Original subtitles

Gaven ved AI er, at vi kan n� vores Skaber. Det er ogs� vores forbandelse.

Kampsignalet "Ud fra Afgrunden"

Plantens fr� blev sendt som et budskab. Noget udd�dt lever endnu.

-Mit folk, Kodiak-klanen. -Som blev udslettet af Drago-Kazov.

Jeg troede, at jeg var den eneste overlevende. Der kan v�re flere.

-Jeg vil finde dem. -Godt tidspunkt.

Vi sidder fast her. Men jeg h�bede, at alle ville v�re med til Hektors d�b.

H�jvagtens nye krigsskib.

Okay, tag af sted.

Find din familie. Hvor kan jeg forhindre nogen i at tage kontakt med fortiden?

S� det her er Hektor. Elsker du ikke duften af nyt?

-Og tilbeh�ret. -Vi er ikke her for at finde dates.

Det er ikke noget m�rkv�rdigt. Skibet og AI'en skal m�des.

S� enkelt er det ikke. Det er helligt. Som f�dselsdag, eksamen og bryllup-

-p� samme gang. Og han er en gammel ven.

H�jvagtens avatar DSX 91-369 melder sig til tjeneste, kaptajn Hunt.

-Sig Dylan. -Du kan kalde mig Hektor.

Hektor.

N�, ja. Min fysiske manifestation. Jeg blev bygget ud fra Akilles-

-og ud fra din AI's hukommelse. Du kendte Akilles AI?

Ja. Han var et godt skib. Og at se dig er som at se et sp�gelse.

Et venligt, h�ber jeg. Jeg gl�der mig til at indg� i fl�den.

-Harper? -Jeg arbejder p� det.

Giv mig en time. S� indf�jer jeg personligheden "A" i AI "B".

For sidste gang. Slut herfra.

Hvad skete der med tilf�rslen fra de interne sensorer?

Selvf�lgelig, intet v�ben. Jeg skal arbejde. Vi f�r aldrig problemer.

Hvem I end er, s� er I i knibe. Ved I, hvad en avatar i H�jvagten er?

Det finder I snart ud af. Spar tid og sl� jer selv. Nu skal I f�.

Gennems�g de lavere d�k. Vend tilbage og afvent ordrer.

Tag alt, der kan bruges som v�ben. Og hold �je med Harper.

Ti stille og g�r, hvad du f�r besked p�. Hvis du vil leve.

Universet er farligt. I vores fremtid k�mper vi for at g�re det sikkert.

Jeg hedder Dylan Hunt, kaptajn p� Andromeda. Det her er vores eventyr.

-Alle bedes g� til deres pladser. -Andromeda?

Vi tager imod en meddelelse fra Hektor.

-Rommie, hvad foreg�r der? -Jeg har overtaget skibet.

Alle fors�g p� at stoppe mig m�des med d�delig kraft. Det var alt.

Genskab forbindelsen og forklare, hvad der er galt.

-Hvad er det her? -Vi m� f� gang i skibet.

Ikke en chance. S� m� du beregne alt.

-F� ud os. Jeg tager en j�ger. -Hektor lader v�bnene.

-Defensive tiltag. Aktiver PDL. -Alle defensive systemer er nede.

Hun valgte det rigtige tidspunkt.

-V�r i beredskab. -De beskytter os ikke.

-De er p� vej ud i rummet. -De forspildte muligheden. S�rt.

Godt. Hun er ikke selvdestruktiv. Hvorn�r kan vi optage jagten?

S� siger vi tre timer.

Imens tager du et skib og henter Rommie.

Jeg finder hende.

Rommie...

Velkommen. Du m� v�re mr Jeriko, nietzscheanen.

Jeg kan lave den for dig. Giv dig nye. For et mindre bel�b.

-Det er ikke derfor jeg kom. -Det du vil have er ikke s� billigt.

Udm�rket.

Tog du pr�verne med, jeg ville have?

Blod, h�r og epitelceller. Er det nok?

Ja.

Det kan jeg arbejde med.

Slipstr�msj�gerne rapporterer. De har s�gt, men ikke fundet Hektor.

Vi ved ikke, hvad der er galt med Rommie. - Hvorfor bliver I AI'er sk�re?

Galskab er mere us�dvanligt hos AI'er end hos almindelige folk.

-Det h�ber jeg. Men det er for udbredt. -Skibet kan ogs� v�re smittet.

-Alle AI-systemer er tjekket. Alt fint. -Stoler du helt p� dem?

