Original subtitles

Tak for at du så med.

Kom ind.

Jeg skulle bede den unge herre om at kigge ind til professoren.

Ja, kommer nu.

Jeg har en invitation til dig, Jacob.

Det er fra onkel Andreas i Nybro.

Han skriver og spørger, om du kommer derovre til sammen.

Jamen, han skriver, at de længes efter dig.

Både han og tante Lili og Vibeke.

Ja, Vibeke mest, vil jeg tro.

Nå, ja, ja, jeg vil naturligvis ikke på nogen måde lægge pres på dig.

Gør som du synes.

Men ærligt tændt, havde du det ikke rart sidst du var der? Jo.

Jamen, så skal du tage dig over, min dreng. Det er godt for et ordentligt

menneske at komme på landet.

Det er lidt bladsult.

Blå under øjnene.

Du har været for meget af det ene, siden vi mistede mor.

Nå, så arbejder du for meget, min dreng. Jo, jo, jo, jeg kan huske det fra min

egen tid.

Anden g er den værste af dem, altså.

Siger du så ja?

Vi vil bare spørge den unge herre, om han vil have en kop chokolade. Hvorfor

spørger de om det?

Jo, for fru Hansen er ikke hjemme. Jeg er alene.

Og så vil jeg lave den ene og lave den anden.

Fordi de skal i seng, kan jeg da ikke se nogen grund til, at jeg skulle drage

chokolade. Det gør jeg jo ellers aldrig.

Jamen, den unge herre, hvor jeg var før, der kom jeg altså ind om aftenen med

chokolade. Eller noget andet.

Og så mente jeg... Nej, tak.

Har du nogle lommepenge? Jo, tak.

Nå, nu du skal på ferie, så skal man... Ja, jeg skal på vores onkel Andreas.

Ej, jamen, det er nu alligevel ret at have lidt penge, hvis man for eksempel

skal ud med en ung dame.

Jamen, det er jo en guldtyve, kronen.

Det er da alt for meget for... Nej, nej, jeg kan huske, hvordan jeg havde det i

din alder.

Nifo!

Der er han.

Goddag.

Goddag, min dreng. Velkommen.

Vi går denne vej.

Så kom vi så langt. Ja, så kom vi så langt.

Vi kører så, når vi er færdige.

Ja, vi kører så igen, når I er færdige.

Din tante Lillie er ked af, at hun ikke kunne komme med og tage imod dig. Men vi

er til middag hos postmesteren. En gammel aftale.

Jamen, Onkel, jeg er virkelig ked af, hvis jeg kommer til ulejlighed. Og så

bad jeg mig fri en halv time.

Men jeg skal da hen igen, og jeg er fuldt af hjem.

Du siger ikke en masse ulejlighed.

Onkel, jeg er virkelig ked af... Det skal du ikke tage dig ned.

Jeg var kun glad for at have et postbud til at slippe lidt væk.

Selskaberne her i byen er ikke sønderlig bordsomme.

Postmesterens er forfærdelig søde og rare, men det er så god ikke den, der

har opfundet humoren.

Øhm... Øhm... Vibeke er... Hunhuspostmesterens... Ja.

At du dog ikke skammer dig.

Hvad er den dog gjort?

Fr. Steinkopf har en hundhund, og den er jo løbsk engang imellem.

Hvorfor du skammer dig?

Hver gang Fr.

Steinkopfs hundhund er løbsk, så er der jo altid en masse handhunde, forstår du?

Der er jo en til den.

Og det passer altså ikke for en sænker.

Hun er medlem af menighedsrådet.

Det er vi også!

Jeg har jo været hen og hente min nødvøl. Nå ja, det er jo sandt. Han

skulle komme i dag.

Må jeg præsentere gymnasialst Jakob Latour Pildersen?

Reservlæg, I har vel nogensinde lignet os lyst.

De er sønderprofessoren.

Men hvad gør du her en aften, vi ikke er hjemme?

Jeg har været inde og forøge dine indtægter.

Hvor er du?

Hvor er du?

Hvor er du?

Hvor er du? Hvor er du?

Hvor er du?

