Original subtitles

Der bliver lidt bølger.

-Du fik stillingen? -Nej, den gik til Gustav.

Jeg vidste, der var lusk!

Den fine skibsreder har været spritsmugler.

Forelsket? Det var jo ikke aftalen.

Helene...

Gid, du ikke skulle tidligt af sted.

Jeg vidste det. Hvor stor er gælden? Hvor spiller du?

Vi rejser hjem i dag.

Arne fik nej. Vi må hjælpe. Du må kautionere med hotellet.

Kautionen løber, til efter Arne har fået afregning for sit korn.

Deres søster venter et barn.

Vi klarer det her.

-Jeg troede, du var gået derover. -Hvad skal jeg sige til de andre?

-De vil spørge, hvad jeg skal. -Sig, du skal hente æg.

-Far skal jo have det at vide. -Han bliver vred.

Det tror jeg ikke. Ikke, når Molly er der. Derfor skal du gøre det nu.

Skal jeg gå med?

Ane, skal jeg?

Jeg tør ikke.

Har du set skyerne, Georg?

Det klarer op om et øjeblik. Det gør det altid, når jeg er sammen med dig.

-Du er så munter. -Jeg skal jo på familieudflugt.

Max har aldrig set Råbjerg Mile. Lad os komme af sted.

Georg? Godt, at du har lagt sagen med Morten på hylden.

-Jeg troede, du ville lave ballade. -Nej. Jeg lytter til min kone.

-Det skulle du gøre noget oftere. -En smule sprit. Hvad rager det mig?

Jeg ville bare vide, hvor han havde skillingerne fra.

-Burde vi ikke tage regntøj med? -Det klarer op. Kom nu, kvinde.

Din far står og tripper dernede.

Ja. Jeg er også færdig nu.

Vil du høre? Det skal med posten, når han kommer.

"Kære Holger Scharff. Det var morsomt at være med ude at sejle."

Du kastede op.

"Det var hyggeligt at møde Gustav, som vi troede, var Deres matros-

-men som fik det arbejde, De havde lovet mig."

"De ynder at fremstille Dem selv som fremskridtsvenlig-

-men når det kommer til kvindelige medarbejdere, er De en hykler."

-"Venlig hilsen, Amanda Berggren." -Det har du ikke tænkt dig at sende.

-Det kan jeg love dig. -Det tænker vi lige over.

-Nå, så kan vi komme af sted. -Du har set vejret, ikke, far?

-Det har jeg prøvet at sige. -Max har ikke været i Råbjerg Mile.

-Nej, det bliver da sjovt. -Der kan du høre.

Nå, der kommer frokosten.

-Skal vi spise derovre? -Skal jeg sætte kurven ud i vognen?

Nej, vi går derover.

-Går? -Ja, den smule vej, Therese.

Skal vi komme af sted? Nej, min dreng, den snupper jeg.

-Av, for...! -Hvad er der, Georg?

Jeg kan ikke rette mig op. Jeg kan for helvede ikke rette mig op.

Av, for helvede.

-Er det her? -Av!

Jeg kan hverken gå eller stå. Jeg er nødt til at ligge lidt.

-Ja. Jeg hjælper dig op i seng. -Kom, far. Vi bliver bare hjemme.

-I skal ikke ændre jeres planer. -Det er dine.

Nej! I havde glædet jer sådan. Jeg får det dårligere, hvis I bliver her.

-Så må vi hellere gå. -Jeg hjælper dig altså op.

Jeg kan godt selv!

Jeg synes, vi skal blive.

-Far vil helst have, at vi går. -Ja, det lød sådan.

Jeg kører til Skagen. Jeg skal mødes med Morten bagefter.

Hvis han kommer, før jeg er tilbage vil De så sige, at jeg er på vej?

-Hr. Madsen er kørt til Skagen. -Nej. Han er gået til Råbjerg Mile.

Jeg har lige talt med ham.

Fru Frigh har bestilt kaffe til to. Leif skal lege med Bertha.

