Original subtitles

Når I om to et halvt år går ud ad døren -

- iført uniformen, vil I være forandrede mennesker.

Kritikken hagler ned over politiet oven på udviklingen i sagen -

- hvor den unge mand, der blev skudt af en betjent, er død.

Han holder en kniv i hånden.

- Og det ser du? - Ja.

Bastian var en god dreng. Jeg vil gerne vide -

- hvad fanden der skete. Hvorfor min søn blev skudt.

- Har du det slet ikke dårligt? - Vi gjorde det rigtige.

Vi forsvarede os selv. Færdig med historien.

Hvis DUP'ens indstilling fører til en sigtelse -

- skal der placeres et ansvar højere oppe.

"Hvis vi ikke finder ud af noget, bliver vi skilt." Det sagde du.

Jeg ved ikke, hvad jeg vil.

- Ved mor godt, du sidder her? - Bland dig nu udenom, mand.

- Sådan! - Det var mig, der skød ham.

- Lov mig, du ikke siger det. - Nej, selvfølgelig.

Er du okay?

- Efterforskeren kunne se, jeg løj. - Hvad?!

Jeg så ikke nogen kniv, da han løb imod os.

For et par uger siden kom dansk politi under heftig kritik.

I forbindelse med en anholdelse skød politiet en mand, der senere døde.

Lige siden har politiet været hermetisk lukket.

Sagen har vakt stærke reaktioner både lokalt og nationalt.

Politiklagemyndigheden har nyt, og vi har vores reporter til stede.

Vi kan bekræfte -

- at det var en studerende fra Politiskolen, der affyrede det skud -

- der skød og dræbte 17-årige Bastian Kjær.

Der foregår en efterforskning, men vi har ikke yderligere kommentarer.

Som I ved, er det blevet offentligt kendt, at det var en studerende -

- der var involveret i skudepisoden, der kostede Bastian Kjær livet.

Det var ikke hverken skolens eller Rigspolitiets hensigt -

- at medierne skulle få den viden på nuværende tidspunkt.

Den Uafhængige Politiklagemyndighed ville det anderledes.

Det er en alvorlig sag. Det kan vi godt blive enige om.

Mange kommer til at have en holdning det næste stykke tid -

- til politiet generelt, men også til skolen her og til jer.

Så jeg vil bede jer alle om at holde jer ude af den offentlige debat.

Og så vil jeg godt understrege, at den studerende er anonym.

Dette for at beskytte den studerendes sikkerhed -

- og det bedes I respektere.

Tak.

Liv?

Hvor blev du egentlig af til festen? Du forsvandt bare.

- Ja. - Er du okay?

Hey, hvad så?

Jeg overhørte bare noget sygt underligt ude på toilettet.

- Så jeg tog bare hjem. - Hvad hørte du?

Der var to, der snakkede sammen.

Det var dem, der havde dræbt ham. Eller den ene af dem i hvert fald.

Ham, der havde skudt, var ude af den. Han løj til afhøringerne med DUP'en -

- og han var bange for at blive opdaget og dømt.

- Så du, hvem det var? - Nej, jeg turde ikke at gå derind.

Skal jeg ikke gå til ledelsen eller snakke med en af lærerne måske?

- Ja, men ... - Men hvad?

Men du hørte også, hvad rektor sagde. Vi skal ikke blande os.

Kom.

Det var hyggeligt til festen.

Ja, det var hyggeligt.

Jeg tænkte på, om du kunne have lyst til at lave noget en dag?

Se en film eller et eller andet.

- Freja? - Ja?

Ja, se en film eller ...

Se film? Ja.

Jeg finder lige ud af en dag, og så kan vi aftale nærmere.

Gider du at holde den her?

Sådan der.

Ja, lad os lige samles her.

Jeg går ud fra, I har set nyhederne.

Hvorfor udtaler DUP'en sig? Det er da et bagholdsangreb.

Jeg er fuldstændig enig og lige så frustreret.

De må have vurderet, at befolkningen har ret til at vide det.

- Hvornår blev de så opsatte på det? - Det ved jeg ikke.

Vi skal reagere professionelt på det, så vi bekræfter det -

- samtidig med at vi begræder hele den her tragiske hændelse.

Vi skal udvise medmenneskelighed.

- Du vidste ikke, de meldte det ud? - Nej.

Du kender ham da, ikke? Ham DUP'eren, der udtalte sig.

Jeg blev fuldstændig lige så overrasket som alle jer andre.

Men nu er det ude. Sådan er det.

