Original subtitles

Denne film er �ndret en del i forhold til 3D-versionen.

Mange sekvenser er blevet omformateret til 2D-fremvisning.

Jeg tror, der kan forekomme h�ndelser af en s�dan intensitet, -

- at de giver genlyd gennem tiderne, at de skaber en slags ekko.

Beretningen om Titanic er meget personlig for den enkelte, -

- n�rmest bibelsk.

K�mpeskibet. Alle disse mennesker p� havet. Isbjerget, advarslerne.

Hvordan ville det have v�ret at v�re der den fatale nat?

Jeg vidste, at Jim ville tilbage til Titanic. Han havde talt om det.

Han ville p� en ny ekspedition, da filmen var f�rdig.

Han var kommet med en l�s invitation.

Men jeg havde vist ikke alvorligt overvejet at tage med.

Taler du engelsk? Fint. Jeg leder efter min kahyt.

Tak. Tak.

Men da han sagde, han meget gerne ville have mig med, -

- s� jeg kunne opleve det og suge til mig, -

- s� m�tte jeg bare af sted.

Keldysh er verdens st�rste forskningsskib.

Al aktivitet samler sig om Mir'erne og det, de skal p� havbunden.

Arbejdet tages yderst alvorligt. Alt kontrolleres igen og igen, -

- som om det var en rumrejse.

Jeg hedder Lewis Abernathy, og jeg er dybhavsforsker.

Jeg har pr�vet at tomle mig til en tur til Titanic i snart ti �r.

- Hvad har du til mig, Lew? - Bots og A-, B- og C-d�kket.

Jeg hedder Lori Johnston. Jeg skulle som mikrobiolog se p� rustdannelser.

Jeg hedder Charles Pellegrino.

Jeg var historiker og biolog p� turen.

Jeg hedder Don Lynch og har studeret Titanics historie -

- ud fra �jenvidneskildringer fra forliset.

Jeg hedder Ken Marschall, og jeg har studeret Titanic i over tre �rtier.

Efter s� mange �r er jeg nu en slags "visuel" historiker, -

- hvad skibets udseende ang�r.

Det var en utrolig ekspedition, hvad det h�jteknologiske udstyr ang�r, -

- som vi brugte for f�rste gang.

Kameraer og robotter var fantastiske. Helt i front.

Jeg pr�ver at holde lyset der. Jeg vil se p� kahytterne.

Der er intet manuskript. Vi aner ikke, hvad vi st�der p�.

Det afg�rende ved dybhavsfotografering er lyset.

Vi kommer op over og belyser alt det hernede.

S� vi havde et s�sterskib med ved navn Eas.

Hun medbragte et k�mpestort lysaggregat kaldet "Medusa".

Det blev s�nket ned over vraget og gav det overordnede lys, -

- n�rmest som m�neskin.

Der fandtes ingen manual.

Ingen havde f�r kombineret alle disse elementer p� de dybder.

Vi gik til teknologiens ydergr�nser.

Det var lidt uhyggeligt i betragtning af, hvilket skib vi ville udforske.

Det var her, det skete. Det kunne v�re hvor som helst, -

- men der er noget s�rligt ved at vide, at lige her skete det.

Hvorfor det her forlis? Hvorfor ikke Lusitania?

Eller Morro Castle eller Atlantic? De er interessante alle sammen.

Se p� alt det, der f�lger med: Verdens st�rste skib p� jomfrurejse.

Rederiets direkt�r er med, konstrukt�ren er med.

S� rammer det et isbjerg, og alt g�r s� langsomt.

Dramaet varer timer. S�dan er det ikke med de andre.

Det er en gr�sk tragedie.

Hun blev s�dan snydt.

Der blev brugt s� megen energi p� det her v�rk.

Det var h�jdepunktet af ingeni�rkunst og maritim arkitektur.

Og at det s� blev fjernet fire dages sejlads fra England...

Og det er nok det s�rligt dragende, -

- at noget lignende aldrig kunne v�re sket f�r eller siden.

Skibet st�r p� havets bund som et evigt minde.

Og vi kan bes�ge det og bevidne h�ndelsen.

En indre udforskning skal ske nu, for om fem �r er der m�ske intet.

For fem �r siden fandtes teknologien ikke. Den m�tte skabes.

"Mandag den 20. august 2001."

"I morgen dykker vi 3,8 km ned i den kolde, m�rke underverden -

- og ser Titanic med egne �jne, som hun ligger radbr�kket p� bunden."

"Hvordan forbereder man sig p� s�dan en oplevelse?"

F�rste dykning bliver -

- med J.B. Og Bill i Mir 2 og jeg selv og Vince i Mir 1.

Piloter er Genja Tjernajev i Mir 2 og Anatolij Sakhalevitj i Mir 1.

Her er huskelisten: Hav dit testamente i orden.

Alle forsikringer skal v�re betalt. Skriv et sidste brev til familien.

Den slags t�nker man over.

- Next stop Titanic. - God jagt.

- S� k�rer vi deruda'. - Sandhedens �jeblik.

Vi ses lige om lidt.

At kravle ned i en tremands-ub�d -

- og dykke 12.500 fod -

- ned p� bunden af Nordatlanten -

- var m�ske lidt mere eventyrligt, end jeg br�d mig om.

Er det ilt? Det er en rigtig god id� at skrue op for den.

Man bliver lidt kvalm af at v�re heroppe.

Se, hvordan farverne �ndrer sig.

Det g�r tjept.

Den viser iltm�ngden, ikke?

21 er godt. Og kommer den under 19, er det...

Hvilket tal holder I �je med?

- 19 er ogs� i orden. - Men kommer den under... hvad?

Lyder batteriet rigtigt? Det lyder sl�bende. Er det normalt?

Hvis der opst�r en rigtig n�dsituation og alt svigter, -

- s� har jeg h�rt, at man kan frig�re hovedbatteriet.

Der er mange muligheder.

Jeg h�ber ikke, vi nogensinde m� smide batteriet. Det er meget dyrt.

- Hvor dyrt? - 250.000 dollars, tror jeg nok.

Tager du imod en check?

- 2000 meter? - Ja.

