All language subtitles for The Fall Of The Roman Empire - 1964 - HD 1080p - YTS.MX-dan

ROMERRIGETS FALD

To af historiens
største problemer er -

- at forklare Romerrigets opkomst
og forklare dets fald.

Men man må huske -

- at Romerrigets fald
ligesom dets opkomst -

- ikke kun havde én årsag,
men mange.

Og at det var en proces,
som strakte sig over 300 år.

Visse nationer har ikke varet
så længe som Romerrigets fald.

År 180 forte kejser Marcus Aurelius
sine romerske legioner -

- mod germanske stammer
ved Donau-grænsen.

Herre Cæsar!
Varslerne er ilde.

Jeg kunne ikke
finde dens hjerte.

Som barn frygtede jeg hemmeligt,
at natten ville komme og aldrig ende.

At vi skulle henleve vort liv
i fuldkomment mørke.

Det var en liden frygt dengang.

Solen stiger altid op igen,
Herre Cæsar.

Det mener du!
Det siges, at flere mennesker dør -

- når natten viger for dagen,
end på noget andet tidspunkt.

Det synes mig, at natten hvisker:
"Følg mig mod vest."

"Sov for evigt.
Hvad har en ny dag at byde dig?"

Hvad har en ny dag
at byde dig, Timonides?

Varme...liv...farver...

...mennesker.

Herre Cæsar, solen!

Som du forudsagde.
Til lykke, Timonides.

- Timonides!
- Livius, Livius!

Hvordan har Cæsar det?

Skal man besvare det spørgsmål,
må man tage tre forhold i betragtning.

1) Vor kejser har ført krig i 17 år
og levet under hårde betingelser.

2) Ingen kan kalde
Marcus Aurelius hårdfør.

Soldaterne har en vittighed:
Spørg Timonides, hvad dag det er -

- så får du en forelæsning
om kalenderens historie.

Er I vel, Herre Cæsar?

Hver statholder, hver konge i riget
synes at vente nede i dalen.

Jeg har indbudt dem
af en særlig grund.

Jeg har også indbudt min søn,
din gode ven, Commodus.

Fortæl om dit seneste togt
i disse barbariske skove.

To-tre gange troede vi,
vi havde deres leder, Ballomar.

Et par dage til, Cæsar,
så bringer vi Jer hans hoved.

Nej, Livius! Hvad skulle
jeg dog med hans hoved?

- Bring ham i live.
- Men han er barbarernes hjerte.

Så bring mig barbarernes hjerte.
Jeg vil tale med ham.

Rom har eksisteret i 1000 år.
Det er på tide, vi finder ud af-

- at leve i fred med dem,
du kalder barbarer.

Så bring mig denne Ballomar.
I live og straks.

Rygtet sagde, Lucilla var her.

- Lucilla, Cæsars datter.
- Ja Cæsars datter.

Som duen frygter ørnen...

Som lammet frygter ulven...

Så tungt er mit hjerte af frygt.

Moder Vesta,
Roms evige moder!

Hjælp mig.
Giv min far helbredet tilbage.

Beskyt os mod den fare,
som truer kejserriget.

Lad fred herske
over hele Romerriget.

Lucilla

Livius!

Lucilla
Du er smuk.

"Du er smuk."
Hvad betyder det?

Det er så længe siden,
at jeg har glemt det.

Hvorfor opsøgte du mig ikke,
da du var i Rom?

Du ønskede vist ikke
at se nogen.

Jeg troede, at levede jeg alene,
afsondret fra verden -

- kunne jeg finde fred.

Men jeg opdagede, at der ingen
ægte fred er ved at være alene.

Der er kun ensomhed.

Jeg har også været ensom, Lucilla.

Jeg er her nu, Livius.
Og hvis min fars helbred bedres -

- og hvis dine militære opgaver
ikke hindrer det-

- kan vi ses...
hvis du vil.

Det vil jeg.

- Mithridate, konge af Petra.
- Velkommen, Mithridate.

Velkommen, Petra.

Costobacus, konge af Omnia.

Vær hilset, Costobacus,
konge af Omnia.

Severus, prokonsul af Judæa.

Afrika!

- Velkommen
- Virgilianus, prokonsul af Syrien.

Marcellus,
statholder af Egypten, tror jeg.

Marcellus, Cæsars ven.

Og hvem skulle det
så være, Timonides?

- Virgilianus, prokonsul af Syrien.
- Mange tak, Timonides.

Virgilianus, Cæsars ven.

Velkommen...

Perikles, prokonsul af Athen.

Perikles af Athen.

Rom er beæret, Sohamus,
over at Armeniens konge er hos os.

Herre Cæsar, Armenien håber blot
på endnu tættere bånd til Rom.

Pertinax, Britannien.

Velkommen, Pertinax.
Velkommen, Britannien.

Hil, Cæsar!

Hil, Cæsar! Hil, Cæsar!

Statholdere, konsuler, fyrster!

I er kommet fra Egyptens ørkener,
fra Armeniens bjerge -

-fra Galliens skove
og Spaniens sletter.

I ligner ikke hinanden,
bærer ej heller den samme dragt.

I synger ikke de samme sange
eller tilbeder de samme guder.

Og dog! Som et vældigt træ
med grønt løv og sorte rødder -

- er I den enhed,
som kaldes Romerriget.

Se jer omkring
og se på jer selv -

- og I ser Roms storhed.

For 200 år siden var gallerne
vore argeste fjender.

Nu hilser vi dem som venner.

I hele verden er der
kun to små grænseområder -

- som endnu er os fjendtligt stemt.

Det ene her mod nord skiller os
fra dem, der kaldes barbarer.

Det andet mod øst, Persien.

Kun ved disse to grænser -

- finder I mure,
palisader, forter og had!

Men slige grænser
ønsker Romerriget ikke.

Romerriget ønsker og behøver
menneskelige grænser.

Vi har måttet udkæmpe lange krige.
Jeres byrder har været store.

Men vi står nu ved vejs ende.

Vi har inden for rækkevidde
århundreder forgyldt af fred.

En sand Pax Romana.

Uanset hvor I lever,
uanset jeres hudfarve -

- vil freden, når den er opnået,
skænke alle, alle

de ophøjede rettigheder
som romerske borgere.

- Herre Cæsar! Er I syg?
- Blot lidt ondt i siden. Det går over.

Ikke længere
provinser eller kolonier!

Men Rom overalt!
En familie af ligestillede folkeslag.

Det er det,
der venter forude.

Må guderne fremskynde den dag.

