Original subtitles

Alt begyndte med et skrig.

Ifølge historien skulle moren føde en dreng.

Det blev besluttet, at de ikke havde andet valg end at lave et kejsersnit.

Ingen kunne tro, hvilken ondskab der voksede i hende.

Lægen fortalte parret, at der ikke var noget

de kunne gøre for at rette op på barnets misdannelse.

De vidste ikke, hvad de skulle gøre...

men de lovede hinanden, at de ville elske ham uanset.

Han var deres lille engel.

Det ville altid blive svært for barnet.

Da barnet blev lidt ældre, prøvede han at få venner blandt jævnaldrende.

De mobbede ham, fordi han var anderledes,

men der var enkelte, der var søde ved ham.

De drillede barnet, og det brød han sig ikke om.

Ingen kunne gøre noget. Barnet havde fortalt alt til sine forældre.

Så gjorde de det eneste, de kunne komme i tanke om.

De lukkede ham i kælderen.

Men alt var ikke slemt i kælderen. Barnet havde en ven.

Vær ikke bange. Jeg er her hos dig :)

Tak, fordi du altid er der...

Rygtet om mordet spredte sig hurtigt. En vred flok omringede snart huset.

Forældrene kunne intet gøre.

Barnet prøvede at redde sin ven,

men døren sad for fast til at han kunne åbne den.

Uden andre muligheder forsøgte han at flygte fra det brændende hus.

Han kunne ikke forlade sine forældre.

Han råbte på dem: Mor, far, men så...

Snart så landsbyboerne, at barnet flygtede.

Først da de kiggede ud over broens kant

så de barnets krop synke til bunden af søen.

En farlig tåge rullede ind, og Popeyes krop blev aldrig fundet.

-Bøh. -For helvede, Cherry.

Jeg tænkte, vi kunne få sådan noget af vejen

før vi gik hen til hans hus.

Okay. Stop så.

Piger, jeg gider ikke høre på det pis,

mens vi er derinde, okay?

Vi må ikke blive taget. Det her er vigtigt.

Ja, hele kanalens fremtid hænger på det her.

Vi har ikke haft en video over 100.000 visninger

i næsten to måneder, okay?

Jeg har nogle virkelig gode ideer til, hvordan vi kan løfte det.

-Hvordan? -Det er en overraskelse.

Undskyld jeg afbryder. Jeg har en dårlig mavefornemmelse.

Det har du altid, Mia.

Herregud. Fik du nogle billeder?

Nej, jeg... bare...

-Det her er helt skørt. -Hvad? Det er bare tåge.

Du ved, han kommer, når tågen lægger sig.

Det er 15 år siden,

den lille dreng, de kaldte Popeye, druknede i den her sø.

Vi filmer mere af søen, når tågen har lagt sig.

Det bliver et fedt skud. Er du klar med kameraet?

Vi klarer det hurtigt, okay.

-Er billedet godt? -Ja. Jeg er klar, når I er.

Velkommen tilbage til endnu et afsnit af "Ondskabens Hjemsøgte Huse".

En serie, der tager dig med ind i morderes hjem.

Ifølge sagnet var her en ung dreng ved navn Johnny,

kaldet Popeye, som dræbte en klassekammerat

ved at klemme så hårdt med sine deformede hænder,

at øjnene poppede ud af kraniet.

Byen brændte huset ned med Popeye derinde.

Alligevel blev det for nylig købt igen og er ved at blive renoveret.

Den nuværende ejer ved ikke, hvad han skal gøre med huset,

for der har været så mange forsvindinger i området.

Lad os se, om Popeyes spøgelse vil lege med...

Mia?

Jeg tror lige, jeg så nogen.

-Afbrød du optagelsen uden grund? -Jeg sværger! Jeg så nogen derovre.

Vi skal bare prøve igen nu.

Nej, nej. Det går fint. Jeg laver ADR, hvis vi skal.

Okay. Er I klar, piger?

Kom så.

Uhyggeligt.

Please, for en sikkerheds skyld.

-Jeg synes, vi starter i kælderen. -Ja, god idé. Det kan jeg lide.

Hvorfor går du ikke ned og filmer? Jeg bliver heroppe og tager lyd.

Det er ikke det, vi betaler dig for.

God idé. Mia, tag noget lyd.

-Vi er tilbage om lidt, okay? -Okay.

Kom nu, Mia. Tag pengene og skrid.

Du kan godt, skat.

Det her er helt vanvittigt.

Alt ser ud præcis som på billederne i aviserne.

