Original subtitles

Man ringer til mig, når man ikke kan ringe 112.

I tidligere afsnit:

Hvad så, Harry? Nyder du at være død?

Du skal genoplive mig. Jeg vil ikke gemme mig.

Der foregår noget, I skal vide.

Mor!

Rob!

Tænk, at jeg lod det ske for øjnene af min familie.

Jeg skal på arbejde.

Er det farligt? Vi fortjener en advarsel.

Jeg ved godt, at du ser til mig, fordi du er bekymret.

Hvis du virkelig vil hjælpe, så træn mig.

Hvad fanden? Jeg ved, jeg låste dem.

Kaylee.

Kaylee!

Alt er godt. Mor beskytter dig mod det her.

Hvad vil du os?

- Godmorgen. - Godmorgen.

Undskyld, men hvem har sagt, at du må drikke kaffe?

Bare denne ene gang? Jeg sad længe oppe og lavede matematik.

Mener du Cam-matik? Jeg hørte dig tale med ham sent i går aftes.

- Jeg bad om hjælp med en ligning. - Der var en del fnisen.

- Matematik er ikke så sjovt. - Jo, det er.

- Når man læser med Cam. - Nej.

Jeg har noget andet, der får blodsukkeret til at stige.

- Jeg er nødt til at gå. - Mor, vent.

Har du tænkt over det, vi talte om? Om at træne mig -

- så jeg kan forsvare mig selv og gøre det, du gør.

- Kan vi tale om det senere? - Ja.

Dee, jeg ved godt, at det, der skete, var skræmmende -

- men du skal ikke bekymre dig om det.

Du har været nok igennem.

Da min far døde -

- måtte jeg blive alt for hurtigt voksen.

Det ønsker jeg ikke for dig.

- Har jeg intet at skulle have sagt? - Jo, selvfølgelig.

Men nogle gange må jeg træffe beslutninger, du ikke bryder dig om.

Jeg passer bare på dig, selvom du ikke forstår det nu.

Jeg skal afsted. Hvis du vil tale om det senere, er jeg her.

- Okay. - Undskyld? Glemmer du ikke noget?

Jeg har ikke glemt vores aftale. Det er bare et møde, intet farligt.

Intet farligt, og ...

Og jeg ringer, så snart jeg ved mere.

- Sådan. Hav en god dag. - Hej.

Jeg kan ikke klare meget mere. Hvad skal jeg gøre?

Start fra begyndelsen.

Jeg ved, hvordan det lyder -

- men jeg tror, at min døde mand prøver at dræbe mig.

Ja. Det er nu, du siger, jeg er skør.

- Det er nu, du uddyber. - Selvfølgelig.

Det begyndte for et par uger siden. Først var det småting.

Jeg kunne lugte hans aftershave i gangen og hørte fodtrin i kælderen.

I går aftes sad der en kniv gennem bryllupsfotoet i soveværelsesdøren.

- Er din mand død? - For ni måneder siden.

Tror du, at det var hans spøgelse, der stak en kniv i døren?

Nej. Altså ...

Jeg tror ikke på spøgelser.

Jeg har bare ingen anden forklaring.

- Gik du til politiet? - Ja.

De kunne intet gøre uden flere beviser.

Men de sendte de sociale myndigheder hen til mig.

De antager, at jeg er ved at blive skør og uegnet som mor.

Det er okay. Hvor mange børn har du?

Bare en lille pige. Hun er fire år.

- Det er en god alder. - Den bedste.

Jeg prøver at overleve for hendes skyld.

Jeg er enlig mor og arbejder fuldtid. Det har været hårdt.

Hjælp mig med at finde ud af, hvad det er.

Jeg vil ikke miste min datter.

Hey.

Ingen tager din datter fra dig.

Jeg har ondt af hende, men hvad skal vi gøre?

- Det ved jeg ikke endnu. - Hvorfor tog du så sagen?

Jeg hader, at alle automatisk kalder hende skør.

- Jeg har oplevet gaslighting. - CIA prøvede i hvert fald.

- De var ikke de værste. - Hvad er værre?

Skolebestyrelsen.

Det var lige efter skilsmissen, og jeg var stadig påvirket af den.

