Original subtitles

PROGRAMMET INDEHOLDER VOLDSOMME SCENER SARTE SEERE ADVARES

TIDLIGERE

Det er sandsynligvis en rød pickup af ukendt mærke med hvid hardtop.

Hvis vi kan finde den pickup, er der måske beviser i den.

Alma politi kommer med en vigtig udmelding i dag.

Politimester Jeff Pointer overtog stillingen,

da Russell White gik på pension.

Jeg fandt vidneudsagn, som jeg havde set før i årenes løb.

Ved lokation nummer syv så andre vidner en bil ankomme.

De mente, at de så en voksen mand, der muligvis holdt et barn nede.

Jeg gennemgik papirerne i jagten på flere vidner og faldt over et billede.

Jeg tænkte: "Åh gud. Det er den pickup."

Politiet siger, at det er en Mazda.

-Har du hørt det før? -Nej, det husker jeg ikke.

"Vi må finde den pickup og den person."

Vi elsker og savner hende. Bring hende tilbage til os.

Hun har lukket øjnene. Hold dem godt lukket.

Okay, åbn øjnene.

Man klør sig i håret og tænker: "Hvor er det, jeg bor?"

"Hvad er det for en verden?"

Den er til dig. Det er din fødselsdagsgave.

Ville du ikke bare ønske,

at det bare var et mareridt, og at det var et godt sted at være?

At den her verden var virkelig.

Han har sovet i vores soveværelse hele natten.

Derfor sendte jeg dig hurtigt ud igen, da du kom ind før.

-I går aftes da du kom ind til mig. -I går aftes?

-Jeg så ham slet ikke. -Det ved jeg.

Jeg sendte dig ud, før han gøede.

Jeg vidste ikke så meget om Morgan, men vi knyttede et bånd,

og det har været nærmest magisk.

Hvis du sagde noget, vidste jeg præcis,

hvad du følte, og jeg følte det samme.

Han pressede sin lille næse ind mod mig.

Jeg kan slet ikke se hans næse og øjne.

-Han ryster, mor. -Han er bange. Han kender dig ikke.

ANDEN DEL HVOR LÆNGE?

Første gang, jeg ringede til dig,

havde jeg set en artikel med telefonnummeret til din fond.

Klokken var nok to eller tre om natten. Jeg ringede, og den gik på svareren.

Formanden for fonden ringede tilbage.

Jeg ville bare tale med dig. Jeg havde aldrig mødt dig,

og det ville han gerne sørge for.

-Og du ringede næste dag. -Ja.

COLLEEN OG PATTY HAR VÆRET TÆTTE VENNER, SIDEN MORGAN FORSVANDT I JUNI 1995.

Det var sådan en ubegribelig historie,

som du fortalte mig, og som jeg intet vidste om.

Dengang fik man ikke nyheder øjeblikkeligt.

Vi kendte til sager i vores område, ligesom du kendte til dit område.

Det talte vi meget med politiet om.

Familier føler sig meget isolerede, når børn kidnappes,

for der er ingen i ens kvarter, omgangskreds eller lokalsamfund,

som man kan bede om hjælp og finde ud af, hvad man skulle gøre.

Man vil gerne sidde ned med nogen, som man deler bare en lille smule med.

Omstændighederne er måske forskellige, men man har én ting tilfælles,

der er så ubegribeligt grufuld.

Og med andre former for forbrydelser prøver folk ikke at sætte sig i ens sted.

Ens barn er forsvundet, og folk ville sige:

"Jeg var blevet vred. Jeg ville have gjort dit og dat."

De forstår det ikke, for det kan de ikke. Ingen forstår det.

Folk bekymrer sig.

-De vil gerne forstå. -De tænker, de ville være tapre.

De tænker en masse, men forstår det bare ikke.

De forstår det ikke.

Tid er lidt af et mysterium, når man leder,

for den betyder ikke noget.

Man går i skole fra børnehaveklassen af til...

Det er 12 års skolegang.

Man køber en bil med et seksårigt lån.

Man køber et hus med et 30-årigt lån.

Hvor længe gør man det her? Der var ingen parametre.

Det kom altid bag på mig, når der var gået fem år eller noget.

"Hvordan kan det passe?"

Tiden forvirrede mig. Hvor længe?