Man mener, at Popeyes forældre også omkom i branden,

anklaget for at have bragt et monsterbarn, kaldet Popeye, til verden.

Tror du, deres ånder stadig er her, Cherry?

Jeg kan godt lide publikum.

Hvad laver du?

Bliv ved med at filme. Vi prøver noget andet.

Pyt med det.

Hvad fanden gør vi, Lora? Jeg har tænkt over det her.

Så går det løs.

Det eneste, vi kan, er at sælge ejendommen.

-Det kan vi ikke. -Hvorfor fanden ikke? Jeg fatter det ikke.

Ms. Aster, den forbandede historielærer på din skole, dør pludseligt

og efterlader dig Popeyes hus.

-Sænk stemmen. -Tara ved allerede alt om ungen.

Ja, takket være dig.

Vi talte om, hvad vi skulle gøre med stedet.

-Vi sælger ikke. -Skal det bare stå og forfalde?

Vi er bagud med betalingerne, Lora.

-I er tidligt oppe. -Godmorgen. Hvordan har du det, skat?

-George? -Jeg vil have et kram. Det er okay.

-Hav det sjovt. -Tak.

Dine venner har ventet længe udenfor. Hvad har du lavet?

Åh, jeg kunne ikke finde min bikini. Jeg skrev til Donna. Hun låner mig en.

-Ælsker jer. -Elsker dig. Hav det sjovt.

-Ja, men så enkelt er det ikke, vel? -Jeg siger ingenting.

Tara elsker dig, og hun vil være sammen med dig.

-Hun har et stykke at køre. -Hun bor her. Hendes forældres hjem.

-Jeg har dem. -For pokker. Det tog sin tid.

-Hvorfor tog det så lang tid? -Mødte forældrene. De var tidligt oppe.

-Har I alt? -Kathy sagde, Max har skilte og proviant.

Fint. Så kan vi nå noget, før det bliver mørkt.

Ja!

Bland dig udenom. Jeg siger det til hende senere.

-Har nogen sagt, du kysser godt? -Ja, min kæreste?

Ja, min kæreste?

Er de blevet større?

Hej, hvis I skal snave, må jeg så kigge på?

-Ikke gratis, Beanie. -Skrid ad helvede til.

-Har du savnet mig? -Altid.

Okay, samling her.

Jeg vil bare sige, at jeg sætter pris på det her. Det betyder alt for os.

Er det her hus ikke hjemsøgt?

Der har floreret mange teorier på nettet.

Men én ting går igen: han druknede i søen.

Vi går ikke i nærheden af søen.

Kathy?

Får vi ekstra løn, for at stå op klokken fire?

Kathy!

Jeg vidste bare, at det brændte ned for et par år siden. Og hvad så?

Skal vi køre derhen og rive resterne ned og bygge det op igen.

-Nej, det er allerede genopført. -Hvem har så bygget det?

Ingen ved det.

Jeg tror, det var mytefansene, der byggede det op.

I de næste dage laver vi Popeyes hus om til... trommehvirvel...

En spøgelseshus-attraktion.

Hvordan havde din far råd til det?

Ms. Aster gav min mor huset, da hun døde.

-Hvorfor gav hun det til hende? -Mor vil ikke tale om det.

Så hvad har fru Lora på fru Aster, hva'? Det må være nøgenbilleder, ikke?

Det må det være.

Nick, stop. Ms. Aster er omkring 70. Det er lidt klamt.

-Hvorfor gør dine forældre det så ikke? -Taras far har brækket benet.

De har ikke råd til andre.

Har I glemt, hvad Taras mor har gjort for os?

Hun var min yndlingslærer i 1. klasse, og hun var vildt lækker.

Seriøst, det her bliver sjovt. Vi tager i to biler.

Vi burde være fremme om cirka 12 timer.

-12? -Lyder fint.

Får vi løn før eller efter?

Tara.

Hvorfor betaler du dem? Du sagde, det var for din mors skyld.

Vi behøvede ekstra hjælp. Vi taler om det senere, okay?

Ja. Senere.

-Er du vanvittig at køre så stærkt? -Er du kommet til skade?

Hvad laver I her? Der er intet her, kun et forladt gammelt hus.

Jo, Popeyes hus. Mine forældre ejer stedet. Vi renoverer det.

Popeyes hus? Kører I virkelig derhen?

-Har I ikke hørt rygterne om stedet? -Børnenes lejrbålshistorier, eller?

