Original subtitles

- God morgen. - God morgen, Johann.

God morgen.

Hvad er der, dreng?

Åh Gud, hvornår bliver vi fri?

Hvornår befries vi af denne ondskab?

Et år er gået, siden Dracula

stifteren af disse obskøne ondskaber, blev dræbt.

Og jeg, Ernst Muller,

Monsignor af den Hellige Katolske Kirke i provinsen Keinenberg,

besluttede, at det var tid til at besøge den lille by i dalen,

for at sikre, at alt var vel.

Knægt.

Kom her, dreng. Du skal ikke være bange.

Hvor er Fader Pastoren?

Forstår du mig? Hvor er præsten?

Hvorfor er han ikke her og afholder messe?

Stakkels dreng.

Så vis mig, hvor han er.

Jeg har lige inspiceret Deres kirke.

Bortset fra drengen her, er den forladt.

Hvorfår er den forladt?

Hvorfår afholdte De ikke messen?

Jeg var der, Monsignor.

Jeg afholdte messen.

De afholdte messen i en tom kirke?

- Ja. - Hvorfor var kirken så tom?

Nåh?

Jeg tror, De ved hvorfor, Monsignor.

Nej, jeg ved ikke.

Jeg ved, at Deres kirke blev uhelliggjort engang.

Men stifteren af denne grusomhed

blev dræbt over 12 måneder siden. Er det ikke sandt?

Blev han ikke sendt i vandet ved bjergene på sin dommedag?

Og blev han ikke derfor tilintetgjort for evigt?

Er det ikke sandt?

Så, hvorfor var De ikke i kirken i morges?

Det er skyggen, herre.

- Skyggen? - Skyggen af hans slot, herre.

Den rører kirken.

Om natten, rører skyggen kirken.

Hvis slot?

Grev Dracula? Mener De ham?

Hvorfor siger De ikke hans navn? Han kan ikke gøre dem ondt længere.

Han er tilintetgjort, ikke sandt? Og han er død.

Er han død, eller ikke?

- Ja, han er død. - Ja så.

Men ondskaben er her stadig.

Vi føler den i skyggen, også i kirken.

Der er ikke ondskab i Guds hus!

Vært...

Jeg ønsker at tale til min præst under fire øjne.

Nå, måske er det bedre, at De fortæller mig alt.

Det er som de siger, Monsignor. Der er stadig onskab over slottet.

Man kan føle det.

De kan ikke forestille Dem, hvordan det føles.

Jeg ved, hvad onskab er.

Spørgsmålet er, hvad skal vi stille op?

Jeg ved det ikke.

Har nogen været deroppe siden dengang?

- Ved slottet? - Ja.

- Har De været der? - Nej. Aldrig.

Så burde De tage derhen, for at sikre Dem, at ingen fare findes.

Mig?

Jeg tager med Dem.

- Hvornår? - I morgen, ved daggry.

De skal være klar. Ellers må jeg tage afsted alene.

Det ville ikke være nemt for mig. De kender bjergene. Jeg gør ikke.

Jeg tager med Dem.

Tak, Fader.

Jeg har aldrig tvivlet på Dem.

Solopgang er kl. 6 i morgen.

Vi vil mødes kl. 5.30. Vær ikke forsinket.

Er De klar, Fader?

Lad os bede sammen.

Kære Gud.

Kom.

Nej, jeg kan ikke.

De må følge mig.

- Der er intet at frygte. - Der er.

Det vil være mørkt snart.

- Jeg kommer ikke med. - Jeg lover, der er intet at frygte.

- Vis mod. - Jeg beder Dem.

Javel.

De behøver ikke at komme med mig.

Men De skal vente her, indtil jeg vender tilbage, forstået?

Ja.

De vil være i sikkerhed her.

Når jeg vender tilbage, tager vi samen ned igen.

Forstået.

- Så ønsk mig held. - Det gør jeg.

Og må Gud beskytte Dem.

Fader!

Åben døren!

En snaps. Giv ham en snaps.

Bloker døren.

Det er gjort.

Ondskaben er tilintetgjort for evigt.

- De tog op til slottet? - Ja.

Jeg læste eksorcismens remser,

og forseglede døren med et kors.

