Original subtitles

Nordkorea begynder at udgøre en trussel mod vest-

-og de lader sig ikke standse.

Sydkoreas militær påstår, at Nordkorea-

- har prøveskudt ballistiske missiler fra en ubåd.

Det her er en provokation, og omverdenen skal agere.

Vi accepterer ikke kernekraft eller kernevåben i Nordkorea...

...og det gør det internationale samfund heller ikke.

Vi nærmer os skibet. Gør jer klar til at springe.

Vi er klar.

Katrine Kirk www.btistudios.com

Mats, vågn op!

Hallo?

- Hvad sker der? - Dernede!

Forskningsfartøjet Yongang 81, udenfor Seoul i Sydkorea

Hej... Moya?

Forestillingen er overstået.

Tilbage til jeres opgaver.

- Hvad sker der? - Vi har besøg.

Amerikanere. Jeg forbereder ubåden nu.

- Hvad laver de på Aurora? - Jeg følger bare ordrer.

- Hvad i helvede... - Er du okay?

Ja. Hvis du finder ud af noget mere, så kom til mig.

Helt sikkert.

Fortsæt!

Incheon vil have, at amerikanerne får det, de skal bruge. Også Aurora.

Det er bare... Bekymrer det dig ikke?

Jo. Jeg bekymrer mig om alt, der foregår ombord.

Men fartøjet tilhører ikke mig-

- og Aurora tilhører ikke dig. Det må du huske.

Jeg vil bare gerne vide, hvad der foregår.

Du skal gøre det her for mig, uden at gøre modstand.

Et seks timers dyk med folk, jeg ikke kender?

To personer ekstra, og nedtynget af det, de tager med.

Jeg har ikke tid til forberedelse, og jeg ved ikke, hvad vi skal.

Og vi er snart i internationalt farvand nær Nordkorea.

Betyder "uden at gøre modstand" at jeg skal være glad ved tanken?

- Nej da. Du er ikke en idiot. - Jeg ved ikke...

Jeg ved godt, at det er meget at bede dig om.

Jeg stoler på dig. Hvis du giver grønt lys, gør jeg det.

Mats, jeg stoler på dig. Du har ret i, at det er tvivlsomt.

Men du tager også fejl. Vi er ikke nær internationalt farvand.

Vi er på vej over den 38. breddegrad.

Hold kontakten.

- Og kom hurtigt tilbage. - Ja.

Mats, skal vi lade nogle af vægtene være tilbage?

- Nej, tag dem allesammen af. - Er du sikker?

Har du set, hvor store de her fyre er? Vi er allerede for tunge.

Andy?

- Andy! - Ja, jeg er her.

Hvad har de med?

Tag alle vægtene af!

Hurtigt!

Er du føreren? Godt at møde dig.

Vi kommer til at lære hinanden at kende om en halv time-

- hvilket er tre timer mindre, end det plejer at tage.

Så vi kan måske hilse på hinanden der, så jeg kan fortsætte med...

...at forhindre, at ubåden ikke synker med de ekstra passagerer...

...og alt det, I monterer på siderne.

Hvis der fandtes en anden løsning, havde vi ikke gjort det her.

Men lige nu er ubåden og du vores chance for at fuldføre missionen.

Så vi er tvunget sammen, og det ville være rart, hvis vi kunne enes.

Okay. Vil du fortælle mig om jeres mission?

Absolut, Matt. Men ikke endnu.

Jeg hedder Mats.

Vores position indebærer en stor risiko for mig og min besætning.

- Jeg har ansvaret for alle ombord. - Selvfølgelig, kaptajn.

Når ubåden går ned om en time, går jeg ud fra, at du tager samme ansvar.

- Absolut. - Så forstår vi altså hinanden?

Ja.

I har ikke brug for sko.

- I kan sparke noget i stykker. - Ville man kunne se det?

- Du skal tage dem af. - Lad hellere være.

Jeg har været lukket inde i små rum med ham før.

- De har en unik lugt. - Gør, som I vil.

Om tre timer er det ikke min fodsved i klager over.

- Du milde... - Jeg siger det, vi alle tænker.

- Klap i. - Ja, endelig.

- Sæt dig. - Naturligvis, chef.

Så er lugen lukket, og I er tvunget til at være sammen med mig.

Det er vist et godt tidspunkt at give jer lidt information.

Velkommen. Det er mig, der skal føre jer ned under overfladen-

- og jeg gennemgår nu sikkerhedsprocedurerne.

Vi mangler opbevaringsrum ovenfor, så læg alt jeres lort bagi.

Kig under sæderne og bemærk, at det ikke er rigtige sæder.

Alle med stor bagage eller støvler kan stoppe dem op i røven.

- Jeg tror, at vi har forstået det. - Nej, det tror jeg ikke.

Nogle ting er jeg ligeglad med-

- såsom hvorvidt jeres fødder sover, hvis I har siddet på dem i tre timer.

Men nogle ting skal I rent faktisk lytte til.

Det her er ikke en fancy, højteknologisk militærubåd.

Hun er gammel og skrøbelig. Hvis I sparker til hende, går hun i stykker.

Så vi må gøre vores bedste for ikke at ødelægge min ubåd.