Og det er vores opgave at sørge for de studerende.

Den næste tid bliver svær for dem. Vi vil blive kritiseret og undersøgt.

Det er jeres ansvar at sørge for, at de har et godt arbejdsrum.

Godt. God arbejdslyst. Tak for det. Bjørn, jeg vil godt tale med dig.

Ja?

Du har ret til at synes, hvad du vil, om mig som betjent -

- som rektor, som chef, men mit privatliv blander du dig uden om.

Men du kender ham da. Gør du ikke?

- Har du talt med Martin? - Ja, han er min kammerat.

- Det er meget normalt. - Ja, fuldstændig.

Men du skal ikke insinuere ting foran hele teamet.

Ting, der ikke har noget med det her at gøre.

- Okay. Fint. - Fint?

Det er ikke nok, det der. Du skal give mig en undskyldning.

Hvem jeg ser i min fritid, det rager ikke dig.

Er du med?

Undskyld.

Godt. Undskyldningen er accepteret.

God arbejdslyst.

Skal du ikke bare tage hjem?

Nej, det er fint. Det går over. Jeg er vant til det.

Det er migræne. Det er men efter ulykken. Det går over.

Det er fint.

Hvad så? Hvad sker der?

DUP'en spørger efter mange dokumenter om Youssef Elamin.

Skemaer, rapporter, pensum. De vil gå det hele efter i sømmene.

- Skal jeg bare få sendt det af sted? - For fanden, altså.

Nej, vil du ikke sætte et Zoom-møde op med Elliot Kallehave?

- Med det samme? Det gør jeg. - Ja tak.

- Er du sindssyg?! - Slap af, mand!

Han har en kniv!

- Slap af! - Han stikker af!

Jeg tænker på ham hele tiden.

- Ham? - Bastian Kjær.

Jeg kan ikke sove. Jeg har konstant mareridt.

- Er jeg ved at blive sindssyg? - Nej.

Hvad er det så?

Altså ...

Når du får et traume, så påvirker det -

- hvordan din hjerne håndterer din hukommelse og dine minder.

Den del af hjernen, der opfatter noget farligt, bliver meget aktiv -

- og samtidig bliver den del af hjernen -

- der skelner mellem fortid og nutid, næsten sat ud af funktion.

Det, du beskriver, er et typisk symptom på PTSD.

Det samme er mareridt, angstanfald -

- en følelse af at være på kanten hele tiden.

Er det noget, du genkender?

Kan du fortælle lidt om, hvordan de mareridt får dig til at føle?

Det er, som om min hjerne slås med sig selv.

Den ene halvdel vil gerne kigge på ham.

Den anden halvdel vil bare gerne løbe væk derfra. Og gemme sig.

Din krop er i fuldt alarmberedskab.

Det er virkelig godt, du åbner op omkring det.

Det er den eneste måde, din hjerne kan begynde at bearbejde alt det her.

Hey, Youssef.

- Kan vi lige snakke? - Ikke lige nu.

Men det er vigtigt.

Jeg skriver til dig senere.

Okay.

Den smager da meget godt.

Skal du have det der på hele tiden eller hvad?

Nej, kun når jeg arbejder. Jeg skal direkte videre.

Hvordan går det i skolen?

Fint.

Jeg besøgte mor forleden. Du var ikke hjemme.

Jeg er ikke så meget hjemme for tiden.

Du er 14 år.

Og hvad vil du sige med det?

Du skal være sød ved vores mor og fortælle, hvornår du kommer hjem.

Spiser du chili?

Hvad snakker du om? Jeg er ikke et lille barn længere.

Nej, okay.

Hvad er det her?

Det ved jeg ikke.

Hvorfor har du så mange poser? Er du begyndt at sælge eller hvad?

Jeg ved ikke, hvem det er, du er begyndt at hænge ud med -

- men jeg lover dig. Det fører ikke nogen steder hen.

Vi skulle rigtig sidde og hygge her, dig og mig.

Så vil du bare spille hellig i den der fine uniform.

Jeg spiller ikke hellig. Det er noget lort, det der, Anton.

Anton, kig lige på mig. Kig på mig.

Tænk dig om, mand.

De er ikke en skid værd, de der drenge.

De er mine venner.

Bare fordi du er en fucking taber, så behøver jeg ikke at være det, vel?

Og du er ikke min fucking far, mand.

- Hej. - Hej, Sanne.

Du svarede aldrig på mit opkald.