Der var en lærer på Dees skole, som ikke kunne lide mig.

Jeg arbejdede fuldtid, og jeg bagte ikke til kagesalg.

Jeg savner kagesalg. Alle de lækkerier -

- uden dårlig samvittighed, fordi det går til et godt formål.

Men en dag, da jeg skulle hente Dee, var hun der ikke.

Læreren forsøgte at overbevise mig om, at jeg havde hentet hende -

- men bare havde glemt det.

Sagde hun, at du havde glemt, at du hentede dit eget barn?

Dee var forsvundet, og ingen lyttede til dig?

- Du må have være panisk. - Skrækslagen.

Miles havde hentet hende, og jeg var fem minutter i helvede -

- fordi læreren ikke troede på mig.

Der er en ting, vi ikke skal tvivle på. Evelyns mand er død.

Ifølge retsmedicineren døde han for ni måneder siden i en hyttebrand.

Liget var slemt forbrændt, men tandkortet matchede.

Det var ikke ham eller et spøgelse.

Hvem stak så kniven i Evelyns dør?

Hej. Jeg laver frokost og tænker på dig.

Ja, jeg savner også dig.

Trish, hæng på. Der er nogen ved døren.

- Trish. Hvad laver du her? - Hej.

Jeg burde ikke komme uanmeldt -

- men din familie er ude, og det var skønt i går.

- Jeg måtte se dig igen. - Jeg er glad for, at du kom.

Kom ind.

Jeg har makroner fra La Durée med.

- Earl Grey eller passionsfrugt? - Begge dele.

Hej, Dee. Du er tidligt hjemme.

Ja, skolens ventilationssystem gik i stykker, så de sendte alle hjem.

Jeg går nu. Jeg ville bare give dig dem.

Nej, du må ikke gå. Det er på tide, du møder min familie.

Trish, det er min smukke niece, Delilah.

- Dee, det er Trish. - Det er godt endelig at møde dig.

I lige måde. Men "smuk" er en underdrivelse.

Tak.

- Jeg laver frokost. Kan du blive? - Ja, jeg kan godt blive.

Okay.

Min søster Alex har hjulpet mig, siden Richard døde.

Det er godt at have familie.

Jeg er så lettet over, at nogen endelig tager Evelyn alvorligt.

Det har været lidt foruroligende.

Det er en usædvanlig sag.

Hun skulle ikke have fortalt politiet -

- om sin fødselsdepression.

Derefter afviste de alt andet.

Det gør mig ondt. Men jeg er ikke overrasket.

Ingen tegn på indbrud.

Jeg så overvågningskameraer foran og omme bagved.

Jeg tjekkede dem, men så intet unormalt.

- Jeg vil stadig gerne se dem. - Selvfølgelig.

Er der andet, vi skal vide om huset eller grunden?

Det er altså ikke indbildning.

Men jeg hørte dem igen i morges. Fodtrinene.

- Hvor? - I kælderen.

Jeg turde ikke gå derned, men jeg ved, hvad jeg hørte.

Der har været nogen hernede.

Det ligner en støvle. Mindst størrelse 46.

- Det er underligt. - Hvad?

Jeg kan lugte aske.

- Døde hendes mand ikke ... - I en brand.

Evelyn bilder sig ikke noget ind -

- men nogen vil gøre alt for at få hende til at tro det.

- Virker kameraerne ikke? - Jo.

Men den, der lister ind, ved, hvor de er -

- så vi har drejet dem, så vi måske kan fange dem.

Kan du komme i tanke om nogen, der ville gøre det mod dig?

- Er du uvenner med nogen? - Fortæl dem det. Astrid.

- Det ville hun ikke. - Hun ville heller ikke stjæle.

- Hvem er Astrid? - Min au pair.

- Indtil for en måned siden. - Mor!

- Kaylee er vågnet. - Jeg tager hende. Fortæl dem det.

Der forsvandt nogle smykker. Jeg kunne virkelig godt lide hende -

- men jeg kunne ikke stole på hende.

Astrid blev meget vred og kom med trusler.

- Nu har hun sagsøgt mig. - Vi skal bruge hendes oplysninger.

Selvfølgelig.

Hvem er den lille skat?

- Hvem har du der? - Mr. Buns.

