All language subtitles for Andromeda.S02E01.The.Widening.Gyre.DVDRip.x264-DAMiANA

I det foreg�ende afsnit:

Jeg skal vise jer Guds �syn.

-Andromeda, afl�g rapport.
-R�d kode.

Kan nogen h�re mig?

Hvis dette er vores sidste dag,
s� sig dette ved vores b�lf�rd:

De d�de som lansen�rer
med ansigtet vendt mod ilden.

Lansen�r-regimentets hymne

-R�d kode. Officer s�ret.
-Jeg h�rte dig f�rste gang.

-Du m� hj�lpe Dylan.
-Ham bekymrer du dig om, men mig...

Dylan...

Dylan... Kan du h�re mig?

Jeg registrerer ingen puls.

Kom nu, v�gn op.

-Han er v�gen.
-Pulsen er vendt tilbage.

Kan vi f� ham hen
til hospitalsafdelingen?

De indre forsvarssystemer er f�rst
genoprettet om 20 min. og 17 sek.

S� lang tid holder han ikke.
- Trance?

Hun viser ingen livstegn.

Kom nu, Trance. V�gn op.

Jeg har brug for dig,
Dylan har brug for dig. Trance, Trance?

-Halen...
-Godt, du er v�gen.

Beka, Beka?

Dylan, Dylan?

Start reservemotoren.

-Kan du h�re mig, Trance?
-Jeg kan h�re dig.

Magogerne har forladt skibet.
Harper og Tyr blev taget til fange.

-Rev Bem fors�ger at redde dem.
-Det burde han ikke g�re.

Jeg har brug for
at komme hen til v�rkstedet.

Jeg vil fors�ge at drive de magoger
bort, som stadig er her.

Du m� bringe Dylan og Beka
til hospitalsfl�jen.

-Men...
-Ikke noget men, g�r det.

Jeg tager mig af alt andet.

Vi kan godt g�re det. Det er muligt,
at fremtiden kan blive god.

Chancen for det er �n til 1.671.000.
S�dan cirka.

Han er en falden civilisations
sidste beskytter.

Der hersker kaos i universet,
men Dylan Hunt og hans bes�tning-

-fors�ger at genforene galakserne.
P� skibet Andromeda lever h�bet.

To androider hj�lper dig.
Vi m� flytte dem.

Det her er slemt. Du forst�r ikke.

Det er muligt, at fremtiden bliver god,
men jeg kan ikke tro p� det lige nu.

Jeg har studeret dig i et �r.
Jeg ved, at du har hemmeligheder-

-og kan se muligheder. Men Dylan
og Beka har brug for l�gehj�lp.

Selv hvis du ikke kan se nogen
muligheder, m� vi fors�ge.

-Magoger.
-Det er for sent.

Vent... Du sagde, at det indre
forsvarssystem er ude af funktion.

-Men hvad med det ydre?
-Vil du aflede dem?

Jeg har en id�.

S�dan. Det burde tiltr�kke sig
deres opm�rksomhed.

-Jeg havde glemt, du havde dem.
-Der har ikke v�ret brug for dem f�r.

Klar? Skynd jer.

Jeg er farligere, end jeg ser ud.
Jeg vil ikke skade dig-

-men det er jeg n�dt til,
hvis du presser mig.

Trance!

Nu er vi kvit.
- L�b, Trance.

-Underlig lugt.
-Jeg hedder Red Plague.

Meld dig klar, soldat.

Kaptajn Dylan Hunt til tjeneste.

-Jeg ordnede ham.
-Mere eller mindre.

-Hvad ramte mig?
-Skibet blev ramt af bomber.

-Det er heldigvis relativt uskadt.
-Magogerne.

De flygter for Tweedle-dee
og Tweedle-dum.

-Hvordan har fyrene det?
-De afviste f�rste angrebsb�lge.

Magogerne kan sende flere.
De er irriterende.

Her er planen: Rommie og jeg
redder Harper, Tyr og Rev.

Kan du spore de immunforsvars-
nanobotter, vi gav bes�tningen?

-Jeg f�r et signal fra Beka.
-Har vi sporingsanordninger p� os?

-Hvad skal jeg g�re imens?
-Der er en novabombe i v�benlageret.

Hvis vi ikke er tilbage om tre timer,
skal du affyre den mod magogerne...

-...og �del�gge dem.
-En novabombe?

