Original subtitles

Hologrammet var pænere.

Basketball...

Ost. Ostehjul...

Lige fem minutter mere.

EN NETFLIX-SERIE

- Mr. Monkhouse? - Hallo?

Vågn nu op!

Vent...

Vi har rejst langt, og vi tænkte på, om vi kunne...

Jeg taler til dig.

Vent. Hvem er I?

Og hvorfor er I i mit hemmelige underjordiske anlæg?

Nasir Roman fra Braelawn Academy. Det er min søster, Sophie.

Chelsea, Bethan, Tom...

Hvordan kan det være så kedeligt allerede?

Nu er jeg jo vågen...

Giv mig en høstrapport, globalt,

oversigt over alle soveanlæg, lokal diagnostik og...

...kør ansigtsgenkendelse på alle mennesker i lokalet.

Hvad er det?

En nexus-nøgle. Hovednøglen til al Monkhouse-teknologi.

Få en selv.

99,9999999. Sådan der!

Sådan gør man det. Perfekt høst.

- Høst? Godt navn til en udryddelse. - Hvad?

Evakueringen var fup, ikke?

- Det hele var et trick. - Men det virkede åbenbart.

- Det gik da ikke helt perfekt. - Du fik vist ikke høstet alle.

Vi overlevede, og vi standser dig.

Hvad tror I egentlig, der foregår?

Du dræbte menneskeheden for at genstarte verden.

Er det, hvad I tror? Hørte I ikke min inspirerende tale?

Jeg sagde, at jeg sendte jer til et bedre ste...

Vent, nej.

Nu kan jeg godt høre det. Måske lidt dårligt ordvalg.

Hvad mener du?

At de er i live.

- Hvem er i live? - Hvem tror du? Alle.

Nej, du lyver. Vi så...

Josh... Collins, ikke sandt?

- Ja. - Savner du din mor?

Hvad er dit problem?

Det er min mor.

Hyg jer endelig.

Er det ægte?

Jeg vidste det. Han reddede verden.

Min mor er okay. De er alle sammen okay!

Hvis de er i live, hvor er de så?

I stase, ikke sandt?

Giv Brille en medalje.

Ikke forstøvet, men teleporteret. Ikke?

Du er vist missionens hjerne.

Ånde-kuglerne er udstyret med en partikel-skovl.

Den nedbryder organisk materiale, konverterer det til digitale data

og sender dem til rekonstituering uden skade på pågældende skabning.

Altså ja.

- Hvor blev de teleporteret hen? - Et soveanlæg.

- Hvad er det? - Sjovt nok et anlæg, hvor folk sover.

- Syv milliarder mennesker? - Selvfølgelig ikke.

Cirka hundrede millioner pr. anlæg. Ret flot.

Her står, at de vågner, når CO2-niveauet er optimalt.

Bingo! Hvad?

Nu spørger jeg for sidste gang.

Hvor er de?

Nogens bevidstløse mor skal lære dig nogle manerer. Har jeg ret?

Nas, klap i.

Okay, så viser jeg jer det. Pas på.

Som om jeg ikke skulle andet. Jeg er lige vågnet...

Hvad har I gjort?

I har ødelagt mine Slægt-chip-servere.

Hvordan skal jeg nu kommunikere med mine kugler?

De tager lang tid at reparere.

Mindst en time.

Måske to.

Først bryder I ind i mit hus, så vækker I mig af stasen,

og så smadrer I det hele! Har I flere overraskelser?

Det må du undskylde.

Mine venner reddede mig fra Stevil med kærlighedens ultimative kraft.

Nå, javel.

Og så kom den gode fe på en glitrende enhjørning med pailletter.

Hvad taler hun om?

En ånde-kugle var defekt og ville gøre Bethan fortræd.

- Skulle du ikke vise os vores forældre? - Jo. Men nogen ødelagde serverne

og afbrød mit elskede Slægt-chip-netværk, og nu kan jeg ikke.

- Pas på! Det er Borb. - Det hedder en ånde-kugle.

- Jeg tager den. - Fingrene væk.

- Den er også afbrudt. Han er særlig. - Særlig?

Fascinerende.

Fortæl mig om det.

Slægt-chippen fungerer hæmmende,

så de bliver inden for de forprogrammerede parametre.