Andromedas AI b�r lukkes ned.

Fordi hun kan blive up�lidelig senere?

Kaptajn, vi vil jo ikke have, at skibet smider os af.

-Hektor har ret. -Ja, men jeg kan ikke lide det.

Jeg kan ikke finde noget galt, men det kan v�re undertrykt.

Vi har intet valg. Jeg m� lukkes ned.

Jeg kan ikke lide det. Bare s� du ved det.

Du er heldig, at der er en AI mere. Han kan tage over.

Vi har arbejdet sammen i fem �r. Du er mere end min AI.

Du er min r�dgiver og ven, luften jeg ind�nder.

Nu skal jeg k�mpe med en fremmed i dit sted? Helt ut�nkeligt f�r i dag.

-At Rommie bedrog dig og os. -Jeg kan ikke uden dig.

Jeg kan lide ikke at t�nke p�, hvad min avatar for�rsager-

-og om der er noget galt med mig. Men hun m� stoppes og du kan g�re det.

Med eller uden mig.

Det var klogt at sl� mig for at f� deres tillid.

Det gjorde ondt, men det var en del af planen, ikke?

Der er en plan. Du skal holde mund, hvis du ikke vil d�.

-Hvad er der sket med dig? -Det er simpelt.

Jeg v�gnede.

-Gabriel? Gabriel? -Kald mig ikke det.

Din elsker var avatar. En skr�belig krop som du dr�bte og smed v�k.

Jeg er Balance of Judgement og jeg lever.

Du lavede en kopi af dig og gemte den f�r skibet blev �delagt. I mig.

Ja. I tre �r har jeg levet indeni din hukommelse.

Jeg har venter p� den rette mulighed. Og nu er den her.

Med skibet beskytter jeg �kosystemet ved at dr�be civilisationer-

-som �del�gger dem. Vi reaktiverer Rekonstruktionsbev�gelsen.

Det g�r ikke. Du kan ikke lade som om du er mig.

Det vil jeg ikke g�re.

-Jeg slap dig fri for at bygge det her. -Nej, tving mig ikke til det.

-Byg den. -Har du glemt, hvad han gjorde?

Han dr�bte os n�sten. Og v�rre end det...han knuste dit hjerte.

-Du vil ikke have ham i dit liv igen. -Ikke? Er du s� meget bedre?

Se p� dig. Din hjerne er meget langsommere end min. Og din krop?

Knap 30 �r og allerede p� vej mod forfald og d�d.

M�ske, men en ting har jeg, som han aldrig f�r.

-Jeg elsker dig. -Du kan lige s� godt elske en am�be.

Jeg skabte dig. Det er meningen, at jeg skal v�re en gud for dig.

Harper, du ved, hvad der sker med guder, ikke?

Til sidst bliver de dr�bt og efterfulgt af deres b�rn.

S� gud, kom i sving.

Fuldender overf�rslen af AI-kontrol til DSX 91-369.

Sublys og slipstream fungerer. V�ben og sensorer opgraderes.

Godt. Det er glimrende.

Bes�tningen er langsom. Jeg har f�et dem til at �ve.

Javel. Udm�rket.

Jeg m� have et navn til min nye avatar. "Gabriel" passer slet ikke.

Noget der tyder p� styrke og st�rk intelligens.

"Remiel" ville nok passe.

Sadisme og forf�ngelighed. Jeg kunne altid lide "Gabriel".

Det tyder p� bet�nksomhed, venlighed og n�de.

-Gabriel er d�d. -Er han det?

Du udslettede ikke Andromeda og lod Harper leve. Hvorfor?

For da du gemte dig hos mig, gemte en del af Gabriel sig hos dig.

Det er den del, som stadig elsker mig, som f�ler venlighed og n�de.

Gabriel tjente mig. Jeg husker alt, hvad Gabriel var, og jeg er ikke ham.

Er du helt sikker? Det er AI'ens store g�de. Hvem vi virkelig er.

Er en avatar som vores personlighed, et v�sen eller en mellemting?

Noget vidunderligt?

Et skib kommer denne vej. En slipstreamsj�ger.

H�jvagten rekognoscerer. Hvad g�r vi?

Forts�t. Jeg kender kaptajn Hunt. Han f�rer Andromeda til os.

Dylan, jeg har fundet Hektor.

Det lykkedes. Jeg byttede ikke dit blod med plasma fra kloningen fra pr�ven.

Jeg forandrede dit dna. Jeg m�tte forkorte telomererne-

-for at mindske alderen og kompensere for mitokondrierne.

