All language subtitles for Franklyn.2008.LiMiTED.1080p.x264.BluRay-LOST

Det er blevet sagt, at religion
af p�belen betragtes som sand -

- af de vise som usand
og af herskerne som nyttig.

Det eneste, jeg tror p�, er,
at mit navn er Jonathan Preest.

Og i aften dr�ber jeg en mand.

Hej.

- Hvor er Karen?
- Planerne er blevet �ndret lidt.

- Faktisk ret drastisk.
- Hvad?

- Tager du pis p� mig?
- Nej.

Lad os tage tilbage til London.

PSYKIATER

Jeg synes, at du kr�ver for meget
af mig. At vi ikke forst�r hinanden.

At du...

Undskyld, at jeg hader dig
p� grund af skilsmissen.

Selv om jeg har gjort alt for at
hj�lpe dig. St�tte din "karriere"...

Husk nu reglerne.
Kun hvad du mener, Emilia t�nker.

- Ikke hvad du t�nker.
- Undskyld.

Jeg synes bare ikke,
at jeg tr�nger igennem.

- Det er vel meningen?
- Tillid tager tid.

Enhver konstruktion
begynder med et fundament.

Og kommunikation
er fundamentets grundsten.

Emilia?

- Er det dit alvor?
- Pr�v at s�tte dig i din mors sted.

Godt...

N�ste gang du bliver udskrevet efter
endnu et selvmordsfors�g, din m�r -

- sl�ber jeg dig hjem og smider
dit genbrugst�j i en affaldspose -

- og f�r dig til at flytte til en
anden r�dden by. V�k fra din far.

Vi n�vner ikke engang far l�ngere.
For at undg� at tale med hende -

- sl�ber jeg min psykotiske,
alkoholiserede, uduelige datter med -

- til en psykiater til �100 i timen.
F� nogle venner, find dig en mand...

Ti stille, Emilia.

Var det for meget?

Er du rar at g� ud, Emilia?
Jeg vil tale med din mor.

Vi ses p� n�ste tirsdag.

- Goddag.
- Anne. Du er alts� hjemme.

Du havde lovet
at lade v�ret at kontakte mig.

David har f�et
bevilliget et dagbes�g.

- Det har jeg h�rt.
- Jeg henter ham p� onsdag.

- Han m� blive natten over.
- Martin kommer snart hjem.

- Det forst�r Martin nok. Kommer du?
- Peter.

Han vil sikkert gerne se sin mor.
Jeg vil ogs� gerne se dig.

Jeg ved det ikke. Jeg skal t�nke
over det. Jeg m� l�be nu.

Lad nu v�re
med at l�gge for meget i det.

- S� venter jeg p�, at du ringer.
- Farvel.

Farvel.

Der er den s�.
Meanwhile City.

S� smuk oppefra,
at den n�sten giver mening.

P� lang afstand skulle man ikke
tro, at byen var komplet sindssyg.

Det virker som s� l�nge siden,
at det hele begyndte.

De h�ndelser, der gjorde, at jeg
endte her med denne opgave:

Udslettelsen af Individet.

Dengang virkede alt s� enkelt.

Det virkede som ethvert andet job.
Enhver anden aften i byen.

De troende fyldte gaderne.

...en urokkelig tro -

- g�r vores religion relevant
i den nye tidsalder.

Vores plan for
at forbedre jeres livsvilk�r...

Vi er alle ud�delige,
spirituelle v�sener...

P� hovedstr�gene var ministeriets
pr�ster sv�re at undg�.

Man skal nemlig tilh�re en religion
for at bo i Meanwhile City.

Det er lovbefalet.

Der er nu s� mange trosretninger,
at det er sv�rt at v�re original.

...til vandet er blevet dr�net.
Genstande som m�nter -

- sikkerhedsn�le og sten
kan skade maskinen.

Man kan samle en menighed
blot med vaskemaskineinstrukser.

Tjek altid
vaskeanvisningerne p� t�jet.

Det er sv�rt
at kontrollere folk uden tro.

Og jeg br�d mig ikke
om at blive kontrolleret.

Det gjorde mig til et problem.

Meanwhile Citys
eneste ikke-troende.

Jeg havde efterforsket en styg,
lille trosretning, Duplex Ride.

Deres anf�rer
kaldte sig "Individet".

Han var uhyre farlig.

Egocentrisk
og offer for vrangforestillinger.

Individet havde lokket
en ung pige ind i kulten.