Hans ånd vil aldrig forlade stedet, for at gøre Dem fortræd igen.

Det er et under.

Vi takker Dem uendeligt.

- Er præsten ikke vendt tilbage? - Præsten?

Jeg blev nødt til at efterlade ham.

Han vendte tilbage inden mig.

Ja. Præsten var her, Monsignor.

Gudskelov. Hvor er han nu?

Han forlod os. Sagde, han ville være alene.

- Jeg ved ikke, hvorhen han tog. - Nå.

Jeg forstår, hvordan han må føle sig.

Når han vender tilbage, fortæl ham, hvad jeg har gjort.

Og at jeg ønsker ham alt vel.

- Tager de afsted nu, herre? - Ja.

Der er ikke mere, jeg kan gøre her. Og jeg må hjem til Keinenberg.

Hvem har gjort dette?

Monsignor.

Det var Monsignoren.

Anna?

Ernst. Du er tilbage. Godt.

Jeg ventede dig ikke.

Du ser træt ud.

Ja, Anna. Jeg er træt.

- Jeg rejste hele natten. - Ikke bare træt, men bekymret.

- Er der sket noget? - Ja.

Kan du fortælle mig om det?

Ikke nu, Anna. Senere, måske.

Senere vil være bedst.

Sæt dig ned og slap af. Jeg henter dine hjemsko.

Disse lange rejser er for afkræftende for dig, i din alder.

Du skulle tale til dine øverste. Hvis du ikke vil, gør jeg det.

Der er mange yngre mænd, som kunne gøre dit arbejde.

Unge mænd, som du har lært op.

Du skulle have lov til at forblive i Keinenberg hos os.

Der er seks kirker her. Eller i nærheden.

Der er nok at se til for dig her,

uden at du behøver at rejse afsted.

Lad mig tage dine støvler af.

Her er dine hjemsko.

- Du er som en kone for mig, Anna. - Ikke helt.

Jeg burde ikke gøre grin med det emne, jeg ved det.

Her. Og hvil dig nu bare.

- Vi kan gøre grin i aften. - I aften?

Ja, vi holder en lille fest.

Det er Marias fødselsdag. Har du glemt det?

Selvfølgelig.

- Hvordan har hun det, Anna? - Maria?

Hun er glad, som altid. Hvorfor skulle hun ikke være det.

En fin uddannelse. Et dejligt hjem.

Du er meget god til hende, Ernst.

Det skylder jeg min bror.

Ja.

Alle kan give almisser.

Du giver os mere end det. Du giver os din kærlighed.

Så. Afsted, og hvil dig.

Jeg vækker dig i god tid, inden festen begynder.

Prøv at glemme bekymringen.

Jeg er sikker på, at du har rettet alt, som var galt.

Gud ved, jeg håber det, Anna.

- Har du hvilet dig. Du ser bedre ud. - Jeg føler mig meget bedre.

- Hvem er vores gæst? - Maria har inviteret en ven.

En ung mand, Ernst.

Vær venlig mod ham. Han betyder meget for hende.

Han arbejder i bageriet på Café Johann.

Det er kun midlertidigt, mens han studerer.

Han er en klog mand, Ernst.

Han skal være læge, eller professor, eller sådan noget.

Javel.

Nå, prøver du at vise dig fra den pæne side, hvad?

Du skal møde hendes moder for første gang i nat, ikke?

Tag nu et godt kig på moderen, min dreng,

for præcis sådan kommer din pige til at se ud, efter I bliver gift.

- Hvis du får moderens tilladelse. - Hvorfår skulle jeg ikke det.

Hvorfor skulle du ikke det? Hvorfor skulle du. Hvem er du?

Ung, hårdt arbejdende, charmerende, beskeden.

Du er en mellemklasse bager.

Og hvis du arbejder hårdt,

bliver du måske en overklasse bager en dag.

Og hvem vil så gifte sig med dig?

Du skal op inden solopgang, hver morgen.

- Det er ikke mig, Max. - Ikke?

- Nej. Jeg har ambitioner. - Javist.

Dine bøger. Hvor skal de føre dig hen?

Væk herfra, i første omgang.

- Så, du kan ikke lide at være her? - Det sagde jeg ikke, Max.

Jeg kan godt lide at være her.