Det er ret dybt.

- Er der noget galt? Alt okay? - Ja.

Jeg er lige n�dt... til at ordne joysticken.

Mir 1, Mir 2 her. Hvad er jeres dybde? Skifter.

Mir 2, Mir 1 her.

Dybden er 3000 og 3-5-3 meter.

Vi ses nede p� bunden. Slut.

Jeg kan se bunden. Der er bunden.

- Kan du se noget? - Ja, lige knap.

Havets bund. Pr�v at se.

Det er som at se m�nens bagside.

Det var ikke bare det med at stole p� nogle sm� ub�de -

- og begive sig til havets bund under tusinder af tons tryk, -

- men hvor vi skulle hen.

Vi kan hele tiden se vragrester. Der ligger noget lige der.

Der ligger noget porcel�n. Kan du se det?

Der har vi den. Vil du se Titanic p� sonaren?

Du vil elske det. Der har vi hende.

50 meter ret forude.

Bill, der har vi st�vnen.

Hold da op.

Du godeste, der er den. Sikke et syn. Sikke et syn.

Medusa lyser p� den.

Pr�v at se. Hold da op.

Nu kan man fornemme st�rrelsen. Du godeste.

Her var Titanic.

Det sagnomspundne skib, der hviler p� bunden af Nordatlanten.

Man n�rmer sig dybt �rb�dig.

Bill, der er ankeret.

- Bagbords side er i god stand. - Helt fantastisk.

Pr�v at se. Pr�v at se.

Hun er sunket i helt op til ankeret.

Det er fabelagtigt bare at flyde henover.

Man kan bare r�kke ud og r�re ved det.

Vi er lige ved ankerspillet. Kan du se det?

Du er klar af den.

Jeg vidste nok, at vi kom t�t p�, men ikke s� t�t.

Oplevelsen i en af Mir-ub�dene er n�rmest som en astralprojektion.

At flyde rundt om det er n�sten overjordisk og sp�gelsesagtigt.

Der kan du se lasteluge nummer et.

Man kan kigge lige ned i.

Den er som en sort br�nd.

Der har vi lugen til udkigst�nden.

De kravlede op inde i masten for at komme op til udkigst�nden.

Det var lige der, Fleet stod, da han fik �je p� isbjerget.

Isbjerg ret forude!

Det der ligner den elektriske kran til bagbord.

Hvad er det? Det er en d�r. En lukket d�r.

Den l�ste officererne for at holde folk fra tredje klasse under d�k.

Den klatrede man ikke lige over.

Det var der, broen var.

Der er telemotoren.

Og roret. Skibets ror.

Forestil dig, hvordan det har v�ret at st� der den aften.

F�rstestyrmand William Murdoch har vagten.

Kvartermester Hichens er rorg�nger.

Den lynhurtige beslutning, Murdoch m�tte tage.

Til venstre eller til h�jre.

H�rdt til styrbord! Hurtigt!

- H�rdt over. - H�rdt over, sir.

Med et stirrer Murdoch lige p� et isbjerg.

Han ved, hvor mange passagerer der er, -

- hvor f� redningsb�de der er, og hvilken fare skibet er i.

Historien er lige for �jnene af os. Vi r�rer ved den.

Det er som en klippe, der falder ned i afgrunden.

Mir 2, vi g�r op.

G�r de op?

Lad os komme klar af Titanic, f�r vi slukker lyset.

Titanic var venlig i dag.

Farvel, Titanic.

- Davs, Bill. - Dav, Sergej.

- Velkommen tilbage til Keldysh. - Det var noget af en tur.

N�r st�vnen ligger s� dybt, fornemmer man det ikke.

Men n�r man ser v�ggen, der forsvinder ned i intet -

- selv med Mir 2's lamper, t�nker man: "Hold op, hvor er den stor".

Hvor var det sp�ndende.

Vi udforskede Titanic med ny teknologi og utrolige, nye kameraer.

- Har du siddet i en ub�d f�r? - Kun i Disneyland.

Det her er anderledes.

- Held og lykke. - Vi ses.

Hvert dyk er s� kostbart, at jeg vil sikre mig, -

- at vi samler s� mange oplysninger, vi overhovedet kan.

Der var historikere og naturfagsfolk. Kammeratskabet var alle tiders.

Jeg hylede som en pige hele tiden. Og gr�d som et sp�dbarn.

ROV'erne var fascinerende. F�rst blev de kaldt Bot 1 og Bot 2.

Men s� blev det til Jake og Elwood.

Jeg hedder Mike Cameron. Det er mig, der har lavet ROV'erne.

En ROV er ikke ulig et lille v�sen.

Den har hjerne, idet den har en computer om bord.

Den har �jne, et par kameraer.

Den har karakter, som om den er levende.

Det helt revolutionerende ved den er dens fiberoptiske tr�d.

Vi kommer ind, unders�ger lokalerne og g�r ud igen.

Hvis de fungerede, som vi h�bede, kunne vi komme gennem hele skibet.

S� skal de ned til Titanic. Efter tre �r.

Mir 1, Jake er p� vej ud af sin hytte.

Han er ude.

Vi var s� optagede af at f�lge med, at jeg hurtigt glemte, hvor jeg var.

For os var ROV'en ubevidst blevet vores �jne.

Det er det, det drejer sig om. At sejle rundt p� 12.000 fods dybde.

Jeff, v�r klar. Vi s�s�tter Bot 1 alias Elwood.

Klar.

COM-link. Kamera. S� er vi vist klar til at flyve.

Nu kommer Elwood.

Ret s� cool.

Det ser godt ud, Elwood. Sig, at vi m�des ved den store trappe.

- Vi m�des midt for den store trappe. - Forst�et.

Den store trappe var efter min mening skibets smukkeste parti.

Kuplen i smedejern ovenover var betagende smuk.

Det var faktisk et held, at trappen br�kkede af og gled ud.

Dermed har man nemlig let adgang til skibets indre.

- Hvor er Elwood? - Over jer og klar til at g� ned.

Nu kan vi se ham. Vi kan se jer.

Forts�t langsomt.

Vi forts�tter langsomt.

