Original subtitles

Vandindtrængen! Vandindtrængen!

140 meter!

- Alt skal tætnes! - Vi skal bruge noget at tætne med!

- Det går ikke. - Hvor er dykkervestene?

Kom så, kom så.

- Endnu et mønster, sir? - Vi fik dem. Jeg ved det.

Bare sørg for, at McCoy og kanonerne er klar.

- Båd dykker til 190 meter! - Rapportering til førstemesteren.

220 meter!

230 meter!

Giv ordren, hr. ka'løjn!

Blæs ud!

Meget langsomt frem!

Holder han det stadig?

Han har ikke sluppet det, siden jagten begyndte.

Fjendtlig ubåd dykker ud! Alarm, 355'er! Afstand knap 3000 meter!

Fuldt stop! Vi har dem! Nu skal de få!

355'er, fyr!

Sir?

Det er et hvidt flag, sir.

Sir, sådan gør vi ikke.

Vi bør i det mindste prøve at redde kode- og krypteringsmaskiner.

- De og jeg går om bord, Mercer. - Det er imod proceduren.

De skal se det indre af løvens hule. Løjtnant Walsh kan holde skansen.

Hav barmhjertighed.

- Godt klaret, kaptajn. - Krypteringsmaskine.

Med min næstkommanderende over bord.

De vinder. Men De får ikke alt.

Sir!

Jeg overgiver mig hermed sammen med min besætning.

Sådan gør jeg det, førstestyrmand.

Godt, lad os komme tilbage og sprænge den grimme tingest her i smadder.

Hvad med de overlevende?

Orlogskaptajn Swinburne, søn, Daniel, savnet i Barentshavet.

- Vil I den totale krig? - Ja!

Vil I den, om nødvendigt, mere total og radikal -

- end vi overhovedet kan forestille os den i dag?

Ja!

- Her. - Tak.

Goddag. Hvem er du?

- Er det Deres båd? - Ja.

Den er godt nok gammel. Kan man stadig sejle i den?

- Jeg arbejder på det. - Fanny!

- Fanny Nussmeier! - Du hørte det godt. Din mor kaldte.

Må jeg komme om bord, når De er færdig med den?

For min skyld gerne.

Men så skal De ikke sige, at det ikke kan lade sig gøre. De skal love det.

- Smut nu hen til hende. - De er præcis ligesom hende.

Düsseldorfer Nachrichten! Køb avisen! Tale af rigsminister Goebbels!

Frisk fra trykken, køb avisen!

Jeg er sent på den. Undskyld.

- Vil du have mad i dag eller ej? - Selvfølgelig.

Ham i den brune habit. Ved avisfyren.

- Er du sikker? - Af sted med dig.

Kom nu.

Tale af rigsminister Goebbels. Frisk fra trykken.

- Har De en mark? - Nej, desværre.

Jeg be'r Dem, hr. Jeg er så sulten.

- Stakkels dreng. - Kom, rejs dig. Op med dig.

- De skubbede ham. Jeg så det. Politi! - Jeg skubbede ham ikke. Han faldt.

Op med dig, knægt. Kom.

Hov!

- Hov, stands! - Politi!

- Stands! - Skide strømer!

Hvad har vi her?

Far?

Mor?

Har du levet på gaden siden bombeangrebet?

Så fire måneder på gaden. Hele vinteren.

Hvad med dig?

Jeg havde intet hjem at miste. Der var jeg rigtig heldig, hvad?

Tyveri, modsættelse af anholdelse og intet id.

Før var I røget i arbejdstjeneste. I dag er det lige lukt i ungdomsarbejdslejr.

- Jeg kan slippe væk alle steder fra. - Ingen slipper ud af Moringen.

Og når I er 18, kastrerer de jer, så jeres kriminelle gener ikke nedarves.

Og så ...

... kommer I en rigtig lejr. For voksne.

Men jeg har ordre til at ignorere småforseelser.

Hvis I melder jer til militærtjeneste.

Altså af med klunkerne eller Rusland? Det skulle være et helvede derovre.

- Hvor har du hørt det? - På gaden.

Det bør du ikke gå rundt og fortælle.

Der er andre former for militærtjeneste. Krigsmarinen.

Ubåde.

- De har brug for folk. - Ubåde? Er der mad?

