Original subtitles

Kom s�. Kom og f� nogle br�d.

Vil I ikke have noget? Kom s�.

Kom s�. S�dan.

Kom. S�dan.

S� du har givet dem hvede, har du?

Min uds�d, hvad?

Du har steget i graderne. Er det det?

Er det det, du tror? Jeg skal give dig noget at t�nke over!

Se at komme ud herfra!

Du har kun v�ret v�k en time.

- Hvad er han gjort? - Ingenting.

Har han sl�et dig?

Det skulle du ikke lade ham g�re. Hans far var min fars svend.

Hold det.

Mr. Fawley!

- Skal jeg tage denne af? - I fem sekunder.

St� stille alle sammen.

Kom nu, hvis du vil med.

- Er du f�rdig med dit arbejde? - Ja.

God dreng.

- Kom nu. - Okay.

Du ser trist ud, Jude. Er du ked af, at jeg rejser?

- Ja. - Det er jeg ogs�.

- Hvor skal du hen? - Christminster.

Hvorfor skal De dertil?

Ved du, hvad et universitet er? En universitetsgrad?

Kan du se det, derovre?

Det er Christminster.

Hvis du vil noget i livet, Jude, det er der, du skal hen...

...selv om det betyder, at du m� opgive alt andet i et stykke tid.

Du m� l�se dine b�ger, mens dine venner er ude at lege.

Komme ud af sengen tidligt om morgenen, n�r det er hundekoldt.

Studer alt hvad du kan. En dag vil det hele betale sig, det lover jeg dig.

N�r du er igennem, er alt �bent for dig. Du kan blive lige det, du �nsker.

Du kan v�lge din fremtid.

- Middag! - Kom nu.

Skynd dig, Jude.

- Bliver du og spiser sammen med os i dag, Jude? - Nej.

Tag et stykke af denne ost. Du vil elske den.

- Hvem venter? - Ser hun godt ud?

"Hurtig rejste hun sig fra det gr� hav som en t�ge."

"Mit barn, hvorfor gr�der du?"

Der er digteren.

- Mange tak. - Jeg kastede den ikke.

Heller ikke jeg. Jeg har ikke kastet den, siger jeg. Jeg kan ikke engang lide hans udseende.

- Ingen af jer kastede den. - Hvad er der galt med ham?

- Jeg synes, han er ganske p�n. - Han er okay. Han st�r bare der.

- �h, se. Du har skr�mt ham v�k nu. - Han er genert.

Jeg vil v�dde p�, du tror, jeg kastede den.

Nej.

N�, men det gjorde jeg.

Men sig det ikke til nogen.

Mit navn er Arabella.

Min far er en svineproducent. Vi vaskede tarme til blodp�lse.

- Hvad? - Ikke noget.

Jeg arbejder ikke om s�ndagen. S� kan du komme.

- Har du fange noget? - Nej, jeg skulle have kastet noget andet.

- Nu laver du ikke andet end at l�se? - Nej.

Intet andet?

- Hvad l�ser du? - Latin, noget gr�sk.

Jeg har l�st to b�ger af Illiaden, Thucydides, Hesiod, noget af det gr�ske testamente.

Storsnudet!

N�, jeg vil ind p� Christminster.

Christminster?

Ja. Jeg vil v�re l�rd.

- M�ske endda en professor en dag. - Men dog, men dog.

- Har du nogensinde set mig klatre et tr�? - Nej.

Jeg har noget at vise dig, Jude.

Hvor er du?

Rejs dig, Abby.

Hvorfor?

Jeg vil kysse dig.

Kys mig her.

V�r forsigtig. Jeg udruger et �g.

Jeg b�rer det med mig overalt. Det vil kl�kke om tre dage.

Hvorfor g�r du det?

Det er naturligt for en kvinde at bringe en levende ting til verden.

- Jude? - Ja.

Det er sent.

For bruden og gommen!

Vi vil sende det til tante Drusilla.

Tante Drusilla.

- Hvad skal vi kalde hende? - Rosies gris.

- Hvad med Jemima Spot? - Kan du lide det?

Er det ikke din egen?

Og hvad s�?

Hvad?

- Du har nok i dit eget. - Det er meget p� mode i London.

Bekymrer du dig om, hvad folk t�nker i London?

Kan du ikke lide det?

- Nej. - S� vil jeg ikke b�re det.

Lad det v�re t�ndt.

Jeg vil kunne se os. Du kan lukke dine �jne, hvis du vil og lade som om det er m�rkt.

Jude. Sp�rg mig p�nt.

- Sp�rg dig om hvad? - Hvad du vil have mig til at g�re.

- Jeg ved det ikke. - Hvad?

Vi m� finde ud af det.

Han vil aldrig komme her.

Han er formentlig meget beruset.

Vi m� bare g�re det selv.

- V�r forsigtig med dem. - S� find et andet sted til dem.

Dette bord er til svinefedtet.

Godt, flyt hende.

- Hvor vil du have den? - P� denne side.

Gudskelov den er d�d.

Hvad har Gud at g�re med at sl� et svin ihjel?

Det er lidt sent at kigge p� andre kvinder.

Jeg vil ikke have ondt af dig.

Du skulle have lyttet til mig. Fawleys er ikke egnet til �gteskab.

- Jeg havde ikke noget valg. - Du havde ingen hjerne.

- Fem m�neder er g�et og ikke engang en bule. - V�r rar ikke at sige det.

Skal jeg g�re dit v�relse klar?

Nej, jeg m� hellere g�.

