All language subtitles for Lets.Love.2026.NORDIC.720p

Downloaded from
YTS.BZ

Official YIFY movies site:
YTS.BZ

Der er ti år siden, hitfilmen
Slet ikke kyssene fik premiere i Wales.

Filmen foregår i nærheden Cardiff
og gav os figurerne Mike og Michelle,

der spilles af Hollywoodstjernerne
Jackson Roberts og Jessica Riley.

Vi er så gode venner, at det svært er
at få det til at virke romantisk.

Nu skal skuespillerne besøge fanmessen
i Cardiff og fejrer filmens tiårsjubilæum.

Jacksons kone og filmens instruktør
Andrea Finney deltager også.

Han er lige så sød, som han ser ud.
I får at se, når han kommer.

-Og filmens manusforfatter Nigel Thomas.
-Tak, fordi du kom og sludrede med os.

-Hils Andrea og sig, at hun er fantastisk.
-Ja. Der er hun.

-Vi elsker hende.
-Der er så meget kærlighed.

Hvad har de alle lavet i de sidste ti år?

-Har du fået et skema?
-Det er ikke noget særligt.

Det bliver et panel,
billeder og møder med fans.

Vi kunne også genskabe
nogle scener fra filmen.

Såsom scenen ved lygtepælen.
Kan du huske Mikes accent?

Ja. Fandeme. Fandeme.

Det ved jeg fandeme ikke. Fandeme.

Jeg ville sige "fandeme".
Men han ville sige "fandeme".

Nu hører du fandeme efter, ikke?

Du skal måske prøve at sige det
med kærlighed i stedet for vrede.

Vokalerne...
Ja, jeg skal nok finde den. Fandeme.

Men du skal ikke overtænke det,
for så kører du fast.

-Fandeme...
-Gad vide, om de er kommet endnu.

Mange tak. Hav en god dag. Tak.

Goddag.

-Kom her.
-Hvordan går det?

-Jeg er ikke død.
-Jeg troede ikke, du kom.

Jo, jeg vidste, at jeg ville komme.
Jeg var bare nervøs.

Du sagde, at du ikke troede,
at du var inviteret.

-Ja, men...
-Selvfølgelig ringede de til dig.

Det var for sjov.

Jeg lavede sjov, da jeg sagde: "Er jeg
inviteret?" Selvfølgelig er jeg det.

Jeg ved, at jeg ikke er dig,
men jeg er med på plakaten.

-Du godeste...
-Imponerende.

-Det er ægte.
-Det ser sådan ud.

-Ingen vej tilbage.
-Det er som et flashback.

Ja. Ja. Vi behøver ikke gøre det nu.

Der er fans her. Det er en vigtig weekend.
Det er også en vigtig weekend for os.

Vi finder private øjeblikke
midt i det cirkus. Det bliver godt.

-Ikke?
-Jo. Det er en ny begyndelse.

-Det bliver godt.
-Rigtig godt. Jeg er nervøs.

-Virkelig?
-Ja. Der er mange fans her.

-Det er stort.
-Det bliver vidunderligt.

-Jeg elsker dig.
-Jeg elsker dig.

-Hvad...?
-Hvad?

-Hvad kigger du på?
-Der er fans her.

-Jeg vil ikke ødelægge illusionen.
-Illusionen? Der er ingen illusion.

Illusionen, ligesom... The Beatles.

De var alle gift, men de viste det aldrig.

-Er du med i panelet?
-Ja, men det var latterligt.

-Hej med jer.
-Hej.

Hej.

-Går det godt?
-Ja. Vi kom i går.

Godt at se dig.
Du har slet ikke ændret dig.

-Du ser godt ud.
-Det her er skørt.

-Jeg ved ikke helt, hvad vi laver.
-Der er fanevents, et panel...

-Nej, ikke sådan. Jeg mener kosmisk.
-Nå, kosmisk. Ja, det ved jeg sgu ikke.

Jeg glæder mig. Der kommer nok mange.

-Godt at se dig.
-Tak.

Du ser fantastisk ud.
Du ligner dig selv. Se lige der.

I ligner babyer deroppe.
Du er stadig en baby.

Nogle småting. Andre ting bliver
direkte afvist. Sådan er forfatterlivet.

Sådan er det. Jeg vil fortælle
om noget, hun arbejder på.

Vi håber på at lave en opfølger. Det er
tiårsjubilæet. Det ville være så specielt.

Vil de tjekke, hvor mange der kommer
for at se, om vi skal lave den?

Jeg ved det ikke rigtigt.
Jeg prøver stadig at få svar fra Jerry.

Men når weekenden er slut,
håber jeg, vi har en idé om det.

Jeg tænkte på en antiromantisk komedie,

hvor vi samles, lidt Lost in Translation.

-Anti?
-Ja, en antiromantisk...

-Underligt.
-Ja, men...

Hører du efter? Jeg kiggede dig i øjnene
og kunne ikke se, om du lyttede.

-Godt at se dig.
-I lige måde. Hvor er det godt, at du kom.

-Se dig lige.
-Nej, se lige dig.

Jeg tjekker ind. Vi ses om lidt.
Vi ses om lidt. Jeg tjekker ind.

-Godt at se jer sammen igen.
-Du har fået hårvækst i ansigtet.

-Det er sket.
-Han er blevet voksen.

Det er vildt. Lidt overvældende.
En masse fans og så pressen...

-Jeg vil gerne tjekke ind. Nigel Thomas.
-Okay.

-Vi har åbenbart ikke nogen reservation.
-Nå, ikke?

-Nigel?
-Nigel Thomas?

-Hvordan staves det?
-Mener du det?

Undskyld. N-I-G-E-L.

-Også Thomas? T.
-Med H?

-Ja, tak.
-T-H-O-M-A-S. Godt.

-Kan den være under et andet navn?
-Måske Weintraub.

Stadig ingenting? For jeg deltog
i skabelsen af filmen Slet ikke kyssene.

-Undskyld! Du skal gå med nedenunder.
-Hvad?

Vi går derned, så de kan fortælle,
hvad der er sket. Mere ved jeg ikke.

Kan I huske nogle gode anekdoter
fra optagelserne?

-Jeg skal tage jer alle med nedenunder.
-Nedenunder? Okay.

-Fik du tjekket ind?
-Nogen skar vel snoren over.

Er det en joke?
For det blev gjort foran os.

Panelet skal nok afholdes her.

Skal det være der? Er det...?
Nå, de fører os derhen. Okay.

