All language subtitles for The.Work.2017.Retail.DKsubs.720p.WEB-DL.H.264-RAPiDCOWS-Danish

Kan I lige komme hen til mig?

Når vi går ind, skal vi være
helt stille. Ingen snak overhovedet.

Det er et højsikret fængsel,
og I bliver overvåget lige nu.

En ven fortalte mig om programmet.
Jeg tror, det vil hjælpe mig til -

- at finde ud af, hvem jeg er.

Hvordan det er at vokse op på gaden
og måske ende som indsat her.

Jeg gør det for at vriste mig fri
af det, der holder mig fast.

Det virkede skørt nok til
at ruske op i mig.

Jeg ved ikke, hvordan jeg har det
med kriminelle, der har myrdet nogen -

- og forsøger at håndtere det.

Jeg har aldrig mødt nogen,
der har slået et menneske ihjel.

Det bliver skræmmende, men det
er også det, der gør det interessant.

Følelsen af at være i fare
har en vis tiltrækning.

Det er ikke som hverdagen,
hvor man kører på arbejde -

- tager hjem igen,
spiser aftensmad og ser tv.

Vil I lige rejse jer?

Jeg vil bede jer om at lukke øjnene.

Lad os vende blikket indad
for at åbne op udadtil.

Nu vil jeg chante. 'Sembowe'.

Den måde, løven fører sig på.
Løvens væsen.

Så vi også kan blive sådan.

Når jeg har sagt ordet,
svarer I ved at sige 'shu'.

Lad mig høre jer sige det.

Lad det komme fra navlen.

Jeg kan ikke høre jer.

Tag en dyb indånding.

Det lød lidt som et tog.

Et tog, som standser ved stationen.

Og I stiger på.

Nu er vi alle med i rundkredsen.

Se jer omkring.

Jeg aner ikke, hvordan det bliver.
Det ville være løgn at påstå andet.

Jeg ved bare, at der sidder nogle
engagerede og målrettede mænd -

- her i rundkredsen, som er villige
til at følge jer hvor som helst.

Uanset hvor I skal hen,
og uanset hvordan der ser ud.

Jeg vil lige sige noget.

Gennem årene har jeg hørt beskrivelser
af fyre, der sidder i fængsel.

Skid hul i alt det. Vi er bare nogle
fyre, som kæmper så godt, vi kan.

Os, der sidder i fængsel,
vil være oprigtige her.

Vi vil ikke være dem,
vi er i fængselsgården.

Det samme beder jeg jer om.

I ved, hvem I er i gaderne.
Vær mere end det.

Ikke kun os, der går i blåt tøj.

Lad os alle leve op til
vores potentiale de næste fire dage.

Lad os gøre det. Det var alt.

Nu skal I høre, hvad der skal ske.

Om lidt skal I gå hen
og vælge en af de fyre.

Se godt efter,
for det er et vigtigt valg.

I skal være sammen med den,
I vælger, de næste fire dage.

Lad det ikke ske tilfældigt.
Vælg den, I gerne vil have.

Gå hen til ham.

Nu gør vi det.

En, to, tre... af sted.

Tag ham med tilbage. I stilhed.

Tag ham nu.

Gå nu.

Tag fat i manden bag jer
og find nogle stole.

Sæt jer ned sammen
og fortæl hinanden, hvem I er.

Det starter I med.
Præsenter jer for hinanden.

- Jeg hedder Charles Tate.
- Bliver du kaldt Charles?

Ja. Jeg er født og opvokset i L.A.

I South Central
og andre steder i byen.

Jeg er kommet, fordi min biologiske
far sad i fængsel, da jeg blev født.

Min største frygt er
at blive spærret inde.

Bortset fra at dø.

Hvad søger du her?

Hvorfor er du kommet,
og hvad vil du gerne opnå?

Jeg tænkte, at det måske
kunne give mig lidt klarhed.

Ved at tale med jer
kunne jeg få lidt indsigt i -

- hvorfor jeg ikke har udnyttet
de muligheder, jeg har haft.

Jeg er 25 år.

Jeg ved ikke mere om, hvad jeg vil
med mit liv, end da jeg var 15-16.

Når I går ud i gården...

I har jo været her et stykke tid.
Du ligner en dreng.

Du ser også ung ud.
Du skal bare barbere dig.

Jeg går ud fra, at nogle af jer
ikke bryder jer om at gå derud.

Hvad foregår der derude?

Motion. Jurastudier. Sport.

Vi snakker med de andre.
Hvorfor er du interesseret i det?

Jeg forsøger bare at forstå, hvad det
er for et liv, I vender tilbage til.

Må jeg spørge jer om noget?

Hvorfor er I her,
og hvor længe har I været her?

Én dom for mord og tre for røveri.
Jeg har været her i 22 år.

Jeg er fra San Diego i Californien.
Jeg var medlem af Crips-banden.

Jeg er ikke længere tilknyttet.

Jeg fik en dom på 75 år.
Det er lang tid.

Jeg har siddet
i de her rundkredse i fire år.

Jeg har været indespærret i 19 år.

Jeg fik syv år til livstid
for kidnapning og røveri.

Jeg begyndte at stjæle på grund af
spændingen. Og jeg slap godt fra det.

Men til sidst gik det galt.
Jeg var 18 år.

Jeg har været her lige siden,
og nu er jeg 39.

Jeg havde nær skåret en fyr midtover.

Jeg blev kendt skyldig i drabsforsøg.
Jeg gjorde ham lam resten af livet.

