All language subtitles for Waco.Madman.or.Messiah.2011.S01.E01-dinamarquês

I 1993 omringede myndighederne
et religiøst samfund nær Waco i Texas

Efter den længeste belejring i amerikansk politis
historie, brændte sektens hjem ned til grunden

82 medlemmer omkom

heraf 23 børn

Nu fortæller ni overlevende deres historie

Jeg var skrækslagen
for at bevæge mig uden for porten.

Kan du huske kirken?

Jeg kan kun huske børnenes gravsten.

Det var nu en fin kirke.

Det ligner sig selv,
selvom alt er væk.

Det hele ser ud som dengang.

Jeg savner det.

Halvdelen af min familie er død
på grund af det her.

Når jeg tænker på den smerte,
de gennemlevede ...

Jeg er så ked af det.

De tog alt fra os.

Jeg flytter mig ikke ud af stedet.
Jeg er ikke bange for dem.

Hvad nu hvis jeg er Messias?
Sæt jeg var det?

Det er ved at udvikle sig kritisk
i et religiøst kollektiv nær Waco.

Omkring 75 medlemmer af sekten
branch davidianere bor i kollektivet.

Det er en grim situation.
Det ligner nærmest en krigszone.

Man kan høre folk blive skudt.
Folk skriger. Man kan høre børnene.

Jeg tænkte,
at vi måske skulle dø alle sammen.

Jeg vidste kun
om branch davidianerne -

- at deres leder var en mand
ved navn David Koresh.

Gud i Himlen har altså en bog,
der hedder Sandhed?

Og hvem kan åbenbare den?

Jesus Kristus.

Vi troede på,
at David var den legemliggjorte Gud.

Han susede rundt,
så man blev helt rundtosset.

Man blev forført og tryllebundet
af den viden, han besad.

Han var meget troværdig.
Det var, som om Gud var til stede.

Han var en svindler
med Biblen i den ene hånd -

- og en maskinpistol i den anden.

Det var den allerstørste ære
at blive udvalgt som Guds hustru.

Man tænker: "Er han en profet?
Er det her en kult?"

Stop. Stop.

David Koresh var farlig,
irrationel og formentlig sindssyg.

Vi har en sociopat af en kultleder -

- og 51 dages udmattelseskrig.
Vi må hugge hovedet af slangen.

I forstår ikke min doktrin.
I vil ikke lytte til min Guds ord.

Hold nu op, David. Kommer du ud?

Vi beder dem komme ud
med hænderne i vejret nu.

Hvem var også 33 år,
da han blev henrettet -

- på grund af sin tro?

Jesus Kristus.

Vil I se et af hullerne?
Det gør ret ondt.

Men det er ikke noget særligt
for en sej fyr som mig.

Jeg tror, David Koresh vidste,
hvad Gud ville have ham til at gøre.

Og han var villig til at gøre det.
Han ville dø for dig og for mig.

Vi troede, at enden var nær -

- og at vi ville være
nogle af de første udvalgte.

Derfor flyttede mine forældre
til Mount Carmel -

- og blev branch davidianere.

Der var engang et hegn der.

Vi havde heste her og en lade.

Administrationsbygningen lå derovre.

Der blev din far og jeg gift.

Vi flyttede dertil, da jeg var otte.
Det var meget underligt i starten.

Vi skulle have bluser på,
som gik ind mellem knæ og lår -

- sådan at når vi bøjede os forover,
kunne drengene ikke se vores bagdel.

Jeg boede i et hus
sammen med min mor og min far -

- mine to brødre
og min bedstefar og bedstemor.

Vi skulle ikke tænke på folk uden for
Mount Carmel. Der var trygt at være.

Da jeg var 18 år,
satte jeg mig for at finde sandheden.

Jeg røg en masse hash dengang,
men jeg var ikke glad indeni.

I Mount Carmel følte jeg,
at jeg var havnet det rette sted.

Nogle af bygningerne var forfaldne.
Det var ikke det perfekte sted.

Vi kaldte det en bootcamp.

Vi var der for at få sparket vores ego
ud af systemet.

Man var nødt til at elske den sandhed,
man blev præsenteret for.

Vi havde lært, at enden var nær.

Vi skulle aldrig vokse op, blive gift,
få børn og være noget ude i verden.

Vi troede på,
at Guds rige ville opstå på Jorden.

Vi ville være noget særligt.

Ifølge de vedtægter,
vores kirke arbejder under -

- skal vores leder være udpeget af Gud
og være en profet.

Så vores åndelige ledere var profeter.
Ben Roden var profet.

De bliver som helte i krigen.

Og de kæmper,
for Herren er med dem i Biblen.

Men i 1978 døde Ben Roden.

Det var tragisk, for vi troede jo,
han ville leve evigt.

Da Ben Roden døde,
blev hans kone, Lois Roden, profet.

Hun modtog lyset og ordet fra Gud.

Hun kunne godt lide dyre biler,
tøj og sko.

Hun kunne lide at have magt.

Men der gik ikke særlig lang tid -

- før David Koresh dukkede op.

Sagen er, at jeg boede i en bil.

Jeg arbejdede,
og det gav en masse problemer.

En aften skældte jeg Gud huden fuld.

Pludselig bliver jeg omsluttet
af en tilstedeværelse.

Jeg bliver ligesom betragtet
fra alle vinkler -

- og der er et væsen, som ...
"Er du virkelig?"

Og det siger: "Ved du ikke,
at jeg har elsket dig i 19 år -

- og i 19 år har du vendt mig ryggen
og afvist mig?"

Det viste mig nogle enestående
og forstærkende oplevelser -

- fra hele min barndom og mit liv.

Og fra da af havde jeg en viden om,
hvad jeg skulle gøre.

David følte, at han ikke
havde tjent Gud ordentligt.

Han søgte en profet, som kunne vejlede
ham. Det bød Herren ham at gøre.

Lad mig fortælle jer,
hvordan det begyndte.

Jeg kom hertil i 1981.

Til Mount Carmel.

Der var en kvinde her
ved navn Lois Roden. Hun var profet.

