Original subtitles

Op med dig! Op!

Kom!

Vær ikke bange. Det er bare et uvejr.

Det vil sinke dem. De når aldrig frem hertil.

Aldrig.

Efter tre års kampe tror jeg ikke, de lader regn forhindre dem.

I værste fald vil det tage nogle få dage mere.

Nogle dage? En time ville være for meget.

-Min kære Matilda. -Min mand? Hvor er Walter?

Han er ikke med os. Franskmændene, de...

Hjælp!

Jeg købte ham af en sømand. En mager lille krabat, ikke?

Han æder som en hest. Han vil være dig en trøst, Matilda.

Hvordan døde han?

Matilda! Min onkel er ikke død.

-En overgang troede vi det. -Men hvor er han så, Nicholas?

I Bretagne. Fange hos Comte de Fougères.

Du skulle have set ham. Han var strålende!

Han udfordrede greven til duel. Men vi gik ikke uden underholdning-

-for man bestemte, at 30 af deres mænd skulle møde 30 af vores.

Forestil dig vore sværd flyve som besat og skære sig igennem dem.

-Blodet sprøjtede ud af deres årer! -Det er nok nu!

Dine bedrifter overvælder os. Men hvordan får vi min mand tilbage?

Hvordan i Guds navn skal vi kunne betale hans løsesum?

-Vi har midlerne. -Hvad ved du om vores midler?

-Denne krig har ruineret os! -Lad mig tale færdigt.

Vi har en fange, som jeg egenhændigt nappede.

Det er ingen anden end grevens ældste søn, Jacques de Saint-Amant.

Prisen på ham overstiger langt løsesummen for min onkel.

Jeg har ikke kun sikret frigivelsen, men også sørget for en pæn profit.

Hvor vover du tale om profit, mens Walter vansmægter i et fangehul?

Om ti dage er pengene her.

Hvis du havde udvekslet fanger, ville han være her nu.

Det var mit ansvar og min pligt at varetage vores interesser.

Du ligner dig selv! Din pligt var at bringe ham sikkert hjem til mig.

Taler du til mig, hans eget kød og blod, om pligt?

Hvad angår dine pligter, Matilda-

-er det ikke så sært, at han foretrækker at lege med sit sværd!

Nicholas!

Jeg ville have min mand igen, og du kommer med en abe! Gå din vej!

Jeg vil se fangen. Lås døren op. Nu, Randall!

-Men, mylady... -Jeg beder dig ikke en gang til.

Tak.

Sir?

Sir?

Jeg er Matilda, hustru til sir Walter de Mellerby.

Min nevø har behandlet Dem skammeligt. Jeg beder om tilgivelse.

Lad mig hjælpe Dem.

Jeg beklager omstændighederne der har bragt Dem hid, sir.

Som jeg ønsker det for min mand, skal De behandles respektfuldt her.

Det har De mit ord på.

Skæbnen har været venlig mod mig.

Agnes?

Hent noget varmt vand.

Tæve!

Gør det ondt?

Det gør altid ondt.

Undskyld, sir. Jeg er Randall Bacon-

-udpeget af Hendes Nåde til holde øje med dig.

Hendes regler er enkle: Om dagen kan du gå frit, men altid i mit synsfelt.

Når det er mørkt bliver du låst inde i rummet her.

Mine regler er endnu mere enkle:

Tager du pis på mig, binder jeg dine nosser i en fransk sløjfe om din hals

-Nogen spørgsmål? -Kun et. Din næse?

-Hvad med den? -Den er der ikke.

Det er nok så godt. Jeg kan ikke tages ved den, den skal ikke pilles-

-og en udenlandsk hørm generer den ikke.

Jeg vidste ikke, det stod så slemt til med vores økonomi.

Du skulle have forhøjet skatten, som jeg sagde til dig.

-Så havde vi haft en chance. -Gud skal vide, at jeg forsøgte.

Hunde turde ikke lette ben af frygt for en bøde.

-Hvad vil der blive af os? -Vi kan ligge og rådne, som høsten.

Måske ikke. Men gør dig i stand, Matilda.

-Vi må aflægge biskoppen besøg. -Biskoppen? Jeg har intet at tage på.

Så må du hellere finde noget.

"Bær den hos dig. T.B."

Fy, Matilda! Sir Walter ville forbyde den kjole!

Jeg skulle gøre mig i stand. Mine egne kjoler er solgt pga. vores gæld.

Men at begære de dødes jordiske ejendele...

Skulle jeg gå i laser til biskoppen? Jeg gør det for min mands skyld.

Mine kjoler solgte han. Hendes har han gemt indtil nu.

Undskyld... et øjeblik til.

Hvor tiden dog spiller os et puds, Matilda.

Jeg husker, da du var så lille, at du knap nåede mig til navlen.

Se på mig. Se på mig!

Skønheden har ikke forladt dig. Nej.

Tværtimod.

Din far ville være stolt, hvis han så hvilken prægtig frugt, du er blevet.

Fortæl mig hvorfor du er kommet?

-For at betale eller for at bønfalde? -Jeg beder bare om ti dage til.

Kommer ikke på tale. Ved midnat er din jord vores pant.

