Original subtitles

Filmen forholder sig selvstændigt til historiske begivenheder.

Researchen bygger på sagsakter -

fra den sovjetiske militærdomstol 1946 og landsretten i Moabit 1957.

Godaften, mine damer og herrer.

Stella. Et Liv. Ethvert valg har konsekvenser

- Perfekt! - Aaron, hvad siger du?

Johnny. Du skal være mere foran ligesom Gene Krupa. Og på bækkenet i omkvædet.

- Yes, sådan! - Fred. Du missede din indsats, torsk.

De kysser jo på de billige rækker!

Kig væk, snut. Det er bare Inge.

Kom så, alle sammen. En, to, tre, fire.

Sådan gør mænd og kvinder. Af og til, har jeg hørt.

Niks. Jeg er alligevel snart væk.

- Amerikanerne lukker ingen ind mere. - Ikke jer måske.

Jeg hopper i vandet.

Kom nu, kylling!

- Derfor skriver han ikke mere. - Hvad med din familie?

50.000 jøder venter dagligt på visum ved den amerikanske ambassade -

men din fætter skal nok ordne det. Hvor naiv kan man være!

- Gider du holde op? - Må jeg få saltet, pusling?

- Mor... - Hvorfor går du ikke til Baranofsky?

- Alle går til ham. - Jeg spilder ikke min sidste skilling.

- Du vil nemlig slet ikke væk. - Nej.

Jeg er tysker. Det er mit hjem. De forbrydere jager ikke mig væk.

Du er jøde, Gerd. Kig engang i dit pas.

Må jeg låne glimmerkjolen på lørdag? Jeg har ikke andet.

- Nej. - Så går jeg derhen nøgen.

Du er så stædig. Nazisterne har besat det halve Europa. De er i Paris.

- Er det nu også min skyld? - Hold mund. Så kreperer vi her.

I går var det to dage siden. Vær rar at se efter igen.

Det er umuligt. Vi må stå på listen. Gerhard Goldschlag. G-o-l-d.

De må have de visa. Min fætter... De skal tale med...

En senator i Washington. Han...

- Hvordan siger man forsikrede? - Assured.

Han forsikrede mig om, at han ville sende dem direkte til ambassaden.

For to måneder siden!

Undskyld. Ja. Vi er stærkt fortvivlede.

Vi er nødt til at forlade landet. Jeg beder Dem.

- Lad ham nu bare spille. - Det er tredje gang. Han er hønefuld.

- Det ville jeg også være. - En halv tone op på toslaget i takt 12.

Johnny. Spil som Gene Krupa, ikke som din mormor.

Kan du det? Ellers drop det.

- Hans far sidder i spjældet. - Da kun et par dage endnu.

- Du er så dum. - Han kan få dødsstraf.

- For et pund smør? - Fordi vi er jøder.

Den evige undskyldning. Så aflyser vi bare lørdag.

- Hold lige op. Stella, skat... - Jeg orker ikke mere flæberi.

"Let's Misbehave" en gang til. Come on, everybody.

Kom nu, Theo. Vi er ikke nogle små mimoser, vel?

Theo.

Se på mig. Din far skal nok komme tilbage.

- Theo. - Det skal nok gå.

Du er så smuk, mit barn.

- Så flot. - Herligt.

- Det var ikke så tosset, hvad? - Super.

Stella. Mikki prøvede at sige, at du var fuldstændig fantastisk.

Vi får det til otte mark i timen. Mere, end du får som croquismodel.

Og jeg lægger en flaske chateau-dideli oven i.

Er det et "ja"?

Stella! Du var vidunderlig.

New York!

Var det ham?

Han var bjergtaget. Hvis vi når derover, skal vi kontakte ham.

Kortet! Giv mig kortet. Broadway!

Next year at The Cotton Club.

Musikere!

Vi skal nok få dig om bord også. Om det så bliver i min kuffert.

Inge!

Inge!

Inge!

- Det kan De ikke. - Jo, jeg kan.

Det er sabotage! Før hende ud.

I dag hentede de en igen.

Fred, jeg er bange.

Hold nu op.

Prinsesse. Jeg skal bruge hammeren.

Næste.

Du bliver her.

Se lige. Hun så på mig.

Eberhard!

Har vi set hinanden før?

Måske. Jeg er skuespiller.

- Er det rigtigt? - Ida. Ida Proeck.

Nå ja. Jeg kender Dem godt.

- Må jeg ikke møde en veninde? - Uden stjerne så sent ryger du i lejr.

De kontrollerer mig ikke. Jeg ligner jo ikke en jøde.

Du gør det ikke igen.

Hvorfor stiger du af på Tauntziender for at besøge Hansi?