Du har anmodet om nogle dokumenter. Vi er så behjælpelige som muligt.

Tak. Det er vi taknemmelige for.

Er du bekendt med nogle problemer med skydeundervisningen sidste år?

Skydeundervisning?

Det ser ud, som om Youssef Elamin manglede træning.

Det kan også være en fejl i rapporteringen.

Det er derfor, jeg gerne vil tjekke op på det.

Ja. Det var før min tid, så nej. Men det lyder da underligt.

Betyder det, der var skydetekniske fejl i sagen?

Det kan jeg ikke udtale mig om.

Vi finder alt materialet frem så hurtigt som muligt.

Meget ligger i fysiske mapper. It-systemet blev opdateret sidste år.

Når jeg har fundet det, kommer nogen over med det.

Tak. Det er jeg meget glad for.

- Var det alt? - Ja, det tror jeg.

Godt. Tak.

Ja?

Undskyld, at jeg ikke advarede dig om, at vi gik offentligt.

- Det skulle jeg have gjort. - Det synes du alligevel?

Ja, det synes jeg.

- Må jeg godt gøre det godt igen? - Hvordan?

Jeg vil gerne sige undskyld. Kan jeg ikke gøre det over et glas vin?

På én betingelse. Du fortæller mig alt, du ved.

Jeg fortæller dig, så meget jeg kan. Det lover jeg. Okay?

Okay.

Jamen så skriver jeg senere.

Har du haft en god weekend? Jeg hørte, der var fest.

Jeg har aldrig været til den slags sociale ting.

Nej, det er også anstrengende. Man risikerer jo at have det sjovt.

Det er vigtigt, du husker at slappe af nogle gange. Gør du det?

- Jeg gamer. - Computerspil?

Mest PS5. Jeg træner også en del.

- Har du en kæreste? - Nej.

- Ingen grund til at stresse med det. - Hvad med dig? Er du gift?

Jep.

- Nå, det er da dejligt. - Ja.

- Vi er så ved at blive skilt. - Nå, det er jeg ked af at høre.

Hvis det ikke var for det, så ville jeg ikke være her.

Hvorfor?

Min kone er også i politiet.

Hun havde en alvorlig trafikulykke for nogle år siden i tjenesten.

Brækket ryg, operation og lang genoptræning.

Jeg skiftede fra AKS hertil for at få det til at hænge sammen.

Passe på vores dreng og sådan noget.

Livet tager sine drejninger.

- Hvor gammel er jeres dreng? - Otte.

Otte? Sjovt.

Jeg var også otte, da mine forældre gik fra hinanden.

Betryggende.

Kan du huske noget? Var det hårdt?

Det var en fest. Jeg fik endelig min mor for mig selv.

- Du gør det rigtige. - Hvad mener du?

Du er der for din dreng. Det vil han ikke glemme.

- Hey. Har du ventet længe? - Nej.

- Værsgo. - Tak.

Du ville tale med mig? Du sagde, det var vigtigt.

Ja.

Jeg er ked af det, hvis jeg er lidt direkte, men ...

Liv fra min klasse overhørte nogle ting -

- der blev sagt til festen i fredags på toiletterne.

Jeg har virkelig brug for at vide, om det har noget på sig.

Hvad mener du?

Hun sagde, hun hørte nogen snakke om sagen.

Det går jeg vel ud fra, er dig.

Hun sagde, at du var bange for at blive dømt -

- og at du havde løjet.

Lyver I for DUP'en?

Det er fucking svært at forklare, det her.

Prøv.

Jeg har ikke kunnet huske klart, hvad der skete den aften.

Jeg sagde nogle ting til afhøringen, som jeg ikke er sikker på.

Såsom hvad?

Om han havde en kniv i hånden, da jeg skød ham.

Nogle gange er jeg sikker på det. Andre gange ikke.

Det må være det, hun har hørt mig tale med min ven om.

Han var der også den aften.

Jeg fik et angstanfald til festen og havde brug for at tale med nogen.

Det er bare fucking svært, når jeg prøver at huske det.

Alting gik så stærkt.

Jeg håber, du tror på mig.

Det gør jeg.

Og så falder han over de snørebånd. Det kan ikke være anderledes.

- Hej. - Hej.

- Jeg har bestilt et glas vin. - Tak.

Er du stadigvæk vred?

Ja. Men jeg er her. Er jeg ikke?

Jo.

Får du aldrig spat af at bo på sådan nogle hoteller her?

Jeg synes, det er dejligt.

Det er lidt eksotisk. Som om man er på ferie.