-Drikker Leif kaffe? -Det er ikke til ham.

Så er hr. Kokholm her.

-Goddag, Leif. -Kom så, Leif!

-Jeg tager dem med til stranden. -Gør bare det.

Vejret ser ikke lovende ud. Måske skulle vi vente til i eftermiddag.

-Nej, gå I bare derned. -Så gør vi det.

Vent på mig, børn!

-Det var barnepigen? -Guvernanten kalder vi hende.

Min mand tåler ikke børnene længe ad gangen.

Det er pænt af Dem, at Leif må være her. Jeg får en til at hente ham.

Vil de have en kop kaffe, nu hvor De er kommet herover?

Jeg er i gang med høsten hos en nabo. Vi har en selvbinder sammen.

Vi skal være færdige hos ham først. Det havde ellers været hyggeligt.

Men når høsten er overstået, så... bliver der mere ro.

Vel også i forhold til banken.

Jeg vidste ikke, at mine økonomiske forhold blev diskuteret her.

Det gør de bestemt heller ikke. Leif sagde, De måske skulle flytte.

Det blev jeg ked af at høre, så jeg spurgte frøken Fie...

Det var ikke for at blande mig. Det håber jeg ikke, De føler.

Det gør jeg bestemt ikke, fru Frigh.

Jeg er ked af, jeg ikke har mere tid i dag.

Jeg vil vende tilbage, mens vejret er med os.

-Held og lykke med høsten. -Tak.

-Havde han ikke tid til kaffe? -Selvfølgelig ikke. Det er høsttid.

-Fandt du min seddel under koppen? -Du ville fortælle noget vigtigt.

Hvad er det, Helene?

Hjalmer er lige gået en tur til stranden med Severin.

Han er væk mindst en time.

Mindst... en time?

Ja. Mindst.

Du er den mest skamløse hjemmegående husmor fra Jægersborg, jeg har mødt.

Jeg ved det godt. Jeg er også rystet over mig selv.

Du har låst, ikke? Du har ikke låst?

Kunne jeg lige tale med min hustru?

-Deres hustru? -Edith sagde, hun gik ind til Dem.

Nå, Deres hustru? Ja, ja, hun er her også.

Vi øver mit stykke. Fru... Aurland?

-Det er Deres mand. -Jeg kan ikke finde fåret.

Severin vil have bondegården med på stranden.

Så må vi jo lede efter det. Et får kan ikke bare forsvinde. Nej.

-Det bliver forhåbentligt kort. -Ja, forhåbentligt.

-Hvad er der sket her? -Stolen har rokket i nogen tid.

Din far har lavet den.

Jeg tror, limen skulle have tørret lidt længere.

Har du hentet æg? Jeg var på vej over til jer.

-Jeg skulle tale med far. -Regner det? Det skal holde tørt.

-Arne skal høste. -Kan vi sætte os?

-Du skal have en anden stol. -Den kommer jeg til at høre for.

-Kan vi ikke sætte os? -Du...

Du lyder så alvorlig.

-Ane ville selv have fortalt det. -Fortalt hvad?

Hun ved, hvor opfarende du kan blive.

-Hun er med barn. -Hvad er det, du siger?

Ane venter sig, far.

Det kan ikke være rigtigt.

Doktor Ploug har set på hende, og en læge i Skagen har taget en prøve.

-Hvad skal du? -Jeg skal over at have fat i tøsen.

Det bliver ikke lavet om af, at du skælder ud. Sæt dig ned.

Sæt dig, far.

Den, der er mest ked af det, er nok Ane.

-Er det en af gæsterne? -Nej, det er ikke en af gæsterne.

Hvem er det så?

-Ham, der hjalp dig sidste år. -Tandlægen?

Han spiller musik på Hotel Udsigten-

-og Ane gik derover en aften.

Du lovede at passe på hende, Fie...

...efter det med præsten. Du lovede det.

Det ved jeg godt, far. Jeg er ked af det.

Jeg troede, du kom tilbage.

De gik ikke til stranden. Severin ville lege med sin bondegård.