Det minder bare s� meget om at flyve i helikopter.

Vi vidste, at den smukke trappe var v�k.

Men ingen anede, hvad vi ville finde dybt inde i skibet.

Forts�t en etage ned. I passerer d�rken p� B-d�kket nu.

- Nu ser vi p� C-d�kket. G� ikke ind. - Afventer instrukser.

D-d�kket. Der er D-d�kket.

Han er klar til at g� ind p� D-d�kket.

V�r klar, Jeff. Du g�r f�rst ind p� D-d�kket.

Forst�et. Er du klar til at g� ind?

- Skal jeg pege mod agterenden? - Ja.

- Han b�r g� langsomt frem. - Langsomt frem.

Vi g�r langsomt frem.

Sig, at han skal tage det meget, meget, meget roligt.

Tag det meget, meget, meget, meget roligt.

Meget roligt.

Jeg tror, vi er p� vej mod styrbords side.

Vi ser p� et lysarmatur. Der sidder vist fire eller fem p�rer.

Til h�jre. Og hen mod kanten.

Forst�et.

Indtil videre opf�rer den sig eksemplarisk.

- Smukt. Hvor meget line har vi? - Der er brugt 61 meter.

G� frem mod d�rkarmen.

Vi er inde i Titanic...

Han skal s�nke farten.

Forst�et. Det er ufatteligt, at vi faktisk er her.

Jeg tror hele tiden, at vi stopper, s� jeg kan g� tilbage til min vogn.

Men jeg kan vist ikke komme ud herfra og hen til min vogn.

Jeg m� tale med min agent!

Her bliver lidt trangt.

- Det ligner Karlsbader-huler. - Kan han ikke komme fremad?

- Til venstre. - Vi drejer.

- For t�t p� bunden. Op. - Op. I er for t�t p� bunden.

Forst�et.

Det er nervepirrende.

Der er der noget. Kan du se, hvad det er?

- Vinduer. Spisesalonvinduer. - Sig, vi g�r mod vinduerne.

- Pr�v at se. Det er ufatteligt. - Nu helt langsomt.

- Det er blyglasvinduerne. - Pr�v at f� lyset op p� dem.

Forbl�ffende, ikke?

Sluk for projekt�ren og lad os f� et fint billede af vinduerne.

- F� et fint billede af vinduerne. - Se der. Se der.

Smukt. Stadig hele. I den grad hele.

Blyglasset er der endnu. Det er ikke knust.

F�rste klasses spisesalon var et af de smukkeste rum.

Her spiste J.J. Astor og hans kone, Madeleine. De var p� bryllupsrejse.

Hun var enke, f�r rejsen var forbi.

Vi er ikke i Kansas l�ngere.

Du har vist f�et dig en ven.

Det er Sam, der kommer og hilser p�.

Han viser rundt.

"F�lg mig," siger han.

Det er som et fantasirige, ikke?

H�ndv�rket, den skr�belige sk�nhed.

Mennesker har skabt de vinduer, menneske�jne har set p� dem.

Og s� husker man, at man er 3,8 km under havoverfladen.

Se lige det snedkerarbejde. Det er tr�, udsk�ret tr�.

De her menneskeskabte ting i denne m�rke afgrund, -

- hvor de bare ikke skulle v�re.

Det er ufatteligt, det stadig er der.

Det her er en dr�m, der g�r i opfyldelse.

Det vigtige ved receptionen er, -

- at en passager her overh�rte en samtale mellem kaptajn Smith -

- og Bruce Ismay, Titanics ejer, der sagde til Smith, -

- at Titanic skulle n� New York en dag f�r beregnet.

Vi er ved indgangen til f�rste klasse i styrbords side

Er det ikke smukt?

Det er, som om tiden har gjort det endnu smukkere.

Titanics hovedindgang til f�rste klasse var p� D-d�kket.

Der var to store d�re b�de til bagbord og til styrbord.

Gennem ROV'erne kunne vi se smedejernsl�gerne lige indenfor, -

- som ingen kendte til f�r ekspeditionen. Det g�r vi nu.

Det var s�dan, de kom om bord. Ind ad d�ren og gennem inderd�ren.

I vestibulen stod en stor sk�nk med en masse f�rsteklasses service.

Sk�nken var stort set v�k.

Men man kunne se tekopper og sm� tallerkener nydeligt stablet.

Gid jeg havde dem. S� ville jeg l�gge dem ud p� eBay.

Der er elevatorerne.

Der har vi skakten.

Pr�v at se...

Jeg troede, de hed lifts, men skibet tilh�rte jo et amerikansk firma.

Man kan lige trykke p� knappen.

N�r I ser p� elevatorerne, s� pr�v at dreje rundt.

M�ske er der stadig paneler -

- med store messingbogstaver for A-, B-, C- eller D-d�k.

Panelerne er nok v�k, men det ville v�re et klassisk skud med dem.

Ken elsker det.

Det er, som om jeg laver en film til �n person. Ken Marschall.

Der er den. Bingo, baby! Sig, der er bingo.

Vi kunne se, at A'et var faldet af p� grund af sin v�gt.

Det bogstav var langt tungere end D-E-C-K.

Vi har lige kigget ind i D35.

Vi gik meget metodisk frem.

Det var n�dvendigt, for man mister nemt orienteringen.

Det var uhyggeligt.

D33 var Henry Sleeper Harpers og hans kones kahyt.

�verst p� resterne af skabet ligger Henry Harpers bowler.

Bare det, at vi ved, hvem den har tilh�rt.

Der er noget, der ligner glas. M�ske et spejl.

Lad os se. Det er det. Nu kan vi se os selv.

A11 var Edith Russells kahyt.

F�r hun gik i redningsb�den, l�ste hun sine 19 kufferter, -

- fordi hun ikke stolede p� stewarderne.

Jim ledte efter Molly Browns salon. Det anede os, hvor den var.

Han ledte efter et fremadrettet vindue.

ROV'en kan godt komme igennem.

S� opdagede jeg nogle glasstumper i vindueskarmen.

De kunne sk�re linen over.

Ken Marschall siger, vi godt kan.

Lad v�re. Linen kommer til at ligge hen over glasset.

