All language subtitles for Andromeda.S01E08.The.Banks.of.The.Lethe.DVDRip.x264-DAMiANA

Atomer holdes sammen af svage
kr�fter, universet af k�rlighed.

Michio von Kerr, CY 9942

-Kaptajn...
-Hvordan har du det, Rommie?

At have hovedet i
et sort hul er ikke sjovt.

-Det er snart overst�et.
-Jeg t�ller nanosekunderne.

Skibet er
et fantastisk forskningsobjekt.

Andromedas kvantecomputer er
et under. Synd at hun er den eneste.

-Bare jeg kunne unders�ge flere.
-Rommie er ikke en fors�gskanin.

Sintis r�d v�rds�tter jeres hj�lp.

De vil blive medlemmer i Forbundet,
nu n�r jeres skib assisterer dem.

-Videnskabens gr�nser skal udvides.
-De skal spr�nges.

Universets b�lgefunktioner kortl�gges,
mulighederne er uendelige:

Overlyshastighed,
forudsigelige slipstreamrejser.

M�ske endda teleportering.

-Hvad var det?
-Det sorte huls b�lger er sv�re.

Informationsudvekslingen med det
kr�ver al min opm�rksomhed.

-Andromeda korrigerer langsommere.
-Vi kender hendes begr�nsninger.

Derfor skal kvantegr�nsefladen
bare holdes �ben i 48 timer mere.

Det ligger inden for
skibets sikkerhedsbegr�nsninger.

Det kan man ikke modsige.

Hvordan g�r du det?
Perseiderne g�r mig p� nerverne.

Du har ikke
h�vet stemmen mod dem.

-De er vigtige for genopbyggelsen.
-De er meget irriterende.

-Jeg kan lide dem.
-Du kan lide dem, der vil dr�be dig.

-Hej, Dylan! Jeg er Beka Valentine.
-Undskyld.

-N�r Hohne er tilfreds, vil jeg v�k.
-Fra det sorte hul?

Jeg vil aldrig se det igen.
Det slugte mit skib og mit liv.

Sara.

Jeg savner dig...

300 �R TIDLIGERE

Kom ind.

Vi er i bane, Sara. Kom til broen.

Du beh�vede ikke komme, Ismail.
Komlinket virker udm�rket.

S� var jeg sluppet for
en h�rd rejse ned ad gangen.

V�r ikke s� uf�lsom, kaptajn Khalid.

Vores slipstreamman�vre
narrede fjenden og vi har vundet tid.

-Dit folk giver ikke op let.
-De forr�dere er ikke mit folk.

De som vil leve uden Forbundet
skal ikke kalde sig nietzscheanere.

-Jeg ville ikke s�re dig.
-Det ved jeg godt.

-Har jeg takket dig for din hj�lp?
-Det beh�ver du ikke g�re.

Vi har kontakt.

-De befinder sig i horisonten.
-Godt gjort.

Beregn Andromedas bane.
- Forbered gravitationskapslerne.

Hold ud, Dylan.
Vi f�r dig v�k derfra.

Forbundet, den st�rste civilisation
der har eksisteret, er g�et under.

Men et skib og dets bes�tning
vil genskabe civilisationens lys.

P� rumskibet Andromeda
er h�bet igen blevet vakt.

-Hvorn�r skal vi begynde?
-Vi afventer robotternes information.

Vi ses s� tydeligt som en n�draket,
s� ingen fjender m� v�re i omr�det.

Der er g�et et helt �r,
s� jeg burde vente nogle timer til.

Dylan og jeg har k�mpet sammen.

Jeg vil gerne hj�lpe ham,
men vi m� ikke tage nogle chancer.

Jeg kan ikke forklare det,
men jeg f�ler, at han er derude.

Han er lige udenfor r�kkevidde
og det g�r mig helt sk�r.

Jeg ved, hvor det f�les.
Hvis vi kan n� dem-

-s� er det ventetiden og risici v�rd.