Så de sidder der endnu? Så går vi ind til mig.

Hjalmar skal ikke finde mig på dit værelse igen.

Her?

-Hvorfor ikke? -Der kunne komme nogen.

-Du sagde, han sad på sit værelse. -Er det Dem, fru Aurland?

Det er fru Fjeldsø. Hun så mig gå ind.

Er De snart færdig med at vaske tøj? Det er husets eneste toilet.

-Jeg taler med hende. -Nej. Vi har jo låst os inde sammen.

Du taler med hende.

Tak.

Der er en ting, jeg har tænkt på. Er den der sofa ikke ny?

For mig at se er det den samme sofa, der har stået her alle årene.

Nå, det er da utroligt, som man kan forvirre sig selv.

Det skal jeg ikke kunne sige. Det har jeg ingen erfaring med.

Det ser mørkere og mørkere ud.

Jeg håber, I kommer af sted, før det begynder at regne.

Ja, hvis vi overhovedet skal.

Lydia, læg spådomskortene fra dig.

Jeg ser, hvordan I klarer turneringen.

Det er det, jeg vil sige. Jeg synes, du skal tage af sted.

-Jeg? Hvorfor dog det? -Fordi jeg synes det.

-Du er tilmeldt. -Det er bare en formalitet.

-Jeg spiller ikke så godt som dig. -Nej, selvfølgelig ikke.

Men du får mulighed for at være sammen med doktor Ploug.

-Jeg fornemmer jo... -Hvad fornemmer du?

Det er tydeligt, hvordan dine øjne hænger ved ham hele tiden.

Det gør de da ikke, Olga.

-Doktor Ploug! -Er De klar til en tur til Skagen?

-Ja... det er hun. -Det er bedre, at Lydia tager med.

Hvorfor det?

-Er De dårlig? -Nej.

Olga er bange for, at hun ikke kan leve op til Deres forventninger.

-Aldeles ikke. -Jo, du er. Indrøm det bare.

Det skal De ikke være. Det er mere, om jeg kan leve op til Deres niveau.

Det kommer til at gå godt.

-Hvad er det for et spil? -Det er tarot.

-Det kender jeg ikke. -De er ikke gået glip af noget.

-Skal vi køre? -Naturligvis.

Så er der frokost.

Fies far? De er kommet helt over til Hotel Udsigten.

-Er den gal med tænderne igen? -Nej, de har det godt nok.

Men... Fie...

...var forbi ovre hos os.

Når nu sket er sket, må vi få det bedste ud af det.

Jeg synes, De og jeg skulle have en snak.

Jeg ved ikke, hvad Deres plan er. Om De vil... gifte Dem med tøsen-

-eller hvad De har tænkt Dem.

-Har Fie spurgt, om jeg vil giftes? -Jeg taler om Ane.

-Ane? -Ja, Ane.

Hun er kun 17. Hvis hun skal giftes, skal der kongebrev til.

-Hvad har De tænkt Dem? -Jeg forstår ikke, hvad De siger.

Hvad er så svært at forstå? Ane venter sig-

-og jeg vil vide, hvad De har tænkt Dem at gøre!

-Han sagde, det ikke var ham? -Hvordan kan han sige det?

-Han vidste ikke, hvad der var sket. -Lad være med at råbe.

Jeg råber, som det passer mig!

-Hvorfor rendte du derover? -Nogen måtte jo vise ansvarlighed.

-Nu vil jeg vide, hvem det er! -Lad være med at råbe.

Jeg har fortalt dig, at Ane gik derover for at danse. Der skete det.

-Han siger noget andet. -Tror du på ham?

Ja, efter det hos præsten. Var det der, det skete?

Tænk dig grundigt om, og så kommer du og fortæller sandheden.

Jamen jeg har fortalt dig sandheden!

-Det er godt nok blevet uvejr. -Bare et par dråber.

-Jeg henter nogle håndklæder. -Det var en dårlig idé, far fik.

Skæld ham ikke ud. Hvordan går det med min mand?

