Original subtitles

I det foreg�ende afsnit:

Jeg skal vise jer Guds �syn.

-Andromeda, afl�g rapport. -R�d kode.

Kan nogen h�re mig?

Hvis dette er vores sidste dag, s� sig dette ved vores b�lf�rd:

De d�de som lansen�rer med ansigtet vendt mod ilden.

Lansen�r-regimentets hymne

-R�d kode. Officer s�ret. -Jeg h�rte dig f�rste gang.

-Du m� hj�lpe Dylan. -Ham bekymrer du dig om, men mig...

Dylan...

Dylan... Kan du h�re mig?

Jeg registrerer ingen puls.

Kom nu, v�gn op.

-Han er v�gen. -Pulsen er vendt tilbage.

Kan vi f� ham hen til hospitalsafdelingen?

De indre forsvarssystemer er f�rst genoprettet om 20 min. og 17 sek.

S� lang tid holder han ikke. - Trance?

Hun viser ingen livstegn.

Kom nu, Trance. V�gn op.

Jeg har brug for dig, Dylan har brug for dig. Trance, Trance?

-Halen... -Godt, du er v�gen.

Beka, Beka?

Dylan, Dylan?

Start reservemotoren.

-Kan du h�re mig, Trance? -Jeg kan h�re dig.

Magogerne har forladt skibet. Harper og Tyr blev taget til fange.

-Rev Bem fors�ger at redde dem. -Det burde han ikke g�re.

Jeg har brug for at komme hen til v�rkstedet.

Jeg vil fors�ge at drive de magoger bort, som stadig er her.

Du m� bringe Dylan og Beka til hospitalsfl�jen.

-Men... -Ikke noget men, g�r det.

Jeg tager mig af alt andet.

Vi kan godt g�re det. Det er muligt, at fremtiden kan blive god.

Chancen for det er �n til 1.671.000. S�dan cirka.

Han er en falden civilisations sidste beskytter.

Der hersker kaos i universet, men Dylan Hunt og hans bes�tning-

-fors�ger at genforene galakserne. P� skibet Andromeda lever h�bet.

To androider hj�lper dig. Vi m� flytte dem.

Det her er slemt. Du forst�r ikke.

Det er muligt, at fremtiden bliver god, men jeg kan ikke tro p� det lige nu.

Jeg har studeret dig i et �r. Jeg ved, at du har hemmeligheder-

-og kan se muligheder. Men Dylan og Beka har brug for l�gehj�lp.

Selv hvis du ikke kan se nogen muligheder, m� vi fors�ge.

-Magoger. -Det er for sent.

Vent... Du sagde, at det indre forsvarssystem er ude af funktion.

-Men hvad med det ydre? -Vil du aflede dem?

Jeg har en id�.

S�dan. Det burde tiltr�kke sig deres opm�rksomhed.

-Jeg havde glemt, du havde dem. -Der har ikke v�ret brug for dem f�r.

Klar? Skynd jer.

Jeg er farligere, end jeg ser ud. Jeg vil ikke skade dig-

-men det er jeg n�dt til, hvis du presser mig.

Trance!

Nu er vi kvit. - L�b, Trance.

-Underlig lugt. -Jeg hedder Red Plague.

Meld dig klar, soldat.

Kaptajn Dylan Hunt til tjeneste.

-Jeg ordnede ham. -Mere eller mindre.

-Hvad ramte mig? -Skibet blev ramt af bomber.

-Det er heldigvis relativt uskadt. -Magogerne.

De flygter for Tweedle-dee og Tweedle-dum.

-Hvordan har fyrene det? -De afviste f�rste angrebsb�lge.

Magogerne kan sende flere. De er irriterende.

Her er planen: Rommie og jeg redder Harper, Tyr og Rev.

Kan du spore de immunforsvars- nanobotter, vi gav bes�tningen?

-Jeg f�r et signal fra Beka. -Har vi sporingsanordninger p� os?

-Hvad skal jeg g�re imens? -Der er en novabombe i v�benlageret.

Hvis vi ikke er tilbage om tre timer, skal du affyre den mod magogerne...

-...og �del�gge dem. -En novabombe?

Jeg brugte alle vores novabomber p� Hefaistos, men fandt en p� G.S. 92196.