Hvis jeg ikke troede p� at tage chancer
havde jeg aldrig m�dt Dylan.

-Dr Riley, formoder jeg?
-Kommand�r Hunt?

Tak for opm�rksomheden.

-Tak.
-Hvor g�r det, Khalid?

-Jeg gled.
-Sikr udgangene.

Af femtusinde personer valgte kun en
at blive og sl�s mod magog.

Jeg kan ikke flygte,
s� l�nge mit eksperiment er i gang.

-Nu er det slut, vi tager af sted.
-Admiral Stark advarede mig mod dig.

Hvis jeg m�dte dig, ville jeg blive
forelsket i dig eller myrde dig.

Jeg har den effekten p� andre.
Hold dig t�t p� mig.

Er det ikke underligt?

At noget s� smukt som en stjerne
kan f�de s�dan en vederstyggelighed.

Det er bare sultent
og sluger alt, der n�rmer sig.

Inklusive ens fortid.
Beka sagde, at du var nedtrykt.

-Har du kommet for at give mig r�d?
-Det er det, jeg g�r..

Da jeg var Krishnamurti-novice
havde vi et plads kaldt R�beklippen.

De gange Vejen f�ltes for sv�r
stillede vi os p� klippen og r�bte.

Vi skreg om vores frustration,
vores beg�r, vores hunger.

-De ting, der forhindrede vores kald.
-Jeg r�ber ikke ad sten.

Du kan sige det stille i stedet for.

Lav en besked til din forlovede
og sende den ind i det sorte hul.

Det kan hj�lpe at skrive et brev,
selvom ingen vil l�se det.

-Fusionsdrevne stylter?
-En teleporter.

-Vi har bygget den sammen.
-Og jeg er vedranernes prinsesse.

Den scanner dig, skiller dig ad,
sender dig v�k og s�tter sammen dig.

-Mr Heisenberg ville nok protestere.
-Ja, men det er ingen problem.

Antag at vi har to partikler -
Mona og Lisa.

De h�nger ud
og bliver som to tvillinger.

Hvor langt fra hinanden de end er
s� opf�rer de sig ens.

-Lisa ved alt om Mona.
-Kvanteforbindelser.

Mona og Lisa lyver en hel del,
s� man m� fange dem.

Perseiderne har svaret,
de skaber en kosmisk snydeseddel.

Universets b�lgefunktioner.

Modulet ser p� snydesedlen,
ser l�gnene og f�r sandheden frem.

-Den skaber et kort.
-Du s�ttes sammen som billige m�bler.

Men instruktionerne er bedre.
Du tror snart p� mig.

Pas p� Trances planter.
Hun elsker dem, de har navne.

Stol p� Harper, han kan det her.
Den k�rer ind her...

...og kommer ud derovre.

Jeg tror,
at hun havde d�bt den der Walter.

Elskede Sara.

Jeg har pr�vet at sige farvel til dig
p� elleve forskellige m�der nu.

Det har f�et mig til at indse en ting.

Jeg kan ikke klare det.

Jeg savner dig
og jeg t�nker p� dig hver dag.

Alt hvad jeg ved om k�rlighed
har jeg l�rt af dig.

Selv i de m�rkeste stunder er det
din k�rlighed, der giver mig styrke.

Hvad der end sker,
hvor jeg end tager hen-

-s� vil du v�re hos mig.

Jeg elsker dig, Sara.
Jeg vil altid elske dig.

Dylan?

-Noget rigtig m�rkeligt sker lige nu.
-Jeg t�r ikke sp�rge.

Det er meget interessant,
vi f�r et signal fra det sorte hul.

-Umuligt, intet forlader et sort hul.
-Virkelig? Lyt til det her.

Dit meddelelse er n�et frem.
Beskriv din situation.

Kan du h�re mig?
Beskriv din situation.

Sara.
- F� signalet tilbage med det samme!

Det er umuligt,
Andromeda er frossen i tiden.