Jeg holder mig i form. Og har tid nok til at studere.

- Og maden er god? - Og maden er god.

Jeg er taknemmelig. Virkelig, det er jeg.

Sjov måde, at vise det på.

Jeg forstår ikke, hvad du håber, at disse bøger vil give dig.

Hvad livet handler om. Sandheden.

Sandheden. Hvad vil du med den.

Hør, hvis du vil vinde i livet, så glem alt om sandheden.

Jeg kan ikke bare glemme den.

Så, bare vær en bager. Så er det ligemeget.

Har du brug for penge?

Ikke i aften, Max.

Opfør dig pænt.

Og fortæl ikke moderen sandheden om hendes udseende,

og om du kan lide hendes middag.

Den sandhed behøver hun ikke høre.

Kom så, af vejen, allesammen.

Flyt jer.

Dine boller koger over, Zena.

Og din lynlås er åben, men jeg ville ikke sige det.

Jeg skal lære dig, at være kæk.

Hej. Du er smuk.

Ja. Som jeg forventede.

Er Maria her?

Altid Maria. Hvad med at give mig en chance?

Zena, du har flere kærester, end du selv kan huske.

Jeg har altid tid til en mere.

Kom så, Paul. Kom, og vær med.

Sådan ja, Paul.

- Her, tag dette glas. - Hvad nu?

Ja, hvad nu.

Det er mit bedste jakkesæt.

- Zena, jeg skal til fest i aften. - Ikke med mig.

Jeg skal møde Marias mor. Jeg vil gøre et godt indtryk.

Jeg vil ikke være gennemblødt, og lugte af øl.

Nu, tak!

Maria, jeg er bange for at din kæreste er lidt våd bag ørerne.

Hej, Maria. Hør her, jeg er ked af det, men--

Se dig lige, og så lige i aften.

- Han tørrer i natteluften. - Du må komme, som du er.

Mor kan ikke lide, når jeg kommer for sent, især ikke i nat.

Ja, Paul. Kom ikke for sent, for mama!

- Tilgiver du mig? - Ja, det gør jeg vel.

- Men vi må skynde os. - Lugter jeg stadig?

- Ja, lidt. - Tror du, din mor vil opdage det?

Hun vil lugte det, men hun vil ikke sige noget.

- Godt, at din onkel ikke er hjemme. - Paul.

Kom så, vi løber om kap. Måske tørrer du så på vejen.

Mor, det her er...

Tillykke, Maria.

Det er en fin måde, at møde din onkel.

Onkel Ernst, hvor er det dejligt at se dig.

- Jeg forventede dig bare ikke. - Tænkte jeg nok.

Paul, undskyld mig.

Mor, det er Paul. Jeg har fortalt dig om ham, ikke?

Ja, det har du, ofte.

- Dejligt, at møde dig, Paul. - Fru Muller.

Og det er min onkel Ernst.

Så du må opføre dig pænt.

Min herre.

Ja, sådan vil den stakkels dreng nok føle sig velkommen.

Hør ikke på hende, Paul. Slap bare af.

- Ernst, giv Paul en drink. - Selvfølgelig. Et glas vin?

Paul drikker ikke. Ikke sandt, Paul?

Nej, herre. Kun øl.

Jeg har desværre ikke øl.

Det er i orden. Jeg drak en, inden jeg kom.

Kun én?

De lagde mærke til det.

Det er ikke ret tydelig.

Det var studenterne på Café Johann.

De pjattede med Paul, og spildte øl over ham.

Det var en leg.

Hvor glasset var sat ovenpå en lang stok.

Og jeg skulle gå rundt om med et andet ølglas.

Jeg skulle drikke, og der var øl i...

- Må jeg give Dem denne, fru Muller? - Tak.

Jeg må sige, Anna, når jeg rejser, drømmer jeg kun om ét:

Din madlavning.

Du burde tænke på noget mere vigtigt, Ernst.

- Giv Paul en cigar. - Kunne du tænke dig en cigar, Paul?

Nej tak, herre. Ærlig talt, så giver de mig kvalmer.

Det kan jeg godt lide om en mand, Paul.

For mange mennesker siger ikke, hvad de virkelig mener.

Mange taler kun for at imponere andre.