- S�. Han er inde. - Ikke s� ringe.

Tja, nu vi er inde, er det vel ikke s� skidt en id� alligevel.

Det er ikke en messingseng, den er af tr�. Det er lidt uhyggeligt.

Molly Brown sagde, hun l� i en messingseng, men der er da ingen.

Molly Brown var en personlighed. Manden var blevet rig p� minedrift, -

- og hun anglede efter overklassens anerkendelse.

Titanic-tragedien gjorde hende til en legende.

Genja, jeg skal alts� tisse.

Jeg tror ikke, jeg kan holde mig meget l�ngere.

Jeg har altid v�ret lidt af en... nervetisser.

Men n�r man skal i tre kilometers dybde, s� skal man.

Er det okay?

Jeg vender mig... Vil du? Tak.

- Ret lyset lige ind p� A-d�kket. - Hold op, se lige. En messingseng.

M�ske sov Molly Brown i en messingseng. Men hvilken?

Der er bygget st�rre og bedre skibe, men n�ppe et s� luksuri�st.

Og selv nu efter 90 �r p� havets bund kom dets sk�nhed til live.

Okay, s� er vi inde. Sig, vi er p� promenaded�kket.

Vi kom ind i en af B-d�kkets to million�r-suiter.

B-d�kkets private promenade.

De var skibets flotteste og dyreste opholdsrum.

I april 1912 kostede de over $3000 for en Atlanterhavsrejse.

Det m� v�re noget af v�gbekl�dningen.

Ja, noget af tudor-bekl�dningen.

- Vi er inde i rummet. - Jake er i rummet.

Bruce Ismays suite. Ham, der forlod skibet, mens der var 1500 om bord.

- Det er flot. - Vi er i stuen og ser p� kaminen.

T�nk, at udsk�ringerne stadig er der.

De sm�, elegante detaljer. Man aner n�sten h�ndv�rkerens h�nder.

Ismay var White Star Lines direkt�r og den, der afviste 48 redningsb�de.

F�rre var nok, syntes han, n�r bare lovens krav var opfyldt.

- Det er Smiths badekar. - N�, kaptajn Smiths.

Titanics kaptajn tog bad lige der.

Der sad han p� sin lille, lyser�de bagdel.

Kaptajn Smith blev kaldt "million�rernes kaptajn".

30 dadelfri �r til s�s. Rejsen skulle v�re kronen p� hans livsv�rk.

Han skulle f�re verdens st�rste og smukkeste skib -

- over havet p� dets jomfrurejse og derp� tr�kke sig tilbage.

I ark�ologien tager vi fantasiens sp�gelser med os.

Og jeg forestillede mig Thomas Andrews siddende p� d�kket.

Thomas Andrews var direkt�r for Harland & Wolfe-v�rftet.

Han havde skabt Titanic og kendte skibet bedre end nogen.

Han placerede davider, der var skabt til at l�fte en redningsb�d op og ud.

S� skulle den ind igen og l�fte en mere ud.

Og i sine notater har han angivet det antal redningsb�de, -

- der skulle v�re om bord p� hans skib, men han blev afvist -

- og tvunget til kun at opfylde handelsministeriets mindstekrav.

Andrews gik meget op i skibets vel og var med -

- for at lave forbedringer og sikre, at alt gik glat.

Havde man bare kunnet lade ham se disse ub�de, -

- der sender nogle fantastiske robotter ind i hans v�rk.

Og til h�jre, s� vi undg�r kranarmen.

Udad og udad.

Vi unders�gte de tre forreste lastrum -

- og lukafer og tredjeklassesrum, der aldrig var blevet fotograferet.

- Er det D-d�kket? - Det tror jeg.

Og der er den anden luge. Lige s� stille og roligt.

Der har vi trappeskakten. Vi g�r lige hen til den.

Vi kom til tredje klasses f�llesrum i st�vnen under welld�kket.

Der var ikke mange detaljer, for der var aldrig gjort meget ud af det.

P� baren sad stadig en �lhane.

Bordben og b�nkeben strittede i vejret. Det var fint at se.

Det er et stort bord.

- Der sad de og spiste. - De har siddet og spillet kort.

Her holdt tredjeklassespassagererne en stor fest s�ndag aften.

Det var bev�gende at se lokalet, -

- hvor s� mange havde tilbragt deres sidste, glade stunder.

En fabriksny, smuk Renault stod fastsp�ndt i lastrummet.

Vi havde en ganske god id� om, hvordan den ville se ud nu.

Vi g�r fra F-d�k til G-d�k.

En massiv luge. Men den er �ben.

Den ville knap v�re genkendelig.

Kun f� genstande ville afsl�re, at det var et k�ret�j.

Vi var p� G-d�kket, gik gennem lugen og er nu p� banjerd�kket.

Korrekt. Drej den opad, s� ser I bilen.

Drej den, s� ser vi �t eller andet.

Der er en lygte derhenne.

M�ske er det bilen?

- Jeg tror, det er den. - Det er bilen.

Nej...

Neeej!

S� let kan det umuligt v�re. Jeg tror det ikke. Vi ser biler...

- Jamen, du godeste. - Den ser god nok ud.

Det er en kofanger. Jeg er ligeglad, det er et d�k og en kofanger.

Der er en r�d lygte.

Vi ser biler, drenge.

Det bedste at g�re er at kigge over det hele.

Der er en bil. Det er en bil.

Nej. Det er en kuffert. En fletkuffert.

Der var nogle interessante ting, tydeligvis menneskeskabte.

Men intet kunne entydigt identificeres som en bil.

Vi burde kunne n� helt ned p� bakken.

Er du der? Hold da op!

Det er sejt. Virkelig cool.

T�l d�rene til h�jre. Der skulle v�re to side om side.

- Den f�rste er til fyrb�dermessen. - Vil du derind?

Det er helt bestemt fyrb�dermessen.

- Bord efter bord. - Man kan se st�vnen spidse til.

Pr�cis. Skibets form. Man kan se for sig, hvordan her har set ud.

Fyrb�derne var adskilt fra de andre, vel fordi arbejdet var s� beskidt.