- Er du færdig? - Ja.

Vi er med-du bestemmer.

Men nogle gange skal vi gøre tingene på vores måde-

- og så må du acceptere, at det er mig, der bestemmer.

Du leder måske missionen, men jeg kender den her ubåd.

Du må acceptere, at ingen kender hende bedre end jeg.

- I skal tjekke med mig først. - Det forstår vi.

Skal vi skippe det filosofiske og komme i gang?

Lad os!

- Andy, kan du høre mig? Vi er klar. - Modtaget.

- Mats, vi sænker jer ned nu. - Modtaget. Fortsæt.

Aurora, nu er I nede i vandet.

Lufttrykket er fint.

Kuldioxidbørsterne fungerer faktisk.

Rumtemperaturen er fin.

Lys udenfor-tjek.

Jeg tester kameraerne. En, to, tre og fire.

Tjek.

Robotarm-tjek.

81, systemgennemgangen fuldendt. Batterierne er på 98 procent...

...hvilket giver os omkring 12 timer.

Alle andre systemer fungerer. Vi er klar til at indlede dykningen.

- Vi er klar, Boomer. - Har du en kommunikationslinje?

- Er det et problem? - Måske.

Mit link går via en hydrofon til Yongang. Den kan kun klare et signal.

Det her går via en anden linje.

Vi har vores egen bøje med en sender. Den forstyrrer ikke din linje.

Okay. Er I klar?

- Vi er klar. - Vi er klar.

- Vi er klar til at begynde. - Klar til at begynde...

Aurora, vi afkobler jer nu.

Er alt okay? Kan I fortælle mig, hvad det er, vi skal?

Vi skal gennemsøge det her område.

38.628 og 124.289.

Hvad er det, vi leder efter? Hvad leder vi efter?

Jeg kan identificere det, når vi ser det.

Så må I holde godt øje.

Det er som regel ikke præcist under vand. Vi aflæser et stort område.

81, vi nærmer os havbunden nu.

- Vi sagtner farten. - Modtaget.

- Allerede? - Havet er kun 300-400 meter dybt.

- Ideelt for olieboreplatforme. - Er det derfor, du er her?

Jeg indgår i forskningsteamet. Vi skal finde velegnede områder.

- Har virksomheden købt den her? - Jeg har ikke.

Hun er i fin form i betragtning af at være bygget under den kolde krig.

- Den var ikke med i den kolde krig. - Jeg mente i 1970'erne.

- Hun var en DSRV, en... - Jeg ved, hvad det er.

Hvor den er bygget, ved jeg ikke, men den norske flåde fik den i 1982.

Den blev taget i brug i 1989, købt af en virksomhed året efter-

- og nu udlejet billigt til virksomheden Incheon.

Den blev bygget af briterne.

Inden Norge fik hende, var hun britisk.

En sammenstykket sardindåse. Fantastisk...

De fleste fartøjer og fly er blevet genbrugt nogle gange.

- Den her er lettere at flyve. - Det er faktisk ret svært.

Hold op. Mit barn kunne styre den her.

Grundprincipperne er lette, men når noget går galt, er det svært.

Og meget kan gå galt. En forkert landing kan give hul i skroget.

Hvad hedder dit barn?

- Kan det ske? - Hvad?

- At vi rammer noget. - Vi skal passe på stenformationer.

Og jeres søgeområde gør, at vi kommer ind på lavt vand.

Vi har stadig god sigtbarhed-

- men vi kan let misse noget småt.

- Hvor stort er det, vi leder efter? - Det er ikke vigtigt.

Hvis det er et skibsvrag, kan vi gå lidt op...

Det er ikke et skib. Fortsæt med at holde den her afstand til bunden.

- Du ved, når du ser det. - Okay.

Tag over her.

Du lærer hurtigt.

- Tak. - Så hvad siger du, Denholm?

Kortet. Hvor skal vi hen?

Hvad siger I til at snakke mindre og kigge mere?

- Er han altid så sjov? - Jeg er hylende morsom.

81, det her er Aurora. Vi går ned til 225 meter-

-ved 39.223 og 124.376.

- Fortsat ingenting. Skifter. - Skal du gøre det der?

- Hvad? - Angive vores position.

Det er okay.

Hans linje er ikke lige så sikker som vores. Hvis nogen lytter...

Matt...

Kan du lade Holmes sende vores positioner?

Vil du fortælle mig hvorfor?

Der er en lille risiko for, at nogen aflytter os-

- og opdateringerne afslører vores position.

Og jeg troede, at jeg var paranoid. Naturligvis.

81, kom ind.

Jeg opfordres til at angive vores position via vores passagerer.

Jeg tror, at de vil synes lige så godt om idéen, som jeg.

81, kan du høre mig? Jeg ved, at det er en dårlig idé, men de insisterer.

81, kan du høre mig?

Andy? Svar med klik, hvis linjen er dårlig.

Boomer, det her er Ahab. Kom ind. Boomer, kan du høre mig?

- Hvad fanden sker der? - Vent lidt.

- Holmes? - Intet.

Aurora, nogen er gået ombord!

81, svar venligst.

Hvem er gået ombord? 81, kan du høre mig?