Lucilla, hver gang jeg ser dig,
undrer jeg mig over -

- at jeg har
fostret noget så smukt.

Du gør det svært for mig
at tage afsked med livet.

- Far, du har et langt liv for dig.
- Døden er en del af livet.

- Har du ikke lært det i skolen?
- Du får ikke lov at forlade mig.

Findes der noget valg?
Snart vil denne lille bæk af blod -

- disse få knogler, dette væv
af nerver og kar være støv.

Intet valg...

Nu, da jeg er her -

- skal jeg sørge for,
du passer bedre på dig selv.

Alligevel...

Tiden er knap.

Og der er en beslutning,
jeg ikke længere kan udsætte.

Jeg må ofre min søns kærlighed.

Commodus må aldrig
blive min arving.

Livius, jeg ønsker,
at du skal efterfølge mig.

Og jeg agter officielt at præsentere
dig for kejserrigets ledere -

- som min efterfølger.

Men I har selv sagt, Cæsar,
det kræver en, som kan gå nye veje.

En mand af
Romerrigets 10. århundrede.

Jeg kan kun føre krig. Jeg ved ikke,
hvordan jeg gør barbarer til allierede.

Du finder nye veje.
Du har hjertet på rette sted.

Men Commodus deler
allerede tronen med Jer.

Jeg havde håbet, at stilling
og ansvar gjorde ham voksen.

Men han er kun interesseret
i spil og gladiatorer.

I optog mig selv i familien, Cæsar.
Commodus og jeg er som brødre.

Jeg elsker også Commodus.
Men det er blot en følelse.

En privat følelse.

Herre Cæsar! Prins Commodus
sender sine hilsener.

Han er i snelandet
to dagsrejser herfra.

Skal jeg rejse Commodus
i møde, Herre Cæsar?

Ja, Livius, gør det.

Og tænk over, hvad jeg har sagt.
Men husk, min tid er knap.

Selv om Commodus er min bror,
havde jeg gjort som du, far.

- Ville du også have valgt Livius?
- Ja.

Ja...

Men hvorfor tøvede han?

Havde han ikke været en mand, O som
tøver over for sa stort et ansvar -

- havde jeg ikke valgt ham.

Sæt dig hos mig.

Lad mig se på dig.

Er du lykkelig?

Du virker lykkelig,
og alligevel

Og alligevel, far?

Det er kommet mig for øre,
at du en tid overvejede -

- at trække dig tilbage
til Vestas tempel.

Jeg ved godt, det er for enkelt
at betragte livet -

- som enten smukt eller grimt.

Men der var en tid,
da livet forekom mig meget grimt.

Det skyldtes din mor.

Jeg skammede mig over,
at hun voldte dig sådan smerte.

Jeg havde øjeblikke af lykke
med hende og skønhed.

Men hun søgte
kærlighed andetsteds -

- eftersom hun ikke
kunne elske mig.

Dig! Den bedste,
den største af alle mænd.

Skal det være sådan, far?
Kun øjeblikke af lykke, og så bedrag?

Vi må prøve at forstå
andre mennesker bedre.

Forstå grusomhed og svaghed?

Selv det.

Du er så livsduelig, Lucilla.

Men jeg tror,
du kræver for meget.

Lær at have medynk.

Lær at være overbærende.

Også med dig selv.

Medynk og overbærenhed
med dig selv.

Fremtiden vil
stille store krav til dig.

Livius!

Commodus!

Gajus Livius!
Kriger! Rejsende!

Commodus!
Romeren over alle romere!

- Jeg har savnet dig.
- Har du det godt?

- Jeg har meget at fortælle dig.
- Og jeg dig.

Vi er alle kommet fra Rom.
Julianus, Niger, Claudius.

Far!

- Jeg har set for lidt til dig.
- Det var ikke mit ønske.

Men disse krige
har været endeløse.

Endeløse, fordi du er for mild.
Jeg havde udkæmpet dem anderledes.

Der er meget,
vi gør forskelligt, Commodus.

Gid, du havde været i Rom lidt oftere.
Der er en helt ny generation.

- Mener du, jeg er gammel og senil?
- Rom har forandret sig.

Rom har forandret sig. Den er
oversvømmet med gladiatorer nu.

Søster! Jeg troede,
du var blevet vestalinde.

Og havde overladt Rom
til dig og dine atleter?

- Kvindelig filosof!
- I har skændtes, siden I kunne gå.

- Du er vel træt?
- Og tørstig.

Vi tales ved.

- Lad os få noget vin.
- Tribunerne Polybius og Victorinus.

- Vi har kæmpet fire slag sammen.
- Verulus! Roms største gladiator.

Han har overlevet 100 kampe. Vi er
kommet for at udkæmpe jeres slag.

- Gladiatorer som soldater?
- Vi vil lære jer legionærer at dræbe.

Lad os få noget vin.

Marcus Aurelius, vor Cæsar,
ser ikke rask ud.

Det gør døende mænd aldrig.
Men I vidste, han var døende.

Hvad skulle ellers trække
folk som jer væk fra Rom?

Livius, når jeg er sammen med dig,
føler jeg mig tilpas tryg.

- Du må aldrig forandre dig.
- Det har Cæsar lige bedt mig om.

Far tænker for meget.

Der er meget for en romer
at tænke på for tiden.

Livius dog! Lige pludselig
fik dit ærlige krigeransigt...

...et filosofisk udtryk.

Lad os ikke tænke,
men drikke.

- Som i gamle dage?
- Som i gamle dage.

Har du studeret logik?
Ved du, hvad et dilemma er?

Et dilemma...

Det er... når der kun
er to muligheder.

Og begge to er umulige.
Det er et dilemma.

Drik med mig.
Drik nu med mig.

Jeg er Cæsars søn.
Jeg kan få dig brændt levende!

Livius!

Min ven, min bror...

Der er noget, der nager dig.
Hvad er det?

Din far...

har bedt mig...

...være sin arvtager.

Min egen far!

Jeg er jo hans søn.

Han må sandelig hade mig.

Han hader dig ikke.

- Jeg har ikke bedt om det.
- Men du sagde heller ikke nej.

- Bed mig sige nej.
- Bede dig

Hvis du lytter rigtigt efter

. kan du høre guderne le.

- Jeg hører dem ikke le.
- Du gør, som guderne bestemmer.

Tag du hende.

Hun tænker.

Livius, Livius.

Lucilla.

Lucilla!

Er du færdig
med Commodus og vinen?

Min verden er blevet fremmed.
Jeg er ikke sikker på, hvor jeg er.