Hvor er du?

Jeg må da hen. Jeg kan ikke godt blive væk længere. Det forstår jeg.

Er der noget, du mangler, så sig det til frien Rosegud.

Men du kender jo i øvrigt det.

Ja, det bliver dejligt at være her.

Og du skal ikke sidde op og vente. Det kan godt blive sent, før vi kommer hjem.

Nå, farvel så længe. Farvel så længe, onkel.

Jeg hedder Hansine.

Jakob Latour Pedersen.

Har jeg Pedersen noget overtøj? Nej, bare en kuffertøj.

Den har jeg sat op på gæstværelset. Tak.

Der står mad ind i spidsstuen.

Jo, tak, men jeg tror lige, at jeg gerne vil vaske hænder først.

Men goddag, Jakob.

Og velkommen til Nybro. Det var da morsomt.

Hvor er de blevet store.

Ja, nu må man vel sige de.

Og køn er de blevet.

Og lidt skæg har man også fået.

Men det er sulten. Der står mad inde i spidsestuen.

Jeg har sørget for tatar. Det husker jeg, at de holdt sig mad af første gang,

de var her. Ja tak, men jeg vil gerne have værske af mine hænder først. Ja,

men da er jeg klar på kæsteværelset.

Værsgold.

Kom ind.

I den sorte hånd.

Mange farer venter dem på deres vej lige ved at være mystisk.

Lige nu er det blevet langt.

Velkommen til Nyborg.

Tak for det, lille seger.

Vent lidt.

Jakob.

Jeg har noget til dig.

Men du skal ikke gå med ned, for mor har migræne.

Og forstår du, hvorfor vi kom så tidligt hjem? Og når mor har migræne, så tåler

hun ikke en hød.

Kom

ind.

Døren.

Døren er ikke lukket.

Nej, den springer op af sig selv.

Den har nok slået sig.

Ja.

Ja, det har den nok.

Godnat.

Godnat, og sov godt.

Jeg har selv skrevet efter den. Den er fra børnenes bazar.

Så står den ikke til at få her.

Du er vel ikke blevet for stor til at lege med soldater? Nej.

Jeg leger jo ellers ikke mere, men soldaterne, dem leger jeg stadig med.

Der er jo også mange, der er ældre end mig, der leger med soldater.

Værsgod.

Tak.

Den er jeg meget taknemmelig for.

Og du har ikke en mand til? Nej.

Jeg har forresten også noget til dig.

Har du også noget til mig?

Ja.

Dem her.

En guld 20 kroner.

Har du virkelig haft den med til mig?

Men jeg må vist ikke tage imod penge.

Jamen, det er da ikke meningen, du skal købe for den.

Det er jo en lykkeskilling. Du skal have den i et armbånd eller i en kæde om

halsen.

Sådan her.

Nå, sådan.

Jeg må så tro godt, at jeg må tage imod den.

I er bare det søde af dig.

Jeg ved slet ikke, hvordan jeg skal sige tak.

Måske har du set det.

Når du er voksen, der kunne være til det.

Lidt mælk?

Ja tak.

Det er jo nok et trist vejr.

Ja, det er ikke godt.

Nu er det jo sådan set et hellert, at vi ikke er oppe i røden.

Ja, det er det nye sommerhus, far har bygget.

Det ligger oppe ved nordplantage, næsten helt ud til vandet. Du kan tro, det er

dejligt at bade.

Ja, det er et vidt underligt sted.

Men måske er plantagen ikke så høj endnu, men der er yndige ture. Ja, og så

er det bygget i nordstil med sorte bjælker.

Så er det stråtægt.

Ja, og så ligger Linas lyst ikke så langt derfra.

Det er tuberkulostationen, der hvor reservlaget Mogensen er ude. Ja, jeg har

mødt ham i går.

Irving er Andreas' bedste ven. Ja, han er sådan set det næste kultiverede her i

Nybro og Omegn.

Næste, som har sådan lidt af udlandet over sig.

Det er selvfølgelig trist, når ens nærmeste ven bor så langt væk. Jeg

mener, og selvom han har bil, så kan man jo ikke se ham hver dag.

