Original subtitles

(skridt kommer nærmere)

Bare vent. Engang kommer slangen og æder jer alle sammen.

(vand drypper og skvulper)

(sang i det fjerne)

(nynner)

Bøh!

Strit! Se nu. Alle mine (hik) svampe.

- Det kan du ikke være bekendt. - Det var ikke med vilje.

Men du så så skæg ud. Du har drukket svampesprut igen.

Bare en lille smule.

Du siger det ikke, vel?

Du skulle hellere spise de her. De er sunde.

Puh, bvadr!

- Hvorfor er du ikke nede at grave? - Jeg gi...

Jeg lovede bedste at finde nogle orm.

(han nynner)

(pludselig lyd)

Øh ...

(spiller på fløjte)

Blånæse! Øv, hvor er du tarvelig!

(han griner)

Lille Stritter. Det var tak for sidst.

Det er bare ikke engang løgn, du.

- Narrede du dem? - Nej, de fik fat i mig.

Kan du ikke se det? Hvor blev du af?

Hvem, mig?

Jo, øh ... Se den fede orm der, du.

Hvor? Jeg kan ikke se nogen. Blånæse?

(Blånæse hikker)

Kom her.

Åh, det er her, du har din hule.

(syder)

- Det skulle Gammelfar lige vide. - Shh!

Det er en hemmelighed. Og så er det ikke engang løgn.

Han er dødsur over, du ikke vil grave.

Det evindelige graveri, du.

Rotterne tager os en efter en.

Sådan er det bare. Så er det ikke engang løgn.

Kan man få lov at smage?

Mums filibaba!

Kun én. Resten er til bedste.

Jeg går tilbage nu. Vil du med?

Jeg har noget, jeg sådan skal have ...

... ordnet, du ved. Det er ikke engang ... øh.

Mr. præsident!

Mr. præsident!

Mr. præsident!

Mr. præsident!

Har McDonald ikke glemt noget?

Øh ... jo.

Hvad gør McDonald så, når han har banket på?

Altså, han ... han ... venter pænt, til der bliver gryntet.

(grynt)

Mr. præsident, nu er hun altså smuttet igen.

Altså hende den lille, som vi har jagtet flere gange.

Hun er ret langt over Vulkanlandet.

Nu skal McDonald tage sig sammen.

Det er på tide, vi får splejsen nede i hjulet skiftet ud.

Og kan I ikke få fat i en af omstrejferne, -

- må I tage en af dem i Vulkanlandet, som I plejer.

Javel, mr. præsident. Vi gjorde, hvad vi kunne.

Åh!

Det er så langtfra tilfredsstillende, McDonald.

Jo, altså, præsidenten vil jo helst have en af disse her ...

... omstrejfere. Det er ved det, at de har jo de bedste ...

... hvad er det nu, de hedder?

Drømme, McDonald.

Drømme! Ja, det er et svært ord.

Men omstrejferne må fanges for enhver pris.

De er farlige. Det ved McDonald godt.

Hvis de slipper forbi os og vækker slangen, -

- er det kaput, slut med os alle sammen.

Javel, mr. præsident. Det er klart og tydeligt.

Det er fordi, at så ... så kommer de jo op i Paraply...

Paradiset!

Knyt sylten, McDonald! Jeg vil ikke høre det ord!

Naturligvis er der ingen, der slipper forbi fars kanon.

Få fat i den omstrejfer, og lad være med at forstyrre mig.

Jeg har vigtige ting for.

(dansemusik)

Holdt!

Jeg hader musik!

Stop den musik!

Kom og vær med, ligesom du plejer.

Kom nu!

Jeg hader musik. Jeg hader musik!

Næh! Hvad går der af McDonald?

Står han og drømmer?

Uha da! Nej nej, mr. præsident. Nej, så langtfra.

Hen og skyl det grin af.

Åh nej, ikke igen.

McDonald ...

(skyller ud)

(præsidenten griner)

Skal vi så se at få pudset halen færdig, piger?

(præsidenten griner)

(jazz)

Hej, Fjolle.

- Hej, Fjolle! Du graver ikke. - Næh.

Hvad er det for en? Er det noget af forfædrenes?