Jeg satte mig oven på ham
med en stor kniv -

- og skar hans mave op.
Jeg ville skære ham midtover.

En del af mig tror,
at sådan er livet bare.

Og der er intet, jeg kan gøre
for at lave om på det.

Lave om på hvad?
Livet eller alle de dårlige ting?

Mit liv og min plads i livet.

- Hvor er du henne lige nu?
- Mener du rent fysisk?

Nej, i dit liv.

- Hvor er du henne lige nu?
- Jeg er utilfreds.

Er du villig til
i løbet af de her fire dage -

- at forsøge at finde
en ny måde at se det på?

Ikke at fjerne problemerne -

- men at få et nyt perspektiv på det.

Ja, det er jeg villig til. Min måde
virker ikke. Det gør den bare ikke.

- Har du brug for noget?
- Et glas vand.

- Vil I have noget?
- Ellers tak.

Vi har fat i den rigtige.
Han er mør.

Mon ikke. Han sad og grinede,
og jeg tænkte: Du skulle bare vide.

Det er som at se sig selv i spejlet.

Lad os tjekke ind.
Hvem som helst kan starte.

Mit mål med denne weekend...

Jeg vil gerne holde op med
at være min egen værste fjende -

- og kunne omgås alle, jeg møder.

Jeg håber, at vi står sammen
og bliver kysset af Gud. Tak.

Jeg hedder Dark Cloud.
I de her fire dage...

...vil jeg gerne være sårbar.

Jeg vil være sårbar,
og jeg vil ikke være bange.

Hver gang jeg har blottet mig,
er jeg blevet såret. Tak.

Jeg hedder Kiki.

Jeg vil gerne kigge
på nogle områder af mit liv.

Jeg vil gå ind i min frygt for
at miste min familie -

- og ikke at vide, hvordan de har det.
Eller hvad de laver...

Det vil jeg gerne gå ind i.

Lad os rejse os.

Skub stolene lidt tilbage.

Jeg har brug for jeres hjælp til
at tale om noget, jeg har fortrængt.

Jeg har ikke sørget
over min søster i lang tid.

Jeg er træt af at lægge låg på det.

Jeg er træt af at være bekymret for,
at jeg trækker mig ud af følelsen.

Jeg vil være åben over for det
og lukke op for sluserne.

Men som I kan fornemme,
er jeg bange lige nu.

- Hvad er du bange for?
- At miste noget, jeg har haft længe.

At jeg mister mit beskyttende skjold,
min rustning.

Kan du beskrive den rustning,
som forhindrer dig i at åbne dig?

Den ser sådan her ud:
Det er ikke i orden at græde.

Det er ikke i orden at sørge
eller vise sine tårer.

Jeg vil mærke,
hvordan det føles at sørge.

Jeg vil ikke lukke af
for den lille dreng -

- der græd,
når han fik røvfuld af sin far.

Jeg vil ikke fornægte ham det,
han altid har ønsket sig.

Jeg vil ikke tage det væk,
som min far tog fra mig.

- Bliv i det.
- Jeg vil ikke mærke den smerte mere.

Jeg vil ikke have det sådan,
at jeg ikke kan føle noget.

Jeg vil græde,
fordi min søster døde.

Jeg kan ikke kramme min mor.
Det er det, jeg gerne vil føle.

Jeg vil ikke være en marionetdukke,
som ikke har nogen følelser.

Jeg vil føle mig som mig selv.
Det vil jeg ikke være bange for.

Jeg vil ikke
trække mig ud af følelsen.

- Stoler du på mig?
- Ja.

Så lad os gå ind i frygten.

Luk op for følelsen.

Stol på mig. Tag mig med.

Der sker dig ikke noget.
Jeg passer på dig.

- Jeg kæmper imod.
- Bliv i det. Jeg er lige her.

Jeg går ingen steder.

Mærk det. Luk op.

Lad hænderne falde. Luk op.

Du skal ikke tage rustningen på igen.

Hun er død.

- Hvad føler du?
- Jeg er ked af det.

Mærk sorgen.

Flygt ikke fra den.

Mærk den.

Må jeg røre ved din kæbe?
Slap af i munden.

- Stol på mig.
- Må jeg røre ved din kæbe?

Luk munden lidt op.
Bare slap af.

Træk vejret ned i maven.

Tag en indånding.

Bliv ved med at trække vejret.

- Det er længe siden, at din krop...
- Træk vejret.

Slap af i kæben. Giv slip.

Lad munden åbne sig.

Træk vejret.

- Nemlig. Træk vejret.
- Der kommer den.

- Vi passer på dig.
- Træk vejret.

Få det ud.

Giv slip på det.

Giv slip.

Læg dig ned.

Den har været der for længe.
Giv slip.

For satan!

- Sig det til ham.
- Jeg er hos dig.

Jeg er lige her hos dig.

Jeg går ikke. Jeg er lige her.

- Bliv i det.
- Lad ham lukke det ud.

For helvede!

Fanden tage dig!

Nemlig.

- For fanden!
- Ja, giv slip på smerten.

Træk vejret.

Jeg er her stadig.

Det er mig. Jeg er her stadig.

Hvor er du lige nu?
Sig det til mig.

Sig det til mig. Jeg er lige her.

Sig det til mig.

Du skal ikke flygte fra det.

Bliv her.

- Ikke flygte. Bliv her.
- Det er en lortefølelse.

Nej. Det er noget lort
ikke at føle det.

Bare mærk følelsen.

- Det her havde jeg ikke regnet med.
- Nej, så var du ikke kommet.

