Original subtitles

Når I om to et halvt år går ud ad døren -

- iført uniformen, vil I være forandrede mennesker.

Vi kan bekræfte, at det var en studerende på Politiskolen -

- der affyrede det skud, der dræbte Bastian Kjær.

Og så vil jeg godt understrege, at den studerende er anonym.

Jeg overhørte noget underligt til festen.

Det var dem, der havde dræbt ham den 17-årige.

- Lyver I for DUP'en? - Jeg kan ikke huske det.

Jeg har sagt ting, jeg ikke er sikker på. Jeg håber, du tror på mig.

Hvad er det? Er du begyndt at sælge?

I skal holde jer væk. Han skal ikke have noget med stoffer at gøre.

- Hvem har sagt noget? - Liv. Hun er førsteårs.

Jeg må snakke med hende.

- Du ved selv, du gik over stregen. - Stop det der. Stop!

Så Youssef har ikke gennemført pensum?

Jeg beklager virkelig. Men Youssef var en mønsterelev.

Jeg har ikke fundet rapporterne.

På grund af alvorlig sygdom hos Erik Poulsen -

- så mangler flere af timerapporterne fra klassen.

Hej. Er de gode, dem der?

- Ja. De er meget fine. - Er det ikke bare rent sukker?

- Nej, de er sukkerfri. - Måske skulle jeg prøve en.

- Ja, det skal du da. - Liv, ikke?

Jo.

Så er det dig, der hørte os tale ude på lokummet.

Bare sådan af ren nysgerrighed.

Hvorfor stod du der og lyttede?

Jeg skulle tisse.

- På herretoilettet? - Ja, der var kø hos damerne.

Hvorfor hev du så ikke fat i os bagefter?

Det er et ret simpelt spørgsmål.

Hvorfor var det, at du gik til en underviser -

- og ikke til os med det, du havde hørt?

- Det var det, jeg tænkte, var bedst. - Bedst?

Ikke at vi oplevede noget traumatisk, og at du skulle vise hensyn?

Du tænkte, det var bedst at gå til en underviser?

Det forstår jeg simpelthen ikke.

Hvad fanden skal du blande dig for?

Der er mange ting, du skal lære, men én ting er sikker:

Du skal ikke stikke dine kollegaer i ryggen.

Forstår du det?

- Hvad så? - Hvad så?

- Der er styr på det nu. - På hvad?

Jeg har snakket med Liv. Hun skal nok holde sin kæft.

- Har du truet hende? - Det er måske lidt store ord.

Vi havde en samtale. Hun forstod pointen.

Hvad fuck tænker du på? Sagde jeg ikke, du skulle lade være?

Hvad? Der er sgu da nogen, der skal fikse dit lort.

Mit lort?

Ja.

Det var jo dig, der skød ham.

Fuck dig.

I dag repeterer vi fysisk konfrontation med gerningsmand.

Youssef, Daniel, I tager den første.

Sæt i gang.

Vis dine hænder.

Jeg skal bede dig om at vise dine hænder. Nu. Vis dem.

Smid våbnet.

Du skal lægge det våben. Jeg skal bede dig om at lægge våbnet.

Hør, hvad jeg siger! Læg det våben! Nu!

Så kom, dit pansersvin!

Få styr på de arme.

Lig stille. Lig stille!

- Lig stille. - Knæet, Youssef!

Hey, hvad fanden laver du, mand?! Stop det der!

Stop det! Hvad fanden laver du, mand?!

Er du fuldstændig sindssyg? Det er træning, det her!

Er du okay, Youssef?

Med os i studiet har vi også rektor for Politiskolen Sanne Hammerby.

Er det ansvarligt at lade en elev med 11 måneders uddannelsesbaggrund -

- være sværtbevæbnet og håndtere farlige opgaver?

Det korte svar er ja.

Her i Danmark har vi en af verdens bedste politiuddannelser.

Vi udvælger de allermest kompetente ansøgere -

- og så giver vi dem en hård og fyldestgørende uddannelse -

- inden vi sender dem ud i praktik.