-Det var Dylan, og alle ved det.
-Signalet kan v�re en f�lde.

Vi m� f� kontakt igen.
Brug hele spektrummet-

-laserkommunikation
og r�gsignaler om n�dvendigt

-Jeg fandt det.
-Filtrer signalet.

Kan I h�re mig?
Jeg er kaptajn Hunt p� Andromeda.

-Det her er Sara.
-�h, gud.

-Det er virkelig dig.
-Jeg er om bord p� Starry Wisdom.

Et kvart lyssekund fra dig.
Vi vil redde dig.

I kommer lidt for sent.

Vi m� tale sammen alene.

Er du 300 �r inde i fremtiden?

De siger, at det ikke er umuligt,
bare utrolig usandsynligt.

Hvordan er du kommet hertil?
Hvad er der sket, siden jeg forsvandt?

Vi evakuerede lige f�r
Tarn-Vedras slipstream blev afsk�ret.

Jorden ligger i ruiner,
nietzscheanerne er overalt.

Et stykke tid efter din forsvinden
var jeg helt fortabt.

S� h�rte jeg, at du var fanget
og m�ske stadig var i live.

Det tog seks m�neder at finde folk,
de om bord st�r i g�ld til os.

Gjorde du det, mens krigen rasede?

Troede du, at jeg ville l�gge
en krans og leve videre?

Jeg vil redde dig nu.

Kapslerne reducerer tiltr�kningskraften
mellem hullet og Andromeda.

-S� f�r hun et flugtkredsl�b.
-Det er det rene vanvid.

Da vi reddede hende,
var hun steget opad i 300 �r.

-Det ville kr�ve et...
-...mirakel. Hvorfor ikke?

Et mirakel er bare noget usandsynligt.

Hvis min hjerteven,
hvis jeg alts� havde en-

-ville redde mig,
s� ville jeg ikke stoppe hende.

Vi ved, at hendes plan ikke virkede.
S� ville vi ikke st� her.

Det er allerede sket,
Dylan blev ikke reddet.

Vi reddede ham 300 �r senere.
Sara kan ikke �ndre p� det.

S� store anstrengelser
og han kommer ingen vegne.

Vent lidt.
I kan kalde mig k�rlighedsguden!

Giv mig en time.
Dylan skal komme til hangard�kket.

-Hvad er det, du vil vise mig?
-Se nu her. Tre, to, en...

-Du har spr�ngt en kalimelon.
-Det er ikke det imponerende.

Men det her er.

Det var den melon, jeg spr�ngte.

Du spr�ngte...

-Du sendte den ind i fortiden.
-Du s� det selv.

-Hvem styrer her?
-En tidsrejse?

Det er ikke s�rlig sv�rt.
Man tager perseidernes teknoleget�j-

-tilf�jer et jordv�sens genialitet,
det sorte hul og kvarkerne.

-Kan du sende mig tilbage?
-Det handler om information.

Vi har allerede sendt et signal,
nu g�r vi det i st�rre skala.

-Du f�r det til at lyde s� enkelt.
-Det er en enkeltbillet til k�rlighed.

Nemlig, en enkeltbillet.

Det der forhindrer dig i
at vokse og g�r dig nerv�s.

-Undskyld, jeg skulle have advaret dig.
-Jeg tilgiver dig.

Er det her bedre end en videosk�rm?
Men snart har jeg den �gte vare.

Du ved, at det her ikke vil lykkes.

-Er der en grund til din optimisme?
-Jeg er 300 �r inde i fremtiden.

Du er i live p� den horisonten
og du kan reddes.

Det er ikke noget holodrama,
hvor de gode altid vinder.

-Fortiden man ikke lave om p�.
-Matematikken giver muligheder.

Du lever m�ske parallelt med mig,
vi kan m�ske skabe vores egen verden.

Jeg er ligeglad med videnskaben,
jeg vil bare have dig tilbage.