- Jeg udvikler en række... - Jeg har bygget den

med min enorme hjerne og fine hænder. Tror du, der er noget,

du kan fortælle mig om den her, som jeg ikke ved?

Er det... Græder du nu?

Nas.

- Flot. - Du er bare en bølle.

- Og I er forbrydere og vandaler. - Han er vores ven.

Jeg har bygget ham.

- Man bygger ikke venner. - Han er ikke jeres ven.

Fint. Hvis I gerne vil have ham,

så må I jo tage ham!

Stop!

Tid til en opgradering.

Sådan.

Hvad lavede du?

Jeg græd ikke. Eller kastede op.

Giv mig den der. Nu, tak. Ja, tak.

Hvad hedder du, lille ven?

Jeg har sagt det, men du lyttede ikke. Du tror, du ved alt.

Nej, kun de fleste ting.

Er det en CPU?

I lægmandssprog, ja.

- Så bor den altså her. - Hvad bor der?

Hans sjæl.

- Jeg tænkte engang som dig. - Det tror jeg næppe.

Jeg vidste, hvordan alt fungerede.

Jeg får en belærende tale fra en niårig. Bedårende.

Jeg ved, hvad du vil.

Tænde ham og prøve at vende ham mod os, men det virker ikke.

Borb er vores ven. Han forstøver os ikke.

Skal vi vædde?

Kom nu, lille ven. Vil du ikke modbevise mig?

Nej, Nas, lad være!

- Nej! - Du må ikke give ham den!

Du tager fejl. Jeg er 12...

-...et halvt. - Nå, er du det?

Nej! Det må du ikke!

Indled Høstprotokol 101...

Total forbikobling.

Nas, løb!

Slap nu bare af, lille person.

Snart er du hos dine forældre, og så vågner I i en ny og perfekt verden,

og alt det her vil blot være et fjernt minde.

Nej! Nej!

- Om jeg vil det eller ej? - Det vil du. Tro mig.

Nej!

Jeg troede på dig. Nu tror jeg på mine venner.

Han arbejder vist ikke for dig mere.

Jeg beklager, men det går ikke, at du forstøver os på må og få.

Og du må hellere sige, hvor vores forældre er.

Vi kan også finde dem med den her.

Giv mig den.

Hvordan gør man?

Godt forsøgt, unge mand,

men den er kodet til min genetik, så kun jeg kan bruge den.

Jeg kender en, der kan komme forbi det. Nas, kan du knække den?

Den dreng kan ikke åbne en bankkonto.

- Hvordan gjorde du? - Det var ikke mig. Var det?

Det er til mig. Det er en sikkerhedsmelding.

- Hvor mange er I? - Det er ikke en af os.

Pas på!

Hvad så?

Det er løgn!

Jeg har savnet dig. Det må have været hårdt.

Hårdt? Det har været de bedste to uger. Vi holdt fest i Buckingham Palace.

Jeg har levet af doughnuts i to dage.

Det er Danny.

- Hvem? - Toms bedste ven.

- Så det er en af jer. - Han svigtede os for noget tid siden.

Forståeligt.

Se ikke sådan på mig.

Vi plyndrede alle tøjbutikkerne.

Du ville have elsket det.

Misha, Sophie. Også jer.

Daniel?

- Er der fri bane? - Ja, kom bare ind.

Det er dem.

- Bare vent, til I møder hende. - Hvem?

Hun har ført os hertil. Hun gav os de her.

Jeg har aldrig mødt nogen som hende. Vi har fået ATV'er.

Sejt.

Hej.

Bare slap af. Kort pause.

Mit hjem bliver invaderet af influencere fra sociale medier.

- Hvor mange er I? - De er ikke med os.

Hvem er de så?

Nå, lad mig gætte.

- Thomas? - Ja.

Du kunne godt have sagt, han var så lækker.

Misha. Altså det tøj...

Du fejer benene væk under mig!

Verdens ende behøver ikke betyde modens ende, vel?

Måske er det ikke verdens ende. Der er kun gået to uger.

Sophie. Altid den fornuftige.

Men sikke et par uger, det har været!

Det er næsten rart, at alle er væk.

Ingen regler, ingen ansvar, ingen forældre.

Ingen, der får en til at føle sig uduelig.