Jeg husker sådan en hippietype
med langt hår. "Hvem er han?"

Det er ikke min guitar ...

Han var meget sammen med vores profet,
Lois Roden.

Så vidt jeg kunne forstå,
havde de et forhold.

Det kunne jeg slet ikke fatte.
Hun kunne jo være hans bedstemor.

Jeg ved ikke, hvordan det lykkedes
David at overbevise hende.

Det må have været noget,
der stod i Biblen -

- i stil med det,
Eva oplevede med slangen.

Jeg begyndte at lære Lois nogle ting,
og hun tænkte:

"Hvor ved den unge mand alt det fra?"
Lois blev nysgerrig.

David troede, det var Guds vilje,
at de skulle skabe et helligt barn.

Han fortalte os alle sammen,
at Lois var gravid.

Hun skal have et barn.
Hendes tro ville frembringe et barn.

Hun aborterer.
Han dropper hende lige med det samme.

Han siger, hun ikke var stærk i troen
og ikke kan være den åndelige leder.

"Så må det være mig,
der er den åndelige leder."

Lois mistede sin autoritet.

Jeg kan huske en episode,
hvor de kom kørende i en varevogn.

Døren til varevognen blev åbnet -

- og de skubbede hende baglæns
ud af bilen.

"Vi har ikke brug for dig mere.
Vi har David."

Hvis jeg kom her som 25-årig
og gjorde en 70-årig kvinde gravid -

- så må I hellere vogte jer.

Jeg er Gud!

Er der nogen, der kan ...

Vi sender direkte nu.

Det er en meget grim situation.
Det ligner nærmest en krigszone.

Vi hører en masse skud.

Her kommer en ambulance mere
og henter de sårede.

Vi kunne ikke finde ud af,
hvad der var gået galt.

Jeg så nogle forfærdelige ting.

Der ligger en død agent på et lad.

En anden agent går hen
og folder hans arme på hans bryst.

Det er et af det mest sørgelige syn,
man kan se.

Nu kommer det hele tilbage til mig.

Vi har vidst det i fire år.
Vi vidste, at I ville komme.

Vi vidste det, før I selv vidste det.
Det er profetiens kraft.

Da jeg var i Israel,
blev jeg ført til et sted -

- hvor jeg så alt,
hvad der vedrører Guds love.

David Koresh ville til Israel -

- fordi Israel er centrum
for bibelske profetier.

Han sagde, at mens han var i Israel,
oplevede han et guddommeligt møde.

Han siger, at der kom en stridsvogn.

Englene i vognen
førte ham længere og længere op -

- indtil han befandt sig
hinsides stjernebilledet Orion.

Han siger, at han så civilisationer,
som var langt fremskredne.

Han beskriver civilisationer
med alskens laserteknologi.

Han så den evige Gud.

Da han vendte tilbage til Jorden -

- fik han et panoramisk blik
og en forståelse af hele Biblen -

- så han kunne fortolke og forstå den.

Efter denne oplevelse skete der noget.

Det var, som om han nu havde fået
en guddommelig skæbne.

Jeg har altid stammet.
Jeg stammede.

Gennem hele skoletiden
havde jeg talevanskeligheder.

Efter den oplevelse
stammede jeg ikke mere.

Efter Israel gik han fra at være
en bums, simpelthen, i mine øjne -

- en dagdriver -

- til at være en person,
som havde stor indsigt.

Det var ret utroligt.

Der er det.

Det er alt det der bagved.

Der er mursten her foran.
Det er nyt.

- Hvad med porten?
- Porten ...

Der var en port,
men den så ikke sådan ud.

Der lå bygningen.
Nu har de fået en ny kirke.

Jeg tror ...

... at jeg holder i mit værelse.

Jeg tror, det var lige her,
at mit værelse lå.

Jeg har ikke været her siden dengang.
Det er første gang.

Det har forandret sig meget.

Han underviser i Biblen.

Han lader til at vide,
hvad han snakker om.

- Og ham som person?
- Han er flink.

Jeg er ond.

- I skal ikke lytte til ham.
- Han siger, at han er ond.

- De kalder mig chefen.
- Gør de det?

Jeg brød mig faktisk ikke om David,
men han var umulig at sige imod.

Alt, hvad han lærte os,
prøvede jeg at modbevise.

Jeg afviste det og spurgte:
Hvorfor? Hvordan? Hvor? Hvornår?

Han havde svar på alle mine spørgsmål
med Biblen i hånden.

Så selvom jeg ikke brød mig om ham,
elskede jeg ham.

Det var jeg nødt til,
for jeg elskede Gud.

Man kan aldrig glemme David.

Han var karismatisk.

Men fuld af sandhed.

"I bogrullen er der skrevet om mig."

Efter at have mødt David i Californien
var jeg rystet.

Jeg var overvældet af alt det,
jeg lærte på nogle få timer.

Det var mere, end jeg havde lært
i hele mit liv indtil da.

Min mand og jeg solgte alt,
hvad vi havde, og flyttede til Waco -

- så vi kunne lytte til David
og lære af ham regelmæssigt.

"Hver morgen fælder han dom,
men den uretfærdige kender ikke ..."

Til skam.

Mange var skeptiske i starten.

Men der stod han
og gennemgik Biblen -

- som jeg aldrig havde hørt det før.
Det var bemærkelsesværdigt.

Ezekiels Bog, kapitel 46 ...

Han susede rundt,
så man blev helt rundtosset.

Man blev forført og tryllebundet,
fordi hans viden var så enorm.

Hvad læste han?
Hvad læste han, folkens?

- Hvad?
- Esajas' Bog.

Esajas hvad? Kapitel 61.

Han skrev tit på tavlen.
Hun stavede som en brækket arm.

Men det var ikke det, det handlede om.

Han kunne sammensætte alle sine tanker
og få det til at lyde fornuftigt.

Det slog benene væk under mig.

Vi har med Jesu' åbenbaring
at gøre her.

Det skal I læse.
I skal blive bevidste.

I skal som mennesker vide,
hvad der bliver sagt.