- Hvad i helvede har du gang i? - Hold dig væk!

Slap af!

Hvad foregår der? Hvem er det, der er gået ombord?

- Jeg slukker for motoren. - Vent.

- Chef? - Det er tid. -Holmes?

- Tid til hvad? Vil nogen sige noget?! - Sæt dig.

Det kan være en rutineundersøgelse. Private skibe truer ikke Nordkorea.

Det her indgår i reserveplanen. Vi venter.

Hvilken reserveplan?

Aurora, kom ind. Det her er Yongang.

Kom ind, Aurora. Det her er Yongang.

- Bliv der. - Jeg bliver nødt til at svare.

Aurora, I skal komme op til overfladen og boarde Yongang.

Han bruger ikke betegnelsen 81.

- De snyder os. - Vi kan ikke risikere noget. Luk den.

Aurora, svar. De truer besætningen.

- Sluk den! - Vi skal gå op til overfladen.

- Er der nogen, der lytter til mig? - Ja, jeg hørte dig!

Alt skal nok løse sig. Det er sikkert Nordkorea, der har boardet.

De vil nok bare skræmme os. Måske ved de ikke engang, at vi er her...

- ...så vi skal ikke gå i panik endnu. - Og hvis vi mister fartøjet?

Vi har forberedt os på alt. Vi klarar os. Okay?

Nej. Uden fartøjet sidder vi fast i ubåden.

Vent lidt...

- Vi har en opgave at udføre. - Ikke jeg.

Jeg forstår, at det er en hemmelig mission, men Aurora er ikke jeres.

- Nu gør hun. - Hold kæft! Jeg skal bruge linjen.

Hvis fartøjet sendes hjem, sidder vi i lort til halsen.

- Og det gør vi ikke nu? - Vi skal op til overfladen.

Og det kommer vi også. Men vi skal fuldføre vores mission.

I kan sige, at I er forskere og vende tilbage en anden gang.

- Du fatter det vist ikke. - Nej. Oplys mig.

Vi skal handle. Hvis de finder Boomer, ved de snart, at vi er her.

- Boomer er for klog. Han... - Vi skal op nu!

Og det kommer vi! Jeg ved godt, at du ikke kender til missionen-

- men du må forstå, at det her kan få store politiske konsekvenser.

- Forstår du det? - Rend mig.

Ja, jeg er med. Jeg er ikke idiot.

Jeg følger gerne med jer til Nordkorea-

- men jeg vil ikke miste kontakten med fartøjet.

- Det er vores livline. - Og vi er villige til at afbryde den.

Den aftale, som din virksomhed har underskrevet-

- indebærer både en mistet kontakt og en mistet ubåd.

- Det er det, der sker. - Jeg er ligeglad med situationen.

Det er vores mission, og du får ikke lov til at ødelægge den!

Det er stadig mig, der bestemmer ombord!

Hvad laver du? Hvad er der galt med dig?

- Han har ret i, at vi skal handle. - Jeg mente det ikke sådan.

- Vi har stadigvæk brug for ham. - Vi kan styre ubåden selv.

- Det her indgik ikke i planen. - Planen begynder at svigte.

Du begynder at svigte.

- Hvad sker der med dig? - Ingenting.

Tag dig sammen.

- Er han okay? - Ja, men han får en slem hovedpine.

Vi bør nok binde ham, for han kan være vred, når han vågner.

Du gør det. - Du skal styre ubåden.

Håb hellere på, at intet går galt, for han vil måske ikke hjælpe os.

Og prøv at få kontakt med Boomer.

Modtaget.

Det virker ikke.

Jeg får intet signal.

Enten har Boomer slukket, eller også har nogen fundet bøjen.

Uanset hvad får vi intet feedback via satellitten.

- Bliv ved med at prøve. - Jeg tror, at jeg har fundet noget.

- Hvad er det? - Kan du se det?

- Nej. Kan du lyse mere på det? - Måske.

- Jeg ser det. - Hun ser ud til at være hel.

Venstre side er beskadiget.

- Tror du, at vi kan redde noget? - Det er svært at sige.

Uden en kommunikationslinje kan vi ikke kontakte kommandocentralen.

Vi ser, hvad vi finder først. Vi skal have så meget information som muligt.

Og jeg vil se, hvor store problemer vi har.

Jeg tror, at vores fører er vågnet...

Du kan godt holde op med at holde vejret.

- Kom. - Vær forsigtig, Parks.

- Han er okay. - Hvordan har du det?

Jeg beklager hans opførsel. Jeg ville ikke gøre dig fortræd.

Jeg håber, at det her er værd at gå i døden for.

- Hvis vi strander her... - Er du bekymret for det?

Jeg ved godt, at du ikke forstår, hvad vi har gang i.

Men nu er det os, der bestemmer ombord.

Gør, som vi siger, så slipper vi for ubehagelige overraskelser.

Vi har ikke brug for dig, Matt. Så du behøver ikke være vågen.

Hvis du fortsætter med at være besværlig, slår Parks dig ud igen.

- Er det forstået? - Ja. Kan du slippe mig fri?

Jeg vil sørge for, at han ikke beskadiger min ubåd.