Hvor længe? Indtil vi er færdige.

Vi var sammen engang, og en person spurgte dig:

"Men hvornår er det nok?" Ja. Folk forstår virkelig ikke,

hvordan man kan blive ved med at kæmpe, men Morgan er værd at kæmpe for.

Man forklarer resten af verden, hvorfor de skal gå op i det.

Børn bliver fundet, fordi folk ikke glemmer.

Med tiden er der nogen, der godt tør tale,

eller også kan de ikke længere leve med, hvad de ved,

som de engang ikke ville sige, eller også ændrer ting sig bare.

Eller også er tiden bare inde, og de er klar.

Men det er altafgørende, for at holde liv i sagen og holde håbet i live

og at holde Morgan i live og Jacob i live.

Alle de her børn forsvinder ikke bare ud i det blå.

De ender et eller andet sted, og nogen tog vores børn.

Jerry tog Jacob med ud at fiske, da det var sidst på sæsonen.

Jeg købte sko med Trevor.

Vi kom hjem og så Minnesota Vikings spille.

De tryglede om at tage hen på skøjtebanen og skøjte en sidste gang før udtagelserne,

så det gjorde de.

Og så kom de hjem. Jeg havde stået for en kunstfestival,

så vi skulle mødes for at tale om, hvordan det var gået.

Vi bad Jacob om at babysitte.

Vores ældste datter, Amy, var hjemme hos en veninde.

Det var søndag aften, men de skulle ikke i skole næste dag.

Jacob gik i sjette klasse og var 11 år. Det lyder så ungt nu,

men han var næsten 12 år i sjette klasse, og vi ville ikke være væk længe.

Vi bad ham babysitte, og han sagde: "Ja. Må Aaron komme herhjem?"

Nu var de to drenge fra sjette klasse, så vi bestilte en pizza og tog afsted.

Vi nåede frem til vores venner, ringede hjem og gav dem telefonnummeret.

Kort efter ringede de og sagde:

"Vi keder os. Må vi cykle ned og leje en film?"

Det var før Netflix.

Butikken lå halvanden kilometer væk, og jeg sagde:

"Nej, find på noget at lave." Det var snart mørkt.

Trevor sagde: "Lad mig tale med far."

Jeg gav ham røret. "Din søn vil tale med dig."

Jerry tog røret, og han sagde:

"Far, vi har givet Aaron en hvid bluse på. Jacob har din løbevest. Jeg har en lygte."

"Vi cykler direkte hen og tilbage. Er det okay?"

Og han sagde: "Ja, det burde være fint." Han var mest bekymret for trafikken.

Det er landeveje, og der er ikke meget trafik, men bilerne kører hurtigt.

De cyklede hen og lejede en film. De lejede på ironisk vis Høj Pistolføring.

De købte lidt slik og var på vej tilbage. Det var blevet mørkt. Klokken var 21.

To af dem cyklede,

men Aaron stod på en løbehjul, så de kørte langsomt.

Pludselig kiggede de op, og en mand stod på vejen med en pistol.

Trevor havde lygten. De så alle pistolen.

Han bad dem slukke lygten...

...stå af cyklerne og lægge sig i grøften.

Trevor sagde, at det føltes som en syg joke.

Men de adlød,

og så spurgte han, hvor gamle de var, hvilket var forvirrende.

Trevor var 10, Aaron var 11, og Jacob var 11.

Han bad Trevor løbe ind i skoven, for ellers ville han skyde.

Og Trevor løb. Han sagde det samme til Aaron.

Først kiggede han på Aarons ansigt. Der traf han nok sit valg,

men han bad Aaron løbe ind i skoven.

De samme ord: "Hurtigt, ellers skyder jeg."

Og Trevor troede, at det var for sjov, og at han ville lade alle løbe.

Men da Aaron indhentede...

Han så manden tage fat i Jacobs skulder, og da han indhentede Trevor,

og de turde vende sig om, var de væk. De var bare væk.

Der var ingen bil. De hørte ingen motor. De hørte ikke en bildør smække.

De så aldrig nogen bil. De var bare væk.

Så de løb. Det var 800 meter fra huset.

De løb ind over marken og løb skrigende

ind til naboen for at bede babysitteren om at ringe til politiet.