David kunne ikke
bare undervise i Biblen.

Det var mere end det.
Han var Guds budbringer.

Han havde et formål. Han stak dybt.

Han fik mig til at åbne mit sind
og mit hjerte -

- så jeg kunne favne den,
han egentlig var.

Messias.

Gud vil, at jeg skal høre,
hvad han tænker.

Han vil tale med sin søn.

Han vil tale om,
hvad han har planer om at gøre.

Stop. Tak.

Vi er her, fordi David Koresh og hans
følgere har dræbt fire ATF-agenter.

Efter den ulykkelige hændelse bad ATF
FBI om opbakning.

Vi har indsat det nødvendige mandskab
og udstyr.

Jeg har store problemer nu.
Store problemer.

Det er nogle helt vilde anklager.

Det lyder som for 2000 år siden
med Jesus.

Bare læn jer tilbage
og se kampen udspille sig.

Jeg elskede, når David spillede musik.

Det var bare det bedste at gå i kirke
og lytte til ham.

Davids musik
blev en del af undervisningen.

Den blev en del
af hans daglige gøremål.

Han lærte os, at vi var en del
af noget større end os selv.

Koresh lavede båndoptagelser
af de prædikener, han havde givet.

Folk gav dem videre til hinanden.

I dag skal vi fremlægge
nogle vidunderlige oplysninger.

Det synes jeg, de er.

Vi havde et logo -

- og en David Koresh-T-shirt
med en guitar på. Jeg har stadig min.

David var centrum for det,
folk i Mount Carmel troede på.

De troede, den fulde viden om Biblen
var blevet plantet i hans hoved.

Folk kom fra England,
Australien og Hawaii.

Der kom folk fra alle samfundslag.

Alle hudfarver og nationaliteter.

Jeg fik en større familie.

Mangfoldigheden var utrolig.

Der var sygeplejersker og lærere.
Gamle og unge.

Jeg kunne se, hvad det gik ud på.
Det var jagten på sandheden.

Da jeg kom til Mount Carmel,
arbejdede jeg som skolelærer.

Det var helt almindelige mennesker,
der var der.

Nogle var jævne folk fra landet.
Andre var veluddannede.

Det var et bredt udsnit af folk.

Dengang var Mount Carmel
meget nedslidt. Det så herrens ud.

Der var ingen toiletter.

Når man skulle,
måtte man grave et hul længst væk.

Men der blev bygget meget
og sat meget i stand.

David Koresh fik opført den bygning,
som alle har set.

Jeg kalder det et hotel.
Det var det, det var.

Han var snedig. Alle fik et rum hver.
Man spiste og gik i bad i fællesrum.

Han sagde: "Vi skal bo sammen
som én stor familie."

Vi spiste vores måltider sammen.

Vi levede ikke af sodavand,
chokolade og slik.

Det var ikke en del af vores livsstil.
Vi drak vand.

Vi måtte ikke se kabel-tv.

Han syntes, der var for meget vold -

- og for mange stoffer
og sådan noget i fjernsynet.

Jeg ved ikke,
hvorfor alle troede så fast på David.

Men han var en god leder.

Alle lyttede til alt,
hvad han havde at sige.

Han kunne sige, at græsset var blåt,
og få en til at tro på det.

Men da David var dreng,
var der ingen, der troede -

- han skulle blive leder
af noget som helst.

Det var her, David boede.
Det er hans bedstemors hus.

Da han var dreng,
kaldte vi ham Vernon.

Det hed han.
Det kalder jeg ham stadig.

Her var jeg fem år,
og Vernon var lige knap otte.

Han havde også muskler dengang.

Min søster, Bonnie, var 14 år,
da hun fik Vernon.

Hun var for ung til at have et barn,
så min mor tog sig af ham.

Min mor er ...
Hun synes, jeg er underlig.

Men hun gjorde sit bedste,
Gud velsigne hende.

Vernon havde altid travlt.

Han skilte cykler ad
og samlede dem igen.

Han fiskede eller byggede noget.

Han spillede guitar.
Han havde mange talenter.

Da han var fem år,
blev min søster, Bonnie, gift.

Så ville hun have Vernon hjem til sig.

Hun var blevet gift med Roy,
og de fik Roger sammen.

Min far var meget streng
over for Vernon. Meget uretfærdig.

Han smed ham på gaden i en ung alder
og behandlede ham forfærdeligt.

Roy var en idiot.

For at sige det ligeud var han ikke
en særlig god far for ham.

Jeg tror aldrig,
Vernon fandt sig til rette i familien.

Han savnede min mor
og mig og min lillebror.

En dag skulle vi hjem,
og han måtte ikke komme med.

Han cyklede efter bilen og græd.
Han græd.

Det gjorde mig ked af det dengang
og også nu.

Jeg tror ikke,
han blev drillet i skolen -

- men han havde problemer.

Han var ordblind,
og han gjorde aldrig skolen færdig.

Jeg kan huske den første skoledag.
Det gjorde meget ondt.

Man hører dem:
"Der kommer den retarderede unge."

Hele min verden blev formørket.

Verden er grusom.

Vernon søgte altid anerkendelse.
Han havde så mange følelser -

- og spørgsmål, han søgte svar på.
Han var splittet.

Han gik ud i skoven.

Jeg spurgte, hvad han lavede der.
"Jeg beder."

Jeg så ham knæle derhjemme.

Jeg gik ud, og da jeg kom tilbage,
sad han der stadig 8-10 timer senere.

Når han søgte noget,
gav han sig helt hen til det.

Her gik David i kirke.

Han havde uoverensstemmelser
med kirkens ældre og pastorer.

Han pillede teologien fra hinanden
og stillede hele tiden spørgsmål.

Han blev smidt ud af flere kirker -

- fordi han spurgte præsten
om det ene og det andet.

De kunne ikke svare.
Han bragte dem i forlegenhed.

De kunne ikke give ham de svar,
han søgte.

En ven af familien
fortalte ham om Mount Carmel.

Jeg tror, Gud talte til Vernon.

Jeg tror, han havde en særlig plads
i Guds hjerte.