Men man kan sparsere fra Reden og til Linas Lyst på cirka tre kvarter frem og

tilbage.

Godmorgen. Godmorgen.

Det er jo lykkeligt, at din onkel netop har lånt huset ud.

Gratis naturligvis. Til nogle færdige slægtninger, han har.

I hele tre uger.

Det er selvfølgelig smukt og rørende.

Andreas, han er alt for god for denne verden.

Åh, tak.

Man kan jo ikke tage til alle de færdige mennesker, der findes. Ja, men vi får da

nogle dage deroppe.

Fire-fem dage, det bliver det hele.

Sommerens bedste tid.

Og så skal jeg rejse.

Rejse? Ja, jeg skal begynde på hushold i skolen den 15.

Nå. På Valby.

Ja, det ligger kun nogle få min herfra.

Ja, vi kan ikke gå her og drive omkring.

Jacob, du må heller i løbet af dagen gå ned og sige goddag fra butikket.

De ved alle sammen, du er kommet.

De vil være meget bedre, hvis du aflægger dem en visit.

Åh, det er sandt. Irving har ringet. Han kommer i eftermiddag til kaffe.

Hvor morsomt.

Jeg får nu nok ikke tid at komme op. Der er temmelig meget dernede for tiden.

Regnskaber og den slags.

Men du og han, I sluder jo også meget godt sammen. Alene.

Godt nytår.

Jeg har lavet far, mor og børn herinde. Ja, vi skulle giftes, når vi bliver

voksne. Skal vi da ikke det?

Har du smidt alt dit legetøj væk? Nej, jeg har ikke smidt det væk.

Jeg har foræret det væk. Nej, det vil sige, det er far, der har foræret det

væk. Han kender jo så mange.

Det vil sige, soldaterne, dem har jeg altså endnu.

Jeg har også noget, jeg ikke har smidt væk.

Hvad er det?

Lover du at lade være med at grine? Hvorfor skal jeg grine? Lover du det?

Hvad lover jeg?

På æresord.

Amager på æresord?

Det er en dukke.

Nå. En baby.

Forstår du, det ligner fuldstændig en levende baby på en 2-3 måneder.

Jeg næmmede ikke rigtig at forære hende væk.

Det ville være ligesom at give et rigtig levende barn væk. Ja.

Vil du se den?

Ja.

Du vil kunne jo lege lidt med hende.

Ja, mens det regner. Vil du? Ja. Så skal du være faren. Og du er moren, ikke? Ja,

så er vi gift, ikke?

Selvfølgelig, det er da klart.

Vi vil ikke forstyrres, vel? Nej.

Du må hellere ordne den lille seng.

Hun bliver så let forkølet.

Og her er så fugtigt herinde.

Vi skal have mange børn, ikke?

Ikke godt med ene børn, vel?

Luk op!

Mette, starte!

Vi må nok hellere gå med Dudi.

Dudi?

Hvad er det her, ene?

Luk op øjeblikkeligt!

Du må nok hellere lukke op.

Ingenting? Brøndt. Man laver aldrig ingenting.

Hvad foretog I jer?

Lege.

Hvad leger I med?

I Jacobs og min alder leger man virkelig ikke med legetøj. Vi konverserede,

ligesom du selv.

Jamen, hvorfor er I herinde?

Fordi det i regnvejr er behageligt at være indenude.

Jamen, hvorfor har I låset?

Fordi far og du selv altid har sagt, at den dør skal være låset.

Brøndt. Den dør skal selvfølgelig kun være låst, når der ikke er nogen

herinde. Er I ikke skammer, ja?

Vi har ikke gjort noget, vi behøver at skamme os over.

Jeg har ikke sagt noget om, hvad I har foretaget, ja.

Men jeg vil ikke have jer herinde. Hvorfor?

Ja, fordi det vil jeg altså ikke.

Ud med jer.

Jeg kan ikke udstå hende.

Jamen hvad med Doody?

Hvordan får vi fat i hende?

Der er et af vinduerne, der har lukket sig op udefra.

