligner hende ikke. Hun er bare forvirret.

Vi kan blot vente og se, hvad der sker...

Julia!

Det er okay, Julia. Du er i sikkerhed nu.

Troede du, at noget angreb dig? De fandt dig i undergrundsbanen.

Med hjernerystelse. Du var slemt medtaget. G� nu i seng igen.

- Jeg ville n� det r�de lys... - Senere. Lige nu skal du sove.

Det hele skal nok g�.

Hvordan kunne hun slippe ud af et afl�st rum med sikkerhedsl�s?

Julia...

- Hvad er der? - Ingenting.

Hj�lp mig. Jeg er her.

Jeg tilkalder vagten.

Hj�lp mig.

Jeg er her! Hj�lp.

Kommer De?

Vent. Jeg er her!

Nej. Jeg er her!

Jeg er her.

Nej...

Se nyheder p� DVD og BluRay p� www.sandrewmetronome.dk