Til hvad form�l
kan man kun gisne om.

Mor dig.

Hvad s�?

- En whisky, tak. Uden noget.
- S� gerne.

Det er varmt udenfor i dag.

Er han her?

Er du sikker p�, at du vil blive?

Han er inde bagved.

- Tak.
- Din gud velsigne dig.

Wormsnakes.
Mine �jne og �rer p� gaden.

Mr. Preest.
Du ser godt ud.

Jeg viser mig helst ikke offentligt.
Sig nu, hvad du ved.

Det er sv�rt at finde
oplysninger nu om stunder.

- Is�r trov�rdige oplysninger.
- Min t�lmodighed er ved at rinde ud.

Du forst�r det ikke.
Hvis han finder ud af, at jeg...

Det er intet mod, hvad jeg g�r,
hvis du lader v�re. Pigen, Snakes.

Hvor er hun?

Pigen er d�d.
Lad v�re...

- Individet?
- Jeg ved det ikke.

- Gjorde han det selv?
- Jeg ved det ikke. Hun led ikke.

- Sig mig blot, hvor han er.
- Jeg ved det ikke.

- G� nu hellere, inden...
- Inden hvad?

Jeg er afsl�ret.

Jeg kommer tilbage efter dig.

For mange pr�ster p� gaden.
Jeg burde have forudset det. Dumt.

- Bare s�dan uden videre?
- Bare s�dan uden videre.

Er du sikker?
Det er jo ikke f�rste gang.

M�ske burde jeg have forudset det.

T�ller det
som at blive svigtet ved alteret?

Det var bare en tanke.

Der er s� mange at ringe til.
Tror du, at hun har talt med nogen?

Det skal du ikke bekymre dig om.

Det er sv�rt nok at arrangere
et bryllup. Hvordan aflyser man det?

- Det f�r man intet at vide om.
- Jeg skal nok tage mig af det.

Jeg er stadig din forlover.
Det er min pligt.

- Bliver du og overnatter?
- Nej, jeg tager hjem.

Jeg t�nkte bare, at du
m�ske havde brug for selskab.

Det er Emilia. L�g en besked.

Emilia? Hallo?

Det er Gavin Clunes fra skolen.
Jeg har ikke set dig l�nge.

Du havde afleveringsfrist
i torsdags. Ring tilbage.

Hun var fortabt.
Beh�vede min hj�lp.

Og jeg havde svigtet hende.

Et rutinejob. Og nu var pigen,
jeg skulle redde, d�d.

Individet var g�et under jorden,
og Wormsnakes havde stukket mig

Jeg vidste, jeg var efters�gt. Men s�
meget r�re havde jeg ikke ventet.

Lad os nu se,
hvad der er �rsag til al den postyr.

Nogen �nskede mig f�ngslet.
Og hvem de s� end var...

... var de dygtige.

Lort.

Ethvert sted kan f�les som
et f�ngsel, n�r man er uden tro.

Det eneste, der hjalp mig igennem
den endel�se nat, var planen.

Bevar fokus.

Bevar forstanden.

S�, uden varsel, kom de.

Rejs dig op stille og roligt.

Tarrant. Det t�tteste jeg kom
p� ansigtet bag t�ppet.

Godt at se dig igen, John.

I g�r fik vi melding om et attentat mod
en af vores stationer i Sydlondon.

En form for kemisk angreb.
Alle agenterne d�de.

Det sammen gjorde h�bet
om at overtage sydmuren.

Det var ikke mig.

Javel.
Vi ved faktisk, hvem det var.

S� vi vil stille dig et forslag.

I l�ser mig inde i fire �r,
og nu vil I...?

- Tilbyde dig et job. Interesseret?
- Hvad har I at tilbyde mig?

Frihed, m�ske.
En chance for at f� h�vn.

Gamle bekendte er dukket op.

Hver af dem fuldgyldige
medlemmer af Duplex Ride.

Netop. Den modbydelige lille religion,
der myrdede din sidste klient.

"Livet gennem Beskuerens �jne."

"Verden omkring ham
skr�ddersyet til..."

- Individet.
- Din gamle nemesis er tilbage.

Vi vil give dig en chance
for at g�re bod.

Du er en mand uden religion, John.
En mand uden m�l.

Vi �nsker,
at du skal finde indre fred.

Finde en tro,
om den s� er nok s� lille.

Hvor gammel var hun, John? Hvor
gammel var den pige, du svigtede?