Utroligt... Hold jer væk derfra, helt alvorligt.

En advarsel: Hold jer fra tågen. Den er dødelig.

Dødelig tåge. Han må være skæv. Kom nu.

Okay, kom så.

Det der er virkelig en skamplet.

Hey, hvorfor fælder vi det ikke?

Nej, det mener du ikke. Det er som originalen.

-Jeg troede ikke, du vidste noget. -Det gjorde jeg heller ikke.

Jeg tjekkede det i bilen, for Kathy gad ikke snakke med mig.

Hold da kæft. Gider du? Der er ingen dækning.

-Se dig omkring. -Ja, for fanden.

-Vent, er det dér huset? -Ja, men hvorfor er her pænt?

Far og jeg er kommet hver måned

for at gøre rent og tale idéer igennem.

Det her er virkelig uhyggeligt. Jeg vil ikke sove derinde.

-Vent, hvad? Jeg sover ikke der. -Rolig. Jeg har en overraskelse.

-Hvad er det? -Bare det her...

-Hvad var det? -Var det Kathy?

Du sagde ikke, der var et boblebad her.

Hvad er det her for et sted?

Her skal vi bo de næste dage, mens vi fixer huset.

Velkommen til Casa de Friendship.

-Kathy, har du fundet signal? -Jeg blev distraheret. Jeg leder stadig.

Ja, om det... Der er ingen dækning her.

Det er kun et par dage.

-Kom, vi henter tingene i bilen. -Jeg er lidt svimmel efter turen.

-Beanie, hjælper du Donna med bagagen? -Tak.

-Jeg henter noget mod din hovedpine. -Ja tak.

Og vi losser bilen.

-Vil du i vandet senere? -Måske. Jeg har min bikini med.

-Er det den nye? -Det må du vente og se.

Kathy, skat, der er intet signal. Vi går til hytten.

Undskyld.

-Undskyld. -Kom her. Det skal nok gå.

Det ved du.

Vi tømmer bilen, og så 10 minutter kun til os, okay?

-Okay. -Okay.

Vil I to turtelduer hjælpe til?

Bare rolig. Jeg klarer den nok.

-For fanden. -Undskyld.

Det er okay. Du har større bekymringer.

Hvordan har du signal?

Der er steder i området, der har dækning.

-Den her hytte er et af dem. -Så du løj for Kathy, ikke?

Jeg vil have, hun arbejder. Jeg betaler jo for det.

-Tara, hør... -Skat. Vejret bliver skidt i weekenden.

-Hvad? -Se.

Fra solnedgang til solopgang: tåge.

-Det stod ikke sådan, da jeg tjekkede. -Lidt tåge klarer vi.

Ikke så tung som den her. Det gør dagene kortere.

Jeg må få alle til at knokle mere.

Kom og sæt dig, okay? Du gør dit bedste.

Jeg er hos dig hele vejen, okay?

For fanden, jeg elsker dig.

De her hytter er perfekte. Har de altid været her?

-Tara? -Hva'? Undskyld.

De tidligere ejere satte dem op, da de renoverede huset.

-Vil du prøve at slappe lidt af? -Ikke før huset er færdigt.

For fanden. Hey! Hører alle mig?

Ja, altså...

Da vejret har gjort det lidt mere spændende,

synes jeg, vi arbejder et par timer, inden tågen falder.

Det mener du ikke seriøst? Kan vi ikke tage det i morgen?

Kom nu, folkens! Taras familie har haft det hårdt længe.

Tara har taget ekstra vagter, så de ikke mister huset.

Det betyder, fru Cooper, den bedste lærer ever, er presset.

Kom nu, det er let, hvis vi alle hjælper til.

-Vi smider noget musik på, ikke? -Jeg skylder jer virkelig en tjeneste.

Vi har haft den her grund i et år nu.

Dyster historie, ja. Vi sælger, hvis vi halverer prisen.

-Det er udelukket. -Hvad holder du skjult?

-Jane, hvad laver du her? -Han er tilbage. Det må være ham.

Se.

-Tre døde i Popeye-huset. -Det må være ham.

Dylan sagde, de unge skulle væk i weekenden, men ikke hvorhen.

-De er da ikke taget dertil? -Rolig nu, Jane.

Ved du, hvor de er? Ved du det? Og hvad med de andre?

Shh. George er hjemme. Vi taler om det i morgen, okay?

Spild ikke malingen. Vi finder ikke samme farve.

Jeg værdsætter jeres omhu, piger. Hvad med den røde?