Det er godt for ørerne.

(jazz)

- Og for drømmene. - Se, hvad jeg har til bedste.

Ved du, hvor hun er?

- Har du været ude at strejfe igen? - Jeg har bare fundet orm til bedste.

Ja ja. Hvis huller kunne graves med undskyldninger, -

- kunne du få en flidspræmie.

- Hvor er ham den anden omstrejfer? - Blånæse? Det ved jeg ikke.

Næ, det ved du ikke. Han ligger vel og pimper den der svampesprut.

Det er ikke meget, han får gravet. Og så må vi andre gøre det.

- Det ved du godt, lille Strit. - Hvorfor skal vi egentlig grave?

Hvor... Hvorfor vi skal ...!?

- Jamen hvorfor? - Hvorfor? Fordi vi altid har gravet.

Derfor! Bedstefar, oldefar og tipoldefar har gravet.

Kun dumme piger kan spørge så dumt.

Bedste siger, slangen engang vil bane vej til Paradiset.

Eventyr kan du. Men grave ...

(vækkeur ringer)

- Der var du heldig. - Som altid!

(fjeder)

(jazz)

- Vi er her alle sammen. - Hvad med den anden omstrejfer?

- Bedste, fortæl en historie. - Har du guf med, lille Stritter?

Uhm!

Tag en, så du kan blive stor og stærk.

Aldrig i livet. Så sætter de mig til at grave.

Fortæl en historie, bedste.

Engang for længe siden levede vi i Paradiset under stjernerne -

- og det uendelige rum.

Der var store skove i Paradiset og blå, levende vande.

Men ... af uforklarlige årsager ødelagde forfædrene det hele.

Vores forfædre ødelagde luften, -

- så solens stråler ikke kunne dryppe fra himlen og få livet til at gro.

Vores forfædre ødelagde træer og blomster.

Forvandlede vandene til en kæmpemæssig mudderpøl.

Og af denne pøl blev der født en slange.

Den var så stor, at den kunne nå hele vejen rundt om jorden.

Store sandstorme rejste fra verdensdel til verdensdel.

De dækkede jorden. Lyset blev sort.

Kulden bredte sig. Vinden frøs til is.

Og stilheden lagde sig over verden.

Vore forfædre flygtede ned i den beskyttende jord.

Og her mødte de rotterne. En race, der klarede sig under alle forhold.

Den udviklede sig og blev stærkere og stærkere.

Forfædrene måtte grave sig længere ned.

Til sidst nåede de Vulkanlandet, hvor vi nu har levet -

- i mange, mange generationer, og hvor rotterne ikke kommer.

- Jeg har da lige set to. - Det er, fordi du strejfer omkring.

- De er dumme. Jeg narrer dem. - Pas på, lille Stritter.

De vil gøre alt for at forhindre os i at komme op i Paradiset.

Husk, af og til forsvinder nogen af os.

Ingen er vendt tilbage.

Fortæl om slangen, bedste.

Jo, ser du, slangen ville udslette alt liv.

Den ville krybe gennem de snævre gange og få fat i vores forfædre.

Og i Ilddronningen. Men den var blevet for stor.

Den sad fast og blev med tiden forvandlet til et bjerg.

Nu ligger den i en dvalelignende søvn.

Og dybt i jorden samler Ilddronningen kræfter.

Hun vil engang møde slangen, dræbe den og ophæve forbandelsen.

Når hun begynder at stige, skal en fugl komme -

- og vise os vej til Paradiset.

Fortæl lige den om fuglen, bedste.

Jo, det er jo et væsen, der kan ... gå.

Som ikke kan noget som helst.

Det er ikke andet end eventyr. Ingen ved, hvordan en fugl ser ud.

Han skal ikke komme for godt i gang.

Hvem har flest rynker af os to? Sådan en hvalp.

Man kender fuglen, når man ser fuglen.

Ja ja, det har vi da også diskuteret.

Lad os nu sove.

Men vi skal grave. Se bare, hvordan det gik min bror.

Han gik sin vej. Og hvor er han nu? Ja, jeg spørger bare.

- Har Gammelfar en bror? - Ja.

Han ville ikke grave og forlod os for mange år siden.