Jeg ville købe en blomst til hendes fødselsdag.

- Hvor dumme tror du, vi er? - Det passer.

Mor?

- Hvad er det? - Frøkenen morer sig midt i kaos.

På Tanzpalast.

- Du er bare misundelig. - Har du løjet igen?

- Din stakkels mand. - Det synes han også selv.

Dulle!

Du kender mig slet ikke.

Alarm! Arbejdsulykke!

Kom og hjælp!

Vær glad for, at det er mig i dag. Var det Heise, var du væk nu.

Min mor ville sige tak for sæben.

Bare lad være. I er alligevel snart væk.

- Brunner skal rense Berlin for jøder. - Det bliver uden mig.

Hvordan vil du slippe væk? Brug hovedet, lille Johnny.

Jeg har mødt en fyr, der fikser papirerne.

- Rolf er en guttermand. - Er Johnny blevet forelsket?

- Rend mig. - Spørg formanden, hvad han mente.

- Vi skal organisere os og yde modstand. - Baum blev jo tævet ihjel.

- Vi finder os i alt for meget. - Uden os bryder hæren sammen.

- De erstatter os med folk fra Polen. - Der kommer en aktion imod os.

- Siger hvem? - Rolf.

- Nå, Rolf! - I Auschwitz skyder de bare jøderne.

- Det er historier. - Jeg har det fra en chauffør i hæren.

Ja. Og han har det fra tanten og hendes kat.

Vi har overlevet i 2000 år. Vi klarer også nazisterne.

- Fordi vi er smartere og pænere. - Fordi vi har the swing.

- Tag Fred med, så han liver lidt op. - Ja. At jeg ikke har tænkt på det!

Der kan du se. Godt, du har mig.

Videre.

Hærledelsen har mukket siden Stalingrad. Krigen er slut til sommer.

Så tager jeg dig med til Capri. På Grand Hotel har de en udsøgt citronis.

Du lugter. Du lugter af cigaretter.

Er det bedre nu?

- Hvorfor giftede du dig med mig? - Åh gud.

- Jeg har aldrig følt mig så ensom. - Er det også min skyld?

Jeg kan ikke mere. Jeg kan ikke mere.

Jeg kan ikke mere...

Fred. Jeg elsker dig jo. Det hele skal nok gå.

Krigen er snart forbi. Det hele bliver godt igen, min elskede.

Alle? Javel.

Jøder ud!

- Kom. Fortsæt. - Ud!

- Stella. - Vent, så henter jeg Fred.

- Stella. - De har Fred.

Kom så.

Videre. Stå ikke der og glo.

Stands!

Legitimation. Videre.

Videre.

Legitimation.

Holdt.

Har vi ikke glemt noget?

Din handske, mor.

Tak.

Giv mig dit legitimationskort. Vi skjuler os.

Stille, stille.

Men Lilienthal var så sikker på det.

Mor. Jeg er så bekymret for Fred. De slår alle ihjel i Auschwitz.

Jeg beklager, men I må dæmpe jer.

- Fenske holder et vågent øje. - Tak, Clara.

Kom her.

Mor, vi skal bruge rationeringsmærker.

Det er...

- Hun må ikke gå ud! - Pas Dem selv.

- Vi ryger i kz-lejr alle sammen. - Min mand har feber!

Det er forbudt. Jeg siger det til fru Schöne.

- Værsgo. Så ser vi, hvem hun tror på. - Hvor uforskammet!

Stop en halv.

Zeidler von Jagow fra SS. Deres papirer.

- Vi er blevet bombet. Alt brændte op. - Navn?

Ida Proeck. Vi blev bombet i Dortmund.

- Hvad laver De så i Berlin? - Bor hos noget familie.

Navn og adresse?

Godt. Så kommer De med på stationen.

Min far er syg.

- Kan vi ordne det på en anden måde? - Hvad tænker De på?

Det er altid det samme med jer.

Jeg hedder i øvrigt Rolf. Rolf Isaaksohn. Fire fjerdedelsjøde.

Ifølge Johnny mangler du rationeringsmærker og papirer.

Eller er du slet ikke Stella?

- Vent. Vi er jo lige mødtes. - Du er stor i kæften.

Ja.

Paul. Der kan man se. Er du også her?

- Det er... - ... hans forlovede.

Jeg kan også skaffe jer papirer. Så kan I færdes frit.

De koster ellers 2000 mark. Jeg fik en god pris.

- Det gør godt. - Ja, det kan du lide, min skattebasse.

Lille farmand.

Lad være.

- Stella. Vi er jo venner! - Vi er ikke i familie.

Kom!

Stands!

Stands!