- Og en køje og løn. - Inden du kreperer, Harry.

Men der er et problem. Man skal være 17 for at melde sig.

Hvorfor så fortælle os det?

Fordi I uden id har brug for en, der kan garantere, at I er 17. Mig for eksempel.

Hvad vil De have til gengæld? I vil altid have et eller andet.

Jeg vil hjælpe jer.

Give jer en chance for at blive til noget.

Godt. Hvor gamle er I?

17.

Din erklæring. Du skal skrive under der.

Pauli ...

I er afskum! En skændsel for fædrelandet!

I har intet at gøre i hæren!

Men vores storsindede Fører giver jer en chance til.

Kun de bedste kommer til ubådsvåbnet. Kun de stærke. De kvikke. De lydige.

- Alle andre ryger til Rusland. - Pis!

- Hvad sagde du, mide? - Hvor langt er der endnu, hr. korporal?

Indtil du ikke kan mere. Og så fem kilometer mere.

Det her er ligesom en arbejdslejr. Pigtråd og vagtrøvhuller.

- Og vi skal løbe, til vi falder om. - Nej, her har vi stadig en chance.

- Og vores nosser. - Du kan ikke stole på nogen af dem.

De lyver alle sammen. De har hårdt brug for folk.

Og hvad så? Har du aldrig virkelig villet noget?

- Noget andet? Eller bedre? - Hvorfor? Jeg får det alligevel ikke!

Og det gør du heller ikke med din astma. Du sidder på det første tog til Rusland.

Jeg bliver ubådsgast.

Vil du så efterlade mig? Hvis du bliver det, gør jeg også.

Forstået? Skide være med det hele.

Jeg river røven af jer, så I skider fra nederste halshvirvel! Tjep, tjep, tjep!

- Robert Ehrenberg. - Rudi.

Endelig et kendt ansigt. Modsat alle grønskollingerne her.

Velkommen hjem. Kom, jeg skal præsentere dig for en.

Se. Vi skal sidde der.

Mine herrer, må jeg præsentere søløjtnant Buchner, min nye ubådschef.

Søløjtnant Ehrenberg. Han skal holde opsyn med klargøringen af vores nye båd.

Det er en ære at få lov at arbejde med Dem. Jeg vil bestemt lære meget.

Det er søløjtnant Erdmann, min næstkommanderende på U 949.

Vi bliver bestemt en stor, lykkelig familie.

Det tror jeg også.

Er du klar, far?

Det er meget vigtigt for Albrecht, at vi er der til tiden i aften.

- Skal jeg hjælpe dig? - Nej, jeg klarer mig.

Sådan.

Albrecht sætter stor pris på, at du tager med.

Men lov mig, at hvis du mærker, det bliver for meget ...

Det gør det ikke. Jeg skal lære at klare mig selv igen.

Ellers ender du med at skulle tage dig af mig resten af dit liv.

Sådan.

Jamen så kom.

Så er du helt dig selv igen, Wilhelm.

Du ser vidunderlig ud, elskede.

Hvordan har han det?

Han har i hvert fald ikke talt om Klaus i nogle timer.

Wilhelm, politisk er det en meget vigtig aften for mig. Tak.

Albrecht. Glem ikke vores aftale.

Ja, den husker jeg.

Det siges, at han kun blev ubådschef, fordi hans familie er så partitro.

Men det er du jo ikke, Robert.

Alligevel får du den her fine, lille stilling på land.

Hvad skete der på den sidste krigspatrulje?

Nå, lige meget.

Du har gjort alle en kæmpetjeneste ved at skaffe os af med Ulrich Wrangel.

Det største møgsvin, der nogensinde har sat sine ben på en ubåd.

Hvordan kreperede han? Fjendtlig beskydning?

Jeg håber, at han led længe og ynkeligt.

Heil Hitler!

- Hvem er den nye pingvin? - Schulz, Albrechts nye stedfortræder.

Albrecht sagde, at han blev tildelt sin stab af Dönitz personligt.

Det var han sikkert ikke glad for.

Schulz har rekorden for længste krigspatrulje.

Længden af en krigspatrulje siger egentlig ikke noget.

Officerer i krigsmarinen -

- og mine ærede gæster.

Det er mig en stor ære -

- at byde kommandør Ido fra Japans kejserlige flåde velkommen her i Kiel.