Må jeg se far i vinduet igen?

Det er Richard.

Jeg gemmer det, så hun ikke konstant bliver mindet om hans død.

Hun må virkelig savne ham.

Han var ikke altid den bedste ægtemand, men han var en god far.

- Hold en pause. - God idé.

Du kan tage Kaylee med i legeland.

Hun kan se sine venner, og du har godt af lidt frisk luft.

- Skal du have det sjovt i parken? - Ja.

Okay. Vi ses senere. Hej.

- Det er du ret god til. - Ja, men glem det.

Et barn derhjemme er nok.

Hvad gør vi nu? Skal vi tale med au pairen?

Klarer du og Harry det? Jeg tjekker noget.

Okay.

Her er jeg fem år gammel.

Det er min datter på samme alder. Alle siger, at vi ligner hinanden.

Tvillinger.

Mrs. Peters, du sagde, at du så noget mistænkeligt på gaden.

Ja. Jeg har flere gange set en gammel brun sedan holde der.

- I tomgang. - Anmeldte du det?

Selvfølgelig. Men politiet sagde, at den skulle stå parkeret -

- i mindst 48 timer for at være mistænkelig.

Hvad er mere mistænkeligt end en bil, der overvåger vores kvarter?

- Nogen indbrud? - Ikke endnu.

Men jeg kan ikke stå i vinduet døgnet rundt.

Jeg kan ikke gøre mere.

Apropos, Du har vel ikke noteret nummerpladen?

Mener du det? Jeg noterer alle biler, der parkerer i kvarteret.

Det er naboerne nok vilde med.

Jeg er ikke vred på hende. Alle kvarterer kan bruge en mrs. Peters.

Har du tjekket nummerpladen?

En brun Tercel, der tilhører en Evan Hilliard.

Ustraffet. Han solgte sin bil kontant for tre uger siden.

Der er vel ingen papirer?

Eller en beskrivelse af køberen.

Han kaldte sig John Smith, bar solbriller og kasket.

En sand forklædningens mester. Tak alligevel, Dante.

Jeg har efterlyst bilen og siger til, hvis det giver noget.

Glemte du virkelig at købe dem?

Din evne til at huske syge mængder kode er grænseløs.

Når jeg beder dig om at hente koncertbilletter, er du hjælpeløs.

- Er det så vigtigt? - Ja.

Vi har jo set Pixies før.

Ja, men siden du genopstod -

- har højdepunktet været hotdogs.

Det var altså lækre pølser, som jeg havde længtes efter.

Jeg siger bare, at det ville være rart med en date uden kød.

Ikke 100 procent.

Nej, jeg vil ikke have jakke på.

- Tag den på! - Det er her.

- Det vil jeg ikke. - Hej. Astrid Lindholm?

- Hej. - Ja.

Vi vil tale om din tid hos Evelyn Weber.

Gå indenfor.

Er I fra bureauet?

Vi følger op på en anmeldelse.

Hun lyver. Jeg har aldrig taget noget fra den hadske kvinde.

Du kan vist ikke lide hende.

Jeg kan ikke lide at blive falsk anklaget for tyveri.

Men det var alligevel ikke mit yndlingsjob.

Evelyn og Richard skændtes altid om noget, og så døde han.

Hun arbejdede i forvejen for meget -

- og så knækkede hun fuldstændigt.

Hvor var du i aftes efter kl. 23?

Denne gang kan jeg bevise min uskyld. Jeg var her hele aftenen.

Spørg min chef. Og så kan I gå.

Charmerende. Jeg får pludselig flashbacks til katolske skolenonner.

- Du gik ikke på en katolsk skole. - Nemlig.

En af kamerasensorerne ved Evelyns hus er aktiveret.

Nogen bryder ind. Rob, der er nogen hjemme hos Evelyn.

- Spyt ud. Hvem fanden er du? - Kevin Weber.

Evelyn var gift med min bror Richard.

- Hvorfor fanden er du i hendes hus? - På grund af den her.

Den tilhørte min far.

Jeg skulle have haft den, da Rich døde, men hun gav mig den ikke.

- Så du stjal den? - Det er ikke tyveri, når det er min.

Er det derfor, du altid bryder ind og plager hende?