- Holdt! - Den vej!

Værsgo.

Det hemmelige politi. Fru Schöne? De skjuler angiveligt illegale personer.

Hvad laver De der?

- Alt i orden, hr. Conradi? Gå ind igen. - Flyt Dem.

- Hvor mange bor De sammen med? - Jeg bor alene. Min mand er død.

Sluk lygten.

- Hvor er hostesaften? - Der kommer nogen.

Godaften.

Deres værelse står i navnet Gransow. Pension Rinkel på Rankeplatz.

- Husk det. - Rinkel på Rankeplatz.

Tak. Det er meget storsindet. Hvordan skal vi gøre gengæld?

Jeg tager med Rolf. Det har jeg sagt.

Pusling, det er... Det er uacceptabelt. Du tager med os.

Proeck fra Berlin og Gransow fra Köln på ét værelse? Så kommer Gestapo.

Det passer fint.

- Jeg kommer med rationeringsmærker. - I skal ikke ses.

Det er alt for farligt for os alle sammen. Fortsat god aften.

Pas på dig selv.

Vi skal nok passe på.

Det duer ikke. Jeg har kendt Aaron, siden vi var børn.

- Det kan jeg ikke gøre. Vi er venner. - Venner.

Jeg lader ikke 2000 mark ligge på gaden. Det har jeg ikke råd til.

- Jeg er også din ven. - Nej, du er ej.

Tæppehandler Salomon lyder som stenrige jøder. De har penge nok.

Du kan godt. Jeg kender dig.

- Skål for damerne! - Nemlig.

Godaften. Undskyld mig.

Undskyld.

Jeg hørte en indspilning med Charlie Parker fra Uptown i Harlem.

- Ren gåsehud. - Dejligt.

Har du pengene med?

Jeg skal have 2000 mere.

2000?

Så meget har vi ikke. Det hele er lån.

Det er ikke mig, der sætter priserne.

Mor har stadig mormors guldbroche. Det kan jeg ikke. Alle de minder.

- Vi havde en aftale. - Andre pas koster det tredobbelte.

For nylig drømte jeg, jeg sang. Vi øvede, og du brokkede dig konstant.

Så vågnede jeg og græd.

Jeg savner jer sådan. Sågar Inge.

Jeg tænker på Fred.

Undskyld. Dårligt øjeblik.

Jeg ringer til mor om brochen.

Skat. Hvor tit skal man sige det?

Kvinder!

- Heil Hitler. - Heil Hitler.

Jeg kunne ikke gøre noget. De strøg lige ud af bilen.

Din torsk. Gør det nu ordentligt, så vi kan sælge dem igen.

Nu er det min skyld igen.

Du var god. Hvorfor den hængemule?

Det er tiderne. Gå med eller gå under.

- Han spiser kåldolmere hver onsdag. - Hans Albers?

Hvis man har en kyssescene med ham bagefter, er man død.

Det er et hårdt erhverv.

Har du taget noget med til mig?

Du, Ida...

- Egentlig må jeg ikke det her. - Det går da fint. Får jeg flere?

Lige nu har jeg fem kolleger i blandede ægteskaber. Sådan er det.

Det er tomme pas direkte fra overkommandoen og dybt ulovligt.

- Det er det ophidsende ved dig. - Du er ikke ked af det.

Først fordufter du i ugevis, og så...

Får jeg så dem begge to?

Gider du lade være?

- "Mor... mor." - Hold op!

"Mor."

Hendes forældre bor på pension, mine er i Auschwitz, og hvem tuder?

"Mor..."

- Hvad har jeg gjort dig? - Ingenting. Det er problemet.

Fyr op under din Oberfähnrich. Her er dyrt at bo.

- Jeg er ikke din luder. - Du er da ikke bleg for et knald.

Smukke. Stands. Kom dog med.

Cioma. Jeg skal bruge et sted at sove. Har du så et værelse?

- Mig? - Han sagde, at du havde et.

- Har jeg et værelse, Mikki? - Det i Taunusstrasse.

Gå til boligformidlingen ved Zoo og sig, du er blevet udbombet.

- Hvem stempler min anmeldelsesblanket? - Ja, hvem stempler politiblanketten?

Bare så vi er enige. Den ligger stemplet på bordet i morgen klokken 10.

Politistationen er lige om hjørnet.

Knap er han gået, så står han der igen, og mig i undertøj.

Om han lige må få mit pas til regnskabet. "Heil Hitler."

Typisk. Men jeg har et ægte stempel fra station 157. Så står han ret.

Er det ikke alt for risikabelt bare at vise mig dit værksted?

Måske er det ikke så snedigt. Vi må hellere droppe det.