Han kørte, lige efter De var gået. Han skulle til Skagen.

-Hvordan kan han det? -Mon ikke, han er ved lægen?

Det håber jeg for ham.

Beklager ventetiden. Værsgo at sidde ned.

Tak.

Det var da et værre vejr, De er kommet med.

-Det var tørvejr, da jeg kom. -En politisag kunne ikke vente.

Jeg kunne forstå på Deres opkald-

-at det drejer sig om spritsmugleren Ernst Bremer.

Ja, han har siddet to år i tugthus i Norge og er nu blevet sluppet løs.

Han har slået sig på restaurationsbranchen i Göteborg.

For to år siden mente De, at han havde skjult sig hos en medskyldig.

-Vi fandt ham aldrig. -Jeg mener, at jeg kan hjælpe Dem.

Ernst Bremer har netop modtaget et stort pengebeløb fra en person-

-her fra egnen. 50.000.

-De mener, at...? -Der er tale om smuglerpenge.

Og hvem skulle have sendt de penge, siger De?

Jeg har en formodning, men jeg vil ikke sige navnet-

-før jeg er sikker i min sag.

Den person, jeg har i tankerne, kommer til hotellet i eftermiddag.

Hvis De tager med tilbage, kan De pågribe ham, hvis jeg har ret.

Og så er det vel lidt af fjer i hatten, Alfred Jensen-

-hvis De kan bringe sådan en karl bag lås og slå.

-Det er lige over os. -Der er flot på Råbjerg Mile nu.

-Jeg vil ikke høre om brevet. -Nej.

Du er glad for, at jeg sagde, du ikke skulle sende det.

Klap i, Max.

Ikke ét bureau ville røre dig, hvis du havde kaldt ham for en hykler.

Jeg havde ikke tænkt mig at sende det. Jeg skulle bare have luft.

-Ja? -Skal jeg tage det våde tøj?

Ja, tak.

-Er De færdig med skrivemaskinen? -Det ved jeg ikke. Er du færdig?

Ja, den må De gerne tage.

-Brevet har vi klaret. -Hvad?

Vi har sendt brevet.

De har sendt det?

Ja, posten kom forbi. Han skulle forbi Skagen. Det kom ud i dag.

Nogle gange går det hurtigt.

Der røg det arbejde, Amanda. Men i det mindste fik du luft.

Far... Jeg er så rasende på ham.

Hvorfor rendte han derover? Jeg skal ikke giftes med Jesper.

-Aldrig. -Han skal ikke løbe fra det hele.

-Jeg går over og taler med ham. -Han vil alligevel sige det samme.

Jeg skal ikke have noget med ham at gøre. Jeg klarer det selv.

Din kjole er helt våd.

Det kommer derfra. Det regner ind.

-Regner det også ind her? -Hvor ellers?

I vinduet nede på gangen. Jeg har aldrig oplevet noget lignende.

Vi må gå alle gæsteværelserne igennem.

Det er helt utroligt, som det regner. Der er vand i vores værelse.

-Kan du ikke starte der? -Jeg sidder nede i dagligstuen.

Goddag, Morten. Har De bevæget Dem ud i det her vejr?

Jeg skal mødes med Deres mand. Det har han måske ikke nævnt?

Nej, det har han ikke nævnt. Han er i Skagen.

Han kommer tilbage til jeres møde.

-Vejen er oversvømmet. -Så må vi håbe, han ikke drukner.

-Er vejen oversvømmet? -Ja, jeg kom kun lige igennem.

-Hvor ser du dejlig ud. -Du ser våd ud.

Tak.

-Hvad skal du mødes med ham om? -Han sagde, det var vigtigt.

-Sagfører Kvist var her. -Nå, var han det?

-Kan han have fundet ud af det hele? -Måske.

-Du tager let på det. -Ja... Nu får vi at se.

Men jeg var glad for, at du ringede til mig den anden dag. Rigtig glad.

Fie, du må komme. Der er vand i kælderen.

-Hele vores forråd er dernede. -Vi må se at få det op.