Vidste Tyr ikke besked om det? Han bliver overrasket.

Is�r hvis vi er p� skibet, n�r bomben detonerer. S� d�r han og Dylan.

S� m� vi n� tilbage i tide.

Giv Beka Valentine kontrol over novabomben.

Tre timer. Ikke et sekund mere.

Rommie.

-Sig, at han klarer det. -Det er muligt. Alt er muligt, ikke?

Tyr, Tyr?

Er du okay?

Ikke �ggene. De anbragte ikke magog�g i mig. Hj�lp!

Hj�lp mig! Hj�lp, hj�lp!

-Indre forsvarssystem er genoprettet. -Endelig.

-Mester... -�der I en af jeres egne?

Det er Bilethroats afkom. Den var alene. Den er svag.

Mester, vil du have en andel?

Nej. I har fortjent det, �d.

Vil du ikke have mad, mester?

Mesteren lugter forkert. Han opf�rer sig ikke som en mester.

Vil ikke have mad. Lugter som en maskine. Lugter som bytte.

-Hold jer v�k. -Der var en forr�der p� bytteskibet.

Jeg tror, forr�deren lugter som dig!

-Maru er taget af sted. -Vis mig den igen.

For et �r siden solgte jeg reservedele.

Nu befinder jeg mig midt i apokalypsen.

De var kommet uanset hvad. Nu har du chancen for at bek�mpe dem.

Typisk replik fra et krigsfart�j.

Tyr!

Du m� ikke v�re d�d. Jeg lever jo.

Jeg er bare en patetisk kludge. Du er nietzscheaner, en �ber.

Kald mig ikke det. Jeg lever.

Jeg fors�ger at f� vores modstandere til at glemme os.

Ja, vi lader dem binde os til v�ggen og placere �g i os...

N�, det er allerede sket.

-Melodramatik g�r ikke tingene bedre. -Men heller ikke v�rre.

-Det kan nemlig ikke blive v�rre. -Vi kunne v�re d�de.

Nu er vi v�gne, mens larverne spiser sig igennem vores indvolde.

Da dine for�ldre kombinerede deres DNA-

-var chancen for at skabe en med dit genetiske m�nster �n til ti millioner.

At de m�dtes og fik dig g�r din eksistens lige s� sandsynlig-

-som at f� fire kejsere tre gange i tr�k i vedransk whist.

Du har overvundet de odds f�r og kan g�re det igen.

Ja, er der liv, er der h�b. Et lillebitte, mikroskopisk h�b...

-Men stadig h�b. -Hold mund og lad mig t�nke.

-Er vi t�t nok p�? -S� t�t som muligt. Fire km fra dem.

Jeg glemmer, hvor stor den tingest er.

20 verdener forenet i �n konstruktion med en miniaturesol som kraftkilde.

Uanset hvor st�rk man er, er der altid en, som er st�rkere.

-Er du bange? -Skr�kslagen.

Anbring plasmabomberne. Meddel Beka, at vi er p� vej.

Jeg kan ikke n� mig selv. Skibet.

For meget interferens.

-Hvorn�r affyrer Beka novabomben? -Om to timer og 40 minutter.

-Min smerte er Den Guddommeliges. -Red Plague.

Jeg ved, at du kan h�re mig, Red Plague.

Hvor mange af dine br�dre har du dr�bt?

Du kan v�re stolt over dig selv. Du har dr�bt de svage.

-Du tjener Afgrunden. -Og snart...

...vil du tjene Afgrunden p� alle m�der.

Aldrig. Min smerte tilh�rer Den Guddommelige.

Min smerte...

-Tiden. -En time og ti minutter.

-Hvad var det? -De skyder igen.

-Det var t�t p�. -S� l�nge vi ikke angriber...

...eller komme t�t p�, klarer vi os.

T�nk, at jeg g�r det igen. F�rste gang det skete, gik alt... galt.

Andromeda...

Vis mig det. Jeg er n�dt til at se, hvad der skete.

Vi havde f�et ordre til at lokalisere kilden til magog-invasionen.

Vi fulgte spor fra en slipstr�mspejder-

-som knyttede magog-territorier til M86.

Det er mere end 66 lys�r herfra.