Eksotisk ligefrem?

Altså umiddelbart ville jeg sige, det virker mere som ... en flugt.

Hvordan kan det være, du aldrig har startet en familie?

Det var ikke lige det, jeg troede, vi skulle snakke om.

Nu taler vi bare. Ikke?

Det har bare ikke rigtig ligget i kortene for mig, tror jeg.

- Hvorfor ikke? - Fordi jeg er enebarn.

Ud af en skilsmissefamilie med forældre, der hader hinanden.

Kernefamilien har måske bare aldrig rigtig sagt mig noget.

- Du vil ikke have børn? - Næ.

Hvad? Er det mærkeligt?

- Ville du gerne have haft flere? - Martin og jeg prøvede faktisk.

I lang tid.

Fertilitetsbehandlinger.

Hele det der cirkus.

Det lykkedes til sidst.

Og så alligevel ikke.

Det er jeg ked af at høre.

Hvorfor udtalte I jer på den måde om en igangværende sag?

Der verserede rygter om, at det var en studerende, der skød.

Hvis politiet og DUP'en siger "ingen kommentar" -

- så tror folk, vi holder hånden over hinanden.

Vi var nødt til at bevise, at vi er uafhængige.

- Derfor. - Det ændrer ikke på, det er forkert.

Selv hvis drengene bliver frikendt, vil sagen jo hænge over skolen.

- Folkedomstolen river os midtover. - Ja.

Men de bekymringer kan jeg jo ikke have med i mine overvejelser.

Og nu undersøger I så også yderligere Youssefs undervisning.

Ja. Fordi det er mit job at undersøge alle elementer i sagen.

Er der noget, der tyder på, at Youssef begik skydetekniske fejl?

Det kan jeg ikke udtale mig om.

Afgav han varsel?

Nej.

- Er det så simpelt? - Jeg kan ikke udtale mig om sagen.

Vel?

Jeg er her for at drikke et glas vin med dig.

Og selvfølgelig sige undskyld for den pressemeddelelse.

Så ... undskyld.

Jeg er lidt færdig med undskyldninger, kan jeg mærke.

Tak for vin. Jeg skal nok sørge for, du får alt materialet.

Jeg synes stadig, det er sygt, at din far har været min gamle chef.

Han må være stolt af dig.

Det ved jeg sgu ikke, om han er. Jo, det er han nok.

Han kan bare godt være lidt svær at finde ud af nogle gange.

Det siger du ikke.

Hvad med din mor?

Hun bor i udlandet. Vi snakker ikke så meget sammen.

Hun ved ikke engang, jeg er startet her.

Mener du det?

Skal du ikke fortælle hende det?

Tjo.

Hun er sådan en big shot-advokat.

Jeg tror sgu, hun er ret ligeglad.

Det lyder, som om der er en del at leve op til.

Ja.

Hun må være smuk, din mor.

Du har det i hvert fald ikke fra din far. Så meget ved jeg.

Var det lige en scorereplik?

Måske.

- Godmorgen. - Godmorgen.

- Er det egentlig forbudt, det her? - Forbudt?

Ja?

Altså jeg er på første semester, og du er min mentor.

Jeg tror ikke, der er regler for den slags.

Nå. Øv.

- Godmorgen. - Er det til mig?

- Hvis det er dig, der bor derinde. - Det er det jo.

Jeg tænkte, jeg ville lave morgenmad.

Hvis du har lyst, kunne vi snakke om den tur i biffen -

- og finde en dag, der passer.

Ja. Jamen selvfølgelig.

Øh ...

Hvad så?

- Freja. - Nå ja.

Du fandt dem. Tak.

Ja. Okay.

Velbekomme.

Nå, hvad skylder man æren?

- Uh. Det er noget avanceret noget. - Det havde de ikke, da du gik her.

Nej, da havde vi ikke engang computere.

Det her er undervisningsrapporterne fra sidste år. De er mangelfulde.

- Nå. Hvordan? - Der er ikke blevet ført protokol.

Der står ikke en skid om timetal -

- og evaluering af undervisningen mangler også.

Jeg havde en dårlig fornemmelse.

- Hvad mener du? - Jeg havde ikke ansvaret.

Jeg er ny i stillingen ligesom dig.

Men det var tydeligt, at jeg overtog en masse rod.

Hvad slags rod?

Ja, hvad slags rod? Det er svært at forklare. Det sejlede bare.

- Fik du sagt det til nogen? - Ja.