Jeg brugte alle vores novabomber p�
Hefaistos, men fandt en p� G.S. 92196.

Vidste Tyr ikke besked om det?
Han bliver overrasket.

Is�r hvis vi er p� skibet, n�r bomben
detonerer. S� d�r han og Dylan.

S� m� vi n� tilbage i tide.

Giv Beka Valentine
kontrol over novabomben.

Tre timer. Ikke et sekund mere.

Rommie.

-Sig, at han klarer det.
-Det er muligt. Alt er muligt, ikke?

Tyr, Tyr?

Er du okay?

Ikke �ggene. De anbragte ikke
magog�g i mig. Hj�lp!

Hj�lp mig!
Hj�lp, hj�lp!

-Indre forsvarssystem er genoprettet.
-Endelig.

-Mester...
-�der I en af jeres egne?

Det er Bilethroats afkom.
Den var alene. Den er svag.

Mester, vil du have en andel?

Nej.
I har fortjent det, �d.

Vil du ikke have mad, mester?

Mesteren lugter forkert.
Han opf�rer sig ikke som en mester.

Vil ikke have mad. Lugter som
en maskine. Lugter som bytte.

-Hold jer v�k.
-Der var en forr�der p� bytteskibet.

Jeg tror, forr�deren lugter som dig!

-Maru er taget af sted.
-Vis mig den igen.

For et �r siden
solgte jeg reservedele.

Nu befinder jeg mig midt i apokalypsen.

De var kommet uanset hvad. Nu har
du chancen for at bek�mpe dem.

Typisk replik fra et krigsfart�j.

Tyr!

Du m� ikke v�re d�d. Jeg lever jo.

Jeg er bare en patetisk kludge.
Du er nietzscheaner, en �ber.

Kald mig ikke det.
Jeg lever.

Jeg fors�ger at f� vores modstandere
til at glemme os.

Ja, vi lader dem binde os til v�ggen
og placere �g i os...

N�, det er allerede sket.

-Melodramatik g�r ikke tingene bedre.
-Men heller ikke v�rre.

-Det kan nemlig ikke blive v�rre.
-Vi kunne v�re d�de.

Nu er vi v�gne, mens larverne
spiser sig igennem vores indvolde.

Da dine for�ldre
kombinerede deres DNA-

-var chancen for at skabe en med dit
genetiske m�nster �n til ti millioner.

At de m�dtes og fik dig g�r
din eksistens lige s� sandsynlig-

-som at f� fire kejsere
tre gange i tr�k i vedransk whist.

Du har overvundet de odds f�r
og kan g�re det igen.

Ja, er der liv, er der h�b.
Et lillebitte, mikroskopisk h�b...

-Men stadig h�b.
-Hold mund og lad mig t�nke.

-Er vi t�t nok p�?
-S� t�t som muligt. Fire km fra dem.

Jeg glemmer, hvor stor den tingest er.

20 verdener forenet i �n konstruktion
med en miniaturesol som kraftkilde.

Uanset hvor st�rk man er,
er der altid en, som er st�rkere.

-Er du bange?
-Skr�kslagen.

Anbring plasmabomberne.
Meddel Beka, at vi er p� vej.

Jeg kan ikke n� mig selv.
Skibet.

For meget interferens.

-Hvorn�r affyrer Beka novabomben?
-Om to timer og 40 minutter.

-Min smerte er Den Guddommeliges.
-Red Plague.

Jeg ved, at du kan h�re mig,
Red Plague.

Hvor mange af dine br�dre
har du dr�bt?

Du kan v�re stolt over dig selv.
Du har dr�bt de svage.

-Du tjener Afgrunden.
-Og snart...

...vil du tjene Afgrunden
p� alle m�der.

Aldrig.
Min smerte tilh�rer Den Guddommelige.

Min smerte...

-Tiden.
-En time og ti minutter.

-Hvad var det?
-De skyder igen.

-Det var t�t p�.
-S� l�nge vi ikke angriber...

...eller komme t�t p�,
klarer vi os.

T�nk, at jeg g�r det igen.
F�rste gang det skete, gik alt... galt.

Andromeda...

Vis mig det. Jeg er n�dt til at se,
hvad der skete.

Vi havde f�et ordre til at lokalisere
kilden til magog-invasionen.

Vi fulgte spor fra
en slipstr�mspejder-

-som knyttede magog-territorier til M86.