Ti �r? Elleve?

Du er heldig, at syndsforladelse
h�rer til denne tros dogmer.

Individet vender tilbage
til Meanwhile City.

- Og hvad s�?
- Du g�r os alle sammen en tjeneste.

Du f�r ministeriets tilladelse
til at beg� denne synd.

Kan jeg g� ud fra,
at du vil samarbejde?

- Hvad sker der nu?
- Glimrende. Lige til sagen.

F�r ham til hospitalet
og f� ham gjort klar.

Og John...
Du f�r sikkert brug for denne her.

Hun gik ud ad bagd�ren.

Du f�r hende ikke at se i dag.

Mit navn er Emilia Bryant.

Og jeg er en l�gner.

Jeg drukner i depression i mit
uudgrundelige sinds bundl�se s�.

Det er skuffende, ikke?

Kom n�rmere, smukke pige.

Jeg vil dykke ned i dine �jnes dyb,
kysse dine blodr�de l�ber.

Vi forst�r hinanden.

- Alarmcentralen.
- Send en ambulance.

Til Lennox Street 74, London EC2.

- Lejlighed 3.
- Hvad drejer det sig om?

Et selvmordsfors�g.
Skynd jer.

N�ste stop,
Meanwhile City Hospital.

Ikke mange har f�et det bedre der.

Jeg vidste, hvorfor jeg var der.
Og tiden var knap.

Her.
Ind med dig.

Goddag, ven.

Som mr. Tarrant nok har forklaret,
vil vi indoperere en sender.

- Vi m� kunne f�lge dig.
- Det n�vnte han sjovt nok ikke.

- Jeg troede, det var en unders�gelse.
- Vi klarer det med lokalbed�velse.

Det er p�kr�vet
af alle pr�ster i felten.

Vi er vel ikke bange
for et lille indgreb?

Jeg m�tte finde hen til mit
skjulested og g�re mig klar.

Jeg havde altid haft til hensigt
at g�re op med Individet.

V�gn nu op.

Giv mig noget ilt.

Hvem er hun?

Emilia Bryant. N�rmeste p�r�rende
Margaret Bryant. Blodtype O.

V�gn op, min ven. Emilia?

Kan du h�re mig, Emilia?

Lad os f� hende flyttet.

Vi kommer med en,
der har taget overdosis.

Ung kvinde,
fundet bevidstl�s i sin seng.

Hun efterlod et selvmordsbrev.

Umiddelbart er prognosen god.
Lige et �jeblik.

Stue seks.
Det har v�ret en hektisk uge.

Stue seks igen.

Hallo?

Ja.

Ja?

Du gode gud.

Nej, han har ikke v�ret her.

Hvad skal det sige? Om han har
kontaktet mig? Hvor er han?

Ja. De ringer tilbage.
Hvorn�r ringer De tilbage?

Ja, naturligvis.

- Det skal jeg nok.
- Det g�r mig ondt. Farvel.

BRYLLUP

- Har I ringet til min mor?
- Ja.

Afdelingssygeplejersken
talte med hende.

- Lad mig g�tte.
- Hun er bekymret for dig.

Ikke nok til at komme.

- Undskyld. Skal jeg?
- Nej.

Forts�t bare.

Jeg passer selv en kirke.

Jeg er kirkev�rge.

Hjemme i Cambridge.

Det h�rer aldrig op, vel?

Det er det samme her.

Jeg leder faktisk efter nogen.

Min s�n. Vil De?

Jeg ser s� mange her.
Hver dag.

Det kan jeg t�nke mig.

Hvad er der?

- Er han forsvundet?
- Ja, det er han.

Det er derfor, jeg leder efter ham.

M� jeg...?

- V�r s� venlig.
- Beklager. Jeg har ikke set ham.

Det er helt i orden. Tak.

Trosregisteret var et godt sted
at begynde, hvis man s�gte nogen.

Smeltediglen
for Meanwhiles fromme.

Enhver tro, kult og religion
passerede gennem disse porte.

Alle i s�gen
efter tilh�rsforhold og h�b.

Jeg h�bede blot, at det var lykkedes
Wormsnakes at beholde sit job.

Intet var forandret. Det var
stadig et levende vidnesbyrd -

- om ministeriets jerngreb om byen.

- Hvad kan jeg hj�lpe med?
- Jeg leder efter en k�kkenhj�lp.

- Du skal lige notere din tro.
- Hvorfor?