Jeg vil gerne have lidt morgenmad.

-Bliver du nervøs til sådan noget?
-De har gjort det godt.

Jerry. Hej, det er Ronnie.

Der er sket en fejl. Jeg har sagt
til alle, at det var i december.

-Det er ham, der kan forklare det hele.
-Okay.

Vi har betalt for plakaten og værelserne.

-Skal vi tale med ham?
-Ja.

-Bare gå. Og så...
-Undskyld? Goddag.

-Goddag.
-Goddag. De er fra Slet beskederne.

Jeg må løbe.
Hvor meget af den samtale hørte I?

-Undskyld, hvem er du?
-Undskyld, jeg...

-Jeg hedder Ronnie Riskin.
-Goddag, Ronnie. Andrea.

-Nigel Thomas.
-En forfatterkollega.

-Jeg arbejder for Jerry og studiet.
-Studiet? Ja.

-Er Jerry på vej?
-Det er det interessante ved det.

Skal vi være her? Det ser ikke
helt klart ud. Alle kommer om 30 minutter.

-Det bliver ikke mere klart.
-Hvad? Nej, I har sikkert nogle borde.

-Vi skal bruge det til panelet.
-Stil ikke nogen borde frem. Nej.

Jeg kom her og var glad, og jeg fik
nogle oplysninger af personalet,

som jeg nu vil dele med jer.

De sagde...
at der ikke er blev solgt nogen billetter.

-Hvad?
-Ingen har købt billetter.

Undskyld, men det passer ikke.
Du er blevet fejlinformeret.

Vi er her til tiårsjubilæet.
Der var udsolgt.

Sandheden er, at tiårsjubilæet
af Slet det ikke er aflyst.

-Det er aflyst.
-Hvad er aflyst?

-Hvad er aflyst?
-Arrangementet.

-Nej, jeg har fået fanbeskeder.
-Fra hvem?

-Fansene.
-Fansene?

Jeg har fået beskeder.

-Hvad har de skrevet?
-At de kommer.

Vi har alle rejst langt. Jeg har kørt
med tog i en time og 40 minutter.

Ja, vi er lige kommet fra Los Angeles.

PR-holdet siger, at fordi ingen ville
komme og møde jer, så må vi aflyse det.

Det kan I bekræfte. Der er ingen værelser.
Så ingen kan bo her.

-Rend mig i røven...
-Jo, vi kan helt sikkert...

-Vi har værelser. Ja.
-Tal ikke om værelser.

-PR-holdet stod for det.
-Jeg er ikke en del af det.

Vi ved, at der er solgt billetter, og at
folk kommer. Der er sket en misforståelse.

Ring til Jerry, for du ved
tydeligvis ikke, hvad du taler om.

Jeg duer ikke til det her.
Jeg finder på idéer ved et skrivebord.

Okay. Kom med mig. Tak.

Hør... Læg...
Jeg ved, at der ikke er nogen i telefonen.

Ronnie, ikke? Hvad foregår der her?

-Eventen er aflyst.
-Hvorfor?

Fordi der er...

Jeg er så angst.

Det er altid det samme.
Når han gør noget, går det helt galt.

Jeg tog fejl af datoerne. Jeg sagde
december, og de troede, det var december.

-Så det...
-Du sagde december, og de troede december?

September, og de troede december.

Synes du, det er sært,
at jeg vil holde illusionen i live?

Tidligere sad vi i lobbyen
og kyssede hurtigt.

Fandt I virkelig sammen?

Ja, vi er sammen.
Ja, vi er stadig sammen. Altså...

-Jeg troede, at I...
-Nå.

-Det her er skørt.
-Jeg kan ikke miste mit job.

Jeg har kæmpet hårdt for det,
og jeg har to idéer. En animationsfilm...

Jeg er ligeglad!

Den gode nyhed er, at om fem dage...

-Om fem dage... Jeg har godt nyt.
-Ja?

Så er Jerry i byen.
Så Jerry kommer på et tidspunkt.

Fem dage?

Det er langt ude.

-Jeg smutter.
-Hvad sagde han?

-Han tog fejl af datoerne.
-Hvad mener du med det?

Vi kom her for at lave denne event,
som nu ikke bliver til noget.

Vi kom ikke for at danne et kollektiv
eller til en hippiesammenkomst.

-Vi er her for at arbejde.
-Vi skal arbejde på pitchen.

Vi finder et sted at bo.
De har værelser. Vi samarbejder.

Vi arbejder på en fantastisk
pitch til opfølgeren.

Når Jerry kommer... efter jeg har
halshugget ham... pitcher vi vores idé.

-Tak!
-Selv tak.

Der er ingen værelser.

Jeg prøver at finde et hotel.

-Hvis jeg kan, finder jeg et til alle.
-Okay.

Om nødvendigt prøver jeg at finde
et til mig selv. Intet ondt ment.

Hvis jeg ikke finder et til mig selv,
rejser jeg nok.

Hold nu op, Nigel.
Du er nødt til at slappe af.

Det er, hvad det er.
Nu er vi her alle sammen.

Jeg synes, at du overser
en gylden mulighed lige foran dig.

-Synes du det?
-Ja. Vi kan skrive opfølgeren.

-Hvor længe har I været gift?
-I otte år.

-Ja, otte år. Er det ikke utroligt?
-Jo.

Det er vildt.

Jeg kan ikke forestille mig at være
sammen med nogen i mere end...

...fire måneder.

Jess og jeg har ikke set hinanden længe.

Du kan tage det, der sker mellem os,
og bruge det som udgangspunkt.

Til at dykke ned i idéen om opfølgeren.

Men vi laver ikke opfølgeren på fire dage.
I bedste fald skriver vi den...

Ja. Jeg synes bestemt,
at vi bør udnytte det.

Og udnytte det fuldt ud.

Jeg vil ikke være en nar, men det er
for længe at være ude i ingenting.

Og vente på noget, som måske ikke
sker på fire dage. Tror du selv på det?

Du og jeg har brug for et shot.

-Skål. For opfølgeren.
-Skål.

-Sådan.
-Den rette person skal nok dukke op.

Nogle gange skal man bare kysse
mange frøer for at finde prinsen.

Jeg har tænkt på noget.

Ser du nogensinde en kvinde
og tænker:

"Gør jeg alting forkert? Jeg burde forlade
alt og være sammen med den person."

Får du nogensinde den fornemmelse?
Et andet liv, du kunne have haft?

Ja.

