Original subtitles

Milakov Gregori, en kosak, søn af Don-kosakkerne.

Hans hjemkomst fra krigen, markerer afslutningen af et eventyr.

Historien om den brændende ånd, der brød ud i krig og revolution.

Endelig vendte han tilbage til floden, til sin landsby.

Alt, der beslægtede ham med den hvide verden omkring ham.

Er du sindssyg? Du løb mig næsten ned.

Nabo, vær ikke vred. Hvem ved…

Din mand er væk. Måske bliver jeg nyttig for dig.

Hvordan kunne du blive det?

Når høsten skal i hus, stiller vi måske begge det samme spørgsmål.

Er Stefan klar? Er alt pakket?

- Hvad kommer det dig ved? - Må jeg ikke engang spørge?

Ja, han er klar. Og hvad så?

Så du bliver græsenke?

Måske.

Vil du savne ham?

Muligvis.

Bliv gift og så vi du snart vide, hvordan man savner sin elskede.

Skal du snart giftes?

Ved det ikke. Afhænger min far. Måske efter min militærtjeneste.

- Du er stadig ung. Gift dig ikke. - Hvorfor?

Det giver kun problemer.

Så lader jeg måske være. Der er allerede en, der elsker mig.

- Har du et godt øje til en? - Skil dig af med din mand.

- Hold op med det pjat. - Hvad vil du gøre? Give mig smæk?

- Jeg fortæller Stefan det. - Glem Stefan.

Vær ikke så brovtende.

Du skal ikke provokere mig, Aksinia.

I lige måde. Lad mig komme forbi. Jeg skal have min mands ting klar.

Ja?

Lad mig komme komme forbi. Der er andre folk her. Hvad vil de tænke?

At vi ville være et smukt par.

Gregor, så hold dog op.

- Så bliv dog voksen. - Aldrig.

- Hej. - Hvem er det?

Gregor. Jeg skulle vække Stefan.

Vent et øjeblik.

Stefan, vågn op. Peyotra venter. Du skal af sted.

Det er stadig tidligt. 5 minutter mere.

Milakov familien boede i en landsby på den side af Don.

En af de mange kosakfamilier i området.

De arbejdede i markerne, kunne ride og fægte som ingen andre i Rusland.

Klar?

Kom ud, mor. Giv din søn et kys.

Det er kun 2 måneder, men jeg vil savne dig, mor.

- Min dreng. - Din lille møgunge. Pas på mor.

Og du ved, jeg vil savne dig, skat.

Så er det nok med det, min søn.

Bror, pas på dig selv.

Sid op, og prøv at være en god soldat. Prøv.

Vær forsigtig.

Jeg elsker dig, Peyotra.

- Ja, det ved jeg… - Du må hellere reparere det led.

Peyotra er taget af sted.

- Pas på vores hjem. - Ja.

Gør mig stolt.

Ja.

Rolig.

Vi ses om to måneder.

Mange kosakker forlod landsbyerne for af deltage i sommermanøvrerne.

Mange vogne og ryttere begyndte rejsen til træningslejren.

Kom nu, det er ikke sikkert.

Vent, kvinde.

Nu fanger man de store fisk.

Hvem vil du tage med?

Gregori vil gerne. Og til det andet net, der har vi Aksinia.

Tag din frakke på og spørg Aksinia, om hun vil med.

Så tænker hun ikke på sin mand.

Aksinia, er alt i orden?

- Indtil videre. - Vær forsigtig.

Gregori!

Jeg er her, Aksinia.

Strømmen er meget stærk her. Sejl ind til bredden.

- Kan I høre mig? - Åbenbart ikke.

Jeg tager mig af nettet. Du går i land.

Det var skræmmende. Jeg troede, du var druknet.

Her. Åh, der er varmt herinde.

- Det er koldt. - Det regner i det mindste ikke mere.

Jeg kan ikke gå videre. Mine ben kan ikke bære mig.

Vi kan kravle ind i den høstak og få varmen.

