Original subtitles

Vågn op. Der kommer nogen.

-Hvad? -Der kommer nogen.

Hvor er din far henne?

-Han har ikke gjort noget. -Nej, men hvor er han henne?

Jeg ved, at det virker mærkeligt.

Men det skal nok blive godt i sidste ende.

Jeg vil bare have, at du har det godt. Forstår du det?

Uanset udfaldet af straffesagen bør du komme til en rigtig familie.

Vi er en rigtig familie.

Vil du ikke med os nu, Hella?

Du kan jo ikke være her alene.

Han kommer hjem i morgen.

Skal du i fængsel?

Jeg vil ikke bo hos andre.

Jeg hader dem og den måde, de ser på en med hovedet på skrå.

Men nu er det sådan her.

-Så vil jeg hellere dø. -Hold nu op.

Nej, jeg vil hellere dø.

-Hvad skal jeg da gøre? -Det ved jeg ikke.

Det er din skyld. Det er dig, der har gjort ting. Ikke mig.

Nej!

Hun var for gammel. Hun kunne ikke komme med.

-Hvorhen? -Kom.

-Skal jeg lægge den heri? -Ja, gør det.

De kommer!

-Hvor skal vi hen? -Vi får se.

Det skal nok blive godt.

Tænker du på Steja?

Du får en ny senere.

Overhal.

Så overhal dog.

Tror du, at nogen har gået her før os?

Måske i Middelalderen.

Her er fint.

Det her bliver godt.

-Hvad laver du? -Et toilet.

Det lyder, som om de har ondt.

Det er bare dyr.

De kommer måske efter os, forstår du nok.

-Er du bange? -Nej.

-Fryser du? -Nej.

Lov, at du ikke falder i søvn før mig.

Husker du pigen, som sultede ihjel på bordtennisholdet?

Nej.

Hun var bare skind og ben.

De lavede en test, hvor de satte to stole et stykke fra hinanden.

Så skulle hun gå igennem. "Det er for snævert", sagde hun.

Men de tvang hende, og da hun så gjorde det, kunne hun jo godt.

Hun mente, at de havde snydt og sat stolene længere fra hinanden.

Jeg ville gerne leve for evigt.

Det ville jeg også.

Eller det ved jeg ikke... Man bliver nok træt af det. Efter 1.000 år.

Måske.

Vær helt stille.

Sid stille.

Det var ikke noget.

Det var en elg.

-Skal vi ikke bade senere? -Måske. Hvis jeg får tid.

Hvad mener du? Vi har ikke andet end tid.

Vi må se.

Han virker så...

Jeg ved det ikke...

Han ligner ikke en, som ville dræbe nogen. Ikke den type.

Jeg har mødt masser af mordere. Ingen har været "den type".

"Jeg har ikke skrevet længe, for der sker så lidt."

"Men vi nærmer os julen med hastige skridt."

"Julekalenderen på tv er rigtig god. Den handler om Albert og Herbert."

"I dag købte jeg julegaver. Jeg kan ikke sige hvad-

-for han finder måske min dagbog."

"I dag faldt den første sne. Men det smeltede igen."

"Jeg håber, at der kommer mere."

Far? Dræbte du virkelig ham manden?

-Tror du, at jeg gjorde det? -Det ved jeg, at du gjorde.

Det var et uheld. Selvforsvar.

-Ellers havde han dræbt mig. -Så du blev nødt til det.

Ja, noget i den stil.

Hvordan føltes det at skyde nogen?

Det føltes, som om... det ikke rigtigt skete.

Hvor gammel var han? Havde han børn?

Nej, han havde ingen børn.

Satans.

Jeg fryser.

-Tag den her. -Den er våd.

Så tag dog min.

Hvad har du gang i? Det kan vi jo få brug for.

-Du sagde selv, det var fra krigen. -Gå hen og vask dig. Du ser dum ud.

Undskyld, at jeg var åndssvag før. Hører du?

-Er vi venner igen? -Fint.

Skal vi tørre det der af ansigtet?

Nogle gange er du så åndssvag.

Hvorfor fortæller du aldrig om noget?

Jeg kan intet huske. Dårlig hukommelse.

Det tror jeg ikke. Du kan nok huske alting.

Sig alle de steder, du har været.

Marseille, Rotterdam, Kavala.

Færøerne. Kiwayu.

San Francisco, Las Palmas og Gøteborg.

Hvilken tur var den sjoveste?