Jeg er kun sikker på én ting.

Jeg elsker dig, Lucilla.

Hvis du er så sikker,
hvorfor var du da så længe om det?

Jeg tror, jeg har
vidst det alle disse år

Jeg må have været sikker på,
det ville ske en dag

Vidst det, og dog ikke vidst det.

Vidst og ikke vidst?
Hvordan mener du?

Jeg er ikke sikker på,
hvordan gik det til.

Men jeg ved det nu.

Du var altid hos mig.
Overalt.

Jeg tog dig med mig i slag.

Du var hos mig
på de kolde slagmarker.

- Men det ved du godt.
- Åh, Livius. En ting ved jeg.

Du var også hos mig.
Altid.

Til tider ønskede jeg
at flygte fra livet.

Men jeg gjorde det ikke.
Jeg sagde til mig selv

at en skønne dag
ville du være hos mig.

Jeg ønsker at være
hos dig resten af livet.

For jeg elsker dig.

Gør du, Livius?

Bring ham tilbage til mig uskadt.
Bring ham tilbage hurtigt.

Lad ham elske mig for evigt.

Få de mænd om bag linierne.
Vi lægger en fælde for Ballomar.

- Jeg leder angrebet.
- De forreste mænd er lokkemad.

Mange vil dø. Det vil især
være farligt for deres leder.

Vi vil føre an i dette slag
og være din lokkemad.

Og falder jeg,
var guderne ikke med mig.

Og så, Livius,
min ven, min bror

Vil det ikke lette dig
for en stor byrde?

Når ordren lyder, fører du dine mænd
dybere og dybere ind i den skov -

- indtil barbarerne tror,
det er sikkert at angribe.

I holder stand,
indtil vi rykker ind.

Vi skal nok holde stand.

Ballomar!

Ballomar undslap, fordi nogle
af dine gladiatorer var kujoner.

Far!
Far!

Det er besluttet, Lucilla.

Armenien og Rom vil komme
hinanden endnu nærmere.

En del af Rom en yndig del
vil blive armensk.

Lucilla, vil du passe på disse her?

Jeg har skrevet dem
under mine togter i disse skove.

Jeg skal nok passe på dem, far.

Jeg har prøvet
at overbevise mig selv om -

- at min bekymring
for kejserriget er urimelig.

Men min bekymring er rimelig.
Mod øst, Lucilla, truer faren.

Vi må indgå en alliance,
der viser hele verden -

- hvor stor vægt
Rom lægger på sin østgrænse.

En alliance med Armenien.

Derfor må Cæsar
bortgifte sin datter...

...til kongen af Armenien?

Jeg havde håbet,
guderne var venligere.

Jeg havde håbet, du undgik
at gifte dig uden kærlighed.

Far!
Du ved bedre end nogen -

- hvad et ægteskab
uden kærlighed vil sige.

Ja.

Ja, det gør jeg.

Jeg ved, du elsker mig.
Så når du...

Når du beder mig,
kan det kun betyde, du har prøvet...

...af al din kraft,
at finde en anden udvej.

Ja, det har jeg.

Og du kunne ikke?

Nej.
Det kunne jeg ikke.

Derfor må det ske.

Sådan straffer Rom kujoner!

Hold op med det der!
Stands! Stands!

Kalder du os kujoner? Lad 20 af
dine mænd kæmpe mod 20 af vore.

- Om de tør! Se, hvem der er kujoner.
- Flyt dig!

- Ingen rører Verulus!
- Jeg leder nordhæren.

- Fortsæt afstraffelsen.
- Det tillader jeg ikke.

- Træk dig tilbage, Commodus.
- Det kan jeg ikke.

- Det kan jeg heller ikke.
- Så lad guderne afgøre sagen.

Ja, varslerne har været ilde.

Ilde for hvem? For os, for Rom?
Her kan vi i det mindste tale frit.

Hvad vil du, Julianus? At guderne
sendte os små skriftlige råd -

- om hvert lille træk,
vi foretager os?

Er mord på en kejser
et lille træk?

- Mord?
- Cæsar er døende. Og han ved det.

Han kan når som helst
udråbe Livius til sin arvtager.

Og når han gør det, offentligt,
hvad håb er der så for os?

Myrde Cæsar
Ved Commodus det?

Commodus ved det ikke.
Han må aldrig få det at vide.

Cæsar bliver bevogtet.
Der er altid nogen om ham.

- Hvordan kan det gøres?
- Meget simpelt.

Vi ved alle,
at Cæsar elsker frugt æbler.

Denne kniv er forsynet
med en livsfarlig gift.

På den side med
den indgraverede slange.

Skær et stykke frugt med den
Et æble

Byd Cæsar den forgiftede halvdel
og spis selv den anden, og så

Længe leve kejser Commodus.

Om der så var hundreder af vidner,
ville ingen blive mistænkt.

Fra hvem vil Cæsar modtage frugt?
Hvem står ham tilstrækkeligt nær?

- Det gør jeg-
- Du?

Du er blind.

Jeg behøver kun føle bladet,
så kenderjeg forskel på siderne.

Og hvem bedre end en blind mand?

Er du en mand, der forstår ironi,
Marcus Aurelius?

Så se godt på Romerrigets kejser.
Han er ikke andet end en slave.

Og hvem eller hvad
er så din herre?

Slave!

Et lille punkt i din side.
Næppe større end et hvedekorn.

Hvad nytter nu
al din visdom?

Intet svar?

Tænk på alt det, du har læst
og grubler over gennem årene.

Og dine timelange samtaler
med din ven Timonides.

De må da have beredt dig
på denne stund.

Men de har svigtet dig, ikke?
Du er ikke beredt.

Hvorfor?

Under al den snak
glemte I da emnet døden?

Eiler vidste I inderst inde,
at jeres visdom ville komme til kort -

- over for dette mysterium
over alle mysterier?

Har I først indrømmer det -

- bliver al anden viden og kunnen
banal og meningsløs.

Men så ville I ikke have tænkt
og læst og talt og grubler.

Det er måske godt det samme.

For hvis mennesker ikke
tænker, læser, taler sammen

Først og fremmest taler
. så er de ikke længere mennesker.

Han er kommet for at hente mig -

- den tavse færgemand
for at føre mig over den mørke flod.

Jeg er ikke rede til dig.

Jeg har altid været villig
til at forhandle med mine fjender.

Jeg beder dig vente to år.

Et år! Jeg kan ikke nå det
på mindre end et år.