Du skal nok få blanketten. Klokken 14 ved KaDeWe.

Tak, Cioma. Du er en skat.

Du har ikke været på stationen. Du er jøde, ikke?

Der er morgenmad klokken syv.

- Hvad foregår der? - Ikke noget. Bare gå i seng.

- 500 er for meget. - Det betaler du Rolf.

- Maks 200. - De er fra overkommandoen.

- 400, ellers glemmer vi det. - Så glemmer vi det.

Friluftsbadet lukker om et kvarter. Et kvarter til lukketid.

Undskyld. Jeg er blevet udbombet og skal bruge et sted at sove.

Nej.

Missekat.

Skrid! Lad mig være i fred.

Jeg hører, at du er om dig, lille mis. Mis!

Du er en sjover uden manerer og burde prise dig lykkelig, fordi du mødte mig.

Nå ja. Tak.

Du er en rigtig vildkat. Det kan jeg lide.

Hvor skal du hen?

Jeg troede, vi skulle på hotel.

Jeg kommer lige straks. Du må ikke gå.

Undskyld, hr. Har De ild?

Jeg har passene. Kom så!

Hurtigt!

- Hov, hov. Ikke stikke af! - Kom så!

Tyskland, Tyskland over alle

over alle på vor jord.

Johnny!

For det tyske fædreland!

Der er åbent her. Også her.

For vores tyske rige. Heil!

Nu kommer det bedste.

Tag Dem sammen! Kammeraterne dør ved fronten!

Han kigger hele tiden.

Hvad glor du på? Din pølse.

- Bare bestil til mig også. Kålsuppe. - Med pølse eller hvad?

- Hun har en uforlignelig aura. - Skrækkelig.

- Hun ligner en kongepuddel. - Men sikke en stemme.

Du er ti gange bedre. Må vi få salt og peber?

- Hvor bliver Johnny af? - Længes du?

Måske.

Gud, Rolf! Berlin er den rene andedam.

- Dav, Inge. Kan du ikke kende mig? - Jo. Goddag.

Hvor er Johnny?

Nå. Men så løber jeg igen.

"Gud, Rolf. Berlin er en andedam."

Sig, at du ikke har været i lag med Inge.

"Jeg har ikke været i lag med Inge."

- Du er en ganske særlig kvinde. - Det ved jeg godt.

- Skal vi gifte os? - Nu?

- Gestapo. Følg med. - Hører damen til Dem?

- Ikke hvad jeg ved af. - Kom så.

Af sted.

Hun har ikke engang brystholder på.

Den 2. juli 1943, klokken 16.12.

Fortsat afhøring af Kübler, født Goldschlag, Stella Sara.

Er det ham?

De har fortalt, at han bor på Taunusstrasse 39. Det gør han ikke.

Det har han aldrig gjort.

Ret Dem op. Jødefisse.

Fortæl os om overleveringen igen. Fra KaDeWe.

Vi mødtes nede ved parfumerne. Det var den 23. juni.

- Før sagde De den 20. - Den 23.

- Vi gik ind, fordi det regnede. - Den 23. var en søndag.

- Undskyld. Så var det den 22. - Det var anden løgn. Hvad nu?

22., 23.

Må jeg spørge, hvorfor De ikke har brystholder på?

- Hvor bor han? - Det ved jeg ikke. Vi er kun bekendte.

- Deres jødeven sagde det modsatte. - De kender ham fra tegneskolen.

- Jeg har siddet model for ham én gang. - Højere.

Jeg har siddet model for ham, men kun én gang.

I går trådte racelovens forordning nummer 13 i kraft.

Når det gælder jøder, kan vi eksekvere uden proces. Så hvor bor han?

Jeg ved det ikke.

Det var for sjov. Nu er det alvor. Hvor bor han?

Jeg ved det ikke.

Hvem ved ellers, hvor han bor?

- Mikki. - Hvad mere?

- Adresse? Bliv nu ved. - Jeg ved det ikke.

Mikki Hellman. Det står jo her. Kantstrasse 12.

- Det er en poste restante-adresse. - Nu er det snart nok. Soen lyver jo.

Hvor er Cioma Schönhaus?

Hvor bor Schönhaus?

Georg, vent lige lidt. Hold inde.

Rejs dig op.

Nu skriver du et postkort.

Sæt dig ned. Sådan.

Værsgo. Så, så.

Tag pennen og skriv. "Kære Mikki, vi må ses."

"Du må komme. Jeg har det elendigt."

Undskyld.

Kom bare.

Går det, eller skal vi have en pause? Pause?

Kom her.

- Der. Med kasketten. - Er det ham?

Det er ham.

Slip mig!