Ja, vi ville give det et personligt præg.

Jeg ved, du er vild med det, Tara.

-Jeg tror, pink skal være rød, hva'? -Hvad? Stop. Det er perfekt.

Tara, kan jeg tale med dig derovre?

-Hvad vil du, Beanie? -Jeg tænkte bare...

I kunne bruge lidt opkvikker.

-Du må lære at sige nej. -Så gør de det ikke.

-Hej, kan vi hjælpe jer? -I bør ikke være her.

Undskyld. Min far ejer stedet.

Han kan ikke lide det her. Noget af det her.

Går I nu, gør han jer ikke fortræd.

-Hvad vil du gøre? -Ja, hvad vil du gøre, bitch?

-Det handler ikke om mig. -Lad os være realistiske.

Vi er syv mod én. Du kan ikke ringe, for vi gør intet galt.

-Det her er mit hus. -Skal vi ringe efter galehuset?

Måske kan de hjælpe os, hva'? Gør os en tjeneste og skride.

Jeg vidste ikke, du kunne være sådan en bitch.

På baren var det den eneste måde at slippe for idioter.

Det var ikke fair, Donna. Der var tydeligt noget galt.

Hvordan skulle jeg ellers få hende væk?

Tara, hvad laver du?

Godt klaret.

Undskyld, tilgiv os. Er der noget, vi kan gøre?

-Har du brug for et lift? -Jeg vil have, I lider, som han led.

Det er dig. Ja, det er dig.

Han kommer for at hente dig.

Løb.

Nu hvor spændingen har lagt sig, skal vi så...

Hvad laver du?

Det var det frækkeste, jeg nogensinde har set dig gøre.

Hvad? De hygger sig derhenne.

Dylan trøster vores frygtløse leder, Tara. Hvad skal jeg så lave?

Okay, folkens... Det var vildt, ikke?

Ringer hun til politiet?

Nej. Hun er bare en skør type, der er faret vild.

Tågen ruller ind. Vi stopper for i dag. Godt arbejde.

-Hey. Hvor skal du hen? -Nick, stop. Jeg er ikke i humør.

Det tænder måske dig, men det er ikke gensidigt.

Hej, du har ringet til Tara.

Jeg er nok i gang med min to-do-liste,

men læg en besked, så ringer jeg tilbage.

Vi tales ved. Hej.

Ring tilbage, når du kan. Tak. Elsker dig.

Du har gået frem og tilbage længe nu.

-Du ved godt, jeg elsker dig? -Ja.

Du har været min skytsengel hele tiden.

Jeg gør alt for os... for jeg er dybt forelsket i dig.

Ja, og?

-Jeg er kommet ind på Lakeman College. -Dylan, for fanden. Fantastisk!

Hvorfor sagde du det ikke før?

Det er på den anden side af landet.

Nej, nej. Jeg vil have, du tager med mig.

Det kan jeg ikke. Det ved du.

Jeg er ikke så tæt på mine forældre, som du er.

Men det er på tide at flytte hjemmefra.

Det er tid til at blive voksen.

Jeg tager et bad.

For fanden.

Det er som om, du aldrig har rørt en kvinde før.

Nej, Donna var ikke med på det, så jeg trænger.

-Hvad? -Nick, jeg kan virkelig lide dig.

Ja, jeg kan også lide dig. Hvorfor tror du, jeg er her?

Så slå op med Donna.

Hvad?

Jeg er træt af at snige os.

Er det ikke spændende nok? Vi kan blive opdaget.

Tænder det dig ikke lidt?

Jo. Ja. Måske vil jeg opdages.

Hvad laver du? Hvis du ikke siger det, gør jeg.

-Det kan du fandeme ikke. -Vent og se.

Okay, så er det slut. Vi er færdige.

Sky, det, vi havde, er ovre, ikke?

Faktisk vil jeg aldrig mere se dit forpulede fjæs.

Flot måde at ødelægge stemningen.

Røvhul.

Der er de. Det er det, du har ventet på.

Har I sovet godt?

Jeg sov faktisk som en sten, men jeg tog melatonin.

Har I set Sky?

Ja, da jeg vågnede før.

Jeg så hende gå. Hun bestilte en taxa.

Hvad? Hvorfor? Jeg troede, hun ville hjælpe.

Ja, men jeg ved ikke helt, hvorfor hun smuttede. Jeg er ikke sikker.

Familieproblemer? Hun virkede sur.

Det ændrer vel ikke, hvor mange timer vi arbejder i dag?