Din forgænger mente, jeg skulle se fremad.

Det var tydeligt, han mente -

- jeg ikke skulle interessere mig for den underviser, jeg afløste.

- Som var? - Erik Poulsen.

- Det kan være, du har haft ham? - Ja, han var en pissegod lærer.

Han blev sygemeldt med KOL.

Han var så dårlig til sidst, at han havde svært ved at undervise -

- så de var meget desperate efter at få fat i mig.

- For fanden, altså. - Ja.

- Det handler vel om Youssef? - Ja.

Er det DUP'en? Har de fundet noget nyt?

Nej, jeg tjekker bare tingene. Prøver at være på forkant.

Jeg har ingen anelse om deres undervisning.

Det er godt. Tak.

- Hej. - Hej.

Der boede en pige heroppe, der hed Anne.

Hendes søster hed Heidi.

Deres far flyttede til Thailand. Så hørte de ikke mere fra ham.

De fik kontakt til ham, og han havde fået en ny kone.

Ej, hvor sødt.

Ja, men han havde også fået to døtre. Kan du gætte, hvad de hed?

- Du tager pis på mig. - Anne og Heidi.

- Det er løgn. - Det er fandeme rigtigt.

- Det er sgu da din bror, ikke? - Jo.

Sammen med de store drenge.

Skal vi gå over og sige hej?

Nej, det er okay.

- Du er ikke bange for dem, vel? - Nej, selvfølgelig ikke.

- Du ser bange ud. - Hold nu op.

De kan ikke gøre dig noget, så længe du har den her på.

Det er du godt klar over, ikke? Ja?

- Ja, selvfølgelig. - Godt. Op med hovedet.

- Hvad? - Op med hovedet. Ret ryggen. Kom.

Sådan. Så fortæl mig, du vil passe på din bror.

Og på alle andres brødre for den sags skyld.

- Ja. Ja, ja. - Ja? Godt.

Undskyld? Jeg fik fat i Erik Poulsen. Han vil gerne komme forbi senere.

Og så har DR spurgt, om du vil stille op til et interview.

Ja. Med hvem?

Politidirektøren skal i "Deadline". De vil gerne have, du deltager.

- Ja. Ja, selvfølgelig. - Det er godt.

- Erik. Godt, du kunne komme. - Ja, det var fandeme da så lidt.

Jeg havde ikke noget bedre at lave alligevel.

- Har jeg undervist dig? - Ja. I 1999.

- Nå. Ja. Det er jo lidt tid siden. - Ja, det er det.

På mine bedste dage var jeg nok ikke mere end en middelmådig skytte.

Johannes var jo en af mine gode venner.

Den gamle rektor havde mange gode venner, begynder jeg at forstå.

Du kan måske regne ud, hvad det drejer sig om.

- Ja, skudepisoden forleden? - Ja, lige præcis.

Er den studerende en af mine?

Ja. Youssef Elamin. Jeg kan vise dig et billede.

Nej, nej. Det behøver du ikke. Jeg kan sagtens huske Youssef.

Ja, netop. Han var en af de bedste.

Var han det?

Ja. Du kan mærke det med det samme.

Han var grundig. Velforberedt.

Han havde været i militæret, så han var ikke fremmed for våben.

Så hvis han i teorien ikke afgav varsel ...

Nej, men så ...

Så har der ikke været tid. Det er der jo ikke altid. Det ved du jo godt.

Erik, jeg er nødt til at spørge. Fik han den obligatoriske undervisning?

Erik?

Din ven, Johannes ... Holdt han hånden over dig, da du blev syg?

Jeg gjorde, hvad jeg kunne.

Jeg blev nødt til at tage fri nogle dage.

Betød det, at noget af undervisningen blev aflyst?

Så de timetal, der ikke er udfyldt i rapporterne, er ikke en fejl?

Så Youssef og hans klasse har ikke gennemført pensum?

Jeg beklager virkelig.

Men det ændrer ikke noget ved, at Youssef var en mønsterelev.

Han har ikke lavet nogen fejl.

Det tør jeg godt at lægge hovedet på blokken for.

Hvad er det med dig i dag?

Er der sket et eller andet med dig?

- Hvad? - Du virker sådan lidt glad.

Jamen det er jeg da også.

Hvad med dig?

Jeg endte faktisk med at sige det alligevel til en underviser.

Til Bjørn.

Okay. Og hvad sagde han?

Han lyttede.

Og det virkede, som om han ville gå videre med det.

Det var i hvert fald virkelig rart at få det sagt til nogen.