Hasperne er i stykker. Jeg kravler bare ind og ændrer hende senere.

Men gå nu heller ikke fra butikket. Far vil jo gerne have, at du skulle

præsenteres. Vi ses senere.

Men det er jo Jacob.

Velkommen til Nybro.

Du er vel nok blevet voksen siden sidst.

Egentlig burde man vel sige de.

Er det ikke 17, du er nu?

Jo.

Du er jo stadig spejder.

Jeg har ikke tid.

Hvad laver du så i din fritid?

Der sover jeg.

Spiller du skak?

Ja.

Du kan lide det?

Ja, jeg elsker at spille skak.

Det udtryk bryder man jo ikke rigtig om. Man elsker sin Gud, man elsker sit

fæderland, man elsker sin hustru og sine børn, men skak, bøf og blomster, det

holder man af. Husk det, min ven.

Som du ved, jeg er jo ungkald og tilbringer de fleste af mine aftener

sammen med gutterne, men hvad mener du om at besøge mig en aften og få et par

til skak?

Jo, tak det.

Jamen, kom op en dag, når du har lyst. Jeg skal nok i tid.

Dudi? Du kan ikke sige noget om Dudi.

Eller om noget som helst andet. Jamen, hvilken...

Og mat.

Du spiller helt godt.

Jeg er træt i dag, kan jeg godt mærke.

Hvis vi skal se helt ret færdigt på, så må du også indrømme, at det er dig, der

har fordelen.

Du er udvildet, holder ferie.

Jeg har en lang arbejdsdag bag mig.

Hvordan går det på øvrigt med frien Vibeke?

Hun ligger i sengen.

De strikslagene har sagt, at hun har godt af at hvile sig et par dage.

Nu skal vi have et sig.

Her bor de skampant.

Ej, jo småt, men rent og ordentligt.

Som jeg siger til gutterne, rent sjæl, rent tale, rene hænder, rent hjem,

koster ingenting, kun en viljesag.

Renlighed koster sæbe.

Sæbe koster sig lidt, så af den grund er der ingen grund til at være snavset.

Onanier du?

Hvad?

Onanier du?

Nej, det gør jeg aldrig.

Ved du, hvad det er at onaniere?

Ja.

Hvor kan du vide, hvad det er, når du ikke gør det?

Der er nogle af mine skolekammerater, der har fortalt mig om det.

Næsten alle unge mænd er selvbesmittede, men der er mange, der siger nej, når man

spørger dem.

Jamen, jeg gør det ikke.

Jeg vil sige dig, at det er lettere at tale ud om tingene.

Jeg gør det altså ikke.

Du behøver ikke skamme dig.

Jeg har hørt så mange af gutterne fortælle om det. Jeg kommer aldrig med

bebregelser. Forsøg at kunne hjælpe.

Dels med praktiske anvisninger, som jeg ikke tror meget på.

Dels ved at føre den unge mand nærmere til Jesus.

For du forstår, Jesus er den eneste, der kan hjælpe os.

Han er den eneste, der kan styrke vores vilje, så vi får lettere ved at modstå

fristelsen. Og så vist som han er død for vores synders skyld, er han den

eneste, der kan tilgive os, når vi er syndet.

Og den eneste, der kan oprejse os af fornedrelsen.

Sig nu sandheden.

Jeg har sagt sandheden.

Ja, ja, jeg ved godt, det er frygteligt at skrifte. Man skammer sig så

forfærdeligt.

Men måske kan jeg hjælpe dig, når jeg fortæller dig, at jeg også engang har

gjort det.

Hvad er det?

Ja, da jeg gik i skole, det er naturligvis længe siden.

Det er længe siden, at jeg kan godt underkomme falske undskyldninger og hæve

dig, at det på en vis måde ikke var min skyld.

Det var et billede, der forførte mig.

Et af den slags, der regnes for kunst.

Et kunstværk fra helvede.

Det forestillede en nøgen kvinde.

Man kunne se alle hårene.

Nej, jeg skal ikke beskrive det, men det må tilstå, at det gjorde så stærkt et

indtryk på mig, at jeg faldt.