Jeg tror,
Gud ville bruge ham til noget.

Han sagde, at staten en dag ville slå
ham ihjel. Det har jeg aldrig glemt.

Hej, Waco!

Intet tyder på,
at kultlederen David Koresh -

- har planer om at overgive sig.

FBI siger, at kultlederen afviser
at indgå kompromiser -

- som kan afslutte belejringen,
der nu går ind i sit ottende døgn.

Hej, David.
Det er Byron her. Byron Sage.

Da jeg talte med David Koresh,
Vernon Wayne Howell, første gang -

- havde razziaen stået på
i en halv time om søndagen.

Jeg spurgte til hans efternavn.

Kuglerne fløj,
og folk skreg i baggrunden.

Han sagde meget fattet:

"Agent Sage,
har du hørt et menneske dø?

Det lyder som den sidste udånding:
'Koresh.'"

Da jeg mødte ham,
hed han Vernon Howell.

Så tog han navneforandring
og blev til David Koresh.

Min mor og far kaldte mig
Vernon Wayne Howell.

Min far i Himlen kaldte mig
David Koresh.

Navnet Koresh har en betydning.

David er jo Israels konge, som en dag
vil komme og skabe fred i verden.

Efternavnet Koresh,
som David tog -

- kommer fra det hebræiske Kyros.

Det er den messias,
som skal frelse Guds folk.

Siger I, at Gud i Himlen har en bog,
der hedder Sandhed?

- En bog, som kun hvem kan læse?
- Kristus.

Så når vi taler om de syv segl,
og verden bliver helt fordrejet -

- ser det så ikke ud,
som om nogen snart får en røvfuld?

Hvorfor græder religionen ikke?
Det er en ny åbenbaring om Jesus.

Jeg er kun interesseret i én ting,
når jeg dømmer folk.

Vil I vide, hvad de syv segl er?

Da David Koresh nærlæste Biblen -

- så han, at Johannes' Åbenbaring
var nøglen til al forståelse.

Deri beskrives de syv segl.

Hvert enkelt segl skal åbnes -

- og så bliver Guds kommende rige
på Jorden åbenbaret.

Og op til hans komme -

- vil der indtræffe
mange katastrofale hændelser.

Det er et drama.
Et apokalyptisk drama om -

- hvad der vil ske i de sidste dage.

I dette drama, som udspiller sig,
er der nogle centrale figurer.

Der er blandt andet
et grusomt udseende dyr.

Det identificeres som Babylon -

- altså verdens politiske
og militære magt.

Så er der Guds folk,
som bekæmpes og forfølges af Babylon.

David læser om disse ting og tror -

- at branch davidianerne
er det udvalgte folk.

Når man kommer til det syvende segl,
indtræffer verdens undergang.

Det er dommedag.

Når jeg læser Åbenbaringen,
tænker jeg:

"Ham, der skrev den, havde taget syre.
Det første værk skrevet på syre."

At fortolke ryttere på heste i
forskellige farver med spyd og pile -

- og omgivet af uhyrer
er noget af en opgave.

Men David Koresh hævdede,
at han forstod det.

Der står i skrifterne,
at ingen i Himlen eller på Jorden -

- kunne åbne de syv segl
og få Babylon til at falde.

Men så står der: "Vent!
Der er et lam, som kan åbne seglene."

David Koresh vidste,
at det kun var Guds lam -

- som kunne åbne de syv segl
og forklare dem.

Og da han jo fortolkede seglene,
blev han overbevist om -

- at han ikke blot var Messias.
Han mente nu, at han var Guds lam.

Messias betyder
"salvet til at opfylde Guds formål".

Kom indenfor.

David Koresh var mere end det.
Han hævdede, at han var Kristus.

Jeg har fortalt jer,
at Faderen gav bogen til Lammet.

- Hvem er Lammet, David?
- Det er Kristus, Guds søn.

Men du siger, David,
at hvis du kan åbne seglene ...

Så er jeg Kristus, Guds søn.
Netop.

Det er et brev, som han har skrevet.

"Jeg er Guds søn.
Jeg er her på Jorden -

- for at give jer Guds ord.
Jeg rider på en hvid hest."

Tror du, han er Guds søn?

Ja.

Det håber jeg, han er.

Han overbeviste sine følgere om,
at han var det. De troede på ham.

Hvis David virkelig var Guds lam -

- så var vi jo den åndelige elite
fra Johannes' Åbenbaring.

Guds folk, som skulle udkæmpe
den sidste kamp.

Koresh lærte os, at gruppen ville
lide under forfølgelse og martyrium.

Nogle af os ville omkomme i ild.

Vi lavede en forhindringsbane.

Vi skulle være stærke,
når prøvelserne kom.

Vi vidste, at krigen ville komme.

Det var uundgåeligt, at vi ville dø.

At skyde med geværer
var med til at dulme den smerte lidt.

Jeg og mine to storebrødre -

- lærte at skyde med gevær.

Vi var Guds soldater.

Vi skulle være parat, når fjenden kom.

Vi overgiver os, ikke?

Min mor havde købt sådan en dukke,
der kan tisse, til mig.

Når man gav den vand, tissede den.

Man kunne se dens ... ædlere dele.

David så den og sagde,
at jeg skulle skyde den.

For den var uanstændig.

Folk siger: "Han har våben!
Han er ond. Det er en kult."

Ville du bruge våben,
hvis nogen trængte ind her?

Hvis de kom og begyndte at skyde ...
Hvad ville du selv gøre?

Vi er soldater i hæren.

Vi vil slås!
En dag skal vi dø.

Vi vidste,
at hvis vi blev dræbt eller noget -

- så ville det være okay,
fordi det var Guds vilje.

Vi lærte, at vi skulle slås til døden.

Det er for de små børns skyld.
Gud ved, hvordan det skal være.

Nationalflaget, det vajer.
Giv os retfærdighed og frihed.

For børnenes skyld
er I nødt til at bære våben her.

Hvis I vil skyde os i hovedet,
skyder jeg jer i hovedet.

Bang, bang, bang!