Jeg har midlerne, Deres Nåde, men ikke mønterne endnu.

Hvad er det for midler? Din mand er spærret inde-

-og din nevø kom lige så tomhændet hjem, som han er tom i skallen.

Vi har et gidsel. Sønnen af Comte de Fougères.

Jeg ville ikke bede om henstand hvis jeg ikke var sikker.

Herren har været gavmild mod dig-

-men jeg har tit set at den skønneste ting også er den mest nytteløse.

Jeg beder om mere end jeg fortjener. Bare ti dage til.

-Så står jeg i evig gæld til dig. -Det gør du allerede. Kom.

Der er 47 på nuværende tidspunkt-

-men med tiden håber jeg at få flere.

Du aner ikke, hvor svært det var at få fingre i dem.

For ikke at tale om prisen! Håndværket er smukt, synes du ikke?

Og farverne ypperlige.

Ti dage beder du om, og ti dage vil jeg give dig.

Men hvis du ikke opfylder din forpligtelse-

-må du formilde en gammel mand på 47 forskellige måder.

Måske har du brug for betænkningstid.

Ser du, hvor gæstfrie vi er? Intet mørkt hul til vores noble fange.

Vores tante er mere gavmild mod vore fjender end mod sine egne.

Stille! Stille!

-Idioter! -Og nu bringer du mig underholdning.

Desværre er der kun os til at tage del i underholdningen nu.

Hvis du vil lege må du gøre det med aben.

Han puster sig op som en hane, men han er en kapun.

Kapun?

Sig mig, hvad ser du?

Sig mig det!

Mere end jeg bryder mig om.

Men ikke noget at snakke om.

-Sig mig, hvad du ser. -Jeg ser dine nosser.

Jeg ser dine forpulede nosser.

Fjern dem fra mit åsyn, tak.

Du er ikke imponeret af dem?

Og nu?

Hvad mener du om dem nu? Er de små? Er de lillebitte?

-Nej! -Så sig mig det.

De er enorme! De er de største, jeg har set.

De er for helvede som kirkeklokker! Jeg beder dig...

Svin!

Nå? Gik han med til det?

-Ti dage. -Han giver os ti dage. Det er godt.

Du gik ikke ind på det. Gik du ind på det?

Han viste mig nogle tegninger. Hvis vi ikke betalte...

Javel, så. Sig ikke mere. Han er ikke rigtig rask, hører jeg.

Slet ikke rigtig rask. Men hør på mig, Matilda...

-Gå tilbage til ham. -Det vil jeg ikke!

Du vil ikke! Hvilken arrogance!

Godset, din mands jorde, hans ære, vores levebrød...

Vi må alle yde ofre.

Er det han beder af dig virkelig så meget værd?

-Nå? -Ti dage.

Godt. Godt.

Der er selvfølgelig udbetalingen. Ganske lille, men kontant.

De har en hånd. Brug den.

-Hvad er der sket? Hvor er Nicholas? -Matilda!

Vågn op! Den kære Matilda er vendt tilbage.

Kom, Matilda. Det har været tre lange år.

Du må være ved at gå til af længsel efter det.

-Hvad har du gjort? -Gjort?

Han var mit gidsel. Og hvad så?

-Jacques de Saint-Amant? -"Jacques de Saint-Amant"!

Ridderen uden frygt og dadel!

-Til Helvede med ham. -Mylady, De må komme.

Bring ham indenfor!

Er du døv? Tag ham ind!

Tak, Gud.

Hold ham fast!

Rør Dem ikke.

Kom. Sæt dig.

Tag den tingest ud af munden.

-Hendes sikkerhed? Er han død? -Slet ikke.

-Du sagde, han var færdig. -Jeg havde ikke regnet med hende.

Hun ville amme ham om han behøvede det.

Skån mig for de vulgære detaljer.

Overbring det her til hende, men lad hende ikke vide, du er sendebuddet.

Vi mødes senere som aftalt.

-Hvordan har din patient det? -Han lever.

Hans kulør er bedre end din.

Selvfølgelig lever han. Han spiller et spil, og du er hoppet på det.

-Mylady... -Tak.

Hvem er det fra?

Biskoppen.

-Hvad står det? -Det angår ikke dig.

Tværtimod! Jeg har ret til at vide det!

Det siges, vi er en hårsbredde fra at blive biskoppens middagsmad!

-Jeg tager over, Agnes. -Det er ingen ulejlighed.

-Lad mig. -Nu?

Vi vidste ikke, om De ville overleve.

Ord kan ikke udtrykke hvor meget jeg beklager det.

Der er ikke brug for nogen ord.

Jeg forventer at kunne afslutte sagen med Deres far snart.

Jeg håber, det løser sig hurtigt.

Flygte? Manden kan hverken stå eller sadle en hest.

-Han kan finde en udvej. -Skal jeg låse ham inde som en tyv?

Hold kæft!

"Otte dage er der endnu."

-En mand af adelig byrd? Aldrig. -Som De vil.

Lad os bede til, at Deres pleje kan holde på ham.

Hvad antyder du?

Hvad angår ulykker så må De stå til regnskab for det.