Gud må tilgive kunstneren, jeg kan ikke.

Tænk, at billedet kan virke på den måde.

Du vil stadig ikke indrømme, at du... Man kan da ikke indrømme noget, man ikke

gør.

Jacob.

Du ved, jeg synes så godt om dig, at jeg har altid gjort.

Skulle vi ikke gøre det sammen?

Jeg forstår ikke.

Nu går jeg.

Du må ikke vist forstå mig. Jeg vil ikke høre dig sådan her, ikke?

Vi gør det hver for sig, bare på samme tid.

Så kan vi bagefter knæle og bede Jesus om tilgivelse. Nej, Jacob, gå ikke.

Jeg skal nok forklare dig det hele. Hvis du vil dømme retfærdigt.

Hvis du siger det til nogen, så siger de, at det var dig, der ville.

Hvor er de modbydelige.

Det er jo noget snak, at vi mister vores selvstændighed, hvor de tyskerne kommer.

I vil selvfølgelig få stemmeret og alle andre rettigheder, ganske som hver anden

borger i Tyskland.

Og så ikke en gevinst for digtere og videnskabsmænd at komme til at skrive på

et værsens sprog.

Så ikke en pæn skulder, du har, hva'? Skal vi lade os udslætte som nation, må

jeg spørge?

Skal vi opgive al kamp uden nogen ære i livet?

I øvrigt er det en overordentlig tvivlsom påstand, at et forsvar ikke kan

nytte.

Hvis vi sætter os til modvære for alvor, så vil englænderne, måske også

franskmændene og russerne, komme os til undsætning.

Det gør de nok.

Jeg er ikke for vores skyld, men for deres egen.

Lad os nu tale om noget andet.

Mænd kan da heller ikke drøfte politik, uden de skal blive uvenner.

Dine chauvinistiske anskuelser er dødbringende. Det er ikke mine

anskuelser, der er chauvinistiske. Det er dine, der er landsforræderiske.

Hvis du ikke er landsforræder, så forstår jeg ikke, hvorfor du i det hele

taget vil komme her.

Nå, den klokken er også mange. Jeg må sige at komme tilbage til patienterne.

Jeg tror ikke, du forstod mig rigtigt.

Det er ikke alene i dag. Jeg hælder sig fri fra dit selskab. Bevare os, som du

ønsker det.

Jeg trænger mig ikke på.

Undskyld, men jeg synes egentlig ikke, at der er noget at blive uenige om.

Den næste krig, hvis der i det hele taget bliver nogen, bliver mellem

Frankrig og Tyskland.

Eller mellem Tyskland på den ene side og Frankrig og Rusland på den anden. Og den

vil vare 14 dage, højst en måned. Den er forbi, inden Danmark når at blive

inddraget.

Derfor er al diskussion om, at vi skal forsvare os eller ej, faktisk helt uden

praktisk betydning.

Herr Latour har fuldstændig ret.

En krig i vortid er så kostbar, at den kun kan være en måned.

Det er, som Bismarck har sagt. En moderne krig kræver tre ting.

Penge, penge, penge.

Det vil altså sige, at hvis Frankrig eller Rusland laver en krig, bliver det

en lynkrig. Ja, og hvorfor skulle de så spille tid og kræfter på Danmark?

Efter min mening, så har herr Latour et ganske klart blik for det væsentlige i

politik. Ja, Jacob er virkelig i besiddelse af en usædvanlig modighed.

Han skal nok endda blive til noget.

Nå, men jeg må afsted nu. Nå, men har du nu så travlt? Bliv der jo lidt endnu.

Desværre. Læg den kader.

Mine damer.

Få gensyn.

Arbejdet går selvfølgelig frem for alt. Men kom igen så snart du kan.

Nu skal jeg følge dig ud til din maskine.

Hvor er du dog klog.

Og så er du sød.

Jeg vil nok også have en mere, hvor fiskersk.

Vibeke. Vibeke. Vibeke. Vibeke.

Vibeke. Vibeke.

Vibeke.

Det er Carl Anton.

Han vil have mig ned og fiske i ørerne.

Men jeg kan jo ikke rejse fra reden her.