Her kommer de med på patrulje i tæt samarbejde med en erfaren kollega.

På patruljerne er det muligt, at de kommer ud til farlige opgaver.

Sådan er vores arbejde, men de er klædt på til det.

Ellers ville vi ikke sende dem ud.

Så du kan afvise, at hændelsen har noget at gøre med -

- at politibetjenten var uerfaren, eller at uddannelsen var mangelfuld?

Jeg kan godt se, hvor du vil hen, men jeg må henvise til Bents kommentar.

Vi kan ikke udtale os om en verserende sag.

Hvor stor en andel af de her sager, eller klager, om du vil -

- som DUP undersøger, ender med, at der kommer en dom mod politiet?

Jeg har ikke det eksakte tal, men det er meget lavt.

Jeg kan fortælle dig, det er én procent.

- 99 % pure frikendelser. - Det ser jeg som meget positivt.

En uafhængig myndighed, der undersøger os -

- og tallene fortæller, at vi en gang imellem, men sjældent, begår fejl.

Men jeg skal lige forstå det her rigtigt. Så DUP ...

Det er ubehageligt at forsvare den slags tal.

Én procent? Vidste du det?

Det lyder, som om vi holder hånden over hinanden.

Du kender narrativet. Vi undersøger os selv.

Og derfor ville jeg vise, vi var kede af det.

At vi skulle vise noget empati -

- så vi ikke skal finde os i at blive kaldt korrupte.

Vi fik sagt det, vi aftalte. Du var god.

DUP'en er snart klar med en afgørelse.

Vi skal bare sidde helt stille i båden.

- Sanne. Hører du? - Ja, jeg er med. Stille i båden.

Ja.

- Hvad så? - Der har været en konflikt.

- To elever har været oppe at slås. - Slås? Hvem?

- Gider du at finde en Treo til mig? - Ja, selvfølgelig.

Bjørn. Kom med.

- Sagde de, hvad det handlede om? - Nej.

De sagde, det var ligegyldigt. En misforståelse.

Tror du på det?

Nej. Og det er også derfor, jeg sidder her.

Jeg skulle være kommet noget før -

- men du gav os en ordre om ikke at blande os i sagen.

Der var en af de nye, der havde overhørt -

- to studerende tale om skudepisoden på et toilet.

Youssef og Daniel? Hvad sagde de?

En masse lort. Fuldemandssnak.

Men hvad sagde de?

Hun sagde, de var oppe at køre. De skændtes.

Den ene var bange. Den anden sagde, de skulle holde fast i historien.

Hun sagde, det virkede, som om de havde løjet for DUP'en -

- og nu var bange for, det skulle blive opdaget.

- Den studerende. Hvem er det? - Liv Nielsen. God pige.

- Hvad sagde du til hende? - At det bare var fuldemandssnak.

Men efter slagsmålet måtte jeg hellere informere dig.

Tak, Bjørn.

- Skal jeg tale med dem? - Det behøver du ikke. Tak.

- Men tak, fordi du kom. - Velbekomme.

Jon.

Ja?

DUP'en skal afhøre Youssef og Daniel i dag.

Vil du ikke bede ham om at kigge ind til mig inden? Tak.

Altså hvad fanden har I lavet?

Jeg tror bare, vi begge to er lidt pressede for tiden.

Alle snakkede om jer i kantinen bagefter.

Jeg tror bare, folk har regnet ud, at I var involveret i skudepisoden.

Var der egentlig en lærer, der ville tale med dig?

Nej. Hvorfor?

Jeg ved bare, at Liv gik til Bjørn med det, hun havde hørt.

Det sagde jeg jo til dig, var en misforståelse.

- Skulle du ikke til øvelse? - Gud jo.

Jo, det skal jeg.

Vi ses.

Det gør vi. Vi ses.

Ja, folkens! Så er vi klar herovre!

Fucking so, mand! Hold din kæft!