Tænker slet ikke over, om det, de siger, virkelig er sandt.

Og det sker selv i kirken.

Jeg hører det ofte på mine runder.

- Der er seks kirker her. - Ja, herre.

Hvilken kirke hører du til?

Paul kommer ikke fra Keinenberg, onkel.

- Det er ikke hans hjem. - Ja, men--

Han arbejder hårdt i bageriet. Han har ikke meget tid.

- Men om søndagen? - Jeg går ikke i kirke, herre.

- Du går ikke i kirke? - Nej, herre.

- Så du er ingen protestant? - Nej, herre.

Herregud.

Jeg er ateist, herre.

- Undskyld mig? - Jeg er ateist, herre.

Du mener, du nægter at tro på Gud?

Jeg nægter ikke. Jeg er bare utroende. Det er min mening, herre.

- Ved du, hvem jeg er? - Ja, herre.

Og du kommer til mit hus, og udtaler denne blasfemi?

De spurgte mig om min tro, og jeg svarede, herre.

Det var et ærligt svar, herre. De foretrækker jo sandheden.

Vær nu ikke uforskammet.

Måske skulle jeg gå, fru Muller?

Ja, jeg tror det ville være bedst.

Jeg beklager, fru Muller. Jeg takker for Deres gæstevenskab.

God nat, herre.

- Paul-- - Maria, bliv her.

Åh, mor.

- God nat, Zena. - God nat. Gå nu hjem.

Kom nu, pige. Lad os feste lidt.

- Lad mig få en snaps, Zena. - Er du allerede tilbage?

Giv mig en snaps. En stor.

- Du drikker da ikke snaps. - Nå, så begynder jeg nu.

Jeg behøver vel ikke spørge, om noget gik galt.

Nej, det gjorde det. Hendes onkel var der.

Og du skændtes med ham.

Han spurgte om min mening.

Og du sagde din mening.

- Jeg sagde bare sandheden. - Hvornår lærer du det?

- Hvordan kan folk nyde det? - Det er effekten de nyder.

- Jeg kan ikke føle en effekt. - Det kommer du til.

Giv mig én til, mens jeg venter.

Gå i seng.

Kommer du med mig?

Pas nu på med, hvad du siger.

Hvad har du gjort med mine ben?

Kom så. Op i seng, inden Max kommer hjem.

- Zena. - Kom så.

- Hvad laver du, Zena? - Jeg åbner din jakke.

Du kan putte mig nu, Zena.

Hej, Zena.

Hvad laver du i min seng?

- Ja, spørg bare. - Ja.

Jeg spørger.

Kysser hun dig sådan her? Sikkert ikke.

Nu skal jeg hjælpe dig.

- Zena. - Hej.

Hvad sker der her?

- Ingenting. - Hvad er der sket?

Tre store snaps. Det er sket. Han tåler det ikke.

Hjælp mig nu bare, med at få ham i seng.

Zena, lad være...

Nå, han er din kæreste.

Du putter ham.

Hvad laver du i mit værelse?

Jeg har kvalmer.

- Jeg vil have et glas vand. - Jeg henter det.

Det er bedre. Her. Det er nydeligt.

- Jeg burde ikke drikke andet. - Nej, burde du ikke.

- Jeg ødelagde alt under middagen. - Ja, det gjorde du vist.

Fordi jeg altid skal tale sandheden.

Hvorfor kan jeg ikke bare tale for at være venlig,

som alle andre gør?

Hvorfor tager jeg alting så seriøst?

Fordi du er dig.

Det hjælper mig ikke meget.

Men derfor elsker jeg dig, Paul.

Du elsker mig, Maria?

På trods af alt?

Elsker du mig stadig?

Det gør du vist.

Ellers ville du ikke være her.

Med mig.

Zena, er du her stadig?

- Er Paul kommet hjem? - Han er ovenpå og læser.

- Den gode dreng kommer langt. - Ikke for langt, håber jeg.

Nå, jeg-- Hvad laver du egentlig her?

Jeg har låst alt, og du har en lang vej hjem.

Vil du blive natten over?

Nej tak.

Jeg har haft nok bøvl med alle de studenter.

I øvrigt, en gåtur vil gøre mig godt.

- Afsted med dig så. - God nat.