Vent. Det er første gang, jeg er her, siden Rich døde.

Jeg har været forbi to gange, men hun vil ikke lukke mig ind.

- Klart. Det må politiet ordne. - Politiet?

Det er hende, du skal hente ind.

- Hvorfor? - Hun har virkelig narret dig, hvad?

Du tror, at min brors død var en ulykke.

Det var det ikke. Evelyn påsatte branden.

Der er flere psykisk syge i hendes familie.

Det var hendes idé at tage op i hytten i weekenden.

Var hun tilfældigvis ude at gå, da branden startede?

De havde økonomiske problemer. Det har hun nok ikke sagt, vel?

- Så hun dræbte ham for pengene? - Han var mere værd død end i live.

Evelyns mand brugte alle pengene på fejlslagne forretninger.

Deres konti var næsten tomme, da han døde. Nu har hun 800.000 dollar.

Livsforsikringen steg med flere millioner, seks uger før han døde.

Han var ved at drukne i gæld.

Han kunne skrive en bog om ringe forretningsvalg.

Måske har Evelyns svoger ret.

Hvad hvis Evelyn ikke er offeret? Hvad hvis hun dræbte sin mand?

Hvorfor komme til os, hvis hun dræbte ham?

Hvorfor iscenesætte de skræmmende ting?

Måske føler hun skyld.

Det kan være en psykosomatisk manifestation af skyld.

Det virker mistænkeligt -

- men jeg har på fornemmelsen, at der foregår noget andet.

- Hallo. - Hej, det er Alex. Evelyns søster.

- Er Evelyn der? - Det er derfor, jeg ringer.

Jeg arbejder i en stald.

Kaylee skulle ride, men de kom aldrig.

Jeg kan ikke få fat i hende.

Okay. Bare rolig. Jeg ser til hende.

Bed hende ringe til mig, så jeg ved, at hun er okay.

Ring til Dante, og sørg for, at svogeren har et alibi.

Før vi stempler -

- alenemoren som ustabil, vil jeg udelukke alle andre muligheder.

- Din tante var lækker dengang. - Var?

Det er du stadig. Ellers ville jeg ikke være her.

Du, unge dame, er i familie med kunstverdenens it girl i 80'erne.

Hun hang ud med alle. Keith Haring, Mapplethorpe og Basquiat.

Kendte du Basquiat?

Hvem gav ham mon idéen til at sælge postkort?

- Seriøst? - Det er sandt.

Basquiat ville lave en udstilling med hende.

- Og? - Din tante er perfektionist.

- Hun var ikke klar. - Det var jeg ikke.

Jean-Michel gav mig ikke tid til at forberede mig.

Det var smukt. Men hvad ved jeg? Jeg er ikke kunstner.

Hvorfor fylder du hendes hoved med alle de historier?

- Det er længe siden. - Seriøst?

Tænk, du aldrig har fortalt mig det. Jeg vil høre mere.

Næste gang. Jeg kommer for sent på arbejde.

- Vi ses senere. - Ja, vi ses senere.

Hvad så? Hvordan var Basquiat?

Ikke nu, Dee.

Jeg vil skylle tallerkener, før maden tørrer ind.

Kom nu, tante. Sig det.

Seriøst. Malede I sammen?

- Påvirkede han dit arbejde? - Stop.

Bare ...

Ikke nu, sagde jeg.

- Mor! - Evelyn!

Mor!

Hej. Det er okay.

Evelyn, kom nu. Vågn op.

Vågn op. Er du okay?

- Hvad skete der? - Det må du fortælle.

Du var besvimet.

Jeg lagde Kaylee i seng og startede vaskemaskinen. Så ...

Og hvad så?

Jeg tog nogle Xanax mod angsten.

Tog du flere end normalt?

Det tror jeg ikke. Det ved jeg ikke.

Måske er jeg virkelig ved at blive skør.

Hallo?

Er der nogen hjemme?

Hallo?

Hej.

- Beth Biven, socialforvaltningen. - Jeg er Evelyns ven. Hvad vil du?

Jeg var her for 14 dage siden for at se til Kaylee.

Beth. Hvorfor er du her igen?

Kaylee, er du okay? Er du kommet til skade?

Nej, slet ikke.