S� deres kvarter l� l�ngst fremme, og der var to trapper, -

- der f�rte dem til skibets bund og kedelrummene.

Forestil dig, at du g�r ned til den hungrende k�mpes ovne -

- for sammen med hundrede andre at skovle kul i gabende kedelmunde.

Det er ret uhyggeligt.

N�r du endelig er f�rdig, klatrer du op i den lille verden i st�vnen, -

- hvor du spiser, sover og s� begynder forfra.

Selv her fornemmede vi Thomas Andrews' h�nd.

Oven for en af vindeltrapperne fandt vi en drikkekumme.

Jeg er sikker p�, at det lille udtryk for omtanke har v�ret v�rdsat.

Her har vi en tegning, der meget godt illustrerer, hvad der skete den nat.

Titanic var opdelt i 16 vandt�tte rum adskilt af 15 vandt�tte skotter.

- Dem der. - De hvide linjer.

Skibet var s� sikkert bygget, som man form�ede.

V�rst t�nkeligt var en kollision d�r, hvor to rum st�dte op til hinanden.

Men selv da ville skibet kun synke lidt.

Og hun skulle kunne flyde med tre af de forreste fem rum oversv�mmede.

Eller hvis de f�rste fire p� stribe l�b fulde af vand.

Det var det v�rst t�nkelige.

S� ville hun kr�lle sammen fortil, men stadig flyde.

Og med alle de kombinationer antog man, at hun ikke kunne synke.

Men man havde ikke forestillet sig det, der skete den aften.

Titanics styrbords side strejfede isbjerget, -

- s� plader gik itu, og samlinger blev fl�et op.

Det fortsatte til det her lastrum og det her og det her -

- hen til kedelrum seks og 60 cm inde i kulbunkeren i kedelrum fem.

Og netop da skibet var ved at stabilisere sig, -

- n�ede vandet skillev�ggens top og begyndte at flyde ned i n�ste rum.

Og det var stensikkert, at lige meget hvad, s� ville skibet ikke klare det.

Hvor kn�kkede det?

Det br�kkede over i to dele lige her ved den tredje skorsten og bag den.

Der er et svagt punkt i skroget lige over maskinrummet.

Her er der en stor luftskakt til ventilering af maskinrummet.

Du godeste, hvor m� det have lydt, -

- hvor m� det have set ud, og hvor m� det have v�ret.

Sikke et d�dsst�d mod det fine skib.

Forestil jer den kraft, der har vredet det s�dan.

Det er forbl�ffende, n�r man ser agterstykket.

Forestil jer en fisk, der kommer sv�mmende, og s�...

Ved I, hvad fisken nok har gjort?

De bedste optagelser f�r vi nok af maskinerne til styrbord, ikke?

Jeg tror, det er bedst lige her, og s� g� op...

Og s� kan vi f� gode skud, -

- hvis Viktor er her.

Men Viktor kan ikke vende imod os, for s� bl�nder hans lys kameraet.

Han m� v�re ovenover med lyset rettet nedad.

- Eller s�dan. - M�ske her.

S�dan her.

Er vandet klart, giver det et godt billede.

Maskinerne g�r det levende.

Maskinfolkene var Titanic. De d�de ikke med en cognac i h�nden, -

- men med en skruen�gle i fors�get p� at standse forbl�dningen.

Der er styrbords maskine.

Se der. Hold da helt op.

Pr�v at se st�rrelsen.

Bliv ved med at panorere. Jeg kommer den vej.

Det giver virkelig indtryk af st�rrelsen -

- at se den lille robot ved siden af den gigantiske sfinks af en maskine.

N�r man ser agtersektionen og de andre to maskiner, -

- der er fire etager h�je, -

- s� ligner de virkelig sfinkserne, der vogter den hemmelige grav.

N�r historikerne ser p� Titanic, t�nker de p� de liv, der gik til.

N�r jeg som forsker betragter skibet, -

- ser jeg det liv, der er p� Titanic. Titanic er s�rdeles levende.

Rustikler er bakterier, mikroskopiske organismer, -

- sm�dyr, der faktisk �der st�let og skibets indre.

Jeg ser p� en r�ling og t�nker:

"Pr�v at se de bakterier, der f�rer Titanic tilbage til naturen."

Men s� t�nker man straks: "Hvem r�rte sidst ved den r�ling?"

Helen Candee er en af mine yndlingspassagerer.

Hun havde skrevet en bestseller, -

- hvis tema var: "Hvordan klarer en kvinde sig fint uden en mand?"

Det var s�dan, hun rejste p� f�rste klasse.

Og under den sidste solopgang, Titanic kom til at opleve, -

- sneg hun sig helt ud i st�vnen for at hilse solen i al ensomhed.

Og hun beskrev, hvordan hun kunne f�le skibets kraft og sk�nhed, -

- at det var st�rkere end naturen, m�ske endda st�rkere end Gud.

Men pludselig blev hun dyster, som om hun havde beg�et helligbr�de.

- L�kkert. Hvad er der i borsjtj? - Borsjtj. Russisk.

Hvad er der i?

K�l, kartofler, bouillon. Til sammen giver det borsjtj.

Anatolij har skrevet en sang -

- om den bl� himmel, man ser, n�r man �bner lugen.

Meget apropos, for man tror ikke, man vil savne den. Men det g�r man.

Det er sv�rt at g� rundt p� Keldysh uden at t�nke p� Titanic -

- og foretage nogle sammenligninger.

Hvad nu, hvis maskinfolkene ikke var blevet, -

- s� Titanic var blevet m�rkelagt en time f�r? Havde der v�ret kaos?

Jeg fik et n�rt forhold til folkene i maskinrummet.

Der blev ikke sagt s� meget. Men der blev knyttet t�tte b�nd.

Forklar mig lige: Hvis vi nu sejlede for fuld kraft, -

- og broen pludselig meldte: "Isbjerg" eller "fuld fisker", -

- og alarmen l�d, hvad ville I s� g�re?

S� stopper maskinerne?

Anatolij!

Under den sidste dykning fandt vi nogle interessante organismer.

Inde i skibet. Den har n�rmest vinger. Kan du se vingerne?