De kunne ikke holde mig tilbage. Intet kan holde mig tilbage!

Ikke deres stinkende huller eller deres lænker, det forbandede hav-

-den forbandede vind, kulde, det forbandede mudder eller regnen!

Jeg har set mange former for død, men ikke den her.

-I Guds navn, hvordan døde han? -Se på aben.

-Jeg ser det arme kræ. -Se spændingen i senerne i hånden.

En ting ved vi. Det var hurtigt overstået.

-Skånsomt hurtigt. -Brutalt hurtigt.

En pludselig og sikkert umådelig smerte-

-fik hånden til at lukke sig om kræets hals og forene dem i døden.

Han døde uden syndsforladelse, og hans synder var mange, frygter jeg.

Ved du, hvordan han blev fundet? Kan han have prøvet at fange dyret...

-... og være død af anstrengelsen? -Anstrengelsen var dødsstødet.

Men det er kun enden på historien.

Det er begyndelsen, vi bør være urolige for. Se på disse sår!

De stinker modbydeligt.

Jeg har aldrig set tilsvarende sår, men jeg har hørt om dem.

-Du ved måske hvad jeg taler om? -Jeg har hørt noget, men...

Det ville være uklogt straks at antage det værste.

-Vil du hjælpe mig? -Nu må du da have set nok?

Gode Gud!

Det kan ikke være sandt.

Hent forvalteren. Nu!

"Anazapta."

Min tanker ledes til den dag som en hund til sit eget bræk.

Jeg gjorde kun, som jeg blev bedt om.

-Hvad skal vi gøre? -Begrave ham straks. Og bede.

-Må jeg se ham? -Nej, for din egen sikkerheds skyld.

Liget skal svøbes med det samme. Hør på mig.

Vi må samle de mænd, der vendte hjem sammen med sir Nicholas.

Hvis min mistanke er korrekt, er hele menighedens velfærd i fare.

-Løft armene i vejret. -Vil ingen sige, hvad det går ud på?

Er det takken for at sætte livet på spil i Frankrig?

Hav tålmodighed. I får mere at få vide senere.

Han står ikke og fryser nosserne af.

Han har heller ingen der er værd at nævne.

Stille! Der vanker ballade for den næste, der åbner munden.

Du skal holde fast om stokken. Gør det ordentligt!

Godt, så løfter vi.

Se, han har nogle mærker på sig.

Rør ikke ved ham!

Jeg skal give dig mærker hvis du ikke kommer i gang!

Vi må ikke se ham i øjnene. Det er sådan, sygdommen får fat i en.

Løft armene!

Denne hævelse, har den plaget dig længe?

-Har det noget at sige? -Svar mig!

Den kommer og går, sir. Jeg kalder ham sir Percival.

-Udsondrer den en stinkende væske? -Spørg ham.

Jeg forsikrer dig om, der ikke er noget at le ad!

Det har nok noget at gøre med unge hr. Nicholas' død.

Den generer mig ikke så meget. Nu og da svulmer den op, stor og rød.

Man kan sige, at smerten er ulidelig. Sommetider kan jeg knap nok gå.

Fortæl os, hvad der tog livet af hr. Nicholas så hurtigt.

Var det bylderne? Som dem, John har der?

Kan I huske de historier vi hørte i udlandet?

En frygtelig, stinkende tåge. Den værste af alle plager, siger de.

Dræber en, før man når at angre sine synder.

Bylder så lede, at den, der havde haft med ham at gøre-

-eller begravede ham mødte samme skæbne.

Sorte og stinkende bylder... Historierne var rædselsfulde.

De var bare historier! Hvem af jer så det med egne øjne?

Jeg sværger! Spørg min kone. Jeg har haft sir Percival i årevis.

De kan klæde sig på igen.

Jeg fik at vide, at der var en til at undersøge.

Din lede lort!

Vi skal nok tage os af dig. Og din rådne, stinkende byld!

Doktor! Vil du ikke sige det til dem?

Jeg er rask! Jeg er rask.

Kom, sir. Her er en, der vil besøge dig.

De har vel fået at vide, min herre, om de katastrofale hændelser?

Jeg nærede ingen ond vilje mod ham.

De forstår nok, det er nødvendigt at undersøge Dem.

Gør bare det, De skal.

De må være utålmodig efter at blive forenet med Deres egne.

-Jeg føler mig hjemme her. -Det er nødvendigt at...

Hvad er det her?

Hvem er De?

De ved, hvem jeg er.

Matthew, gudskelov du er her! Hjælp mig!

Tilgiv mig.

Jeg kunne ikke hjælpe.

Der var intet, jeg kunne gøre.

Modtag dette som et tegn på min tilgivelse.

Walters nevø skal ikke begraves uden passende ærbødighed.

At udskyde det ville være yderst uklogt. Smitten må ikke spredes.

Han nævnte intet om sygdom hos mændene.

-Skal lægen ikke blive? -Vent, Matthew! Matthew!

Væk!

Tak.

John? John Harding?

Vær rar at hjælpe mig.

Hvad i djævlens navn?

Mylady?

Joan?!

Er det dig?

Må væk herfra...