Jeg søger ikke fornøjelser,
venskab eller kærlighed.

Jeg taler kun om Rom. Og når jeg
siger Rom, mener jeg verden.

Fremtiden For min del er jeg
jeg villig til at leve videre i smerte.

Et år!
Hvad betyder et år for dig?

Du grove, gemene, vidløse ting.

Og dog var det mig, der sagde:

Er det ikke figentræets natur
at give figner?

Som det er honningbiens
at give honning -

- og løvens
at angribe lammet?

Så det er livets gang,
at du kommer efter mig.

Tilgiv mig, færgemand. Jeg tænkte
ikke på, at du er blind og døv.

Hent mig, når du vil.

Min hånd skal føre os...

Men jeg siger dig dette:

Der er en stor sandhed,
vi endnu ikke har gættet

- Åh, er det dig, Cleander!
- Kan jeg gøre noget, Herre Cæsar?

Jeg har smerter.

Grækerne siger, at intet
lindrer smerter bedre end frugt.

Del dette med mig.

Jeg er blevet lovet bort
til kong Sohamus.

- Men du er min!
- Min far har givet sit ord.

- Flygt med mig.
- Hvor skulle vi flygte hen?

- Et sted, hvor vi kunne være alene.
- Det findes ikke.

- Jeg er Cæsars datter.
- Du er en kvinde.

Det er en langt højere rang.

Jeg kunne ikke leve sådan.
Og du heller ikke.

Jo. Skulle jeg vælge mellem at være
Cæsars arvtager og din elskede -

- ville jeg vælge din kærlighed.

Jeg kan ikke.

Hvordan kan du andet?

Kun dette er virkelighed.

Alt andet er at leve halvt.
At drømme Kun dette

Hvor kan du bede mig glemme,
hvem jeg er? Hvad mit liv betyder?

Hvor kan dit liv betyde noget
uden kærlighed?

Jeg tillader det ikke.

Far, hvorfor afskrev du mig?

Cæsar ligger for døden!

Cæsar ligger for døden!

Far?

Livius

Du søger et dokument, Timonides,
hvori min far udnævner sin arvtager.

- Et sådant dokument findes ikke.
- Det må der være!

Hans sidste ord var "Livius".

Jeg vil bevidne -

- at det var Cæsars ønske,
at du blev hans arvtager.

Hvis det kun er dit ord, Lucilla,
vil der opstå tvivl.

Cæsar må være ubestridt Cæsar.

Findes der ingen
andre muligheder, Lucilla -

- for at blive
Marcus Aurelius' ægte arvtager?

Hil den ubestridte Cæsar!
Hil Commodus!

Hil Cæsar!
Hil Commodus!

Hil Cæsar!
Hil Commodus!

Jeg skal aldrig glemme,
hvad du gjorde i dag.

Lad det lyde i alle hjørner
af Det romerske Kejserrige -

- at jeg Commodus, nu Cæsar,
udråber Gajus Metellus Livius -

- til øverstkommanderende
for alle romerske arméer -

- prokonsul af
Det romerske Kejserrige -

- kun underkastet Cæsar selv.

Hil Cæsar!

Hil Cæsar!

Hil Cæsar!

Hil Cæsar!

Husk, du er dødelig.

I disse bygninger
opbevarer I alle love -

- og alt, hvad Roms
stor mænd har skrevet.

Jeg rejser bort
med min mand -

- og snart er jeg
fjernt fra denne by.

Jeg beder jer
vogte over disse -

- min fader,
Marcus Aurelius' betragtninger.

Hvad fremtiden
end bærer i sit skød -

- så lad dem ikke gå til.

For de er Rom.

Da min far lå for døden -

- talte jeg med guderne og sagde:

"Jeg er ikke som min far."

"Og hvis jeg bliver
kronet til Cæsar" -

- "vil jeg ændre alt,
hvad han har gjort."

Jeg tilbød dem mit liv.

Og sagde, at hvis det ikke
gavnede Rom, at jeg blev Cæsar -

- så lad mig blive dræbt.

Men som I ser,
er jeg i live...

...og Cæsar.

Ja!

Jeg vil endnu en gang
se Rom som lysets by -

- munterhedens,
skønhedens, styrkens by.

Vi skal have lege.
Byens borgere skal få brød.

I og jeres østlige provinser
fordobler kornsendingerne.

Herre, Cæsar.
Det er umuligt.

Der er hungersnød. Ikke blot
i provinserne Syrien og Egypten -

- men også i Armenien,
Kappadokien og Arabien.

I hele den østlige halvdel
af kejserriget dør folk af sult.

Da I sendte bud efter os,
var der glæde og håb.

Folket sagde: "Rom lader os ikke dø.
Vor unge Cæsar vil sende os hjælp."

Hvis vi udfører de ordrer,
rejser hele Østen sig mod Rom.

I fortæller jeres provinser -

- Egypten, Syrien,
hele den østre halvdel af riget -

- at er der den mindste modstand
mod mine ordrer vil jeg knuse dem.

I lader dem også vide,
at de kan glemme min fars svaghed.

Tribunen Polybius og hans legion.
Dødsmarch! Faldet i baghold!

Barbarer!
Menneskeofre romere!

Til angreb!

Ballomar!

Lad jeres våben og sværd falde!
Vi har bekriget hinanden længe nok.

Du skal aldrig
trække mig og mine folk -

- gennem Roms gader som slaver.

I vil aldrig blive slaver.
Du har mit æresord!

Det vil Cæsar aldrig godtage.
De er krigsfanger.

De skal sælges som slaver.

Lad os dø,
mens vi dræber romere.

Læg dem i lænker!
Læg dem i lænker!

Indtil vi kan tale med dem
som mennesker.

Vi beder jer kun om at give os
jeres ord, så bliver lænkerne fjernet.

I forstår vist ikke. Gajus Metellus
Livius ønsker at fjerne jeres lænker.

Han ønsker at gøre jer
til frie mænd og kvinder.

Han vil gøre jer til romere.

Betvivler I Livius' ord?
Jeg vil hjælpe jer...

Det her er Wotan,
vor krigsgud.

Er dine guder stærkere end vore,
giver de dig styrke.

Hvis ikke, rækker du hånden frem
og berører Wotan.

I er omringet af romerske soldater.
Ved mit første skrig dræber de jer.

Vi har tabt slaget.
Wotan siger, vi skal dø.

Lad os se logisk på det. Du vil vide,
om vor gud er stærkere end jeres.

1) Hvad får du at vide,
hvis jeg berører din gud?