Han skal nok passe på ubåden.

Lad mig hjælpe jer.

Jeg vil ikke skabe problemer.

Slip ham fri.

- Jeg... - Det er en ordre.

- Er alt, som det skal være? - Ja.

Hallo! Hvad lavede du? Tænd den!

- Hvad sagde jeg lige? - At I ikke har brug for mig.

- Jeg ved ikke, hvad han har gjort. - Tænd den igen.

Ikke før du fortæller mig, hvad der foregår.

Og få den der abe væk fra mig.

Vil du vide, hvad jeg leder efter?

Værsgo. Kig engang.

Hvad er det der?

- Du godeste. - RQ4.

En Global Hawk. Et ubemandet fly til angreb og overvågning.

- For helvede. - Nu tror jeg, at han er med.

- En drone. - Er hun ikke smuk?

Så det er den store hemmelighed?

Hvorfor kan militæret ikke bare hente den?

Det gør de nu.

Men hvis man slår det stort op, ved alle, hvorfor man er her.

Operationen havde brug for et dække, og det er I.

Ingen ville have fundet den der.

- Sig ikke det. - Sådan her gør vi, Matt.

Du hjælper os med at finde det, vi skal bruge i flyet, og så går vi op.

Når vi bliver samlet op, undlader jeg at nævne i rapporten, at du så noget-

- så slipper du for at tilbringe tre måneder i forhør.

- Og hvis nordkoreanerne samler os op? - Så redder søværnet os.

- Og besætningen på fartøjet? - Dem er koreanerne ligeglade med.

Jeg lover, at alle ombord klarer sig.

Og hvis koreanerne er gået ombord, stikker de af, når vores folk kommer.

Men først skal vi afslutte det, vi kom for at gøre.

Jo hurtigere vi får det gjort, desto hurtigere kan vi tage hjem.

Okay. Hvad kan jeg gøre?

- Vi er i position. - Vi skal frigøre udstyret...

...og placere det nær ved dronen med armen.

- Ved du, hvordan man bruger den? - Ja.

Hvad vi du frigøre?

Vi vil udtrække information fra dronen.

Kan I det?

Det er et værktøj, der tager data fra fysiske harddiske.

Det skal sættes på et specifikt sted. Vi har et punkt...

Hvorfor ikke bare afsløre alt, når du nu er i gang?

Så I er her for at hente data?

- Sendes data ikke til Pentagon? - Ikke i det her tilfælde.

RQ4'eren kan sende via satellit men den her er beskadiget og...

Det rækker. -Du vil ikke vide mere, end det du allerede ved.

Det har du ret i. Nu får vi det her overstået.

Okay.

Vi er i rette position...

...og aktiverer nu.

Modtaget. Intakt.

- Forbereder leverance af scrambleren. - Gør det.

Færdig.

Hvad gør vi med den anden ting?

Kan du finde signalet ovenfra? Kan vi fjernstyre herfra?

Måske, men uden senderen får vi problemer med signalet.

Vi kommer ikke til at kunne holde os på sikker afstand.

Den halve afstand rækker knap nok.

- Hvad snakker I om? - Kan vi bruge en timer?

En timer skal tilsluttes apparatet, og det kan vi ikke gøre med armen.

- Kan vi gå ud og gøre det manuelt? - Du laver sjov, ikke?

- Vi har ikke udstyret, og trykket... - Nej, altså.

Scenariet tog ikke højde for detonationen. Vi skulle bruge linjen.

- Detonationen? - Vi gennemfører missionen.

- Hvad fanden snakker I om? - Kan det teoretisk set lade sig gøre?

- Teoretisk set, ja. - Hold kæft!

- Okay, men til hvilken pris? - Holmes?

Vi løber en stor risiko. Eksplosionen kan få...

- ...katastrofale følger. - Det her indgik ikke i planen.

Vi skulle sende data tilbage, slette den og ødelægge dronen.

- Hvis det var muligt. - Det er det.

Vi ved begge to, hvad der står på spil.

- Jeg modsætter mig beslutningen. - Noteret.

- Vi fuldfører missionen. - Jeg tror, vi begår en fejltagelse.

- Forbered ødelæggelse af dronen, - Jeg tror, vi begår en fejl.

Jeg er ligeglad, hvad du tror. Vi fuldfører missionen.

Parks!

- Tænk det her igennem. - Hold kæft, ellers smadrer jeg dig!

- Det er nok! - Han har jo ret.

Det er nok, sagde jeg. Vi gør det her.

Bekræft det.

- Forstået. - Find den længst mulige afstand.

Parks, hold styr på vores gæst. Jeg vil have ro.

- Du løj for mig. - Hele projektet er en løgn.

I vores branche skal hemmeligheder forblive hemmeligheder.

Parks, I begår en fejl.

- Hold kæft! - Hør på mig...

Tænk på dit barn.

- Hvad sagde du? - Vi kommer til at dø.

Tænk på dit barn.

- Hvad sagde jeg lige? - Vi kan ikke gøre det.

Kig på mig!

Okay. Sytten meter.

- Det er ikke nok! - Det kan gå.

- Det er ikke nok. - Hold nu kæft, for fanden!