Nej, bliv her.

- Er du sikker? - Ja, jeg er.

- Ser jeg dig i aften? - Jeg vil prøve.

Farvel.

Du forskrækkede mig. Hvad laver du her?

Jeg tog ikke hjem i går.

Du var her hele natten? Hvorfor?

Jeg gad bare ikke at gå hjem. Vil du have kaffe?

- Hej, hvad er der galt-- - Jeg har det fint.

Vil du så have kaffe?

Ja, tak.

Vil du tage dig af præsten, Zena?

Kunne De tænke Dem noget, Fader? Morgenmad, rundstykker, chokolade?

Jeg tænkte, om De har et værelse

jeg kunne leje i et par dage.

- Beklager, nej. - Vi har et ledigt værelse.

Værelset ved siden af Pauls.

Kunne jeg leje det?

Det er meget lille, Fader. De kan næsten ikke bevæge Dem,

og det er helt oppe i loften.

Det betyder ikke noget. Hvis De vil være så venlig.

De kan leje det i et par dage. Paul, vis ham op.

Har de bagage, Fader?

- Kun denne. - Jeg tager den.

Du er meget venlig.

Hvad er det, du gør. Jeg vil ikke have en præst her.

Er det Deres første besøg i Keinenberg, Fader?

Ja.

Jeg er her for et kirkemøde.

Kender De Monsignoren?

Vi har mødt hinanden. Jeg kender hans niece bedre.

Hans niece?

Paul, kan du hente flere glas?

- Paul! - Jeg kommer.

Kan du tage over et øjeblik, jeg føler mig utilpas.

Du ser ikke godt ud.

- Bare et øjeblik. - Ja, selvfølgelig.

Hvad er der galt? Hvad har jeg gjort?

- Der er en pige. - En pige? Hvem?

- Monsignorens niece. - Maria?

Før hende til mig.

Hvorfor vil du have hende? Du har mig.

Før hende til mig!

Kom nu, Paul. Det er jo ikke nok.

Hej. Har du det bedre?

Ja, jeg har det fint. Bare gå tilbage til dine bøger.

Tak. Er du sikker, at du har det godt?

Ja. Gå nu tilbage til dine bøger.

Paul, kommer Maria i nat?

- Det håber jeg, hvis hun kan. - Jeg siger til, hvis hun kommer.

Tak, Zena. Du er en rar person.

Mere øl, Zena. Kom så.

Jeg er tørstig.

Nu skal jeg hjælpe dig, Zena.

- Zena, skynd dig lidt. - Kom tilbage, Zena.

Nu kan vi glemme vores øl.

- Hej, Zena. - Hej, Maria.

- Hvor er Paul? - Han er nedenunder, i bageriet.

Tak.

- Hej, Maria. - Hej, Max.

Sød pige.

Paul, kom så.

Nej!

- Hvad har du gjort med Maria, Paul? - Maria?

Hun spurgte efter dig.

Pjat nu ikke med mig. Hun er her jo ikke.

Hvor er hun, Paul?

- Hvem? - Maria.

Hvad har du lavet med hende?

- Hun er her? - Ja, hun gik ned for at søge dig.

- Hvor er Maria, Paul? - Han kan ikke finde hende.

Hun er ikke hernede, Max.

Se efter ovenpå, men jeg er sikker, hun gik ned til bageriet.

Han har da smuglet hende op på hans værelse.

Er du såret? Hvad er der sket?

- Gå ikke fra mig. - Det gør jeg ikke.

Men hvordan er du kommet herind?

Det ved jeg ikke. Jeg ledte efter dig, og så--

Det er i orden, skat.

- Du har fejlet. - Men jeg...

- Du skal straffes. - Tilgiv mig.

Jeg vidste jo ikke. Jeg prøvede.

Men hvorfor vil du have hende? Du har mig.

Du har da mig!

Her, drik dette. Det vil gøre dig godt.

- Så hvad skete der? - Hun gik ned for at finde mig,

og det næste hun husker, er, at hun blev overfaldet.

Noget om en mand med brændende øjne.

Jeg så ham. Jeg ved, jeg gjorde.

Nej, skat. Det var indbildning. Du troede bare, du så ham.

Hun besvimede måske. Hun burde gå i seng.