Giv plads til følelsen.

- Jeg er lige her.
- Giv ham noget vand.

- Hvordan har du det?
- Jeg er træt.

Det var godt gået.

Nøgen mand.

Godt gået.

- Ingen slag?
- Nej.

- Jeg kender dig ikke, men...
- Sig det til ham.

Det betød meget.

Jeg kunne mærke det.

Det, du lige har gjort,
kræver nosser.

Du er en rigtig stolt skiderik.

Jeg kunne ikke
have gjort det uden jer.

Det kom sgu lige fra hjertet.
Det ramte mig dybt. Tak.

Lad os tjekke ind,
før vi tjekker ud for i aften.

Jeg tjekker ind og tjekker ud.

Det var overvældende.
Men det var nødvendigt.

Og jeg er dybt taknemmelig
af hele mit hjerte. Tak.

Du har en stor plads
i mit hjerte, Kiki.

Der findes ikke ord for det.

Tak.

Det er umuligt for mig
ikke at være fordømmende.

Jeg er kritisk over for måden,
det foregår på.

Jeg kan ikke lide
at have det sådan, fordi...

...jeg kæmper med det.

Jeg kan ikke lide at dømme jer.

Du gjorde det glimrende.
Du gjorde det godt.

Du løb en kvart omgang,
men du har stadig trekvart tilbage.

- Det var alt.
- Tak.

Jeg kan godt lide mine to fyre.

Jeg tror, at de gerne vil have,
at jeg knækker.

De venter hele tiden på,
at der sker noget med mig.

Vi lever jo i et samfund,
hvor det ikke er velset -

- at vise følelser
og udtrykke sig med tårer.

Men jeg synes ikke,
at man nødvendigvis skal græde.

I Kikis tilfælde var det derfor,
han var der.

Han ville sørge over sin søster,
og de hjalp ham til det.

Men jeg er ikke kommet for at græde -

- og jeg vil ikke føle, at jeg
skuffer dem ved ikke at gøre det.

Lad os gå ind i stilheden.
Sæt jer lige ned.

Lad os gå ind i stilheden.

Hele processen med at gå ind
i smerten er ikke et mål i sig selv.

Vi søger noget, og vi tager
noget med tilbage derfra.

Lyt efter det i det her digt.
Det kommer i sidste linje.

De, der ikke vil dykke ned under
den stille overflade i sorgens brønd

ned igennem det mørke vand
til det sted, hvor vi ikke ånde

vil aldrig opdage kilden,
som vi drikker af

Det skjulte vand, koldt og klart...
Nu kommer det...

Eller finde de små runde mønter,
der funkler i mørket

smidt væk af dem,
der ønskede sig noget andet.

Kan vi lige prøve noget?

Vi tager en runde, hvor vi nævner
de gange, vi er blevet svigtet.

Og bare så du ved det,
jeg har ikke nogen skjult dagsorden.

Jeg ved, du vil dømme mig.
Det skal du vide.

Jeg dømmer dig,
mens du dømmer mig.

Mit første minde er,
fra da jeg var tre år.

Jeg står der med ble på.

Min rigtige far er lige kommet hjem,
og jeg aner ikke, hvem fanden han er.

Han har en fjernstyret robot,
som laver alle mulige mærkelige lyde.

Han siger,
jeg skal komme og tage den.

Jeg vil sgu ikke have det lort.

Jeg ved ikke, hvem han er, og jeg
vil ikke have noget med ham at gøre.

Han siger:
"Ricky, kom og tag den."

Jeg er bange.

Han kommer hen
og giver mig en ordentlig lussing.

Så sætter han sig på trappen igen
og siger: "Kom og tag den."

Det fortsatte i én uendelighed.

Jeg husker det som flere timer.

Den situation har
gentaget sig hele mit liv.

Og jeg ved ikke,
hvem min rigtige far er.

Da jeg var 15 år, boede jeg hos en,
som påstod, at han var min far.

Han var et møgsvin.

Han var dranker og en løgnhals.
Hans kæreste var 14 år.

Og jeg havde 15 års vrede,
som jeg ville køre af på ham.

Jeg sårede svinet
på alle de måder, jeg kunne.

Historien gentog sig:
"Du er fandeme vanvittig."

"Bur ham inde."

Folk har svigtet mig hele mit liv.
Motorcykelbanden, jeg var medlem af.

Da jeg blev buret inde,
ville de mig ikke mere.

Dem, jeg var villig til at dræbe
og dø for, ville mig ikke mere.

Jeg ved ikke, hvad kærlighed er.

Jeg er 47 år,
og jeg er først ved at lære det.

Jeg vil sgu ikke være voldelig.
Men jeg kender ikke til andet.

Tak.

Da jeg voksede op, havde alle
mine venner fædre, de lavede ting med.

En mand hjalp med at opfostre mig,
men han var ikke min far.

I ved nok...

Han sad i fængsel i Louisiana,
da jeg blev født.

Jeg læste et par breve,
som han skrev til min mor.

Han omtalte mig aldrig som sin søn.
Han skrev: "Hvordan har barnet det?"

Det er langt ude.
Hvorfor ville han ikke se sit barn?

Jeg er sgu god nok.
Det synes jeg i hvert fald selv.

Det gør ondt, for jeg har
aldrig vidst, hvor jeg hører til.

Ingen lærte mig at være en mand.
Det måtte jeg selv klare.

Jeg ved ikke mere om ham.
Jeg ved ikke, om han blev løsladt.