Jeg ved, hvad det blik betyder,
og jeg vil ikke sige dig imod.

Men hvis det ikke g�r...

Pyt med det.
Det m� vi bekymre os om senere.

Kaptajnen er p� broen!

-R�r.
-I h�rte, hvad han sagde.

Vi har meget, vi skal n�.

Jeg lader jer tale f�rdigt.

-Hvor har hun det?
-Hun kan n�sten ikke klare mere.

Jeg har sagt, at hun slider sig ihjel,
men hun t�nker kun p� dig.

Hvis vores plan ikke fungerer,
skal du f�re hende i sikkerhed.

-Thans verden klarer sig fint.
-Jeg tager mig af det.

-Jeg er klar.
-Langsomt fremad, Marques.

Send kapslerne v�k.

Kapslerne er p� plads.

-Det bliver sjovt at se mit udtryk.
-Hvor skal jeg h�ndtere en Dylan til?

-Antigravitationsgeneratorerne p�.
-Regningsholdene st�r klar.

Send kapslerne v�k og t�nk positivt.

-Hun bev�ger sig.
-N�ste gruppe kapsler.

Jeg ser et andet skib
komme rundt om det sorte hul.

-Nietzscheanere, de �bner ild.
-G�r klar til kamp!

-Besvar ilden.
-Skibet tilh�rer Drago-Kazov Pride.

Kapslerne falder i det sorte hul.

-Hvad sker med Andromeda?
-Hun har taget en ny bane.

-De ventede p�, at vi var mest s�rbare.
-Vi g�r geng�ld, brug missilerne.

-Sara!
-Kom v�k derfra!

-Send reddere til broen.
-Affyringen er nede, skroget er skadet.

Brug v�bnene i for og akter.
- Giv kaptajnen f�rstehj�lp.

-Kan kapslerne stadig affyres?
-Ja, sir.

-Styr dem mod fjendeskibet.
-De er ikke ladt til kamp.

-De skal ikke eksplodere.
-De skal bruge p� Andromeda.

I redder hende ikke, hvis I er d�de.

-Jeg omfigurerer feltet.
-M�let i sigte, kapslerne er v�k.

-Hvordan skal de kunne skade fjenden?
-Vi skal g�re nietzscheanere...

...meget, meget sm�.

Nu.

-Det sorte hul har slugt dem.
-Vi har mistet kapslerne.

I kan forlade jeres stationer nu.

-Vi m� g�re et nyt fors�g.
-Vi er n�dt til at vente tolv timer.

Sig ikke, at det ikke er min skyld,
sig ingenting.

Du kan ikke f� mig til at f� det bedre.

Aktivitet ved slipstreamporten,
et nietzscheansk kampskib.

-Hvorn�r vil det v�re her?
-Om elleve timer, m�ske mindre.

-Jeg t�nkte p� den dag vi m�dtes.
-Dit skib klarer ikke en kamp mere.

Du reddede
en ukendt person fra magog - mig.

N�r du g�r dit n�ste fors�g er
nietzscheanerne inden for r�kkevidde.

Du risikerede livet for mig,
nu g�r jeg det samme for dig.

Det her er historiske h�ndelser,
som du ikke kan lave om p�.

Siger du, at det vil mislykkes?
Snart er jeg om bord p� dit skib.

Du vil sikkert d�,
for det er et sort hul.

-Det var heldigt, at jeg overlevede.
-For dig har jeg v�ret d�d i 300 �r.

Nej, du lever i allerh�jeste grad.

-Dit liv m� ikke ende her.
-Jeg t�nker ikke �ldes uden dig.

Jeg vil ikke blive en gammel kvinde
med et knust hjerte.

Bliv ikke den kvinden,
v�lg at blive en anden i stedet for.

Bare jeg kunne.
Der er et stort tomrum indeni mig-

-og hvad jeg end g�r,
s� opsluger det mig.

Det kan v�re en udvej.
M�ske d�r vi, men vi har en chance.