Nogen havde kidnappet Jacob.

Eftersøgningen efter 11-årig Jacob fortsætter,

selv om der ingen spor er fundet efter drengen.

Frivillige leder langs veje og marker,

og over 250 hjemmeværnsfolk

samt folk fra styrelsen for naturressourcer gennemsøger området.

Imens forsøger byen at bevare fokus på Jacob i nyhederne.

Folk hænger sedler op med den 11-årige overalt.

Vi kan intet gøre, og det er en hjælpeløs følelse.

Vi kan kun sørge for, at alle fortsat leder og hjælper til.

Vi vil have ham tilbage.

Folk siger alle mulige ting.

"Forbered jer på værst tænkelige scenarie."

Hvordan kan man forberede sig på det? Det kan man ikke.

Det sker måske, men man bliver aldrig klar til det.

En journalist sagde engang:

"Hvad nu, hvis Morgan ikke kommer hjem? Hvad vil du gøre?"

Et alvorligt spørgsmål.

Jeg tænkte: "Hvad nu, hvis Morgan ikke kommer hjem?"

Det har jeg vitterligt aldrig tænkt på.

Jeg vil ikke bruge energi på den tanke, for mit svar er:

"Hvad nu, hvis hun er derude? Hvad nu, hvis hun overlevede?"

"Hvad nu, hvis vi finder hende?"

Folk kan simpelthen ikke begribe,

at man kan kæmpe i årevis uden at få svar, men det gør vi. Vi er mødre.

Ja. De første, jeg mødte, som forstod det,

var krigsveteraner. Det var Veteran's Day.

De hyldede alle dem, der var forsvundet i tjenesten.

De slap de her sorte balloner fri

for alle de forsvundne, og de havde en hvid ballon for Jacob.

De følte, at han var forvundet på samme vis.

Og jeg sagde: "I forstår virkelig."

Man giver ikke op med tiden. De vidste det.

De forstod det håb, som vi lever med. Jeg havde aldrig mødt nogen som dem.

Det var skønt.

-Dejligt. Det har du aldrig fortalt. -Ja, de hjalp os virkelig.

Der var personer i sagen, som man havde fokuseret på,

og derfor vil I se oplysninger om dem fremover.

Jeg vil ikke sidde her og remse dem op. Jeg vil ikke bruge tid på dem.

Bare husk på det, når I ser dem.

Når man har med skidte folk at gøre, som har gjort ting før i tiden,

så kommer de i søgelyset, især når de kommer fra området af.

I får navnet på én, da I kender det. Charlie Vines, okay?

Charlie Vines var en skidt person her fra området,

og vi ved, at han gjorde mange grimme ting.

Jeg ved, at Charlie var på spil i området, da Morgan blev kidnappet.

Jeg ville ikke gøre mit arbejde, hvis jeg ikke kiggede på Charlie Vines.

Sagen om Juanita Wofford er nu ovre. Charles Vines tilstod i retten,

at han tævede og stak kvinden til døde i 1993.

Når vi støder på folk, der blev anholdt for kidnapningsforsøg i området,

så efterforsker vi de personer.

Aftalen gik ud på, at politiet afhørte Vines om uopklarede sager,

inklusive Melissa Witt, Morgan Nick, Lori Murchison, Dora Doe,

og Juanita Wofford. Taler han sandt, får han lov til at leve.

Vi kender ikke til alt, hvad han gjorde. Vi tror, at der er flere ofre.

I det her tilfælde vidste vi blot, at personen befandt sig i området

den 9. juni 1995.

Vi vidste, at personen var på spil på daværende tidspunkt.

Personens ofre var mellem 14 år og 93 år.

Man kan ikke udelukke et seksårigt offer. Det skal undersøges.

Jeg indsamlede flest mulige oplysninger om personen

og begyndte at kortlægge dem.

Jeg fik fat i hans adresser og familiens adresser,

hvor han før havde boet.

Så noterede jeg beliggenheden på de ofre, vi kendte til,

så jeg fysisk kunne se, hvor han boede og hvor tæt på, man fandt hans ofre.

Så gik jeg et skridt videre for at se, hvem der mere var forsvundet.

Fra tilbage i 80'erne og til han blev fængslet,

hvem forsvandt fra områderne? Jeg opdagede noget meget foruroligende.