Lige i øjet. Bang, bang.

David tror på, at han er Messias,
som skal frelse Guds folk -

- fra Babylons onde magter.

I takt med at David begynder
at forstå de syv segl -

- går det op for ham,
at det Babylon, han står over for -

- er USA.

Lad mig fortælle om min far.
Han vil give jer en ordentlig røvfuld.

Verden er forfængelig og stolt.
Den er arrogant, korrupt og pilrådden.

Han vil udslette den her verden.

Første gang jeg stødte på Koresh -

- var jeg sammen med min bror, Mike,
som også var betjent.

Vi kørte ad Valley Mills Drive.
Der kører en Camaro ved siden af os.

Vi kigger og ser,
at det er David Koresh.

Han slingrer af sted i en fart
med brændende dæk.

Min bror så på mig og grinede:
"Hold da helt op. Der kører Jesus."

David og jeg stod hinanden nær.

Han var som min storebror.
Vi kunne godt lide hinanden.

Lad mig præsentere folk
her omkring bordet.

- Det er Marc. Hej, Marc.
- Hej med jer.

Det er David.

Sådan spiser vi her i USA.
Med fingrene.

Kom og vær med.

Vi har almindelig føde
og åndelig føde.

David og jeg talte meget sammen alene.
Som regel sent om aftenen.

Vi var begge to natteravne.
Så sagde han for eksempel:

"Kan du forestille dig,
at Gud siger til dig -

- at du er den, der blev spået om?
At du er den udvalgte?"

Han troede selv på det,
og det plagede ham meget.

Jesu Kristi åbenbaring
er vores grundlag.

Vi er simple og gemene.
Vi er bare skidt.

Langsomt men sikkert
begyndte David Koresh at forandre sig.

Salmernes Bog, kapitel 45.

Manden på den hvide hest.

Ingen anden kan åbenbare disse ting,
siger Gud, end Lammet.

Bibellæsningen begyndte som regel
midt på eftermiddagen.

Den kunne fortsætte
indtil næste dags morgen.

Han blev bare ved og ved.

Man tænkte: "Lad være med
at stille spørgsmål. Jeg vil i seng."

Salmernes Bog, kapitel 1!
Kapitel 2!

Kapitel 3, 4, 5, 6, 7, 8!
Lær dem!

Vi havde siddet der i timevis
allerede, og jeg skulle på toilettet.

Han sagde: "Du må vente,
og du må bare lave i bukserne."

Den, der ikke følger sandheden -

- kommer i Helvede!

Der gik et rygte i Waco om,
at David Koresh -

- tog en eller anden form for speed.

Det sagde Han!

I dumme fjolser!

Den nye David,
der begyndte at vise sig, sagde -

- at vi ikke måtte tvivle på det,
han fortalte os.

Nu handlede det kun om ham.

Hans rolle og hans særlige formål.
Hans betydning.

Han var jo den udvalgte -

- og det lagde han
mere og mere vægt på.

Der bor en galning ude i Waco.

Han går på knæ for sin tro.

Han var ikke ude på at skade nogen.

Det håber jeg, I ved.

Med tiden begyndte fokus
at flytte sig.

Det gode kammeratskab
fra de tidlige dage blev svækket.

Nu var der en slags gestapomentalitet.

Det virkede, som om han blev
mere indbildsk efter et stykke tid.

Han blev mere kontrollerende.

Der blev holdt øje med,
hvor mange timer jeg arbejdede.

Om man gik korrekt klædt.

Jeg personligt var altid bange.

Det er en undertrykkende måde
at leve på.

Vi havde en bevæbnet vagt bagved
og en ude foran.

Man kunne ikke
bare forlade ejendommen.

Man skulle have Davids tilladelse.

Til sidst sætter man spørgsmålstegn
ved det hele.

Man begynder at tænke:
"Er han virkelig en profet?

Fortæller han sandheden?
Er vi en kult?"

En nat stod jeg op
for at gå på toilettet.

Jeg så,
at David Koresh sad på knæ og bad.

Tårerne trillede ned ad kinderne
på ham. Jeg spurgte, om han var okay.

Han sagde: "Jeg har det svært
med den store byrde på mine skuldre -

- og det arbejde, jeg skal udføre."

David var presset.

Hvis man er udvalgt af Gud,
kan man jo aldrig begå fejl.

Han troede,
den yderste dag nærmede sig.

Men livet fortsatte jo som før,
så der opstod en vis uro.

Han var nødt til
at få ting til at ske.

Han var nødt til
at sætte dommedag i gang.

Omkring kl. 18 i går blev der leveret
mælk, ost og kiks til stedets børn -

- samt et videokamera,
så vi kan se, hvordan børnene har det.

Spørgsmålet er, hvad jeg laver
med de her børn. Hvad foregår der?

De børn her har et formål.

Far!

Det her er alvorligt.

David fortalte gruppen,
at en ny generation af særlige børn -

- skulle være starten på en ny
generation i det kommende Guds rige.

Der står i Åbenbaringen,
at når Guds lam har besejret Babylon -

- og enden kommer,
så vil der være en særlig gruppe.

Det er 24 ældre,
som skal herske på Jorden.

I Johannes' Åbenbaring ...

David konkluderer ganske belejligt -

- at han skal være far
til de 24 ældre.

Problemet er,
at disse ældre skal fødes af jomfruer.

Det var svært at opspore en jomfru
i Waco, Texas.

Måske er det derfor,
at han havde sex med mindreårige.

Hold da op. Her er helt øde.

Jeg kom fra Australien.

Min mor, jeg selv
og mine to døtre boede her -

- længe før vi havde hørt
om Vernon Howell eller David Koresh.

Min yngste datter begyndte
at have et seksuelt forhold til David.

Hun nævnte det ikke for mig.

Hun var moden nok til at vide,
hvad hun lavede.

Hvor gammel var hun?

Det kan jeg ikke huske.

14 eller 15.
Jeg kan ikke huske det.

Men Gud beder sine profeter eller
budbringere om at gøre sære ting.

Han valgte ikke nødvendigvis
de smukkeste piger.