"K�re Jude, har jeg besluttet til at rejse, og jeg kommer ikke tilbage.

"Jeg ved, du synes, jeg lokkede dig til at gifte dig med mig...

"..men jeg sv�rger, at jeg troede virkelig, jeg var gravid.

"Jeg vil til Australien for at begynde forfra.

"M�ske du nu vil blive fri s� du kan g� til Christminster...

"..og blive universitetsmand.

"Held og lykke."

Kan jeg hj�lpe dig?

S� er der jeres ryg-mod-ryg huse, jeres snuskede b�rn, der h�nger p� stilladset.

Det er den samme by.

M�ske en fem minutters g�tur fra Kirkegade til "Skraldgade".

Hvorfor kan vi ikke g� derover? Hvorfor kan vi ikke g� over og banke p� deres d�re?

Fordi de har overbevist os om, at det er s�dan, det er. Ingen �ndring. Hvorfor �ndre?

De har vundet det argument.

De uddanner deres slags for at vinde argumentet.

Jeg leder efter Jude Fawley. Jeg tror, han arbejder her.

- Du vil finde ham rundt om hj�rnet, fr�ken. - Tak.

Jude Fawley? Jeg er din kusine, Sue Bridehead.

Tante Drusilla skrev og fortalte mig, at du var i Christminster.

- Goddag. - Goddag.

Tag det ikke ilde op, men I ligner ikke f�tter og kusine.

- Hvorfor ikke? - Du er smuk, og han har et stenansigt.

- En stor n�se er et tegn p� adel. - Hold op.

De har samme n�ser. Kig p� dem.

En hver, lige i midten af deres ansigter.

- Fort�l mig noget mere om min f�tter. - Han er en l�rd, en sand l�rd.

- Han er en synder. - Hvorfor det?

- Hvad var det, den sidste hed? - �h, du mener Vicky.

- Nej, Florence, - Hende f�r Elspeth.

- Dejligt, er det ikke? - Jo, dejligt.

Intet oppe i �rmet, vel?

�h ja! Se, det er godt, det er godt.

Jude. Jude!

Jude!

Ikke der. Det betyder ulykke. De plejede at br�nde martyrer der.

- Er du overtroisk, Jude? - Nej.

Det er jeg heller ikke, men jeg synes, det er bedre at v�re sikker, ikke?

- Hvor skal vi hen? - Et levende sted, v�k fra dette universitet.

- Men der er dejligt her. - Det er sten, det hele.

- Bygningerne, ja. Jeg mente de l�rde. - Jeg talte ogs� om de l�rde.

Spis op.

- Hvor meget koster disse to? - Ti shillings.

- Du vil da ikke k�be dem? - Hvorfor ikke?

- Skal jeg pakke dem ind? - Nej tak.

- Hvorfor har du pakket dem ind? - For at undg� at give min v�rtinde et hjerteanfald.

- Du er temmelig konfronterende. - Nej, jeg sp�rger mig selv, hvorfor du g�r i kirke.

Fordi en del af mig stadig en overtroisk, tilbagest�ende bondepige.

- Du mener, ligesom mig? - Jeg vidste ikke, du var en pige.

Irriterer jeg dig?

Nej.

Selv n�r jeg fors�ger at bevise, hvor meget klogere jeg er, end du?

Det er du.

- Sig ikke det. - Hvorfor ikke?

Fordi det ikke er noget, man b�r indr�mme.

Hvorfor ikke, hvis det er sandt?

- Sig noget. - Jeg nyder at lytte til dig.

Catullus.

"Gud, ligesom den mand, der sidder ved hendes side...

"..som ser og fanger latteren som sagte fl�r mig til laser.

"Intet er tilbage af mig hver gang jeg ser hende."

Smukt.

Hvad siger loven om �gteskab mellem f�tter og kusine?

Det handler ikke om det. Den siger intet om at forelske dig i dem. Ret almindeligt, h�rer jeg.

- Hvad mener du, Jude? - I er f�tter og kusine.

Det siger du ikke.

- Sue? - Hvordan ved du det?

- Du har en kvindes h�nder. - Du m� du kunne g�re bedre.

- "Virolette" ikke t�ller. - Har du fulgt efter mig?

Jeg kom for at sige farvel.

- Vil du ikke pr�sentere mig til din ven? - Det er Wilkes.

Goddag, Mr. Wilkes.

- Hvorfor rejser du? - Jeg havde et sk�nderi med min v�rtinde.

Hun fandt en af statuerne og smed den p� gulvet og trampede hovedet i stykker med sin h�l.

Hun s�rgede ogs� for, at jeg mistede mit job.

- Hvor vil du hen? - Jeg ved det ikke. Jeg vil undervise et sted.

- Du kan undervise her i Christminster. - Alle i denne by er l�rer, Jude.

Jeg har f�et en ven, der kan hj�lpe. Mr. Phillotson. Jeg var hans elev i Marygreen.

Du skal ikke bekymre dig om mig.

Jeg skulle bes�ge ham alligevel. Det skader ikke at sp�rge.

Hvorfor vil du have, jeg skal blive?

For vi har kun lige m�dtes.

- Mr. Phillotson? - Ja.

Mit navn er Jude Fawley. Jeg var Deres elev i Marygreen.

Ja selvf�lgelig. Det var De.

- Er De ogs� en gammel elev? - Nej, dette er min kusine, Sue Bridehead.

Mr. Phillotson, engang viste De mig Christminster. Den dag De forlod Marygreen.