Din genetiske identitet er nu pr�cis som pr�ven. Kun du ved sandheden.

-Ud over dig. -Mit forretning bygger p� tillid.

Det g�r min ogs�.

Jeg takker dig, doktor. Du har gjort et fint arbejde. Forretninger, du ved...

S�dan. En androidekrop i henhold til Unbalance of Judgements avatar.

-Nu beh�ver den sin AI. -Hvor du nu s�tter den.

Udm�rket. M�ske lader jeg dig leve.

Vi afbryder downloadingen for en ekstern sending.

-En d�rlig id�, mr Harper. -Br�k min hals.

-Ikke endnu. M�ske bliver du nyttig. -Tak. Du er alt for venlig.

Nu hvor vi har fundet Hektor, m� vi �del�gge det.

Vi vil fange det. Jeg vil have mine folk tilbage levende og vide-

-hvad der er sket med Rommie. -Og hvis hun ikke vil reddes?

Det er derfor, jeg har den her. Om der opst�r en n�dsituation.

Drago-Kazovs AI-udvisker. Den dr�bte vist min forg�nger.

Han forsvarede Forbundet.

-Hvor er Hektor? -Stadig i asteroideb�ltet.

-Det gemmer sig ikke ligefrem. -Jeg anbefaler forsigtighed.

Et perfekt sted til miner.

M�gtigt. Jeg har set det her f�r. Fuld fart frem. Vi henter dem hjem.

Levende.

-Flere missiler. Jeg l�ser mod kilden. -Tag asteroiden ud foran dem.

Jeg vil have, at vi skal se hinanden. Fyr!

-Det kunne m�rkes. -De kan dr�be os.

Vores lager af kloge v�ben er t�mt. Men 120 missiler er l�st p� m�let.

Rommie, hold op. Du dr�ber dine venner, din familie og dig selv.

Jeg er alt, hvad jeg beh�ver, og snart er jeg alene tilbage.

M�let er elimineret.

-M�let er tilbage og skyder p� os. -Det er ikke muligt.

Sensorerne m� v�re blevet skadet i angrebet.

-Hun skyder ikke. -Hun kan m�ske ikke.

-Vi b�r n�rme os og evaluere. -F�r os derhen, Beka. Langsomt.

Sig, hvad du gjorde, s� dr�ber jeg dig hurtigt og ikke langsomt og pinefuldt.

Du er i tr�ningsindstilling. Du kan kun simulere.

-At overtage skibet var en distraktion. -Gadelivet g�r en ret h�rd, snut.

-Hvad gjorde du mere? -Det er lidt komisk.

I hastv�rket glemte jeg vist at g�re dig anatomisk korrekt.

Bare rolig, du kompenserer med din personlighed.

-Hold op, du myrder ham. -Ja, det er meningen.

-Du er hj�lpel�s tr�ningsindstilling. -Vil du genoptage kontrollen?

-Over skibet ogs�? -Jeg lover at f� os v�k fra det her.

N�r vi er frie, giver jeg dig kontrollen igen.

-For hvad? -Harper.

Hvis jeg holder mit l�fte, m� han leve. Ellers kan du dr�be ham.

Overr�kker Andromedas AI-styre til avatar.

-Slip. -Hold dit l�fte.

Okay, men ikke et bl�t m�rke p� hans magre lille hals.

Magre lille hals? Rommie, det er dig. Ikke-psykotisk, men ond og sexet.

-Du er tilbage. -Til n�rmeste slipstreamssted.

Skibet flygter. Om mindre end fire minutter kan det komme v�k herfra.

-Udl�s offensiv sp�rreild. -Vi skal mellem dem og udvejen.

-Adskillige bev�bnede skibe kommer. -Fem j�gere af Rekonstruktionstypen.

De pr�ver at forhindre os og hj�lpe Hektor med at flygte.

Sigt p� j�gerne. Fyr.

-Skibet g�r ind i slipstream. -Det er forsvundet.

-90 sekunder til slipstream. -En j�ger er skadet.

-Piloten kan v�re i live. -Tag det ind.

Hvis Rommie ikke kan svare, s� kan piloten.

Som jeg lovede. Skibet er dit.

-Som jeg lovede. Drengen m� leve. -Drengen?

H�r! Forveksl ikke fejlern�ring og glat hud med manglende modenhed.

Du kunne have forr�dt mig. Du burde have forr�dt mig.

Men det gjorde du ikke. For en patetisk lille organikers skyld.

Han hedder Harper. Jeg har ansvaret for ham.