- Til registreret. Hvad er din tro?
- Hvad er din?

Lige for tiden h�rer jeg til
hos syvendedags-manicuristerne.

Men jeg overvejer at skifte.
Vi er ved at l�be t�r for farver.

- Det er n�ppe noget for dig.
- Tak, jeg har fundet det, jeg s�gte.

Det var s� lidt. Din gud velsigne dig.
Hvad kan jeg g�re for dig?

- Det er ikke tilladt at ryge herinde.
- N�, ikke?

Jeg s� dig, da du kom i g�r aftes.
M� jeg tale med dig et �jeblik?

Jeg vil gerne give
en kop varmt at drikke.

M� jeg?

- Vi f�r mange selvmordere ind.
- N�.

Jeg overh�rte ambulanceredderne.

S� kender du hele historien.

Mit navn er Pastor Bone.
Det betyder livets br�d.

- H�r her, jeg s�tter pris p�...
- Jeg kendte engang �n.

Hun gjorde det,
du fors�gte at g�re i g�r aftes.

Det lykkedes hende.

Det satte en k�de af begivenheder
i gang, som dominobrikker.

Det handler ikke kun om din familie
og dine venner.

Det handler ogs� om dem,
du endnu ikke har m�dt.

Hvis man holder sig for meget for sig
selv, ender man med at blive blind.

Det er et kunstprojekt.

H�r her. Jeg kan genere min mor
og mine undervisere.

Jeg beg�r selvmord hver m�ned
uden at d�. Jeg har det sk�nt med det.

Ved De hvad, mr. Bone?

De burde f� Dem et job
som socialr�dgiver.

Tak for kaffen.

Jeg fulgte Wormsnakes hjem.

Snakes' kvarter passede
til hans personlighed.

Forfaldent,
sygdomsbef�ngt, glemt.

Meanwhiles slumkvarter.

- For satan...
- Wormsnakes.

Skrid ud af min lejlighed!

- Lad os nu ikke g�re det sv�rt.
- Hvad vil du mig?

Hvad vil du?

Du er sk�r, at du ved det.

V�r h�flig. Du skylder mig
for hver en dag af de fire �r.

Min n�se, for helvede da!

Det forlyder,
at Individet er p� vej til byen.

Det kender du vel ikke
tilf�ldigvis noget til?

Nej. P� �resord.

Jeg tror dig ikke.
Du skal g�re mig en lille tjeneste.

Du skal fort�lle Individet,
hvor han kan finde mig.

Hvorfra ved du,
at han finder mig?

Jeg fandt dig jo.
Jeg er p� denne adresse.

Tro mig, han finder dig.
Bare g�r dit arbejde.

Den smule tro jeg har,
er min tror p� dig.

Du er en heldig mand, Snakes.

Du er blevet ben�det.
Er det forst�et?

Jeg venter og vogter.

Hyggeligt at se dig igen.

Jo tak.

Han skulle nok
f� afleveret min besked.

Nu beh�vede jeg bare vente.

Endnu et forhold g�r i opl�sning.

For hver gang det sker,
forst�r jeg det mindre og mindre.

- Sk�l.
- Hvad har jeg sagt?

- Lyseslukker.
- Lad os skifte emne.

Hvad med det her? Jeg troede,
at jeg s� Sally igen. I g�r.

Det er ikke at skifte emne.

- Hvem er Sally?
- Milos barndomsk�reste.

Jeg troede, jeg s� hende
for et par m�neder siden.

- Men denne gang var det t�ttere p�.
- Barndomsk�reste?

- Kan du se, hvad jeg mener?
- Det er da romantisk.

Hold op med det romantik-pis.
Kan du se, hvad du for�rsager?

Jeg h�rte en historie,
da jeg var barn.

Eller jeg l�ste den.
Den handlede om en fort�ller -

- der var s� god, at hans historier
blev til virkelighed.

- Det ville v�re en fed superkraft.
- Netop.

Han skaber en verden, hvor han er
konge og gift med en smuk prinsesse.

Og solen skinner altid
og s� videre.

En sk�nne dag v�gner han
og ser sig omkring.

Han kysser hende p� kinden
og stikker af.

- Hvorfor?
- Det ved jeg ikke.

Selv om hans liv
var helt perfekt -

- f�lte han, at han burde v�re
et andet sted. Med en anden.

Da prinsessen v�gnede,
var han v�k.

Og det var s� det.

Giver det nogen mening?