- Hun er sund, tryg og glad. - Har du drukket i dag, Evelyn?

Har du taget stoffer?

- Evelyn er en dygtig mor. - Det er det, jeg vil finde ud af.

- Jeg tænker kun på barnet. - Jeg ved, du bare gør dit arbejde.

Men jeg har set Evelyn med sin datter.

Hun har meget at se til, men Kaylee er det vigtigste for hende.

Lad mig afslutte samtalen.

Hvis alle kvinder i krise mistede deres børn -

- var alle forældreløse.

Kaylee er tydeligvis uskadt. Kan vi ikke give moren en chance?

Kaylee lader til at være okay.

Men hvis jeg får et opkald til, kommer jeg tilbage.

Var det ikke en rutineopfølgning?

Nej, vi fik et anonymt tip i morges -

- om at barnet på adressen blev vanrøgtet.

Hvis jeg på et tidspunkt mener, det er sandt -

- må jeg fjerne hende for hendes egen sikkerheds skyld.

Det forstår jeg godt.

Hey. Det skal nok gå. Jeg hjælper dig.

Vi finder ud af det sammen. Jeg hjælper dig.

- Hvordan har Evelyn det? - Hun er okay. Hun skal hvile sig.

Jeg scannede billedet af pillerne. Du havde ret.

Det var ikke Xanax, men det var svært at se.

- Ved du, hvad det er? - Jeg sender dem til et laboratorium.

At udskifte medicinen handler om mere end bare at skræmme hende.

Måske er det på tide, at de forlader huset.

I hvert fald til vi ved, hvem der står bag.

Fra Dante: Bilen er set uden for et lejlighedskompleks i Flushing.

Dante har fundet den brune bil, som naboen så.

Jeg sørger for, Evelyn bliver forflyttet.

Vi ses, når jeg er færdig.

Ja. Du er tilgivet for Pixies-billetterne.

- Jeg fik fat i nogle på nettet. - Det er i aften, ikke?

Giv min billet til Rob, og gør det til en tøseaften.

- Lyder det ikke sjovt? - Hvad er der med dig?

Du glemte ikke at købe billetter. Du vil bare ikke med.

Der er en.

Det er ham. Kom.

Vi deler os op!

- Richard Weber? - Evelyns mand? Tilbage fra de døde.

Brandstiftelse, forsikringssvindel, indbrud. Du er en travl død mand.

- Det er ikke, som det ser ud. - Jaså.

Syntes du, at det var smart at lade familien tro, at du var død?

- Jeg ved, hvordan det lyder. - Nej. Sig sandheden.

Du var vred på din kone og ville skilles.

Så bliver man skilt. Jeg havde brug for forsikringspengene -

- så Evelyn ikke skulle sælge huset.

Årets mand. Hvordan gjorde du det?

- Stjal du et lig fra en kirkegård? - Fra Pottersfield, ja.

Og tandkortet? De matchede ifølge din dødsattest.

Jeg bestak retsmedicineren.

Jeg er ikke stolt af det.

Vi ved, at du har været hjemme hos Evelyn. En nabo så din bil.

- Jeg tror, jeg ved, hvem det var. - Så du benægter det ikke?

Jeg prøvede at holde mig væk, men at undvære Kaylee ...

Jeg vidste ikke, hvor svært det ville blive.

Jeg plejede at betragte hende fra gaden.

Men nogle gange sneg jeg mig ind ad vinduet for at holde om hende.

- Jeg ville ikke gøre min kone ondt. - Det forklarer lugten.

Og hvorfor Kaylee pegede på vinduet og sagde, at hun så sin far.

Men det forklarer ikke, hvorfor han prøvede at gaslighte Evelyn.

Jeg elsker Evelyn.

Jeg har indrømmet mine fejl, men det var ikke mig.

Jeg gjorde alt for at beskytte hende og min datter. Alt.

Richard?

Hun fortjener at vide, at hun ikke er skør.

Hvor kunne du?

Undskyld.

Hvorfor sagde du ikke, hvad der foregik? Jeg ville have hjulpet.

Troede du virkelig, jeg foretrak dig død frem for fattig?

At jeg ønskede, at Kaylee skulle vokse op uden en far?