Jeg kom her p� grund af Dem, Hr., for at blive en universitetsmand.

Igennem her.

Jeg opgav ideen om universitetet for l�nge siden.

Andre dr�mme har erstattet den. Jeg er meget glad for at v�re skoleleder.

S� er vi her.

Sue har v�ret p� udkig efter arbejde som l�rer.

- Har du allerede erfaring. - Nej.

Er det meget sv�rt at finde arbejde?

- Jeg t�nker p� at s�ge ind p� et uddannelsescollege. - Det er altid en god id�.

Det jeg har brug for p� denne skole, er en andet�rsstuderende.

- Hvad med en l�rling? - Jude!

- Er det Deres alvor at v�re l�rer, Sue? - Ja, selvf�lgelig.

Jeg er sikker p�, det vil gavne jer begge.

- Jeg har ikke r�d til at betale Dem meget. - Det g�r ikke noget.

Okay, s�.

- En gange syv? - Syv.

- To gange syv? - 14.

- Tre gange syv? - 21.

- Fire gange syv? - 28.

- Farvel, fr�ken. - Farvel.

Oliebjerget, Morijabjerget.

Josafadalen.

Zions by.

Golgata. Alle navne fra vores histories begyndelse.

Dette er en n�jagtig model af Jerusalem som den var p� vor Herre, Jesus Kristus, tid.

Og de tog Jesus gennem disse varme, st�vede, smalle gader -

Hvordan kan nogen vide, hvordan Jerusalem s� ud? Jeg er sikker p� han ikke g�r.

Selvf�lgelig g�r han. Modellen er lavet efter de bedste hypotetiske kort.

Hvorfor Jerusalem? Hvorfor ikke Athen, Rom eller Alexandria?

Fordi det Jerusalem betyder for os som kristne. Det kan du da se?

- Hvorfor er du s� skeptisk? - Det er jeg ikke. Jeg p�peger bare -

Jude!

- Sikke en overraskelse! - Nej, det er det ikke. Du vidste, jeg var her.

- Du har holdt �je med mig hele tiden. - Mr. Phillotson.

Jude. Deres kusine er s�dan en klog pige. Hun ubarmhjertigt kritiserer alt dette.

V�r venlig ikke kalde mig en klog pige Der er for mange af os nu.

- Jeg mente ikke noget med det. - Det ved jeg, du ikke gjorde. Kom nu, Jude.

Denne nedskrevne beskyldning: "Dette er Jesus, j�dernes konge."

- Han ville imponere dig. - Ikke smart gjort.

Han kan ikke v�re smart. Han er glad for dig.

Jeg er ogs� glad for ham. Det betyder ikke, jeg g�r rundt og patroniserer ham.

Jeg f�ler mig slet ikke skyldig.

"Sig mig, Muse, p� mange m�der en mand...

"..som vandrede langt og vidt efter at han ofrede den hellige by Troja."

- Vil du kysse den for at bringe held? - Nej.

Et brev til dekanen for optagelser.

De tog det.

Vil du have en hat, Jude?

- Hvad er problemet? - Det regner.

- G�r det? - Jeg troede, du var den intelligente.

Sue!

"Sir, jeg har l�st Deres brev med interesse...

"..og at d�mme ud fra Deres beskrivelse af Dem selv som en arbejdende mand...

"..tror jeg, De har en langt bedre chance for succes i livet...

"..ved at blive ved Deres gesj�ft end ved at skifte kurs.

"Med venlig hilsen, dekanen for optagelser."

Jeg giver ikke noget for nogen rektor, stab, leder eller pokkers magister.

Jeg ville slikke dem p� deres egen jord, hvis de ville give mig en chance.

Vi l�rte mere uden for bogen end i den.

- Kan du sige trosbekendelsen p� latin? - Ja jeg kan. Helt bestemt.

Undskyld mig. Stille, tak, stille!

Herren i hj�rnet skal �ve artikler i sin tro p� det latinske m�l...

...til opbyggelse af dette selskab.

- Tak. - Her er din chance.

I pokkers t�ber.

Hvem af jer ved, om jeg sagde det rigtigt eller ej?

Det kunne v�re Rottef�ngerens Datter p� dobbelt hollandsk, for jer.

Sue! Sue!

Jude?

Jeg har drukket, Sue.

- Vil du lade mig komme ind? - Okay.

- Jeg kan g�re det. - Jude.

Du vil l�re mere, end de nogensinde kan l�re dig.

Jeg er sikker p� det er det sidste, du �nsker at h�re...

...men du beh�ver ikke en eksamen fra Christminster, for at g�re nogle godt i verden.

- Du skulle pr�ve at spise noget. - Han er for gammel til dig.

Jeg kommer med morgenmad i morgen.

Allerede f�rdig med arbejdet?

Hej.

G�r dig ikke til nar over hende, Jude.

Gifte dig med Arabella er det v�rste, du nogensinde har gjort indtil nu.

Sig ikke det.

Dine for�ldre kunne ikke leve sammen og det kunne Sues heller ikke.

De gjorde hinandens liv til et levende helvede og efterlod jer to s� godt som for�ldrel�se.

- De var af en anden generation. - Med den samme forbandelse over deres hoveder.

- Fawleyerne er ikke bestemt til at gifte sig. - Det er en ammestuehistorie.

Siden hvorn�r er du holdt op med at tro p� dem?

"K�re Jude. Jeg skriver fra Melchester...

"..hvortil Mr. Phillotson og jeg er flyttet.