P� en m�de tilh�rer han mig. P� en m�de elsker jeg ham.

K�rlighed... K�rlighed er en organisk f�lelse.

-En som vi efterligner for deres skyld. -Nej, det er lige s� �gte for os.

�gte nok til at blive lukket ned? Det g�r de, n�r f�lelserne tager over.

De lukker os ned. Det er k�rlighedens pris.

M�ske. Men det er ogs� den eneste grund til at g�re noget.

Selv de ting, som vi ikke troede, at vi kunne.

Tyr Anasazi af Kodiak-klanen.

William Ataturk, fl�demarskal hos Drago-Kazov.

Du ville have beviser.

Det her stemmer med de dna-pr�ver, som jeres l�ger har udsat mig for.

SAMMENLIGNER MOLEKYLESTRUKTUR

IDENTISK

Det er sandt.

Du er den genetiske reinkarnation af Drago Musevini.

Vores tilbagevendte stamfader.

Jeg vil hj�lpe med at forene klanerne og blive nietzscheanernes rette leder.

Ved hj�lp af j�geren infiltrerer du dem. Og hvad s�?

-Jeg bruger den her, hvis jeg skal. -Den kan kun bruges p� broen.

Ingen kender skibet bedre end mig. Det ville v�re dumt at efterlade mig.

Kom s�.

Undskyld, men du ligner alts� ikke billederne af Drago Musevini.

Hvis du var universets mest efters�gte, ville du ogs� �ndre udseende.

-Indtil det rigtige tidspunkt. -Tid... Det er ogs� et problem.

Hvis vi forener alle nietzscheanere under vores fane, bliver der problemer.

-Det genoprettede Forbund. -Og din ven Dylan Hunt?

Jeg tvivler p�, at han lader os bygge et imperium.

Men hans skib ville se godt ud i vores trof�samling ved Engas Redoubt.

Hans hoved ville se endnu bedre ud p� min v�g. Sig mig...

Er jeg realist eller endnu en h�bl�s dr�mmer?

Er sande nietzscheanere ikke begge dele?

Udm�rket. Det her tilh�rer vist dig.

Drago Musevinis ligkl�de. I stedet for en krone.

Vi afventer din plan, den genopst�ede stamfaders plan.

-Du er ikke helt immun mod f�lelser. -Gabriel blev sv�kket af k�rlighed.

S� din opf�rsel og dine valg er rationelle og logiske?

Men her er jeg. Du burde have skrottet mig, da du genvandt kontrollen.

At d�de dig er meningsl�st. Du tjener mig.

Hvor rationelt. Men jeg har l�rt meget af organikerne.

De lyver for at skjule grimme sandheder og ikke s�re andre.

Jeg har ogs� l�rt mig lidt om AI'er. Vi er lige s�dan.

Jeg lever kun, fordi en del af Gabriel stadig findes.

S� stor en del, at du tror, du kan f� mig tilbage.

Du har sikkert ret. Men jeg vil have noget.

Harper. Lad ham tage hjem.

G� med til det, s� bliver jeg din.

Et kodet meddelelse er blevet sendt. Med lidt held g�r det.

Vi f�r brug for mere end held.

Ikke efter det han gjorde mod dig. Han vendte dig mod mig.

Tror du, at noget af det kom fra mig?

-Jeg h�rte det og s� dine l�ber. -S� se her.

Stik af, f�r han skifter mening.

-Jeg svigter ikke mine venner. -Ellers b�rer jeg dig ud.

Tilf�j lidt spanking, s� er vi enige.

En flugtkapsel er klar i hangar 66.

Okay, s� g�r jeg.

Sikkerhedssystemet er sl�et fra. Om et minut sl�r AI'en alt fra.

Vi skifter til n�dkraft. Sensorer og forsvar virker ikke.

Ville du af med ham, f�r du gik l�s p� mig?

G�r ham fortr�d, og jeg smadrer dig.

Nemlig. L�b som et nattev�sen, din kujon.

Velkommen, kaptajn Hunt.

Fint, men du tager ikke alle ud alene.

De er ikke mit problem. Det er du.

Du troede vist, at jeg bare var glad for at se dig?

Den her kasse vil du ikke pille ved. Farvel.

-Sikken fejlbed�mmelse. -Jeg har kendt til udviskeren i et �r.

Det er nok til at finde modtr�k. For en AI er det en evighed.

Det er aldrig nemt.

K�d og blod er din svaghed, ikke min.

Jeg fandt din svaghed, makker.