Må væk fra dette sted...

Så langt væk som muligt.

Var det ikke for min dårlige ryg, havde jeg gjort det selv.

Heldigt, sir Walter ikke ser det.

Hans eget kød og blod, smidt i jorden som en sæk møg.

Det kan han bebrejde sig selv. Han er her aldrig, altid i udlandet.

-Foretrækker han slagmarken? -Hvad fornuft er der i det?

I hans alder! Når han har en underdanig hustru derhjemme.

På høje tid, hun skænker ham en søn, siger de.

Alle disse år og ikke et frø har slået rod.

Hun er måske kølig mellem benene, men hvis jeg må være åbenhjertig...

Hun ville hurtigt varme op, hvis nogen gjorde sig besværet.

Men mellem hendes mand og den idiotiske nevø...

Hvordan kunne en som De blive taget til fange af en sådan idiot?

Men det skyldes måske at De er fransk...

-Du kan godt lide at snakke. -Og spise. Jeg elsker at spise.

Jeg har også hang til et godt gilde. I god ro og orden.

Som jeg siger: Herren gav mig et hul i ansigtet, så må jeg vel bruge det.

Ind med Dem, sir.

Joan... Den var hendes.

Ingen skal binde mine hænder. Ingen celle kan holde mig inde!

Jeg er fri, I bastarder! Fri som fuglene.

Åbn min celle, I sataner, og find to vagter med brækket hals!

Hvad?

Mylady? Mylady?

Han er væk! Franskmanden!

Dette er lige ankommet fra Bretagne, far. Til hr. Nicholas.

Er det sådan, De gengælder alle mine høfligheder?

Jeg bød Dem ind i mit hus og plejede Dem.

Uden mig ville De rådne op i et hul.

Hvis det var et flugtforsøg ville vi ikke tale sammen nu.

De skulle holde Dem inden for syne.

Jeg er uvant med fangenskab, om fangevogteren er nok så poleret.

Tilgiv mig.

Det er mig, der undskylder.

Indtil Deres mand hjemrejse er garanteret, vil jeg ikke forlade Dem.

Led Walter meget, da han blev taget til fange?

Har De nogensinde set ham i kamp?

Når en mand kæmper som om hans liv intet betød for ham-

-må han allerede have lidt en hel del.

Hans første hustru, Joan, døde ung af feber.

Han taler aldrig om det, men hans tavshed er tung.

Jeg bæver ved tanken om hans sorg, når han får vide at Nicholas er død.

De frygtede ikke at røre ved ham til begravelsen.

-Så meget skyldte jeg ham. -De skyldte ham ingenting.

Han bragte mig hertil. Til Dem.

-Randall... -De har fundet ham.

-Manden der går gennem låste døre. -Før fangen tilbage straks. Nu!

Randall Bacon! Du skal føre fangen til præsten. Straks!

"Før ham hid, før ham did." Hvornår får jeg tid til aftensmaden?

Randall Bacon, du kan gå.

Jeg har endnu ikke haft den glæde...

Læs! De kan vel læse?

"Til Nicholas de Mellerby fra Louis de Saint-Amant."

Deres berømmelige fader.

"Angående udvekslingen af sir Walter de Mellerby-

-og min søn Jacques, som De påstår at holde fanget-

-lad følgende være kendt af alle bevidnerne:

Det var aftenen før Skt. Bartolomæus at min elskede søn og arvtager-

-Jacques de Saint-Amant...

... gav sit liv for at forsvare vort land mod englænderne."

Død?

Er De død?

De er ikke den, De udgiver Dem for.

Først Deres nevø, nu lægen.

Matthew...

-Djævlens mærke. -Hvem har lavet dem?

Se ikke på os. Ingen af os kan skrive.

"Ecce Agnus Dei."

Det er de ord, vi siger til messen. Hvad betyder de?

"Se på Guds lam."

-Giv mig Deres navn. -Jacques de Saint-Amant...

-... fra Fougères. -Giv mig bevis! En ring, et segl.

-Deres folk tog alt jeg havde. -Hvor praktisk.

En mands liv står på spil! Hvor vover De at spotte det?

Sir Walter dør ikke i Frankrig, det har De mit ord på.

Hvis ord er det? Hvem er De?

-Sig De mig det. -Frække karl!

Jeg vil have sandheden, om jeg så skal piske den ud af Dem! Sig det!

Sig det! Hvem er De?

Sig det!

Velsign mig, fader, for jeg begår en synd.

Hav barmhjertighed, Herre.

Jeg får syner, jeg ikke kan forklare.

Lys eksploderer i mit hoved som et jordskælv.

Det flår i mig itu, forblinder min fornuft.

Mine øjne blændes af dets skønhed.

Millioner af dolke gennemborer mit hjerte, mine pupiller brænder-

-og min hals snører sig sammen. Jeg kan hverken synke eller ånde.

Forstår De? Kan ikke ånde!

Mit navn...

Tilgiv mig!

Tilgiv mig! Hun kom til mig, opfyldt af bodfærdighed.

Jeg tænker kun på ham, fader. I alle mine vågne timer.

Jeg er så fyldt af begær at jeg ikke kan sove, spise, tænke eller bede.