De grønne markeringer og den grønne skrift

er steder, hvor Charlie Vines havde boet.

Og de røde prikker markerer placeringen af hans ofre.

Det var tæt på hans hjem.

Han voldtog og dræbte også en anden ældre kvinde.

Mr. Vines er en potentiel seriemorder.

Med forbrydelser så tæt på

ville det være dumt ikke at undersøge, hvad der skete i ens eget område.

Og han var på spil, da Morgan blev kidnappet.

Han blev først fanget fem eller seks år efter hendes kidnapning.

Med alt, der var sket i det her område,

havde vi god grund til at efterforske ham.

Når sagen har taget så mange år,

indikerer det, at den bliver svær at opklare.

FBI-AGENT ROB ALLEN GENINDSÆTTES TIL AT EFTEFORSKE SAGEN.

Hvad kan jeg finde, som andre overså?

Hvilken tilgang kan jeg bidrage med?

Charlie Vines havde forsøgt at myrde en pige her i Crawford County

og blev taget på fersk gerning.

Da de identificerede ham,

stemte hans dna overens med andre mord i området.

Han blev mistænkt i Morgan Nicks sag.

Når en person gør skade på et barn,

er der tale om en mere ondsindet type.

Så jeg får mere tilfredsstillelse ud af at opbygge en sag

og sende sådan en forbryder bag tremmer.

Charlie Ray Vines boede i Crawford County.

I en periode stod han bag forbrydelser i Crawford County.

Han var i stand til at gøre skade på andre.

Han myrdede folk. Vi så på det,

og han befandt sig i nærheden, da Morgan Nick blev kidnappet.

Det førte til en grundig efterforskning af hans liv.

seksårig pige fra ozark forsvundet

AFHØRING AF CHARLES RAY VINES DEN 14. MARTS 2001

OKAY. SID NED.

Vi ved, at han har myrdet folk.

Han var blevet dømt og afsonede en livstidsstraf.

Han var morder og voldtægtsmand. Det er blevet bevist.

Han har nogle alvorlige problemer. Nogle meget alvorlige problemer

og han befandt sig i området. Det kan man ikke ignorere.

CHARLES? JEG HEDDER RUSSEL WHITE. DU MØDTE MÅSKE MIKE I GÅR.

DU KENDER MIKE ALLEN FRA ALMA POLITI. CHARLES, VI VIL GERNE LÆRE DIG AT KENDE.

DET KAN VI KUN, HVIS VI TALER OM FORTIDEN.

Så får vi en fornemmelse af,

OG FÅR EN FORNEMMELSE AF, HVILKEN SLAGS PERSON DU ER.

Hvad ved vi om sagen?

Havde han adgang til den bil, vi leder efter, den aften?

Havde han mulighed for at være der?

Man gennemgår alle de spørgsmål og følger op på samtlige spor.

Vi fik et spor fra en medfange om,

at Charlie Vines havde tilstået den her forbrydelse.

Charlie Vines havde indrømmet over for en anden person,

at han havde stået bag kidnapningen af Morgan Nick.

Det var oplysninger, der var gået gennem flere personer.

Det blev viderebragt, men ingen fulgte op på det,

så det var af interesse for os.

Der snakkes meget i fængsler.

Man skal overveje troværdigheden bag personen,

der kommer med oplysningerne, og vurdere,

om han tager æren for en forbrydelse, han ikke har begået.

Personen var tæt nok på ham til at give os korrekte oplysninger,

som fik os til at fokusere på Vines angående adskillige mord.

DA DU BEGIK FORBRYDELSERNE, HVAD GIK SÅ IGENNEM HOVEDET PÅ DIG?

VAR DET UDELUKKENDE SEKSUELT? VAR DET VREDE?

NEJ, DET VAR BARE SEKSUELT.

Gjorde volden noget for dig? Gjorde det dig mere ophidset?

GJORDE VOLDEN NOGET FOR DIG? GJORDE DET DIG MERE OPHIDSET?

DET VAR BARE DEN ULTIMATIVE RUS.

DU ER HER I FORBINDELSE MED MORGAN NICK, OG DU DUMPEDE EN LØGNEDETEKTORTEST.

JEG HAR DUMPET MANGE LØGNEDETEKTORTEST.