Hvornår rejser du?

Rejser? Hvorhen?

Til skibe.

Til Carl Anton.

Jeg rejser virkelig ikke til skibe.

Jeg kan da ikke lade jer være alene her.

Hvorfor ikke?

Ja, fordi... Fordi her kan jo komme røver.

Ja, i hvert fald vagabonder.

Jeg synes nu alligevel, du skulle tage dig ned.

Øres fiskeri, det er nu engang det, der murrer dig mest. Ikke tale om.

Hvornår vil han have det?

Ved det samme.

Men jeg rejser ikke. Jeg kan, og jeg vil ikke.

Hvor i alværsten bliver du af?

Jeg vidste ikke, at vi skulle være hjemme til en bestemt tid. Der er lang

tid til middag endnu. Din far og jeg tager med Irving til byen. Din far skal

på fisketur med apotek og bondsen fra skibet.

Jeg følger med.

Bagefter tager jeg lige hjem og ordner forskellige ting. Det kan godt blive

sent. Hvorfor bliver du ikke at sove i byen i natt?

Jeg kan virkelig ikke blive i byen i natt. Hvorfor ikke?

Fordi... Hvordan kommer du så herud?

Irving har lov at køre mig. Nå, det må da være ræds og besværligt for dig. Du

med din migræne.

Jeg synes, du skal blive at sove i Nybro.

Ikke tale om det.

Du og Jacob kan virkelig ikke blive her alene.

Hansine er jo også.

Vibeke og Jacob kan godt passe på sig selv.

Hvad tror du da ikke, folk vil sige? Kan det ikke være lige med, hvad folk siger?

De siger i forvejen så meget om os.

Folk siger.

De er væk. Vi bliver af med dem. Vi er alene hele tiden.

Jacob.

Jacob, skynd dig. Skynd dig, Jacob.

Kom nu.

Ja. Ja, nu.

Kom nu.

Ja, ja.

Åh, nej.

Det er håbløst. Nej, kom nu.

Det er så kølig, når du sover.

Vil du selv sove med? Nej, jeg er ikke søvnlig.

Hvad vil du sove?

Kys dig.

Er du så hunget af dig?

Er du bange?

Ja.

Det er sjovt. Og jeg er også bange.

Men så tænkte jeg på, at du lå inde ved siden af. Så var jeg ikke bange.

Nu kom så.

Men nu er du ordentlig.

Ja.

Nu ligger vi næsten, som om vi var gift.

Vi skal jo også giftes en gang.

Hvis du ikke nager mig.

Nager dig?

Hvordan nager jeg dig?

Finder en anden?

Aldrig.

Godnat. Vibeke? Ja?

Jeg holder så meget af dig.

Jeg holder også meget af dig.

Godnat. Jeg sover.

Vibeke?

Du,

Vibeke? Ja?

Vibeke, når vi nu alligevel skal giftes engang,

Kunne vi så ikke lige så godt gøre det, du ved nu, med det samme?

Gøre hvad?

Det, du ved, folk gør, når de er gift.

Nu kan du så forsvinde.

Løbet, du kan opføre dig ordentligt. Jamen, Vibeke, du må ikke være for alt.

Vibeke, jeg spurgte jo bare. Jeg har jo ikke gjort noget. Hvad bliver du derinde

i grunden?

Du må lige være rigtig klog.

Jakob?

Jakob, græder du?

Jacob, du græder jo rigtigt.

Men jeg troede, det var for sjov.

Jacob, hvorfor græder du?

Der er ingen, der holder af mig, siden mor er død. Åh, snak. Vi holder da alle

sammen af dig.

Hvis du holdt rigtig meget af mig, så ville du ikke sige nej til det, du vil

nok.

Men vil du virkelig så gerne?

Ja.

Man kan få børn af det.

Hvis du skulle have et barn, så giftede jeg mig selvfølgelig med dig omgående.

Hvis du lover aldrig at sige det til nogen, så... Så må du

godt.

Dutti.

Dutti må vi nok hellere lægge hen et andet sted så længe.

Lægger du med Dutti i sengen?