Dette er begyndelsen på et nyt, endnu tættere samarbejde med vores allierede.

For at fremskynde sejren over vores fælles fjender -

- har vi underskrevet en aftale om at dele ressourcer og teknologi.

Kommandør Ido.

Hr. kaptajn Lessing -

- det er en stor ære at være her i den tyske krigsmarines hovedkvarter.

Men den største ære er at få lov til at møde kommandør Wilhelm Hoffmann.

Alle japanske matroser skal læse hans bog, "Frygt ikke dybet".

Gamle Hoffmann har ikke været sig selv, siden han mistede sin søn.

Hør, den krigspatrulje var du da også med på, Robert.

Du ser ud til at have talent for at miste dine ubådschefer.

Alligevel får du den stilling. Tjener.

300 nye ubåde og 40.000 nye ubådsfolk.

Min stedfortræder mener, at nu, da Dönitz har overtaget kommandoen ...

... og man i Berlin indser, hvor vigtig ubådskrigen er ...

Det ved kaptajn Lessing godt, at Føreren altid har forstået.

Men med de ekstra ubåde knuser vi de allieredes forsyningslinjer.

Hvor vil De få materiale og folk fra?

Rigsministeriet har garanteret os de råstoffer -

- vi skal bruge til at bygge nye ubåde. Jernmalm og wolfram.

Og nye folk kan man altid finde.

Og vores aftale vil hjælpe med at skaffe de nødvendige råstoffer.

Jeg håber ikke, at krigsmarinen har solgt vores sidste sølvtøj for den.

Det er på tide at køre Wilhelm hjem.

Den totale krig er det rette svar på de allieredes arrogante annoncering af -

- kun at acceptere Tysklands betingelsesløse kapitulation.

Kommandør Ido mener, at det krav er en fordel for Tyskland.

Det rette.

Hvorfor?

Kun kujoner forhandler kapitulation. Ærefuld krig indtil døden.

Kampai.

Kampai.

Ja, førstestyrmand?

- Mick. - Han er her allerede, sir.

- Mercer tager sig af ham. - Lad ham. Han nyder den slags.

- Sir? - Jeg kommer nu.

Jeg kommer nu.

Chefsergent McCoy, artilleri.

- Løjtnant Walsh, sonar og radar. - Kommandør Francombe.

- Og ... - Orlogskaptajn Swinburne.

- Deres besøg overraskede mig, sir. - Jeg ville bare hilse på helten.

- At sænke én ubåd er næppe ... - Deres beskedenhed er klædelig.

Men lige nu har vi brug for alt, vi kan få.

Krigen her skal vindes gennem mange individuelle sejre som denne.

Derfor har jeg indstillet Dem til en medalje.

De er alle sammen inviteret til te i hovedkvarteret.

Det forlyder, at der vil være kage og musik.

- Jeg kan desværre ikke deltage. - Naturligvis.

Det gør os alle sammen ondt.

Javel, hr. kaptajn.

Jack.

Det er dig.

- Hvorfor bankede du på? - Jeg ville ikke overrumple dig.

Det er godt at se dig.

Du overrumplede mig ikke. Jeg hørte, at konvojen var anløbet.

- Jeg laver en kop te til dig. - Nej tak, jeg vil ikke have te.

Jeg talte med fader Madden om mindehøjtideligheden.

Kirken blev bombet i sidste måned, så han sagde, vi kunne holde den her.

- Dan, Jack. Din søn, for pokker. - Naturligvis.

Jeg troede nok bare, at efter seks uger ...

Jeg ventede på dig. Selv om jeg ved, du ikke giver noget for ... den slags.

Det gør jeg heller ikke. Ikke meget.

Jeg tænkte bare, at det måske kunne give mig noget ...

... os noget trøst.

- Livet går videre. - Selvfølgelig. Undskyld.

Tak.

Nu laver jeg den te.

- Hvad er det der? Få lidt styr på det. - Javel, hr. søløjtnant.

- Kan De reparere det? - Jeg er ingeniør og ikke linsesliber.

Den skal sendes til producenten, men det vil tage over en måned.

- Øvelserne på havet må udskydes. - Besætningen kommer i næste uge.

Så må de skrælle kartofler. Vi kan ikke sejle ud med et ødelagt periskop.

- Må jeg lige se? - Værsgo.