Ja, kom med ovenpå og hvil dig.

Nej, jeg må tage hjem. Mor vil undre sig, hvor jeg er.

Bare lidt, indtil du føler dig bedre.

Jeg forstår det ikke.

Kom nu med op.

Tilintetgør hende.

Det er i orden, skat. Der er ikke nogen her.

Jeg må have drømt.

Her, drik dette.

Og så følger jeg dig hjem.

Nej, det kan du ikke. Min mor må ikke se dig.

Men hvis du fortæller hende, hvad der er sket...

Nej, det kan jeg ikke.

Jeg ved jo ikke selv, hvad der skete.

Hun ville være rasende, vidste hun, at jeg er her.

Jeg kunne forklare.

Nej, det ville ikke hjælpe noget.

Jeg har det fint.

Hvornår ser jeg dig igen?

Det ved jeg ikke.

Jeg prøver at komme i morgen.

Jeg sender en besked, hvis jeg ikke kan komme.

Jeg følger dig et stykke af vejen...

- Hvor har du været? - Mor?

Du var hos Paul, ikke?

- Jeg ved, det ser ud som om-- - Hvad ser det ud som?

Du burde skamme dig.

Maria, min skat.

Ernst!

Kvinder. Upålidelige, alle sammen.

Kommer og går, som det nu passer dem. Ansvarsløse.

Det kan jeg lide om dig, Paul. Jeg kan stole på dig.

Zena er ikke mødt op hele dagen.

- Tog afsted uden et ord. - Hun var her i nat.

I nat. Jeg ved alt om i nat.

Hvad er der med dig i dag?

Hun er sikkert taget afsted med en student.

Og kommer så kravlende, for at få jobbet igen.

Fader.

Vil De gøre mig en tjeneste?

Vil De finde ud af, hvor Maria er henne?

Tage til hendes hjem?

Ja, hun bor sammen med henes onkel, Monsignoren.

De må kende ham.

Vil De høre, om hun har det godt, og give hende denne besked?

- Ja, i orden. - Tak.

- Her er noget suppe, Maria. - Tak, onkel Ernst.

Sæt dig op.

Drik den, mens den er-- Jeg glemte en ske.

Det gør ikke noget, onkel Ernst.

Jeg er ikke sulten.

Tilgiv mig.

Nåh, nåh.

Elsker du ham, Maria?

- Ja, jeg gør. - Vil du fortælle mig om det.

Ikke nu.

I orden. Når du er klar.

Sov nu.

Gud velsigne dig, Maria.

Fader, hvad skete der?

Hvordan har Maria det? Gav De hende min besked?

- Ja. - Og?

- Og? - Hun har det fint.

- Hvornår kan jeg se hende? - Ikke endnu.

Hun vil komme herover.

- Hvornår? - Så snart hun kan.

- Du arbejder stadig her, ikke? - Undskyld, Max.

Kom så. Jeg har brug for dig.

Hun ligger bare her.

Bevæger sig ikke, og ånder næsten ikke.

Hun er syg. Meget syg.

- Var vinduet åben? - Ja.

Ja, det var åben. Jeg rørte det ikke.

Har hun fået en forkølelse?

Muligvis.

Natteluften kan være meget kold i denne tid af året.

- Muligvis. - Ernst, skulle vi kalde doktoren?

Hvis hun ikke får det bedre i morgen.

I morgen, ja.

- Hvordan har hun det? - Sover som et barn.

Har du lukket vinduet?

- Ja, men det er en lun nat. - Godt.

Bliv ikke oppe for længe, Ernst.

God nat, Anna.

Dig.

Her, min pige. Fortæl mig, hvad der er galt?

Maria, fortæl mig, hvad der skete.

Anna, hjælp mig!

Åh, Gud!

Her, støt dig på mig.

Du bliver nød til at gå.

Du må få ham til at komme herover.

- Du skal hvile dig. - Nej, Anna.

Lyt til mig.

Du må hente den dreng.

- Ham, som var her forleden. - Paul?

- Bring ham her til mig. - Hvorfor Paul?

Fordi han elsker hende. Han vil hjælpe hende.

- Jeg går nu, Ernst. - Nej, Anna...

gå ikke inden dagslys.