-Min dessert er også dernede. -Den kommer, Martha.

Ikke i min forret!

Der er telefon, fru Madsen. Det er Deres mand.

Goddag, Georg. Hvordan har din ryg det?

-Det går bedre. -Det kan jeg tænke mig.

Vejene er oversvømmet.

Der var ikke et værelse på et hotel, så jeg er på pensionat.

Det var da trist. Jeg vil gerne vide, hvad Morten laver her.

-Nå, han er kommet? -Ja, for at holde møde med dig.

-Du har tænkt dig at køre sagen. -Du tager fejl, Therese.

Det er bare forretning. Jeg havde faktisk glemt mødet.

-Er han kørt igen? -Hvordan skulle han kunne det?!

Severin sover i barnevognen i receptionen.

Hjalmar holder øje med ham, så jeg kan hvile mig. Vil du øve stykket?

Jeg har ikke oplevet noget lignende.

Jeg husker en sommer, før Helene og jeg blev gift.

Jeg var på udflugt med mine forældre. Vi blev overraskede af et uvejr.

Vi stod og skuttede os i to timer, før det holdt op.

-Hvad år var det? -1914.

Jeg har tænkt på det mange gange siden.

En måned senere lå verden i krig. 14 millioner døde.

Fire kejserdømmer styrtede i grus.

-Denne gang bliver det værre. -Ja, man kan frygte, at Tyskland...

Uvejret, mener jeg. Det har regnet siden kl. 12.

Hvad med Deres søster i Skagen?

-Fie har sagt, at vejen er lukket. -Hvad gør hun så?

Hvis det er Hotel Grenen, er det muligt at få et værelse.

-Olga sover ikke fremmede steder. -Hun har selskab af doktor Ploug.

Ja, det er selvfølgelig rigtigt.

Nå, her sidder man nok rigtigt og hygger sig.

-Det er så meget sagt med det uvejr. -Nej, hvad...?

Sådan en smule regn.

I'm singin' in the rain

just singin' in the rain.

What a glorious feeling. I'm happy again.

I'm laughing at clouds so dark above.

The sun's in my heart, and I'm ready for love.

Let the stormy clouds chase everyone from the place.

Come on with your rain, I have a smile on my face.

I'll walk down the lane with a happy refrain

and singin', just singin' in the rain.

-Jeg kan sige, det var en fejl. -At du kaldte ham en hykler?

Jeg kunne forklare ham, at jeg havde misforstået ham.

Ja, kritiser ham mere.

Eller at jeg misforstod, fordi jeg er en dum kvinde.

Nu nærmer vi os. Du kan også bare gå derhjemme og hygge om din mand.

Måske er det på tide med liv i lejligheden.

-Hvem skulle flytte ind? -Familieforøgelse.

-Børn? -Eller en hund, men jeg tænker børn.

-Jeg går i seng. -Skal det være allerede?

Glem det, Max.

-Vinden står på her. -Det må snart stoppe.

-Hvordan har Philip det i hytten? -Skal vi hjælpe?

Nej. Morten har lagt sandsække ud, så vandet fra åen ikke løber herned.

-Jamen så godnat. -Godnat.

Godnat.

-Hvad er det, du har på? -Jeg fandt den i dit skab.

-Mit tøj hænger til tørre. -Jeg håber ikke, gæsterne så dig.

-Desværre ikke. -Hvad er det?

Kaffe. Hvis du skal være oppe hele natten, holder jeg dig med selskab.

Det behøver du ikke. Jeg holder øje med, om der kommer mere vand ind.

-Bare gå i seng. -Jeg er ikke træt.

-Ingen underkopper...? -Jeg kunne ikke finde dem.

-De står over tallerkenerne -Skal jeg hente dem?

Nej, ikke i det antræk.

Tak for hjælpen. Jeg ved ikke, hvad vi havde gjort, hvis ikke du kom.

-Jeg kommer gerne oftere. -Du har travlt i Aalborg.

-Det gør du nok ikke. -Jo. Hvis du vil have det.