Portugal måske.

Der var en dreng, som altid hang efter mig.

Han var altid glad.

Han sagde aldrig noget, men fulgte bare efter mig. Som en lille hund.

Inden vi skulle hjem, spurgte jeg, om han ønskede sig noget. "Sko."

Jeg gik ned i byen for at købe et par sammen med ham.

Ekspedienten lod ham ikke prøve skoene, da hans fødder var beskidte.

Jeg hentede en pose og satte den om hans fod, så han kunne prøve skoen.

Det gik.

Jeg har aldrig set nogen så glad. Han løb sin vej med træningsskoene.

-Så fortalte mor, at hun var gravid. -Var det mig?

-Ville du hellere have haft en dreng? -Jeg vil ikke have andre end dig.

Jeg vil købe et stykke jord i Faro. Og bygge et hus.

Med en balkon ud mod havet.

Falde i søvn til bølgernes brusen.

-Kunne du tænke dig det? -Ja.

-Hovedstaden i Ungarn? -Bukarest.

-Nej, det er Rumænien. Men næsten. -Jeg kan ikke tænke.

Bukarest ligger i Rumænien. Budapest ligger i Ungarn.

Tænk sådan her: Ungarn har et bud. Budapest.

Ungarn har et bud. Budapest.

Så kan jeg også tænke, at Rumænien har et bud, og Ungarn har en buk.

Nej, Ungarn har et bud. Tænk på det, så glemmer du det ikke.

Har du tegnet i den? Den skal jo tilbage.

-Skal den? -Skolen skal have den.

-Hvornår? -Bagefter.

Hvad laver du? Hvad spiser du?

Du må ikke spise svampe uden at spørge mig først. Spyt ud.

-Hold op. -Spyt så ud. Spyt ud!

Spyt det ud. Ud med det. Det hele. Ud.

Du kan dø af det. Forstår du det?

Kun idioter spiser svampe, de ikke kender.

-Du er en idiot. -Vi skal overleve.

-Hvor længe? -Slap nu lidt af.

Du er en tyv og morder. Jeg vil ikke være som dig. Jeg vil ikke gemme mig.

-Hvad er klokken? -Hvad?

Hvad er klokken?

-Hvad er der? -Det ved jeg ikke.

Salt. Jeg trænger til salt.

-Hvornår kommer du tilbage? -I aften.

Far!

For helvede, noget møg.

Satans. Satans, satans, satans.

Hella!

Hella!

Hella!

Hella!

Hvor sjovt med besøg.

Der kan gå flere måneder, uden at jeg ser et andet menneske.

Var jeg ikke smuk?

"Hun er gift med kameraet", sagde man.

Men det er et ægteskab, som ikke varer ved.

Vil du se, hvad jeg laver herinde? Her sidder jeg og arbejder.

Jeg får udløb for min kreativitet og holder hænderne beskæftiget.

Sommetider har jeg et stort behov for at give los for mit vanvid...

...for at kunne håndtere, hvad livet bærer med sig.

Du ved, at man fødes ind i en...

...vis historisk epoke.

Forstår du det? Tidsmæssigt fødes man inden for en bestemt afsat tid.

Så behøver jeg vanviddet for at overkomme den begrænsning.

Værsågod.

Har du børn?

Nej, hvor er jeg tåbelig. Du er for ung, ikke?

Du kan ikke være mere end 10-15 år. Deromkring.

Din mor er smuk, ikke?

Hun er død.

Ja, sådan går det.

"Engang skal du blive en af dem, der levede for længe siden."

"Jorden vil huske dig, som den husker græsset og skovene."

"Det formuldede løv. Ligesom mulden husker, og bjergene husker vindene."

"Din fred skal være uendelig som havet."

Forstår du det?

Er det ikke latterligt, at man skal dø, før man finder lidt fred?

Ingen porer.

Som fløjl.

Må jeg se?

Du ligner en fin dame.

Sådan.

Godnat, mit barn.

-Hvad laver du oppe? -Jeg skal tisse.

Stikker du af?

Hallo? Møgunge. Kom tilbage!

Vi er ikke færdige endnu!

Hella!

Din idiot.

-Den får du. -Nej, hvor lækkert.

-Tag også den her. -Tak.

Det værste er, at når man kigger ud, ser man kun en grå mur.

Måske skinner solen, eller så regner det.

Man vil være ude, så meget man må. Så er man glad.