-Jackson er blevet en voksen mand.
-Han er virkelig blevet en mand.

-Han føles ikke som en dreng mere.
-Takket være mig.

Selvfølgelig tænker jeg:

"Det var det liv, jeg skulle have haft.

Med den kvinde, jeg aldrig har mødt,
som måske er svaret på mine bønner."

Hvad det vil sige
at være sammen med nogen.

Ja.

Og pludselig tror man måske,
at man har valgt forkert.

-Eller at man burde gå et andet sted hen.
-Ja.

-Har du prøvet det?
-Ja.

-Det kan man måske udforske i filmen.
-Måske.

-Den hidtil ikkeeksisterende film.
-Den eksisterer.

Den eksisterer for dig, helt sikkert.
Den eksisterer tydeligvis for dig.

-Men jo, jeg synes...
-Goddag. Denne sang hedder Utålmodighed.

Det kan udforskes.
Det naive i det, går jeg ud fra.

Personen er nok ikke svaret på ens bønner.

Hvorfor ikke?

-Man møder en...
-Vent lidt.

-Drikker I shots?
-Det gjorde vi.

Ja. Hallo? Tak, fordi du ringede tilbage.

Hun ligner dig, da du var yngre.
Gør hun ikke?

Okay. Godt. Tak, fordi du ringede. Farvel.

Det var hotellet, jeg ringede til.

Det var det tredje,
og de har ingen ledige værelser.

Goddag. Undskyld. Jeg vil ikke forstyrre,
men vi hørte, at I mangler et sted at bo.

-I kan sove i min køjehytte.
-Hvad er det for noget?

-Er der køjesenge?
-Nej, det er en hytte, hvor man kan sove.

Der er ikke køjer. Det er et gæstehus.

-Skønt.
-Tænk engang.

Det her bliver... Tak. Du reddede dagen.

Så er vi her!

Hold da kæft!

-Ja.
-Er det...?

-Ja.
-Er det her huset?

-Huset. Ja.
-Mike og Michelles hus.

-I må elske filmen.
-Min onkel købte det.

Han købte det billigt
på auktion på grund af jer.

-Det er vildt.
-Shots! Lad os gå ind!

-Shots? Ja!
-Ja. Vær Mike!

Shots på Mindernes Allé!

-Okay.
-Ja.

Flere års terapi er lige blevet ødelagt.

Det begyndte med manuskriptet
og nogle fantastiske roller.

Hun var genial,
jeg gjorde det, jeg gør, og det blev...

Din rolle er helt klart min favorit.
Michelle har jo lyst hår.

-Derfor har jeg afbleget mit hår.
-Hvor kender I hinanden fra?

Vi mødtes på nettet. Vi ville møde jer,
og det er jo tiårsjubilæet.

-Så vi ville være her og fejre det.
-Hold da op. Det er sejt.

-Sejt, ikke? Det er min idé.
-Har du lyst til at spille skuespil?

-Egentlig ikke.
-Du er meget smuk.

Tak.

-Det her er hyggeligt.
-Det er herligt.

-Det er min mand.
-Din mand...?

I virkeligheden.
Ikke alt er en film... faktisk.

Jeg talte med din kone. Du har en falsk
og en rigtig kone. Hvordan fungerer det?

Jeg er skuespiller. Figuren er måske
ikke gift eller har mange koner.

Er hun din rigtige kone?
Du er virkelig... Du forstår det.

Hov! Undskyld.

-Undskyld.
-Undskyld. Jeg har lige været derinde.

-Du er helt våd og klistret.
-Jeg har lige været i bad.

Nå ja. Undskyld. Der er en dråbe...

-Det er...
-Du ser godt ud.

-Du ser fantastisk ud.
-Du er...

Det er vildt at være her igen.
Det er overvældende.

Jeg føler mig som Mike igen.
Det er ret vildt.

Jeg tror, at det hele vender tilbage.
Det hele kommer fandeme tilbage.

For mig er det ordet "fandeme".
Det gør, at jeg kan finde accenten.

Jeg ved ikke, om jeg kan komme ud
af rollen. Jeg sidder fast.

Det er fandeme vildt.

Jeg gik over græsplænen og så...
Vidste du, at der er kaniner her?

Første gang jeg fandt Michelle,
tænkte jeg: "Kaninen føles blød."

Når jeg begynder at føle mig blød, når jeg
ser noget blødt, bliver det længere

og mere tilgængeligt.

Der var den. Ja. Sådan er det.

Det er underligt, at det gemmer sig
i en og venter på at komme frem.

Tænk, hvis Mike
og Michelle møder hinanden igen.

Mike sidder alene i en bar og drikker
shots. Han grubler og har det elendigt.

Han kigger op, og en smuk sang kommer fra
et vidunderligt væsen, som er Michelle.

-Goddag.
-Bliver du inspireret?

-En ting faldt mig ind.
-Lidt frit flow.

-Det må man ikke sige mere. Er du okay?
-Ja. Er du okay?

-Ja. Har du sovet godt?
-På en måde.

Jeg ved ikke, hvad...

Vi kan måske brainstorme lidt senere.
Jeg har også nogle idéer.

Jeg tager måske hjemad.

-Jeg er så glad for, at du er her.
-Det er jeg også.

-I en anden verden ville jeg gerne blive.
-Bliv lidt længere i denne verden.

Vi drikker te og sludrer. Jeg har nogle
idéer. Lad os se, hvad det fører til.

Så kan du beslutte dig.
Hvad siger du til det?

-Når togene ikke kører længere.
-Nemlig.

Jeg blev ikke født i går.

-Vent... Skriver du?
-Ja.

Vent, kom her. Hvad prøver du at skrive?

-Opfølgeren.
-Denne opfølger?

-Ja, denne opfølger.
-Nigel skriver denne opfølger.

-Det tror jeg ikke.
-Det er derfor, han er her. Hvad mener du?

-Han har slet ikke arbejdet.
-Jo, vi har talt sammen. Han har idéer.

Jeg har idéer. Jeg var ude
i naturen i dag og fik mange idéer.

-Du er ikke forfatter, men skuespiller.
-Jeg har idéer.

-Hvilke idéer?
-Jeg har ikke noterne her.

Men for eksempel
er det ti eller ni år senere.

Og... Så Mike og...

-Michelle...
-Michelle. Mike og Michelle...

Det handler om, at de genforenes...
Jeg siger det ikke!

-Du siger det bare videre til Nigel.
-Du har ikke engang givet mig en idé.

De mødes bare igen.

Hvad laver du?