-En god chance?
-En chance.

Jeg m� tale med dig, Tyr.

Det siges, at du vil bruge
den lille professors maskine.

-Det er det rene selvmord.
-Frar�der du mig?

Tv�rtimod.

Hvis man vil sprede sine gener
er det v�rd at risikere livet.

Hvis det tager dit liv,
hvad sker der s� med skibet?

Altid s� fintf�lende.
Beka overtager kommandoen.

Det er bemandet af cargorunners
og du m� beskytte dem.

-Hvorfor skulle jeg g�re det?
-De beh�ver dig.

-Skulle det betyde noget for mig?
-G�r det ikke det?

Jeg er Seamus Zelasny Harper -
supergeniet.

-Hvor mange gange mislykkedes det?
-Det vrimler med de uheldiges indvolde.

Jeg har givet liv til universets
f�rste frugt, der kan rejse i tiden.

-Skriver vi "Trance" i hans pande?
-Det ville se s�dt ud.

Vi sender ham tilbage.
Sara f�r en signalforst�rker-

-jeg l�ser informationen
og bringer dem tilbage.

Det er ikke sv�rere end med planterne
som lykkes for mig hver gang.

P� den anden side...
Oddsene er 50-50 i bedste fald.

-Og hvis det ikke virker?
-Melongnask.

-Det er ikke en god id�.
-Jeg accepterer oddsene.

G�r bes�tningen det?
Hvad med din opgave?

Det her er st�rre end dig,
du m� se objektivt p� det.

Kan du f�le min ber�ring,
eller m�ler du trykket mod din hud?

Er min stemme mere
end lydb�lger for dig?

Jeg kan ikke se objektivt p� det her,
jeg er ikke en maskine.

-Du m� t�nke p� Forbundet.
-Sara er mit forbund.

Jeg kan stoppe dig.
Jeg kan bryde kontakten og rejse.

Ja, det kan du.
Men det g�r du ikke.

Giv signalforst�rkeren til Sara.
S� kan jeg hente hende, h�ber jeg.

At du bliver skilt ad,
partikel for partikel-

-og s� samles
300 �r tidligere er sp�ndende.

-Videnskaben beundrer dit mod.
-Vi g�r, hvad vi skal.

Du har taget chancer f�r,
men det her sl�r alle rekorder.

Vil du frar�de mig?
Stil dig i k� bag Rommie.

Alle ved, at du n�gter at lytte.

At d� som en forelsket skoledreng
imponerer ikke nogen.

-Du ved, at det ikke er s� enkelt.
-Nej, det er det ikke.

Du har skyldf�lelser over,
at du overlevede, men ikke Sara.

Vi har alle skyldf�lelser.

S�dan er livet, det g�r ondt.
Men det er ikke en grund til at d�.

Jeg vil understrege en ting.

Jeg kommer tilbage.

-Lad os g�re det.
-S� er det nu.

Ikke flere v�ddem�l.

Hej.

-Sikken entr�.
-Der manglede et band.

-Til kampposterne!
-Hvad siger I til timingen?

- Vi bliver beskudt.
-Jeg ved det, Rommie.

-Jeg bliver beskudt her i fremtiden.
-Det m� v�re din sp�g.

Drago-Kazov dukkede pludselig op,
og de har angrebsordrer.

P� en m�de kunne de rejse i tiden,
for nu har vi dem her.

Det er ikke det v�rste.
Eksperimentet tager mine ressourcer.

-Det er som at k�mpe i kviksand.
-Skal vi afslutte eksperimentet?

-S� m� du blive i fortiden.
-Du ved, hvad du skal g�re, Tyr.

D�k fem er ramt,
deres ildkraft er overlegen.

-Hvordan g�r det med Andromeda?
-Vi kan kun give hende en skub.

M�ske er det nok.

Jeg ville ikke koble ham fri.

Han er mere v�rd levende
for os begge.

Kan vi komme i gang nu?