- Ja. - Obersturmbannführer Mohnke er her.

Bid sammen. Øjeblik.

Hvad laver De? Stands.

De må være her.

De ved vel, hvad Deres forældre hedder.

Jeg er blevet udbombet.

- Fingrene væk! - Der. Toni og Gerd Gransow.

- Ud! - Stella.

- Mit barn. - Pusling.

Kom.

Sig mig, hvad der er sket. Ellers kan jeg ikke hjælpe dig.

- Jeg får fat i en læge hos portieren. - Sæt dig lige først.

Stella. Tal nu med mig.

Jeg beder dig.

Han sparkede mig hele tiden.

- Hvem? - Politimanden.

- Anholdt de dig? - De stillede spørgsmål konstant.

Hvad har du gjort?

Ingenting. Jeg har ikke gjort noget.

- Det kan da ikke passe. - Jeg har ikke gjort noget.

- Så, så. - Jeg har ikke gjort noget.

Jeg har ikke gjort noget.

Tillykke med dagen, forstumme al klagen.

Godt helbred og glæde skal følge din vej.

Tillykke med dagen, forstumme al klagen.

- Tillykke, pusling. - Det skal nok gå alt sammen.

Nej!

Op at stå!

- Sådan. Alle ud. Ud. - Hurtigt.

Stella!

- Fremad. - Derind.

- Er det Theresienstadt i dag? - Nej, Auschwitz.

- Sikken stank. - Nogen har skidt.

Reichenthal, Joseph Israel.

Reichenthal, Veronika Sara.

Hochstein, Albert Israel...

- Kübler, Stella Sara. - Det kan ikke passe.

Min mand har været ved fronten. Vi har ret til Theresienstadt.

Det er en misfor...

- De kan ikke splitte familier ad! - Stella!

Væk. Væk.

Væk.

Vil De give min niece dette brev? Det er meget vigtigt.

Kom her.

Sådan.

Linje 11.

Forbi stationen, op ad Alt-Moabit og til højre ad Ratinor.

Kasernen i Turmstrasse. Ringer der en klokke?

Eller skal vi hellere gøre kort proces?

Hvor steg De af?

Jeg...

Der var en bus mere. Chaufføren sad og røg på en bænk.

Ved endestationen på Waldstrasse? Hvordan kom De derhen? Tegn det.

- Vi gik nogle meter, så drejede vi. - Vejen til atelieret, fru Kübler.

Jeg beder Dem. Jeg vil ikke til Auschwitz. Jeg er jo så ung!

Så langt er vi slet ikke. De er ikke på listen endnu.

Schützendorf. Der kan man se.

Deres mor har studeret sang hos Schützendorf. Det har jeg også.

Tja...

Jeg tror, vi drejede til højre. Så gik vi forbi en café.

Meget fint. Fortsæt.

- Der lå en park. - Der er ingen park.

- Lidt grønt. Så var vi i en baggård. - Lå atelieret der?

Ville De kunne genkende det? Godt. De får to jødiske betjente med.

Det må være lige om hjørnet. Bliver I betalt?

Ja. Det giver 160 mark. Og man undgår deportation.

- I bor ikke i lejren, vel? - Nej.

Han bor i Torstrasse, og jeg har et værelse på Rosenthaler Platz.

- Gør du nar ad os? Her har vi været. - Jamen det er her.

- De købte sukker på den café. - Sukker?

- Du er ikke så lidt fræk. - Nu ikke så grov.

- Hvilken vej? - Til højre, så er vi der.

Sidste forsøg.

Nu ved jeg det. Hos Leder-Meyers datter.

Jeg vidste, jeg kendte dig. Ja, ja, ja.

Sig det bare. Du aner det ikke, vel?

Bare rolig. Vi siger, at fuglen var fløjet -

- men du vidste, hvor den færdes.

- Hvad gør vi nu? - Hvad kan vi gøre?

Vi tager hende med tilbage. Hun sagde lige, at hun ikke aner det.

Det var dumt. Nu ryger du på listen.

De kører os til Auschwitz.

Jeg vil ikke til Auschwitz.

Hold så op. Stella.

I morgen går du til Lachmuth igen. Han var dig venligt stemt.

Kom ind, hvis du ikke er jøde.

20. To.

Jeg har Kübler med. Hun ledte efter Schönhaus.

Det hjalp ikke meget. Kom nu.

- Fire. - Hun ved, hvor han færdes.

- Nå. Hvad siger du? - Jeg har jo sagt, hun kan synge.

Jeg har grand.

- Hvad synger du så? - Jazz. Eller hvad De synes.

Negermusik? Er det overhovedet lovligt?

Så kom. Lad os høre.

Jeg lytter.