Jeg forsøger. Jeg siger ordene, men de er tomme.

Må Gud befri mig for den lyst, det onde, der vil jeg bedrager min mand.

Hvis han vidste hvordan jeg har forurettet ham...

Jeg forrådte hende. Jeg forrådte min ed.

Så desperat søgte jeg sir Walters gunst, at jeg ikke kunne tie.

Skøge!

Jeg kunne have tiet stille, men det gjorde jeg ikke.

Jeg spredte synden videre, og gjorde den endnu værre-

-indtil alt var blevet til lort!

Jeg forstår hvordan erindringen må have plaget Dem i alle disse år.

De har bedt til Gud at Deres kvaler må få ende.

At De kan forsone Dem med hende.

De kan forsone Dem med mig.

De skal give mig brevet.

Jeg skal ikke omtale det igen.

Din morderiske skid!

Bliv ikke opskræmte.

Jeg blev bare lidt svimmel.

Svimmel, min bare. Mig kan du ikke narre. Jeg så dig tydeligt.

Hænderne om hans hals, og han blå i ansigtet med tungen ud af halsen.

-Gud er mit vidne, det er sandt. -Det er nok!

Han er død! Lægen er død!

Lad hende være! Væk med jer!

Hvor er forvalteren? Elias?

Elias!

Hvor skal du hen?

Ingen maddiker skal mæske sig i mit kød. Intet kors over mit hoved.

Jeg bliver ved til mine fødder er slidt ned til benstumper...

Og nu forvalteren

"Ecce Agnus Dei, qui tollis peccata mundi."

"Se, Guds Lam, som fjerner verdens synd."

"Anazapta."

Der er kommet et brev fra biskoppen. Jeg lagde det i Deres kammer.

De var vores venner. Hvad gør vi uden dem?

Det er ikke sundt at indånde luften her, mylady. De burde hvile.

Randall Bacon siger at han må tale med Dem alene. Uden franskmanden.

Lad ham vente.

Er det sandt at han kan gå gennem døre?

-Det er bortforklaringer. -Han er ikke den eneste, der snakker.

Lad dem. Jeg styres ikke af sladder.

Alt afhænger af de penge, vi kan få ud af ham. Hvad skal jeg gøre?

-Jeg siger kun, hvad jeg hørte. -Så luk ørerne.

Vent.

-Var der mærker på Nicholas' krop? -Mener De bylderne?

Nej, jeg mener bogstaver. Ord.

Ord?

Som om han var en bog?

Nej, jeg så ingenting.

Fader?

Fader?

Joan de Mellerby, hvil i fred.

Det er i morgen. Skt. Mattæus, apostlen.

September...

"21. september, Mattæusdag.

Thomas Basset skændede Joan, hustru til sir Walter de Mellerby.

Thomas svarede under ed, tilstod brøden og blev hængt."

Og Joan? Hvad skete der med hende?

Vis mig sårene, I skiderikker!

Så se dog her! Hvor er sårene?

Hvem siger, det ikke er en af jer? I lede svin!

John Harding! Jeg sværger ved Gud!

Han bragte det med sig, og han betalte for det!

Vågn op! Vågn op!

-De må gøre noget. -Er de der stadig?

De har været der hele natten. Hele landsbyen.

Halvdelen af dem er fulde og i færd med at blive endnu fuldere.

-Havde Joan en elsker? -Mylady?

-Havde Joan en elsker? -Mylady...

Var det elskeren der blev hængt, da hun døde?

-Jeg var kun et barn, hvad ved jeg? -Hvorfor fik jeg det ikke at vide?

Det er ikke det fortiden, De skal bekymre Dem om, men nutiden.

Det er nutiden. Alt det onde, der sker, angår hende.

Onde ting? Nu skal De se.

De siger, soldaterne havde det med sig fra Frankrig.

-De er bange. -Det er vi alle.

Slip ham!

Gør det!

Gør det!

Jeg tolererer ikke optøjer i landsbyen her!

Vi må ikke lade frygten styre os.

Elendig syndere!

Svøben er over os. Trygl!

Trygl om nåde!

Se ham. Se, hvordan hans tilstand er.

Det er Deres værk. Jeg så det.

Du overvurderer mig.

Lad se om De stadig smiler med en løkke om halsen!

Herre, forbarm Dig over os!

-In nomine Patris... -Miserere nobis!

-... et Filii... -Miserere nobis!

-... et Spiritus Sancti. -Miserere nobis!

Ego te absolvo.

Mit hjerte og frelser, gennemboret af smerte

-ved synet af de smuler Du modtager hver dag.

Det er den franske skideriks skyld! Det var ham!

Jeg så alt! Han forsøgte at kvæle ham og sendte ham det onde øje.

Det er ikke en af os. Det er ham! Franskmanden gjorde det!

Han er ikke den djævel, vi tror, at han er, han er en anden djævel!

Det er ham!

-Jacques! -Det er ham!

Hørte I ikke jeres præst? Bed om nåde! Bed om nåde!

Mylady, jeg sværger, han ikke er den, han udgiver sig for.

-Lad mig gå! -Hør på mig!