Hvad vil du?

Jeg er Antons bror. Jeg vil gerne have, I lader ham være.

Jeg mener det.

Ellers hvad? Tror du, jeg er bange for dig?

Jeg er politibetjent, okay? Jeg giver dig bare en chance her.

Hold jer væk fra ham. Han er 14 år.

Han skal ikke have noget med jeres stoffer at gøre. Jeg mener det.

Har vi en aftale?

Så siger vi det.

Godt.

Jeg skal tale med jer to. Nu.

Jeg har lige haft en snak med en medstuderende.

Hun har overhørt jer to idioter plapre løs på toilettet til en fest.

- Hvad? - Ja. Jer to.

Idioter, fordi sådan noget snakker man ikke om. Hvad tænker I på?

Man står ikke og taler om, hvad man har sagt og ikke har sagt til DUP'en.

I har fået en ordre fra rektor, ikke?

Jeg ved, det er svært lige nu. Men I skal fandeme tænke jer om.

- Men ... - Hvad?

Hvad sagde du til hende?

At her på skolen lytter vi ikke ved dørene.

Ligesom vi ikke står og taler om sådan en sag i en brandert.

- Er det forstået? - Ja.

Godt. Tilbage til træning.

Hvem fanden er det? Hvem har sagt noget?

- Liv. Hun er førsteårs. - Du kender hende?

Nej, hun er veninde med hende, jeg er mentor for.

- Hvornår hørte du det? - I dag. Hun nåede at gå til lærerne.

- Hvorfor har du ikke sagt noget? - Hvad?

- Hvad foregår der? - Intet.

Hun har fået at vide, hun skal blande sig udenom.

- Jeg skal snakke med hende. - Nej.

- Vi skulle blande os udenom. - Fuck, Bjørn. Lad mig nu hjælpe dig.

Lad nu være med det der "hjælpe dig".

Du gik over stregen. Du tæskede løs på manden.

Stop det der. Nu. Du tager dig fucking sammen. Det mener jeg. Stop.

- Du har tavshedspligt, ikke? - Jo.

Der skete noget den aften, som jeg ikke har fortalt DUP'en.

Okay.

Hvilke ting?

Detaljer omkring hændelsen, der ledte op til, at jeg skød.

Hvorfor har du ikke fortalt det?

Fordi mig og Daniel var der, begge to.

Han husker noget. Jeg husker noget andet.

Men vi kan ikke begge to have ret jo.

Så vi blev enige om, vi skulle sige det samme.

Hvem tror du, har ret, Youssef?

Her er dokumenterne om skydeundervisningen.

- Skal jeg køre over med det? - Jeg gør det selv.

- Er du sikker? - Ja. Tak. Tak, Jon.

Okay.

- Elliot Kallehave. - Det er Sanne Hammerby.

Jeg har ikke fundet rapporterne om årgang 26-03's skydeundervisning.

På grund af alvorlig sygdom hos Erik Poulsen -

- så mangler flere af timerapporterne fra klassen.

Det er noget, vi kommer til at rette op på for fremtiden.

- Okay. - Men jeg har talt med Erik Poulsen.

Han fortalte, at al undervisning er foregået under de obligatoriske krav.

Han forsikrede mig ydermere om den studerendes kompetencer.

Han sagde en masse pæne ting om ham.

Jeg har også talt med Johannes Sørensen -

- som har kunnet bekræfte dette.

Jeg sender selvfølgelig en mail med de dokumenter, jeg har kunnet finde -

- men rapporterne er jeg ikke i besiddelse af.

Okay. Jamen tak alligevel. Så må vi jo gå videre med sagen uden.

Liv, ikke? Så er det dig, der hørte os tale. Hvad blander du dig for?

- Er du bange for ham? - Ja, for helvede.

DUP'en er snart klar med en afgørelse. Vi skal bare sidde stille.

- Hvad vil du? - Bare tale lidt om Anton.

Jeg sagde jo, det var en misforståelse.

Jeg ved ikke, om han lyver, så hvis du ved noget ...

Ingen kommentar.

Jeg kan godt huske dig.

Jeg vil lukke sagen, men de spænder ben for hinanden.

- Hvordan? - Der sker et eller andet.

Hvad var det, du hørte dem tale om?

Kom, dit pansersvin!

Stop det! Det er din kollega!

Seks rapporter. Fem siger, at Bastian blev fundet med kniven i hånden.

Tekster: Rasmus Holst Dansk Video Tekst