Jeg ved intet om jeres beregninger, men jeg kender min ubåd.

Hun er svag og gammel. Hun kan ikke klare trykbølgen.

- Er alt klar? - Ja.

AKTIVER LADNING

- Vent lidt. - Nej.

- Vi sprænger hul i den og tager hjem. - Nej, det gør vi ikke.

I begår en kæmpe fejl.

Har du glemt, hvad der er på spil?

Dronen kan ikke havne i hænderne på koreanerne eller kineserne.

Det her er vores ansvar, mine herrer. Det her er missionen.

Vi har rejst over på den anden side af kloden, så nu fuldfører vi det.

Aktiver tændingspatronen.

Hør på mig. I har ikke ret til også at ofre mig.

- Du er en del af det her nu. - Red, den her gang tager du fejl.

Respekter din øverstkommanderende.

Pakken er aktiveret.

- Spræng den. - Vent!

- Nej, vi gør det nu. - Gør det ikke.

- Jeg siger det ikke igen. - Gør det ikke.

- Red! - Lyt til mig!

- Hvis I gør det, dør vi! - Spræng den!

Få os væk herfra!

Kom så! Hjælp mig!

Fandens.

For helvede! Sluk det!

Fandens!

Kom nu!

Holder du fast?

Kom så.

Tryk hårdt. Om et minut begynder den at blive hård.

Sørg for, at det er tæt. - Tjek, at lugen ikke lækker.

- Kan du se noget? Der er ikke vådt? - Nej.

- Rør ikke rattet! - Jeg tror, at det er fint.

Jeg prøver at pumpe tankene og få os væk herfra.

Fandens!

Holmes, er du okay?

- Det gik jo fint. - Er du okay?

- Virker den? - Nej.

- Kan du lave den? - Jeg kan forsøge.

Mayday! Det her er forskningsubåd Aurora, tilhørende Yongang 81.

Kan nogen høre mig? 81, er I der?

Fik du det? Gentag det.

Mayday! Det her er forskningsubåd Aurora, tilhørende Yongang 81.

- Hvad skete der? - Jeg tror, at den er gået igennem.

Kan du læne dig fremad?

Jeg skal bruge et kompres. - Vi skal stoppe blødningen.

Jeg tror, at jeg har blod i lungen.

Læn dig fremad igen. Sådan, ja.

- Så hvad kan vi gøre? - Ballasttankene reagerede ikke.

De er værdiløse, når vi vender på hovedet.

- Kan vi bevæge båden? - Jeg tror, at vi sidder fast i noget.

Sidder fast?

Ja. Den øverste luge blev knust.

Vi ligger nok på havbunden.

- Kan vi bruge propellerne? - De virker ikke.

- Men jeg har siderotorer. - Virker de?

Det er et forsøg værd.

Det her kan blive interessant.

Vi sidder ret godt fast.

Fandens!

- Vil det virke? - Det er et forsøg værd.

Vi prøver på tre. En, to, tre!

En, to, tre!

Fandens!

Parks!

Vent, lad mig tænke mig om.

Strømforsyningen er røget, men vi har reservebatterier.

- Kan du køre propellerne på dem? - Jeg kan køre armen på dem.

Den kan måske skubbe os fri.

For helvede!

- Er du okay? - Nej, jeg er langt fra okay.

- Du har slået os ihjel. - Jeg gjorde det nødvendige.

Du fik det, som du ville, og nu skal vi dø.

Ingen kommer til at dø. Ingen.

Han har ret.

Vi skal bare finde ud af, hvordan vi kommer herfra.

- Har du nogen idéer? - Jeg arbejder på det.

- Radioen er død. - Men ikke lamperne.

De går på reservebatteriet. Jeg skal bruge det på pumperne.

Du kan vel koble det til radioen senere?

Tag den kontakt.

Jeg pumper luft til blødtankene.

Med dem og ballasttankene kan vi måske komme fri.

Vi gør et forsøg. Træk.

Ja. Kom så...

Ja...

Nej.

- For helvede. - Hvad er det?

Tankene bliver ikke fyldt. De gik måske i stykker ved eksplosionen.

Vi må spare på batterierne.

- Hvad? Vent. - Nej, han har ret.

Jeg slukker den.

For fanden.

Det mener du ikke, vel?

Pumperne brugte mere batteri, end jeg troede.

Og radioen?

Det er jo fantastisk.

Jeg kan ikke komme til reservestrømmen herindefra.

Vidunderligt.

Yongang er alligevel det eneste fartøj, der hører os.

Og vi ved ikke, om hun stadig er der.

Gør vi vel?

- Jo. - Det ved du ikke med sikkerhed.

Jo, det gør jeg.

Hun ved, at vi er her, og det gør vores team også.

Hvor længe skal vi vente, før de redder os?

Det er svært at sige.

- 36 timer. - Du godeste.

- Alpha Team er tættere på. - De sender ikke Alpha Team.

Vi er alene herude.

Vi må klare os selv.

Vi må håbe på hans skib.

Jeg fik jo ikke lov til at rapportere vores position.

Klarer vi overhovedet 36 timer med nødstrømforsyning?

Nødstrømmen rækker dobbelt så længe. Men ikke lugen.