Det er mere end 66 lys�r herfra.

N�r lyset fra M86 n�r Jorden,
er det 66 millioner �r gammelt-

-s� vi ved ikke,
hvorn�r stjernerne der d�de.

Da vi kom frem,
fandt vi kun sorte huller og st�v.

Vi fandt kun �n levende ting i galaksen.
Eller rettere... den fandt os.

Jeg slap ind i slipstr�mmen,
men alle om bord var allerede d�de.

Jeg havde mistet orienteringen,
jeg var alene...

Jeg fl�j rundt i 13 m�neder,
indtil jeg fandt tilbage til Triangulum.

En than-transport fandt mig.
Jeg var t�t p� at angribe dem.

Da man besluttede at forsegle
mine minder fra missionen-

-blev jeg lettet.

Det er jeg ked af at h�re.
Jeg ved ikke, hvad jeg skal sige.

Sig, at det ikke sker igen.
Du m� love mig-

-at jeg entet vender tilbage med bes�t-
ningen eller slet ikke vender tilbage.

Imponeret?
De kalder os primitive vilde.

Men kan primitive vilde
bygge det her?

Kan primitive vilde
tilintetg�re hele galakser?

Det der er ikke civilisation,
det er vanvid.

Ja, vanvid med det form�l
at skabe harmoni og fred.

Hvordan kan du sige, du tjener freden,
n�r du har blod p� h�nderne?

Hvis du s�ger sandheden,
s� f�lg med mig og m�d vores skaber.

Spiller min mening nogen rolle?
Hvorfor dr�ber du mig ikke bare?

Du er en fortabt broder,
som s�ger svar.

F�lg med mig og find svar
p� dine sp�rgsm�l, Red Plague.

Bagefter frigiver jeg dine venner.
S� kan du dr�be dem eller redde dem.

Du bestemmer det selv...

-Det her fungerer ikke.
-Forts�t med at pr�ve.

Fort�l noget,
der kan aflede mine tanker.

Vil du h�re en historie?

Da mine for�ldre d�de, blev jeg slave
i diamantminerne p� Xochital.

En dag bem�rkede jeg,
at st�ttepillerne var gennemr�dne.

Jeg sagde det til vagterne. De beskar
min ration og gav mig ekstra arbejde.

En uge senere faldt taget sammen, og
jeg blev begravet 200 m under jorden.

Det burde opmuntre dig.
For jeg overlevede.

Jeg klatrede over alle ligene.

Jeg flygtede ud i �rkenen og levede
af sandrotter en hel �rstid.

Da mine s�r var helet-

-bes�gte jeg vagterne og takkede for
deres omsorg for arbejdssikkerheden.

Sig ikke, at jeg skal d� i dag-

-for den dag er endnu ikke kommet,
hvor Tyr Anasazi fra Victoria-

-affinder sig med at m�de d�den.

Til sidste �ndedrag vil jeg sparke, bide,
rive og spytte d�den i dens ansigt-

-og s� l�nge, du er med mig,
g�r du det samme.

-Forst�et?
-Det begynder at give efter.

-Tiden er ved at l�be ud.
-Jeg kan ikke spore dem pr�cist.

-Jeg kalder dem.
-Magogerne kan spore signalet.

Der er 20 minutter tilbage
og fire kilometer til Maru.

Harper? Kan du h�re mig?

Er det dig, Dylan?

-Begynd at lave en masse larm.
-Det vil tiltr�kke magogerne.

Om 20 minutter affyrer Beka
en novabombe mod os.

En novabombe? Larm? Okay...

F�lg lyden af min stemme, Dylan!
- Dylan vil h�re vores stemmer.

Dylan!

Denne vej.

Der er ti minutter tilbage.
Vi er ni minutter til Verdensskibet.

Hvis vi skal angribe,
skal vi begynde nu.

-Har du ikke h�rt noget fra Dylan?
-Dylan kan v�re blevet dr�bt.

Hvis vi ikke stopper dem, kan det
koste alt liv i de kendte verdener.

Det er ikke, hvad vi forventede,
men nu er det s�dan her.

Hvad v�lger den befalingshavende
officer at g�re?

G�r bomben klar.

Godkendelseskode 10 A break.

Arm�r novav�ben �t.
Kode: 9, 5, over, 7, bl�, 5.

-Vi er syv minutter fra skudafstand.
-Kom nu, Dylan.