Han troede ikke på eventyret om ...

(bedste gaber)

- Paradiset? - Ja. Såmænd.

(fuldemandssang)

(skvulpen og boblen)

Hun stiger! Hjælp!

- Hvad er der nu? - Hun stiger!

- Hun stiger! - Så må vi skilles.

Hun stiger! Det er ikke engang løgn!

Pjat! Hun kan ikke stige. Du skal holde op med det drikkeri.

Læg dig til at sove.

Hvad var det, du sagde, Fjolle?

Skal vi skilles?

Spil lidt, Blånæse. Det giver så gode drømme.

Ja. Og så holder det rotterne væk, siger man.

Det er ikke engang løgn.

(trist tema)

(snorken)

(skvulpen og boblen)

- Av! - Åh nej! Kan man da ikke få fred?

- Tænk på alle dem, der har gravet. - Blånæse har ret. Hun stiger.

- Nu er tiden inde. - Altid det eventyr!

Hun stiger. Og vi skal begynde rejsen.

- Kommer fuglen så? - Måske.

Stumme, den lille Stumme.

- Hjælp mig op, Stritter. - Jamen vi må grave.

(ømmer sig) Alting hører op, hvis vi ikke graver.

Du snakker, som du har forstand til. Det er der ikke noget at gøre ved.

- Hun stiger. - Nej, hun gør ej.

Det er hulen her, der ligger alt for lavt. Hvis I havde gravet ...

Skal han lære en gammel høne at lægge æg?

- Høne? - Kom så, børn.

Vi må befri ham. Lille stakkel.

Ja ja. Så snakker vi ikke mere om det.

Bare tag på udflugt, mens vi andre pukler.

(knirken)

Se.

Jeg lister hen og ser.

(smæld)

- En af vore er fanget dernede. - Hvem?

- Et lille barn. - De vil tage mine drømme.

Vi må gøre noget.

Ja .. Ja, det er ikke engang løgn.

(snuser)

(fuldemandssang)

Find nogle svampe. Hurtigt!

Ja ja. Hvis der er noget, det ikke er, så er det løgn.

Jeg ved, hvordan vi kan befri den lille. Nu skal I høre.

(truende brøl)

(tangomusik)

Hej!

Kom herop! Der er fri bane.

(griner)

Hvad?!

Aah!

Altså, næ, næ!

Kom her! Kom så!

(skriger)

Mr. præsident! Altså, altså, altså, altså.

Mr. præsident!

Mr. præsident!

Mr. præsident!

Uh!

McDonald!

(grynt)

Altså, mr. præsident, den er gruelig, forfærdelig gal.

Altså vagterne er helt fra den af og rundtossede, og de ... altså ...

De synger og danser. Og de der mennesker har befriet den lille.

Og de forsvandt! Og ikke nok med det.

De forsvandt opad!

Vi har hørt, at vulkanen stiger, så de er nok på vej.

(gnækker)

Jo, men ... hvad nu hvis de kommer frem til ...

... v-v-v ... ... slangebjerget!

Det gør de ikke, vel? (gnægger)

Det sørger McDonald for. Jeg vil ikke forstyrres i mit arbejde.

(rottedamer fniser) Javel, mr. præsident.

(alle tre griner)

Hvad er du for en? Hvad?

- Hvad siger barnet? - Vi må give dig et navn.

- Det er i hvert fald en dreng. - Så så.

(fremstammer grynt)

Hvad?

- Er du stum? - Stumme rimer på Dumme.

(Blånæse, bedste og Fjolle griner)

De kommer. De vil tage mine drømme.

Kom nu!

Blånæse, kom nu! Kan du ikke se, de kommer?

Øj!

Uh! Av!

(piskesmæld) Av!

(ond latter)

(Blånæse skriger)

Åh nej!

Nej!

(stønner)

(gisper)

(nys)

Jeg er blevet for gammel til det her.

(bedste nyser og hoster)

Det er skægt. Du er skaldet ligesom Blånæse.

Ikke drille.

Måske kommer fuglen snart og fører os til Paradiset.

Så finder vi nok Fjolle igen. Ikke, bedste?

Måske.