Verdenen bliver vendt på hovedet.

Så bliver det aften, og så låser de en inde igen.

Husker du, da du og mor besøgte mig, og du bed en vagt i hånden?

I ville være alene i besøgsrummet. Jeg forstod ikke hvorfor.

Du ville jo holde frokost med personalet.

-Hvordan mødtes du og mor? -Det har jeg fortalt.

Gør det igen. Vil du ikke nok?

Jo...

Det var til Lars og Kicki Backs bryllup. Vi fik øje på hinanden.

Så dansede vi hele aftenen.

Vi gik ud og kyssede bag huset.

Det var om vinteren ved juletid, så der var stjerneklart.

Hvordan kan man vælge at dø? Det fatter jeg ikke.

Hvorfor gjorde hun det?

Hun vidste ikke, hvad hun gjorde.

Sagde hun noget om mig, eller skrev hun et brev?

-Eller en seddel? -Nej.

Hun sagde ikke noget eller skrev noget.

Hun tog bare nogle piller, og så var det slut. Så var hun væk.

-Jeg hader hende. -Hun var syg.

-Jeg hader hende alligevel. -Nej, du gør ej.

-Det ved du da ikke noget om. -Jo.

Du har været på samme side i en halv time.

Hallo?

Hvad pokker... Hold dog op.

Nu har jeg dig.

-Hvor kilder det mest? -På øjnene.

Et sted ved havet. Vi må bo det samme sted. Vi kan ikke undvære hinanden.

Se, hvor mange børn jeg får.

-Så. -Overlæben.

Tre. Tre børn.

-De er måske rejst udenlands. -Nej, det tror jeg ikke.

Der er gået to måneder.

Jeg stopper til oktober. Det skal være løst inden da.

Så pigen er hos sin familie og har det godt og er tryg.

-Vi finder ham. -Og hende.

Vi finder dem.

Hvad tænker du på?

Kartofler.

Vi kan ikke blive herude.

Vi skal væk herfra.

Hvor skal vi tage hen?

Hvis vi kunne komme til Faro, så kunne vi bygge det hus.

Vi har klaret det her, og så kan vi klare alt. Ikke?

Se.

Der er noget dernede.

Der.

Der.

Du må komme ned og se det. Der er en hel skov hernede.

-Hov, jeg glemte billedet af mor. -Glem det. Vi må fortsætte.

Vent her, så henter jeg det.

Hella...

Hella.

Hej, Hella. Er det her, I er?

Hvor har I gjort det fint.

Vi vil hjælpe dig.

Er du sulten?

Du er sikkert hundesulten.

Slip mig!

Så hjælp mig dog.

-Slip hende. -Far!

-Læg geværet. -Løb!

-Vent, Hella. -Stop ham.

Han gør hende fortræd. Skyd for helvede!

Skyd!

Stands, sagde jeg!

Stands!

Stands!

Far!

Kom tilbage!

Kom tilbage!

-Nej nej. Pas på pigen! -Nej!

Hvad... Nej!

Gør det ondt?

Jeg er ikke så sulten. Spis du.

Du...

Du må gå lidt alene nu.

Det går meget bedre uden mig.

Kan du ikke forklare, hvordan det er?

Jeg ved ikke, hvordan det er.

Jo, men... at du giver op. Du mener ikke noget ondt.

Jeg kommer senere.

Det var bare et mareridt.

Jeg er så forbandet bange hele tiden.

-Jeg har været bange hele mit liv. -Det synes jeg ikke, at du er.

Jeg synes, at du er modig.

Jeg skød ham i ryggen.

Han løb sin vej, og så skød jeg ham i ryggen.

Han havde en lille søn.

Undskyld. Tilgiv mig.

Vi er her. Hallo!

Vent. Vi er her. Hallo!

Vent. Vi er her!

Hjælp!

For helvede!

Hør her...

Du skal kæmpe videre.

Ja.

Hvilket bær.

Har du plukket det bær?

Undskyld.

Når du er større, kan du vise nogen stedet her.

Vise dem skoven og vandet.

Det var dig, der fandt det.

Du kan blive til noget stort.

Lige hvad du vil. Vær ikke bange.

Vær ikke bange.

-Far? -Vi skal ikke tale mere nu.

Vi ses i morgen. I morgen ses vi mange gange.

Mange gange...

Hav det godt, skat. Hav det så godt.

Anna Rask www.broadcasttext.com