Det gør jeg da hver nat.

Du, du må ikke ligge på gulvet. Hænd kogestolen.

Synes du egentlig, der var noget at vide?

Nå, nej.

Det var det måske ikke sådan, men... Det er fordi, det er første gang, forstår

du?

Senere, så bliver det bedre og bedre.

Jeg synes, det er grimt.

Grimt?

Grimt, hvemlig?

Nej, Vibke, det... Det er da meget smukt.

Jeg synes, det er ædelt.

Tænk, at børn laves på den måde.

Tænker alle voksne gør sådan.

Hele måden er så modbydelig.

Sådan et sted det foregår.

Jakob. Ja?

Der er noget jeg vil fortælle dig.

Noget som jeg aldrig har fortalt til nogen. Og som jeg heller aldrig vil

fortælle til nogen.

Andre end dig.

Den...

Den dag, jeg var nede og hentede Duddy i løshuset, så var det pludselig, at jeg

hørte stemmer.

Og først så blev jeg virkelig forskrækket, men så synes jeg alligevel,

at jeg måtte se, om der var nogen.

Og gardinet var næsten trukket for, så i starten så jeg ikke et slag.

Men så begyndte jeg at skælde forskellige ting.

Og pludselig så forstod jeg det.

Der var to mennesker, der lå på de vand.

Jeg måtte jo lige ud for at sige farvel, frøken Vibeke. Må jeg ønske dem alt

muligt held og lykke på husholdningsskolen. Tak.

Jeg vil håbe, at din dag bliver lige så strålende i en husmor som deres bomor.

Skal vi så køre?

Han siger noget.

Er det dem, herr Petersen?

Var der noget, de ville?

Jeg ville bare ligge lidt ved siden af dem.

Ja, herr Petersen.

Værsgo.

Gå ved, hvad jeg om fru Rosegud ville sige, hvis hun kom og fandt mig i deres

seng.

Hun ville simpelthen ikke sige noget.

Hvorfor det?

Hun har da selv mand for at kunne se.

Nej, den pæne dame.

Det er mig, han siger.

Kan du så sige at gå nu?

Er du ikke alene?

Jeg har arbejdet dig.

Bare sig at skubbe ind.

Du har besøg.

Så skubbe af, din idiot. Lad os gå op til.

Jeg har lige talt.

Synes de ikke, det var det rimeligste, om det var dem, der gik?

Min kæreste?

Jeg har da ingen kæreste.

I nat var det første gøn.

Jeg har haft mange kærester før, men det er længe siden.

Meget længe siden.

Og ingen af dem var så sød som du.

Kan du møde endnu, Petersen?

Det må jeg nok sige.

Der findes også en anden måde at gøre det på.

Lidt mere til at bryde til nogen her.

Ja, det er helt utroligt, som jeg spiser i dag.

Herre trænger ikke til mere end damer.

Og forresten, hvad var det for et spektaklet, der var på deres værelse i

nat? Åh, hun var meget undskyld, men jeg skulle op i nat. Og så stødte jeg mod

servanten. Det var et kættet uheld. Jeg havde migræne, og spektaklet vækkede

mig. Vækkede det også dig?

Nej, jeg har slet ikke hørt det.

Du må undskylde mig, men jeg ser jo, at det er Mogensen, der henter mig med et

øjeblik. Ja, vi skal køre et par timer.

Jeg er imidlertid tilbage til frokosten. Hvad tager en lille? Jeg ville bare

spørge, om jeg kunne få lov at låne en badekar.

Åh, naturligvis. Med glæde.

Jeg skal bede frøen Rosegod om at gøre badet klar. Tak.

Undskyld, jeg vidste ikke, de var så langt.

Jeg havde ikke længere set dem. Det var den, jeg kom med.

Vi må skynde os. Fruen kan være her hvert øjeblik.

Vi må nøjes med at tage jakke med og knap bukserne op. Vi har travlt.

Nå, nu er skoleferien for fiver.

Vi bliver en mindre til morgenbrydende morgen. Ja, Hansine har fortalt det. Nå.

Den unge herre rejser tilbage til København? Ja. Det er ellers en nydelig

ung mand.