Nej. Jeg �bner en flaske til.

- Er det s�dan, den ender?
- Den ender, n�r man har f�et nok.

Det er nu.

Det var virkeligt.

- Du ringede efter ambulancen.
- Ellers havde jeg v�ret d�d.

Jeg kan ikke lade dig indlevere det.
Det er langt mere ekstremt end sidst.

- Det er ikke f�rdigt.
- Hvad blev der af dit andet projekt?

I to m�neder fulgte du efter fremmede
p� gaden med et videokamera.

Den sidste fyr s� mig. Jeg tog
paryk p�, men det fungerede ikke.

- Det er forbi.
- Det er det her ogs�.

Hold op med at spilde skadestuens tid
og find p� noget originalt.

Chok og d�rlig smag er
ikke ensbetydende med originalitet.

- Som sagt er det ikke f�rdigt.
- Hvordan ender det, Emilia?

Med din d�d?
Med at skolen bliver sags�gt?

- Jeg ved det ikke.
- Det g�r jeg sgu.

Skrot det.
Lav noget ordentligt.

Eller bliv helt v�k.

GRUNDSKOLER I EALING

N�r man er fortabt,
tror man p� hvad som helst.

Alle byens religioner gav l�fte
om en fremtid, her eller hinsides.

Man betaler blot med sin tro.

Og p� trods af hyldester og b�nner
ender alle i det samme morads.

Gammel, syg, ulykkelig, d�d.

Hun ville have v�ret 16 �r nu.

Individet havde ber�vet hende livet.
I nat ville jeg tage hans.

Du spurgte mig, hvordan det endte.
Jeg talte sandt. Jeg ved det ikke.

En �delagt dukke. En hul pige,
fortvivlet over tabet af sin far.

En del af mig forsvandt med ham.

Nogen sagde, at det handler om dem,
man ikke har m�dt.

Som menneskene p� mine b�nd.
Jeg kan ikke lide at lytte til dem.

Jeg frygter, at de ligner mig.

Bedre kan jeg ikke g�re det,
mr. Clunes.

Hej. Jeg kom...

Tilf�ldigvis forbi?

Sally.

Det m� v�re 20 �r siden.

Jeg s� dig p� gaden her forleden.

Jeg troede, at det var dig. S� jeg kom
til at t�nke p� dig. Rigtig meget.

Jeg kom for at kigge i arkivet.
Jeg vidste ikke, du arbejdede her.

For at finde frem til dig.
Skrive til dig.

F�r du frokostpause?
Har du nogle minutter?

- Undskyld.
- Vi har ikke �bent endnu.

Det er jeg klar over. Men jeg ville
h�re, om De kunne hj�lpe mig.

Jeg leder efter nogen.

Min s�n kom her f�r i tiden. Jeg ville
h�re, om han havde v�ret her igen.

Hvis De har et billede,
s�tter jeg det op p� tavlen.

- Jeg har kun det ene.
- Jeg kan tage en kopi.

- Genkender De ham?
- Det ved jeg ikke. M�ske.

Han ser sikkert ikke
s�dan ud l�ngere.

Nej, selvf�lgelig.

Jeg er her kun p� deltid. De kan
tale med Bill. Han kommer senere.

Bill Wasnik.

Skriv Deres kontaktoplysninger her.
Har De en kuglepen?

Ja tak.

Tak.

- Hvorn�r begyndte du at undervise?
- For nylig.

Det kl�der dig.
At v�re sammen med b�rnene.

Du tog dig godt af mig.
Vi var jo begge to b�rn dengang.

- Men du ved, hvad jeg mener.
- Det tror jeg nok.

Hvordan har din mor det?

Hun er stadig lige flagrende.

Hvorn�r glemte du mig?

Goddag. Du kan l�gge en besked
til Anne eller Martin efter klartonen.

Jeg m� se at komme tilbage.
Det har v�ret rigtig dejligt.

- Kan vi ses igen?
- Milo...

- Vi kunne g� ud.
- Det er s� l�nge siden...

- Men det er sk�bnen.
- Du tror da ikke p� den slags?

Jeg finder mig ikke i et nej.
N�r som helst i denne uge.

Godt. Hvad med p� fredag?

Der er en restaurant, Tabernacle,
p� hj�rnet af Lennox Street.

Den kender jeg godt.
Klokken otte?

Jeg kommer.
Kan jeg f� dit nummer?

- Kan jeg hj�lpe med noget?
- Ellers tak.