-Jeg skriver.
-Hvad skriver du?

-Jeg arbejder på idéer til opfølgeren.
-Virkelig? Fedt.

Du stråler, når du er på lærredet, men...

Dine idéer er mere end velkommen,
men Nigel er forfatteren.

Du og Nigel har en god forbindelse,
men han er ikke en god forfatter.

-Hvad? Filmen var en succes.
-Tror du, det skyldtes manuskriptet?

Jeg prøver at finde ud af
med Mike og Michelle... Hvad er der sket?

Jeg prøver at stykke tiden sammen
mellem dengang, og når vi møder dem nu.

-Klart.
-Og hvad der skal ske nu.

Vi bragte det til live.
Vi gav filmen sjæl. Vi forstod figurerne.

Vi skabte den. Fx scenen, hvor Michelle
kommer ind fra regnen, lidt klichéagtig.

Hun siger: "Jeg er våd." Mike siger:
"Nå?" Lad os spille den scene, du og jeg.

Døren går op, Michelle kommer ind,
drivvåd. Mike siger: "Hej."

-Ja. Hun siger: "Jeg er våd."
-Mike siger: "Nå?"

-"Regner det?"
-"Ja."

-"Hvor meget?"
-"Nok til at gøre mig våd."

-Det var hans ord.
-Det er smukt, strålende.

-Vi måtte arbejde med det.
-Du gjorde det så godt. For du tryller.

Han skriver, du tryller.

Jeg lader bare
til at blive meget, meget dum.

Når jeg er sammen med Jackson. Ikke Mike.

Det er en meget stærk følelse.
Det føles ikke godt.

Jeg er virkelig ikke så dum.
Jeg kan også se det på dig lige nu.

-Noget gør os dumme.
-Jeg forstår ikke, hvad du mener.

Det regner.

-Du har ikke krøller, vel?
-Mig? Nej.

Jeg kan lide grøn.

-Hvad laver du under et træ med ham?
-Jeg havde et øjeblik med ham.

Hvorfor? Gå derind! Hvad laver du?

Jeg kommer herud og ser dig.

Du gør dig til og prøver
at indynde dig under et fint træ.

-Jeg ved, hvad du har gang i.
-Jeg var 16 år gammel. Jeg så filmen.

Vi knyttede bånd. Han så på mig
gennem lærredet, og jeg så på ham.

-Og så skete der noget.
-Nå.

Han vidste ikke, han var forelsket i mig.
Nu finder han ud af det.

Undskyld, men hvis du er kommet
for at ødelægge øjeblikket for mig,

så kommer jeg efter dig, er du med?

For du er min ven, og jeg kan lide dig.
Du er en fantastisk person, okay?

Du sender blandede signaler,
men helt sikkert.

Hvordan kan man elske nogen
uden at have været sammen med dem?

-Hvem?
-Der er Mike og Michelle.

-Og Nigel og Andrea.
-Ja.

-Ja.
-Hvis vi ikke bliver intime, er vi børn.

Vi rammes af kærligheden.

Vi er håbefulde og ubevidste.
Men vi kender egentlig ikke hinanden.

Vi er vilde med og besatte af...

...folk, vi ikke har været sammen med.

Så hvad er vi besatte af?

Drømmen om den person?

Jeg tror, at der måske er
en dør mellem vores drømme...

...og kærlighed faktisk.

Og det må involvere en anden person.

Lige nu ved jeg ikke, om det involverer
de andre så meget, som vi tror.

Jeg kan se dig.

-Hvad kan du se?
-Dig.

Du tror, du har regnet det hele ud.

Du tror, du ved, hvad du laver,
men du aner det ikke. Ligesom os andre.

Og jeg elsker dig.
Men jeg ved ikke, om jeg kan fortsætte.

-Tvivler du mig?
-Se. Det er så godt!

-Var det din rolle...
-Det var Mike!

-Du hørte accenten, ikke?
-Jo. Det var rigtig godt.

-Det føltes virkeligt, ikke?
-Jo.

-Går det godt?
-Ja.

-Jeg henter en kop te.
-Okay.

-Vi ses senere.
-Er du okay?

Ja, jeg har det fint.
Det er bare forholdsting.

Jeg arbejder også på opfølgeren og prøver
at komme ind i det kreative flow.

Du vil synes om det her.
Jeg har skaffet det her. Kom og se.

Her har vi et kort. Her kan du se.

Det var her,
du kom i den rette stemning i Kyssene.

Så jeg tænkte... Mike vandrede jo dertil
for at komme i den rette stemning.

Så hvorfor kan Jackson ikke gå derhen
og komme i den rette stemning?

-Godt. Jeg elsker den idé.
-Jeg elsker dig.

-Jeg siger det til alle.
-Sådan.

Du forstår mig. Du forstår mig.

-Du vil have os til...
-Sådan er det!

-Hej. Hvordan har du det?
-Til bjergene!

-En vandretur?
-Ja.

For at få gang i safterne,
få renset tankerne og være i bjergene.

Mike, Michelle, engen.
Vi genskaber det hele.

Vi skal op på bjerget.

-Hvem spiller engen?
-Vi skal op på bjerget.

-Vi skal op på bjerget. Nemlig.
-Ja, hvis vi skal helt derop...

Du bør tage afsted. Helt sikkert.

-Vi henter jakkerne.
-Jeg tager ikke med, men I bør gøre det.

Hvad mener du med det?
Ved du hvad? Kom eller lad være.

Måske vil du på vandretur,
måske vil du ikke.

Jess. Åh gud.

Jeg er ikke vild med at bestige bjerget.

Nigel, nej. Du kan ikke blive her.
Vi har brug for dig.

-Hvad mener du?
-Vi har en chance her.

For at genskabe magien
fra den første film.

Jeg kan næsten se for mig,
at en bestigning af bjerget er svaret.

Det skrev du i den første film. "Mike
skal bestige bjerget for at få svaret."

-Nemlig.
-Nu er det tid til at udleve det.

-Det bliver sjovt.
-Hvad er det?

Kortet.

Vi er vist fremme. Se der!

-Hvor skal du hen?
-Op til stedet.

-Vi skal da ikke den vej, skat.
-Vi skal hen til stedet, hvor vi var.

Hvorfor der, når der er helt åbent her.

For at prøve at genskabe magien
skal vi være på præcis samme sted.

Vi gør det ordentligt.
Det er på den anden side af højderyggen.

Jeg ved ikke helt... Jeg kender følelsen.