Der er dage, hvor det hele er for meget.

Hotellet, det hele. Det er gået så hurtigt.

Nogle gange føler jeg mig alene. Det er jeg ikke. Det ved jeg.

Nej...

Jeg skal ikke beklage mig. Jeg har været heldig.

-Alt det, Molly har gjort for mig. -Hun er heldig at have dig.

-Det er de alle sammen. -Det ved jeg ikke.

-Ane venter barn. -Din lillesøster?

Min lillesøster... der kun er 17 år. Det er sket her.

Lige her, hvor jeg skulle have passet på hende.

-Hvem er det? -Jesper.

Jesper? Jeg troede, han var interesseret i dig.

Jesper er interesseret i alle piger. Min far blandede sig.

Han tog over til ham og talte om, at de skulle gifte sig.

Jesper blev forskrækket og nægtede det hele.

Hvor er det let at være mand. Han kan nægte-

-og så tror alle på ham. Ane vil ikke have, at jeg tager derover.

Jeg ved, han ikke vil lyve for mig. Jeg ved, hun taler sandt.

Vi talte hele den nat, hun kom hjem.

Hun var virkelig ked af det.

Undskyld, jeg er bare træt.

Læg dig lidt. Så holder jeg øje med regnen.

Lad os håbe, at vejret arter sig i morgen.

Sover du?

Undskyld, jeg ville bare sige godnat.

Godnat, Edward

-Hvad sagde du, Helene? -Hvad?

Du sagde Edward.

Det gjorde jeg ikke.

Du sagde: "Godnat, Edward."

Jeg kender ingen, der hedder Edward.

Weyse hedder Edward.

Weyse? Nå ja, det gør han også.

I har været meget sammen på det sidste.

Ja. Med hans stykke. Det er også rigtigt.

Sluk lyset, så vi kan sove.

Jeg var ikke klar over, at... I var dus.

-Og på fornavn. -Det er vi ikke. Sluk nu lyset.

-Din bluse. -Min bluse?

Hvad taler du om?

-Knappen. -Hvad for en knap?

Da du kom ned i dagligstuen i eftermiddags sammen med Weyse-

-der var din bluse knappet skævt.

Det var den ikke i morges.

-Er der noget, du bør fortælle mig? -Det behøver jeg ikke.

Du har gættet det hele.

-Jeg er ked af det, Hjalmar. -Hvor længe har det stået på?

Nogen tid. Jeg har villet fortælle det flere gange...

Nogen tid? Betyder det... længere tid?

Flere år?

Så bliver jeg nødt til at spørge dig, Helene...

Og det er tungt. Er Weyse far til Severin?

-Hvad skal du, Hjalmar? -Jeg skal have frisk luft, min ven.

-Du kan ikke gå ud i det vejr. -Godt, du sagde det.

De har ringet fra Udsigten. Aurland er derovre.

-Hvorfor? -Han gik derover i nat.

-I det uvejr?! -I pyjamas og hjemmesko.

Jeg har fortalt det til fru Aurland. Han er gået derover i søvne.

-Gik han i søvne? -Ja. Det har han gjort mange gange.

-Deres mand går i søvne. -Og han blev ikke vækket af vejret?

-Når Hjalmar sover, så sover han. -Tænk, at han kan gå så langt.

Det er ingenting. En nat tog han toget fra Lyngby ind til ministeriet.

-Hvornår opdagede De, han var væk? -Tidligt.

Jeg kunne ikke lede. Jeg havde jo Severin.

-Det må have været frygteligt. -Ja, jeg har ikke sovet så meget.

-Jeg tager derover, når han vågner. -Fru Frigh? Der er telefon til Dem.

Du er tidligt oppe. På vej på fabrikken, eller er den solgt?

Nej.

Jeg skal på en forretningsrejse. Det er derfor, jeg ringer.

Pænt af dig at holde os orienteret. Hvor skal du hen?

-Til Amerika. -Amerika?

Jeg rejser på onsdag. Jeg er her ikke, når I kommer i næste uge.