- Forvent dig nu ikke for meget.
- Nej da. P� fredag.

Hun hed Sarah.
Hun var kun 11 �r gammel.

For Individet var hun kun endnu
en sj�l, der blev ofret og glemt -

- i denne meningsl�se
verdens murbrokker.

�n lille sj�l,
der nu ville blive h�vnet.

Jeg m�tte holde sammen p�
mig selv. Bevare overblikket.

�jeblikket er snart inde.

Hej, mor.

Du kunne godt
v�re kommet noget f�r.

Det minder for meget om at stikke af.

At tage hjem
er aldrig det samme som at stikke af.

- Hvad sker der med lejligheden?
- Jeg beholder den lidt endnu.

- Jeg bor lidt hos Dan og Laura.
- Hvordan har Dan det?

Lidt flov over at have svigtet
i sin rolle som forlover.

Det var ikke hans skyld.

Jeg synes, at du er sluppet heldigt.

Vi kan ikke redde hende.

- Bill Wasnik?
- Ja.

- Der er sket noget sjovt.
- Ja?

- Jeg l�b p� en gammel flamme.
- Hvem?

Kan du huske Sally? Hun kom
nogle gange forbi efter skoletid.

Sally?

Jeg s� hende her i formiddags
ved skolen. Hun underviser der nu.

Vi fik os en sludder. Vi skal ses.

- Milo.
- Hvad?

- Karen har vist s�ret dig dybt.
- Hvad har Karen med sagen at g�re?

Hvordan var det at se Sally igen?

Rart. Rigtig rart.

Det s�tter tingene i perspektiv.

- Hvad laver du?
- Jeg vil vise dig noget.

Der.

- Hvad?
- Sally.

- Milo...
- Jeg kan ikke se hende.

Da du var seks,
var hun med p� alle billederne.

Hvad mener du?

Efter at din far d�de,
dukkede Sally op og muntrede dig op.

Din l�rer fortalte, at det var helt
normalt for et barn p� din alder.

Hun dukkede op, efter at din far d�de,
og forsvandt, da du kom over det.

Nej.

Hun kommer til dig i n�dens stund.
Det er faktisk ganske s�dt.

Hold op med det.

Jeg s� hende i dag.
Jeg talte med hende.

Du fyrer bare
en masse astrologifis af.

N�r der sker noget slemt,
er det bare "sk�bnen".

Jeg s� hende i dag.
Jeg s� hende.

Hvis det er ikke er Sally,
er det en, der udgiver sig for hende.

For pokker...

Du er ikke klar over,
hvor ulykkelig du har v�ret.

Milo...

Verden er fuld af folk, der er her for
at hj�lpe os. Men vi ser dem sj�ldent.

- Du b�r lytte til hende.
- Er du klar over, hvad du siger, mor?

Milo...

Hvad sker der?

- Er De en ven af David?
- Ikke en n�r ven.

Fra soldatertiden.
Vi var sammen i Basra.

Og s� m�dtes vi igen,
da vi kom tilbage. Mest i centeret.

Men jeg tror ikke,
at Dave regner mig for en ven.

Jeg er ikke stolt af det.
Men jeg f�rte strisserne til ham.

Vi var i en pub p� markedet.
Og han begyndte at knalde ud.

Han �vlede l�s
om sin d�de s�ster...

Det er helt i orden.

Hvad sagde han om Sarah?

Han spurgte om, hvordan hun d�de.
Og jeg vidste det ikke.

Det var en ulykke.

Han hidsede sig ret meget op over det.
Heldigvis greb strisserne ind.

De jagtede ham op p� taget
og anholdt ham. Det fortalte de mig.

De sagde, at det var til Daves eget
bedste. At han var til fare for andre.

Han dukkede op her for nogle dage
siden og opf�rte sig s�rt.

Han spurgte efter mig.
Fulgte efter mig hjem.

Jeg kommer hjem, og s� sidder han
i min lejlighed. Som en anden Batman.

Han br�kker n�sen p� mig.
Siger en masse �vl og skrider s�.

- Han gav mig en adresse.
- En adresse?

Han sagde,
at nogen ville sp�rge efter ham.

Han sagde ikke,
at det var hans gamle.

- Jeg l�gger n�glerne p� mit bord.
- Tak, Teri. Hej.

Dave sagde, at han ville komme
tilbage og g�re det af med mig.

S� hvis De eller politiet finder ham,
s� s�rg for at holde ham v�k fra mig.