-Vær lige lidt logisk.
-Kommer I ikke herhen?

Nej, for der er fladt lige derovre.

-Det er ikke det samme.
-Der er fladt der.

-Foran os er der fladt.
-Det er ikke det samme!

-Det ser sådan ud.
-Der er det tilgroet. Det er lettere her.

Her et sted. Jeg forstår ikke,
hvorfor vi ikke gør det.

-Vil du gå derop?
-Derop?

-Eller der?
-Jeg...

-God idé, Nigel!
-Vi kommer nu!

-Du har ret.
-Tak.

-Det er fladt. Det er nemmest her.
-Ja. Det her bliver godt.

Du er så forbandet forkælet. Her er fint,
men vi er så tæt på det rigtige sted.

-Der lavede vi scenen.
-Over højderyggen.

-Op ad en stor bakke?
-Det skrev du jo.

Vi vil alle være her.
Derovre er der for højt og tilgroet.

Du vidste heller ikke, hvor det var.

-Der er vist en brugsanvisning.
-Jeg klarer den nok.

Jeg ved, at da vi optog det,
var det så tæt på skoven.

Ja, det var deroppe.
Men alt er nok lidt tilgroet nu.

-For vi forsvandt ind i mørket.
-Sikken smuk scene.

-Jeg kan hjælpe dig, hvis du vil.
-Det går nok.

Jeg kan hjælpe dig. Når jeg er færdig
med mit, kan jeg hjælpe dig.

Men jeg skal rejse mit eget først.

-Hvordan fik jeg rollen?
-Hvad mener du med det? Du var...

-Hvorfor valgte du mig?
-Fordi du er Michelle.

Du legemliggør hende.
Du bragte hende til live.

Det var tydeligt,
at du var det eneste valg.

-Gjorde ingen andre det godt nok.
-Jo.

Men det er lige meget.
Det var dig. Du var Michelle.

Var det en konkurrence, ville jeg føre.

-Hvorfor det?
-Fordi jeg er nået længere.

-Hvorfor er dit telt i to dele?
-Hvad?

Dit telt. Har du set, hvordan det ser ud?

-Men hvor er din sølvdel?
-Det skal være rent.

-Det er yderteltet.
-Det ved jeg.

Det er vel bare... Jeg led ret meget
af bedragersyndrom dengang.

-Jeg arbejder stadig på det.
-Godt. Du bør være stolt af dit arbejde.

-Har du brug for hjælp?
-Nej, tak.

-Er det et rundt telt?
-Nej.

-Er der en brugsanvisning?
-Jeg har ikke brug for den.

-Mænd læser ikke brugsanvisningen.
-Jo, Nigel ville nok gøre det.

Det er smart at samle stangen tidligt.

For den sårbarhed, du tilføjede, og...

I stedet for at tale om det

eller gentagne gange sige, jeg er stolt,
når jeg nogle gange hænger fast i ordene,

må jeg bare suge det til mig.

-Med dig føles det rigtig godt.
-Det er jeg glad for.

-Har du brug for hjælp?
-Nej. I kan bare slappe af.

Vi er vel enige om,
at USA laver bedre telte og film.

Ja, i USA laver de gode film.

-90erne?
-Seven.

-Seven er fantastisk.
-Ja, ikke?

-Jo.
-Goodfellas, 1990.

Pulp Fiction.

-Ghostbusters er fed.
-Ja.

-Hvem spiller kvinden i højhuset?
-Sigourney Weaver.

-Ja. Hun er utrolig.
-Tak.

Helt sikkert. Hun er en af de bedste.

Da jeg så filmen,
føltes den lidt forældet.

-Vi har styr på det.
-Og det var den vel også.

Effekter ser altid forældede ud
efter 25 år. Men er der en historie?

-Det er historien, der holder.
-Det er fantastisk.

-Den her skal vist ikke være i midten.
-Man skal nok være to om hvert telt.

Så det er en god start.

-Jeg var otte eller ni, da den udkom.
-Jeg er misundelig.

Jagten på den forsvundne skat kom dengang.

Venner? Vil I være
med til en lille gruppeøvelse?

-Vent.
-Det er ikke en prøve.

Men amerikanere kender nok
ikke mange britiske film.

-Undskyld. Vil du have hjælp?
-Ja, gerne. Tak.

-Vi bør kigge på brugsanvisningen.
-Lad os se.

Hvis jeg holder, kan du slå.

Vent. Er det en replik?

Giv nogen en fisk, så spiser de en dag.
Lær nogen at fiske...

Hold op! Jeg behøver ikke fiske mere
end det her. Jeg tager på markedet.

Det gode ved den scene var din
improvisation. Replikkerne, som du skrev.

-Hej. Må jeg komme ind?
-Ja.

-Er alt vel?
-Pis, jeg... tænker på nogle ting.

-Hvad?
-Det er bare så åndssvagt. Så åndssvagt.

Kan du huske den del...?
Det var noget i retning af...

"En dag får vi en nat, hvor disse
morgener ikke kommer." Noget i den stil.

Nej, nej.
"En dag får vi en nat uden en morgen."

"En dag får vi en nat uden en morgen."
Og det var... Og i en udgave...

For det blev gentaget. Det betød
uden en morgen, hvor vi skal af sted.

-En anden handlede om dødelighed.
-Ja.

Han prøver at tage æren
for at have fundet på den.

Gør han?

-Det er så irriterende.
-Hvorfor?

Jeg er skabt til at ville ting.
Det er mit talent. Jeg kan ville.

Der er noget ved ham, som er
så forbandet magnetisk og forførende.

Det er lige til at plukke.

Men... de tanker,
han har i hovedet, vil jeg ikke have.

Hold op. Jeg forstår,
at du kan lide Jackson. Det forstår jeg.

Han er en tiltrækkende,
karismatisk og berømt mand.

Alt det her er for meget
og skadeligt for dig.

Så skideirriterende!

-Det er godt at være her igen.
-Det er det.

Det vækker alle minderne, ikke?

Du var så sexet, da du instruerede.
Hold da kæft...

Jeg elskede den måde, du så på mig.

Alt andet var umuligt.
Det var uundgåeligt.

Dine smukke øjne. Som en lille hundehvalp,
der suger alt til sig.

Jeg vidste ikke, hvad jeg skulle gøre.

Jeg vidste, hvad jeg gerne ville, men...

Jeg prøvede at være professionel,
men det holdt ikke længe.

Du er sådan et godt menneske.

Det føles ikke sådan.