Det lyder dyrt. Har du råd? Du havde småt med penge, sidst vi talte.

Overlad de økonomiske dispositioner til mig.

Jeg sender penge til toget, og jeg lægger til de daglige fornødenheder.

-Hvornår kan vi vente dig hjem? -Jeg skal nok holde dig underrettet.

Det fortæller jeg børnene. Det bliver de sikkert glade for at høre. Farvel.

Kautionen er det mindste. De penge må vi finde.

-Det er værst for Arne og børnene. -Jeg kunne ikke undgå at høre...

-Taler De om hr. Kokholm? -Hans høst er gået tabt i uvejret.

Peter Andreas var derovre i morges.

Det meste er skyllet væk. Resten er slået ned.

Det var dog forfærdeligt. Hvad så nu?

Høsten skulle have dækket for hele det næste år.

Banken har allerede været derude. Nu vil de have lånet betalt.

Hele lånet? Det kan han vel ikke.

Nej.

Nu er det bare at sælge.

Og håbe at prisen dækker lånet.

Nej, min mand er tilbage!

-Jeg er lige kommet. -Men ville ikke sige godmorgen.

Skulle vi sendes af vejen, fordi jeg ikke måtte vide det med Morten?

Ja, fordi du er så hellig, når det kommer til ham.

Ja, for I er kompagnoner, og du tænker kun på at skade ham.

-Hvad har du tænkt dig? -Han skal give mig ejendommene.

-Du har halvdelen. -Han skal give mig dem.

Hvis du har problemer med det, så gå en tur på Råbjerg Mile.

-Godmorgen. -Klokken er ti.

Hold da op.

Tak, fordi du tog vagten i nat. Det var dejligt at få sovet.

-Der er morgenmad. -Og kaffe. Og underkopper.

-Mit tøj er presset. -Det er et hotel af en vis standard.

-Hr. Madsen venter på sit værelse. -Jamen...

Skal vi ikke lade ham vente lidt længere?

-Jeg var så bekymret for dig. -Hvorfor dog det?

Du bryder dig ikke om fremmede steder.

-Er doktor Ploug her også? -Hvordan var jeg ellers kommet hjem?

Nej, selvfølgelig. Hvordan gik bridgeturneringen?

Udmærket. Det var et temmeligt svagt felt.

Det er jeg ikke enig i. Der var mange stærke par med-

-men vi var heldige og slog dem alle.

-De vandt, doktor Ploug. -Vi vandt takket være Deres søster.

Hvor er den flot. Må jeg vise den til de andre?

Der er ingen grund til at gøre ståhej ud af det.

De skal da også høre, at I har vundet.

-Må jeg låne den et øjeblik? -Ja, gerne.

Deres søster begejstres let.

Ja, det har De ret i.

Der er en ting, De skal vide om min søster, doktor Ploug.

Hun er meget romantisk indstillet og begynder let at håbe og drømme.

Jeg tror, hun er blevet lidt indtaget i Dem.

-Hvis De... -...Ikke har reelle hensigter...?

-Det var ikke det, jeg mente. -De tanker gør jeg mig ikke.

Hvis jeg skulle gøre mig den slags tanker, var det om den anden søster.

Tak for spillet og samværet.

Jeg håber, det snart kan gentages.

-Det skrev hun ikke. -Hun fortrød, men det var sendt.

Hvad er det for en lighter? Jeg troede, det var din.

-Det er det også. -Er det ikke Ditmars?

-Hvad er den af? -Ikke noget.

Og de der ekstra kopper. Har han været her i nat?

-Vi havde et møde. -I havde et møde.

-Jeg laver noget for Landstinget. -Dejligt.

-Var det koldt? -Nej, det var skønt. Jeg fik en idé.

Du har hørt om mit brev til Holger?

-Nej. -Max har da ikke kunnet dy sig.

-Han nævnte... -...at jeg kvajede mig.

-Nu har du en idé. -Jeg taler ikke til dig.

Hvorfor laver vi to ikke vores eget bureau?