Tror du ikke, det var ham?

Hvorfor besvære sig med at få en forsikring -

- for at hjælpe Evelyn for så at pine hende?

Hvad skal jeg sige? Han er sociopat. Sindsforvirret.

Han løj sig død. Hvem gør det?

- Harry. - Touché.

Hvis det ikke var Richard, der plagede Evelyn, hvem var det så?

Måske griber vi det forkert an. Måske var målet ikke at pine hende.

Hvad kan motivet ellers være?

Nogen kontaktede socialforvaltningen, den dag Evelyn blev dopet.

Vedkommende ville adskille Evelyn og Kaylee. Måske var det målet.

Det peger væk fra Richard.

Han har haft mange chancer for at tage Kaylee.

Han ville ikke have forældremyndigheden. Han var død.

Hvis Evelyn er uegnet som mor, hvem får så forældremyndigheden?

Se her.

Hvis Evelyn ikke kan passe Kaylee -

- får Evelyns søster, Alex, forældremyndigheden over hende.

- Hun har adgang til huset. - Kan vi knytte mere til hende?

Hun sagde, at hun arbejder i en stald, ikke?

Jeg har lige fået rapporten -

- fra laboratoriet med det ombyttede lægemiddel.

Det er Xylazin. Det er et angstdæmpende middel. Til heste.

Evelyns svoger nævnte, at der var psykisk sygdom i familien.

- Hvad hvis han havde ret? - Det var bare ikke Evelyn.

Hold fast.

Hvad sker der?

Evelyn og Kaylee er flyttet hjem til Alex.

Hvordan har Richard det?

Jeg vil ikke tale om det.

Det har været en af de skøreste dage i mit liv.

Hey. Er du okay?

Selvfølgelig er jeg det.

Kom her, skat.

Hej med dig.

Evelyn? Åh nej.

- Her. - Bliv hos mig.

Send en ambulance til Shaw Avenue 555.

- Ambulancen kommer. Lever hun? - Knap nok.

- Kaylee? - Alex kan have taget hende.

Vi må finde dem, før hun gør pigen fortræd.

Jeg har sporet telefonen. Hun forlader byen.

- Skal jeg bede Dante hente hende? - Nej. Vi må være forsigtige.

Vi ved ikke, hvad hun kan finde på.

Rob. Du skal se det her.

- Harry, jeg ringer tilbage. - Det lå bagerst i skabet.

- Er det Alex med ... - Evelyns mand.

Hun har skåret Evelyns ansigt ud og sat sig selv på fotoene.

Hvad er det?

Alex må have photoshoppet sit ansigt over Evelyns.

- Vidste hun, at du var i live? - Det troede jeg ikke.

Men hun passerede min bil, da jeg kørte fra huset.

Hun så mig måske.

Hvis der er noget mellem jer ...

Det er der ikke. I hvert fald ikke fra min side.

Du skal gøre noget for mig.

Hej, Alex.

- Hvad vil du? Hvor er Richard? - Han kommer.

- Han bad mig møde ham her. - Ja, han kommer.

Men det tager tid at udskrive ham.

Han ville ikke lade dig vente alene, så han bad mig komme.

- Så det er sandt? Løslader de ham? - Det er rigtigt.

Så kan I være sammen.

Alex, vil du lægge kniven fra dig?

Må jeg sætte mig?

Richard sagde, at I har været sammen.

- Ja. Vi mødtes i high school. - Den første kærlighed?

Den vil altid have en særlig plads i dit hjerte.

Rich og jeg har altid været bestemt for hinanden. Så stjal Evelyn ham.

- Det må have været hårdt. - Det var det.

Jeg så ham være ulykkelig i årevis.

Jeg vidste, at han kun blev af medlidenhed.

Det beundrede jeg ham for.

Og så døde han. Det var så forfærdeligt.

Men for et par uger siden så jeg ham køre væk fra huset.

- Så forstod jeg det endelig. - Hvad forstod du?

At han iscenesatte sin død for at slippe for sit ægteskab.

Jeg vidste, at hvis jeg fik Evelyn af vejen, kunne vi blive en familie.

Os tre, som det altid har været meningen.

Familien er vigtig.

Richard synes også, at familien er vigtig.