Her.

Hvem er Franklyn?

Det er adressen.
Jeg har gjort mit.

Emilia.

Har du det godt? Du sagde ikke,
at du kom. Kom og hils p�.

Nej tak. Jeg m� tale med dig.

Skat... Jeg er midt i...

- Hvad er der, min skat?
- Jeg venter p� kontoret.

I m� have mig undskyldt et �jeblik.

- Du vidste, at jeg havde g�ster.
- S�t dig ned, mor.

- Hvabehar?
- G�r det, s� g�r jeg snart.

N�?

Jeg vil tale om eventyr.

Er en gud ude af stand til at forhindre
det onde, er han ikke alm�gtig.

Er han i stand til det, men ikke
g�r det, m� han v�re ondsindet.

Hvis han hverken kan eller vil det,
hvorfor s� kalde ham en gud?

Hvorfor er livet ellers s� uretf�rdigt?

Jeg...

Jeg husker det
som godnathistorier.

Men stygge historier.
Historier, der endte skidt.

I stedet for at leve lykkeligt til sine
dages ende v�gnede prinsessen -

- og prinsen var g�et fra hende.

Hvad vil du mig, Emilia?

Jeg vil have, at du indr�mmer,
at du vidste besked om det.

At du husker det. At du har
m�ttet leve med det, som jeg har.

Ikke andet.

Er det det,
det alt sammen handler om?

Det, din far gjorde mod dig?

Jeg �nskede bare,
at du var p� min side.

Han var p� forretningsrejse.
Jeg hadede ellers, at han tog v�k.

Men denne gang var det en
velsignelse. Da han var ude af d�ren -

- pakkede jeg mine ting
og rejste v�k med dig. Uden at t�ve.

Jeg havde h�bet p�,
at vi begge to ville glemme det.

L�gge det bag os.

Emilia...

Tak.

Jeg skal g� nu.
Jeg har et projekt at g�re f�rdig.

- Goddag, Peter.
- Mr. Tarrant.

Det er Frank Grant,
Davids socialr�dgiver fra forsvaret.

Jeg h�ber, at det er i orden,
at han sidder med.

Vi ville have foretrukket,
at du var blevet hjemme.

Hvad sker der, n�r De finder David?

Han bliver straks
f�rt tilbage til institutionen.

Han havde f�et det bedre.
Deres brev...

Davids hjemmebes�g
er ikke aktuelt nu.

David udnyttede
sin evalueringsh�ring til at stikke af.

Han skulle udstyres med et elektronisk
armb�nd, da han gik amok.

Hvad?

Hvad er der sket?

Mr. Esser.
Deres s�n overfaldt to port�rer.

En af dem d�de af sine kv�stelser
her til morgen.

Vi har ogs� grund til at tro,
at han stadig har sit tjenestev�ben.

Det vil sige,
at han kan v�re bev�bnet.

Vil du nu lytte til os, Peter?

Mr. Tarrant,
hvis jeg nu taler med David...

Taler ham til fornuft.
Vil De s� tage det op til overvejelse?

Hvis du har nogen mistanke om,
hvor David er, m� du fort�lle os det.

- Politiet er indblandet nu.
- Jeg ved ikke, hvor han er.

Deres datter blev dr�bt, to uger
f�r at David kom tilbage fra Irak.

Hvad har Sarah med sagen at g�re?

Vi tror, at det har udl�st
Davids psykose.

Det fremgik af evalueringen,
at han holder et individ ansvarlig.

Ved De,
hvem det kunne v�re? Dem?

Gud, m�ske?

Det var Guds vilje,
at Sarah blev taget fra os.

Vi talte med Anne
tidligere i dag, Peter.

Hun mente, at du tror,
at Gud vil f�re dig til David.

Hun mener,
De er lige s� sk�r som ham.

Hvorfor skulle hun sige det?

Jeg kom for at hj�lpe.

For at hj�lpe med at f� min s�n hjem.

Hvis han holder dig ansvarlig,
om det s� er nok s� forkert -

- er det ikke forsvarligt,
at du kontakter ham.

Vi er blevet h�rdt pr�vet
som familie, mr. Tarrant.

Men jeg har tiltro til Gud.

Jeg m� hellere
tage tilbage til Cambridge.

De har sikkert ret.
Jeg b�r vente p� ham der.

Tak.

Tusind tak.

Farvel.

Wormsnakes havde overleveret
min besked. Jeg lod ham leve.