Vil du prøve noget af det her? En sativa kaldet "Green Love Maker".

-Det er hvad jeg har hørt. -Jeg springer over. Tak.

Hvad synes du? Skal jeg bare spørge hende, om hun vil hænge ud med mig?

Vi er begge mennesker. Det har vi da til fælles.

Det rager mig en bønne. Det er dit liv. Gør, hvad du vil.

Kan du lade være med at ånde min luft?

Kathy, jeg tænkte på, at vi har kendt hinanden siden vi var fem.

-Og? -Og jeg vil gerne vide meget mere.

-Hvad siger du? Skal vi på date? -Giv mig din mobil.

Værsgo. Du vil jo ikke date mig alligevel. Gør hvad du vil med den.

Skrid ad helvede til, Beanie.

Er du okay?

Okay.

Skide kælling. Hvem tror hun, hun er? Det er lige meget.

Hallo?

Forbandede skov.

Det her er vanvittigt.

Jeg giver mig, Tara.

Bliver du utilpas uden din computer?

Hold nu op.

-Donna, hop i nu. -Vent lidt. Lad mig tage et billede.

Var det en sms? Har du dækning?

-Er alt okay? -Nej, vent lidt.

-Så er der mere til mig. -Jeg tror, det er nok.

-Okay. -Lora, tag det roligt.

De er først savnede efter tre dage, og der er kun gået ét døgn.

Herregud, hvad siger du? Hvad foregår der?

-Jane, hvad laver du? -Lora, jeg har fundet Dylans dagbog.

-Hvad? -Se, der står sådan her.

Turisterne bliver vist rundt i huset.

Der står også om hytterne, hvor turisterne skal bo.

-De er taget til huset. Det er dér, de er. -Vent lidt.

-Hvad fanden foregår der? -Har hun ikke sagt det?

Sagt hvad?

Nøglerne er væk.

Uanset hvad hun har sagt, lyver hun, okay?

Du er en forbandet lort, ved du det, Nick?

Hvordan kunne du være mig utro med den tøs?

Åh, for helvede! Jeg fatter ikke, hvad dit problem er.

-En mand har sine behov. -Hvorfor dater du hende så ikke?

Fordi hun ikke er den, jeg vil have som min kone, Donna.

Hun var bare, jeg ved ikke, tidsfordriv.

-Skrid, Nick. -Donna, du går ingen vegne.

-Slip mig. -Du går ingen vegne. Stop.

-Du gør mig ondt. -Stop. Kan vi tale om det her, tak?

Nick, slip mig. Jeg vil aldrig se dig igen. Hold dig væk.

Donna! Donna!

For fanden!

Hvad fanden er du?

For helvede!

Nej, vær sød.

Nej, nej, nej. Vær nu sød, vær sød.

For fanden! For fanden nej, vær sød.

Jeg beder dig! Jeg beder dig!

Hvad fanden, Nick?

Nick, hvad fanden er der galt med dig? Hvorfor gjorde du...

Nick?

Nick?

Nick?

-Hvad er klokken? -18:00.

Herregud. Hvorfor vækkede du mig ikke før?

-Vi ved ikke, hvor nogen er. -Hvad mener du?

-Jeg kan se, du har fundet Tara. -Hvor er alle andre?

Jeg ved det ikke. Jeg har ledt overalt. Jeg kom lige fra huset.

Vi må ikke gå i panik, okay? De kommer nok tilbage.

De er nok kørt efter øl eller noget.

-De ville vel ikke køre? -Det lyder sandsynligt.

-Måske er vi paranoide uden grund. -Men tågen? Har I tjekket søen?

-Jeg er straks tilbage. -Nej, Tara, vent.

Dylan, lad hende kigge. Vi har ledt overalt. Hun er straks tilbage.

Mor?

-Fandt du noget? -Jeg gik ikke derhen. Jeg fandt det her.

Wow. Min mor har det samme billede på væggen.

Det samme, men barnet i baggrunden er ikke på mit.

Ja, ligesom mors. Hvorfor er det så svedet?

Vent, hvem skulle ikke være med på billedet?

-Skal vi ta' en drink eller noget? -Okay, ikke en dum idé.

Vi går tilbage og venter på de andre, okay?

Okay... Kom.

Please, lad være. Vær sød, vær sød.

Nej, vær nu sød.

Hjælp mig.

Hvad var det?

For fanden!

Donna!

Løb!

Herregud.

Kom nu, kom nu.

Vent!

Dylan! Dylan!