Se, der er varmt herinde.

Sikke en dejlig ide.

Kan du læse min tanker?

Jeg vil have dig så meget.

Gregori!

Stille!

- Ja... - Der er I. Hvad laver I her?

Far sagde, I skal komme til lejren med det samme.

Vi har masser af mad, Hvis I er sultne.

- Gregori, Gregori! - Hvad?

Maden er færdig.

Hvad er der? Alle det hårde arbejde, og du ikke er sulten?

Hvad skyldes det dårlige humør?

Regnen og ondt i ryggen.

- Gregori, din far! - Stille.

Gregori…

- Der kommer hun. - Godmorgen.

Hej, vent.

Du vil altid komme først!

Godmorgen.

Ikke så hurtigt!

Vent et øjeblik.

Jeg sagde, vent et øjeblik.

Gå ikke… jeg vil tale med dig.

Hvad er der galt med dig, pigebarn?

Din seng er stadig varm fra din mand, men du løber efter en anden. Skøge!

Din mor slog dig ikke hårdt nok.

Du ligger i med min søn, og når Stefan kommer hjem, vil han bebrejde mig.

Hvad siger du, gamle mand? Hvad er du? Min svigerfar?

Hold dig væk fra Gregori.

Og hvad gør du, hvis jeg ikke vil? Slår mig? Skriver et brev min mand?

Jeg kun godt lide din Gregori.

Og du kan ikke gøre noget ved det.

Og hvis jeg vil, vil jeg æde ham levende.

Med hud og hår. Uden at spørge nogen om lov.

Gregori er min, min!

Jeg har lidt nok, nu vil jeg være lykkelig.

Så tag din stok og forsvind. Forsvind!

Og hold dig væk fra mig, din grimme krøbling! Er det forstået?

Djævel! Han er en heks!

- Fanden tage dig! - Hvad var det for?

Du ligger i med naboens kone.

- Hej, slip. - Du opfører dig som et fjols!

Du skal ikke slå mig, far.

Du er min søn. Du fortjener ikke det tøj, du går i.

Jeg vil tvinge dig til at gifte dig med landsbyidioten

- Jeg får dig kastreret. - Far, hvad er der?

Bland dig udenom. Jeg får dig giftet bort med en skør kælling.

For fanden!

Gregori, hvad har du gjort?

Jeg kan ikke holde det ud længere.

Hvad gør han ved dig?

Han slår mig hver dag over de mindste ting. Jeg vil være fri.

Gregori…

Hvad gør vi, når han kommer hjem

Hvad tror du?

Kun ni dage tilbage. Stefan vil dræbe mig.

Han vil ikke dræbe dig.

Min far ønsker, at jeg gifter mig.

Ja, med landsbyidioten.

Nej, denne gang var han alvorlig.

Han vil tale med Koshanov.

Det fortalte mor mig.

Natalya?

Jeg så hende i kirken i søndags.

Hun er meget elegant, ligefrem smuk.

Så gift dig med hende. Hvad venter du på?

Jeg vil ikke giftes med hende. Jeg vil giftes med dig.

Dengang havde kosakkerne visse privilegier.

Milakov var meget stolte, og bøjede ikke sine hoveder for nogen. Ikke engang zaren.

- Velkommen tilbage. Hvordan gik det? - Maden var rædsom.

- Det er godt at have en kone nu, ikke? - Du læste mine tanker.

Nå?

Slå mig, jeg har været dig utro, Stefan.

Gør hvad du vil.

Kom nu, fortæl mig det.

Lad os høre om, hvordan du ventede på din mands tilbagekomst.

Hvordan du forsvarede hans ære.

Gør det så.

Har du ikke noget at sige?

Tæve, slange!

Stands! Så er det nok!

Slip!

Nok!

I to forsvinder herfra.

- Tænk ikke på os. - Hvad er der med dig?

Vi får ram på ham en anden gang.

Du kan lede overalt, men der er ingen en anden pige som hende.

Hørte du det?