Det er et billede af Rachel
og David Koresh.

Rachel er min faster.

Hende var han lovformeligt gift med.

David Koresh og mine tanter og onkler
var vokset op sammen.

Mine bedsteforældre gav ham lov til
at gifte sig med deres datter.

Hun var vist 14 år på det tidspunkt.

Man tænkte:

"Okay ... Hun er lige lovlig ung."

De fik Cyrus, deres første barn.

David fik børn med to af mine fastre.

Michelle var ikke særlig gammel.

Hun var kun 13 eller 14.

Jeg begyndte at tænke:
"Hvordan kan det være i orden?"

David betroede sig på et tidspunkt
til mig og sagde:

"Herren har sagt til mig,
at jeg skal tage Michelle."

Han sagde: "Tænk, at vi har
været sammen, siden hun var 12 år."

Det går tilbage
til en ung kvinde. Michelle.

De siger, at jeg havde
et forhold til en 12-årig.

Det passer ikke.

Hvem har sagt det?

Marc Breault.

En aften sad jeg nedenunder
og spillede et spil.

Jeg lod,
som om jeg var optaget af computeren.

Jeg ventede, indtil jeg så en pige
gå alene ind på hans værelse.

Hun var en af hans yndlinge
på det tidspunkt.

Jeg blev siddende lidt endnu.

Jeg ville være sikker på,
at jeg kunne sige, det fandt sted.

Jeg havde været væk fra gruppen
i omkring to år.

Jeg var rystet over at se,
hvor meget der var forandret.

Nogle af de unge piger,
som havde været friske og frejdige -

- to år tidligere,
var fuldkommen kuede.

Jeg var dybt forarget.

Jeg sagde til Marc:
"Kan du ikke se, det er helt galt?

Der foregår noget meget forkert."

Faktum er, at før David gik i seng
med de mindreårige piger -

- havde han fået
deres forældres tilladelse.

Da David forelagde ideen for pigerne,
købte de den med det samme.

Jeg respekterer deres beslutning -

- hvad enten det var min datter
eller en andens.

Hvis de har taget den beslutning,
kan jeg godt leve med det.

Det, vi ikke forstår, er -

- at David Koresh hævdede
at leve under bibelsk lov.

Der kunne han finde eksempler
på flerkoneri -

- som blev dyrket af Guds mænd.
Abraham, David, Solomon ...

Der er også eksempler i Biblen
på yngre kvinder, der er hustruer.

For at avle de 24 børn havde David
et forhold til flere kvinder.

Jeg var en af dem.

Men jeg kan forsikre jer om,
at forholdene ikke handlede om sex.

Det handlede om Gud.

Lad mig stille dig et spørgsmål.

Min kone er ung og smuk.
Ville du prøve at score hende?

- Bestemt ikke.
- Godt. Det var jeg nødt til at vide.

Ifølge Biblen må man ikke begå hor.

Da David opbyggede Mount Carmel -

- som et fællesskab, der tilbad ham -

- fandt han på en doktrin,
der næsten splittede gruppen ad -

- og skabte problemer,
der varede i flere år.

Han kaldte det Det Nye Lys.

Det Nye Lys annullerede ægteskaber
mellem mennesker.

Han sagde,
han havde fået besked på det af Gud.

Vi måtte ikke
have et ægteskabeligt samliv.

Vi måtte ikke holde i hånd
eller kysse.

Det var ... meget svært.

Min mor forklarede mig -

- at alle kvinder skulle være
sammen med David og føde hans børn.

Kig derover.

Hun er altid så optaget af mig.

Et kys?

Tak.
Må jeg få et kys?

Han sagde, at han var den eneste,
der kunne frembringe retskafne børn -

- og at alle kvinder i verden
tilhørte ham.

Det var den guddommelige instruks.

Steve og Judys historie
er meget trist. De stod mig nær.

De havde i mange år forsøgt
at få børn, men det var ikke lykkedes.

Dagen efter Det Nye Lys
sagde Steve til Judy:

"Du ved, hvad der sker. Du er sammen
med ham, og så bliver du forelsket."

Judy var ulykkelig,
for hun elskede Steve til sin dødsdag.

Steve sagde: "Sæt han virkelig
er Guds søn? Vi risikerer evig straf."

Så til sidst
gik de desværre med til det.

Det er Steve Schneider, der filmer.
Det er mandag den 8. marts.

- Hvad hedder du?
- Jeg hedder Judy Schneider Koresh.

Det er min datter, Mayanah.

Judy var sammen med David Koresh,
og det lykkedes dem at få et barn.

Det var hårdt for Steve.

Kan du sige alfabetet?

A, b, c, d, e, f, g.

H, i, j, k, l, m, n, o, p.

Hvis man kan sin abc,
kan man meget mer' end det.

Det var noget af det.

Men Steve valgte at elske barnet,
så godt han kunne -

- fordi det var Judys barn.

Da Det Nye Lys kom på banen,
fik min mand, Mike -

- besked på
at brænde nogle billeder af mig.

Det var svært for ham.

Det var ikke så svært for mig
at opgive Mike.

Det smertede mig nok mere,
at han havde det så svært med det.

Men Kathryn Schroeder
var forelsket i Gud.

Det var ikke noget problem for hende
at droppe Mike.

Så nu afslører jeg
nogle sider af sagen -

- som jeg ikke har talt om før.
Det er ret heftigt.

Jeg fik en særlig audiens hos David
en aften.

Det var den største ære -

- jeg nogensinde kunne opleve
i mit liv.

At blive valgt som Guds hustru -

- når man ikke engang føler,
at man har fortjent det.

For det gjorde jeg ikke.

Hvis han valgte at være sammen med en,
så var man hans hustru.

Det var op til ham.

Og jeg kunne fornemme,
at det var ved at være min tur.

Jeg er den lille mand.

Jeg er bare en jævn kultleder
herude på bøhlandet i Waco, Texas.

Det er jo vanvid.

Hvad har Waco at byde på?

Mount Carmel var vores hjem.

Her var vores familie.

Her var alt og alle, vi kendte.