Og hvad med ham?

I behøver ikke lade som om. Jeg ved, at løbet er kørt for mig.

Holmes, sig ikke sådan. Vi finder en løsning.

Da hans fartøj blev boardet, begyndte vores team at handle.

Vi ligger bedre redt end worst case-scenariet.

Vi skal have ham op af vandet.

Nej, nej, nej.

Jeg ved, hvad der kommer til at ske.

Jeg klarer ikke engang tre timer til.

Jeg kan mærke, hvordan min lunge fyldes med blod.

Hvis det ikke gør noget, bliver jeg, hvor jeg er.

- Kulden hjælper. - Det vil jeg ikke lade ske.

Du kommer alligevel til at miste mig, Red. Lad mig nu bare sidde her.

Kan vi komme ud? Svømme op til overfladen?

- Du sagde jo, at vi var på lavt vand. - For et hav.

- Vi ligger på omkring 100 meter. - Det er jo ingenting.

Du kan ikke svømme 100 meter op til overfladen. Lungerne eksploderer.

- Det er et forsøg værd. - Du klarer det ikke.

Og hvis du gjorde, skulle du i trykkammer øjeblikkeligt.

- Der er et på jeres fartøj. - Det kan være langt væk.

- Du klarer det ikke. - Hvad fanden skal vi ellers gøre?

Han har ret. Hvis fartøjet stadig er der, er det bedre, hvis vi venter.

De har ikke en ekstra ubåd. Vi skal finde på noget andet.

Findes der ilttanke eller noget ombord?

Ja, men de virker ikke.

Fattede I ikke, at intet ombord virker? I kunne have valgt en bedre.

- Det havde ikke været svært. - Stop så!

I har vel evakueringsdragter?

- Ja, det har vi. - Så bruger vi dem!

- Virker de heller ikke? - Jeg ved det ikke.

- 100 meter er stadig for dybt. - Jeg vil hellere tage chancen.

Hør efter! Der er kun to dragter.

- Hvad? - Der er kun to dragter.

- Hvorfor er der kun to dragter? - Hvorfor?

Fordi Aurora normalt kun rummer to personer.

- Din forbandede idiot! - I tvang mig herned...

...og bagefter sprængte I dronen i luften. Det her er jeres fejl!

- Vi trækker lod om det. - Vi trækker ikke lod.

Jeg har ikke tænkt mig at sidde her og vente på at blive reddet.

- Det er præcis det, vi gør. - Det er ligegyldigt.

Hvis det lykkedes dig at komme op, får du dykkersyge på en halv time.

Er du sikker på, at de er deroppe?

Jeg behøver ikke trække lod.

Holmes, ingen skal trække lod. Ingen.

Du skal ikke bekymre dig. Vi løser det.

Ser jeg bekymret ud?

Vi har overset noget vigtigt.

For fanden.

Hvad?

Vi ligger på hovedet.

- Og? - Det er den forkerte luge.

- Den her fungerer vel også? - Ja.

Men kun den øverste luge har en dobbelt dør.

- Men det er vel ikke nødvendigt. - Jo, for at trykudligne.

- Man slipper bare vand ind i ubåden. - Vandet vil knuse os.

Man gør det langsomt, og åbner lugen bagefter.

Så vi fylder ubåden med vand, og bagefter kan vi åbne døren?

Ja, men det bliver meget ubehageligt først.

Vi slipper vand ind. Vi lader hullet klare opgaven.

- Hvad med manglen på dragter? - Det er din skyld!

Vi trækker lod om dragterne, og de andre må gå op uden.

- Vi trækker ikke lod! - Jeg venter ikke på at dø!

- Hvorfor tror du, at du vil vinde? - 2 ud af 3 er gode odds. Han er død.

- For helvede! - Siger du! Han er allerede død.

Jeg er virkelig ked af det. -Han kommer aldrig op til overfladen.

- Hold din kæft! - Det er din skyld, at vi sidder her!

- Fortjener du at komme op? - Du skal tage det roligt.

Jeg skal herfra i live. Det skal jeg.

- Det ved jeg godt. - Jeg skal hjem til mit barn.

Tag en dyb vejrtrækning. Kig på din ven derovre.

Han er ikke nogen forhindring.

Han er din bror. Okay?

Hør på mig. Vi skal skabe kontakt til fartøjet.

Du skal få kommunikationslinjen op at køre.

Hvordan?

Det ved jeg ikke.

Find en måde. Okay?

Du...

- Er du okay? - Det er ham, I skal bekymre jer om.

Hans hænder ryster.

Det ligner trykfaldssyge, men han har gjort det her utallige gange.

- Det kommer ikke altid. - Eller måske er han bare et røvhul.

Helt sikkert det sidste.

Vi er allesammen røvhuller...

- ...der trak dig ind i det her. - Tænk ikke på det.

- Det er et underligt job. - Dit eller mit?

Tag ikke det her personligt...

...men jeg vil ikke dø i din skrotbunke af en ubåd.

Jeg er åben for alle idéer.

Okay.

Tag den her.

Data fra dronen. Så det ikke var forgæves.

Du skal informere min kone...

Du kender rutinen.

Gør det for min skyld.

Okay.