Kun at jeg er svag.
2)...

Vi vil hjælpe jer, befri jer.
Skriger jeg, må I alle dø.

Skønt jeg har været slave,
er jeg ikke vant til smerte.

Skønt jeg er filosof,
er jeg svag.

De er det ikke værd.

Barbarer! Uhyrer! Dyr!

Berør Wotan, så ved vi,
jeres guder er svage.

Jeg kan ikke holde det ud.

Det går over al
menneskelig modstandskraft.

Jeg kan ikke.

Åh, Livius,
hvilken verden...

...når dens fremtid
hviler på sådanne som dem...

Det var ikke min agt at gøre det

Min tro var ikke stærk nok.

Du skreg ikke engang.

Derfor behøver I ikke overtage
vor gud eller ændre jeres traditioner.

- Vil du ikke have os, romer?
- Elendige uoplyste halvmennesker!

I er slet ikke det,
vi kæmpede for.

Og dog...

Jo, vi ønsker jer.

Vi ønsker jer.

Søster!

Var han ikke Cæsar, havde han
været Roms største gladiator.

Ja, du hører til i arenaen.

Har du rejst så langt
for at skærpe dit vid?

Alt, hvad du gør,
har et formål.

Jeg er her for at sige det,
dine venner ikke vover.

Du driver vore
østlige provinser til opstand.

Åh, du er kommet
for at skænde på mig!

Lad mig minde min søster om -

- at hendes lillebror ikke mere
lader sig koste rundt og latterliggøre.

Du synes at glemme, at jeg er Cæsar.
Jeg gør, som jeg vil.

Gør du det?
Du har kun haft ét i sinde!

At knuse alt,
hvad vor far har skabt.

Du har altid
afskyet mig, Lucilla. Hvorfor?

- Hvad har jeg dog gjort dig?
- Det er det, du gør nu.

Du lyver! Jeg ved godt,
du forgiftede fars sind imod mig.

Det behøvede jeg ikke. Far vidste,
hvilke grusomheder du begik.

Hvorfor vidste han intet
om dine grusomheder?

Især mod vor egen mor.

Jeg var i hendes værelse,
da hun døde.

Da vores mor døde!
Husker du det?

Jeg hørte hende trygle dig:

"Lucilla, hvorfor hader du mig?
Har jeg såret dig, så tilgiv mig."

- Men du lod hende dø uden et ord.
- Der var en grund.

- Hvilken? Sig mig det?
- Ingenting.

- Svar mig!
- Cæsar!

I er ubevæbnet. Selv en kvinde
med en dolk kan være farlig.

Hun har ingen dolk.

Hun er min søster.

Lad os alene.

Du kom altså for at advare mig.

Ingen anden grund?

Vidste du ikke,
Livius var på vej tilbage til Rom?

Det vidste jeg ikke.

Ved du, hvorfor han kommer?

Bliv her hos mig, Lucilla.

Vi finder andre midler
til at sikre os Armeniens troskab.

Gajus Metellus Livius!

Jeg har hørt,
Lucilla er i Rom.

Har du også hørt, at alt er muligt,
nu da Commodus er Cæsar?

Jeg har hørt
de vildeste rygter om -

- at du er kommet
med hovedet fyldt af idéer -

- om "et nyt Rom"?

Min fars Rom!

Og at du vil
forelægge Senatet disse idéer.

Dine vilde planer!

Hvad ville du gøre,
hvis jeg sagde:

"Livius, det vil jeg ikke have, du gør."
Kun det. Ikke andet.

Jeg ville alligevel gøre,
hvad jeg finder nødvendigt.

Opgiv din plan, Livius.

Så skal jeg sørge for, at du
og Lucilla altid kan være sammen.

Livius

Hvad skal jeg gøre?
Jeg er ikke så stærk, som jeg troede.

Jeg har ikke lært
at leve uden dig.

Der er intet liv, hvis vi er adskilt.
Jeg har sagt det før.

Jeg troede, du havde forrådt min far.
Men nu forstår jeg.

Du har fundet din egen måde
at skabe den verden, han ønskede.

Men prøver jeg at skabe den verden,
vil Commodus skille os ad.

Skab den verden, Livius.

Og lad os så se,
hvad der kan adskille os.

Hil Livius! Germanernes besejrer.
Hil Livius Germanicus.

Ærværdige fædre
og senatorer af Rom!

Har I hørt,
hvad der bliver foreslået?

Gajus Metellus Livius
har anmodet om -

- at vi,
Det romerske Senat -

- skænker disse barbarer,
disse vilde -

- romersk statsborgerskab
og bosætter dem på romersk grund.

Vi skal behandle disse
omvandrende mordere som brødre!

Ligemænd.

Hvad med vore andre provinser?

Hvad med Gallien,
som er os så tro?

Hvad med Syrien, Egypten,
som sender os vort korn?

Gør vi disse barbarer til romere,
kan vi så nægte dem borgerskab?

Hvad bliver der da af det engang
så dyrebare romerske borgerskab?

Det bliver billigt og ordinært.
Og kan gives bort som brød.

Jeg siger nej!
Vi er romere! Krigere!

Lad os slå denne
nedbrydende idé ud af hovedet.

Korsfæst deres ledere!
Sælg resten som slaver!

Lær dem én gang for alle,
hvad det vil sige at bekrige Rom.

Det er den romerske praksis.

Ærværdige fædre af Rom!

I har hilst mig som en soldat-

- der vendte hjem fra krigen
i beskeden triumf. Det takker jeg for.

Men I står over for
en vanskelig beslutning.

Og det må ikke ske, at jeg
som soldat påvirker jeres stemmer.

Jeg beder derfor Cæsar om -

- at en mand, som hverken er
soldat eller senator, men filosof-

- en fornuftens stemme,
må tale for mig.

- Romerske landsmænd!
- Græker, græker!

Født som græker,
men romer efter eget ønske.

- Slave!
- Slave, slave!

Født som slave,
men vandt min frihed.

Romerske landsmænd!

Jeg er lærer. Og som lærer ved jeg,
at når jeg har forsøgt -

- at bibringe den samme lære 100
gange, og eleven stadig ikke forstår -

- så må jeg drage den slutning,
at der er noget galt -

- enten med læren
eller med læreren.

Hundreder af gange har vi
lært dem, vi kalder barbarer -

- hvad det vil sige at bekrige Rom.
Vi har brændt deres landsbyer -

- korsfæstet deres ledere
og gjort deres unge til slaver.

Ilden går ud, de døde bliver begravet.
Slaverne dør langsomt.