(Blånæse snøfter)

- I stolen med hende. - Jo, men den lille er stukket af.

Først skal drømmene væk.

McDonald ved godt, at drømme er farlige.

Det gør ikke spor ondt eller noget. Vi tager bare dine ... dine ...

- Drømme. - Javel ja.

- Vi tager bare dine grønne. - Drømme!

Dit drys!

Og lad det gå lidt hurtigt. Ikke, McDonald?

Bedste, vil du ikke fortælle en historie?

Fortæl ham om fuglen. Den, der skal vise os vej.

Fuglen? Ser du, den kender man først, når man ser den.

Det eneste, jeg kan huske om den, er, at den kan gå i luften.

Hørte du det, Stumme? Den kan gå i luften.

Det er ganske vist. Den kan gå uden at røre jorden.

Sådan her, bedste.

(bedste griner)

(trist fløjtetema)

Hov, hvad er der i vejen?

Det er bare Blånæse, der spiller.

Se ham, bedste. Han er helt gak-gak.

- Kom nu, Stumme. - Lad ham nu være.

(nys)

Nåeh?

(bedste snorker)

Stumme?

Luk øjnene, og åbn munden.

Hvor er du tosset! Du er vist tom derinde. Men glat er den.

Kom, Stumme. Jeg vil vise dig, hvad en oplevelse er.

Måske finder vi fuglen.

(nynner)

De vil tage mine drømme.

Nej. Nej.

Mærkelige væsener. Mærkelige drømme.

Er det lige ved Paradiset under den uendelige himmel?

Er jeg ikke snart færdig med at drømme det pjat?

Men smukt ... smukt er det.

Ja, det er ... Det er næsten for meget.

(præsidenten hulker)

McDonald!

Jeg kan omtrent ikke bære det.

Moar!

Jeg kan huske mor. Åh, mor!

Dengang for lang tid siden, da jeg var helt lille.

Hvad er nu det? Har I rotter på loftet? Yt!

Og så kan I komme tilbage med nogle af de lange røde.

Vi er sultne.

McDonald sagde, der var flere af de omstrejfere.

Dem finder han. Ikke sandt? Prøv nu at være lidt snedig.

- Sne... sne... hvad for noget? - Sne-dig!

Når man er snedig, lægger man en fælde.

Og haps!

- Så er man snedig. - Ih, hvor smart!

Ja, altså. Og så ligger vi på lur, -

- og så: haps! Og så gokker jeg dem sådan én på bærret.

Og så ... Ups.

Tak til McDonald.

Hør her, elendige kvajpander. Nu gælder det om at være ...

... sne-dig, ikke? Vi gør sådan -

- og så et ordentligt gok! Og gokkelok!

Tør du ikke? Er du en bangerøv?

Kom nu. Der sker ikke noget.

Hvad er du bange for? Rotterne bliver bange for dig, hvis de ser dig.

Hov hov, Stumme. Hvad er den af med humøret?

(nynner)

Av!

Ja ja, det forstår jeg da godt, lille Stummer.

Kom og læg dig.

Jeg fortæller et eventyr, der er så gammelt, det næsten er sandt.

(banken)

(trist fløjtetema)

Hør, lille Stummer. Nu fortæller Blånæse historier.

Hallo, Stumme. Luk øjnene.

Mums filibaba!

Her.

Prøv at spille.

(tilfældige toner)

(tilfældige toner)

Du er vel nok smart, hvad? Det er næsten ikke til at bære.

(pruttelyd)

(fløjter glad melodi)

Han tør ikke engang gå på opdagelse.

Ups!

(bedste nyser)

(Strit pifter)

Åh nej da. Jeg er så utrolig og uendelig og ...

- Ufatteligt træt. Ikke, bedste? - Jo.

- Og umanerligt ... - Og umenneskeligt udmattet.

- Så lad os hvile os lidt. - Kig I jer bare lidt omkring.

- Måske finder I fuglen. - Her?

Den kan være alle steder. Gå nu bare.

Jeg bliver her hos bedste, så kan I finde ud af et eller andet.

Behold du bare den. Det er du meget bedre til, Stumme.

Det er vist ikke engang løgn.

Stumme?