Det er lidt for tidligt for hende at blive gift. Næste år måske.

Nej, det er ikke for tidligt.

Vi må skilles fra hende før eller siden. Det er skæbnen.

Kom nu, Mikhail. Kald på din datter. Lad os se hende.

Natalya! Kom her!

Kom, kære…

Hun er lidt genert.

Natalya, den ældste datter, var sin fars yndling.

Der var kommet ægteskabsmæglere i over et år nu-

-for at bede om hendes hånd på vegne af nogle af de rigeste kosakfamiliers sønner.

Men Natalya havde endnu ikke sagt ja til nogen af frierne.

Det er nok nu. Gå.

Så jeg tænkte…

Sket er sket. Hvorfor prøve at finde ud af, hvem der har skylden?

Vi må komme videre på en eller anden måde.

Jeg vil gøre en ende på… Vi må gøre en ende på det her.

Aksinia!

Hvor længe vil du vente?

Mine venner og mine naboer…

Skål for vores børn.

Må alt gå, som vi har planlagt.

Må de leve lykkeligt og velsignet.

- Med mange børn. - En hund.

Det var bittert. Jeg vil søde det med et kys.

- Gregori… - Tak.

Ja, besegl din skæbne, min søn.

- Tillykke, min gamle ven. - Det var ikke let.

Dunya, skal vi danse?

Det vil hjælpe.

Kom.

På gården henslæbte dagene sig.

Uger flød forbi. Måneder kravlede forbi.

Vinden blæste, bjergene sang om vejret.

Og hinsides, den fordringsløse, klare Don-

-der ubekymret snoede sig mod havet.

Åh, her er den lille brudgom.

Og hvor efterlod du den ting, du kalder en hustru?

Ikke let a varme en død kat som hende, vel?

Tror du virkelig, at det ender her?

Kender du mig ikke efterhånden, Gregor Milakov?

Tilgiv mig for det, jeg vil fortælle dig.

Jeg ved, at det vil være smertefuld.

Men jeg må lette mit hjerte.

Jeg elsker dig ikke, Natalya.

Vi er sammen dag og nat, men jeg er ensom.

Mit hjerte…

Jeg føler ikke noget for dig.

Det er tomt.

Tomt som steppen.

Vinteren kom, og som sædvanlig blev folk mere inden døre.

Og som altid frøs Don til

Landsbyboerne gik kun gå ud for at hente brænde. Og på disse ture-

-mødte naboer ofte hinanden.

Der nytter ikke, Gregori. Jeg kan ikke leve uden dig.

Kom så, broder. Glem det.

Det er fortid nu.

Det bliver meget koldt.

Du har brug for varme, og det har jeg.

Venstre kolonne! Træd tilbage!

Venstre om!

Fremad, march!

Jeg sværger på min kosakære-

foran Gud, Helligånden og det hellige kors-

at ære Johannes Døberens krone og den kristne tro.

Og at jeg ikke vil forråde min osmanniske ære-

og være loyal overfor Don-hæren og mit fædreland.

Jeg sværger at forsvare dem begge til døden...

med al min styrke, og dermed bidrage til Don-hærens ære og stolthed.

Jeg sværger at adlyde den øverste myndighed-

og den valgte leder for Don-hæren.

Jeg er hjemme.

Darya…

- Giv drengen noget aftensmad. - Godt.

Natalya taler om at vende tilbage til sin familier.

Hvad er grunden til det?

Det ved jeg ikke.

Men det gør jeg. Jeg ved det.

Så går det løs.

Jeg vil sige dette til dig.

Hvis du ikke bor sammen med Natasha…

…kan du forlade dette hus.

Gå hvorhen du vil.

Det er alt, jeg har at sige.

Hvad er dette?

Gå hvorhen du vil.

Jeg siger ikke dette for at bebrejde dig.

Men jeg valgte ikke at gifte mig med Natalya.

Så lad hende vende tilbage til sin familie, hvis hun vil det.

- Så forlader du dette hus. - Fint.