Når vi enten vil udelukke en person

eller fokusere mere på denne, er det bedste at tale med personen.

De ville afhøre ham, og jeg fik et opkald, hvor de sagde:

"Vi kan ikke afhøre ham."

CHARLES RAY VINES HAR SIDDET FÆNGSLET I ARKANSAS' FÆNGSEL I 19 ÅR.

Jeg spurgte, hvad de mente med det, og de sagde: "Han har kræft."

Da vi gik i gang med forberedelserne

og fandt frem til ham i fængslet, var han allerede uhelbredeligt syg.

Han befandt sig i en komatøs tilstand,

og de mente, at han ville dø inden for en uge.

Familien blev kontaktet, og han døde.

Han døde få uger inden, at vi kunne afhøre ham.

Det havde ikke gjort nogen forskel.

Folk i fængsel vil gerne tale med en,

men det tager dagevis og timevis at skelne mellem løgne og sandheder.

Sådan er de bare.

Så det havde vi forventet, men det havde været godt

i det mindste at tale med ham og se hans reaktion.

Det gør det sværere for os, men det kan også hjælpe os med sagen,

da folk måske bedre føler, at de kan dele oplysninger

og hjælpe os mere, da han ikke længere er i live.

Han udgør ikke længere en trussel.

Jeg ved, at han havde en rød pickup med hvid hardtop, for jeg kørte forbi den.

Jeg ved, at han ejede sådan en.

Jeg vidste, hvor han boede dengang. Jeg patruljerede der ofte,

men problemet er tidslinjen.

Vi undersøgte det og fik informationer om,

at han havde adgang til en rød pickup med hvid hardtop.

Men at finde registreringsattesten og sige:

"Han ejede en rød pickup med hvid hardtop, da kidnapningen fandt sted."

Det kunne vi ikke.

Vines havde tilstået over fire mord.

Mange flere end fire.

Han sagde også, man bedst skjulte et lig under sten og beton.

Det får én til at sige: "Det undersøger vi. Hvad betyder det?"

Hvad nu, hvis hun testede sin dna gennem AncestryDNA?

Men hvad nu, hvis hendes dna er et sted derude,

og vi fik et match, hvis jeg testede min dna?

Det virker... meget usandsynligt.

Det virker usandsynligt.

Men jeg har adopterede venner, der testede deres dna gennem AncestryDNA,

og som fandt deres biologiske forældre samt søskende.

Det her er anderledes, men hvis hendes dna er der, får vi et match.

Jeg har brugt to år på at overveje det,

da det virker som et skud i tågen.

Jeg vil nødig gøre det forgæves.

Jeg vil ikke prøve noget nyt forgæves.

Men jeg vil gøre alt i min magt og vil ikke forspilde en chance.

Selv om sandsynligheden er lille, gør jeg det.

Så jeg spurgte, hvad efterforskerne tænkte om det.

De sagde bare: "Det skulle vi have gjort for længst"

Så de er med på ideen.

Jeg forventer ikke at få et match, men jeg er nødt til at prøve.

FBI

Denne vej.

KADAVERHUND

Vi afhørte naboer, og folk der havde kendt ham dengang,

og som havde boet der dengang.

Vi fik at vide, at en nabo havde set ham på bakken over for sin ejendom.

Der står en radiomast.

Det ville være noget af et sats at tage derhen og lede,

men måske kan hundene hjælpe os videre,

eller i det mindste afkræfte vores mistanke omkring området.

Vi laver arkæologiske søgninger. Det ældste fund var 2500 år gammelt.

Hold da op.

Hun har arbejdet på udgravninger i Texas syd for Odessa.

Vi fandt et team fra Texas, som gerne ville bruge deres hunde.

En hund var i stand til at spore jordiske rester af ældre dato.

En anden kunne spore nyere jordiske rester.

Det kunne måske indsnævre området oppe på bakken.

De teams ankom.

Jeg har aldrig før brugt hunde til det, men ville tage en videnskabelig tilgang.

Det var et område, han opholdt sig i,

så hundene skulle afsøge området, men også andre steder på bakken.

Sådan så hans ejendom ud dengang.

Vi har gennemsøgt meget af den.

Vi har undersøgt stedet nogle gange ved at gå gennem området,

men da vi gravede nogle steder, fandt vi flere mistænkelige steder.