(gisp)

Ja, det var da morsomt. Bare vi ikke dør af grin.

(skridt)

Hør! Der kommer nogen. Vi må væk.

Jeg kan ikke. Jeg gider ikke.

Kom. Kom, lad mig.

Børnene. Hvad med børnene?

Det ligner nogle ligesom os.

(gisp)

(brag) (gisp)

(falsk tone)

Se. Det er vist hende den søde. Hvad er det nu, hun hedder?

(spiller melodi på strenge)

Undskyld! Jeg tror, det er denne vej!

Det er i hvert fald løgn.

(nys)

Hvad vil du med den?

Nå, til bedste. Du er ikke så dum.

(snorker)

Se her, bedste. Nu behøver du ikke fryse.

Hvor er Blånæse? Hvad, bedste?

Rotterne kom. Han lokkede dem på vildspor.

Nu skal I finde fuglen.

- Den vil hjælpe jer. - Du skal da også, bedste.

Nu skal jeg ikke med længere, kæreste børn.

Nu ...

- Nu skyder jeg genvej. - Hvem skal så fortælle om Paradiset?

Hvem skal trøste os? Bedste? Bedste, sover du?

Vågn op, bedste.

Hvad nu? Blånæse er væk.

Når man er rigtig gammel, rejser man i forvejen op til Paradiset.

Der kommer vi også, selvom vi ikke ved, hvor det ligger.

Og selvom vi først skal finde fuglen.

(Stumme græder)

- Bedste? - Stumme! Du sagde noget.

Du sagde noget, du gjorde!

Stumme.

Kom, nu går vi tilbage og finder Blånæse.

Vi skal nok komme op i Paradiset, selvom vi ikke ved, hvor det er.

Hvis også Blånæse er væk, er vi nærmest alene.

Bare du kunne nogle flere ord. Så kunne vi snakke sammen.

(spiller glad melodi)

Shh!

Rotterne!

(banken)

(fugl "synger scat")

- Hvem er du? - De kan tale. Besynderligt.

Skulle det mon være de dersens ...?

(griner)

Nå, jeg må videre.

- Vi skal finde en fugl. - En hvad for noget?

Man kender den, når man ser den.

- Den kan gå i luften. - Kan den gå? Jaså. Ser man det?

Sådan her?

- Har du set sådan en? - Hvad har jeg? Set sådan en?

Typisk mennesker. Dødssyge. Det er nu min mening.

- Sådan en findes ikke. - Jo.

Den skal vise os vej til Paradiset. Den ved besked.

Så er der noget, der tyder på ... Nu husker jeg det. Det er denne vej.

Næh, det har jeg misforstået. Det er denne vej.

(rumlen)

Hovsa!

- Ja, så er vi her. - Det her er da ikke Paradiset.

Hvorfor ikke, om jeg må spørge?

Nå ja! Det er denne vej, vistnok.

- Er du sikker? - Er det dig eller mig, der er fugl?

Bvadr!

Stumme, hvad er der? Kom!

Er du sikker på, han skal med? Er han ikke for besværlig?

Kom nu, Stumme. Nu er vi snart ... i ...

Nu skal jeg lave noget varme. Der er koldt heroppe.

- Hvor er vi? - I min hule.

Hvad løber I rundt efter heroppe i ensomheden?

- Vi er på vej til Paradiset. - Er det så fuglen fra eventyret?

- Må man være fri! - Så er det altså fuglen!

Det er fuglen, Stumme! Men den kan jo ikke gå i luften.

Så så. Det må fuglen vel bedst vide. Hvaba?!

Jeg kan gå i luften, når det er nødvendigt. At man bare ved det.

- Hvor er jeres bedste så? - Hun tog i forvejen.

Så hun er død, det gamle liv? Jeg kan godt huske hendes historier.

Jeg har aldrig troet på dem.

Shh! Der er nogen.

- Rotten død! - Du sagde noget igen, Stumme!

Rotten død!

Den eneste gode rotte er en død rotte.

Jeg lokker dem ned i den hule, hvor jeg fandt jer.

Det kan de ikke lide. Nu må I hellere se at komme af sted.

- Skvatmiklen der er gået. - Kommer du ikke med?