Det s�reste v�sen, vi s� dernede, kaldte vi "flagermusvingen".

S� vidt jeg ved, har ingen identificeret den endnu.

Der er adskillige dyr, som jeg ikke tror, videnskaben kender til.

Titanic har p� grund af den store interesse -

- givet os mulighed for at udf�re en masse forskning.

Man kunne se gelatine-agtige bakterieskyer, der fl�d forbi.

Og fingerlignende strukturer, der hang ned fra lofterne.

Mellem tr�udsk�ringerne snoede sig lavendelfarvede orme.

Flimrende, s�re skabninger, n�sten gennemsigtige.

De kunne is�r lide mahognipanelerne.

Lad os se p� ham.

Selv fiskene ligner ikke dem udenfor.

Det var, som om de udelukkende levede inde i skibet.

- P� vej til elevatorskakten. - Han ved, hvor han skal hen.

Jeg kan slet ikke fatte det. Jeg har set kedlerne p� den her tur.

Men jeg anede ikke, at vi n�rmede os st�vnen herfra.

- Vi er godt nok t�t p�. - Pas p� r�ret lige oven over jer.

Er det her sikkert?

Hvad er du bange for? G�r det galt, bliver din kunst millioner v�rd.

Det f�r jeg skam ogs� gl�de af.

Der er noget, der skinner forude.

Det er fl�jterne. Fl�jterne fra skorstenen. Lige neden under mig!

Se der. Hvad er det, Genja?

Det ligner en lasteluge. Det tror jeg.

S�dan en har vi vist ikke set f�r.

Det er luge et, der r�g af, da skibet ramte bunden.

Den r�g ud lige foran skibet.

�h gud, der er en glaskaraffel.

- Pr�v at se. - T�nk, at den har overlevet.

- Det er en f�rsteklasses... - En vandkaraffel.

Jeg var ret rolig p� nedturen. Vi havde et perfekt udsyn.

Der l� en velbevaret damesko. Den var sn�ret.

Jeg t�nkte: "Du godeste, det er en eller andens eneste gravm�le."

- Vi er p� vej mod en david. - Ja. David nummer et.

Redningsb�d et, som sir Cosmo og lady Duff Gordon flygtede i -

- sammen med kun ti andre, selv om den kunne have rummet 25 flere.

Havets lov siger "kvinder og b�rn f�rst", n�r et skib skal evakueres.

Andenstyrmand Lightoller opfattede det som kun kvinder og b�rn -

- og lod kun dem komme i b�dene sammen med f�rrest mulige s�folk.

P� modsatte side fik Murdoch b�dene i vandet hurtigst muligt -

- og skubbede m�nd, kvinder, b�rn, f�rste klasse, tredje klasse ned.

N�sten 2/3 af dem, der overlevede, kunne takke Murdoch for det.

Da vi bev�gede os ind p� A-etagens promenaded�k, virkede det bekendt.

Det lange, �bne d�k. Forreste del var lukket og havde store vinduer

Det var her, de spadserede.

J.J. Astor skubbede Madeleine Astor ned i en b�d gennem et af de vinduer.

Hun var i femte m�ned, s� han spurgte Lightoller:

- M� jeg ledsage min hustru? - Nej, sir. Kun kvinder og b�rn.

S� sagde han, at de ville m�des i New York.

Jeg har t�nkt meget p� min familie, mens jeg har dykket her.

Der er jo en vis risiko.

Men pludselig at st� p� d�kket og sige: "Jeg elsker dig."

"Ned i b�den med dig. Far kommer lige straks." Det er tortur.

At pr�ve at overbevise sin familie om, at alt er i orden.

Det er nok ogs� et sp�rgsm�l om personlighed.

Siden jeg var teenager, har jeg t�nkt p�, -

- hvordan jeg ville have taget det.

Havde jeg haft styrke til at blive tilbage og udvise det �delmod?

Vi romantiserer jo billedet af Titanic. Alt er s� romantisk.

S� man vil godt se sig selv st� v�rdigt blandt m�ndene.

Men man kan ikke vide, hvordan man er i det �jeblik, -

- medmindre man har v�ret igennem s�dan en h�ndelse.

Kan du se d�rene? Det er indgangen til f�rste klasse.

Her spillede orkestret. Der er et �bent areal.

Orkestret samledes og begyndte at spille ragtime.

Man t�nker p� deres heltemod, fordi de spillede, -

- vel vidende at alle andre gik i b�dene.

Men hvor m� musikken have virket beroligende p� dem om bord.

Godt. Det her ovre... skulle v�re Marconi-rummet.

Alle ved, hvilken vigtig rolle Marconi-telegrafen spillede.

Seniortelegrafist Jack Phillips og juniortelegrafist Harold Bride -

- samarbejdede til det sidste.

- Pr�v S-O-S. Det er det ny signal. - Det er m�ske sidste mulighed.

I de sidste �jeblikke blev skibets elforsyning ustabil.

Bride fors�gte inde ved siden af at kompensere for elektricitetstabet.

Til vores forbl�ffelse stod hjulene p� sp�ndingsstabilisatorerne stadig -

- i den stilling, de var sat i. Der var noget menneskeligt over dem.

Tr�k til. Tr�k samtidig.

Mange b�de var kun halvt fulde.

Vend tilbage til skibet!

- Vi m� tilbage. - Nej! Nu g�lder det vores liv.

Ro s�! Vi bliver trukket ned, hvis vi ikke forts�tter.

Titanic er en scene, hvor Gud siger: "Du har to en halv time at spille i."

"Hvad vil du v�re? Helt eller kujon?"

Der er tid til endnu et spil. Poker?

"Vil du k�mpe for at overleve eller sagtmodigt sammen med de andre -

- p� tredje klasse vente p�, at nogen l�ser op og lukker jer ud?"

"Hvad vil du? Hvordan vil du agere?"

Det er heldigt, at de fleste af os aldrig kommer p� den pr�ve.

Er der flere kvinder og b�rn? Er der andre?

Hurtigt! Hurtigt!

Bruce Ismay var den ansvarlige.

Og alligevel overlevede han, hvor andre d�de.