Ja. Og så holder han af hvedebrød.

Ja. Han har været her længe i år. Ja.

Men alt har han inde.

Ja. Nå, jeg må hjem til Roligtøjet.

Hører, Jens.

Jens, jeg taler til dig. Ja, ja.

Om en halv time går toget, som skal bringe den unge herre til København.

Vil du tage trækvognen ud af porten og køre kofferten til stationen?

Har du forstået?

Ja. Om 10 minutter.

Ja, om 10 minutter kører jeg Peter til kofferten til stationen. Så er fruen

også gård. Tak, Jens.

Skal du rejse nu?

Ja. Så vil jeg hellere sige farvel heroppe. Jeg kan ikke så godt, når de

andre er der.

Farvel, Jacob.

Jeg er ked af, at du rejser.

Jeg er også ked af, at jeg skal rejse fra dig.

Men jeg kommer jo igen til næste år.

Vi er to alene.

Farvel, herr Petersen. Jeg håber, de har haft en rigtig god ferie. Tak.

Tak for denne gang.

Farvel, Jacob.

Og god rejse. Tak.

Og farvel.

Jeg håber ikke, du har kigget dig for meget. Jeg har ikke kigget mig spurgt.

Ja, for her sker jo aldrig noget.

Her sker en masse.

Her sker en masse. Det er en hybo.

Her er jeg aldrig omsorglig. Det synes jeg da.

Hvad for eksempel er der sket, mens du har været her? Ja, vi har været ude i

redden, og du har været oppe og fiske, og Vibeke er taget på husholdningsskole,

og... Hvor er tante forresten? Hun er kørt i forvejen med Irving. Hun tåler

ikke godt at gå så langt. Så må du skamme dig.

Så kom vi så langt. Ja, så kom vi vel så langt. Vi kører så, når vi er færdige.

Ja, vi kører I så igen, når I er færdige.

Nå.

Kan du ikke se det?

Hvad for noget?

Har du ikke allerede lagt mærke til det?

Har du fået en ny frisyr?

Nej, det lagde da mor om.

Længere nede.

Guld 20 kroner.

Du har fået den sat i kæde.

Og se så, hvad der står bagpå den.

Vibeke og Jakob i en eternum.

Farvel, Jakob, og god rejse.

God vej. Og hils nu, far, mange gange.

Farvel, Hallertor. Hils professoren. Han husker mig sikkert fra forelæsningerne.

Frøken skal måske også til København.

Ja.

Frøken har måske også været i Nybro.

Ja, jeg har besøgt mine svogere. Har med den store isenkram på retning på hjørnet

af... Du er sød.

Det er ikke så lidt fræk, må jeg sige.

Bilet til dig.

Gud, virkelig, de var en dannet unge mand.

Nu skal de virkelig være sko holdt op.

Hvad er det dog, de vil, menneske? Fedt, hun.

Tag den nu, konduktøren. Kom.

Jeg vil lige være her.

Sådan noget kan man virkelig ikke.

I et jernværnetråd. Hvorfor ikke?

Vi er jo helt alene.

Der er ingen, der nogensinde får noget ved.

Jeg vil ikke.

Goddag, far. Velkommen hjem. Tak skal du have. Du er vokset.

Jeg tænker, man kan vokse så meget på en måned.

Der er sket noget med dig.

Der er solvejt.

Ikke blå under øjnene mere.

Der er sket et eller andet. Ja.

Støtte mig til dig. Værsgo, far.

Det var hyggeligt at se dig hjemme igen. Ja, jeg har glædet mig til at komme

hjem.

Nå har du det.

Ja,

det er mors søn, der har fået en voksen søn, som man kan snakke med om næsten

alt.

Ja, du vil vel gerne spise med det samme?

Nej, tak far. Jeg tror, jeg vil vaske mig lidt først. Ja, endnu.

Ja, ja. Så siger vi om fem minutter.

Tak, hr. Petersen, og velkommen hjem. Tak, Sofie.

Frygten Sofie?

Ja? Vil de hjælpe mig med noget?

Ja. Her.