Det er åndssvagt. Vær ikke åndssvag.

Jeg har elsket dig så godt, jeg kunne.

Ja. Det ved jeg.

"I er hermed inviteret

til tiårsjubilæet for Slet ikke kyssene."

Sådan.

Vi må finde ud af, hvad Mike og Michelle
har lavet, siden vi forlod dem.

-Ja.
-Har de været i kontakt med hinanden?

Vil vi holde publikum hen eller give dem
det der med...? "De skal knalde."

Vi har brug for gløden. Den er indestængt.
Publikum ved, at den altid har været der.

De var bestemt til at være sammen,
men de indså det ikke.

Det, at de er to sære fisk,
gør netop det lettere.

Det er, som om de ser hinanden for første
gang som nye, udviklede mennesker.

De indser:
"Det er os. Det har altid været os."

Må jeg kysse dig?

Det ville jeg elske, men jeg...

Nå... Jeg ved det. Undskyld, jeg spurgte.

Du er gift. Jeg burde ikke have spurgt.
Det var dumt. Undskyld.

-Åh nej. Hej.
-Det var lidt underligt.

-Nå.
-Det er mig.

-Hey. Skørt, ikke?
-Det er meget skørt.

-Ja, på en god måde.
-Ret forbandet skørt.

-Du har smukke øjne.
-Nå.

-Tak.
-Selv tak.

-I lige måde.
-Tak.

-Lad os spille en scene.
-Hvad mener du med det?

Bare... Vi er Mike og Michelle.

Og så spiller vi en scene.
Det ville være fantastisk.

Jeg ved ikke, om det er fantastisk.
Det er lidt underligt.

Alt det her er ret...

Jeg ville gerne kysse dig,
men det ville være forkert.

Det var vanvittigt. Det var vildt.

-Vi har en god forbindelse nu, ikke?
-Nu begynder det at blive meget sært.

Du ved vel,
at jeg ikke har villet kysse dig i ti år?

Ikke? Nu giver du mig
en dårlig kompliment.

-Okay.
-Jeg vil virkelig... Jeg elsker dig.

-Det er...
-Hold da kæft.

Verdens bedste kys.

Andrea.

-Nej.
-Andrea.

Jeg ved, at det er indviklet,
men jeg er ikke den jaloux type.

Så jeg forstår, at du... Du må tale
med hende. Det forstår jeg godt.

-Jeg venter på dig.
-Vil du ikke nok...?

-Det var fantastisk, ikke?
-Nej, det var underligt.

-Det var bare...
-Det var så underligt.

Underligt på en lidenskabelig måde, ikke?

Nej, slet ikke. Slet ikke.
Jeg må... Gider du skride? Bare skrid.

Så er det nok. Du er sindssyg. Skrid.

Det bør være lettere
at tage det ned end at rejse det.

Ja, det håber jeg.

Sådan. Pis, min taske er stadig derinde.

Vi glemmer ikke pitchen, vel?
Vi gør noget med den, ikke?

Vi laver ikke pitchen og omgående
får penge. Det er en lang proces.

Du skal tro på processen.
Det bliver bedre takket være alt det her.

-Ja.
-Du bliver bedre på grund af det.

Hallo!

JEG ER PÅ PUBBEN

Sådan. Småkager. Gelé.

Det kan de lide, især Jackson.
Han er noget af en gut.

-Hej. Hvordan går det?
-Godt.

-Fik du invitationen?
-Ja.

Da jubilæet ikke blev til noget,
ville jeg holde et for jer.

-Det er i lidt mindre skala.
-Alle tiders.

Jeg vil have en magen til ham.
Det ser godt ud.

-Sådan.
-Hold da kæft.

-Hej.
-Åh nej.

Det må være pubben
nede for enden af bakken.

-"Iache la."
-Ja. Vi forstår hinanden.

-"Ieche lide!"
-Det er tæt nok på.

-Du er et fantastisk menneske.
-Jeg har aldrig haft det så godt.

-Må jeg give dig et kram?
-Ja.

-Ikke en god dag.
-Nej, det ved jeg. Det gør mig ondt.

Nigel er en usikker narcissist,
der ikke skriver særlig godt.

Vi blev låst ude.
Vi er her for at hente nøglen.

Jeg satte et skilt op,
så I kunne komme og få en overraskelse.

-Jeg er ikke i humør til det.
-Må jeg lige tale med dig?

Jeg ved ikke, hvad du tror, du så.

Det var ikke min skyld.
Jeg prøvede ikke at gøre noget.

-Altså...
-Seriøst?

-Ikke din skyld? Du kyssede en kvinde.
-Du er så melodramatisk.

Slet ikke.
Jeg tog dig i at kysse en anden.

Jeg giver dig så megen frihed,
og så gør du det?

Du er en skide dramaqueen hele tiden!

-Hvad ville du gøre, hvis du kom...?
-Du er så dramatisk hele tiden!

-Synes du ikke...?
-Rend mig.

-"Rend mig"?
-Ja, rend mig. Rend mig.

-Jeg er fandeme endelig fri.
-Er det sådan, det skal slutte?

-Rend mig.
-Farvel.

Jeg lader dig være i fred.

Jeg kan lukke dig ind,
så du kan sove lidt eller noget.

-Jeg vil gerne have, at du bliver lidt.
-Er du sikker?

-Ja.
-Selvfølgelig.

Hun var instruktøren.
Hun fik dig til at være sammen med hende.

Tror du, hun udnyttede den dynamik?

Sikkert, men du bad nok selv om det.
Men du kunne aldrig leve op til det.

Så gav du efter for det og blev ikke den,
du skulle blive, fordi du var mindre værd.

Det er jeg ked af.

Det var...

Hvis det ikke var forfærdeligt... Der er
en verden, hvor det næsten er sjovt.

Det var så latterligt.
Så forbandet latterligt.

Efter mit dumme, klodsede forsøg
på at pitche et lille...

Jeg kom med min egen lille pitch.
Du afslog den med rette.

Tre sekunder senere ser du...
Undskyld, det er ikke sjovt.

Jeg ved ikke,
om jeg er mere vred på Andrea...

Alt det,
hun forhindrede mig i at forfølge.

Eller om jeg er mere vred på mig selv,

fordi jeg tillod mig selv
at følge Andreas' plan...

Du burde bestemt være vred på dig selv.
Du meldte dig til det. Men også...

-Hvad meldte jeg mig til?
-Hun har altid været chefen.

For meget for dig. Hun er en kvinde.