Men det had,
vi efterlader os, dør aldrig.

Had betyder krige.

Krige betyder afgifter -

- pint ud af vore provinser.

Skatter!

Sult! Sygdom!

Hvilke omkostninger!
Hvilket spild!

Men svaret er enkelt.

- Ikke flere krige.
- Ingen krige?

Når dine venner
ustandselig angriber os?

Det er forræderi!

Disse mennesker har tydeligt
røbet deres hensigt.

At knuse os og hele
den romerske levevis.

Og dog er svaret enkelt.

Lad os forvandle mine venner
fra krigere til et fredeligt folk.

Lad os anbringe dem
på vore forladte gårde.

Ikke blot vil de fremstille
deres egen føde, men jeg lover jer -

- en skønne dag
vil de sende føde til Rom.

Ja, anbring dem på gårdene.

Lad dem arbejde for os, men
som slaver. Sådan har det altid været.

Niger havde 20.000 slaver
på familiegodset.

Hvor er de nu?
Enten solgt eller frigivet.

Og hvorfor?
Fordi Niger er imod slaveri?

Nej, fordi det ikke længere
er lønsomt at holde slaver.

Slaver producerer ikke
så meget som frie mænd.

Lad os gøre det,
der er lønsomt og rigtigt.

Lad os skænke dem den største gave
af alle: retten til romersk frihed.

Lad dem udsprede, at Rom
har modtaget dem som ligemænd.

Så får vi vore
menneskelige grænser -

- den romerske fred,
som Marcus Aurelius lovede.

I Cæsars navn!

I Cæsars navn!

Cæsar har spurgt mig:

"Hvornår har Rom
været større eller stærkere?"

Mit svar lyder: "Aldrig har Rom
været større eller stærkere end nu."

Og hvad er det, der har
holdt sammen på vort kejserrige?

Vor styrke! Vor magt!

Lighed, frihed, fred!

Bruges de ord af andre
end grækere, jøder og slaver?

Bag ham og hans folk
står vandalerne.

Millioner af dem, som kun venter på
et øjebliks svaghed for at knuse os.

Optager vi disse barbarer
i vor midte -

- vil vore fjender sige,
det skyldes svaghed.

Og de vil skylle ind over os
fra alle sider.

Det vil blive døden
for Det romerske Kejserrige.

Det bliver døden for Rom.

Døden for Rom?

Hvordan dør et kejserrige?

Styrter det sammen
i et eneste frygteligt nu?

Nej. Men der kommer en tid,
hvor folket ikke mere tror på det.

Først da begynder et rige at dø.

Fædre af Rom!

Jeg har levet
under fire store kejsere.

Trajan, Hadrian,
Antoninus, Marcus Aurelius.

Og i alle disse år voksede riget.
Det udviklede sig.

Livets lov siger:
Voks eller dø!

Og I senatorer
er Roms hjerte.

Det er gennem jer, folket taler.
Tal! Lad verden høre jer!

Lad verden vide,
at Rom ikke dør.

Der er millioner som dem der,
som venter ved vore porte.

Åbner vi ikke selv portene,
bryder de dem ned og knuser os.

Lad os i stedet vokse os
endnu større, endnu mægtigere.

Lad os tage dem til os.

Lad kejserrigets hjerte
vokse med os.

Ærværdige fædre!
Vi har forandret verden.

Kan vi ikke forandre os selv?

- Ja! Tiden er inde til forandring!
- Ned med krigen! Pax Romana!

Livius!

- Du sejrede! Vi sejrede.
- Vi besejrede Senatet, ikke Rom.

Rom støtter dig. Hæren støtter dig.
Jeg vil støtte dig.

Gå imod Commodus! Med dig
som Cæsar vil Rom forandre sig.

Du besejrede mig.
Ikke sandt?

Siden det var for Rom,
er nederlaget ikke dit.

Nu står alt mig klart.
Hvorfor du kom

For at knuse mig.

Jeg kunne dræbe jer begge to.

- Hvad angår Senatet
- Går du imod Senatet

Jeg går ikke imod Senatet. Vi vil
tillade dine barbarer at bosætte sig.

Men du er ikke længere
Cæsars næstkommanderende.

Du vender tilbage til nordgrænsen
og bliver der, til jeg skifter mening.

Nej, søster! Du får ikke flere chancer
for at smede rænker imod mig.

Du tager tilbage
til din mand i Armenien.

Og du får hverken Rom
eller Livius at se mere.

For få dage siden var I rede
til at slutte fred med Rom.

Ide forgangne år har vi
sluttet fred med mange stammer.

Af de nordiske folk
er I det sidste.

Frygter I vandalernes horder
ved jeres grænser -

- vil Rom beskytte jer.

Hvorfor afslår I? Hvorfor?

Sig frem nu! Eller forsvind.

Alle de år i denne ødemark.
Og hvad har vi udrettet?

For første gang i kejserrigets historie
holder næsten hele Norden fred.

En mand kan være alene
i måneder...år!

Men så kommer det ene øjeblik,
da det bliver for meget.

Ville det øjeblik være kommet,
hvis Lucilla var her hos dig?

Befaling fra Cæsar!
Du skal vende tilbage til Rom.

- Livius!
- Se, Timonides. Det er Livius.

- Alt er vel her.
- Lykken står os bi.

- Jeg har et hjem. Som en romer.
- Vi har mere end nok til os selv.

Vi havde ret, Livius. Der er ingen
grænser for, hvad man kan udrette -

- med menneskesindet.
På godt og ondt.

- Har du hørt fra Lucilla?
- Nej.

Jeg har intet hørt i månedsvis.

Der er hungersnød i Rom.
Folk dør i tusindvis af sult og pest.

Jeg må nå frem før nattens frembrud.
Det glæder mig, det går jer godt.

Grusomme tider, Livius.
Jeg frygter, at guderne er vrede.

De plager Rom
med denne pest.

Tusinder er døde.
Jeg er alene.

Jeg har ingen at...
vende mig til.

Undtagen dig.

Jeg har ikke været borte
efter eget ønske.

Hele Østen har gjort oprør.
Arabien, Judæa, Kappadokien

- Syrien, Egypten.
- Syrien og Egypten?

Det er jo Marcellus og Virgilianus.
De var de mest trofaste.

Mod min far, ja.

Nu sætter de deres hære ind
mod mig, mod Rom.

Selv Sohamus har gjort
fælles sag med dem.

Han har tvunget Lucilla
til at flygte med sig, Livius.