Det er du da god til.

Men jeg kan ikke bruge hende til noget.

- Schönhaus er over alle bjerge. - Det ved vi ikke.

Jo. Det ved jeg nemlig.

Lad os fortsætte. Kom så.

Kom nu i gang.

Måske kan jeg lave det samme som Abrahamson.

Hvad laver han da hele dagen? Ud over at dræne mig i skat?

Jeg kender en hel del mennesker.

- Kom med. - Hvad laver De? Lad mig være.

Gestapo. Følg med.

Skrid!

De bor der stadig. En kvinde kom med madvarer.

Mandelbaum. Et ældre ægtepar.

Ja. Kantstrasse 38, tredje sal. Jeg venter der.

Lilo. Der kan man bare se.

Har du det skidt? Du er helt bleg.

- Hvor er du dog blevet stor. - Det er Stella. Hun er ikke farlig.

I Theresienstadt kan du arbejde og få et bad om aftenen.

- Jeg angiver ikke andre mennesker. - Ikke det? Så fik vi det på plads.

Så hellere Auschwitz. Hvor stædig kan man være?

- Hvad med dig? Hvordan går det? - Jeg kommer efter det.

Så det gør du. Man har det godt hos os. Gode penge og frisk luft.

- Jeg hører, du var i biografen. - Ja. For at finde en.

Så kan man lige så godt se hele filmen. Ikke lyve.

Det hader jeg. Jeg tror, du driver den af på min regning.

Hold op med at tage røven på mig!

- Hvis Rolf var her... - Rolf, Rolf. Hvem er den Rolf?

Hendes kæreste. De blev anholdt sammen. Han arbejder i lejren i Wuhlheide.

- Rolf er god til at forfalske pas. - Nå, han er dygtig, hvad? Skønt.

Nu er det nok. Sæt hende på en transport.

- Auschwitz, den 28. Også mor og far. - Jeg lover, det bliver bedre.

Så kom i gang. I morgen aften har jeg tre nye, ellers ryger I med toget!

Goddag.

Nå ja. De er den forlovede.

Værsgo.

Hvem ringede du til? Til Rolf?

- Vi er gået fra hinanden. - Herregud da. Kærestesorger.

Spis nu. Jeg tænkte, at du var sulten.

Undskyld mig.

De der. Rejs Dem og følg med.

Jeg sagde, rejs Dem.

Lad det gå lidt tjept på trappen.

- Alle siger, det var dig. - Du skulle kun lade som om.

Det er ikke godt at forråde sit eget folk.

- Hvem tror I, jeg gør det for? - Er det nu vores skyld?

Hvorfor er vi så her?

Pusling. Pusling!

- Dér! Hun driver rundt på Ku'Damm. - Hun har også fået eget værelse.

De burde ikke have nævnt Rolf.

Forhøret kørte lidt af sporet. Chefen følte sig provokeret.

Sidste til venstre.

Hey! Få mig ud. Jeg har penge. Tag mit ur.

Rolf?

Rolf. Rolf!

Rolf. Jeg skal nok få dig ud.

Vi skal levere navne og adresser. Du kender skjulestederne.

Ham med baskerhuen. Eller parret fra kolonihaven i Wedding.

Jeg skal bruge noget til Dobberke.

Så du vil have navne.

- Du er ikke ked af det. - Jeg vil hjælpe dig ud.

Jeg ryger til Auschwitz, fordi du ikke kunne holde kæft.

Tag dig sammen. Dobberke lytter til mig.

- Du kommer ikke ud uden mig. - Hvor er du ækel!

Rolf! Jeg har brug for dig. Jeg har jo brug for dig.

Så tag dog til Auschwitz.

Jeg kender et blindeværksted i Mitte med 20 jøder.

Jeg kender propfulde lejligheder. Jeg kender det halve Charlottenburg.

Jeg fylder hele hans tog. Fortæl ham det.

Goddag. Følg med.

Kom så! Skynd dig.

Papirer, tak.

Hvor har I det?

Nej!

Nej!

Hvad laver vi her?

Jeg væmmes ved dig, dit svin! Du har dem på samvittigheden!

Vi gør præcis det, du ville.

Hold op. Slip mig!

Lever du også stadig?

Forsvind. Det vrimler med Gestapo her.

- Hvor mødes vi? - Kant Kino i overmorgen.

- Jeg vil arbejde sammen med Goldstein. - Hvad mener du?

- Hun lader folk slippe hele tiden. - Hold mund.

Hold kæft! Har I en skrue løs?

Burgstrasse vil lukke biksen. I er her, fordi jeg holder hånden over jer.

- Var det din ven på Ku'Damm? - Og hvem propper lommerne?