Jo før, jo bedre.

- Jeg går jo nu. - Forsvind med dig!

Du skal ikke blande dig!

Hvor skal han gå hen? Gregori…

- Gregori… - Slip mig!

Lad ham ryge lige i helvede!

Hvor han hører hjemme!

Gregori, kære… Kom tilbage.

Jeg fryser.

Jeg vil varme dig. Åh, Gregori.

Du har vel ikke skændtes med din familie, vel?

Jeg forlod huset.

Kom tættere på hegnet. Hvad laver vi midt på vejen?

- Hvad gør vi? - Jeg ved det ikke. Vi gør det, du vil.

- Vil du forlade din mand? - Uden tøven, Lige nu, hvis du ønsker det.

Vi finder arbejde et sted. Om vi så skal gå til verdens ende.

Vi finder arbejde et sted. Om vi så skal gå til verdens ende.

Hvor som helst. Så længe vi er sammen.

- Du ryster. - Jeg må gå. Hvis Stefan opdager, at jeg…

- Hvor er han? - Jeg fik ham til at gå hen til Kushka.

Jeg er nødt til at gå.

Den unge herre har tid nu.

- Sover du, Evgeny? - Nej, kom ind, far.

Kom ind og kig.

Dette er vores kusk.

- Han er fra… en god familie. - Hvilken familie?

Milakov.

- Hvis søn er han? - Pantaley Milakov.

Jeg kender ham. Af tyrkisk oprindelse, ikke?

- Korrekt, Deres Excellence. - Hvorfor vil du arbejde her?

- Jeg bor ikke længere hos min familie. - Hvilken slags kosak er du?

Sådan at leje sig selv ud.

Sørgede din far ikke for dig, da du forlod dit hjem?

Nej, Deres Excellence.

- Ønsker du også arbejde til din kone? - Ja, tak.

8 rubler om måneden til jer begge. Din kone skal lave mad til arbejdere. I orden?

- Ja. - Mød i morgen tidlig klokken otte.

Du og din kone overtager den tidligere kusks værelse.

Tak.

Han er vist en god fyr.

Hør, Gregor.

Vi har ikke tid. Vi skal skynde os. Kom.

Vi skal være der ved daggry, og der er langt at gå.

Gregor, vent et øjeblik.

Hvordan kan jeg fortælle det her…

- Hvad er der? - Ingenting.

Der er stadig 5-6 måneder tilbage.

Men vi skal have…

Vi skal have et barn, Gregori. I vores sværeste tid.

Jeg ved, det er ikke er et godt tidspunkt, men…

Gregori!

Aksinia!

Tæve!

Cigaret?

Tak, Deres Excellence.

Tak.

- Hvad laver han her? - Det ved jeg da ikke.

Han kom ind, satte sig ned…

Sådan her. Han sad bare der.

Og røg med det skarpe blik, han har.

Du skal ikke gøre dig til for ham, heks.

Jeg er ligeglad med ham.

"Gregori, vær sød at skrive-"

-og sig mig, hvordan jeg skal leve videre. Du forlod dit hjem uden et ord.

Men jeg har aldrig gjort dig uret. Din tavshed dræber mig.

"Forbarm dig over mig og lad mig få en ende på denne hjertesorg. Natalya."

Han var her i søndags.

Du godeste, det er Natalya Koshevoy.

Jeg troede, hun boede hos Milakov familien.

- Derfor forlod hendes mand hende. - Man kan ikke stole på denne kvinde.

- Hun må bøde for sit forræderi. - Men hun er for god til nogen af os, ikke?

Natalya, der er brev til dig.

"Kom videre med dit liv, Gregor Milakov"

Gregori! Gregori!

Gregori!

Fanden tage dig, Gregori!

Følg mig hjem. Jeg vil ikke føde mens arbejderne glor.

Det er en pige.

Du er hendes far.

- Fik de deres løbetur? - Ja.

Din far er her.

- En kosak? - Nej, det er en pige.