Hold styr på ham.

Vær på vagt.

- Undskyld. - Rend mig, Red...

Var det ham?

Er han død?

- Ved du, at du er et røvhul? - Ja.

Det var sådan, de formede os.

Derfor satte du vores liv på spil: du tænkte på det større perspektiv.

- Sæt dig. - Jeg ved godt, hvad der foregår.

- Det er ikke et godt tidspunkt. - Bland dig udenom, forbandede fisker!

Hold din mund og sæt dig ned. Det er en ordre.

Dine ordrer kan rende mig!

Tror du, at du stadig har befalingen? Vi befinder os på havets bund.

- Jeg er den befalingshavende! - Nej, du er ikke!

Det her er ikke længere en mission, men en katastrofe.

- Nu forsøger vi bare at overleve! - Tag det roligt.

Har du tænkt dig at ofre en af dine egne for en civilperson?

Forstår du, hvad du siger og gør?

- Se på dine hænder! - Jeg har det fint. Påstå ikke andet.

Overlevelse er vigtigere end du.

- Til helvede med dine ordrer. - Er du færdig?

Vi prøver jo at finde en måde at komme op herfra.

Nej, du overvejer at efterlade mig her. Grin ikke!

Hvis det sker, kan jeg knække halsen på dig så let som ingenting.

Jeg kan klare jer begge to. - Rør mig ikke!

- Du skal slappe af. - Jeg lader jer ikke efterlade mig...

- ...så jeg kan dø her! - Slap af, sagde jeg!

Skrid ad helvede til!

- Du brækkede min arm! - Jeg vred den bare ud af led.

Slap nu bare af, Parks.

Jeg sætter den på plads igen.

Det her kører af sporet. Har du noget beroligende, vi kan give ham?

Ja.

- Her. - Tag de her, og stop det klynkeri.

Denholm?

Denholm?

Han er død.

Undskyld.

Falder du lidt ned?

Ellers må du sidde med armen ude af led.

Hjælp mig.

- Hvad skal jeg gøre? - Hold fast i ham.

På tre.

På tre? En, to, tre.

Vi har ikke så meget tid, som jeg troede.

Ubåden er fuld om et par timer.

Har du nogen forslag?

Hvordan med evakueringsdragterne? Kan man få plads til to i en?

- Nej, det går ikke. - Så må vi finde på noget!

Der må være noget ombord, som vi kan stige op med.

Vi må fokusere på at komme op til overfladen.

Vent. Der er luft i den her redningsvest.

Det er ikke meget, men vi kan måske bruge den-

-til at lave en evakueringsdragt.

Kan vi rive foret ud af en af dragterne?

Nej, så risikerer vi revner i dragten.

Giv den til mig.

- Fandens. Det fungerer ikke. - Vi må kunne gøre noget andet.

Hvad laver du?

- Jeg kan ikke lade jer gøre det her. - Gøre hvad?

Tror du, at jeg lader dig tage min plads?

- Det er din skyld, at vi er her. - Læg kniven.

- Hør her. - I prøver at blive af med mig...

...men det accepterer jeg ikke.

Jeg har ham!

Du burde aldrig have fået befalingen.

Parks... Parks...

Hvad laver du?

Tag hans hånd!

For helvede!

For fanden.

- Du dræbte ham. - Ville du hellere selv være død?

- Han prøvede jo at åbne lugen! - Det ved jeg godt.

Er du okay?

Ja. Jeg troede virkelig, at vi ville klare den.

Det kan vi. Hvis vi fylder båden, kommer vi herfra hurtigere.

Så er der større chance for, at vi bliver reddet.

Tror du virkelig, at der er nogen deroppe?

Ja.

- Skibet er væk for længe siden. - Det skal nok være der.

- Nej. - Det ved du ikke.

Vi kommer op herfra, og de samler os op.

Vi har større chancer deroppe end hernede.

Hører du?

Jeg dræbte min ven.

- Hvad fanden var det der? - Et tak.

Og så ville jeg distrahere dig.

- Virkede det? - Nej.

Jeg henter noget til din hånd.

Lad mig se.

Tryk den her mod såret.

Det er okay.

Går det?

Det gør ondt der.

Hvorfor er du hernede, Matt?

Nogle forbandede amerikanere stjal min ubåd.

Nej, hvorfor arbejder du med det her?

Det er Mats.

- Undskyld? - Jeg hedder Mats-ikke Matt.

Det må du undskylde. Jeg har kaldt dig Matt hele tiden.

- Det gør ikke noget. - "Mats", altså?

- Mats. - Mats.

Og du? Edwards er vel opdigtet?

Red... Hvad hedder du?

Alice.

Hyggeligt at møde dig, Alice.

Mats.

Ingen har kaldt mig Alice i evigheder.

- Min mor er vist den eneste. - Hvad kalder folk dig så?

Red.

- Hvorfor? - Det begyndte under uddannelsen.

- Vi er få kvinder i branchen. - Ingen, troede jeg.

Jeg var dårlig til at give op, så de blev nødt til at acceptere mig.

En fyr jokede om, at jeg ville møde op i høje hæle og rød læbestift.

- Fjols. - Så det blev Red eller Rouge.