Det er politiet! Træd væk fra hende! Væk fra hende!

Væk fra hende!

Stop! Stop! Øvelse slut!

- Hvorfor træder du frem? - Jeg havde det under kontrol.

Når borgeren har et våben, træder du tilbage og holder afstand!

Dit våben bliver ikke mere effektivt af, at du står tættere på ham!

Nu skal I fandeme til at kunne det! Alle sammen ud! Vi gør det igen.

- Hey, hvad sker der? - Ikke noget.

- Er du okay? - Jeg har det fint.

Hej.

- Hvad laver du her? - Vi er bare ude at køre en tur.

- Hvad vil du? - Bare tale lidt om Anton.

- Hvad vil du sige? - Han vil gerne være gangster.

- Hvad snakker du om? - Jeg skal nok holde ham ude af det.

- Hvis vi to kan lave et samarbejde. - Et samarbejde?

Jeg vil vide, hvad I laver, og hvornår I kører patrulje.

Jeg ved ikke, hvad du regner med, men du kan ikke komme her på den måde.

Det forstår du godt, ikke?

Kender du overhovedet Anton?

Prøv at høre her. Jeg gør ikke noget for dig. Forstår du det?

Og I skal lade min bror være.

Bare kør.

Det er Anton. Læg en besked efter tonen.

Hey, Anton. Det er Tobias.

Vil du ikke ringe tilbage, når du får den her?

Nå, hvad skal vi tale om?

Det kan vel næsten kun blive hyggeligere end sidst.

Jeg vil spørge dig, om ikke jeg kan få en status i sagen?

Ikke i detaljer, men en tidslinje.

- Hvorfor? - Fordi der er presset i min lejr.

Og I nærmer jer en afgørelse, så jeg vil gerne være forberedt.

Hvem siger, vi er tæt på en afgørelse?

Jeg beder bare om en status.

Jeg ville gerne lukke sagen, men de spænder ben for hinanden.

Hvordan?

Blev vi ikke enige om, vi ikke skulle tale mere om det her?

Men nu spørger jeg dig.

Ja ...

Deres historier er forudsigelige, kortfattede -

- og stemmer ikke altid overens med rapporterne.

Så de lyver? De koordinerer deres udsagn.

Der sker et eller andet imellem dem. Mere kan jeg ikke sige.

- Måske kunne jeg tale med dem. - Selvfølgelig kan du ikke det.

Jeg er den eneste, der stiller dem spørgsmål. Er det forstået?

Og med hensyn til sagens udfald så får du svar, når der er en afgørelse.

Jeg bliver nødt til at gå ned til dem.

Kom nu. En fredskaffe.

Tak.

Du må undskylde, jeg kom op i det røde felt der sidst.

Ja.

Det gjorde jeg også. Undskyld.

Det er okay. Jeg havde bare brug for at snakke med hende der.

Det, du sagde i den brandert, kan misforstås på alle mulige måder.

Bare du ikke gik for hårdt til hende.

Nej, nej. Nej ...

Lige tilpas, ikke?

- Hvad sagde du til hende? - At vi skulle holde sammen.

Mindede hende om god korpsånd og sådan.

- Hvorfor vil han tale med os? - Jeg ved det ikke.

Jeg orker slet ikke at snakke om det. Så bare fuck ham der slipsedyret.

Kan vi ikke hellere snakke om den søde førsteårs?

- Hold nu kæft. - Hvad?

Hvem er det?

En, du har ligget og ... stikket i?

- Hvad for noget? - Stikket.

- Åh, hold nu kæft. - Du er for dum at høre på.

Det skal nok gå, det hele. Du laver damer åbenbart.

Snart er vi væk fra det her lortested og ude på gaden igen.

Vi mangler bare det sidste her. Holde sammen.

- Så er vi der. - Ja.

- Daniel. Vi starter med dig. - Ja. Selvfølgelig.

Jeg vil gerne tale om den kniv, Bastian Kjær havde på sig.