Jeg ved ikke, hvem der havde det v�rst.

Bruce Ismay, fordi han forb�d flere redningsb�de.

Eller Thomas Andrews, fordi han ikke havde modsat sig beslutningen.

Der herskede vild forvirring, kaos, da de sidste b�de blev s�nket ned.

V�k, d'herrer! Kun kvinder og b�rn!

I redningsb�d 11 m�tte der ikke komme flere voksne med.

S� kvinder m�tte afg�re, om de ville skilles fra deres b�rn.

Man tog kun b�rnene med, fordi der var s� mange.

I mange tilf�lde sagde kvinderne: "De tager ikke af sted uden mig."

S� redningsb�den blev overfyldt, men havet var roligt.

- De var over 70, men s�en var rolig. - Vandet m� have n�et r�lingen.

Den l� s� lavt. Man kunne lade h�nden sl�be gennem vandet.

Til allersidst pr�vede Murdoch at f� foldeb�d A ned, mens skibet sank.

De trak daviderne ind igen for at f� b�den ud over siden, men for sent.

David nummer et forblev i den position.

Et tavst monument over Murdochs pligttroskab og heltemod.

Da alle b�de var v�k, gik flere tredjeklassespassagerer tilbage.

De havde intet h�b om at overleve, hvilket de v�rdigt tog til sig.

Det har v�ret h�rdt for de overlevende at vide, -

- at de kunne v�re roet tilbage og have reddet nogle, da skibet sank.

Det havde v�ret selvmord at pr�ve.

1500 mennesker l� i vandet og k�mpede for livet.

Der kunne let have v�ret 50-100, der ville pr�ve at kravle om bord.

Man er i sikkerhed i en redningsb�d.

Og n�r man s� ikke ror tilbage...

Hvor sikker er man i en redningsb�d midt p� Nordatlanten?

Titanic bruges altid som m�lestok for, "hvad ville jeg have gjort?"

Men heltemod og styrke er altid den enkeltes sag, ikke gruppens.

Det �ndrer sig aldrig.

Ved et senere dyk ville Jim tilbage til f�rste klasse p� D-d�kket -

- og f� Mir 2 til at lade lys skinne gennem vinduerne udefra.

Nydeligt. Perfekt.

Ikke siden 14. april 1912 -

- havde et menneskeligt �je set lys v�lde gennem de smukke vinduer.

Mange servanter var faldet ned, men her var der en, der stod rigtigt.

S� nogen har drukket vand, stillet glasset og forladt lokalet.

Og 90 �r senere stod det der fortsat.

En uspoleret genstand midt i kaos. S� f�ler man b�ndet til de mennesker.

Man ser stadig tingene, hvor folk har efterladt dem.

Lamper er stadig tilsluttet stikkene.

Medicinflaskerne st�r stadig p� deres pladser.

Det er de ting, man r�rer ved, der v�kker billeder af liv.

- Er det det, vi ser p�? - Jeg skal have mere str�m. Kom nu.

Vi har et problem. Batteriet st�r lavt igen.

- Der er noget helt galt. - Mister vi den?

- Vi er g�et d�d. - D�de, men flydende.

- Drop flydetilstanden. Nu. - Batteriet er ved at d�.

Det klarer vi ikke.

Kig lige engang. Der er ikke mere el. Jeg tror, det er endegyldigt.

- Vi flyder rundt. Batteriet er d�dt. - Vi ser jer. Vi sidder og ser jer.

Det hele var ved at bryde sammen. Batterierne var f�rdige.

Bizart i retning af: "Houston, vi har et problem."

De fl�d smukt, lige til vi fik et totalt systemsammenbrud.

Jeg m�tte afg�re, om jeg ville pr�ve at redde den.

For hellere miste en end to.

- Jeg tror, vi kan f� den tilbage. - Den er ret t�t p� trappeskakten.

F�rst m� vi have noget v�gt p� den.

Noget tungt med velcro ovenp�. S� g�r jeg op under den, -

- h�gter v�gten p� bunden af den, s� den synker, og samler den op.

Sig til, hvis det er for hurtigt.

Vi skulle redde Elwood. Ikke bare, fordi bot'erne var kostbare, -

- men fordi de var blevet en del af holdet.

Hvor er min lille bot nu?

- Pas p�. Pas p�. - Davs, Elwood.

Vi pr�vede at h�nge v�gt p� den, s� den kunne komme ned.

Hvis jeg nu g�r lidt fremad.

- Hvad var det? - Noget, der faldt ned.

Vi presser os op imod den, s� m�ske kommer den ikke med det samme.

S� g�r vi klar til adskillelsen.

Den er p�. Den er der. Vi har den.

Jeg m� ud af det her dynd, koste hvad det vil.

Ellers kommer vi aldrig hjem. Jeg g�r ud.

Link-fejl.

Den kommer forbi om et �jeblik. Vi kan lige s� godt optage det.

Der kommer hun.

Sig farvel.

Under to timers radiokontakt med Jim h�rte vi kun:

Sig farvel til Jake.

- Hvad sker der? - Kablet er r�get.

Jim m� have gennemlevet en masse f�lelser.

F�rst mistede han en robot, derp� en mere.

Vi har lofts-situationen og drage-situationen.

De to situationer, hvor vi mente, vi kunne miste dem.

Efter en hurtig udveksling s� vi linen uden for vores ub�d.

Genja greb joysticken, der styrede grabben -

- og tog fat om linen og begyndte at sno den rundt om grab-armen.

Hvis han kn�kker den...

Jeg t�r ikke se p� det.

Jeg bliver bange, Genja.

Det tog 35 minutter at vinde den op med samme ensformige bev�gelse.

35 minutter har vi v�ret i gang.

Stands. I har ham.

S� skulle vi f� fat i velcrolappen og komme den oven p� robotten -

- og s� tr�kke robotten ved hj�lp af den.

Da Genja trak, gik velcroen af.

Et �jeblik fl�d den opad igen uden line, vi havde ikke fat i den.

Den er l�s. Fang den.

Genja, en helt forbl�ffende maskinstyrer, -

- tog fat, som var det hans egne arme, og fik den hevet ind.