Aftenens henrettelse
skulle v�re enest�ende.

Ren. De sidste brikker
af puslespillet faldt p� plads.

Men tag ikke fejl.
Det var ikke sk�bnen.

De vildfarne sj�le, der har blind
tillid til sk�bnens urv�rk -

- har lukket �jnene for, hvordan
tandhjulene langsomt slides ned.

De skader, som sk�bnen for�rsager
i sin jagt p� �n lykkelig udgang.

Individets held var opbrugt.
Og jeg inddrev g�lden.

MOR

- Hallo? David?
- Nej, det er ikke...

David? Er det dig?

David, vi m� tale sammen.
Jeg er ligeglad med, hvad du har gjort.

Jeg venter i restauranten overfor.

S�dan noget lort.

Lort.

Ja?

Undskyld, jeg forstyrrer,
men jeg er lige flyttet ind ovenp�.

- Hej. John Preest.
- Ovenp�?

- Min d�rklokke virker vist ikke.
- Er du flyttet ind ovenp�?

Undskyld, at jeg
pr�senterer mig p� den m�de.

Tak, men jeg var
lige i gang med noget.

Jeg venter nogen.
Og jeg h�rte din d�rklokke.

Ja, der er koks med ledningerne.
En fyr spurgte efter David.

Han sagde, at han ventede
i restauranten overfor.

- Er du sikker?
- Ja, restauranten.

Jeg m� videre. Hej.

- Hallo?
- For pokker da.

Det er mig igen.

Du tror, at det er l�gn.

- Hvad laver du?
- V�r helt stille.

- Du gjorde mig fortr�d.
- V�r stille.

Du skal ikke v�re bange. Jeg skal
bare have ordnet et simpelt job.

Hvad er din tro?
Din religion. Hvad er den?

Jeg er ikke religi�s.

Hvor l�nge
har du v�ret i Meanwhile City?

Hvad?

Hej.

Selv hej.

Meanwhile City?
Hvor er det henne?

Stille.

- Det her er London. Hvor tror du?
- Hold s� k�ft!

- Bliv nu bare der.
- Undskyld.

- Jeg f�ler mig lidt fjollet nu.
- Hvorfor?

Det er der ingen grund til.
Du har egentlig altid vidst det.

- Hvordan er vinen?
- Skal vi nu konversere?

Skal jeg f�re en indbildt samtale, m�
den sgu godt v�re mere interessant.

Undskyld.

- Min mor havde alts� ret?
- P� en m�de.

Hvis man tror nok p� noget,
hvem afg�r s�, om det er virkeligt?

- Amen.
- Jeg troede, du var ateist.

- Hvad sker der s� nu?
- De l�se ender skal bindes op.

- Hvad mener du?
- Jeg fortalte dig den historie.

Den med historiefort�lleren og
prinsessen. Den har naget dig, ikke?

- Men hvis du fortalte den...
- Stammer den fra dig, ja.

- Hvorfor forst�r jeg den s� ikke?
- Du ved det godt.

Kom nu. G�r et fors�g.

Historiefort�lleren var
s� vant til sine egne historier -

- at virkeligheden
aldrig kunne leve op til det.

Det kunne aldrig blive godt nok.

F�rste skridt mod helbredelse
er at erkende problemet.

- Hvad sker der her?
- Jeg skal g� nu.

Hvorfor?

Kan du ikke m�rke det?
Tiden er snart inde.

Livet er s� stort et eventyr,
at man ikke beh�ver opfinde noget.

Det ville jeg lige sige,
inden jeg tog af sted.

Milo.
Du er en �gte romantiker.

Brug det p� en anden.

Sally... Vi kan...

Nej. Det kan vi ikke.

Jeg er ligeglad.

- Jeg er ligeglad.
- Det er bedst s�dan.

Mr. Preest.

Mr. Preest!

- Hvad laver du?
- G�. Eller jeg sl�r os begge ihjel.

Hvis du kendte mig,
ville du skynde dig v�k.

David...

L�g gev�ret.

Hvad hedder du?

Emilia.

Emilia...

I denne verden hedder jeg David.

Du m� hellere g� din vej.

Kan du klare dig selv?
Jeg henter hj�lp.

- Undskyld...
- Er De kommet noget til?

Jeg har det fint.
Men der er en, der er blevet skudt.

- Hvor?
- Ham der.

Du er s�ret.

Tekster: Anna Bat Eisler
Prima Vista