Ingen, der får en til at føle sig uønsket.

Ingen, der får en til at føle, at man ikke er god nok.

- Sagde du, jeg er fornuftig? - Jeg sagde faktisk kedelig.

Imponerende, du huskede mit navn.

Jeg er ligeglad med, hvad Danny har sagt. Tom ved, han ikke er uduelig.

Misha ved, hun er ønsket, og jeg er god nok.

Så vi er ikke interesserede.

Tøj og fester og ATV'er og være sur på sine forældre

virker måske for Danny, men kald mig bare kedelig.

Jeg elsker min familie og vil have dem tilbage.

Vil du have dem tilbage?

De lever.

Alle lever.

Det ved vi godt.

Men hvorfor i alverden vil du have dem tilbage?

Hvem er hun? Giv mig nexus-nøglen.

Vi skal lave ansigtsgenken...

Vores forældre ødelagde ikke verden.

- Det var Dalton Monkhouse. - Jeg er ligeglad med den taber.

Jeg er kun ude efter den dims, han går rundt med.

I har set den. Nexus-nøglen.

Hvordan ved hun alt det?

Den, som har den, har hele verden i sine hænder.

- Og det bør være dig? - Os.

Hellere os end ham.

Hvorfor må han lege Gud? Han ville dybfryse os i hundrede år.

Han forventer, at vi leger med. Og følger med ind i hans nye verden.

Nej.

Vi laver vores egen verden. Og hvis I ikke er med os...

...er I imod os.

Vi er ikke med dig.

Kedeligt. Skaf dem af vejen.

- Slip! - Dropper du os for en kult, Danny?

Sørg for, de ikke kan slippe væk. Hold godt øje med dem, Dan.

- Vil du gøre det for mig? - Ja.

Vi ses i den nye verden.

Hvis du gør os noget, finder du aldrig Monkhouse.

Sophie, skat...

Jeg ved, hvor han er. Jeg ville bare se, om vi svingede.

Men det gør vi ikke, så... Farvel.

Hun ved, hvor jeg er. Vi må stoppe hende.

Bind mig op, og giv mig nexus-nøglen. Jeg kan beskytte jer med den.

Ja. Jeg kan beskytte jer mod hende.

Det behøver vi vist ikke.

- Synes I, vi behøver det? - Nej.

Ikke mig.

Hør nu her. Jeg er voksen. Bare gør, som I får besked på.

Elendige unger.

Borb, affaldet skal bæres ud.

- Hvorfor gør du det her? - Bare bliv her. Det er snart slut.

Danny, vent!

Vi må stoppe hende!

Jer først.

Løb!

Så I dem løbe?

Hej, unger. Jeg har sådan en dag, hvor alting går, som jeg vil.

Fed bæltetaske.

- Hvor er Nas? - Stadig dernede.

- Find de andre. Jeg prøver at åbne døren. - Tom?

- Sophie! - Misha!

Hvad foregår der? Hvem er du?

Hvad laver du? Hvem har sendt dig?

Hvad er meningen?

Hør nu her. Du aner ikke, hvor stor en knibe du er i lige nu.

Nej, den har du ingen gavn af, for kun jeg kan...

Du er ikke nummer et længere, far.

Lucy?

Han kan huske mig!

Luk os ud, Danny! Vi må standse Lucy. Hun må ikke få nexus-nøglen.

Hvad med de andre? De har brug for os.

Chelsea, Josh, Bethan.

Og Nas.

Vi ved, hvad du gjorde. "De stærkeste overlever."

Luk os ud, din kujon!

Kom nu. Luk nu op!

- Venner? - Nej.

Danny, makker.

Danny, hør nu. Jeg ved godt, du var bange.

Alle var bange.

Du dummede dig, men det er fint. Nas overlevede.

Du er som en bror for mig.

Jeg har hørt, at familier tilgiver hinanden.

Det bør de i hvert fald.

Jeg tilgiver dig. Det gør Sophie også.

Og Nas.

Luk os nu ud, så finder vi dem sammen.

Hvad tror du, du laver?

Tager, hvad du skylder.

Tænk på det som 16 fødselsdagsgaver i én.

Det her er alt.

Det hele er her. Hele skabelsen.