De bandede svovlede, og præsten slog ham og forlangte hans navn.

-Det hele var på grund af et brev. -Hvilket brev?

Hvis den anklagede er uskyldig, så lad vandet tage imod ham!

Hvis vandet afviser ham, lad det være bevis på hans skyld!

Gud, frels mig fra dem, der hader mig og lad mig ikke gå til bunds.

Her opbevarer han alle sine dokumenter.

Jeg vidste det. Så snart jeg fik øje på ham.

Der! Nu har De bevis!

-Bevis for, at du er en farlig tåbe. -Står der det i brevet?

Jeg risikerer ikke min mands liv og gods for en bjæffende køter!

Jeg sværger, ved Skt. Kyril!

"Til Nicholas de Mellerby fra Louis de Saint-Amant.

Når De modtager 250 mark skal De sætte min søn fri.

Min søn Jacques, hvis fravær smerter ikke kun mig, men hele mit hus.

Når min søn ankommer, kan sir Walter de Mellerby tage hjem til England.

Tilbuddet har kun en betingelse, at min søn behandles godt hos Dem.

De må udvise ham den respekt og den komfort han er vant til.

Han skal have en god søvn, han skal have den mad, han kan lide-

-og han må ikke udsættes for nedværdigende behandling."

Lad mig komme igennem!

Jeg har et brev fra Frankrig. Fra Comte de Saint-Amant.

Han var uskyldig! Han var vores sidste håb.

Han skulle forsyne jeres børn med tøj og mad, og jer med øl!

Den mand skulle være vores redning.

Engang så jeg et barn drukne i mølledammen.

En mand kom til og åndede liv i hans mund. Han levede videre.

Vis mig det.

Kan ingen af jer vise mig det?

Kraftigere! Kraftigere, mylady! Blæs lige ind.

Ikke en stille brise, men en god kuling.

Fordømt! Træk nu vejret!

Træk vejret! Forsvind ikke, Jacques!

Jacques!

Skiderikker! Skiderikker!

-Det er uudholdeligt! -Det var et utroligt syn.

Hun vækkede den døde med sine søde kys.

-Og ikke kun han rejste sig. -Glem ikke, hvem du taler med.

Og tag den beskidte tingest ud af munden!

Og ham manden uden næse... Beacon?

Bacon. Randall Bacon.

Hvad han mangler i ansigtet kompenserer hans bug rigeligt.

Hvad ønsker De, jeg skal gøre, Deres Nåde?

-Pengene er så godt som fremme. -"Gøre"?

Jeg ville ikke engang betro dig at pudre min egen røv.

Som De vil, Deres Nåde.

Men som jeg ser det, har vores ven opbrugt alle sine chancer.

-Du må holde op med det der. -Hvilket?

At redde mit liv.

Hvor mange har du?

En hel del, lader det til.

Så ville jeg gøre det tusind gange.

Ingen maddiker skal mæske sig i mit kød. Intet kors over mit hoved.

Jeg bliver ved indtil mine fødder er blevet til benstumper...

Velsignet være du fordi du kom, broder.

Broder Wilfred, det er pænt af dig at komme.

Vi kan ikke gøre meget andet end at bede for jer.

Amy, vil du komme her?

Du hjalp Agnes med at svøbe unge hr Nicholas?

Ja.

Var der noget du lagde mærke til?

Ja.

Det lyder som djævlen selv, der jamrer over sin sidste stund.

Jeg ved, hvor hengiven han var Dem. Jeg kender til Deres sorger.

Hans død var så pludselig. Han fik ikke den sidste olie.

Englerne beskytter hans sjæl og viser ham vej.

Jeg har mistet dem, jeg er mest afhængig af.

Det her er måske kun begyndelsen.

Vi hørte historier på pilgrimsfærden om en grufuld pest fra Østen.

Små og store byer opslugt af ild fra Himlen. Næppe en af tyve er tilbage.

Tror De også, det er pesten?

Alligevel slår det mig, at døden har valgt sine ofre med stor omhu her.

-Hvad mener De? -De sjæle, der er gået heden...

De sagde selv at De var afhængig af dem.

Så De tror, der står andre kræfter bag?

Jeg har aldrig set en sygdom være så veltalende.

"Ecce Agnus Dei."

Ordene man synger før nadveren i alle landets kirker.

Tror De, det er et guddommeligt budskab?

Et budskab, ja. Gudommeligt? Hvad ved jeg?

Broder Wilfred, et spørgsmål til.

Ordet anazapta, har De hørt det før?

Det er nok et værn mod sygdom.

"Sig ordet anazapta i hans øre, og han skal aldrig mere føle ondskab."

Jeg ville hellere sætte min tillid til bønner.

De har jord på hænderne, Matilda. De må hellere vaske dem.

Broder Ignatius.

-Det er ikke hele svaret. -For Guds skyld...

Jeg er født i sognet her.

Man skulle måske ikke tro det nu, men jeg var en anerkendt guldsmed.

Jeg blev bedt om at lave en guldamulet.

På den ene side treenigheden indgraveret med fine detaljer...

Peter, Paulus, Barbara, Katarina af Alexandria, Skt. Jørgen...