"Han underviser p� en ny skole og jeg studerer p� et uddannelsescollege.

"Reglerne her er strenge udover alle gr�nser og vores bes�gstid er begr�nsede...

"..men jeg vil gerne se dig igen."

Dine h�nder er ru, Jude.

Det ville dine ogs� v�re, hvis de holdt en hammer og mejsel hele dagen.

Jeg kan lide dem. Det er �dle h�nder.

Hvad er der galt?

Det vil tage mig et stykke tid at v�nne mig til dig igen.

- Jeg kommer her for at glemme Melchester. - S� hvor er vi?

Frankrig, Australien, Spanien, Canada, Timbuktu.

- Er det s� slemt p� den skole? - Ja.

Det er kun et �r endnu.

Mr. Phillotson tror, han kan skaffe mig et godt job, n�r jeg er f�rdig.

- Hvordan har han det? - Han har v�ret s�dan en hj�lp.

Det er jeg sikker p�, han har.

- Er du nu fjollet? - Nej.

Jude?

Jeg var ikke klar over, at han havde en langsigtet interesse for din fremtid.

- Han er en ven. - Jeg er sikker p�, han ikke se det p� den m�de.

- En gammel mand, som ham? - Han er ikke s� gammel.

Det sagde du selv.

- Hvad er det? - Jeg ville �nske, du ville v�re mere �ben over for mig.

Okay, han bad mig om at gifte sig med ham.

- Hvad sagde du? - Jeg sagde, at jeg ville t�nke over det.

Undskyld, m�ske skulle jeg ikke have bedt dig om at bes�ge mig.

Jeg er ikke p� bes�g, jeg er flyttet til Melchester.

Jude!

Jude!

Lad mig komme ind.

De l�ste mig inde for at v�re ude med dig, s� jeg sprang ud af vinduet...

...og krydsede den dybeste flod i England, og her er jeg.

Jeg kan ikke f� varmen.

- Jeg vil l�ne noget t�j af v�rtinde. - G�r det ikke, for Guds skyld!

S� m� du have noget af mit p�.

- Hvad med den? - Den er nok for lille.

Jeg vil vente udenfor.

- Jeg bragte dig nogle br�ndevin. - Ingen glas?

- I skabet. Jeg m� vaske dem. - Bare rolig, jeg drikker det som en mand.

- Hvad vil de sige p� skolen? - Jeg er ligeglad.

- Jeg g�r tilbage, s� snart det er t�rt. - Det er sent.

Du kunne blive her i nat.

Jeg ville �nske, jeg kunne f� varmen.

- Tak, Jude. - For hvad?

For at v�re her.

- Jeg er glad for du kom til mig. - Der er ingen andre.

Jeg burde lade dig sove.

Ja.

Jeg kunne ikke sove.

Hvorfor kigger du s�dan p� mig?

- Skr�mmer det dig? - Nej, jeg er ikke bange for nogen mand.

Hvorfor ikke?

Fordi ingen vil r�re en kvinde medmindre hun inviterer ham.

Indtil hun med et blik eller et smil siger, "Kom", er han altid bange.

Hvis du aldrig sige det eller lader det ses, kommer han aldrig.

Du tilh�rer det tilbageholdende k�n.

Skal jeg pr�ve igen...

...at lukke mine �jne og falde i s�vn?

God morgen, Jude.

Morgen.

- Kan vi snakke? - Ja.

- Er det om at hun l�b v�k fra skolen? - Og kom til dig den aften.

Der har v�ret rygter. Hun er blevet fordrevet fra skolen p� grund af dem.

- Det er ikke fair. - Jude.

Jeg �nsker at v�re i stand til at forsvare hende mod skandale. Jeg m� vide, hvad der skete.

Intet skete.

- Er det sandheden? - S� hj�lpe mig Gud.

Hun boede hos mig, men som en kusine.

S� m� vi begge hj�lpe hende nu.

- Hej. - Hej.

- Har du v�ret p� skolen? - Ja. De vil ikke tage mig tilbage.

De tror, du og jeg har en form for aff�re.

De har foreslog endda jeg gifte mig med dig af hensyn til mit rygte.

- Jeg traf hr. Phillotson i dag. Han sagde, han ville hj�lpe. - Jeg �nsker ikke hans hj�lp.

Han var ivrig. Han bekymrer sig meget for dig.

Det ved jeg.

- Jeg har aldrig fortalt dig om min fortid. - S� fort�l mig om den.

Jeg er gift, Sue.

Jeg har ikke set hende i �revis, men jeg er stadig gift.

Hvorfor fort�ller du mig det?

Fordi det er den eneste hindring.

Hindring for hvad? Jeg elsker dig ikke! Jeg vil ikke at v�re din kone!

Du er vores n�rmeste f�lles ven, Jude.

Vi mente, du burde v�re den f�rste til at vide det.

Richard bedt mig om at gifte sig med ham, og jeg sagde ja.

Det er vidunderligt. Tillykke. Jeg er meget glad p� dine vegne.

Det er vi ogs�.

- Hvorn�r har du beslutter dig? - Jeg har spurgt Sue i flere m�neder nu.

Denne gang var det hendes id�.

- Jeg ved, det er den rigtige beslutning. - Jude hjalp mig med at finde ud af det.

Det ved jeg. Jeg h�ber, at min kusine vil g�re Dem meget lykkelig, hr. Phillotson.

Jude, jeg har noget at sp�rge dig om.

Vil du give mig v�k? Jeg har ingen anden familie her.