Grev Dracula er i live.

I mørkets timer...

hun må aldrig være alene.

Forstår du mig?

Du må ikke lade hende være alene et eneste øjeblik.

Beskyt dig selv, så godt du kan.

Der er nogle redskaber, som kan være behjælpelige:

Amuletter, urter.

Du kan læse om det her.

Du studerer, forstår jeg.

- Ja, jeg-- - Det er skrevet på latin.

Gør det bedste du kan. Der er ikke meget tid...

- Jeg kalder doktoren. - Ingen tid.

Du må love at gøre, hvad jeg fortalte dig.

- Jeg lover. - Du burde love i Guds navn.

Men det nægter du.

Jeg giver dig mit ord.

Det ved jeg.

Tak.

Anna, drengen må blive her.

Ja, selvfølgelig. Skynd dig, hent dine ting.

Kom tilbage så hurtigt du kan.

Der er meget at se til, inden mørket falder ind.

- Hvad i alverden laver du? - Hold mit job åben for mig.

Jeg forklarer senere.

Fader, jeg har brug for Deres hjælp. Skynd Dem.

Kom med mig. Skynd Dem.

Hvad er der sket?

"Hvidløgets blomster placeres

på begge sider af den beskyttedes hovede.

Ikke mere end en håndsbredte afstand fra halsen.

Olien af hvidløget

smøres omkring alle åbninger i væggene,

døre og vinduer,

det vil holde vampyren væk fra at trænge ind."

Han ville give hende den på hendes fødselsdag.

Det er i orden, fru Muller. De kan gå, og hvile Dem.

Jeg lover, jeg kalder, når jeg har brug for Dem.

Vil De ikke gå og hvile Dem, Fader.

Nej.

Ja. Gå og læg Dem. Jeg klarer dette her.

Jeg kan ikke!

Hvad prøver du på?

- Han fortalte mig at gøre det. - Hvem er han?

- Hvem fortalte dig? - Dracula.

Hvordan kunne han tale med Dem, en præst?

- Hvor er han? - Han befalede mig, at gøre det.

Jeg kan ikke misagte ham.

Og nu befaler jeg Dem. Hører De mig?

- De fortæller mig, hvor han er. - Nej, jeg kan ikke.

- De fører mig til ham. - Nej.

De fører mig til ham, nu!

Hurtig, inden han vågner.

Hurtig.

Du må gøre det nu!

Bed! Du må bede!

- Det kan jeg ikke! - Du må!

- Du må, ellers dør han ikke. - De må bede. De er præst.

Han vil ikke dø.

Han dør ikke.

Maria, kom væk herfra.

Nu er hævnen fuldkommen.

- Hvad er der galt, dreng? - Max.

Det er Maria.

God aften. Det er ikke ofte, vi ser fremmede her.

Der er et slot et sted her ved bjergene,

som tilhører en grev Dracula.

- Kender De ham? - Vi ved, hvem du mener.

Jeg må tage derhen.

- Hvorfor? Det står tomt. - Ikke meget længere. Han er på vej.

- Dracula? Umuligt. - Det er sandt. Jeg sværger.

- Han er død. Siden flere måneder. - Nej, han er i live.

- Han er i live, og på vej herhen. - Så har du bragt ham her.

Hvorfor kan du ikke lade os være? Hvorfor skal du blande dig?

- Hør på mig. - Ti stille!

Lad mig komme forbi.

- Jeg må tage derhen! - Ti stille!

Jeg beder dig!

Jeg råder dig, at tage tilbage derhen, hvor du kom fra.

Er der nogen, som kan vise mig vejen til slottet?

Du får ingen til at tage derop. Ikke engang i dagslys.

Vil nogen så bare vise mig vejen?

En af jer må være modig nok, at vise mig vejen.

- Kom så. - Du går ingen steder.

Vi er trætte af folk, som blander sig i vores liv.

Og hvis ikke forstyrrer, så lader han os måske være i fred.

Men han er ond, og hvis han er i live, vil ingen være i sikkerhed.

Før ham ovenpå, og lås ham inde, indtil han er kølet af.

Nej, lad ham gå.

Han kommer til at fortryde det.

Fjern den tingest.

Smid det ud!

Maria!

Amen.