Selvfølgelig.

- Så lad os starte ved visitationen. - Ja.

Jeg visiterer ham, og han stritter rigtig meget imod.

Jeg mærker så, at han har en genstand siddende ved bæltestedet.

Så jeg hiver op i T-shirten og ser kniven.

Og hvad så?

Ja, så går det hele meget stærkt.

Han får vristet sig fri og slår mig i hovedet med et askebæger, tror jeg.

Jeg skulle nok have været skarpere, men det gik meget stærkt.

Hvad sker der så?

Jamen ... så stikker han af.

Jeg kommer til mig selv og løber efter ham.

Han er så løbet ud ad bagdøren.

Så løber jeg efter. Vi kommer ud i en gyde, hvor der er meget mørkt.

Så kan jeg se, han er i gang med at kravle op ad et hegn.

Jeg flår ham ned på jorden og prøver at få kontrol over ham.

- Har Bastian stadig kniven i hånden? - Ja.

Jeg prøver at vriste den fri fra ham, men ... ja.

Jeg hører så Youssef komme bagfra.

Han råber Bastian Kjær an, men han hører ikke efter.

Så bliver han ukontrollerbar.

Hvad sker der så?

Ja, så stikker han af igen.

Det næste, jeg kan huske, er bare, at Youssef taler til mig -

- og kalder efter en ambulance over radioen. Og så ...

Og hvad så?

Så kommer Bastian løbende tilbage med kniven i hånden og angriber os.

Og det er du sikker på?

100 %.

Okay. Hvad sker der så?

Ja, så ...

Så skyder Youssef.

Ja.

Det var det.

Okay. Og hvilken slags kniv var det?

Hvad mener du?

Du kommer ud i gyden. Du ser, Bastian Kjær har en kniv.

Hvilken slags kniv er det?

En hobbykniv.

Jeg ved godt, jeg ikke sagde det første gang.

Du var i chok. Var det ikke det, du forklarede?

- Jo. Det var jeg. - Og det er fuldt forståeligt.

Men så nævnte du den anden gang jo. Kniven.

Du nævnte bare ikke, hvilken slags kniv det var.

Gjorde jeg ikke det?

Men det gør du så nu.

Ja.

Og du er sikker på, det var en hobbykniv?

Jeg er helt sikker.

Jeg så, at de sloges. Griber ind for at assistere min kollega -

- og Bastian Kjær stikker af.

Jeg ser, Daniel er såret, så jeg tilkalder hjælp.

Men så kommer Bastian Kjær løbende tilbage direkte imod os.

Jeg ser, han har kniven i hånden.

Han angriber.

Jeg frygtede for mit liv. Jeg skød.

Okay.

Jamen tak.

Det var det.

Hej.

Velbekomme.

Liv Nielsen? Kan vi to lige tale sammen?

- Nu? - Ja, det tager et øjeblik.

Jeg har snakket med Bjørn.

Han har fortalt, at du overhørte nogle medstuderende -

- der talte om noget meget alvorligt.

Ja, men det var faktisk ikke noget alligevel.

Undskyld?

Jamen jeg var fuld, og det var de også.

Så jeg tror egentlig bare, at jeg misforstod det hele.

Men hvad var det, du hørte dem tale om?

For at være helt ærlig kan jeg ikke huske det længere.

Ved du, jeg har været betjent i mange år?

Ja.

Noget af det mest frustrerende er -

- hvis vidner lige pludselig ud af det blå ændrer historier.

Eller ikke vil snakke.

Og så kan man ikke lade være med at tænke på: Hvorfor? Hvad er der sket?

Og så tænker man: Er de blevet bestukket til tavshed -

- eller er de måske ligefrem blevet truet?

Og ved du, hvad man så gør?

Så begynder man at kigge efter signaler.

Så man ser efter, om vedkommende undgår øjenkontakt.

Om de sveder. Om de trækker vejret lidt hurtigere.

Så ser man på deres kropssprog. Om de lægger armene over kors.