Helt �rligt!

-Hav aldrig ryggen mod en �ben d�r. -Tak.

Andromeda og chefsmekaniker Harper er fanget i v�rksted 4.

Klarer du ham?

Det t�nkte jeg nok.

Det g�r ikke. D�rene er st�rke nok til at holde vrede magoger ude.

-M�ske kan vi hakke os ud? -Hvis han ikke forventede det.

Men vi kan ikke overraske mere. Han er ikke i min hukommelse mere.

Det var som om han skulle ordne noget. Du tror vel ikke...

Du m� indr�mme, at det er Dylans stil.

-Tak. -Selv tak.

-Rommie? -Dylan?

Kom, s� g�r vi.

-Hektor slog sikkerheden fra. -N�r Judgement igen f�r kontrollen...

-...kruser han os som kakerlakker. -Ikke alle.

Lad mig g�re det. Jeg kan i det mindste give jer lidt tid.

G�r, hvad du skal. Men du f�r ikke d� under fors�get.

G�r j�geren sikker. Hektor m�der dig der.

Hvis du ikke h�rer fra mig inden fem minutter, skal du af sted.

Rejs dig ikke.

Du har samme fejl som Andromeda. Omtanke for organikerne h�mmer dig.

De skabte os i deres billede. Vi har pligter mod dem.

Organikerne med deres rumskibe, novabomber og hensynsl�shed.

De �del�gger universet. Vi har pligter mod det.

Naturkatastrofer, d�d og forandring tilh�rer livet. Det indg�r i en cyklus.

Organikerne har en plads i den. Det har vi ogs�.

Vil du bede for dine venners liv?

Nej, jeg vil bede for dit.

-Jeg giver ikke op. Om jeg s� d�r. -Jeg vil ikke have, at du giver op.

Du skal t�nke over, hvad du g�r nu, og hvad du vil g�re.

-Jeg har haft flere �rhundreder. -Tag nogle sekunder mere.

Du var et skib i H�jvagten. Det m�gtigste nogensinde.

-Du var en helt. -Jeg var aldrig en helt.

Jeg kiksede... fordi organikerne kiksede.

Det gjorde du ikke. Og det gjorde de heller ikke.

En del af dig ved det stadig. Din n�de mod Harper var beviset.

Og Gabriels evne til at elske. Min k�re, fortabte Gabriel.

-Fordi du dr�bte ham. -Ja, men det var forkert.

Jeg svigtede ham. Jeg begik en fejl og pr�ver at r�de bod p� den.

-Fordi du elskede ham? -Nej...

...fordi han elskede mig.

-Det er forbi. -Har du dr�bt de andre?

Jeg lod dem g�. Og alle andre skal forlade skibet.

-Du er sk�r. -Det har jeg v�ret l�nge.

-Vi har et opgave at fuldf�re. -Ja.

Men det her er ikke en del af den.

Andromeda er ankommet. Vi kan ikke sl�s.

Vi giver ikke op. Jeg giver ikke op!

Jeg ved ikke, hvad udviskeren gjorde. Men jeg er Balance of Judgement.

Der kommer en vred androide lige imod mig.

-Pyt med det. Jeg tog vist fejl. -Jeg g�r ind.

-Der bliver snart vakuum. Det er slemt. -For dig, ikke for mig. - Luk mig ind!

Du ved, at jeg m� stoppe ham. Tak.

Hektor.

G�. Kaptajn Hunt-

-det har v�ret en �re...at tjene dig.

Du tjente mig ikke. Du arbejdede med mig.

Han vokser s� hurtigt, Tyr. Og han er s� st�rk.

Men han undrer sig nok over sin far.

Det g�r jeg ogs�.

Hans far g�r alt for, at han ikke skal undre sig l�nge.

Andromedas AI-rekonstruktion er fuldendt.

Kom ind.

-Jeg er officielt klar til tjeneste. -Velkommen tilbage.

Vi har savnet dig.

Perseiderne har fjernet alle spor af ham fra Hektor og mig.

Hvordan har du det?

Den AI jeg kendte som Gabriel var en unik personlighed.

Og han d�de for l�nge siden.

Men jeg fik lidt af ham tilbage.

Det var sv�rt at se ham igen og se hvordan historien gentog sig.

Jeg forst�r, hvad du mener.

-Hektor var en god afl�ser, ikke? -Han var mere end god.

Han var...fantastisk. Han var...

Men han kunne aldrig v�re...hvad du er.

-Og det er? -Luften jeg �nder.

Bogstaveligt talt.