N�r lyset fra M86 n�r Jorden, er det 66 millioner �r gammelt-

-s� vi ved ikke, hvorn�r stjernerne der d�de.

Da vi kom frem, fandt vi kun sorte huller og st�v.

Vi fandt kun �n levende ting i galaksen. Eller rettere... den fandt os.

Jeg slap ind i slipstr�mmen, men alle om bord var allerede d�de.

Jeg havde mistet orienteringen, jeg var alene...

Jeg fl�j rundt i 13 m�neder, indtil jeg fandt tilbage til Triangulum.

En than-transport fandt mig. Jeg var t�t p� at angribe dem.

Da man besluttede at forsegle mine minder fra missionen-

-blev jeg lettet.

Det er jeg ked af at h�re. Jeg ved ikke, hvad jeg skal sige.

Sig, at det ikke sker igen. Du m� love mig-

-at jeg entet vender tilbage med bes�t- ningen eller slet ikke vender tilbage.

Imponeret? De kalder os primitive vilde.

Men kan primitive vilde bygge det her?

Kan primitive vilde tilintetg�re hele galakser?

Det der er ikke civilisation, det er vanvid.

Ja, vanvid med det form�l at skabe harmoni og fred.

Hvordan kan du sige, du tjener freden, n�r du har blod p� h�nderne?

Hvis du s�ger sandheden, s� f�lg med mig og m�d vores skaber.

Spiller min mening nogen rolle? Hvorfor dr�ber du mig ikke bare?

Du er en fortabt broder, som s�ger svar.

F�lg med mig og find svar p� dine sp�rgsm�l, Red Plague.

Bagefter frigiver jeg dine venner. S� kan du dr�be dem eller redde dem.

Du bestemmer det selv...

-Det her fungerer ikke. -Forts�t med at pr�ve.

Fort�l noget, der kan aflede mine tanker.

Vil du h�re en historie?

Da mine for�ldre d�de, blev jeg slave i diamantminerne p� Xochital.

En dag bem�rkede jeg, at st�ttepillerne var gennemr�dne.

Jeg sagde det til vagterne. De beskar min ration og gav mig ekstra arbejde.

En uge senere faldt taget sammen, og jeg blev begravet 200 m under jorden.

Det burde opmuntre dig. For jeg overlevede.

Jeg klatrede over alle ligene.

Jeg flygtede ud i �rkenen og levede af sandrotter en hel �rstid.

Da mine s�r var helet-

-bes�gte jeg vagterne og takkede for deres omsorg for arbejdssikkerheden.

Sig ikke, at jeg skal d� i dag-

-for den dag er endnu ikke kommet, hvor Tyr Anasazi fra Victoria-

-affinder sig med at m�de d�den.

Til sidste �ndedrag vil jeg sparke, bide, rive og spytte d�den i dens ansigt-

-og s� l�nge, du er med mig, g�r du det samme.

-Forst�et? -Det begynder at give efter.

-Tiden er ved at l�be ud. -Jeg kan ikke spore dem pr�cist.

-Jeg kalder dem. -Magogerne kan spore signalet.

Der er 20 minutter tilbage og fire kilometer til Maru.

Harper? Kan du h�re mig?

Er det dig, Dylan?

-Begynd at lave en masse larm. -Det vil tiltr�kke magogerne.

Om 20 minutter affyrer Beka en novabombe mod os.

En novabombe? Larm? Okay...

F�lg lyden af min stemme, Dylan! - Dylan vil h�re vores stemmer.

Dylan!

Denne vej.

Der er ti minutter tilbage. Vi er ni minutter til Verdensskibet.

Hvis vi skal angribe, skal vi begynde nu.

-Har du ikke h�rt noget fra Dylan? -Dylan kan v�re blevet dr�bt.

Hvis vi ikke stopper dem, kan det koste alt liv i de kendte verdener.

Det er ikke, hvad vi forventede, men nu er det s�dan her.

Hvad v�lger den befalingshavende officer at g�re?

G�r bomben klar.

Godkendelseskode 10 A break.

Arm�r novav�ben �t. Kode: 9, 5, over, 7, bl�, 5.

-Vi er syv minutter fra skudafstand. -Kom nu, Dylan.