Hvor står øst-arméen, Commodus?

De er gået over til oprørerne.

Der er kun nord-arméen tilbage
til at knuse dem.

Og du er den eneste,
de vil følge, Livius.

Overtag kommandoen.

Giv mig ikke
en sådan magt, Commodus.

Guderne er med mig.
De vil altid være med mig.

Drag mod øst
og knus opstanden.

Giv mig ikke en sådan magt.

Jeg er ikke bange.

I har bedt om dette møde.
Tal!

Ville du angribe os,
før du havde talt med os?

Marcus Aurelius ønskede
et rige af lige folkeslag.

- Rom tolererer ikke opstand.
- Vi er gamle venner, Livius.

I har ægget to hære til mytteri.
I har truet kejserriget.

Vi er ikke alene om det, Livius.

Livius!

Livius!

Guderne var os nådige.
De sendte dig. Dig!

- Har du del i det her, Lucilla?
- Jeg har stor del i det.

- Del i en opstand
- Vi løsriver os fra Rom.

Vi vil skabe vort eget rige
her i Østen. Et Østrige...

Det bliver kaos.
Hvad skulle holde jer sammen?

- I splitter blot kejserriget.
- Ikke hvis du slutter dig til os.

- Vi får hele Rom. Større end før.
- Hvad har du gjort?

Jeg vil afværge den katastrofe,
min bror er skyld i.

Commodus kan have fejlet.
Men dette er ikke vejen.

Jeg kan ikke lade dig
ødelægge kejserriget.

Kan du ikke slutte dig til os,
så tag din hær med tilbage til Rom.

- Lad os finde vor skæbne her.
- Uden at straffe oprørerne?

Jeg har del i det oprør.

Jeg begynder at tvivle på,
om du nogen sinde har elsket mig.

Det er af kærlighed,
jeg har sat så meget på spil.

Flygt, Lucilla!
Skjul dig, før det er for sent.

For uafvendeligt som døden
vil vi knuse de oprørske arméer.

Jeg flygter ikke, Livius.

Du har overtrådt pagten!

Mere end det, Lucilla.
Vi har gjort fælles sag med perserne.

Perserne!

Hvad kan vi gøre?
Slutte os til Livius?

Commodus ville blot belønne os
med tortur og død.

Det er romere mod persere!
Og vi ser bare til.

Stik baglandet i brand!

Dør jeg, skal du vide, jeg har befalet,
at Lucilla omgående skal dræbes.

Kongen er død!
Kongen er død!

- Jeg har tabt. Lad mig dø.
- Jeg ønsker, du skal leve.

Jeg vil dø, Livius

Hil Livius!

Commodus, Romerrigets kejser,
hilser dig og udråber dig -

- til Gajus Metellus Livius Parthius,
Persiens besejrer.

Cæsar har bedt mig sige til dig:
"Livius, min ven, min broder!"

"Du skal dele tronen med mig,
blive Cæsar sammen med mig."

Men først skal
disse landsbyer ødelægges.

Fra hver oprørsk by i
Kappadokien, Syrien og Egypten -

- skal 5000 mennesker
fanges og korsfæstes.

5000 mennesker fra hver by
skal brændes levende.

Vi skal lære dem at gøre oprør.

Stands korsfæstelserne!
Grib disse mænd.

Romere!

Romere!

Nu kan vi sige til Senatet,
til kejserriget, til hele verden: "Se!"

"Her mødes vi i venskab,
de blonde mennesker fra Norden" -

- "og de mørke fra Syden!"

"Det, vi har udrettet her,
kan udrettes verden over."

Hvor er gaven
fra Gajus Livius?

Sådan behandler Livius os!
Gajus Metellus Livius!

Sagde I,
jeg ville dele tronen med ham?

Sådan lød hans svar:

"Fortæl Cæsar, der vil komme
et nyt Rom eller en ny Cæsar."

Cleander!

Skaf mig guld, Cleander.

Rib alle offentlige monumenter,
templerne, guderne og gudinderne.

Skaf mig guld nok til
at drukne Livius og hans nye Rom.

Udslet barbarerne!

Romerske mænd!
Romerske mænd!

Rør ikke disse mennesker.

De er blevet jeres brødre.

Lad dem leve i fred.
De er romere nu.

Gør dem ikke fortræd!

Alle de nordiske folk
vil svare med død og ild!

Deres had vil leve
i mange århundreder.

Floder af romersk blod
må betale for dette.

I gør disse folkeslag til dræbere.

Læg jeres våben til side.
Lad os leve sammen i fred. Fred!

Nej!

Hvad skete der, blide græker?

Prøvede du at fortælle dem,
der fandtes tre muligheder?

Vidste du ikke,
der var en fjerde mulighed?

Sådan besvarer de fornuft.
Nu må selv du forstå -

- at dette er den eneste måde
at svare dem på.

Se på hans ansigt og sig mig,
hvad jeg skal gøre i hans navn.

Føre hæren mod Rom
og drukne byen i blod?

Han er død...

Mig forekommer han ikke død.

Jeg kan stadig mærke hans liv
og høre hans ord.

Han var min fars ven.

Jeg drager alene til Rom.

Er jeg ikke tilbage ved solnedgang,
så send hæren mod Rom.

Jeg er blevet guddommeliggjort.
Vidste du det?

Jeg har befalet 30 dages fest
for at fejre begivenheden.

Drag ufortøvet bort, Commodus.
Jeg kan stadig skåne dit liv.

Nu forstår jeg endelig,
hvorfor de sendte mig pesten.

Der var hungersnød,
der var for mange munde.

Så guderne gjorde mundene færre.

Commodus,
hæren står ved byens porte.

Er jeg ikke tilbage ved solnedgang,
marcherer legionerne mod Rom.

Jeg tilbød dig alt.
Og dog sætter du dig op imod mig.

- Du kunne være blevet en gud
- Grib et sværd, så skal jeg vise dig.

Jeg skal vise dig,
hvor guddommelig du er.

Jeg vil appellere til Senatet.

Der må være lidt kærlighed til riget
tilbage blandt dem.

Jeg elskede dig, Livius.

Alligevel må du dø nu.

Men det er netop sådan en spøg,
guderne sætter højst.

Du fortalte mig engang,
at du aldrig havde hørt guderne le.

Lyt!

Lyt nøje!

Glorværdige Cæsar!
Med navnene Lucius, Aelius -

- Aurelius, Commodus,
Augustus, Pius, Felix -

- verdens besejrer,
den uovervindelige!

Den romerske Herkules!