Hun er så smuk. Hun ligner Gregor så meget.

- Gregor? - Far, kom her.

Vær ikke så uhøflig. Hun er bare en lille pige. Kan du ikke tilgive?

- Vi kan ikke forvente mirakler. - Jeg behøver ikke et mirakel. Bare accept.

- Det smerter stadig… - Men du er nok glad for at være bedstefar.

Ja, det er næsten pragtfuldt.

I december blev Gregori indkaldt til hæren.

Jeg dør uden dig.

Det siger alle.

Men ingen har nogensinde gjort det.

Hvordan skal jeg leve uden dig?

Bare forestil dig det, Gregori. Fire lange år.

I gamle dage varede militærtjenesten 25 år.

- Hvad ville du så have gjort? - Hvem bryder sig om fortiden.

Fanden tage dig, militærtjeneste.

- Jeg kommer hjem på orlov. - Orlov?

Hvor meget vand vil have flydt ned ad Don, før det sker?

Hold op med at klynke.

Farvel. Nej.

- Pas på mit barn. - Vent.

Jeg kommer for sent til toget.

Gregori! Gregor!

Gregori!

Sommeren 1914. Tiltrods for alle bestræbelser-

-brød en verdensomspændende krig ud.

Tyskland og Østrig mod Rusland, Frankrig samt Storbritannien-

-og så Italien og senere Amerika.

Den 31. juli erklærede den russiske zar fuld mobilisering.

Fem dage mere og blodbadet vil begynde.

Russiske mænd kæmpede på alle fronter. Østrig, Preussen, Polen…

I de første dage brød millioner af soldater igennem fjendens linjer. Tabene var store.

De kosakiske mænd stred mod granater, der prøvede at standse deres vilde angreb.

Goddag, far.

Min kære.

Hvorfor har du ikke besøgt os? Hvorfor?

Mor bliver så glad for at se dig.

Far, jeg er kommet tilbage.

Hvis du ikke sender mig væk, vil jeg gerne bo her for evigt.

Sludder, min kære.

Behandle dig som en fremmed? Aldrig!

Gregor spørger til dig i sit brev. Ja, han vil vide, hvordan du har det.

- Nej? - Det gjorde han virkelig.

Mor!

Mor! Mor vil blive glad for at se dig.

Soldater, dan angrebsformation!

Træk sablerne!

Og fremad!

Kom sål

Kom, vi forsvinder herfra!

Læs det igen.

"Det..."

Stille, så mor ikke hører det.

"Jeg skal fortælle Dem-

at Deres søn, Gregori Milakov, blev dræbt..."

Jeg kender resten.

Læg det tilbage under ikonet.

Stille, lad ikke mor se det.

Hold dig væk fra mig, din djævel. Jeg advarer dig.

Deres far vil tale med Dem.

Gregori lever! Han er i live!

Der er et brev, der siger, at Gregori kun var såret.

Tilsyneladende faldt han af sin hest, og de troede, han var død.

Men han besvimede bare.

- Kom her og læs brevet. - Ja.

"Jeg ved, at Gregor lå dertil, det blev aftenen."

Men så kom han til selv og kravlede væk Han stødte på en såret dragonoberst.

Gregori trak ham i sikkerhed. Derfor blev han tildelt Skt. George-korset-

og forfremmet til sekondløjtnant." Ja, virkelig!

Min søn er en helt! Tag alle dem, I vil. Vil I have nogen?

Min søn lever!

Gregor Milakov?

Gregor Milakov!

Tag ham med til hospitalet.

- Hvor er dine ting? - Ved sydfronten, tror jeg.

Lad os gå.

Yoder Sevalkin?

Yoder Sevalkin!

Vidia Korolov?

- Det er mig. - Centralhospitalet.

Du ved, hvordan man kommer dertil? Tag med den næste lastbil.

Igor Ivanovic.

Igor Ivanovic.

Det er mig.

"Jeg lever, og det er det vigtigste. Jeg havde masser af tid til at tænke på jer."