-Utroligt. -Fem minutter. Vi klarer det ikke.

Er det her jeres guds bolig?

Afgrunds�nden manifesterer sig, hvor den vil.

Findes det guddommelige ikke i alle ting?

Jeg... kan f�le hadet.

Er det ikke fantastisk? Lad det fylde dig.

F�l, hvad der ligger bag alt hadet.

K�rlighed. Under hadet er der k�rlighed.

Jeg forst�r alt nu. Livet er lidelse og kaos.

Men der findes en anden vej.

En vej af harmoni, transcendens...

...og d�d.

Der er s� meget mere at l�re. Jeg er ydmyg!

Frygt ikke, Red Plague. Jeg vil l�re dig det.

Jeg takker dig.

Jeg havde n�sten glemt det... Mine andre venner...

Kan du f�re mig til dem, s� jeg kan tilbyde dem... transcendens?

Dylan! - Jeg h�ber, bomben snart eksploderer. Jeg er udmattet.

Dylan, Dylan!

Dylan! Hvor er jeg glad for at se dig.

Jeg kan forklare det.

-Du sagde ikke, dine f�dder var fri. -Jeg ville overraske dig.

-Der er tusindvis af tunneller. -Der burde v�re skilte.

S�g d�kning!

Magoger med v�ben. Det her bliver bare bedre og bedre.

-Hvor meget n�rmere skal vi? -Vi kan affyre bomben herfra.

-Men jeg vil helst 30 L.S. t�ttere p�. -Vil du bruge bomben?

-Det her er for meget for mig. -S�dan er det i livet.

Vi forts�tter, til vi er g�et for langt, og s� m� vi finde en l�sning.

Dylan gav dig kommandoen.

Han troede p� dig. Det g�r jeg ogs�.

Du er den rette person p� rette sted p� det rette tidspunkt.

Du vil tr�ffe den rette beslutning.

-Ved du noget, jeg ikke ved? -Det er ikke et g�t. Det er tro.

-Endnu en deling skytter. -F�r n�jedes de med at fl� folk ihjel!

Hvis vi ikke klarer det, skal du vide...

Hvis vi d�r...

Vi d�r ikke.

Det er kaptajnens ordre.

Maksimal procent af lysets hastighed.

Du skal affyrer alle v�ben. Missiler, droner, laser, alt.

-Det vil ikke engang laver buler i den. -Det er en ordre.

Og... nu.

Klar?

-Hvad er det? -Startskuddet.

-Utroligt, jeg er... -Det ordet, du s�ger, er "d�d".

Rev?

Vi har deres opm�rksomhed. De pr�ver at stoppe missilerne.

Dump vandtankene og alt hvad du har af ragelse i lastrummet.

-Du pr�ver at forvirre dem. -S� de lettere overser bomben.

De skyder sorthulsting mod os...

G�r novabomben klar! Og... fyr.

-Novabomben er affyret. -Nedslag om ti... ni...

-Hvad g�r du, Rev? -Jeg hedder Red Plague.

Jeg g�r, hvad jeg er n�dt til.

Nedslag.

Undskyld, Dylan.

Det er umuligt. Sig, at det er umuligt.

Jeg ved ikke... Jeg ved det ikke.

-Ikke umuligt, men uretf�rdigt. -F� os v�k, Andromeda.

-Det er br�kket. -Glem mit ben.

-Var det, hvad jeg tror? -�get str�ling. Gammastr�ler...

...oscillerende neutrinoer... Det var en nova.

Overlevede vi en nova?

Jeg sagde jo, at vi ikke skulle d�.

T�ber. De troede, at de let kunne besejre os.

Forst�r du nu? Alt er muligt for Afgrundens budbringere.

Jeg forst�r det. Jeg har forst�et det hele tiden.

Ecco la fiera...

Se vilddyret, hvis hale sk�rer sig gennem bjerge-

-og som tramper borge ned. Ind�nd stanken, som f�r verden til at jamre sig.

Hvem af os er vilddyret?

Jeg, min herrer eller du?

-En magog, som citerer Dante. -Canto nummer 17.

Kan vi vente med poesien og se at komme v�k?

-Mine indvolde g�r ondt. -Vi m� af sted.