Selvf�lgelig vil jeg give dig v�k.

Af hele mit hjerte.

Er du klar med det endnu? Skynd dig s�.

Du er "faderen", ved du.

Det kalder man den mand, der giver �n v�k.

Var det s�dan der, da du blev gift?

- Kan jeg skaffe Dem en drink, hr.? - Tak, Arabella. Jeg vil have en pint og en whisky.

- Skulle du ikke v�re en Christminstermand? - Skulle du ikke v�re i Australien?

Byttepenge, Arabella.

Han er p� huset.

- Hvem er det, Bella? - Det er bare min mand.

Kan jeg f� en pint nu, tak?

Sk�l!

Du ved, jeg sagde, jeg var gravid, da vi blev gift?

Jude?

Jude?

Jeg m�dte �n i Sydney.

Jeg har ikke fortalt ham om os.

Det var ikke p�nt som vores bryllup.

Hun vil finde mig liggende her s� stille som Lazarus.

Og s� vil jeg pludselig �bne mine �jne.

Sue Bridehead, dit lille fjols.

Jeg vil sige det lige ud.

Du vil fortryde dette �gteskab s� meget som den okse af en f�tter fortr�d sit.

Gr�der du over mig - eller over din dyrebare Sue?

Din dosmer.

"Herre, forbarm dig over os.

"Herre, forbarm dig over os.

"Alm�gtige Gud, hos hvem de bortg�edes �nder bor. Herre...

"..med hvem de trofastes sj�le, efter de har aflagt byrden af k�det...

"..lever i gl�de og lykke. Vi giver dig en hjertelig tak, for at det har behaget dig...

"..at bringe denne, vores s�ster, ud af denne syndige verdens elendighed.

"Bedende om, at det m�tte behage dig i din n�dige godhed.

"Snart at fuldf�re din vilje og at fremskynde dit Rige...

"..s� at vi med alle dem, der er bortg�ede i den sande tro, dit hellige navn..

"...m� f� vores perfekte fuldbyrdelse og lyksalighed, b�de i krop og sj�l...

"..i din evige herlighed, gennem Jesus Kristus, vor Herre."

- Hvor l�nge bliver du? - Kun i aften. Jeg m� tilbage i morgen.

- Jeg ville �nske, jeg havde set hende, f�r hun d�de. - Hun havde ogs� h�bet at se dig.

- Hvad sagde hun? - At vi begge var d�rlige �gtem�nd og hustruer.

Det burde ikke v�re lovligt at s�tte den slags f�lder.

- V�kkede det dig? - Jeg var allerede v�gen.

- Hvorfor? - Jeg t�nkte.

P� hvad?

Det ved jeg ikke.

"K�reste Jude, jeg skulle aldrig har skrevet dette brev...

"..og jeg beder dig om ikke at svare.

"Richard og jeg er mand og kone.

"Intet kan �ndre det.

"Ikke din frustration...

"..eller min fortrydelser.

"Pr�v at glemme mig."

- Jude? - Hvordan ved du det?

Du har en mands h�nder.

- Fik du mit brev? - Ja, men jeg har aldrig �bnet det.

Bare rolig, jeg er ikke flyttet til Shaston denne gang.

- Du siger det, som om du har opgivet mig. - Kan du bebrejde mig det?

Jeg er her, er jeg ikke?

Lov mig, at du vil aldrig holder op med at pr�ve, Jude.

- Det m� lyde forf�rdeligt. - Ja, det g�r det.

Vil du love mig det?

Jeg kan ikke lade v�re.

Jude?

- Sue fortalte mig ikke, at du kom. - Jeg vidste det ikke.

Det er en vidunderlig overraskelse for os begge. Hvor l�nge bliver du?

Mit tog g�r om en time.

Sue f�r n�ppe en chance for at se dig.

M�ske du kan overtale Jude til at blive.

- Hvordan er skolen i Marygreen? - Det samme.

Stadig det ene klassev�relse?

Samme pulte.

- Er alt i orden, Jude? - Ja.

- Godnat, da. - Godnat.

Sue?

- Hvad laver du? - Hvad er der galt med mig, Jude?

Intet.

"N�r jeg ser uret, som viser tiden...

"..og ser den modige dags sol og skr�kkelige nat. N�r jeg skuer...

"..sommerens gr�nt pyntet op i bundter...

"..b�ret p� b�re med hvidt og strittende sk�g."

Jeg har en kone jeg elsker, der ikke blot ikke elsker mig, men jeg afskyede hende.

Og her til morgen...

...spurgte hun mig, om hun kunne forlade mig for at leve med dig.

- Jeg vil ikke mods�tte mig det, hvis det er det du �nsker. - Det er det.

Jeg har altid bem�rket noget us�dvanligt mellem jer to.

Jeg vedblev at sige til mig, det var fordi I var f�tter og kusine, men det er mere end det.

Nogle gange tror jeg, I er �n person delt i to.

Du vidste hele tiden hun gjorde fejl i at gifte sig mig.

- Ja. - Men du gjorde intet for at stoppe os.

Nej.

Heller ikke jeg.

- Jeg vil se efter, om du har glemt noget. - Det tror jeg ikke, jeg har, tak.

- Hvad tid g�r toget, Jude? - Om fem minutter.

Farvel, Richard.

Farvel.

Ja!

Jude! Jude!

Jeg er kommet med din mad.

National lovgivning burde tage h�jde for forskellige temperamenter.

Jeg ville m�ske at leve med en mand, men kun som en ven.