Næh. Jeg har rigeligt at gøre her.

Og desuden tror jeg ikke på det pjat med Paradiset.

Men skrub nu af. Husk! Pas på slangen.

- Slangen? - Jeg ved ikke, om den findes.

Men der er noget, der hedder Slangebjerget.

Efter fuglen!

Shh! Kom!

Der var ikke nogen alligevel.

Hvor mon fuglen er? Hvis den er væk, så finder vi aldrig vej.

De er skøre, de forfædre. Hvorfor har de lavet alt det her?

(gisper)

- Rotten død! - Du er nu ikke så dum, Stumme.

Typisk mennesker. Bider hinanden i ansigtet.

Bedste?

I Paradiset er vi fri for rotterne. Deroppe er uendeligheden.

- Det kan de ikke tåle. - Jubi! Hvem kommer her?

Så for syv sytten, Stumme! Hvad nu?

Se nu, hvad du har gjort. Så så, lille fugl.

Nu er den der. Paradis. Slangebjerget. Jeps!

Pæren lyser klart. Følg fuglen, venner.

Der er noget galt. Her har vi været før.

Er det måske dig, der er fuglen?

(rumlen)

Vi skal denne vej.

Det er Fjolles. Måske er hun i nærheden.

Nej, det er ikke den rigtige vej. Fuglen har taget fejl.

Vent! (vred stemme i baggrunden)

Jeg holder det ikke ud! Din uduelige McDonald!

Hvad med de sidste to? For ikke at tale om fuglen.

Hvis de ikke findes, går vi vores undergang i møde!

Jo jo, men altså ...

Jamen ... (griner)

Så har vi dem alle sammen, mr. præsident.

- Kom, skynd jer. - Nej. Vi vil hellere grave.

Vi skal op til Paradiset.

(ond gnæggen)

Værsgo!

(fløjter glad melodi)

Holdt! Stands! Mine stakkels ører!

Jeg holder det ikke ud! Det er et mareridt!

Hvad er der i vejen med mine fødder? Vil I så stå, fjotfødder!

Slip fuglen, eller jeg bruger denne her.

Hør nu her, lille vense. Du holder den helt forkert.

Du skal vende den om. Ellers virker den ikke.

Sådan.

Ja, og så skal du bare trykke på dimsen der, -

- og så bliver fuglen sluppet fri.

- Kom! Af sted! - Fang dem! Fuglen! Fang dem!

Nu gælder det liv eller død!

Typisk mennesker! Bare tag af sted uden fuglen!

- Hvilken vej skal vi? - Væk.

- Er det vejen til Paradiset? - Det er i hvert fald vejen frem.

Hvorfor skal jeg være fugl? Det kan lige så godt være en af jer.

Nu er ham der fuglen. Du der, fugl. Vis os lige vejen.

- Rotten død. - Du skal ikke smutte udenom.

Efter min mening er den fugl lige til rotterne.

(boblen)

Én må vel hellere påtage sig ansvaret for at være fugl.

Og sætte sin ære ind på, at vi skal denne vej.

(gnæggen)

Fuglen!

- Efter dem! - Kom! Af sted!

Åh nej! Hvad er det, jeg har rodet mig ind i?

Spil, Stumme, spil.

(gisp)

(rumlen)

(lyn og torden)

Rotten død!

Nu gælder det liv eller død!

(spiller glad melodi)

Hvorfor danser de ikke?

Holdt! Stands!

(slangen brøler)

Hjælp!

Hjælp!

Fuglen! Efter den!

- Se fuglen. Den går i luften. - Hvad ellers? Man kan, når man vil.

Ikke sådan, dit fæ.

(slangen brøler)

Spring!

(krageskrig)

Der er ingen loft. Det er uendeligheden.

Bedste?

(Strit græder)

(spiller trist tema)

Nå, Stritter! Hvornår bliver det til noget med den dukkert?

Pæren lyser klart. Følg fuglen, venner.

Det er vist ikke engang løgn.

Skulle det mon være de dersens ...?

Jaså? Ser man det?

Mums filibaba!

Danske tekster: Malene Hollnagel Scandinavian Text Service 2012