Nedenunder Johannes Døberens ord fra Kristi dåb.

På den anden side stod inskriptionen Anazapta.

-Hvem bad dig lave amuletten? -Jeg så hans ansigt to gange.

Da han betalte, og da han dinglede for enden af et reb.

-Hans navn var Thomas Bassett. -Ja, det var det.

Han gav den til sin elskerinde, Joan de Mellerby.

Og Joan? Hvad skete der med hende?

Deres mand havde langt værre planer med hende.

Anazapta. Anazapta.

Hold kæft!

Det var min hustru!

Men hun teede sig som en skøge!

Nu må hun dø som en skøge!

En shilling til enhver mand der knepper min hustru.

Kom nu!

Kom nu!

Min sjæl vil aldrig finde ro. Du vil kvæles i mit blod!

Kom nu!

Skøge! Skøge!

Knep den mær!

-Hun døde af feber, fortalte han mig. -Feber?

De kastede sig over hende som en flok sultne ulve.

Han løj for mig.

Det hele er løgn.

I morgen er det Mattæusdag. Det var det den dag.

Hvad skal jeg gøre?

Hvad kan De gøre? Hvad kan nogen af os gøre?

Vis anger for jeres synder. I sidste ende er ingen uskyldige.

Vi tager af sted ved middagstid. Jeg kan yde husly for en nat eller to.

Resten er op til Dem.

Rejser De?

Hvem kan bebrejde Dem det?

De har ingen andel i det her.

Men i morgen vil luften være mættet af deres anger.

Kirken vil fyldes til bristepunktet.

Hjælp dem, Matilda.

De finder en udvej. Hjælp dem.

For i sidste ende er ingen af os uskyldige.

Jeg vil bære korset og ringe med klokkerne.

Jeg vil ringe med klokkerne og lade stormen dø ud.

Herre, giv mig styrke.

Hvor er alle?

Pecok!

-Kender De manden, Deres Nåde? -Musiker. Højst middelmådig.

Hvor er alle henne? Kom her, tøs!

Jeg vil have et bad. Straks! Jeg insisterer!

Vågn op! Biskoppen vil i bad. Biskoppen er her.

-Hvor er Agnes? -I kirken. Alle er i kirken.

Kan De ikke høre dem?

-Og munkene? -De er rejst for længe siden.

Randall? Randall?

Hans Nåde vil tale med dig.

Biskoppen?

Hårdere! Hårdere!

Gør mig ren, drenge, for Guds skyld! Sådan, gør mig ren.

Den infernalske stank! Jeg kan ikke blive af med den!

-Det var uovervejet at komme. -Ja, mon ikke! Hele stedet er sygt.

Jeg har altid fornemmet det. Luften er rådden og familien er forbandet.

Jeg har et tilbud på godset her.

Der er profit i uld, ikke ved at dyrke en sygdomshærget sump!

Det er nok. Du der, ud!

Bliv her, drenge. Læg mere brænde på ilden.

Hjælp mig, drenge. Hjælp mig ned. Længere ned.

Gå nu, drenge. Gå jeres vej.

Sygdom... De rådne afgrøder... Den evige regn...

Gud må være på min side.

Jo før hun overdrager denne kloak til mig, desto bedre.

Mærk dig mine ord!

Og dig! Dig.

Hvad skal du så gøre? Vandre omkring som en hund, der er blevet borte?

-Det er det, jeg gør nu. -En mand med dine evner?

-Jeg kan få større gavn af dig. -Evner? Hvilke?

Jeg tror, vi tænker på samme måde.

Så længe som fangen er i live svæver vi alle i stor fare.

Jeg sagde, han kvalte præsten, men hun passer på ham som et barn.

Ondt! Værre end alle andre onder.

Nej, aldrig. En storm af begær...

... har ramt hendes ulykkelige sjæl...

... og tømt hende for kræfter og gjort hende tom og sårbar.

Hendes lille østers kommer i kog blot ved tanken om kødets lyst.

Jeg kunne ikke sige det bedre selv.

Hun aner ikke, hvilken fare hun er i.

Den her... Den her tilhørte Skt. Homobonus.

Brug den med omhu. Så bliver den din og meget mere til.

De kan da ikke...?

Jeg kan ikke...

Det er naturligt med en vis tøven når vort kald åbenbarer sig.

Jeg vil bede til at du ikke svigter mig.

At du ikke svigter mig.

Som du ved, er der en sygdom her.

Vi kan ikke garantere din sikkerhed. Du kan frit rejse.

Rejse? Når løsesummen er så tæt på, og din mand? Nej.

-Vores aftale står fast. -Vores aftale er uden betydning nu.

-Tag det, De har brug for og gå. -Jeg vil ikke rejse.

Jeg har givet dig mit råd. Gør, som du vil.

Hvad bringer Dem hertil?

Kære Nicholas, Matthew Graville, forvalteren...

Jeg var bange for at jeg ville finde dig i ligklæder.

-Vi har ingen præst. -Det glemte jeg. Han er også død.

Mit folk må renses for deres synder.

Alt der kan lede tankerne væk fra deres fordærvede kød.