- Det ville ikke v�re fair over for manden. - Fordi der er ingen fortilf�lde er.

- Hans stolthed bliver s�ret. - Men du vil giftes med �n, du elsker.

Hvorfor skal folk fort�lles at elske hinanden af en anden? Det er s�dan alle �gteskaber er.

- Et regeringsstempel. En tilladelse til at elske. - Hvis vi kunne, ville du s� giftes?

Jeg ville l�be skrigende bort, hvis du kom med et stykke papir, som tvang mig til at elske dig.

�h, tak!

- Drik op. - �h, endnu et fors�g. Endnu et fors�g.

Drik op, drikke, drikke op.

Du elsker det, din l�gner.

- Hvad? - Hvad er der galt?

R�r mig ikke s�dan.

- Det er bare k�rlighed. - Skubber det dig til noget andet?

Noget andet? Hvad noget andet?

Jeg tror, ingen af os kender betydningen af det.

Undskyld. Jeg vil bare gerne have det hele skal v�re perfekt mellem os.

Jeg er ikke klar, Jude.

- Forst�r du? - Jeg vil fors�ge.

Hvad skriver du?

Det, hans kone �nsker.

- Te. - Tak.

"Her ligger min mand, Peter Porter, alder 51.

"Han pinte mig, han sn�d mig og han brugte alle vores penge p� �l."

- Han er d�d, Sue. - Han kan ikke h�re mig.

Sig, at jeg vil have hans gravsten klar om en time.

Arabella?

Undskyld jeg kommer her, Jude. Jeg har ikke lyst til det.

- Jeg er i knibe. Jeg m� tale med dig. - Hvad er der galt?

Jeg vil ikke lave problemer for dig. Kan vi tale et andet sted?

- Okay. - Jeg bor p� Kings Head.

- Det var Arabella. Hun vil tale med mig. - Kan hun ikke tale udenfor?

- Hun vil have mig til at g� med til et hotel - Det er bekvemt.

- Sue, jeg er n�dt til at hj�lpe hende. - Hvorfor? Hun er ikke din kone.

Hun vil give dig, hvad du �nsker.

Kan du ikke se, hvad hun laver? Hun vil have dig tilbage.

Men vil du have mig?

Ja.

Luk dine �jne.

- Du beh�ver ikke at g�re dette. - Jeg vil gerne.

Men du er n�dt til at hj�lpe mig. Jeg ved ikke, hvad jeg skal g�re. Jeg lader bare som om.

- Snakker jeg for meget? - Nej.

- Jeg g�r det hele forkert, g�r jeg ikke? - Nej.

- Jeg er intellektualiserende. - Nej, du er ikke.

Kys mig, f�r jeg begynder at tale igen.

Du virker tilfreds med dig selv.

Jeg laver din bacon og p�lse og �g.

- Hvorfor? - Fordi du tror, du fortjener det.

Der er et brev til dig p� bordet.

- Skal du ikke �bne det? - Jeg vil l�se det senere.

Jude, jeg ved hvem det er fra.

"K�reste Jude, Jeg skriver med denne nyhed...

"..da jeg aldrig fik chancen til at fort�lle dig den ansigt til ansigt.

"En dreng blev f�dt af vores �gteskab otte m�neder efter jeg forlod dig.

"Indtil nu har han v�ret hos mine for�ldre i Sydney...

"..men de har ikke l�ngere r�d til at beholde ham, og jeg har heller ikke.

"Jeg opkaldte ham efter dig."

Er du Jude Fawley?

Ja, sir.

Dette er din far. Mit navn er Sue. Det er rart at m�de dig.

- Hvordan var din rejse? - Fin, tak.

- Skal jeg b�re det? - Ja.

Det er sandt, hvad Arabella siger.

Han er din. Jeg kan se dig i ham.

Men den anden halvdel er hendes.

- Du vil beskytte mig, ikke? - Hvis jeg kan.

Kan du tro dine egne �jne? Er verden virkelig, som den synes?

Jeg kan se dig smile, overbevist om, at intet kan overraske dig l�ngere. Du har set det hele.

N�, i aften vil jeg overraske dig.

Jeg vil vise dig vidundere.

Jeg vil vise dig en verden, du kun har et glimt af i din m�rkeste dr�mme.

Ud af den bl� luft, kommer de r�dsler!

Ikke meget l�ngere nu.

Er du okay?

Det er ikke noget at v�re bange for. Kom her.

- Nej, baby, gr�d ikke. - Juey, kan du hj�lpe mig?

Kan du hj�lpe mig? Hold baby for mig.

St�t hendes hoved.

Se, jeg har babyen.

V�r forsigtig.

Morgen.

Jude, m� jeg f� et ord?

- Hvem er de? - Far skal tale med dem.

Arbejdet g�r fint.

Jude, jeg er ked af det. Jeg er n�dt til at f� en anden til at afslutte det for dig.

- Hvorfor? - Nogle af sogneb�rnene har klaget.

- Over hvad? - Du har aldrig fortalt os, at I ikke var gift.

Jeg har aldrig forst�et, at det var en n�dvendig kvalifikation for en stenhugger.

Jeg vil selvf�lgelig betale dig for ugens arbejde.

Jeg er ked af det, Jude.

Seks shillings. Ja, frue, syv shillings. F�r hun dem?

Ja, hun g�r. Tak, frue.

Vi har et par kaniner. Sort og hvid. Hvis du ser bort fra skindet, er de ens.

De vil blive en meget flot s�ndagsfrokost for nogen.