- Der er også en anden mulighed. - Hvilken?

At improvisere.

Men der er én gylden regel: Sig det ikke til Deres overordnede.

- Hvor går du hen med den? - Jeg får gjort båden klar til tiden.

Det skal nok gå.

Ikke dårligt af en kriminel.

De starter ved dybderoret. Det er et godt sted at lære håndværket at kende.

Hvilket håndværk?

Næste skridt er maskingast og måske en dag ingeniør.

- Hr. Bachmann? - Jeg kommer nu.

- Kan jeg hjælpe Dem med noget? - Jeg leder efter hr. Bachmann.

Beklager, han døde i oktober.

- Så undskyld forstyrrelsen. - Drejer det sig om et par briller?

Et periskop. Dem forstod han sig på. Vi talte om det engang.

Jeg er hans datter. Måske kan jeg hjælpe Dem. Kom.

De har ikke briller? Hvor kendte De så min far fra?

Min søn havde. Deres far fortalte mig engang, at han havde arbejdet hos Zeiss.

Han lavede mange optiske instrumenter til de gamle ubåde.

Lærte han så Dem det?

Han lærte mig at slibe linser. Til briller.

Så jeg kunne hjælpe til, når han havde travlt. Jeg var stadig barn.

Men princippet er altid det samme:

En linse skal fokusere på det optiske brændpunkt af den nærmeste linse.

Og en, der er så ridset, skal slibes. Ellers ser man uskarpt.

Det var Dem, ikke?

- Det var Dem, der var ude at svømme. - Det er min eneste måde at flygte på.

De er ... De er kaptajnen, der talte med min datter.

Nu er den fin.

Sådan.

Færdig.

Den er så god som ny.

- Hvad skylder jeg Dem? - Det er mit bidrag til fædrelandet.

- Tak. - Det var så lidt.

Bare send Deres datter hen til mig, når jeg er på båden.

Hun kan hjælpe mig, så længe De svømmer.

Det er sødt af Dem. Hvad med Deres søn?

- Han og Fanny kunne lege sammen. - Han er død.

Undskyld, jeg er nødt til at gå nu.

I er måske gode nok til krigsmarinen -

- men I er først ubådsfolk, når I har bestået prøven her.

I dykker ned på bunden med jeres dykkervest på.

Så tager I en dyb indånding, tager den af, folder den -

- og lægger den ned i kassen dernede. Men pas på, der er mørkt dernede.

Så dykker I over i bassinets anden side. Der ligger en stabel mønter.

Tag en, svøm hen og tag vesten på igen og dyk langsomt op. Hvorfor langsomt?

Det er jo kun 12 meter.

Men allerede der skal der trykudlignes.

I går ned to og to. Kaptajnløjtnant Weber vil se, hvordan I samarbejder.

På en ubåd er I afhængige af hinanden.

Hvis en af jer kommer op uden mønt, er I begge to dumpet.

Mønterne? Klæd om og pak jeres ting.

Meld jer til staben. I bliver overflyttet til de store skibe.

De næste. I to.

Jeg går ned med en anden. Harry skal lige have vejret.

Her er der ikke noget, som hedder "jeg skal lige".

Harry ...

Lad os så se, om vores kloakrotter kan dykke.

Klæd om og pak jeres ting. Næste.

- Men vi har jo mønterne. - I mistede en dykkervest.

De sagde ikke, at vi skulle have den med op igen.

- Hr. oversergent. - Pak jeres ting.

Pauli reddede mit liv. Jeg mistede min dykkervest. Han burde bestå.

På en ubåd får man ikke en chance mere. Det var det.

De næste.

Men vi er ikke på en ubåd.

- Ikke endnu. - Han har ret, hr. oversergent.

De har brug for folk. 40.000. Også kloakrotter.

Pak jeres ting, alle sammen.

Hr. oversergent, Må jeg lige veksle et ord med Dem?

Dine piller.

Du behøver ikke at overbeskytte mig hele tiden. Jeg skal nok klare mig.

Der er kommet en pakke fra Lorient.

Jeg skal til møde i kvindeorganisationen nu.

LOGBOG U 612

Klaus.

Må jeg se passet? Tak. Pas.

Tak.

Velkommen til Portugal, senhor Giese.

Tekster: Helle Hessellund Klausen Subline