-Utroligt.
-Fem minutter. Vi klarer det ikke.

Er det her jeres guds bolig?

Afgrunds�nden manifesterer sig,
hvor den vil.

Findes det guddommelige ikke
i alle ting?

Jeg... kan f�le hadet.

Er det ikke fantastisk?
Lad det fylde dig.

F�l, hvad der ligger bag alt hadet.

K�rlighed.
Under hadet er der k�rlighed.

Jeg forst�r alt nu.
Livet er lidelse og kaos.

Men der findes en anden vej.

En vej af harmoni, transcendens...

...og d�d.

Der er s� meget mere at l�re.
Jeg er ydmyg!

Frygt ikke, Red Plague.
Jeg vil l�re dig det.

Jeg takker dig.

Jeg havde n�sten glemt det...
Mine andre venner...

Kan du f�re mig til dem, s� jeg
kan tilbyde dem... transcendens?

Dylan! - Jeg h�ber, bomben snart
eksploderer. Jeg er udmattet.

Dylan, Dylan!

Dylan!
Hvor er jeg glad for at se dig.

Jeg kan forklare det.

-Du sagde ikke, dine f�dder var fri.
-Jeg ville overraske dig.

-Der er tusindvis af tunneller.
-Der burde v�re skilte.

S�g d�kning!

Magoger med v�ben.
Det her bliver bare bedre og bedre.

-Hvor meget n�rmere skal vi?
-Vi kan affyre bomben herfra.

-Men jeg vil helst 30 L.S. t�ttere p�.
-Vil du bruge bomben?

-Det her er for meget for mig.
-S�dan er det i livet.

Vi forts�tter, til vi er g�et for langt,
og s� m� vi finde en l�sning.

Dylan gav dig kommandoen.

Han troede p� dig.
Det g�r jeg ogs�.

Du er den rette person
p� rette sted p� det rette tidspunkt.

Du vil tr�ffe den rette beslutning.

-Ved du noget, jeg ikke ved?
-Det er ikke et g�t. Det er tro.

-Endnu en deling skytter.
-F�r n�jedes de med at fl� folk ihjel!

Hvis vi ikke klarer det,
skal du vide...

Hvis vi d�r...

Vi d�r ikke.

Det er kaptajnens ordre.

Maksimal procent af lysets hastighed.

Du skal affyrer alle v�ben.
Missiler, droner, laser, alt.

-Det vil ikke engang laver buler i den.
-Det er en ordre.

Og... nu.

Klar?

-Hvad er det?
-Startskuddet.

-Utroligt, jeg er...
-Det ordet, du s�ger, er "d�d".

Rev?

Vi har deres opm�rksomhed.
De pr�ver at stoppe missilerne.

Dump vandtankene og alt
hvad du har af ragelse i lastrummet.

-Du pr�ver at forvirre dem.
-S� de lettere overser bomben.

De skyder sorthulsting mod os...

G�r novabomben klar!
Og... fyr.

-Novabomben er affyret.
-Nedslag om ti... ni...

-Hvad g�r du, Rev?
-Jeg hedder Red Plague.

Jeg g�r,
hvad jeg er n�dt til.

Nedslag.

Undskyld, Dylan.

Det er umuligt.
Sig, at det er umuligt.

Jeg ved ikke...
Jeg ved det ikke.

-Ikke umuligt, men uretf�rdigt.
-F� os v�k, Andromeda.

-Det er br�kket.
-Glem mit ben.

-Var det, hvad jeg tror?
-�get str�ling. Gammastr�ler...

...oscillerende neutrinoer...
Det var en nova.

Overlevede vi en nova?

Jeg sagde jo,
at vi ikke skulle d�.

T�ber. De troede,
at de let kunne besejre os.

Forst�r du nu? Alt er muligt
for Afgrundens budbringere.

Jeg forst�r det.
Jeg har forst�et det hele tiden.

Ecco la fiera...

Se vilddyret, hvis hale
sk�rer sig gennem bjerge-

-og som tramper borge ned. Ind�nd
stanken, som f�r verden til at jamre sig.

Hvem af os er vilddyret?

Jeg, min herrer eller du?

-En magog, som citerer Dante.
-Canto nummer 17.

Kan vi vente med poesien
og se at komme v�k?

-Mine indvolde g�r ondt.
-Vi m� af sted.