Vi håber, at hundene kan afsøge området her

og hjælpe os med områder, som vi ikke kan komme frem til.

Når det gælder duftspor,

stiger disse op fra bjergene om morgenen og daler om aftenen.

Så hvis vi starter på toppen, og et duftspor stiger opad,

finder de vej ned til det.

KADAVERHUNDE VIL AFSØGE VINES' EJENDOM SAMT DEN SYVENDE LOKATION.

Er du klar? Okay.

-Send hende afsted. -Kom så. Find det.

Hun gav hende en søgekommando.

Hun viser os en respons. Hun ved, at det er derovre et sted,

og nu starter hun afsøgningen.

De er dyr. Det der er hundens belønning.

De forstår ikke: "Du får løn på fredag."

De ved, at når de arbejder og finder rette duft, bliver de belønnet.

Vi leder efter en adfærdsændring.

Hunden trasker afsted, og alt er fint, men pludselig skifter hunden retning.

Den vender måske hele vejen rundt. Omkring træer stikker den næsen i vejret.

De tegn holder vi øje med. De undersøger også andre dufte.

Som når man ser en person på afstand og tænker: "Det er tante Sophia."

Så kommer man tættere på og tænker: "Nej, det ligner hende bare."

Det samme gør hunde med dufte.

Når de dufter en død ko eller hund, tænker de: "Den er død."

"Vent. Den leder jeg ikke efter." De undersøger det, men går videre.

TEXAS Skov- og Naturstyrelse

VILDTOPSYNSVÆSNET

MENS ET TEAM AFSØGER VINES' EJENDOM, AFSØGER ET ANDET DEN SYVENDE LOKATION...

Det er en god dag til at afsøge.

...HVOR HARTLEY MENER, AT MORGAN SIDST BLEV SET.

-Her var ikke så tørt, sidst vi var her. -Nej.

-Er det her veje eller ejendomsskel? -Det der er ejendomsskel.

Der løber en elledning herovre, og det afgrænser området.

Når man opmåler vejen, der engang var her på Google Earth,

er det kun 12-15 meter, så det er ikke så langt inde.

-Er det snarere et sted? -Ja.

Et sted, hvor landmanden kan holde ind.

Vi kan gå derhen, hvis du gerne vil starte der.

-Det er på den anden side af vandet. -Ja.

Hvor langt ind, tror I, at han ville gå?

-Ikke længere end 30 meter. -Tredive meter? Okay.

Jeg afsøger området

hen til lysningen, bag den og lidt ud til siden.

Okay. Det er fint.

Jeg starter herfra, og så går vi afsted.

Og hvis vi finder noget, tager vi højde for vinden

og forsøger at specificere det og indsnævre området.

SYVENDE LOKATION

Vi befinder os på syvende lokation.

Vi er herude med FBI

og en hund fra vildtopsynsvæsnet i Texas.

Hunden afsøger området.

Vi ser, om den finder noget, og om der er steder, hvor vi kan grave

eller finde beviser i Morgans sag.

Vi ved, at muligheden foreligger baseret på vidneudsagn.

Hvis hun afsøger området uden at finde noget...

Ja.

Nogle vidner var hernede den aften, kidnapningen fandt sted,

og de kom med nok oplysninger inden for tidslinjen. Det er perfekt.

Hvad angår bilen, vi leder efter, passer det perfekt med beskrivelsen.

For os er det her den sidste lokation, hvor vi mener, at Morgan befandt sig.

Flere forskellige vidner kom med oplysninger

om en bil, der kom kørende, og hvad klokken var.

Det var en rød pickup med hvid hardtop.

Bilen holdt her i længere tid.

De kom med oplysningerne kort efter, at det var sket,

så vi går tilbage og kigger på sagens opstart.

Vi ser på tidslinjen og detaljerne.

Vi undersøger bestemte detaljer omkring pickuppen.

Det er en af de ting, vi fokuserer på.

Et af vidnerne mente,

at personen rakte armen ud og holdt et barn nede i sædet, så...

Vi håber og beder til det her.

Vi må spørge hende, hvor meget vandet påvirker hunden,

for jorden er endnu koldere på grund af vandet.

Ja.