Vidste du det og var ligeglad, eller...?

Ja, det tror jeg.

Jeg vidste det inderst inde.

-Han var alt for ung.
-Ja.

Det er indviklet,
fordi jeg har været utro.

Jeg har været utro, men vi har også
til tider haft et åbent forhold.

Det ved alle. Jeg kender tre,
hun har været i seng med.

-Som hun har været i seng med?
-Ja, hun...

-I havde et åbent forhold, ikke?
-Jo, men... Jo.

Der er så meget, der har ført op til det.

Jeg tror,
vi begge har vidst det i et stykke tid,

at det her var ved at slutte.

Virkelig? Har det været så slemt?

Ja, jeg tror, det har været et skråplan.

I går aftes havde vi et godt øjeblik.

Det føltes som en ny begyndelse.
En ny... At finde ud af tingene.

Så at se det i dag var ekstra...

Det er ikke noget, jeg ser.
Og at se det ske lige foran mig...

Alting eksploderede bare.

Og så opstår der problemer igen.
Jeg vågner, og hun er væk med Nigel.

Og alligevel er det mig, der er skurken.

Det er på tide, at jeg forliger mig
med det, jeg længe har vidst.

Jeg beklager virkelig.

Du må være meget såret.

-Jeg er bare glad for, at du er her.
-Virkelig?

Jeg havde virkelig lyst
til at kysse dig før.

Virkelig?

Okay.

Jeg har spildt ti år af mit liv.

Hvorfor gjorde du det?
Alle muligheder lå åbne for dig.

Og du tog ikke initiativet.

-Hvad mener du med det?
-Du tog ikke initiativet bagefter.

Jeg var for sippet til at tage kontrol
over min egen situation.

-Jeg så muligheder flyve forbi.
-Hvorfor greb du dem ikke i flugten?

Jeg ved ikke hvorfor. Nogle gange er der
en del af en, der bare ikke rykker.

Hold da op.

Du er så super smuk.

Det er du også.

Måske er den ikke låst. Det er midt ude
i ingenting. Folk låser ikke ting.

-Hold da kæft.
-Folk på landet låser aldrig noget.

Det er så sødt.

Vent, vent. Det her er... Se, hvor vi er.

-Vi er i en stue.
-Okay.

Vi er et sted, hvor alle kan komme ind.

Bliv siddende på den side. Hvis nogen
kommer ind, drikker vi bare et glas vin.

Det kan være en udgave,
hvor det er en psykologisk thriller.

Mike ser to personer.
De findes ikke rigtigt. Han kan se dem.

De repræsenterer hver især en del
af hans bevidsthed, som kun han ser.

Michelle vil så gerne være sammen med ham,
at hun bekræfter vrangforestillingerne.

Selvom hun ikke kan se dem.
Det kunne fungere. Der var den.

Mike er helt alene.
Han har mistet alle. Og han er skør.

Det er noget lort.

Det er svært at skrive.

Jeg puster liv i det på lærredet.

Jeg hedder Jackson Roberts,
og jeg er skuespiller.

Godt så. Godt så.

Nå... Første akt.

Ankomst til gården efter afsløringerne.

Anden akt: Vandring op ad bjerget.
Og en genforening.

Akt tre: Se lyset tydeligt.

Det løses ved at gå ned ad bjerget,
mens solen står op. Det kan jeg lide.

Godmorgen. Hey.

-Er alt vel?
-Ja.

Jeg kommer ned.

Jeg har arbejdet på pitchen
og tror, jeg har godt styr på den.

Så hvis vi skal pitche senere,
vil jeg have, at alt er okay mellem os.

-Ja.
-Godt.

-Ja. Alt er okay mellem os.
-Okay. Det er godt. Fint.

Jeg har en god fornemmelse.
Den er ikke dårlig.

-Det er godt. Det glæder mig virkelig.
-Ja.

Jeg vil have input fra alle.
Du og Jess skal jo opføre dansen.

-Ja.
-Jeg vil høre det.

Ja. Jeg har indset,
at jeg er bedre som skuespiller.

-End...?
-Forfatter.

Det er sikkert sandt.

Okay.

Det minder mig om et John Lennon-citat.
"Vi er ikke alle forfattere."

Du er forsangeren. Derfor skal du være
med på den og gøre det, du kan.

-Opføre dansen. Give den hele armen.
-Det værdsætter jeg.

Det var så lidt. Det er sandt.

Hej. Hvad har du lavet?

-Jeg henter brænde til et tænde op.
-Okay. Det er koldt.

Hej. Godmorgen.

-Er alt vel?
-Ja. Hvad med dig?

Rigtig godt. Jeg fortalte lige,
at jeg har en ret god pitch.

-Har du det?
-Ja. Hvis I har lyst til at gennemgå den.

Vi styrer den, Andrea.

Og vi giver den videre til de smukke,
der faktisk kan levere den.

Det bliver nok det afgørende.

Ikke bare tale om det,
men faktisk se magien.

Det bliver fedt. Må jeg tale med dig?
Så vender vi tilbage til det her.

-Ja.
-Godt.

Vi ses senere.

Hør her... Jeg vil sige undskyld.

Hvis du var i min situation,
ville du have sagt "rend mig" til dig.

Kvinden overfaldt mig.
Jeg ville ikke skubbe hende væk med vold.

-Er det her din undskyldning?
-Du stormede afsted og løb ned...

-Er du ikke tiltrukket af mig mere?
-Det handler ikke om tiltrækning.

Du er smuk. Dine øjne, det smil...

Når vi går på gaden, tænker andre ikke:
"Se den gamle dame og den fyr."

De tænker: "Wow!"

-Hvorfor siger du det?
-Det bekymrer dig måske.

Ja, det gør det nu.

Det er ligesom i Slet ikke kyssene
inden forsoningen.

Kan du huske den scene?

Åh gud.

De siger ting, de ikke mener.
"Jeg hader dig. Jeg hader dig."

-Det er ikke en scene, Jackson.
-Det ved jeg...

-Man kan ikke skrive livet.
-Du hører ikke efter.

Jeg hører hvert et eneste ord, du siger,
og det er pis og papir.

Det her er ubegrundet. Du lytter ikke
og stoler ikke på mig. Det er forbi.

Er det forbi? Hold da op.

-Godt.
-Godt?

-Vil du ikke kæmpe for mig?
-Nej.

Mand. Halløj. Kom her.

Hold da op.

Okay.

Der er intet set her.
Der er bare et hul i gulvet. Hvorfor?