- Og den er min. - Du mener vist, at den er min.

Du tog dig ikke af dit eget barn. Skal du tage dig af den nye verden?

Lucy, hvad skulle jeg gøre? Jeg var 17.

Opgive mit arbejde? Planeten havde brug for mig.

Hvad så, når du mister interessen? Forlader du så også planeten?

Det nægter jeg.

Jeg tager dit dyrebare værk og skaber verden i mit eget billede.

Når jeg er færdig, vil ingen kunne huske dig.

Jeg skal...

Undskyld, jeg døsede hen.

Nok fordi jeg lyttede til det kedeligste, jeg nogensinde har hørt.

- Kedeligt? - Ja, kedeligt.

Se på dig selv, gamle mand.

Al verdens magt og frihed, og hvad laver du?

Du gemmer dig i en kælder i pyjamas.

Det er bæredygtigt og blødt tøj, jeg af og til sover i. Ikke det samme.

- Du ligner en klam silketroldmand. - Og du ligner en...

...billig superhelt, der lige er blevet smidt ud fra en tegneseriemesse.

Og en anden ting, unge dame. Du går ikke ud i den påklædning.

- Du bestemmer ikke over mig. - Du er på min lønningsliste.

Tror du, din mor har betalt din privatskole?

Alle de dejlige skiferier,

sommerhuset ved stranden, yachten?

Du ved intet om mig...

...men jeg ved alt om dig.

Jeg ved, at du har frosset 99 procent af befolkningen ned.

At når maskinerne har gjort verden til et bedre sted, tør du dem op.

Jeg ved, du forventer, at alle bøjer sig for dig og dit enorme ego

og udråber dig til verdens frelser. Og...

...jeg ved, at det ikke vil ske.

Du tvang alle til at overnatte hos dig,

og nu vælger jeg, hvem der vågner, og hvem der ikke vågner.

Danny, luk op! Monkhouse er ikke skurken. Det er Lucy!

Venner?

- Sophie! - Misha!

Hvad mener du?

Jeg står for gæstelisten til den nye verden.

Og den bliver meget eksklusiv.

Forestil dig et samfund, der kun består af de bedste mennesker.

Nej, det må du ikke, for det er ikke planen.

Lucy, det kan du ikke.

Der er ingenting, jeg ikke kan...

...med den her.

Virkelig? Jeg ved én ting, du ikke kan med den.

Hvad er det?

- Stoppe mig! - Dalton!

Hurtigt.

Molekylær implosionssekvens aktiveret.

Kontroleret implosion om T minus tre minutter.

Danny? Danny, makker?

- Luk op. Få os ud! - Danny!

- Må jeg komme med? - Beklager, der er kun plads til én.

Nu begynder du ikke at græde igen, vel?

Jeg har så meget, jeg ville sige.

T minus 150 sekunder.

Hør nu her. Du må hellere stikke af.

Bare rolig, det hele skal nok gå.

Vi ses i morgen.

T minus 120 sekunder.

Sophie, undskyld.

- Hvad? - Undskyld, jeg var irriterende.

Du er ikke irriterende. Ikke noget, jeg ikke kunne klare.

- En let svien. - En olfert?

Ikke engang. En pre-olfert.

Gider du lige? Vi snakker.

Det var for sjov, din nar.

T minus 30 sekunder.

Kom nu.

Giv mig nexus-nøglen.

- Giv mig den! - Hjælp!

Løb!

Stop.

Undskyld.

- Undskyld. - Hallo!

T minus 60 sekunder.

Hvor er Nas?

- Hjælp! - T minus 30 sekunder.

De når det ikke.

I skulle være løbet. Nu dør vi alle sammen.

Kom, Danny.

Borb?

T minus 20 sekunder.

Okay, det er nyt.

Hold godt fast!

Fire, tre, to, en...

Farvel.

- Vi klarede det. - Tak, Borb.

- Det er godt at være hjemme. - Og du har gjort rent.

Han slap væk. Monkhouse flygtede.

Bare rolig. Vi finder ham.

- Vi finder alle. - Okay. Hvordan?

Med den her.

Sejt.

Du har verden i din hånd. Hvad vil du gøre med den?

Vi redder den.

- Redde verden. - God plan.

Tekster af: Lisa Kristensen Villeneuve