Jeg ved ikke, hvordan jeg kan se, om hunden reagerer.

-HAN SÆTTER SIG. -Gør han?

-JEG VED IKKE, OM HAN SÆTTER SIG I VANDET. -Det havde jeg ikke gjort.

Der var vist kun tørt i starten.

Fandt den noget?

Der er en regnvandsbeholder derhenne. Dexter blev ved med at trække til højre.

Han markerede ikke, men det var bare anderledes,

så jeg vil have en anden hund derhen.

Jeg vil ikke tage herfra, uden at en anden hund undersøger stedet.

Hvis nu, hun lå begravet her

og ligger nede i jorden, som står under vand,

kan de så lugte hende, selv om her er koldt?

Ja, for dufte kan godt lide vand.

Selv hvis man søger til lands nær noget vand,

markerer hundene ved vandet først, før de sporer sig ind.

-Vandet tiltrækker de flygtige molekyler. -Okay.

Jeg kan se ham.

Hvordan gik det?

-Ingenting. -Okay.

Regnvandsbeholderen er nok fuld af alle mulige dufte.

-Og han undersøgte det bare. -Ja, hendes hund gjorde det samme.

-Okay. -Godt.

EFTERFORSKERNE VENDER TILBAGE TIL CHARLES RAY VINES' EJENDOM

MED GRAVEMASKINER.

Ja.

Hundeteamet var der.

De reagerede inden for området, hvor vidnerne også så Charlie Vines.

Men de reagerede adskillige steder, så det endte med,

at det var hen over et stort område.

Det gjorde det svært at præcisere, hvor vi skulle grave og ikke grave.

Der var tre hunde, og de fortalte, at hvis en hund finder noget,

får trænerne ikke at vide, hvor hunden fandt noget.

De lader hunden afsøge området, så vi havde tre forskellige hunde.

-En ad gangen. -Ja, på tre forskellige tidspunkter.

Den ene hund vendte tilbage to gange og afsøgte området,

og vi fik adskillige markeringer.

Så i dag

tager vi herud med FBI's bevishåndteringsenhed,

og så rydder vi området.

Vi begynder at grave og ser, om vi kan finde noget.

-Vi må krydse fingre. -Ja.

Jeg har modtaget e-mailen, og det er meget hårdt at skulle åbne den.

Jeg er bare nødt til at fortælle mig selv, at vi nok ikke finder noget.

Det må gå, som det går, og vi finder ikke noget, der giver mening.

Det ved alle, men jeg nærer et håb om, at der vil være noget.

Det gør mig nervøs. Det gør ondt i hjertet.

Hvad laver du, kat?

Nu åbner jeg den og ser, hvad der står.

Er der ikke et match, fortsætter vi bare, og så ved vi, at vi prøvede endnu en ting.

Og det er...

...hvad det går ud på.

At vi gør alt, vi kan komme i tanke om,

så jeg ved efter hver eneste dag, at jeg har gjort alt, hvad jeg kunne.

Så kan jeg sove om natten. Så kan jeg fortsætte.

Jeg gør alt, jeg kan komme i tanke om. Jeg gør alt i min magt for at finde hende.

Det er virkelig hårdt at gøre.

Hvis jeg sidder og kigger på linket

og lader håbet blive for stort, gør skuffelsen alt for ondt.

Så det er lettere...

...at formode...

...at det ikke vil føre til noget,

som det jo oftest ikke gør, og så kører vi videre.

ancestryDNA Det er øjeblikket, du har ventet på

Se dine DNA-resultater

Hej, Colleen DNA-Match

Der er ingen i nær familie

og tusinde fjerne slægtninge eller mindre fjerne.

Ja.

Det var det.

Der står, jeg er irsk. Det vidste jeg.

Kan vi tage en pause?

Min mor involverer mig, når hun kan.

Når jeg må kende til et spor eller vide, hvad der sker,

fortæller hun mig det, og så støtter jeg hende,

så hun ikke er så isoleret.

Jeg er afgjort mere involveret, end da jeg var barn.

Jeg kan ikke huske præcis, hvornår min mor fortalte mig,

hvad der skete med Morgan, for jeg var så lille.

Jeg husker bare, at mor forklarede mig,

at en familie ledte efter en lille pige, som skulle være en del af deres familie,

som de kunne elske, og at de havde valgt min søster.