Om deres hænder er lukkede i knytnæver.

Så, Liv ...

... hvorfor vil du pludselig ikke snakke?

Hvad er det, der er sket?

Jamen som sagt så var det faktisk bare en misforståelse, det hele.

Det var bare mig.

Men kan jeg gå? Fordi vi har noget undervisning nu her.

- Ja. Ja. - Tak.

Hey, Liv.

Liv. Hey, hvad så? Hvad sker der?

- Hvad ville rektor? - Ikke noget.

Hvad fanden er der galt?

Du har hele tiden vidst, at det var Daniel og Youssef, jeg hørte.

Og så sagde du det til Youssef.

Du er vild med ham.

Det er derfor, du sagde, jeg skulle blande mig udenom.

Ja.

Undskyld. Jeg skulle ikke have sagt det videre.

Youssef overbeviste mig om, at du havde misforstået det.

- Hvorfor truede Daniel mig så? - Hvad?

Han var fucking ubehagelig. Han sagde, jeg skulle holde min kæft.

Jeg forstod ikke, hvordan han vidste det med Bjørn. Men det gør jeg så nu.

Fuck, Liv.

- Er du bange for ham? - Ja, for helvede.

Jeg gider ikke at blande mig mere. Jeg skulle bare have holdt min kæft.

Jeg stolede på dig.

Hej, det er mig. Jeg er ved at få et af de der migræneanfald.

Kan vi ...? Giver du et lift hjem?

Det gør vi. Det er godt. God idé. Hej.

Er han okay? Han blev urolig.

Nej, han har det fint.

Får du spist? Sovet?

Jeg prøver.

Men de kommer bare lige pludselig, de anfald.

Jeg har prøvet at regne ud, hvad der skal til.

De tager bare røven på mig alligevel hver gang.

Det er, som om der er en, der banker et søm ind i hovedet på mig.

Vi ved begge to, de kommer, når du er presset.

- Martin. - Ja?

Daniel var din praktikant.

- Han kørte med mig i et stykke tid. - Hvad tænker du om ham?

Tænker?

Ja. Hvordan er han?

Det ved jeg ikke. Han er ... vildbasse.

Lidt umoden måske.

Krudt i røven. Hvad fisker du efter?

Jeg prøver at finde ud af, om Youssef og Daniel lyver om -

- hvad der skete den aften.

Det ved jeg ikke noget om.

Hold da op.

I har sgu da snakket om det. Det ved jeg da.

Over morgenkaffen eller fyraftensbajeren. Et eller andet.

Så ved du også, at hvis jeg har hørt noget -

- havde jeg sagt det under min afhøring.

Hvorfor er du så optaget af den sag?

Jeg må vide, om mine studerende er ordentlige nok til at komme på gaden.

Der er ikke nogen, der taler om det.

Men det ville nok lyde sådan her: Blev de angrebet? Ja.

Frygtede Youssef for sit liv? Ja. Så var det i nødværge? Ja.

Så er den ikke længere.

Men du kan også spørge din DUP'er-ven. Han må vide det, ikke?

- Der er ikke nogen DUP'er. - Nå?

Det var bare noget, jeg kastede mig ud i.

Lad os ikke tale om det.

Nej, det er det, du altid siger, ikke?

"Lad os ikke tale om det."

- Det siger jeg da ikke altid. - Jo, det siger du altid.

Det var det eneste, du sagde efter ulykken:

"Lad os ikke tale om det."

Jeg forstod det godt. Jeg tænkte, du havde ret.

Jeg tænkte det samme:

Lad os ikke tale om det. Det var et uheld.

Men det var mit uheld.

Det var min fejl.

Jeg ved, hvor meget du gjorde for at få det til at fungere.

Men jo mere du gjorde, jo dårligere fik jeg det.

Jeg kunne ikke tale med dig om det. Hver gang jeg prøvede, så var det ...

"Alt er fint. Du skal ikke bekymre dig. Lad os ikke tale om det."