Kun �n mand er dum nok til at fors�ge at redde tre d�de m�nd fra magogerne.

Det er mig. Jeg ved ikke med jer, men vi skal n� et skib.

-Vi har mistet de sidste missiler. -Vi m� afbryde angrebet.

Jeg sagde, vi ville vende tilbage med bes�tningen eller slet ikke.

-Br�ndt k�d. -Hvad h�rer du?

Ild og stilhed.

Noget gik rent faktisk godt.

-Plasmaminerne er der stadig. -Vis vej.

-Var det, hvad jeg tror det var? -Magogernes gud.

-De kalder den "Afgrunds�nden". -Den havde vist en d�rlig dag.

S� er jeg ikke den eneste. Lad os se at komme v�k.

Klar til start.

Antiprotontankene er n�sten tomme.

Det er slut. Lad slipstr�mkernen og affyr E.M.G. mod Verdensskibet.

Javel, kaptajn.

Et skib letter fra overfladen, det er Maru.

Ny kurs. Stands skydningen. - G� til hospitalsfl�jen.

Vi kommer.

-Situationen er kritisk. -Virkelig?

Det er sk�nt at se mig.

De er her.

Alt er okay...

Sikke et mareridt.

Jeg dr�mte, at jeg havde magog�g i mig...

Var det ikke en dr�m? Men alt endte med at g� godt, ikke?

Vi slap v�k, og Verdensskibet blev �delagt, ikke?

Og I har vel fjernet �ggene?

Vi �delagde ikke skibet, men det blev skadet.

-Med hensyn til �ggene... -Magoglarver.

Hvis man fors�ger at fjerne dem, angriber de v�rten.

Jeg fandt en metode og pr�vede den p� Tyr.

-Han overlevede med n�d og n�ppe. -Men jeg er ikke nietzscheaner.

Det her er medicin, en slags lukoprin.

Hvis du tager det efter forskrifterne og forbliver ved godt helbred-

-kan den holde larverne i dvaletilstand i noget tid.

Vi skal nok finde en anden metode. Det hele g�r i orden.

Jeg har det allerede bedre.

Men hvad sker der, hvis vi ikke f�r larverne ud?

-Skal jeg tage medicinen hele livet? -Nej.

Medicinen oph�rer med at virke. Finder vi ikke en anden metode-

-bliver larverne aktive, og s� d�r du.

Hvorfor skyder I mig ikke bare nu? Jeg mener det.

Jeg vil ikke vente p�, at min mave revner. I skulle have efterladt mig.

"Stakkels mig, I skulle have ladet mig d�."

H�r dig selv. Hvis jeg kan l�re dig �n ting...

Hvis du kommer med mere af det vr�vl om "er der liv, er det h�b", s�...

Tak. Jeg har brug for at h�re det nu.

Forbered et spring. Jeg vil s� langt v�k fra den som muligt.

Slipstr�msdrevet fungerer i det mindste, i mods�tning til alt andet.

-Sikke noget rod. -Hvordan g�r det med benet?

Takket v�re nanobotterne er jeg snart s� god som ny.

Jeg beklager, at jeg spr�ngte jer i luften.

Du gjorde det rette. I de gode gamle dage-

-var du blevet et god befalingsmand.

-Og nu? -Du er et mirakel.

Jeg ville gerne forfremme dig, men du er jo kaptajn.

Jeg vil ikke skulle adlyde en admiral lige nu.

Det er bedre for mit maves�r.

-Verdensskibet er derude. -Og p� vej hertil.

Vis ham det, du viste mig.

Da vi fl�j v�k, var de allerede i gang med at skabe en ny sol.

-Hvorn�r er den funktionsdygtigt? -Om to �r, h�jst tre.

Den bev�ger sig langsomt.

N�r den er funktionsdygtig, vil den kunne ramme alle de kendte verdener.

S� vil magogerne �del�gge alt og alle, vi kender til.

-Medmindre vi stopper den. -Andromeda er bagud 0-2 mod den.

Der er kun �n m�de at besejre s�dan en ting p�.

En f�lles front. Alle de kendte verdener m� arbejde sammen...

-Et nyt forbund af stater. -Et nyt forbund af stater.

F�r var det en dr�m. Nu er det en n�dvendighed.