Men hvis han blev det,
så vidste han, hvor jeg var.

Han burde have forsøgt at finde mig.

Jeg fylder 41 i næste måned.

Jeg har altid haft
det tomrum i mit liv.

Der var altid en del af mig,
der manglede.

Og det gør fandeme ondt.

- Men...
- Ingen 'men'. Sig 'og'.

'Men' lægger afstand til alt det,
man lige har sagt.

"Hver dag. Og ..."

Jeg forsøger at give mine børn det,
han aldrig gav mig.

Forklar det lige.
Hvordan kan du udfylde det tomrum?

Ved at være der og fortælle dem
hele tiden, at jeg elsker dem.

Ikke kun med materielle ting,
men ved at sige det.

Give dem kys og kram
og opmuntring.

Tror du, at de kan mærke din sorg,
når du forsøger at give dem kærlighed?

Ja.

Du er i berøring med sorg lige nu.
Hvorfor lukker du det ikke ud?

Det troede jeg, at jeg gjorde.

Du kunne mærke den,
men så bed du dig i læben -

- for ikke at lukke det ud.

Hvad sker der, hvis den overvældende
følelse af sorg kommer ud?

- Det ved jeg ikke.
- Hvad tror du, der sker?

Hvis du er nået til din grænse,
så er det bare sådan.

Vi vurderer ikke noget.

Hvis du har det godt med,
hvor du er nået til -

- så lad os gå videre i rundkredsen.

Det er ikke let.
For første gang er det rigtig svært.

Jeg er blevet svigtet utallige gange.
Jeg har genoplevet dem igen og igen.

Jeg følte mig allermest svigtet,
da jeg var 16-17 år.

En ældre fyr tog mig under sine vinger
og behandlede mig som sin lillebror.

Han lærte mig at drikke og ryge hash.
Han lærte mig alt muligt lort.

Jeg stolede på ham
og åbnede mit hjerte for ham.

Jeg fortalte ham
om min første seksuelle oplevelse.

Og det møgsvin...

Da jeg mødte på arbejde næste dag,
havde svinet fortalt alle det -

- jeg havde fortalt ham, som jeg
troede var helligt og fortroligt.

Da jeg konfronterede ham med det,
sagde svinet: "Din lille svagpisser."

"Du fik da fisse,
så hvad brokker du dig over?"

Det sårede mig.

Så besluttede jeg, at jeg aldrig
ville havne i den situation igen.

Aldrig nogensinde.

Jeg besluttede, at jeg aldrig ville
føle mig såret over noget som helst.

Næste skridt var heroin.

Jeg var narkoman i 22 år,
fordi jeg ikke ville føle noget.

Må jeg sige noget? Da du sagde,
at manden havde udstillet dig -

- og du brugte ordet 'helligt'...

Du ville ikke vise nogen det hellige
inden i dig, dine følelser...

Men jeg har lagt mærke til -

- at du går med hellige ting,
og alle kan se det.

Men du har lige sagt,
at du ikke viser folk det.

Det skaber afstand mellem os.
Måske er det bare min opfattelse.

Er det bare din opfattelse?

Alt det, du lige har sagt.
Det, at du dømmer mig.

Her åbner jeg mit hjerte -

- og så sidder du der
og dømmer mig?

- Det har jeg lige gjort.
- Er det sådan, du er?

- Det var fandeme unødvendigt.
- Er det usandt?

- Gu fanden er det så, narrøv!
- Hør lige...

- Kaldte jeg dig narrøv?
- Stop lige!

Stop lige.
Lad os holde os på rette spor.

Kig på mig, Brian.

Kig på mig.

Hvad tænker du?

Hvad sker der, Brian?

Det er fandeme ligesom Djævlen.

Den er derinde, og så længe
du bider det i dig, bliver den der.

Du må ikke bide det i dig.
Du er der nu.

Kig ud over afgrunden igen.
Lad os springe ud i afgrunden.

Nu har du mulighed for
at se dig selv.

Du kan måle dig selv
og finde ud af, hvor du står.

Om du lever op
til dine egne principper.

Vi ved, du kan bide det i dig.
Kan du lukke det ud?

Jeg får lyst til at slå folk ihjel,
når jeg føler mig disset.

Min hjerne kortslutter.

Jeg forstår dig, Brian.

Ved du, hvad jeg følte?
Vrede og svigt.

Jeg talte om at vise mine følelser.

Så blev det vendt til noget andet.
Derfor følte jeg mig svigtet.

Uanset hvad jeg gør her, får jeg
ikke den respekt, jeg vil have.

Eller som jeg tror, jeg fortjener.
Jeg får den bare ikke.

Det gør jeg bare ikke.
Jeg bilder mig ind, at jeg er en helt!

Hvad vil du gerne have,
der skal ske her?

Hvordan kommer du derhen,
hvor du ikke er så sikker på -

- at uanset hvad du gør,
bliver resultatet det samme?

Jeg ved bare ikke,
hvad jeg skal stille op med det.

Er du åben over for forslag?

Vil du stole på os
uden at trække dig væk?

- Jeg tænker straks: Er det nok?
- Det er klart. Du vil trække dig væk.

Men er du villig til
at stole på processen -

- uden at bekymre dig om,
hvorvidt den fungerer eller ej?

- Er du villig til det?
- Ja.

Rejs jer op.

Hvis nogen har fysiske skavanker,
så sig til, for det bliver voldsomt.

Du skal vide -

- at vi alle håber,
at de ting, du siger, ikke sker.