Og selv om det gjorde mig trist og knuste mit hjerte,

følte jeg, at hun var tryg og passet på.

Først, da jeg var i starten af mine teenageår,

blev Jaycee Dugard blev fundet.

Der blev lavet en reportage om hende, og der læste jeg,

om det misbrug, de fleste kidnapningsofre udsættes for.

Jeg er så glad for, at min mor skærmede mig for det så længe.

Det må have været hårdt for hende at leve med al den sorg

og forklare det til mig på en måde, som jeg kunne forstå.

Vi har privatoptagelser og billeder af Morgan,

og jeg ser kærligheden i hendes øjne, som hun havde for mig.

Hun nød at være storesøster.

Min mor har en video, hvor hun synger til mig. Det er kært.

Jeg har altid drømt om det søsterskab,

som mange af mine veninder har. Det kunne jeg have haft. Det gør ondt.

Ja.

-Vent lidt, Rick. -Har du brug for hjælp?

Det er normalt at finde den slags sten i det lerlag.

Vi skal måske 1,5 meter ned, før vi rammer grundfjeldet.

DET ER LIGE HER.

LIGE DER.

-Er det grundfjeldet? -JA, DET ER GRUNDFJELDET.

Vi gravede helt ned til grundfjeldet i områderne, som vi afsøgte i går.

Det er området, som hunden fokuserede på.

Og vi har ikke fundet noget.

Vi graver i andre områder, som hunden reagerede på.

Vi bevæger os tilbage gennem sporet, som hunden viste os,

for at se, om der er noget, men indtil videre har vi intet fundet.

Det er frustrerende.

Der er dage,

hvor sorgen bare tvinger mig i knæ.

Men bagefter eller når dagen er omme,

ved jeg, at jeg skal kæmpe videre for Morgan.

Hvis jeg ikke gør det, vil ingen med tiden gøre det.

Er du færdig?

Hej.

Skal det hele fjernes?

Når du baner vejen, kan du komme igennem her.

-Vil du fjerne træet? -Hvis der er tvivl, så lad os gøre det.

Det er det første sted, hunden reagerede, men nu tror jeg, at den er fuld af lort.

Det er nedslående.

Vi talte om, at det kunne være Morgan eller en anden, som vi leder efter.

Personen er i stand til at gøre den slags, for ellers var vi ikke herude.

Så når man nærer forhåbninger om

at finde en person for en familie og ikke finder noget,

er det ekstremt nedslående. Det er frustrerende.

Man føler sig modløs,

men vi fortsætter som altid. Det har vi gjort i 24 år.

Det ændrer sig ikke.

Jeg skal sørge for, at ingen mister fokus,

og at alle, der arbejder på sagen, bliver ved med at kæmpe for hende.

De skal ikke bare følge op på spor. De skal kunne mærke hende

i deres hjerter og skal tænke på hende, når de tager hjem om aftenen.

De skal ønske at gøre alt i deres magt for at kæmpe for hende.

Hvis jeg ikke selv gør det, kan jeg ikke forvente, at andre gør det.

Det er vanvittigt, at vi bor i en verden, hvor man kan kidnappe et barn,

uden at nogen ved, hvad der skete.

Hun forsvandt fra jordens overflade, og vi kan ikke finde hende.

Vi må ikke tillade, at den slags sker.

Intet af det er acceptabelt.

Vi kan ændre det.

Vi kan ændre det, så børn ikke kidnappes,

og så lokalsamfund er oplyste, og politiet ved, hvad de skal gøre,

og så gerningsmænd får straffe, så de ikke løslades igen

og begår den slags forbrydelser.

Folk i Minnesota glemmer aldrig denne dag fuld af tårer, sorg og knuste hjerter.

Efter 27 år ved vi langt om længe, hvad ser skete med Jacob Wetterling.

Det tog næsten tre årtier, men oplysninger om Jacobs skæbne

kom endelig frem i retten.

Vi vidste ikke, hvad vi skulle forvente ved retsbygningen

kl. 13 i dag, og så opstod det her uvirkelige øjeblik,

hvor vi indså, at vi ville høre, hvad der skete med Jacob Wetterling,

og at vi ville høre det fra manden, der stod bag.

Tekster af: Louise Tang