Jeg havde mødt min mand der.

Hvad jeg ville gøre for David?
Jeg elsker ham som min bror.

Men så sagde David til os,
at vi ikke længere var mand og kone.

Det fungerede bare ikke.

Min mand blev placeret i huset,
hvor singlemændene boede.

Jeg blev flyttet ind
i et tofamilieshus.

Han spurgte mig flere gange,
om jeg stadig kunne få børn, og ...

Jeg ... Jeg følte,
at det var ved at være min tur.

Og ... det kunne jeg slet ikke klare.

Så en aften ...

... pakkede jeg mine ting og stak af.

Jeg sagde ikke farvel til mine børn.

Jeg kunne ikke tage dem med.
Jeg kunne ikke forsørge dem.

Det var ...

Det er det sværeste,
jeg nogensinde har gjort.

Men jeg vidste bare,
at jeg måtte væk derfra.

Vi vågnede en morgen -

- og så var min mor væk.

Efter at hun var rejst ...

... ville David ikke
lade mig se hende.

For så ville jeg blive besmudset
af verden udenfor.

Han sagde til mig -

- at hvis jeg ville se min mor
uden for Carmel -

- så var jeg en forræder,
som ikke hørte til der mere.

Hvem kan finde på
at sige til et barn -

- at det skal vælge
en af dets forældre?

Elizabeth skulle tilbage
til Australien -

- så vi var adskilt i fem måneder.

I den periode blev mit forhold
til David mere og mere vanskeligt.

Jeg havde besluttet,
at jeg ikke ville blive der.

Jeg ville væk fra gruppen.

Men David havde fået nogle af sine
håndlangere til at holde øje med mig.

Hvis jeg ikke makkede ret,
skulle de tæve mig sønder og sammen.

Jeg må bare sige om Marc Breault,
at han er en erklæret fjende.

Vi siger, at Gud vil tage sig af det,
men jeg har intet med ham at gøre.

Jeg håber, Gud vil se i nåde til ham.

Jeg måtte planlægge min flugt
meget forsigtigt og omhyggeligt.

Alle troede, jeg ville underkaste mig
Messias i sidste ende.

Men en dag forsvandt jeg
og endte med at tage til Australien.

Da Marc Breault
havde forladt Mount Carmel -

- prøvede han at få myndighederne til
at undersøge stedet.

Det gjaldt især, at David Koresh
gik i seng med mindreårige piger.

Vi kontaktede sheriffen i Waco
og dem, vi troede, ville lytte -

- men det var der ingen, der ville.

Jeg syr et babytæppe.

Endelig kiggede børneforsorgen
på stedet og talte med forældrene.

Skal jeg vise det?

De kunne ikke få bekræftet, at det
forholdt sig, som Breault hævdede.

Det var Marc, der sørgede for -

- at pudse myndighederne
på vores gruppe i Waco.

Om Gud havde et formål med Marc ...
Man kunne sige det samme om Judas.

Det er nemt nok
at give David Koresh skylden -

- men vi var ikke endt i den situation
uden selv at bære en del af skylden.

Ingen kan opnå total magt -

- medmindre andre tillader,
at det sker.

Godt. Stil dig her.
Så skyder du.

Når du hører "fyr!"
begynder du at skyde.

Klar.

Fyr.

Det bliver ikke bedre end det her.

Vi havde fået oplysninger om -

- at de byggede våben om
til fuldautomatiske maskinpistoler.

Og så er det en helt anden historie.

De er ekstremt farlige,
ekstremt hurtige og ekstremt ulovlige.

David tog til våbenmesser og tjente
penge på at købe og sælge våben.

Vi fremstillede ulovlige våben.
Vi havde sådan et anlæg -

- som kunne gøre halvautomatiske våben
fuldautomatiske.

Hvad enten David havde våbnene
blot for at tjene penge ved siden af -

- eller han havde dem
for at tiltrække ATF -

- så vi kunne få den endelige kamp,
er ligegyldigt i mine øjne.

Sagen er,
at våbnene var en del af vores liv.

Våbnene indbragte penge
og tjente Guds sag.

Vi fik nogle oplysninger
fra en UPS-chauffør -

- som skulle levere en kasse til dem.

Han opdager nogle tomme håndgranater
eller attrapper.

Så kontaktede chaufføren
den lokale sherif.

For håndgranatattrapper kan aktiveres.

Vi tænkte: "Hvad i alverden
skal en religiøs kult -

- med håndgranater og våbenlager?"
Det var meget foruroligende.

På det tidspunkt skulle ATF
have fornyet deres budget -

- hos en Kongres
med demokratisk flertal.

Kongressen var optaget
af såkaldte sociale emner.

Så får de oplysninger om,
at der er en bevæbnet kult i Texas.

Det var godt at vise til Kongressen,
når man mangler penge til budgettet.

Så ATF begynder at undersøge,
hvad der foregår i Mount Carmel.

"Du skal knuse dem med et jernscepter.
Sønderslå dem som pottemagerens kar."

Han er hård.
Han har ikke bare våben. Han har Gud!

Mange af de ting, han gjorde,
var jeg ikke involveret i.

Noget af det, jeg hører nu,
hører jeg for første gang.

Jeg havde bare besluttet, at jeg ikke
ville indblandes i den del af det.

Hvordan vil du beskrive David Koresh?

Han er alt for alle mennesker.
Vær god ved ham, så gengælder han det.

Men hvis du prøver at bedrage ham -

- eller hvis du prøver
at snyde ham ...

- Så ...
- Hvad gør han så?

Det ved jeg ikke.

- Lad mig forklare. I vers to ...
- Bare sig, hvad du har tænkt dig.

Så forstår I ikke min doktrin.
I vil ikke høre min Guds ord.

For pokker, David. Giv mig nu et svar.
Kommer du ud?

David bliver brugt af Gud.

Det er en åndelig kamp.
Det er, hvad det er.

En ad gangen.

Har I haft undercoveragenter
til at holde dem under opsyn?

Vi har ingen kommentarer
til vores efterforskningsmetoder.