Jeg vil ikke have, at det
går ud over uskyldige mennesker.

- Er du med på den?
- Ja.

Nu skal du sætte lyd på følelsen
og læne dig ind mod os.

Slip mig, for fanden!

Slip mig, dit røvhul!

Det er inden i dig.

Det er inden i dig.
Lad det komme ud.

Forpulede lort!

Nu kommer det. Luk det ud.

For fanden!

Læg dig ned.

Luk øjnene op.

Du skal se,
hvad der sker med dig.

Se på mig, Brian.

Hvem har såret dig?

- Hvem er jeg?
- Min far sagde, jeg ikke kunne.

Hvem er jeg?

- Hvad så, far?
- Sådan, ja.

Luk øjnene op. Sæt lyd på.

Sæt lyd på.

Alle misforstår dig.

Alle misforstår dig, Brian.
Kærester, venner, fremmede...

Lad det komme ud.
Hold øjnene åbne.

Slip mig.

Det handler kun om
at give slip på energi.

At give sig selv lov til det.

- Hvad føler du lige nu?
- At jeg stadig har noget at bevise.

- Hvad skal du bevise?
- Jeg vil kunne klare mere.

Er det din fars stemme,
der siger, at det aldrig er nok?

- Op med hovedet.
- Nu er det min stemme.

Siger stemmen,
at du dømmer dig selv?

Jeg lukkede bare ned for sport
og alt det andet lort.

Det er et redskab. Der er en
grund til, at du skabte det redskab.

Lad os gå tilbage til,
at du ikke er god nok.

Det er der, jeg står nu.
Jeg skal bevise mere.

Vil du prøve igen?

Vil du dykke ned i brønden
og tage noget med op?

Det her er bare starten.

Vi fører ikke regnskab.

Jeg kan ikke gå hårdere til den.
Jeg kan bare gøre det igen og igen.

- Er du villig til at prøve?
- Det er ikke nødvendigt.

Du siger,
at det ikke er nødvendigt.

Når du tænker, at det ikke
er nødvendigt, styrker du dig selv.

Det er en anden måde at se på det.

Du behøver ikke at gøre det igen.

Du behøver ikke at bevise
noget som helst for nogen som helst.

Det er din styrke.

Du har taget et skridt.
Det bliver ikke fikset på én gang.

Jeg vil lige sige noget.

Det har ingen betydning.
Det er faktisk dumt.

Men jeg har lyst til at sige det.

Når folk spørger dig, hvad der er
sket med dit hoved, kan du sige:

"Jeg kom op at slås i fængslet."

Det er der ikke nogen,
der kan hamle op med.

Så hold såret åbent.

Sig, at du blev overfaldet
af en flok fyre.

Han sloges mod syv fanger.
Det har jeg aldrig gjort.

Det har jeg aldrig gjort.

Du er et godt menneske, Brian.

Kan du rumme det?

Du ser ud til at blive rørt.

Du minder lidt om mig selv.
Når jeg blev rørt, bøjede jeg hovedet.

Så lærte jeg at græde som en mand
og holde hovedet højt.

Bare giv los. Det er smukt
at se dig i en naturlig tilstand.

Jeg kunne ikke lide dig.

Jeg led af den samme sygdom.
Jeg var fuld af fordømmelse.

Jeg har ændret mit syn på dig.

Du minder meget om mig.

Du tænker for meget
og dømmer for meget.

Men du er en modig fyr.

Du giver ikke op.
Jeg så dig kæmpe med dig selv.

Det kunne jeg relatere til.

Jeg klarer mig godt
og forsøger at ændre mig.

Det er slut med bander,
så han kan sige:

"Min far sidder i fængsel,
men han er et godt menneske."

"Han forsøger
at ændre sine negative sider."

Er du med?

Jeg vil forbedre mig, så han kan
være stolt af mig. Men hun tog ham.

- Kommer hun ikke mere?
- Hun vil ikke tage ham med.

Jeg er træt af, at jeg ikke
får ham at se, uanset hvad jeg gør.

Jeg har forsøgt. Der er intet, jeg kan
gøre for at få lov til at se min søn.

Vi må alle finde på måder
at holde os selv i gang -

- om vi er inde eller ude.
Det har jeg også gjort.

Jeg må finde noget at holde fast i.

Hvis jeg selv må skabe det,
så gør jeg det.

Jeg føler mig presset af systemet.
Jeg sidder i fængsel. Indespærret.

Jeg kan dø når som helst.
Ingen ville savne mig.

Jeg ville blive
begravet her i fængslet.

Lortet virker ikke for mig.

Jeg er klar til at give op.
Så må der ske det, der sker.

Jeg vil bare sidde ved siden af dig.

Jeg sætter mig her.

Det gør mig ondt.

Det gør mig ondt.

Det sker ikke så ofte,
at nogen gør mig usikker.

Det er jeg lige nu.

Og det gør mig ondt.

Det er sørgeligt.

Jeg ser min frygt i øjnene
ved at gå med til det her.

Jeg ved, hvorfor jeg er så bange.
Det er et skræmmende sted.

Det er mørkt,
uhyggeligt og deprimerende.

Han vil jo bare se sin søn.

Ikke andet.
Han vil bare se sin lille dreng.

Det gør mig rigtig ked af det.

Jeg har aldrig følt,
at jeg ikke kunne klare mere.

Det knuser mit hjerte. For alvor.

Jeg beder til Gud om,
at du finder håb til at leve videre.

Du må ikke give op. Jeg beder dig.

Jeg kender dig ikke,
men jeg forstår dig.