Du er også træt af Holger. Jo, du er. Det har jeg set.

-Der er ingen bedre tegner end dig. -I mangler en copywriter.

-Spørg Gustav. -Holger bliver henrykt.

-Det kan ikke blive værre. -Det koster en formue.

-Hvor skulle vi have kontor? -Det finder vi ud af.

Vores lejlighed. Ja.

Der kan vi godt være. Der er masser af plads. Ikke, Max?

-Skal jeg give Dem ejendommene? -De er mine.

Jeg forærede dem til min forrige svigersøn, og De købte dem.

Det er svært at lave forretninger, hvis den ene sidder i fængsel.

-Skal De i fængsel? -Nej, jeg har set på Deres fortid.

Jeg ved, hvor pengene kommer fra. Det, der startede det hele.

De har sejlet sprit med Ernst Bremer.

Jeg har en afskrift fra den betaling, De gav ham, efter han kom ud.

-Er det noget, De vil se? -Nej, jeg tror Dem.

Jeg har også informeret landbetjent Alfred Jensen.

-Jeg har ikke hørt fra ham. -Jeg har ikke givet ham Deres navn.

-Han er på vej herover. -Så der får han det?

Jeg har sat et dokument op, hvori De overdrager mig-

-Deres halvdel af porteføljen mod betaling, naturligvis.

Det er en dårlig forretning, i forhold til hvad grundene er værd.

I forhold til to års tugthus er det der meget favorabelt.

Hvad siger De, Morten? Underskrift eller Alfred Jensen?

Så vælger jeg Alfred Jensen. Jeg har også noget at fortælle ham.

Siger navnet Frederik Olsen Dem noget?

Der er så mange, der hedder Frederik Olsen.

Det er en særlig Frederik Olsen. Det var den fuldmægtig-

-der hjalp Deres ulovlige byggesager igennem for ti år siden mod betaling.

Han er en løgner. Han har også været hos mig for at få penge.

Jeg sagde, han kunne rende og hoppe.

Han talte om en notesbog.

Han har også fortalt om den røverhistorie på Magistraten.

Han blev fyret for mange år siden.

Det er nemt at tale om beviser, når man ved, de ikke kan fremskaffes.

Han er en type, der kan finde på at gå derind ved nattetid.

Jeg ved ikke, om... De tror mig.

Han har været omhyggelig med at notere alt ned.

Deres byggesager og... alle de penge, De har betalt ham.

Henter De Alfred Jensen, eller skal jeg?

-Så kører jeg. -Din mor er taget hjem til min far.

-Jeg kigger forbi. -Det bliver de glade for.

Jeg tænkte... Skulle jeg køre forbi hos ham Jesper?

Nej, det skal du ikke. Jeg taler med Ane.

-Hvordan gik det med hr. Madsen? -Det gik fint.

-Ved han det med Bremer? -Ja.

Vi blev enige om, at det var bedst at lade fortiden ligge.

Jeg håber ikke, der går længe, før vi ses igen.

Jeg er for det meste her, så...

Lad mig så høre. Hvad sagde Hjalmar?

Vi fandt fåret. Er det ikke rigtigt, Severin?

Lægen siger, at Hjalmar skal have ro. Han har en lille lungebetændelse.

-Du har ikke talt med ham? -Nej, han sover hele tiden.

Det er også lige meget.

Jeg ringer til teatret og giver dem min opsigelse.

Alle døre vil være lukket. Ikke en gang film kan jeg vende tilbage til.

Og du... bliver smidt ud i kulden.

-Bortvist af din mand. -Lad os nu se.

Jo, sådan går det.

Som to vagabonder kan vi gå ud af landevejen-

-med vores dreng og hans får.

Måske vil nogen sige: "Er det ikke Edward Weyse, der går der?"-

-og så vil de kaste småmønter efter os og sige:

"En gang glædede han os med sin kunst."

Det kan godt være, det ender sådan, men vi skal ikke lyve længere.

Tekster: Christina Mørch Dansk Video Tekst