Kom nu. Fire pence, fem pence. Syv pence til herren derude.

Det vil v�re s�dan overalt, hvor vi kommer, s� snart folk finder ud af, at vi ikke er gift.

Vi vil forts�tte.

Vi flytter til et sted, hvor ingen kender os.

Hvis de finder ud af det, g�r vi videre igen, og igen og igen...

...s� lang tid det tager for verden at �ndre sig.

Vi har gjort noget forkert, Sue. Du er den, der l�rte mig det.

Juey.

- Juey! - Juey!

Pas godt p� din s�ster.

Goddag, fru Fawley. Arabella Wilkinson.

- Du ser syg ud, Jude. - Tak.

Der er endda gavle og sm� vinduer. Hvor s�dt.

Du spekulerer stadigt p� Christminster.

- Hvordan har du det? - Okay.

Min mand d�de og efterlod mig alt.

- Hvad vil du have? - �h, jeg tror, jeg vil have et helt kollegium.

Som var det kollegium, som n�gtede dig, Jude? Godt, jeg skal ikke lige have det.

Du var s�dan en stolt mand, Jude.

Jude.

Hej.

- Kan du ikke genkende din mor? - Ja.

- Jeg k�bte dig noget kage. Vil du have noget? - Nej, tak.

- Jeg tror, din lilles�ster vil gerne have nogle. - Hun er for lille.

Men du er stor. Hvor gammel er du nu?

Otte.

Otte �r, tre m�neder og seks dage.

Jeg husker det n�je.

Otte var min foretrukne alder.

- Jeg vil v�dde p�, du �nsker at v�re ni? - Ja.

- Hey, er du gift endnu? - Nej.

- Er det okay, hvis jeg kysser dig, s�? - Ja.

Du er en god dreng, Jude.

Hvad er der?

Jeg m� tilbage til Christminster.

- Fordi Arabella s�rer din stolthed? - Fordi jeg har stadig �n.

Kragen fl�j over bushen. Kragen fl�j over bushen.

Kragen fl�j over bushen. Hvad tror du han s�?

- G�t hvem? - Jeg kender den stemme alle steder. Onkel Joe.

Jim! L�ft rumpen. Kom herover. Jeg har fundet vejlederen fra St. Slums College i Christminster.

Hey, hey! Kan du stadig sige Apostlens trosbekendelse p� latin, Jude.

"Credo i Unum Deum, Patrem omnipotentem."

Se p� dig, Jude. Hvad har du gjort ved dig selv?

Han har f�et sig flere munde at m�tte.

- Du husker mine venner, g�r du ikke? - Jo, selvf�lgelig.

S� f�tre og kusiner bliver gift.

- Min �ldste, lille Jude. - �h, hvad er der galt med dig, lille mand?

- Han er tr�t. - Intet.

Vi har kigget efter dig i paraden hvert �r.

Vi troede aldrig, vi ville finde dig i m�ngden.

Tingene viste sig anderledes.

- Ingen fortrydelser, h�ber jeg? - Nogle.

Det er et sv�rt sp�rgsm�l at besvare for enhver mand.

At f�lge sine dr�mme uanset hvad, eller langsomt give efter og lade livet lede sig, hvor det vil.

Og der er du?

Det ved jeg ikke.

Da jeg f�rst kom her til Christminster, havde jeg en p�n samling af faste meninger.

Jo l�ngere jeg kommer, jo mindre sikker er jeg p� noget.

H�rt, h�rt.

"Hvem ved, hvad der er godt for mennesket i dette liv?

"Og hvem kan fort�lle en mand, hvad skal komme efter ham under Solen?"

- Vi leder efter et sted at bo. - Vi tager ikke b�rn.

- Vi leder efter et sted at bo. - Nej, jeg er ked af det. Ingen plads.

- Vi leder efter et sted at bo. - Hvor mange b�rn er der?

To b�rn og en baby.

- Jeg har et v�relse. - Tak, tak.

Juey, Lizzy, komme op.

Jeg vil s�ge arbejde i morgen.

- Hvordan kunne de vide det? - Hun spurgte, om vi var gift.

- Du sagde, at vi ikke var? - Jeg kunne ikke lyve.

Det er ikke noget at skamme sig over. Jeg vil ikke skjule det for nogen.

Den er �ben.

Jeg er ked af det. Min mand er ikke glad for at der er b�rn her.

- Vi kan ikke tage af sted nu, ikke i denne regn. - Jeg ved det. Det sagde jeg til ham.

- En overnatning er fin. - Men vi blev enige om en uge.

Mange tak. Vi vil kigge efter nye logi straks i morgenen.

- Hvorfor giver du efter? - Hvad forskel g�r det?

Sshhh, n�sten f�rdig.

Jeg elsker dette sted...

...selv om jeg ved, det ser ned p� folk som mig.

Den selvl�rte, den alt for fastlagte.

Det tager to eller tre generationer til at g�re, som jeg fors�gte at g�re i �n.

Du er stadig Joseph, dr�mmeren af dr�mme.

Og den tragiske Don Quixote.

Nogle gange er du en St. Stephan...

...der ser himlen �bne sig, selv n�r de stener ham.

Jeg kan ikke sove.

- Kom og sove med os. - Er det p� grund af mig, at vi er n�dt til at rejse?

Nej, Juey - fordi vi er for mange.

Der er ikke plads nok. G� i seng nu.

G� i seng. G� i seng!

Jeg vil g� ind og snakke med ham.