I 1992 arbejdede jeg
for politimyndigheden i Texas.

En af mine venner ringede og sagde,
at han havde brug for min hjælp.

Han skulle bruge nogen
til at efterforske en kult undercover.

Da vi så komplekset, tænkte jeg:
"Hvad i alverden er det for et sted?"

Det lignede en fæstning.

ATF lejede et hus,
der lå over for komplekset.

Vi satte kameraer op.

Vi opdigtede en historie om,
at vi boede sammen.

Vi vidste godt, at han ikke
var en eller anden studerende.

David vidste, at han bare ville se,
hvor mange ulovlige våben vi havde.

Men han ville give ham et budskab.
Sådan var David.

Han ville have undervist Satan selv,
hvis han kunne få lov.

Jeg tog hen for at mødes
med David Koresh.

Det var bare ham og mig
og en af hans soldater -

- i tilfælde af
at jeg gjorde noget skørt.

Her siger profeten, at det næste,
de kristne kan se frem til -

- er dommedag.

Jeg blev bombarderet med bibelsteder.

Han blev vred,
hvis jeg ikke fulgte med.

Hvis du går imod Helligånden,
kan det så tilgives?

Jeg prøvede at dagdrømme,
men jeg var nødt til at følge med.

Han beordrede mig til at læse.

Jeg var helt kvæstet.

Jeg tror, at Robert Rodriguez
var ved at blive omvendt af David.

Jeg tror, at Robert Rodriguez
til dels troede på, hvad David sagde.

Jeg kunne ikke snuppe ham.
Jeg brød mig virkelig ikke om ham.

Jeg syntes, han var en fupmager.
Men jeg skulle jo spille min rolle.

Robert ... Jeg så ham i øjnene
og sagde:

"Du ved,
at jeg har vist dig sandheden.

Jeg skjuler intet i Bogen for dig."

En dag sagde han til mig:
"Robert, folk tror, jeg er Messias.

Hvad tror du?"

Jeg så på ham ...

Jeg hadede mig selv for det bagefter,
men jeg lagde armen om ham og sagde:

"Det ved jeg ikke, David,
men dine ord er så stærke."

"Det er godt nok," sagde han.

Det var endnu en test.

David sagde til os, at på grund
af de profetier, vi kendte til -

- ville der ikke gå lang tid, før
regeringen ville gøre det af med os.

Jeg kan huske, at han sagde,
vi ville blive angrebet -

- og at politiet
ville omringe ejendommen.

Han sagde,
at vi måske ville blive brændt ihjel.

David sagde:
"Lad os nyde den her sidste sommer.

Det bliver nok
vores sidste sommer på Jorden."

Davidianerne var der for at dø.

Jeg sagde til ATF,
at de skulle handle hurtigt.

Han skulle overrumples.

Du skal ikke filme mig.

ATF ville lave en razzia
og filme den.

De ville kunne gå til Kongressen
og sige:

"Vi har ransaget en bevæbnet sekt."

Operationen blev kaldt
Den Trojanske Hest.

Nogle af agenterne
kaldte det "showtime".

Vi spurgte vores ledere:
"Hvad hvis noget går galt?

Hvad er plan B?"

Deres svar var:
"Så stikker I af i en fart."

Den dag, razziaen skulle finde sted,
havde de lokale medier fået et tip.

De forsøgte at finde ud af,
hvor razziaen skulle finde sted.

Min far var postbud.
En af nyhedsfolkene var faret vild.

Han spurgte, hvor Mount Carmel var,
og fortalte, hvad der skulle ske.

Så vendte min far straks om
og kørte tilbage til Mount Carmel -

- og advarede David og de andre.

Overraskelsesmomentet var afgørende,
hvis razziaen skulle være effektiv.

For første gang i mit liv
var jeg bange. "Hvad gør jeg?"

Så kom en af hans følgere og sagde:
"Der er telefon til dig."

Han rejser sig hurtigt og går.

Da han kommer tilbage,
er alt forandret. Alt.

Han siger: "Nu kommer de, Robert.
Nu kommer de."

Jeg tænker hele tiden:
"Slap af. Slap af."

Så kommer han hen til mig.

"Okay, Rob," siger han.
"Held og lykke."

Og så sagde jeg:
"Held og lykke, David," til ham.

Jeg vender mig for at gå.

Og jeg tænker:
"Åh nej. De skyder mig nok i ryggen."

Men jeg når hen til bilen.
Mine hænder ryster voldsomt.

Jeg vidste,
at jeg havde set døden i øjnene -

- og døden havde skånet mig.

Jeg tog tilbage til ATF og sagde:
"Han ved, at vi kommer."

De oplysninger, vi fik, var:

"De ved, vi er på vej.
Skynd jer. Vi rykker nu."

Hvis overraskelsesmomentet
var afgørende for -

- at razziaen skulle gå godt,
gjorde vi i hvert fald det forkerte.

Missionen burde være afbrudt.

ATF var ikke klar over -

- hvad det var for mennesker,
de stod over for.

Folk var stærke i troen -

- og villige til at gå i døden
for det, de troede på.

Sådan var det bare,
fra start til slut.

Hurtigt. Kom ud af sengen.

Inden man angriber nogen, bør man
vide, hvem man har med at gøre.

Alle, der befandt sig i den bygning,
havde viet deres liv til -

- at udføre Guds vilje
frem for menneskets vilje.

Opfør dig pænt, ikke? Vi ses.

Jeg forstod ikke, at han mente,
vi ville ses i Himlen.

Han forventede ikke at overleve.

Det her var ikke FBI's hensigt.

De ønsker ikke,
at folk skal brænde inde.

Jeg sagde:
"Du vil da ikke udslette dem?"

Han sagde: "Jo."
Da græd jeg.

Huden skrælledes ligesom
af mine hænder.

Jeg burde være omkommet i ilden.

Jeg er i store vanskeligheder med jer.
Men ved I hvad?

Det, der volder mig sorg, er,
at hvis Biblen taler sandt -

- er jeres vanskeligheder
meget større end mine.

Danske tekster: Helene Borring
Dansk Video Tekst