Han har en hel kuffert med penge.

Hold op! Slip hinanden.

Slip, sagde jeg. Nu går Isaaksohn pænt op på værelset.

På mandag ses vi på rådhuset, og så skal I giftes.

- Så er det slut med jeres palaver. - Javel.

Jeg har ordnet noget for dine forældre.

De skal til Theresienstadt. Så er de af vejen.

- Tak. Du er god ved mig. - Ja.

Er du også god ved mig?

- Lader du jøder løbe? - Nej. Det ved du også godt, Walter.

Du er alt for smuk til det her sted. Sådan en pragtfuld kvinde.

Jeg har en ven i Waffen-SS i Auschwitz.

Han siger, at jøderne nu bliver sorteret, når de ankommer.

Nogle går på arbejde. Andre går i bad.

De propper altid 500 ind. Først kvinder og børn.

Så lukker døren.

Og der kommer gas ud af bruserne.

Et kvarter senere er alle døde.

Sådan fortsætter det hele dagen.

Fra morgen til aften. Dag ud og dag ind.

Ikke stoppe op. Kom så.

I skal ikke være bekymrede. Jeg klarer mig.

De har en rigtig koncertsal i Theresienstadt. Og et kor.

Jeg skal nok sende mad. Måske kan jeg få din jagtpølse.

Husk os med ømhed, mit kære, fine barn. Vi har kun dig.

Mor. I får det bedre end her.

Der er I i sikkerhed, det siger Dobberke også.

Lov ikke for meget.

Tilbage.

Vær forsigtig.

Først anholdt de Ilja. Så Hansi.

Tre uger efter Franz-Günther, Egon. Hentet alle sammen.

- Inge Lustig forrådte mig. - Inge? Vores Inge?

På Café Bollenmüller. De kørte mig til Burgstrasse og tævede mig.

Rygtebørsen svirrer igen.

En blond kvinde skulle gå rundt på Ku'Damm og afsløre jøder.

- Måske Inge? - Det ville da passe.

Hvorfor gør hun det? Hun kan hænge sig i stedet.

Hvor er jeg glad for, du stadig er i live.

Jeg har mødt nogle, der smugler jøder til Schweiz.

Vi bruger cykler. Toget er for farligt med kontrollen. Om tre uger er vi fri.

Stella. Vi tager til Amerika. Livet begynder først nu.

Hvad er der?

Ingenting. Det lyder vidunderligt.

Der kommer stikkeren.

60 jøder på én gang. Alle kørt væk.

Hvad glor du på?

- Skrid! - Hvad er du for en jammerlig skabning?

- Det vil du få betalt, din heks. - De kommer, når krigen er slut.

Skam dig!

Du er en skændsel, Stella Kübler!

Kære frue. Jeg vil gerne se noget legitimation.

Stands ham! Jøde!

Stella.

Llio, jeg er nødt til at tage dig med. Tag din frakke og kom.

- Han har skarlagensfaber. - Pjat med dig.

Mor!

Kom lige her, I to.

Turen begyndte, som var det en skovtur.

Det var jo kun en kort spadseretur fra byen til den nærmeste kz-lejr.

Men der var ingen skovtur bag pigtråden.

Kun døden havde taget for sig her.

Vielsesringe.

Bunker af monokler og guldtænder. Flået ud af munden.

Det var de instrumenter, tænderne blev hevet ud med.

Hver og en var blevet myrdet efter ordre fra den nazistiske overkommando.

Sæt Dem venligst og kig.

Men de tyskere, som påstod intet at vide, var også ansvarlige.

De lod sig gladeligt regere af kriminelle og vanvittige.

Fru Kübler. Kig herover.

Hvor er Deres mand?

De kunne ikke høre det. Hvorfor påstår De så, at hun ringede til Gestapo?

Det var jo hendes trick.

Hun lod sig invitere ud og forrådte folk. Det var ikke kun mig.

De ved det altså ikke. Passer det -

at De dengang gik rundt med 10.000 mark og et cigaretetui af guld?

Så var De et godt parti.

Husker De, at De strøg min klient over hånden under samtalen?

Er det muligt, at min klient søgte ly for Deres tilnærmelser på toilettet?

Har hun sagt det? Hvor skamløst. Man burde slå hende gul og blå!

Ro i retten!

Det kan vist anses for bevist, at min klient ikke besad en pistol.

- "Jeg bruger min pistol," sagde hun. - Det husker fru Kübler ikke.

Hun kom for at advare Dem og give Dem chancen for at flygte.

Gik De ikke med af angst for deportation grundet Deres blandede ægteskab?

- Jeg havde aldrig efterladt min søn. - Han var ikke alene.