Til sidst troede jeg ikke på dig længere.

Hvad troede du ikke på?

Jeg troede ikke på, du elskede mig.

Jeg troede, du bare havde ondt af mig.

Sagde jeg nogensinde det?

Nej. Du sagde jo ingenting.

Det er måske min måde at deale med det på.

Jeg ville jo ønske, jeg kunne gøre det samme. At jeg bare ...

At jeg bare kunne æde det. At jeg bare kunne gemme det væk.

Jeg går ind og siger godnat til den lille.

Der er rod i nogle af rapporterne.

Hvad er det for noget rod?

Der er blevet skrevet seks rapporter.

Fem siger, Bastian blev fundet med kniven i hånden.

Og?

I den første står der, kniven ligger på jorden ved siden af ham.

- Så nogen har flyttet kniven? - Eller vedkommende har taget fejl.

- Hvem var det? - Michala.

- Du har det ikke fra mig. - Tak.

Hvad sker der?

Det kan ikke passe, at I kommer tilbage og ikke kan huske noget?

Nu tager I jer sammen. Ikke?

Youssef, næste. Kom.

Hvis du vil sidde den over, er det fint.

- Jeg har det fint. Ja. - Sikker?

Og vi er klar?

Vis mig dine hænder!

Godt, Youssef.

Kom så, mand! Kom så!

Kom nu! Bliv nu ved!

Han har ikke styr på det. Han skøjter rundt.

Hvad så? Ser du bold?

- Ja. - Hvad fanden glor du så på mig for?

Kom så, mand.

Jeg kan godt huske dig.

- Hvad? - Ja, fra hospitalet.

- Hvad er det, du hedder? - Youssef.

Youssef. Har vi problemer, Youssef, eller ...?

Jeg ville bare sige, jeg kondolerer med din bror.

Kendte du min bror?

Ja, fra fodbold.

- Nå, du var hans hjælpetræner. - Ja, præcis.

Jeg syntes, jeg havde set dig. Hvad hed du?

- Youssef. - Youssef. Fornøjelse.

Jeg kendte ham ikke så godt, men det ramte mig stadig.

Ja, ja. Klart.

Han var fucking umulig, mand, men jeg savner ham.

Det forstår jeg godt.

Ja! Sådan! Stærkt, mand!

Hvad sker der? Hvad har du gang i?

- Det var bare for sjov. - For sjov? Du har stjålet en bil.

Er det Omar, der får dig til det her?

Du går ned til ham i morgen og fortæller ham, du er færdig. Okay?

Du siger, han skal lade dig være i fred.

- Han kommer efter mig. - Han gør dig ikke noget.

Han ved godt, jeg er betjent. Så dum er han ikke.

Du fortæller ham i morgen, at du er færdig.

Ikke, Anton?

Det skal nok gå.

Kom.

Det er noget værre noget.

Det er de ældre drenge i gården, der har fået ham til det.

Jeg ved ikke, hvad jeg skal gøre.

- Han er under 15, ikke? - Jo, et par måneder endnu.

Jeg går ud fra, I har taget en alvorsnak?

Ja, selvfølgelig.

Så lad os bare køre ham hjem.

Ikke noget helligfrans-pis nu. Bare kør ham hjem.

Han har fået sig en god lærestreg. Ingen grund til at involvere andre.

Tak.

Det er da hyggeligt, det her. Det er sjovt at være tilbage.

- Ligner det sig selv? - Overraskende meget.

Nå?

Hvorfor ville du ses?

Må jeg ikke invitere dig på morgenmad? Jeg savner dig bare.

I lige måde, skat.

Går det godt?

- Det går okay. - Er det hårdt for tiden?

Ja. Lidt.

Jeg er begyndt at se en her fra skolen.

Okay. Hvem er den heldige?

Jeg tror faktisk, du kender ham.

Gør jeg?

Youssef. Han var i praktik på din station.

Nå, okay. Ja, ja.

- Du virker ikke særlig begejstret? - Nå ... Eller jo, jo.