Bare I kunne være ved min side, men jeg er glad for at forestille mig jer alle-

som I er, og de ting I laver.

Det ville være dejligt at have to lange arme, så jeg kunne omfavne jer.

Far, mor, lillesøster.

Min kære svigerinde, Dariya. Jeg husker dig med kærlighed.

"Og jeg sender Natalya Mironava mine kærligste hilsner. Jeres Greg."

Åh min Gud, det er forfærdeligt.

Der er ingen ledige kosakker. Der er kun gamle mænd og børn tilbage.

- Er det vigtigt for dig? - Vigtigt?

Selvfølgelig.

Der er ingen at more sig med.

Hvis bare jeg kunne få lov til at gå alene.

Men det sker ikke med den svigerfar, jeg har.

Hvordan kan du undvære en mand i så lang tid.

Sig ikke den slags. Har du ikke skam i livet?

Få du aldrig den kløe?

Hvad er der galt med det?

Jeg ville nok ligge med en gammel mand nu.

Jeg har ikke fået det i over to måneder.

- Du kommer i problemer, Dariya. - Hold op, din falske helgen.

Hvad vil du?

Må jeg få noget at drikke?

Du har taget min mand fra mig.

Giv mig min Gregor tilbage.

Din mand? Hvem tror du, du spørger?

Hvorfor kom du? Det er for sent at tænke på det nu.

Og du vil bede mig om, at give slip på ham?

Du er en slange! Du tog Gregori fra mig først.

Du vidste, han boede sammen med mig. Jeg tog bare det tilbage, der var mit.

Og jeg har et barn med ham.

Men du…

Gregori er min, og jeg giver ikke slip på ham.

Du er ikke hans kone. Forsvind. Vil du berøve et barn dets far?

Og hvorfor kom du egentlig ikke før nu?

Du forlod din mand.

- Der er ingen grund til at råbe. - Gregori er min eneste mand.

Og hvorfor ville han have dig?

Han har aldrig villet have dig. Hvorfor tror du, det har ændret sig?

Jeg forventede ikke at få ham tilbage.

Hvorfor kom du så?

Nok fordi, jeg er en idiot.

Hun har høj feber.

Far.

Kom her.

Hvad vil du?

Jeg har noget til dig. Kom her.

En lille gave.

Kom her.

Er de ikke bløde?

Din lille tæve!

Vil du ikke have mig?

Eller kan du ikke?

Så skal du ikke dømme mig!

Forstået?

Hvorfor…

…kneb du mig forleden dag?

Er jeg en gammel kvinde?

Var du på samme måde, da du ung?

Min mand har været væk i et år. Hvad skal jeg gøre?

Jeg kan ikke undvære det.

Jeg har brug for en kosak.

Og hvis du ikke vil have mig…

… finder jeg en anden.

Og du…

Du skal bare…

Tanya, se på mig…

Du må ikke lukke øjnene.

Se på mor. Forlad mig ikke.

Du må ikke forlade mig!

Skat, nej…

Nej..

"Gregori, jeg er så trist."

Vores lille Tanya blev syg.

Jeg gjorde alt, jeg kunne. Jeg bad Vorherre om at skåne hende.

Hun kunne ikke trække vejret.

Og hun døde i mine arme.

"Vi begravede hende i går."

En nat, da Aksinia sov-

-vendte Evgeny Lisitzyn, herrens yngste barn søn-

-hjem på en kort orlov fra fronten.

- Hvem der? - Det er mig. Evgeny.

Velkommen hjem, Deres Excellence.

Vi ventede Dem ikke. Et øjeblik, mens jeg klæder mig på.

Det behøves ikke. Jeg bliver kun et øjeblik.

Jeg hørte, at dit barn døde.

Ja, hun døde.

Du har forandret dig, Aksinia.

Du er uden liv. Jeg forstår det at miste et barn.

Der kan ikke være en større sorg. Men at lade dig selv hensygne…

Eller at give op som du gør…

Nej… Nej, Aksinia.