- Hvad laver du? - Ser dem sove.

De elsker dig meget, Juey.

Du er deres �ldre bror.

Hvis de ser dig ked af det, f�r de det ogs� skidt.

Du skal v�re st�rk for dem.

Hvis der er for mange b�rn i verden, hvorfor f�r folk s� flere?

Det ved jeg ikke.

Fordi de elsker hinanden...

...eller fordi de ikke t�nker.

Det sker bare.

Mor sagde, at der var for mange af os.

Hun mente ikke dig.

Der er ikke nok af dig.

Er du klar til at g� i seng?

Kom nu.

Godnat, min dreng.

Jeg vil gerne k�be mig en kjole med blomster, fl�ser og silkeb�nd. Og jeg har brug for en hat.

- Selvf�lgelig g�r du det. - Med eksotiske blomster, der vokser ud af det.

�h, Jude. Vi kunne k�be - Vi kunne k�be t�j.

Vi kunne k�be alt, hvad vi �nskede.

- Juey kunne komme i skole. - Det kunne vi.

- Kan jeg fort�lle ham det? - Ja, fort�l du ham det.

Jeg vil fort�lle ham det. Jeg vil fort�lle ham det!

Sshh, de skal sove.

Hvad er der?

"For vi er skabt som et skuespil for verden, og for engle og m�nd.

"Selv i denne stund lider vi b�de sult og t�rst, og de er n�gne og forsl�ede...

"..og har ingen fast tilholdssted.

"Forh�net, vi velsigner. Forfulgte, vi lider.

"Bagtalte, vi b�nfalder.

"Vi er skabt som verdens smuds, og er alle tings udskud indtil denne dag.

"Jeg skriver ikke disse ting for at skamme jer, men for at advare jer, som mine elskede s�nner"

Skal vi g�?

- Sue? - Jeg vil v�re hos mine b�rn.

Jeg vil vente p� dig ved l�gen.

Jeg skulle have holdt ham selv.

Intet af dette ville have nogensinde v�re sket.

Hvis jeg var kommet tilbage til dig -

Hvis -

- Hvis - - Arabella, stop.

Jeg har t�nkt over det.

- Har du nogensinde det? - Nej.

Det var ikke din skyld, Jude.

- Hvorfor vil du ikke se p� mig? - Fordi det er forkert.

Vi m� straffes.

Er vi ikke blevet straffet nok?

Vores k�rlighed er forkert.

Det er derfor b�rnene d�de.

Vi trodsede Ham, og nu straffer Han os.

- Hvem? - Gud.

Gud har intet med det at g�re. Du af alle mennesker ved det.

- Jeg tog fejl. - Og nu kan du i denne tilstand se klart?

- Jeg fors�ger at forklare tingene. - Der er intet at forklare.

- Det var en ulykke. - Det var dommen.

Over hvad?

Hvorfor taler du s�dan?

Vi har gjort noget galt.

�For vi er skabt som et skuespil for verden, og for engle og m�nd�

Sue.

- Sue, hvor skal du hen? - Dit barn dr�bte mine.

- Dit barn dr�bte mine babyer. - Sue, tak.

Hvordan kan jeg se p� dig? Hvordan kan jeg leve med dig?

Tror du p� Gud? Det tror du, ja.

Hvor mange gange i livet er du ikke kommet til en gudstjeneste? Hvorfor?

Hvad l�ser du i �jeblikket?

- Hvad vil du med mig? - Kom hjem.

- Du ser ikke min d�rligdom. - Jo, det g�r jeg.

Du f�r mig til at hade kristendommen og Gud og alt, der har bragt dig til dette stade.

- Det er rigtigt, at jeg lider. - Det er forkert.

At en kvinde som du skulle opgive �vred og nedbryde sig selv -

Tal ikke s�dan til mig!

- Jeg er ked af det. - Det g�r ikke noget.

- H�r p� mig. - Kom hjem.

Nej, jeg kan ikke.

- Det er okay, Jude. Jeg ved, hvad jeg skal g�re. - Vi vil tale om det i morgen.

Jeg er n�dt til at g� tilbage til Richard i morgenen.

- Du m� ogs� g�. Skriv til Arabella og bed hende - - De betyder ingenting for os.

- Vi er stadig gift. - Du og jeg er gift!

Men ikke i Himlen, ikke i denne kirke! Jeg giftede mig med Richard i en kirke, Jude.

- Jeg vil g� tilbage til ham. - Betyder han noget for dig? Elsker du ham?

- Jeg vil l�re at elske ham. - Nej. Hvordan kan du det, Sue?

Du elsker mig, Sue!

Sig det, Sue.

Sig det. Sig det. Sig det.

Jeg elsker dig ikke mere.

Jeg vil bede for os, Jude.

Ikke for mig.

- Hvordan har du det? - Okay.

- Du ser godt ud. - G�r jeg?

- Hvor bor du nu? - Ret langt v�k.

- Vil du ikke fort�lle mig hvor? - Du ville ikke vide, hvor det er.

- Jeg m� hellere g�. - Jeg vil f�lge dig.

Jeg vil ikke holde op med at pr�ve. Det lovede jeg dig.

- Jude. - Elsker du mig?

Elsker du mig stadig?

Jeg vil ikke komme igen, hvis det er det du vil, men jeg m� vide det.

Du har altid vidst det.

Sue, kom med mig.

Nej, Jude.

Vi er mand og kone, hvis to personer nogensinde var det p� denne jord!

Dansk overs�ttelse: Thomas Richardt