Du må bare ikke give op.
Kæmp videre hver eneste dag.

Kæmp for din søn. Ikke andet.

Han får brug for dig.

Der er noget,
jeg er nødt til at gøre.

Rejs dig op.

Det, du taler om at gøre,
er noget pis.

Og det ved du godt.

Det er noget pis.
Det er en kujonagtig udvej.

Der er ingen kujoner,
der hvor jeg kommer fra.

Nu må du fandeme
se at blive voksen -

- og gøre, hvad du kan
for lille Dante.

Hører du?

Hører du?

- Er du med?
- Ja.

Jeg har aldrig bedt dig om en skid.

Nu beder jeg dig om at gøre det her.

Vil du det?

Vil du det?

Vil du det?

Det kan jeg ikke.

Jeg beder dig om at gøre det.

Giv mig lidt tid.

Kan du give mig lidt tid,
så vi kan finde en løsning?

Kan du give mig det?

Jeg ved det ikke.

Giv mig tre måneder.

Hvis vi ikke har fundet en løsning om
tre måneder, kan du gøre, hvad du vil.

Kan jeg få 90 dage?

Tak.

Giv mig 90 dage.
Vi finder en løsning.

Tør dine øjne. Folk kigger.

Lad os gå videre.

Rejs jer op. Vi må stå sammen,
før der sker noget underligt.

Vi må stå så tæt sammen,
at intet kan komme imellem os.

Bare mærk, hvad der skete.

Bare mærk, hvad der skete.

Jeg er fandeme træt af,
at folk bliver såret.

Jeg er træt af,
at vi er på nippet til at give op.

Don talte om vores vilje,
som er side om side med smerten.

Når vi går helt i dybden -

- findes medicinen
lige ved siden af vores værste smerte.

Lad os huske det.
Rick rakte ud.

Vi er nødt til at række ud
efter de funklende mønter.

Nogen må da have
nogle funklende mønter.

- Der er blod på mønterne.
- Ja, men det er stadig guldmønter.

- Jeg er træt af blodet.
- Så lad os tørre det af.

Jeg er træt af blodet.

Jeg er fandeme træt af, at folk,
som jeg holder af, giver op!

Lad være!

Hvad fanden har vi gang i?

Hvornår giver jeg op?

Hvornår giver jeg op?

Hvorfor er vi ikke stærke nok?

Det her er, hvad der skal ske.

Jeres vejledere hjælper jer med at
bygge et fort. Et lille tilflugtssted.

Vi har madrasser og tæpper.

Jeres vejledere har prøvet det før
og ved, hvad der skal gøres.

Find et sted,
hvor I føler jer trygge -

- og byg en lille hule. Et lille fort.

Jeres vejledere vogter over jer.

Husk, at de sørger for,
at ingen forstyrrer jer.

Nu dæmper vi lyset.

Nu skal I lytte til min stemme.

Og følge mine instrukser.

Forestil dig,
at du svæver over din egen krop.

Forestil dig, at du
svæver højere og højere.

Du svæver lige igennem
bygningens tag.

Intet kan gøre dig fortræd.

Intet kan røre dig.

Du bevæger dig højere op
og længere væk fra det her sted.

Indtil det ikke findes længere.

Så ser du noget ude i det fjerne.

Det starter med at være en lille prik.

Så kigger du op
og ser et barns ansigt.

Du ser dit eget ansigt,
da du var barn.

Du spørger: "Hvad er min kerne?
Hvad er det, du har brug for?"

"Hvad havde beskyttet dig -

- så du var blevet
et helt og sundt menneske?"

Han rækker ud efter dit øre
og hvisker i det -

- hvad hans største behov var.
Hvad det var, han havde brug for -

- for at vokse op,
som du gerne ville have.

Når du er klar, skal du skrive
din lille drengs største behov ned.

Tak.

- Det er hårdt, ikke?
- Jo.

Det kom bag på mig.

Der er så meget, man ikke kender til.
Som man har glemt.

Jeg havde glemt, hvor glad jeg var.

Jeg var sådan en glad lille dreng.

Jeg vil opfordre de mænd,
som lige har været på denne rejse -

- til at fortælle om deres oplevelse,
og hvad de skrev i mappen.

Jeg lå i fortet
med gutterne ved siden af mig.

Men jeg følte mig sårbar.

Ikke fysisk, men følelsesmæssigt
følte jeg mig sårbar.

Da du begyndte at tale -

- forsvandt jeg. Jeg var væk.
Jeg glemte, at jeg var her.

Jeg så lille Charles på syv år
med Jackson 5-frisure...

I ved nok. Det var bare...

Han sagde: "At kunne være et barn
og ikke flytte fra sted til sted."

"At have en rigtig far og ikke
skulle tage mig af alt og alle."

"Og at have en rigtig familie."

Det var alt.

Tak.

Jeg har i mange år
gnedet bagsiden af min tommelfinger.

Jeg begyndte på det,
da jeg var omkring syv år.

Det irriterede min far helt vildt.

Men jeg tror,
det minder mig om sårbarheden...

Den lille drengs største behov er
ikke at få besked på, hvad han skal.

Tak, Brian.

Nu er det vist mig. Jeg har holdt
afstand til det her følelsesmæssigt.

Jeg troede ikke, det kunne
påvirke mig på nogen måde.

Da musikken startede, tænkte jeg:
Hvad er det for noget gylle?

Det var syremusik.
Og jeg var ikke...