Kun �n mand er dum nok til at fors�ge
at redde tre d�de m�nd fra magogerne.

Det er mig. Jeg ved ikke med jer,
men vi skal n� et skib.

-Vi har mistet de sidste missiler.
-Vi m� afbryde angrebet.

Jeg sagde, vi ville vende tilbage
med bes�tningen eller slet ikke.

-Br�ndt k�d.
-Hvad h�rer du?

Ild og stilhed.

Noget gik rent faktisk godt.

-Plasmaminerne er der stadig.
-Vis vej.

-Var det, hvad jeg tror det var?
-Magogernes gud.

-De kalder den "Afgrunds�nden".
-Den havde vist en d�rlig dag.

S� er jeg ikke den eneste.
Lad os se at komme v�k.

Klar til start.

Antiprotontankene
er n�sten tomme.

Det er slut. Lad slipstr�mkernen
og affyr E.M.G. mod Verdensskibet.

Javel, kaptajn.

Et skib letter fra overfladen,
det er Maru.

Ny kurs. Stands skydningen.
- G� til hospitalsfl�jen.

Vi kommer.

-Situationen er kritisk.
-Virkelig?

Det er sk�nt at se mig.

De er her.

Alt er okay...

Sikke et mareridt.

Jeg dr�mte, at jeg havde
magog�g i mig...

Var det ikke en dr�m?
Men alt endte med at g� godt, ikke?

Vi slap v�k,
og Verdensskibet blev �delagt, ikke?

Og I har vel fjernet �ggene?

Vi �delagde ikke skibet,
men det blev skadet.

-Med hensyn til �ggene...
-Magoglarver.

Hvis man fors�ger at fjerne dem,
angriber de v�rten.

Jeg fandt en metode
og pr�vede den p� Tyr.

-Han overlevede med n�d og n�ppe.
-Men jeg er ikke nietzscheaner.

Det her er medicin,
en slags lukoprin.

Hvis du tager det efter forskrifterne
og forbliver ved godt helbred-

-kan den holde larverne
i dvaletilstand i noget tid.

Vi skal nok finde en anden metode.
Det hele g�r i orden.

Jeg har det allerede bedre.

Men hvad sker der,
hvis vi ikke f�r larverne ud?

-Skal jeg tage medicinen hele livet?
-Nej.

Medicinen oph�rer med at virke.
Finder vi ikke en anden metode-

-bliver larverne aktive,
og s� d�r du.

Hvorfor skyder I mig ikke bare nu?
Jeg mener det.

Jeg vil ikke vente p�, at min mave
revner. I skulle have efterladt mig.

"Stakkels mig,
I skulle have ladet mig d�."

H�r dig selv.
Hvis jeg kan l�re dig �n ting...

Hvis du kommer med mere af det vr�vl
om "er der liv, er det h�b", s�...

Tak. Jeg har brug for at h�re det nu.

Forbered et spring.
Jeg vil s� langt v�k fra den som muligt.

Slipstr�msdrevet fungerer i det mindste,
i mods�tning til alt andet.

-Sikke noget rod.
-Hvordan g�r det med benet?

Takket v�re nanobotterne
er jeg snart s� god som ny.

Jeg beklager,
at jeg spr�ngte jer i luften.

Du gjorde det rette.
I de gode gamle dage-

-var du blevet et god befalingsmand.

-Og nu?
-Du er et mirakel.

Jeg ville gerne forfremme dig,
men du er jo kaptajn.

Jeg vil ikke skulle adlyde
en admiral lige nu.

Det er bedre for mit maves�r.

-Verdensskibet er derude.
-Og p� vej hertil.

Vis ham det, du viste mig.

Da vi fl�j v�k, var de allerede
i gang med at skabe en ny sol.

-Hvorn�r er den funktionsdygtigt?
-Om to �r, h�jst tre.

Den bev�ger sig langsomt.

N�r den er funktionsdygtig, vil den
kunne ramme alle de kendte verdener.

S� vil magogerne �del�gge
alt og alle, vi kender til.

-Medmindre vi stopper den.
-Andromeda er bagud 0-2 mod den.

Der er kun �n m�de
at besejre s�dan en ting p�.

En f�lles front. Alle de kendte verdener
m� arbejde sammen...

-Et nyt forbund af stater.
-Et nyt forbund af stater.

F�r var det en dr�m.
Nu er det en n�dvendighed.