Du har noget på kinden. Måske skulle du lige vaske dig.

Du vil sikkert gerne se godt ud, når Richard kommer.

- Jeg holder øje med Kaylee. - Okay.

Jeg er straks tilbage.

Du løj.

Jeg advarer dig. Bliv liggende.

Hænderne om på ryggen. Vi har hende.

- Du blev ramt. - Det er ingenting. Jeg overlever.

Vi kører hende hen, hvor hun hører til.

Det er okay nu. Kom så.

Jeg har savnet dig så meget.

- Hvordan skal jeg takke dig? - Jeg er glad for at kunne hjælpe.

Ingen andre troede på mig. Ingen.

Jeg havde ikke klaret det uden dig.

Du var stærk nok til at bede om hjælp.

Alle tvivlede på dig, men du gav aldrig op. Det er ikke ingenting.

Kaylee er en sød lille pige. Hun er heldig at have dig som mor.

- Hej. - Hej.

- Hvad er der? - Jeg har det dårligt med koncerten.

Jeg overdrev. Det var ingenting.

Nej, og det var ikke ingenting. Alt, hvad du har været igennem -

- og det, jeg udsatte dig for i de år, da jeg spillede død.

I det mindste kendte jeg sandheden.

Hvis du ikke havde sagt, du ikke var død, havde jeg dræbt dig.

Det tror jeg på. Jeg elskede vores gamle liv.

Vi spiste og drak os gennem verden.

Vi tog til festivaler, koncerter, shows og ... tøjet.

Al den shopping.

Sådan skal vi have det igen, og jeg lover, at det sker.

Men tanken om at se et show på The Beacon -

- med 3.000 mennesker ...

Det er meget på en gang.

- Vi må arbejde på det. - Okay.

- Okay. - Tak for din forståelse.

Det elsker jeg dig for. Og en milliard andre ting.

Og som et symbol på min evige kærlighed og taknemmelighed ...

- ... har jeg en gave til dig. - Jeg elsker gaver.

Hvad er det?

- Nu? - Ja.

Hvad? Hvad er det?

Jeg kunne ikke tage dig med til Pixies, så jeg tog dem med til dig.

Det er så sødt, skat.

Jeg hørte, at Delilah mødte Trish. Hvornår må jeg møde hende?

Jeg skylder dig en undskyldning for at snerre ad dig. Det var forkert.

Det er okay. Jeg pressede på.

Nej. Du må spørge mig om alt.

Det var bare ubehageligt at huske den tid i mit liv.

Men hvorfor?

Det lyder, som om du var en rockstjerne.

Gid det var så vel. Ikke helt. Dee, dengang -

- da jeg begyndte at male rigtigt -

- vidste jeg, at jeg havde fundet mit kald. Jeg blev opslugt af det.

Det var 80'erne, og kunstscenen var fuld af nye stilarter og energier.

Og jeg var midt i det.

Jeg blev inviteret til at vise mit arbejde -

- sammen med en flok fantastiske kunstnere.

Da jeg ankom, så jeg Basquiats nye værker.

Jeg var målløs. Jeg stod der bare.

Og jeg indså, at det, jeg kiggede på ...

... var genialt.

Det rystede mig i min grundvold, og da forstod jeg -

- at jeg ikke kunne vise mine værker ved siden af hans.

Du kan ikke sammenligne dig med Basquiat.

- Eller andre for den sags skyld. - Præcis.

Du har bare en anden stemme.

Det forstår jeg nu -

- men i det øjeblik følte jeg mig blottet.

Jeg sagde til Trish, at mit værk ikke var klar.

Men det var det. Det var mig, der ikke var klar.

Det er fantastisk.

Tante Vi, jeg må være ærlig. Det lyder slet ikke som dig.

Jeg var ikke den samme dengang.

Det er aldrig for sent at gå tilbage.

Jeg ved ikke, om lidenskaben er der. Jeg har nok misset min chance.

Tante.

Jeg elsker dig.

Jeg ved også, at du er den mest lidenskabelige kvinde, jeg har mødt.

- Du kan alt, hvad du vil. - Uden tvivl.

Spørgsmålet er: Hvad vil du?

Tekster: Rikke Refslund Guldager Iyuno