Han har f�et den i garagen.

- Genja skal vist have mere i l�n. - Og du skylder hele flokken en �l.

I f�r et helt bryggeri. Det der var bare fantastisk.

Der var ROV-afdelingen n�r blevet arbejdsl�s. Var det utroligt?

Jeg tror, jeg blev et �r �ldre.

Der sad vi og kunne se dem flyve op ad trappen. Og de blev ved.

S� vandt du snoren op, som en dreng vinder en dragesnor.

Det var flot.

Vi var halvvejs. V�gten var p�, og s� fik vi et problem.

Vi s� v�gten h�nge p� den, men om den faldt af ved jeg ikke.

Jeg tror, man kan bruge kroge, som man h�gter i gitteret og hiver i.

Jeg sagde, at vi nok skulle f� fat i ham.

Husk, n�r du f�r fat, at du skal dreje til h�jre.

Kom s�, skat.

S� er vi der.

Vi er der. Nu sidder jeg lige et minuts tid.

- Og holder en lille pause. - Godt.

- Glimrende. - Vi er halvvejs.

Der er intet foran ham. Jeg skubber en smule.

S� er den vist l�s. Krogen er ude.

Krogen er ude, og jeg tror, han er sluppet af med v�gten.

Den ville v�re kommet af under alle omst�ndigheder.

Godt. Sp�rgsm�let er, om vi f�r en chance mere.

S�dan. S� blev vi af med den. Nu g�r det opad.

- S� sl�r vi til. - Ikke i midten.

Krogene kan blive b�jet...

Jeg skubber lidt. Og s� fuld kraft bak. S�dan.

- Sidder krogen der stadig? - Nej.

Lad os k�re og se, om han f�lger med.

Jeg slingrer s�rt. Det m� betyde, at jeg har fat i ham. Jeg forts�tter.

- Jeg tror, d�ren er der. Sig det. - Mir 1, vi kan se d�ren.

Sig, vi kan se dem.

Mir 2, vi kan se jeres lys. Hold positionen.

Det er der, de skal ud.

Vi er standset. Og... vi sidder fast.

Kan du se det? Det er som at ramme en mur.

Vi h�nger fuldst�ndig fast. Helt fast.

Der er intet at stille op.

Han er g�et tabt.

Jeg ved ikke, hvad vi skal g�re.

Jeg ved, at intet er forandret, men jeg pr�ver alligevel.

Jeg bakker. Giver lidt line.

Og s� tr�kker jeg til.

S� er vi ved det samme sted.

- Hall�j... Det k�rer. - Det k�rer.

G� efter lyset, Jake. G� efter lyset.

Ja, skat, kom s�. De skal vende lamperne nedad.

- Vend lamperne nedad. - Forst�et. Vi drejer dem.

Jeg kan m�rke ryk. Han er der vist stadig.

- Det er derfor, de kommer herhen. - Bed dem se efter, om vi har Elwood.

- Kan I se Elwood? - Hold da op, han har den!

Smukt.

- Ser I Elwood? - Ja.

S� har vi ham.

- S� lykkedes det, farmand. - Ja. Det var flot.

Alle gjorde det godt. Elwood er i sikkerhed.

Og klokken er 6.16.

Den 11. september 2001.

- Hvad er det, der sker? - Historiens v�rste terrorangreb.

Vi var opslugte af arbejdet og fandt det yderst vigtigt.

S� skete det forf�rdelige, der vendte op og ned p� det hele.

Morgenen efter 11. september t�nkte jeg p�, -

- hvor ligegyldig ekspeditionen var blevet.

Den bet�d simpelthen ikke s� meget l�ngere.

De f�lelsesm�ssige sammenligninger kom f�rst.

Vi forstod, hvordan det f�ltes at v�re vidne til en tragedie.

Chokket og lammelsen og tvivlen p�, at det ut�nkelige var sket.

Det sker. Af og til tager livet styringen.

Men jeg er f�r blevet sl�et ud. Det er vi alle sammen.

Men vi rejser os igen.

Det er det, der g�r os store.

Alle var enige om at forts�tte ekspeditionen.

Efter det f�rste chok -

- var det, som om Titanic igen blev vigtig. Ikke s� meget i sig selv.

Men som symbol p� det, der sker, n�r advarsler overh�res.

Og p�, hvordan vi alle h�ber at kunne se d�den i �jnene, n�r den kommer.

Archie Frost var i maskinrummet den aften.

Han var f�rst i 20'erne -

- og havde samarbejdet med Thomas Andrews.

Andrews kom ned og sagde: "Skibet har ikke langt igen."

"Hvis De bliver her, d�r De."

Archie Frost svarede: "Vi bliver s� l�nge, det er n�dvendigt."

Disse hverdagens helte passede maskinerne og generatorerne, -

- skaffede el til telegrafen og indg�d de mange mennesker ro.

Hverdagens helt st�r altid lige ved siden af en.

N�r man ser agterstavnen, hvor 1500 mennesker d�de...

Jeg ved ikke, hvordan jeg skal beskrive det.

Man kan ikke undg� at blive bev�get.

Der er ingen tvivl om, at folk sank mod bunden her,

Men de er der ikke l�ngere. Ethvert spor af dem er blevet opl�st i havet.

Mir 2, kom i position, s� I kan l�gge plaketten.

Vi g�r i position.

De 1500 sj�le, der gik til her, taler stadig -

- og minder os om, at det ut�nkelige kan ske -

- trods �rv�genhed, ydmyghed og medmenneskelighed.

Farvel...

Vi havde v�ret til s�s l�nge. Jeg t�nkte p� at komme hjem igen.

Den dag, vi tog hjem, var der agter for skibet en hvidlig regnbue.

N�rmest som en glorie over vraget af Titanic.

Der var noget �terisk over den.

Man kan forlade Titanic, men det forlader aldrig en. Det er der altid.

Og tit, n�r jeg lukker �jnene, er jeg pludselig tilbage.

Flydende hen over vraget.

Og da f�ler jeg, at jeg er et sp�gelse fra dybet.

Tekstning: Jens Olsen SDI Media Denmark