Dylan! Dylan!

Dylan! Dylan!

Bilerne er her, men lygterne er slukket.

-De må være i hytterne. -Hvilken vej ligger hytterne?

Derovre.

Dylan? Dylan?

Dylan, er det dig?

Du skræmmer mig virkelig, Lora.

Hvad skjuler I to for mig? Hvor er Tara?

Jeg forklarer alt, når vi har fundet Tara.

Jane, kom, vi går.

-Hvad fanden var det? -Det er Popeye. Han er tilbage.

Vent, vent. Hvor er Kathy? Jeg troede, hun var bag os.

-Jeg er så ked af det. -Han er virkelig.

Efter alt, jeg har læst om ham. Nej, nej. Han kan ikke være virkelig.

Hvad fanden var det så?

-Han døde. Han druknede i søen. -Jeg ved det, okay? Jeg ved det.

Vi skal hen til bilen.

For satan.

Vent, hvordan fandt I os?

Din mor viste mig avisartiklen.

Vent, er min mor her?

Undskyld.

-Vent, hvad mener I? -Vi skal væk.

Vi skal væk herfra.

Nu er det nok. Du fortæller mig, hvad fanden der foregår.

Du ved noget om Popeye, som vi ikke ved, ikke?

De historier, du har hørt de sidste 15 år... siden det skete?

Alt er løgn.

Mor, du kan fortælle os det.

Det, I så derude? Det er Johnny.

-Han var min elev. -Johnny?

Det er Popeyes rigtige navn.

En uge efter hans død var han i mine mareridt.

Han var i mine drømme hele tiden, og det viste sig, at folk

i Sweetville havde de samme frygtelige drømme.

Det var som om drømmen bad os gøre noget.

Gøre hvad?

Drømmen sagde, vi skulle bygge huset op igen,

så én person kunne eje jord og hus og ikke gøre noget ved det.

Vi besluttede at gå alfabetisk, med efternavn først,

om hvem der ejede jorden.

Julie Aster var først, så døde hun, og jeg var næste i rækken.

-Du ved godt, hvor skørt det lyder. -Mor, hvordan stopper vi ham?

Jeg ved det ikke.

Hvis bare jeg ikke var gået til det hus med de mennesker,

men jeg vidste, jeg måtte gøre noget,

da jeg så dig i vinduet, og I to var sammen.

Hvad mener du?

Han blev konstant mobbet i skolen, og jeg bad dem stoppe

og lade ham være med i legen.

Men det gjorde de ikke. Men du prøvede at redde ham, Tara.

Hvad mener du?

Du ville stoppe hans lidelse, men jeg frygtede for din sikkerhed.

Så jeg gik med byens forældre, og vi prøvede at stoppe det...

Vi prøvede at stoppe truslen mod vores børn.

Så længe Johnny levede... var han farlig.

Mor, hvad har du gjort?

Please, lad os bare køre hjem nu. Det kan jeg ikke.

Lora!

Bevæg dig ikke. Jeg vidste, han ikke ville skade dig, Tara.

Du er ligesom mig. Johnny har fortalt alt om dig.

Han vil bare have kærlighed. Den gav du ham.

-Hvem er du? -Jeg hedder Olive.

Johnny er min bror.

Jeg var låst inde i kælderen. De skjulte mig.

Min kære gamle mor elskede lille Johnny.

Han var så sød.

Han kom ned i kælderen og gav mig mad, når mine forældre glemte det.

Jeg hadede at se ham ked af det.

Og så en dag...

Jeg kunne ikke redde ham.

Jeg kunne ikke redde ham. Han var ikke ond!

Det burde have været jer alle, der druknede i den sø.

Det fortjente han ikke.

Stakkels Johnnys sjæl vil for evigt vandre i Sweetvilles skove.

Han hjemsøger drømmene hos alle, der var med til at brænde hans liv ned,

indtil de genskaber vores hjem.

Jeg sagde til Johnny

at han lever i tågen, der ruller ind fra søen.

Vi vil bare gøre det, vi ikke kunne som små.

Lege.

Jeg vil more mig med dig, når du er død.

Stop!

Lora, vi skal væk herfra!

Tara!

Tara, han elsker dig.

For fanden!

Hallo!

Det her er for min mor, din kælling.

Hjælp mig!

Mor.

Tara.

Tara, Tara, Tara.

Dø, din stodder.

Du er i sikkerhed.

Betyder det, at du kan bo hos mig?

Vi skrider herfra.

Tara?

Tara?

Tara!