Original subtitles

Hallo?

- Er det Nora Sand? - Ja.

Det er kriminalinspektør Spencer fra Londons politi.

- Har du et øjeblik? - Ja. Selvfølgelig.

Vi er blevet kontaktet af William Hickleys sagfører.

Han vil gerne tale med dig om din artikel.

Han er seriemorder og afsoner en livstidsdom her i England.

Han siger, han har nye informationer i sagen.

- Har han læst min artikel? - Jeg ved ikke, hvor han stødte på dig.

Men han beder om at tale med lige netop dig.

- Hvor længe har han siddet inde? - Siden 85.

Det er meget at fordøje. Men tænk over det, og ring tilbage.

Selvfølgelig. Tak skal du have.

Mine damer og herrer, vi lander i Heathrow om 20 minutter.

Ret sædet op, og spænd sikkerhedsbæltet.

Jeg læste, han kun blev dømt for to drab.

- Teknisk set var det kun to. - Men han tilstod at stå bag 15.

Det står ikke helt klart for mig. Jeg har aldrig gennemgået sagen med ham.

For mig var det bare endnu en arkivsag.

Jeg troede ikke, den blev relevant igen.

Hvorfor blev han kun dømt for to drab?

Anklageren fokuserede på de to. Beviserne var tydelige.

Det er en velkendt strategi, anklagerne bruger.

Man indsnævrer anklagen -

- for at fortælle juryen, at her er man utrolig sikker.

Du ved, hvordan det var dengang.

Politiet blev reformeret. Thatcher styrede stadig Storbritannien.

Alt var en cost-benefit-analyse.

Alle vidste, Hix var gal.

Man kunne umuligt bevise alle hans meritter.

Det vigtigste var at få ham spærret inde for altid.

To drab var mere end rigeligt.

Og nu har han nye informationer om to danske piger.

Jeg er ærlig talt meget mistroisk.

Det mest sandsynlige er, for sådan er hans fremgangsmåde ...

Han kan godt lide opmærksomhed.

Jeg hedder Nora Sand.

Jeg er kommet hertil fra Danmark, fordi du gerne ville tale med mig.

Jeg tog billederne.

Ved du så, hvordan de er endt hos mig?

Det er sikkert en af mine fans.

Hvor mødte du ... Lisbeth Mogensen og Lulu Brandt?

På færgen.

- Hvilken færge? - Den mellem Esbjerg og Harwich.

- Hvad skete der med pigerne? - Jeg dræbte dem.

Jeg har brug for beviser.

Fakta.

Jeg foreslår, vi begynder med at afstemme forventninger.

Hvad vi ønsker at få ud af mødet.

Ligegyldigt hvad forbliver du her resten af dit liv.

Du har ikke mulighed for prøveløsladelse.

Og du påstår ikke at være uskyldig.

Så det kan ikke være derfor ...

... du vil tale med os.

Hvordan kan jeg vide, du rent faktisk tog de billeder?

At det ikke bare er noget, du finder på.

Som jeg ser det, er der to muligheder.

Den ene er, at du vil tale med mig, fordi du ...

... vil lette din samvittighed.

Men jeg tror ikke, din samvittighed tynger dig.

Du kunne have lagt kortene på bordet for længe siden.

I stedet for at lade ...

... ofrenes familier leve i uvished.

Den anden mulighed er ...

... at du vil have mere opmærksomhed.

Skuffet?

Nej.

Vi har allerede en mistænkt i Danmark.

Assistenttræneren?

Ja.

Beviserne imod ham tårner sig op.

Hvordan fik Hix kendskab til dig?

Hvad mener du?

Hvordan fik han fat i artiklen, du skrev om Lisbeth og Lulu?

Det ved jeg ikke.

Alt ligger på nettet. Så det er vel ikke så svært?

Men hvorfor skulle han lede efter en dansk artikel?

Aner det ikke.

Hvad har I på ham assistenttræneren?

Han begik overgreb på en fra holdet, og flere har klaget over ham.

Vi kigger også på ham i forbindelse med uopklarede sager.

Billederne af Lisbeth og Lulu. Du skrev ikke, hvordan de endte hos dig.

Hvor vil du hen med det her?

- Jeg prøver bare at forstå. - Forstå hvad?

Jeg prøver at forstå, hvorfor du er indblandet i den her sag.

Fotografierne blev afleveret i min fars postkasse.