Du piner bare dig selv uden grund.

Du kan ikke give dit barn livet tilbage ved at ødelægge dit eget. Du er ung.

Du vil få flere børn.

Det smerter mig at se dig…

…Sørge sådan her.

En nat i efteråret-

fik Gregori en kort orlov fra hæren.

Han nåede til den første kosakiske landsby i Beshenkaya.

Han var kun få kilometer fra sit hjem.

Og Aksinia.

Saskha?

- Hvem er det? - Saskha.

Jeg kender stemmen, men hvem?

Nu har jeg aldrig!

- Hej, gamle ven. - Er det ikke Gregori?

Hvor pokker kommer du fra?

Sikke en herlig overraskelse. Kom ind og få en smøg.

- Nej, i morgen. Jeg nødt til at gå. - Gør som jeg siger.

Hvordan har Aksinia det?

Aksinia?

Det ved kun Gud.

Hvor begravede du vores lille Tanya?

Nede ved søen.

Gud velsigne hende.

Fortæl mig alt.

Aksinia…

- Hun blev forfremmet til stuepige. - Det hørte jeg.

Og?

Og det er ikke let.

Værsgo. Rul dig en smøg. Det er en tyrkisk blanding. Førsteklasses.

Jeg har ikke lyst. Tal, Saskha, ellers går jeg.

Jeg ville være et svin, hvis jeg ikke fortalte dig dette.

Fortsæt.

- At du har næret slangen. - Sig det.

Han ligger i med Evgeny.

- Er det sandt? - Jeg har set det med mine egne øjne.

Han kryber ind på hendes værelse hver nat. Han er der nok nu.

Ikke så hårdt.

Jeg var bange et øjeblik. Jeg sov dybt.

Du sov?

Jeg vidste ikke, du kom.

Du har ikke skrevet i lang tid.

Jeg troede aldrig, du ville komme.

Fik du mit seneste brev?

Du ligner ikke en stuepige. Nærmere husets frue.

Sid ned. Lad mig trække dine støvler af.

Gregori…

Gregori…

Aksinia… Hvorfor græder du?

Er du ikke glad for at se mig?

Hvem pokker er det?

Vores sekondløjtnant, ridder af Skt. George.

Det ser ud til, at hæren har gjort dig til en mand.

Bliver du her længe?

- 14 dage, Deres Excellence. - Gregor...

- Hvor kommer du fra? - Fra Moskva, Deres Excellence.

Du mistede næsten et øje i kamp, ikke? Ja, Deres Excellence.

Jeg hørte om det.

Vognen, Nikitich…

Lad mig køre Dem, Deres Excellence. For gammelt venskabs skyld.

Hvorfor ikke?

Du er lige ankommet, og du lader din unge kone være alene igen?

En kone er ikke en bjørn. Hun løber ikke ind i skoven.

Kør. Du får måske sågar lidt drikkepenge.

Har jeg ikke allerede nok at være taknemlig for?

De har taget Dem af min Aksinia. Givet hende alt, ikke?

Kom snart tilbage.

Hvad er der galt?

- Stig ud. - Hvad er der?

- Stig ud! - Hvad…

Den er for Aksinia, den er for mig. For Aksinia…

Den var for mig, for Aksinia. For mig!

Og den, den…

Og endnu en for Aksinia!

Mær!!

Din slange!

Tilgiv mig, Gregori!

Gregori, vent!

Velkommen hjem, Gregor. Velkommen hjem.

Tak.

Velkommen tilbage, Gregori.

Gregori.

Miskha!

- Du er her! - Far, det er godt at se dig.

- Åh, min søn. - Mor.

- Mor… - Jeg har savnet dig så meget.

Nu skal du ikke besvime.

Du er tilbage.

Se, om de er i seng med hinanden.

- Jeg redte dobbeltsengen til dem. - Gå.

De har været sammen.

Gudskelov.

Tre års krig, tre års elendighed. Til sidst eksploderede folkets vrede.