Ypperstepræst! Kejser!
Landefader!

Og nu Persiens besejrer!

Vi er samlet her for bede om
vor guddommelige Cæsars tilladelse -

- til at proklamere,
at vort rige fra i dag -

- ikke længere skal
kaldes Det romerske Kejserrige -

- men Commodus' Kejserrige -

- og at denne by ikke længere
skal kaldes Rom, men Commodus' By.

I har min tilladelse.

Gajus Livius er iblandt os.

Gajus Livius ønsker at tale.

Tal!

Ærværdige fædre af Rom!

Hvad har I gjort?
Hvad er I blevet til?

I er det romerske folks senat -

- kejserrigets stemme
og samvittighed.

Rejs jer! Gør jer fri af den mand,
som har sat kejserriget på spil.

Nordarméen står ved Roms porte.
Hæren vil støtte jer.

Forræder!

Fra Cæsar!
Ændring i overkommandoen!

Ændring i overkommandoen!

Gajus Livius er
ikke længere jeres leder!

Jeres ny øverstbefalende
er Cæsar selv.

Guld! Guld! Cæsar har sendt guld
til Roms soldater.

Guld! Guld!

3000 denarer
til hver mand. I guld!

3000 denarer. Guld!

3000 denarer i guld
til hver mand!

Der er ikke guld nok i hele verden
til at betale hver mand 3000 denarer.

Se selv!

Der ser du, Livius!

Dagen er gået til ende,
og ingen hær marcherer mod Rom.

Vor nye gud, Cæsar,
kræver menneskeofringer.

Du og de andre dér
bliver de første.

Guld! Guld!

Der har du din storslåede nord-armé!
Købt for en håndfuld guld.

Hvad venter vi på?
Lad os tage vores part.

- Hvad med Livius?
- Og de år, du har givet, Victorinus?

Alt det blod, I har udgydt?
Dine kammerater, som faldt?

- Kaster du alt det bort?
- Vor tid er inde.

Tid! Tiden for forræderi.
Desertører!

Vi er ikke desertører.
Vi adlyder vor Cæsar!

Jeres Cæsar køber jer.
Rører du det guld, er du en forræder!

Skal du kalde mig forræder?
Du leder en opstand!

- Polybius!
- Flygt, Lucilla. Red dig selv.

Det kan ikke være sandt.
Ikke min fars hær!

- Hvad er der blevet af den?
- Der er intet tilbage Mørke, død!

- Flygt, Lucilla.
- Polybius

Det nytter ikke at græde.

Du fatter ikke alt det her, vel?

I gamle dage var der guld
fra krigene til legionærerne.

Men din far
Han var en stor mand, men

Med hans nye Rom
er alt forandret.

Nej!

Verulus!

Verulus, hjælp mig.

Hjælp mig frelse
den mand, jeg elsker.

Dræb min bror!

Jeg giver dig penge, mine smykker.
Alt, hvad jeg ejer og har.

Jeg har intet tilbage,
undtagen min kærlighed.

Der er ikke penge nok i hele verden
til at betale en mand -

-for at dræbe sin egen søn.

Din søn?

Min mor!

Elskede min mor dig?

Ja, hun elskede mig.
Og jeg elskede hende.

Det er løgn!

Det er løgn. Det er løgn.

Nej, Commodus. Det er sandt.

Du skulle aldrig have været Cæsar.
Du er ikke født til det.

Det er løgn.
Jeg er søn af en kejser.

Marcus Aurelius var min far.

Du er ikke min far.

Commodus!

Du er min søn.
Du er min søn.

Min søn...
og min Faustinas.

Nej!

Min søn...

Roms guder!
Jeres rige er knust!

Verdens lys er slukt!

Borgere af Rom!

Il til jeres naboer! Fortæl dem,
at natten er fuld af tyve.

De har berøvet os
vore dyrebareste skatte.

Vor stolthed, vor hæder
vor klogskab og ære.

Borgere i Rom! Råb det ud!
Luften er svanger med død!

De ser intet.
De hører intet.

Kun sjakalerne,
som venter i mørket, ved det.

Kun gribbene,
som formørker himlen, ved det.

Sørg! Sørg over det land,
som er ej mere.

Livius!
Ræk mig din hånd, Livius!

Efter alt, hvad vi har kæmpet for -

- efter alle vore drømme -

- har vi hinanden.

Vi har hinanden.

Cæsars befaling!
Læg hende i lænker!

Livius!

Hvorfor kom du, Lucilla?
Du kunne have levet.

Jeg elsker dig, Livius.
Vi tilhører hinanden.

Jeg kan kun leve,
hvis du lever...

Hæren! Hæren!

Da min far, Marcus Aurelius, døde,
overlod du mig en fakkel -

- og udråbte mig
til den ubestridte Cæsar.

Jeg svor, jeg aldrig
ville glemme det.

Så jeg betaler min gæld til dig,
Gajus Metellus Livius.

Jeg har kæmpet
mange gange i arenaen.

Men det sagdes, at ingen gladiator
vovede at dræbe en Cæsar, en gud.

Kun du ville vove det.

Hvis du kæmpede imod mig nu,
ville verden vide, det var til døden.

Dræb mig, og de er dine.

Victorinus, uanset hvem der slipper
fra det med livet, har du magten nu.

Du har hæren.

Gør mig til Cæsar, så giver jeg dig
en million denarer i guld.

Halvanden million denarer!

Hvis du lytter...meget nøje...

...kan du høre guderne...le.

Brænd dem! Brænd dem!

Brænd dem! Brænd dem!

Livius!

Livius!

Hold mængden tilbage!

Wotan!
Hævn os!

Knus Rom!

Knus Rom!

Hil, Livius!
Hil, Cæsar!

Vi har kommandoen nu, Livius.
Rom er vor. Grib tronen. Vær Cæsar.

Gajus Metellus Livius!
Folket beder om at få dig.

Kejserriget er dit, Livius.

I ville ikke
finde mig formålstjenlig.

For min første officielle handling
ville være at lade jer alle korsfæste.

- To millioner denarer for Roms trone!
- To millioner denarer for tronen?

To-en-halv million denarer...

To millioner 750 tusind denarer...

- 2,8 millioner.
- 2,9 millioner.

Kejser over historiens største rige!
Fra Britannien til Egypten!

Verdens hersker!
Meget mere!

Tre millioner denarer
for Romerrigets trone!

Dette var begyndelsen
til Romerrigets fald.

En stor civilisation
lader sig ikke knuse udefra -

- for den har knust sig selv indefra.