I en kuvert med mit navn på. Uden afsender.

- Anonymt? - Ja.

Generer det dig ikke?

Nej.

Jeg er en velkendt journalist, så jeg modtager til tider tips.

Oftest fra anonyme kilder.

Og sagen har forbindelse til min hjemby, så ...

Så det undrer mig ikke, at det var mig, der modtog billederne.

Hvad plejer der at ligge til grund for sådanne tips?

Ofte er det nogen, der vil sætte fokus på et problem.

Kunne den, der gav dig billederne -

- selv have taget dem?

Vedkommende, du leder efter. Tanken må have strejfet dig.

Ja, selvfølgelig.

Skræmmer det dig ikke?

Nej, ikke rigtig.

Det kunne også være en, der kender gerningsmanden og vil føre ham til mig.

Eller en, der kom i besiddelse af billederne og vil påpege -

- at politiets efterforskning var mangelfuld.

Kan vedkommende, der gav dig tippet, også have tippet Hix?

Intet tyder på, at Hix har noget at gøre med Lisbeth og Lulu.

Vel?

Nej. Der er kun én ting, der indikerer, at han er involveret.

At han kontaktede dig.

Jeg prøver bare at forstå forbindelsen.

Måske er der ingen forbindelse. Måske er det bare tilfælde og ...

... galskab.

Hvem ved, hvad der foregår i hovedet på en mand som Hix?

Ja?

Hvornår?

Godt.

Hvad vil du gerne vide?

Du ved godt, hvad jeg er ude efter.

Hvad skete der med Lisbeth og Lulu? Hvordan dræbte du dem?

Og hvor gjorde du af deres lig?

Jeg holdt dem begge nede i min kælder.

Lisbeth var let at gøre det af med.

Hun var svag.

Lisbeth blev kvalt.

Lulu var stærk.

Hun var usædvanlig.

Jeg vidste ikke, hvad jeg skulle gøre, så jeg lod hende blive ...

... nede i kælderen i noget tid.

Hun var stærk. Sådan en, der ikke gav op.

Hun irriterede mig.

Jeg leder efter en hammer -

- eller et slags våben, men jeg kunne ikke finde noget passende.

Jeg kan huske -

- at jeg var nået halvvejs ned i kælderen.

Der så jeg en gammel støvsuger.

Så jeg tog den med.

Jeg åbnede kælderdøren, og hun så på mig.

Forvirret.

Jeg kan huske, hun smilede tøvende.

Som var jeg kommet for at støvsuge kælderen.

Så gik jeg hen imod hende.

Og jeg slog hende i hovedet med støvsugeren.

Til en start faldt hun omkuld, for den var tung.

Sådan en gammel model. Sikkert fra krigens tid.

Så slog jeg hende igen.

Og igen.

Hendes ansigt var ...

... ødelagt.

Hun kunne knap trække vejret.

Og så sparkede jeg til hende.

Og slog hende hårdt i hovedet.

Indtil jeg var sikker på, hun var død.

Hvor gjorde du af deres lig?

Alt det her er uden betydning.

Medmindre du har nogen beviser.

Ja.

Ja, det forstår jeg godt.

Du vil stadig ikke fortælle, hvor de blev begravet?

Hvad skete der?

Det var her, de blev begravet. Lisbeth og Lulu.

I kloakken ved pigernes omklædningsrum.

Hazelmeade Park.

Godt.

Vi undersøger det.

- Hvornår? - Hurtigst muligt, Nora.

Vi følger op på det. Der går måske et par dage.

Jeg skal bruge teknikere og flere ressourcer. Den slags tager tid.

Vær tålmodig.

- Kaffe. - Tak.

Du kunne ikke vente.

Undskyld.

Du har et problem med tillid.

Teknikerne er på stedet.

Er du glad nu?

Hvorfor i alverden skulle jeg være glad?

Du opklarede sagen.

Kæmpe indsats. Godt arbejde. God journalistik.

Ja. God journalistik.

Jeg har taget fejl angående alting.

Så nej. Jeg er helt afgjort ikke glad.

Ja.

Ja, okay.

Kom.

Der er noget, I skal se.

- Kan det være pigerne? - Det er for tidligt at sige.

Vi har fundet, hvad der ligner fem lig.

Det ser ud til at være en massegrav.

Tekster: Karla Engelbrecht Dansk Video Tekst