Det hang fast. Det gjorde ikke så meget.

En fyr fra skolen blev kaldt for Mickey Mouse.

Så foretrækker jeg Red.

- Det er et godt kælenavn. - Min far kan godt lide det.

Han er Sox-fan.

Red Sox. Baseball.

- Det har I ikke i Sverige, vel? - Nej, det har vi ikke.

- Glem det. - Føles det bedre?

- Tak. - Det var så lidt.

- Det er virkelig koldt. - Lad os tage dragterne på.

De hjælper mod kulden.

De minder om våddragter, men de fyldes med luft i stedet.

- Vi brugte dem under uddannelsen. - Selvfølgelig.

Her. Hold den her uden for rækkevidde.

Okay.

- Kan du klare det? - Ja.

- Fandens. - Det er løgn.

Det er løgn.

Parks kniv. Det må være sket under slagsmålet.

- Vi bytter dragt. - Nej.

- Sig mig ikke imod. - Jeg ordner det.

Det klæber ikke. Jeg bliver nødt til at tørre det.

Det sker sommetider.

Sådan...

Jeg har ham!

For helvede!

- Er du okay? - Ja.

- Er du okay? Dit øre... - Ja. Jeg overlever.

Han udløste luften i min dragt. Jeg kunne ikke forhindre det.

- Der er ingen reserveluft, vel? - Nej.

Jamen så...

Så er det løb vist kørt.

- Tag den her. Du skal tage den. - Nej!

Du skal tage den.

Nej.

Du skal tage den her. Giv den til mit team.

- Gør det selv. Det her er ikke slut. - Jo, det er.

- Vi skulle jo ikke trække lod. - Du skal ikke dø for min skyld.

Og du skal heller ikke dø for min skyld. Hold kæft, og find på noget.

- Du er jo mere stædig end jeg. - Ja.

Glemmer du, at jeg tvang dig herned?

Det var mit team, min mission og min skyld.

Jeg er enig i, at det var din skyld.

Men jeg har ikke tænkt mig at lade dig dø her alene.

Jeg ved ikke, hvordan man gør.

Det er let. Du skal bare give op.

Det har jeg heller ikke lært.

Det er ikke slut endnu.

Okay...

Du har sikkert klaret dig ud af værre kniber end den her.

Du virker ret sej.

Jeg for vild i ørkenen en gang.

Jeg var på en træningsmission...

...og kom bort fra gruppen i en sandstorm.

Jeg var alene i 27 timer. Uden mad og vand.

Ekstrem hede om dagen og iskoldt om natten.

Til sidst kom jeg til en lille by.

- Jeg var sikker på, at jeg skulle dø. - Der kan du se.

Det her er slet ikke så slemt.

Dengang var du alene.

Det her fungerer måske.

- Kom. - Hvad leder du efter?

Ting, vi får brug for.

Nødblus.

Lommelygte.

Så...

...luften kommer ind her og ud der.

Vi skal finde en måde at overføre luft fra din dragt til min.

Det lyder som en god plan, men jeg tager ikke dragten.

- Du skal tage den. - Vi gør det sådan her.

Okay.

- Det fungerer måske. - Det gør det. -Jeg lover det.

Gør ikke det. Lov ikke noget.

Det kommer til at fungere.

Hvordan overfører vi luften?

Det er udfordringen.

Vi lader røret gå herfra...

...og ind i din dragt.

Og så spænder jeg dit bælte.

Så længe vi holder fast i hinanden, klarer vi os.

Røret vil vriste sig løs. Vi bliver nødt til at binde det fast.

Okay. Vent.

Okay...

Hold den her.

Hvem havde troet, at vi skulle få brug for de her?

- Okay. - Træk.

Godt.

Har du alt? Har du usb-stikket?

Ville du stadig have hjulpet os, hvis du vidste, hvad vi skulle hente?

Jeg ville slet ikke hjælpe jer.

Jo, du ville. Du er en god mand, Mats.

- Du kender mig knap nok. - Er det en spøg?

Hvor meget tættere kan man komme end at sidde på havets bund sammen?

Undskyld.

Undskyld for det hele.

Du spurgte, hvorfor jeg arbejder med det her.

Jeg ved ikke, hvordan jeg havnede her...

...og jeg kigger mig aldrig tilbage.

Hvad der end sker med os, skal du ikke kigge tilbage.

Det er løgn. Var der andet?!

Fandens. Det er okay.

Jeg ordner det.

Hold den. Kom.

- Det er lidt trangt herinde. - En anelse.

Hør her. Det skal nok gå. Vi klarer det her.

Forestil dig, at du befinder dig på et tørt og varmt sted.

Rigtigt varmt og tørt.

Så...

Når vandet kommer lidt højere op, åbner jeg lugen, og så svømmer vi ud.

Jeg svømmer ud først, og så kommer du lige efter.

Når vi er kommet ud, tager vi fat i hinanden.

Og først der trækker vi i snoren, okay?

- Det her klarer vi. - Ja.

- Okay. Det er tid. - Okay.

Jeg åbner lugen. Vent.

Den sidder fast. Jeg kan ikke få den op. Hjælp mig.

Nej!

Nej!

Mats!