Jeg ved godt, det var ham, far. Fra skudepisoden.

- Far ... - Ingen kommentar.

- Kom nu. - Sådan er det bare.

- Men jeg vil gerne høre din mening. - Freja. Du skal stoppe dig selv.

Var det derfor, du ville mødes?

Jeg ved ikke, om jeg kan stole på ham.

Jeg ved ikke, om han lyver om det, der skete den nat.

Hvis han lyver, kan vi ikke være sammen, så hvis du ved noget ...

Jeg ved, du har drømt om det her hele dit liv.

Jeg er stolt af, hvor meget du har forberedt dig.

Men nogle ting kan man ikke læse sig til.

Alt i vores arbejde, der ikke er sort eller hvidt, kan man kun erfare.

Og det allervigtigste er det, du står i lige nu.

Vores arbejde handler om, hvorvidt vi kan stole på hinanden.

Det er liv og død.

Så om du kan stole på ham som kollega eller kæreste ...

Det er ikke så forskelligt.

Men jeg svarer ikke for dig. Det skal du selv finde ud af.

- Hej, Michala. - Hej.

- Godt at se dig. Længe siden. - Tak. Ja.

- Går det godt? - Fint. Hvad så?

Som du ved, er jeg ansvarlig for Youssef Elamin og Daniel Kristensen.

DUP'en er i gang. Man jeg vil bare sikre mig -

- at de opfører sig efter protokol. Jeg vil høre din vurdering af de to.

Især Youssef Elamin, som du er vejleder for.

Du har fået at vide, at min rapport er modstridende med de andres. Ikke?

At jeg ikke så kniven i hånden på Bastian Kjær.

Og hvis min rapport er rigtig, så har de flyttet kniven -

- for i højere grad at få det til at se ud som nødværge.

Jeg kan bare sige, at jeg skrev, hvad jeg så.

Kan jeg have taget fejl? Ja, det ... Det kan jeg.

Var der mange til stede? Ja.

Betjente, reddere. Der var fucking kaos.

Men du er jo en erfaren betjent. Du skriver ikke forkerte rapporter.

I så fald skulle det være første gang.

- Var det dét? - Ja. Tak.

- Godmorgen. Har du det bedre? - Ja tak. Det er fint.

Der er gæster.

- Bent? - Hej, Sanne.

- Jeg har gode nyheder. Sæt dig ned. - Ja tak.

- Ja, undskyld. Det er dit kontor. - Det er fint. Jeg sætter mig gerne.

DUP går ikke videre med sagen til Statsadvokaten.

Hvad?

Det er ikke meldt ud, så du skal ikke informere nogen.

Men det er sådan, det bliver. Ingen sag. Lovlig nødværge.

Bastian Kjær gik til angreb med en kniv. Begge betjente bevidner det.

Jeg troede, du ville blive lettet.

Ja, men det er jeg også.

Tillykke. Det er godt for os. Godt for dig og skolen.

Tak.

Jeg stolede på dig. Jeg har løjet på grund af dig.

Der mangler en brik. Hvad er det, de ikke siger?

Vi har indkaldt til pressemøde -

- fordi vi er kommet til en afgørelse i sagen.

Du sagde, at de koordinerede historierne.

- Det synes jeg også. - Så jeg skal bare acceptere det?

Men du skal indberette, at du er blevet truet.

Kan du huske, hvad der skete sidst?

Freja, vent. Jeg har prøvet at ringe til dig.

- Jeg kan ikke det her. - Hvad mener du?

- Hallo. - Anton er blevet overfaldet.

- Hvem har gjort det? - Bland dig udenom.

- Nej, Anton. Stop. - Han har ret. Det er din skyld.

- Vi skal se, hvad I har i lommerne. - Hvad fuck?

Jeg skal vide det.

Én klage på Daniel var fra Bastian Kjær.

Så Daniel og Bastian kendte hinanden?

Tekster: Rasmus Holst Dansk Video Tekst