Ja.

Kan du stille mig om til den,
jeg vil tale med? Ronnie Riskin?

-Hej.
-Kan du lige vente et øjeblik?

Der er intet.
Vi begynder om to uger, så du må skaffe...

-Hvad laver I her?
-Vi skal mødes med Jerry.

Jerry caster Ordenes krig.

Nej. Du sagde for fire dage siden, da du
ødelagde det hele, at han ville være her.

Du har bare at blive ånden i lampen
og trylle ham frem.

Ellers gør jeg dig fortræd.

Hej.

Din mikrofon er slukket. Jerry. Det er
Ronnie Riskin. Mikrofonen er slukket.

-Hallo?
-Kan I høre mig?

-Ja.
-Hvor skal jeg kigge hen?

-På mit ansigt.
-Jeg kan se dig. Ronnie. Hvordan går det?

-Godt. Hvad med dig?
-Hej, Jerry. Hej.

Hej. Andrea. Vi rendte ind i hinanden
for nylig i studiets kantine.

-Vi rendte ind i hinanden.
-Vores veje mødtes i feltkøkkenet.

Netop! Det var rart at møde dig.

Jeg nævnte vist, at det er tiårsjubilæet
for vores film Slet ikke kyssene.

-Alle er her. Det er Jackson og Jessica.
-Jackson.

-Godt at se dig igen.
-Hvad så, Jackson?

-Det er Jessica Riley.
-Nemlig! Hej.

Det er vores forfatter Nigel.
Han skrev den vidunderlige film.

-Hvem er det?
-Nigel Thomas. Jeg skrev filmen.

-Er du stadig forfatter?
-Ja. Jeg er stadig aktiv.

Ja. Han har travlt.
Vi er heldige at have ham med.

For vi ville samle alle nøglefigurerne
og lave en opfølger.

Fordi den første blev sådan et hit.

Det, vi har indtil videre...
Der er gået ti år for Mike og Michelle.

Ti år efter vores seneste film udkom.
Nu er de ældre...

-Men de skal ikke være for gamle.
-Ti år ældre.

En kvinde midt i 40erne er
et godt punkt...

-Vi kan gøre hende lidt yngre.
-Vi behøver ikke gøre hende yngre.

Det er universelt,
fordi kærlighed er universel.

Jessica er bare selvstændig nu.

Hun spiser måske meget pasta.
Hun spiser sig gennem Europa.

Der kommer Spis, bed, elsk ind i billedet.

Sød musik i mine ører.

Mike er gift med en italiensk kvinde.
Lad os sige, at...

Må jeg også sige noget? Det var
min karrieres største ære at spille Mike.

Det, at du overvejer
at lave en opfølger

og give mig en chance
for at gentage rollen...

De har et lykkeligt ægteskab.
Mike er kommet over...

Der har aldrig været
et par som Mike og Michelle.

Meget ændrer sig på ti år.
Hvem er Mike og Michelle nu?

De mødes tilfældigt i Toscana.

Nu har jeg chancen
for at få vind i sejlene.

Og jeg var knyttet til mange projekter,
som ikke blev til noget.

Og det gør ikke noget.
Det her er svært. Det er meget svært.

Vi er i Toscana, ikke?
Det bliver et smukt landskab.

Vi må ikke udelukke andre steder.
Arkansas giver skattefordele.

-Arkansas kunne være fantastisk.
-Alt kan forhandles.

Men Michelle er
for alvor kommet sig over Mike.

-Michelles følelser for Mike er falmet.
-Hun er blevet mere moden.

-Ja. Hun er blevet moden.
-Kom her.

Vil du se... Vil du se en lille scene?

Jeg må koncentrere mig om accenten.

Du skal fandeme ikke fortælle mig,
hvad jeg skal gøre. Jeg elsker dig.

Skæbnen vil,
at de skal tage en biltur sammen.

Det er moderne med sammentræf.
Det er virkelig in nu i filmbranchen.

-Accenten skal være helt rigtig.
-Fedt, Jackson.

-Fedt.
-Tys!

-Meget blødt...
-Klar, Jerry?

-Hvordan kommer vi ud herfra?
-Det er ned ad bakke.

-Vi kan sætte den i frigear og rulle ned.
-Taler du om bilen eller os?

-Vent, hvad laver du her?
-Jeg sælger antikviteter.

-Antikviteter?
-Du giftede dig med en italiener.

Ja, men altså...

-Det er ikke underligt.
-Det er godt, ikke?

Nigel bruger det, vi skaber sammen,
og det kan inspirere manuskriptet.

Men idéen med bilulykken var hans,
og vi gik videre med det.

Til sidst står de
på en smuk italiensk strand.

De ser på hinanden
og begynder at gå hen mod hinanden.

Og da vi tror, at deres læber vil mødes,
klipper vi til sort.

Fortæl mig om handlingen igen.
De behøver ikke at blive der.

-Vent.
-Okay.

-Intenst.
-Der kan du se. Det er der stadig.

Vi vil virkelig gerne gennemføre det her

og dele det med vores publikum
over hele verden.

Jeg har en god fornemmelse. Det er fedt,
at I har de rigtige mennesker der.

-Ja, så opsatte er vi på det.
-I siger replikker, der føles så rigtige.

Det er som at åbne tæppet lidt
og se processen.

Det sætter flueben i rigtig mange kasser.

Der er romantik og personer,
som ikke er for gamle.

Den kan foregå i Italien eller i Arkansas.

Vi kan tale om rollebesætning, sted,
budget, og om vi mangler en forfatter.

Men i dag... Jeg må sige,
at det er rigtig sjovt for mig.

Jeg får sjældent lov til at sige det her.
Jeg giver filmen grønt lys her og nu.

-Hvad? Virkelig?
-Lad os gøre det!

Mange tak, Jerry!

-Lad os gøre det. Hvem ved?
-Lad os gøre det.

Jeg ringer til dig!

Det handler om,
at vores forhold falder fra hinanden.

Man kan ikke skrive livet.

Når jeg siger, at det er slut mellem os,
at det er forbi, det er virkeligt.

Jeg vil gerne kysse dig.

Du er min person.
Det burde jeg have vidst fra starten.

De indser bare:
"Det er os. Det har altid været os."

Ved du, hvad jeg synes, vi skal gøre?

Jeg synes,
vi skal smide tøjet og løbe ud i havet.

Kom så! Kom så!

Tag de sokker af! Kom så!

Tekster af: Martin Speich
www.junefirst.tv