-Klar?
-De b�r tro, at de h�rer Andromeda.

-P�begynd sendingen, Twilight.
-Ja, sir.

Fjendtlige fart�jer.
Jeg er kaptajn Hunt p� Andromeda.

-Tr�k jer tilbage eller blev udslettet.
-Sendingen er afsluttet.

-Antigravitationskapslerne er klar.
-Nu.

-Bare han ved, hvad han g�r.
-Ja, det er kun tre eskadriller.

Afled dem med missilerne.

Andromeda r�rer p� sig.

Snart ved vi, om de gik i f�lden.

Vores missiler er sl�et ud,
de kommer lige imod os.

Selvf�lgelig, vi sidder fast.

Det g�r de ogs� nu.
- Velkommen til mit angreb.

De undviger.

Bliv ved jeres kampposter.
- Find en kurs v�k herfra.

Har du et minut?

Hold den tanken.
- Kontakt Andromeda.

-G�r det nu, Harper.
-Ja.

Vi har allerede gjort det her,
men for ret l�nge siden.

En signalforst�rker?
Tager du mig med dig?

Skal vi gifte os rent formelt?
Hvorfor ikke bare stikke af?

Det ville v�re perfekt.

-Tak, Khalid.
-Du beh�ver ikke takke mig.

-Nu, Harper.
-Tid til lidt magi.

-Harper?
-Slap af, jeg har alt under kontrol.

-Hvad sker der?
-Systemet klarer ikke datam�ngden.

-Jeg kan ikke.
-Sidder vi fast her?

Kun Sara.
Jeg kan f� dig tilbage.

Computeren klarer ikke forst�rkeren.
Jeg ville miste hende, hun d�r.

Flere nietzscheanere er p� vej,
Dylan m� hjem med det samme.

-Jeg beklager.
-Giv mig et minut til.

-Vi...
-Et minut!

Forlad broen!

-Hvad sker der?
-Jeg giver ikke op, det var s� t�t p�.

-Lad os g�re et fors�g.
-Jeg lader dig ikke d� for min skyld.

-Kan du blive her hos mig?
-Jeg kan genskabe Forbundet.

Men hvis jeg bliver kan jeg ikke
forhindre, at civilisationen g�r under.

-Det bliver 300 �r af m�rke tider.
-Mit liv ville blive bedre.

Forbundet er vigtigere end nogen af os.

Du kan ikke
forandre fremtiden fra fortiden.

Men det havde v�ret dejligt
at have dig her.

-Bare jeg kunne g�re det.
-S� var du ikke manden jeg elsker.

-Du risikerede alt for at komme her.
-Jeg slog fejl.

Nej.

Nej, du reddede mig.
Det g�r du altid.

Vi har haft vores tid sammen.
Det her er ikke din tid l�ngere.

Jeg elsker dig.

Bring mig tilbage, Harper.

Jeg elsker dig.

Velkommen tilbage.

Det var fantastisk,
et stort videnskabeligt fremskridt.

-Sintis r�d bliver meget glad.
-Lad ham v�re i fred.

-En tilstandsrapport, Harper.
-F� os v�k herfra, Tyr.

Sintis regering er tilfreds,
de vil tilslutte sig.

-Forbundets f�rste verden.
-Et point til os.

Harper ville feste,
men jeg sagde, at det var upassende.

Nej, slet ikke.
De har k�mpet for det her �jeblik.

-De fortjener en lille fest.
-Ja.

Det gl�der mig, at du synes det.

-En ting mere om Sara.
-Ved du, hvad der skete med dem?

Nej, ikke endnu. Men jeg ved en ting.

Sara fik ikke rykket os l�s,
men hun �ndrede vores kredsl�b-

-s� Eureka Maru kunne fuldf�re
det hele 300 �r senere.

-Hvis hun ikke var kommet...
-...havde vi stadig siddet fast.

Hun reddede dig trods alt.

Er det ikke det, mennesker g�r,
der elsker hinanden?