Det lyder hårdt, men jeg har
altid fokus på det komiske -

- ved mine oplevelser,
så jeg kan grine ad dem senere.

Men jeg gik med til det.
Det gør jeg normalt ikke.

Jeg har ikke grædt i...
jeg ved ikke hvor mange år.

Det var en rar følelse.

Jeg så bare mig selv,
da jeg var glad.

Jeg har en lille rød hættetrøje på
med metallynlås.

Det var vist alt fra mig,
for jeg var væk hele tiden.

Godt at se dig.

Nu stempler jeg endelig ind.
Bedre sent end aldrig.

Tak skal I have.

Et par gange i dag
tog følelserne hårdt fat i mig.

Noget sagde hele tiden:
"Kast dig ind i ilden."

Hver gang jeg når til det sted,
flygter jeg.

Jeg pakker sammen og går.

Men jeg føler en smule glæde -

- for jeg føler mig
meget tættere på Chris.

Det var alt fra mig.

Hvad sker der?

Jeg hader det her lort.

Jeg har lyst til at gennembanke nogen.

Men det har jeg gjort for mange gange.

Da mine forældre gik fra hinanden,
boede jeg hos min mor.

Min far var alene og havde brug for
en søn, så jeg ville bo hos ham.

Min mor var imod det og sagde,
at han var et møgsvin.

Jeg troede ikke på hende
og sagde, at hun løj.

Hver gang han faldt,
fik jeg ham på benene.

Hver gang vi havde brug for noget,
sørgede jeg for det.

Når han havde brug for en søn,
så var jeg der.

Jeg føler mig narret, for jeg er her
på grund af de ting, han lærte mig.

Jeg tænkte slet ikke på,
at min mor havde brug for mig.

Jeg ved ikke,
hvorfor jeg svigtede min mor.

Jeg ved ikke hvorfor.

Jeg ved ikke,
hvorfor jeg svigtede hende.

- Du er nået langt.
- Pis!

Vi kommer alle sammen hjem igen.

Jeg har fandeme kun såret folk.

- Jeg vil ikke såre nogen.
- Nej. Det er slut.

- Jeg vil ikke såre flere.
- Det er slut.

Vi er der allerede, Cloud.
Lad os fortsætte.

Vi er der allerede.

Jeg støtter dig,
ligesom du støttede mig.

Lad smerten komme ud.

Vi er der allerede. Giv los.

Hvor er du blid.

Hvem er blid?

Hold nu op. Lad være.

Hvorfor kommer han efter dig?

Fordi da han smilede,
sagde jeg, at han var blid.

Han er færdig.

Han er færdig.

Ryst det af dig.

Bør jeg frygte en anden mand
på hans vegne?

Vi er her og støtter dig.
Det har vi gjort, siden vi mødtes.

Må jeg sige noget?

Du ramte et ømt punkt, og det er
helt i orden. Han bærer ikke nag.

Den her terapi er benhård.

Dark Cloud har
kæmpet sig igennem det her.

Det her handler kun om Dark Cloud.

Det handler ikke om Brian
eller andre her.

Ingen her vil gøre dig fortræd.
Ikke en eneste.

Det svigt, som jeg tøver med
at fortælle jer om...

Jeg ved ikke lige hvorfor,
men det handler om min far.

Det føles ligegyldigt i forhold til
det, der er sket for andre -

- så jeg bliver også frustreret over,
at det overhovedet fylder i mig.

Men jeg skal gøre det kort.

Jeg husker meget tydeligt...

Min far lavede tit biler
og opholdt sig meget i garagen.

På et tidspunkt
forsøgte jeg at hjælpe ham.

Det var sikkert en lille ting.
Han havde brug for et stykke værktøj -

- og jeg kunne ikke finde det.
Jeg vidste ikke, hvad det var.

Han beskrev det for mig,
men jeg kunne ikke finde det.

Jeg gav ham det, jeg troede, det var.
Det gjorde jeg flere gange.

Til sidst fandt han det selv
og sagde, jeg skulle gå indenfor.

"Gå ind til din mor."

Det gjorde han tit, da jeg voksede op.

Jeg gjorde altid et forsøg,
men blev afvist.

Jeg ved stadig ikke hvorfor,
men det går mig rigtig meget på.

Hvad nu, hvis du vidste hvorfor?

Hvorfor ville det så gå dig på?

Jeg ville bare gerne
være sammen med ham.

Det gav han mig ikke lov til.

Han fik mig til
at føle mig rigtig dum.

Du klarer det rigtig godt.

Han ville ikke såre mig.
Jeg er ikke vred på ham.

Jeg har det skidt over at sige det.

Har du haft mulighed for at sige
til din far, at det sårede dig?

- Nej.
- Er du villig til at gøre det?

- Sige det til ham?
- Ja.

Ja, det tror jeg nok.

Jeg vil gerne sige det til ham en dag.

Vi kan hjælpe dig til
at gøre det i dag.

Hvis der er en i rundkredsen, der kan
rumme den samme energi som din far.

En, du kan se her,
som minder dig om din far.

- Må jeg sige det til dig?
- Ja.

- Hvor skal jeg være?
- Bare bliv siddende.

Jeg vil bare hjælpe dig.

Vi kan lave bil sammen,
og du kan lære mig noget.

Hvad er dit budskab?

Han sagde, at du skal gå ind
i huset igen. Hvad er dit budskab?

Jeg var ikke, som han ønskede,
jeg skulle være.

Det har du båret rundt på længe, ikke?

- Jo.
- Hvordan har det påvirket dig?