Landet var delt, splittet af konflikter. Chokerende nyt nåede kosakkernes region.

Zaren var styrtet. Sendt i eksil med hele familien.

Rusland blev nu styret af en midlertidig regeringen, der lovede en hurtig fred.

En drøm snart ødelagt af voldelige konflikter.

Landsbyer blev angrebet. Røde mod Hvide.

Kosak mod kosak i en uendelig skiften mellem sejre og nederlag.

Den russiske hær var knust.

Revolten satte flåden op mod regeringen.

I Petrograd affyrede slagskibet, Aurora, en salve, der startede revolutionen.

Mine herrer, vi vil vente jer i Moskva.

Så vi kan træde ind i Kreml sammen.

Vi bekæmper de bolsjevistiske forrædere…

Det er ikke en let opgave.

Storrusland.

Dette ord rummer vores håb og drømme.

En skål, mine herrer.

- For Storrusland. - For Storrusland.

Forenet og uovervindelig.

Hurra.

Dit dumme svin!

Dræb ham.

De to modparters hyppige blodige angreb spredte frygt og trøstesløshed overalt.

Mange blev tvunget væk fra deres hjem. Død og elendighed triumferede.

Men i Meleklovs hjem i Tatarsky fortsatte livet.

Natalia fødte tvillinger. En pige og en lille kosak.

Jeg har et barnebarn. En dreng. Tak.

Tak, Gud. Hvordan kan jeg betale dig tilbage?

Goddag, venner.

Her er vi. I god behold.

Hvad er der?

Hvad skete der?

- Jeg blev såret. - Det siger du ikke.

Igen?

Behøver du at opsøge problemer?

Du skulle være kommet hjem for længst.

- Tuniashka! - Mishka!

Du er blevet en ung dame.

- Satan selv kunne ikke genkende dig. - Mishka!

Han har det vist fint.

Dine børn er så fine.

Det er Mishadka, Poliuska…

Kom ind.

Giv mig ham. Jeg bærer ham.

Polia, kender du ikke din egen far?

- Ikke far. - Hvem er jeg så?

Kosak.

En fremmed kosak. Og hvor din far?

Væk.

Det er din egen skyld.

Selv Natalya var begyndt at tro, at du var død.

- Dariya, dæk bord. - Han har en kone til det.

Hvorfor ser du sådan på mig? Har du ikke savnet mig?

Selvfølgelig.

Poliuska, hvad er der?

Jeg købte disse i Tyskland.

Jeg købte dem til dig.

Hvad skal jeg med dem? Lever dem tilbage.

Behold dem. Sår mig ikke.

Du er stadig min kone, ikke?

De har rapporteret, at du er død.

Du blev vel glad?

Sendte Kushkas kone herhen?

Hun sagde, at du vil have mig tilbage.

- Og vil du det? - Nej, det vil jeg ikke.

Hvad vil du gøre, Aksinia?

Gregor har forladt dig, ikke?

Har du fundet en anden?

Måske… herrens søn? Har du det?

Ja, det er sandt.

Han bliver ikke hos dig i lang tid. Han leger bare med dig.

Jeg har penge med.

Denne borgerkrig vil ende før eller senere.

Så kan vi leve godt.

Jeg ønsker at glemme fortiden.

Du vil glemme, da jeg var ung, og du ødelagde mit liv?

Du drev mig armene på Kryskha.

Husker du ikke, hvad du gjorde ved mig?

Jo! Men det er fortid.

Nej! Jeg vil ikke tilbage.

Godt.

Så held og lykke.

- Har du det hele? - Ja.

Jeg håber ikke, du tænker dårligt om mig.

Selvfølgelig ikke, kære.

Tak for alt.

Nu, min små venner…

Jeg vil vise jer, hvad det sovjetiske styre er.

Kosakkernes revolte mod regeringen-

bredte sig gennem Don-regionen og de omkringliggende områder.

Opstandens centrum var i Veshenskaya.

Hovedstaden i det distrikt, som Tatarsky var del af.