De er bange. De tørster efter syndsforladelse.

Jeg beder Dem. Afhold en messe.

Vil du have, jeg går i forbøn for dem? Her?

Det passer sig ikke for min rang.

Sig Deres pris.

Min pris?

Hvor er du blevet simpel og sjusket med dit hår og dine klæder.

En nydelig lille halvvild.

Jeg må være forsigtig.

Yppighed er det våben hvormed djævlen fanger vore sjæle.

-Så bør De holde Dem fra mig. -Vent.

Hvad er værdien på en messe?

Hvem har nøglen?

Min mand.

Der må vel være andre måder at fjerne den på?

Naturligvis.

Messen først, så finder vi en måde bagefter.

Du har mit ord på, at det bliver ypperligt.

En ting til, Matilda.

Jeg må stadig bede dig om en lille udbetaling.

Tunemos et apta. Dum dratu anazapta.

In nomine Patris, et Filii, et Spiritus Sancti.

Amen.

... et vobis Fratres, quia peccavi nimis...

... cogitatione, verbo et opere: Mea culpa.

Mea culpa.

Mea maxima culpa.

Ecce Agnus Dei, qui tollis peccata mundi.

Ecce Agnus Dei, qui tollis peccata mundi.

Ecce Agnus Dei, qui tollis peccata mundi dona nobis pacem.

Du!

Fjols! Du skulle have ladet hende rådne op i skoven.

Jeg var nødt til at hjælpe hende! Jeg var nødt til at hjælpe hende!

-Gud hjælpe dig, hvis du vidste det! -De troede alle, at hun var død.

Så snart jeg så hende kom jeg til Dem.

Jeg hjalp hende ikke. Jeg rørte ikke ved hende.

Han må have givet hende ly. Han bønfaldt mig om at komme...

-... fordi en kvinde var i stor nød. -Hun var min hustru.

Hun kan hvile ud hos os. Du, tag det her.

Vent! En dreng. Det er en dreng.

-En søn? -Har jeg forstået dig?

Mener du, jeg skal adoptere det stykke ekskrement? Byens bastard?

-Skaf dig af med det! -Skaf dig af med det! Glem det!

Glemme?

Jeg vil have, at alle husker det. Jeg vil aldrig glemme det.

Tag ikke barnet! Jeg beder dig, tag ham ikke!

-Hvorfor er du her? -Gæt.

Gud hjælpe os alle.

Gud hjælpe os alle.

Libera me per hoc sacrosanctum.

Corpus et Sanguinem tuum...

Corpus tuum, Domine, quod sumpsi, et Sanguis, quem potavi...

Mylady.

-Hvad gør du her? -Ham, der kalder sig franskmand...

-Bliver du ved med det? -Intet skal lukke munden på mig.

-Corpus Christi. -Amen.

-Har jeg ikke advaret dig? -Jo, De vil give mig pisk.

De er heldig, hvis De får chancen. Han vil slå os alle ihjel.

Hørte De mig?

I hans moders navn... Joan de Mellerby.

Hans mor? Hvad ved du om Joan?

Hvad jeg ved? Jeg reddede hende og beskyttede hende i ni måneder.

-Jeg forløste barnet. -Det er noget du finder på.

Se her. Det er prisen, jeg måtte betale.

-Hvad skete der med barnet? -Ingen bastard har været så uheldig.

En mor og en hel flok fædre. Ingen ville være i nærheden af ham.

End ikke de, der havde ondt af ham. Det sørgede Deres mand for.

De brændemærkede ham... med korset.

-"Du vil kvæles i mit blod." -Corpus Christi.

"Du vil kvæles i mit blod," sagde hun.

Matilda?

Jeg ved, hvem du er.

-De valgte at glemme. -Jeg beder dig.

Gør det, du har gjort, ugjort.

Det kan jeg ikke. Det kan ikke gøres ugjort.

Det er ikke fuldbyrdet endnu.

Se mig i øjnene.

Hvad ser du? Fortæl, hvad du ser.

En tåge. Jeg ser noget uklart.

Hjem.

Walter!

Skøge!

Velkommen hjem.

Hvem er du?

Kan du høre mig?

Hvem fanden er du?

Du brændemærkede mig som bastard!

Brændemærkede? Har jeg brændemærket dig.

Din satan, jeg slog dig ihjel!

Jeg myrdede dig!

Hvem er du? Hvem har sendt dig?

De fortalte dig noget forkert. Brændemærkningen var ikke nok.

Barnet var dødt. Hører du? Du var for fanden død!

Jeg åd dit hjerte. Jeg rev det ud med mine egne hænder!

Jeg åd dit hjerte og smed resten af dig for svinene!

Hører du?! Du blev djævlens ådsel!

Hvem er du?

Hvem har sendt dig? Hvem har sendt dig.

-Hvem sendte dig? -Anazapta.

Er det fuldbyrdet nu?

William?

William!

William!

I et helt år hærgede en tilintetgørende pest England.

I slutningen af 1349 kunne de levende knap nok begrave deres døde.

Næsten halvdelen af befolkningen døde.

Oversættelse: Birgitte Sandell www.opensubtitles.org www.primetext.tv