Samme dag fik De Deres mor til at bringe ham til transitlejren.

Min søn døde i Theresienstadt, fordi hun forrådte mig.

Det var min mor.

Sæt Dem ned!

Deres søns død er en menneskelig tragedie.

Men bebrejd ikke min klient noget, De selv er medskyldig i.

- Det mener du ikke? - Jeg anede ikke, hvad der ventede mig.

- Alt det had. - Du er vidne. Hvad frygter du?

Du skal bare sige sandheden i morgen.

Nå. Lad os nu spise.

Do you like seafood, mr. Aaron Salomon?

- Du er jo allergisk over for fisk. - Det har jeg aldrig været.

Så var det Johnny.

Jeg husker den aften, vi var på vej hjem med Fred -

og du stadig var så optaget af prøverne, at du gik ind i gadelygten.

- Jeg kan ikke sige, at det var Inge. - Det var det jo.

- Det var bare en formodning. - Jeg ved ikke, hvor du vil hen.

Du har gjort forfærdelige ting.

Det kan du ikke løbe fra.

Mine forældre blev slået ihjel i Auschwitz. Vidste du det?

Jeg sad ti år i russisk fangelejr. Jeg fik tuberkulose.

- Det vidste jeg ikke. - I januar søgte jeg om offerhjælp.

Ved du, hvad der så skete?

Den tyske stat afviste mig. I stedet bliver jeg slæbt i retten.

Pressen jagter mig. "Det blonde spøgelse, udyr" og hvad ved jeg.

Min egen datter vil ikke se mig mere. Og nu skal jeg i fængsel igen.

Jeg har aldrig haft et liv.

Var du egentlig forelsket i mig?

Jeg...

Jeg forstår det ikke, Stella. Jeg troede, jeg kendte dig.

Du valgte ikke selv. Nazisterne tvang dig til at samarbejde.

Det var Rolf, der gjorde det. I 45 forsvandt han med 40.000 mark.

Folk har følt dine handlinger på egen krop. De finder ikke på det.

Du er nødt til at angre. Du kan ikke leve videre med den skyld.

Husker du Al Mannheimer? Den tykke fra Levents klasse.

Han sagde, jeg lå i med overlærer Bandmann. Sådan har det altid været.

- Hvad har det med sagen at gøre? - De er misundelige.

De hader mig, fordi jeg er blond og smuk og skiller mig ud.

- "De"? - Jøderne. Hvem har startet sagen?

- Alle vidnerne har rottet sig sammen. - Er det nu jødernes skyld?

Jøderne er os! Du sendte vores venner i kz-lejr.

- Jeg har talt med Lilo. Du angav hende. - Nu er det nok.

- Du drev hundredvis i døden! - Hold mund!

Hvad har jeg gjort, siden du er så illoyal?

Enten er du med mig, eller også går du nu. Tænk dig godt om.

Føj. Du burde skamme dig. Skam dig.

Shalom, Stella.

Shalom.

- Har De besluttet Dem? - Ja.

I folkets navn fældes følgende dom.

Anklagede frifindes i seks sager -

men dømmes for delagtighed i mord og frihedsberøvelse med døden til følge -

- til ti års fængsel.

Sådan skal det være!

Straffen reduceres grundet dommen fra den sovjetiske besættelsesmagt -

- som anklagede også har afsonet.

Og grundet varetægtsfængslingen i denne sag anses straffen som afsonet.

- Det er umuligt! - Skandale!

Straffen er afsonet. De er fri.

- Anklagede bærer sagens omkostninger. - De kan tage hjem. Tillykke.

Nu til dommens begrundelse. Vær venlig at sætte Dem.

... ligesom denne skoleklasse, som besøger mindesmærket.

Et sted, som skal holde mindet om nazisternes forbrydelser i live.

I dag er det mere nødvendigt end nogensinde.

Drabet på seks millioner jøder kunne kun ske -

- fordi et helt folk var medskyldige.

Stella Goldschlag var både offer og gerningsmand.

Fra 1943 til krigens afslutning angav hun hundredvis af jøder til Gestapo.

Mange af dem blev dræbt i kz-lejre og masseudryddelseslejre.

Efter et fejlslagent selvmord i 1984 begik hun selvmord i 1994.

Stella Goldschlags tragedie fandt sted i et land -

med utallige gerningsmænd og medskyldige i nazismens navn.

"I har ikke ansvaret for det, der skete, men for, at det ikke sker igen."

Max Mannheimer, overlevende fra kz-lejren Dachau

"Vær et menneske."

Margot Friedländer, holocaustoverlevende

Tekster: Ida Elling Magnus Dansk Video Tekst