- Jeg ved ikke, hvordan jeg skal være.
- Hvordan kommer det til udtryk?

Hvordan har det påvirket dig
i dit arbejde og dine forhold?

Jeg tør ikke forpligte mig.

Det skræmmer mig.
Jeg ved ikke, hvad jeg laver her.

- Jeg ved ikke, hvorfor jeg græder.
- Det er, som det skal være.

Du klarer dig rigtig godt.
Nu har du taget fat i det.

Rejs dig op.

Du indgik en aftale med din far.

Du underskrev en kontrakt,
da du gik ind i huset.

Du skrev under på, at du ikke
er i stand til at udføre arbejdet.

Du har overholdt kontrakten,
og det har hjemsøgt dig hele dit liv.

Din krop viser mig nu,
at det er sandt.

Jeg ved, at sandheden gør ondt.

Nu skal du høre. Alle de her mænd
repræsenterer en blokering.

Det er din opgave at komme
igennem det. Er du med på det?

Vend dig om og kig på os.

Se på mig. Ret dig så op.

- Nu er du højere end mig.
- Du er stærkere.

Kig på mig.

Ret dig op.

- Mærk smerten.
- Det er helt okay at mærke smerten.

Her er nogle seje gutter,
der passer på dig.

Men du skal se de her ting i øjnene.

Hvad har det kostet dig?

Det er først nu. Hele den første dag
kunne jeg ikke mærke noget.

Han viser dig, hvad det repræsenterer,
at du ikke kan mærke noget.

Læg dit bryst mod hans arm.
Se, hvad det har kostet dig.

Gå ind til din mor!

- Luk øjnene op.
- Ret dig op.

Gå ind i huset til din mor!

Jeg har ikke brug for dig.

Du ved, hvad du har brug for.
Du kan klare dig selv.

Lyt ikke til ham.

Gå ind i huset, sagde jeg!
Jeg har ikke brug for dig.

- Giv ham så ren besked.
- Jeg ved ikke, hvordan man gør.

Du er nødt til at forsøge.
Hvordan kommer du forbi armen?

- Stå ved dig selv.
- Han skal ind i huset til sin mor.

- Gå et par skridt tilbage.
- Du skal ikke gå tilbage!

- Gå tilbage.
- Nej! Ja, sådan.

Bliv ved, Chris!
Jeg passer på dig.

Sig det til ham, Chris.

Få dit liv tilbage, Chris.

Sådan, Chris! Bliv ved.

Hold fokus, Chris.

Bliv ved med at skubbe.

Ret dig op.

Sig det til ham.

Én stemme!

Stille! Én stemme.

Jeg er god nok.

- Det kan du bande på, du er.
- Jeg er god nok!

- Jeg er god nok.
- Nemlig.

Jeg tror på dig nu.

Men hvad med senere?

- Det bestemmer du ikke.
- Nemlig.

Okay, jeg har fattet det.

- Stå ved dig selv.
- Tak.

Jeg har ventet på dig.
Jeg er glad for at se dig.

Du klarede det godt. Tak.

Det mener jeg.

Nu kan jeg se manden.

Jeg er stolt af dig.

Jeg tjekker ud.

Jeg havde en Harley fra 67,
der kunne komme op på 237 km/t.

Jeg gav den fuld gas,
indtil den begyndte at ryste og rasle.

Så gassede jeg ned igen,
slog støttebenet ned og sagde:

Sådan havde jeg det i dag.

Jeg elsker Gud, jeg elsker livet -

- og jeg elsker adrenalinsus.

På det her sted er det
svært for mig at få det sus -

- uden at det bliver
på en dårlig måde.

Så når jeg oplever en dag
som i dag -

- hvor jeg bliver
trukket helt ud til grænsen -

- føler jeg mig i live.

Jeg føler mig i live
og dybt taknemmelig.

Det var alt.

Jeg tjekker ud.

DAMER, SKRIV TIL MIG!

Jeg føler mig stadig skrøbelig,
men jeg har det meget bedre.

Meget bedre.

Jeg har det godt.
Jeg føler mig velsignet.

Jeg har fået mere styrke.
Det var alt. Tak skal I have.

Dark Cloud er mit åndenavn. Den
sorte bjørn flyver med den hvide ugle.

Jeg tror endnu ikke,
jeg har fattet det hele.

Det gør ondt, og det føles rart.

Jeg er klar til en omgang til.
Det var alt.

Jeg hedder Chris. Jeg tjekker ud
med en følelse af tilfredshed -

- som er ny for mig.

Jeg plejer at have det svært med nye
ting, men denne gang føles det rart.

Jeg har vist sagt nok.
Jeg tjekker ud.

Vil du tjekke ud?

Jeg har ofte undret mig over
meningen med mit liv.

Nu står det klart, at det
handler om faderløse sønner.

Jeg havde ingen far.
Min far havde ingen far.

Min bedstefar havde ingen far.
Og i lang tid havde min søn ingen far.

Jeg har ikke ret til at sige,
hvordan andre skal leve.

Men jeg kan fortælle
om konsekvenserne for en faderløs søn.

Lige nu føler jeg både sorg og glæde.
Jeg føler sorg over faderløse sønner.

Men jeg føler glæde over, at det her
sker her og i andre rundkredse.

Hvis én far...

...kan lære at være der for sin søn,
så er det det hele værd.

Jeg har set de resultater,
man kan opnå.

Jeg har mærket det og oplevet det.

Men man skal arbejde for det.

Danske tekster: Karl Wagner
Dansk Video Tekst